Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Grækenland afsluttet Konvention vedrørende Forligsbehandling, Voldgift og retlig Afgørelse. (* 1)

Artikel 1.

Alle Slags Uoverensstemmelser, som maatte opstaa mellem Danmark og Grækenland, og som ikke har kunnet ordnes ad diplomatisk Vej, skal under de i nærværende Konvention fastsatte Betingelser henvises til retlig Afgørelse eller Voldgift efter forudgaaende - efter Omstændighederne tvungen eller fakultativ - Forligsbehandling.

Artikel 2.

Uoverensstemmelser, for hvis Løsning en særlig Fremgangsmaade er foreskrevet ved andre mellem de Kontraherende Parter gældende Overenskomster, skal ordnes i Overensstemmelse med Forskrifterne i disse Overenskomster. Hvis Løsningen af en Uoverensstemmelse imidlertid ikke tilvejebringes ad denne Vej, skal de i nærværende Konvention indeholdte Bestemmelser vedrørende Voldgift eller retlig Afgørelse komme til Anvendelse.

KAPITEL III.

Om Forlig.

KAPITEL II.

Om retlig Afgørelse.

KAPITEL IV.

Om Voldgiftsafgørelse.

KAPITEL I.

Om fredelige Afgørelsesmaader i Almindelighed.

KAPITEL V.

Almindelige Bestemmelser.

Artikel 3.

1. Hvis det drejer sig om en Uoverensstemmelse, som efter den ene af de Høje Kontraherende Parters indre Lovgivning henhører under de dømmende eller administrative Myndigheders Kompetence, kan den paagældende Part modsætte sig, at Uoverensstemmelsen, forinden en endelig Afgørelse inden for en rimelig Tid er truffet af de kompetente Myndigheder, underkastes de forskellige i nærværende Konvention foreskrevne Fremgangsmaader.

2. Den Part, som i saa Fald agter at bringe de i nærværende Konvention foreskrevne Fremgangsmaader til Anvendelse, skal meddele den anden Part denne sin Hensigt inden for en Frist af et Aar at regne fra ovennævnte Afgørelse.

Artikel 4.

Alle Uoverensstemmelser, hvorved Parterne indbyrdes strides om en Ret, skal henvises til Afgørelse ved den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, medmindre Parterne i Henhold til de nedenfor angivne Bestemmelser bliver enige om at forelægge Sagen for en Voldgiftsret.

Det er en Selvfølge, at de ovennævnte Stridigheder navnlig er saadanne, som omfattes af Art. 36 i Statuten for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje.

Artikel 5.

Hvis Parterne er enige om at henvise de i den foregaaende Artikel omhandlede Uoverensstemmelser til en Voldgiftsret, skal de oprette en særlig Aftale, i hvilken de bestemmer Stridens Genstand, Valget af Voldgiftsmænd og den Fremgangsmaade, der vil være at følge. I Mangel af tilstrækkelige Angivelser eller Bestemmelser i Voldgiftsaftalen skal i fornødent Omfang Forskrifterne i Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 angaaende fredelig Bilæggelse af mellemfolkelige Tvistigheder komme til Anvendelse. Hvis Aftalen intet indeholder om hvilke Retsgrundsætninger, der vil være at anvende af Voldgiftsmændene, skal Retten anvende de i Art. 38 i Statuten for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje nævnte Hovedregler.

Artikel 6.

Hvis Parterne ikke kan enes om den i den foregaaende Artikel omhandlede Voldgiftsaftale eller undlader at udpege Voldgiftsmænd, skal det staa enhver af Parterne frit for med tre Maaneders Varsel direkte gennem en Anmodning at indbringe Uoverensstemmelsen for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje.

Artikel 7.

1. De i Artikel 4 nævnte Uoverensstemmelser kan forud for enhver Behandling for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje eller forud for enhver Voldgiftsbehandling efter fælles Overenskomst mellem Parterne henvises til den i nærværende Konvention foreskrevne Forligsbehandling.

2. Hvis Sagen henvises til Forligsbehandling, men denne Fremgangsmaade ikke fører til Resultat, kan ingen af Parterne indbringe Uoverensstemmelsen for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje eller forlange den i Artikel 5 omhandlede Voldgiftsdomstol nedsat, forinden en Maaned er hengaaet efter Afslutningen af Forligsnævnets Arbejde.

Artikel 8.

Alle andre end de i Artikel 4 nævnte Uoverensstemmelser skal ubetinget underkastes Forligsbehandling, forinden de kan gøres til Genstand for Voldgift.

Artikel 9.

De i den foregaaende Artikel nævnte Uoverensstemmelser skal forelægges enten for et staaende Forligsnævn eller for et af Parterne særlig nedsat Forligsnævn.

Artikel 10.

Paa Begæring af den ene Høje Kontraherende Part rettet til den anden Part skal der inden seks Maaneder nedsættes et staaende Forligsnævn.

Artikel 11.

I Mangel af anden Aftale mellem Parterne skal Forligsnævnet sammensættes som følger

1. Nævnet skal bestaa af fem Medlemmer. De Høje Kontraherende Parter udnævner hver et Medlem, som kan vælges blandt deres egne Statsborgere. De tre øvrige Nævnsmedlemmer udpeges efter fælles Overenskomst blandt Borgere i andre Stater. De skal være af forskellig Nationalitet og maa ikke være hjemmehørende paa Parternes Territorium eller ansat i deres Tjeneste. Blandt disse tre Medlemmer udpeger de Høje Kontraherende Parter Nævnets Formand.

2. Nævnets Medlemmer udnævnes for tre Aar. De skal kunne genvælges. De i Forening udnævnte Medlemmer kan under Funktionsperioden afløses af andre efter Aftale mellem Parterne. Hver af de Høje Kontraherende Parter kan til enhver Tid afløse det af den selv valgte Medlem. Uden Hensyn til Afløsning forbliver Nævnsmedlemmerne i Virksomhed indtil Afslutningen af deres løbende Arbejde.

3. Ledige Pladser som Følge af Dødsfald, Udtræden eller enhver anden Forhindring besættes snarest muligt i Overensstemmelse med den for Udnævnelserne fastsatte Fremgangsmaade.

Artikel 12.

Hvis der ikke ved en Tvistigheds Opstaaen findes et af Parterne udnævnt staaende Forligsnævn, skal der inden tre Maaneder at regne fra den Dato, paa hvilken den ene af Parterne retter Anmodning herom til den anden Part, nedsættes et særligt Nævn til Undersøgelse af Tvistigheden. Udnævnelserne skal finde Sted i Overensstemmelse med Forskrifterne i den foregaaende Artikel, medmindre Parterne træffer anden Bestemmelse.

Artikel 13.

1. Hvis Udnævnelsen af de Medlemmer, som skal udpeges af Parterne i Forening, ikke har fundet Sted inden for de i Artiklerne 10 og 12 foreskrevne Frister, skal det overdrages en af Parterne i Forening valgt tredie Stat at foretage de nødvendige Udnævnelser.

2. Hvis Enighed om Valget af en Stat ikke kan tilvejebringes, skal hver af Parterne udpege en Stat, og Udnævnelserne foretages af de saaledes valgte Stater i Forening.

3. Hvis de i det foregaaende Stykke nævnte to Stater ikke er udpeget inden to Maaneder, eller hvis de to udpegede Stater ikke kan naa til Enighed, skal de nødvendige Udnævnelser foretages af Folkeforbundsraadets fungerende Formand, for hvem Sagen kan forelægges gennem en almindelig Anmodning fra den ene eller den anden af de Høje Kontraherende Parter.

Artikel 14.

1. Tvistigheden forelægges Forligsnævnet gennem en Anmodning rettet til dets Formand af Parterne efter fælles Overenskomst eller, i Mangel heraf, af den ene eller den anden af Parterne.

2. Anmodningen skal foruden en kort Redegørelse for Tvistens Genstand indeholde en Opfordring til Nævnet om at træffe alle Forholdsregler, som er egnet til at føre til et Forlig.

3.Hvis Anmodningen udgaar alene fra den ene af Parterne, skal den af vedkommende Part ufortøvet meddeles Modparten.

Artikel 15.

1. Inden for en Frist af femten Dage at regne fra den Dag, da en af Parterne har indbragt en Uoverensstemmelse for et staaende Forligsnævn, kan hver af Parterne ved Behandlingen af den paagældende Uoverensstemmelse erstatte det af den selvvalgte Medlem med en Person, som besidder særlig Sagkundskab i det foreliggende Emne.

2. Den Part, som vil benytte sig af denne Ret, skal uopholdelig gøre den anden Part bekendt hermed. Denne skal i saa Fald have Ret til at foretage tilsvarende Skridt inden for en Frist af femten Dage at regne fra den Dato, paa hvilken Underretningen naar frem til den.

Artikel 16.

1. Forligsnævnet samles, i Mangel af anden Overenskomst mellem Parterne, hvor Folkeforbundet har sit Sæde eller paa et hvilketsomhelst andet af dets Formand fastsat Sted.

2. Navnet kan under alle Omstændigheder anmode Folkeforbundets Generalsekretær om Bistand i sit Arbejde.

Artikel 17.

Forligsnævnets Forhandlinger er ikke offentlige, medmindre Nævnet med Parternes Samtykke træffer Bestemmelse herom.

Artikel 18.

1. I Mangel af anden Aftale mellem Parterne træffer Nævnet selv Bestemmelse om Behandlingsmaaden, som i hvert Fald skal være kontradiktorisk. Med Hensyn til Undersøgelser skal Nævnet, hvis det ikke enstemmigt træffer anden Beslutning, følge Forskrifterne i Afdeling III i Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 om fredelig Bilæggelse af mellemfolkelige Tvistigheder.

2. Parterne møder for det staaende Forligsnævn ved Forhandlere, der har til Opgave at tjene som Mellemled mellem dem og Nævnet; de kan endvidere lade sig bistaa af Raadgivere og Sagkyndige, som de udnævner i dette Øjemed, og begære Afhøring af alle Personer, hvis Vidnesbyrd synes dem nyttigt.

3. Nævnet har paa sin Side Ret til at kræve mundtlige Fremstillinger af de to Parters Forhandlere, Raadgivere og Sagkyndige saavel som af alle Personer, som det skønner nyttigt at lade give Møde med deres Regerings Samtykke.

Artikel 19.

I Mangel af anden Aftale mellem Parterne træffes Forligsnævnets Beslutninger med Stemmeflerhed, og Nævnet kan kun udtale sig om Sagens Realitet, naar samtlige dets Medlemmer er tilstede.

Artikel 20.

Parterne forpligter sig til at lette Forligsnævnets Virksomhed og navnlig til i størst muligt Omfang at forsyne det med alle nyttige Aktstykker og Oplysninger saavel som til at benytte de Midler, hvorover de raader, til at give det Adgang til paa deres Omraade og i Overensstemmelse med deres Lovgivning at indstævne Vidner eller Sagkyndige og at foretage Undersøgelser paa Stedet.

Artikel 21.

1. Under deres Virksomhed modtager Forligsnævnets Medlemmer en Godtgørelse, hvis Størrelse fastsættes ved Aftale mellem Parterne, som hver bærer en lige Del deraf.

2. De almindelige Omkostninger forbundet med Nævnets Virksomhed fordeles paa samme Maade.

Artikel 22.

1. Forligsnævnet har til Opgave at klarlægge de omtvistede Spørgsmaal,i dette Øjemed at sande alle nyttige Oplysninger og at bestræbe sig for at forlige Parterne. Det kan, efter at have undersøgt Sagen, over for Parterne fremsætte de nærmere Vilkaar for en Ordning, som vilde forekomme det passende, og give dem en Frist til at udtale sig herom.

2. Ved Afslutningen af sin Virksomhed opretter Nævnet en Protokol, der fastslaar efter Omstændighederne, enten at Parterne har truffet en Ordning og i saa Fald de nærmere Vilkaar for denne Ordning, eller at Parterne ikke har kunnet forliges. Protokollen maa ikke omtale, hvorvidt Nævnets Beslutninger er vedtaget enstemmigt eller ved Stemmeflerhed.

3. Nævnets Virksomhed skal, medmindre Parterne bliver enige om andet, være afsluttet inden seks Maaneder at regne fra den Dag, paa hvilken Uoverensstemmelsen blev forelagt Nævnet.

Artikel 23.

Den af Nævnet oprettede Protokol skal ufortøvet bringes til Parternes Kundskab.Parterne afgør, hvorvidt den skal offentliggøres.

Artikel 24.

Hvis Parterne ikke en Maaned efter Afslutningen af Forligsnævnets Arbejde er kommet til Forstaaelse, skal Sagen forelægges en Voldgiftsret, der i Mangel af anden Aftale mellem Parterne oprettes som nedenfor foreskrevet.

Artikel 25.

Voldgiftsretten skal bestaa af fem Medlemmer. Parterne indnævner hver et Medlem, som kan vælges blandt deres egne Statsborgere. De to øvrige Voldgiftsmænd samt Formanden vælges efter fælles Overenskomst blandt Borgere i andre Stater. Disse sidste skal være af forskellig Nationalitet og maa ikke være hjemmehørende paa Parternes Territorium eller ansat i deres Tjeneste.

Artikel 26.

1. Hvis Medlemmerne af Voldgiftsretten ikke er udnævnt inden tre Maaneder at regne fra den Dato paa hvilken en af Parterne rettede Anmodning til den anden om Nedsættelse af en Voldgiftsret, skal det overdrages en af Parterne i Forening udpeget tredie Stat at foretage de fornødse Udnævnelser.

2. Hvis Enighed om Valget af en Stat ikke kan tilvejebringes, udpeger hver af Parterne en Stat, og Udnævnelserne foretages af de saaledes valgte Stater i Forening.

3. Hvis de saaledes udpegede Stater ikke inden tre Maaneder naar til Enighed, eller hvis de i Stk. 2 omhandlede Stater ikke er udpeget i Løbet af dette Tidsrum skal de fornødne Udnævnelser foretages af Præsidenten for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, for hvem Sagen kan indbringes gennem en almindelig Anmodning fra den ene eller den anden af de Høje Kontraherende Parter. Hvis Præsidenten maatte være forhindret, eller hvis han tilhører en af Parterne, skal Udnævnelserne foretages af Vice-Præsidenten. Hvis han er forhindret, eller hvis han tilhører en af Parterne, skal Udnævnelserne foretages af det ældste Medlem af Domstolen, som ikke tilhører nogen af Parterne.

Artikel 27.

Ledige Pladser som Følge af Dødsfald, Udtræden eller enhver anden Forhindring besættes snarest muligt i Overensstemmelde med den for Udnævnelserne fastsatte Fremgangsmaade.

Artikel 28.

Parterne skal affatte en Voldgiftsaftale, der bestemmer Stridens Genstand og den Behandlingsmaade, som vil være at følge.

Artikel 29.

I Mangel af tilstrækkelige Anvisninger eller Bestemmelser i Voldgittsaftalen angaaende de i den foregaaende Artikel nævnte Punkter skal Bestemmelserne i Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 om fredelig Bilæggelse af mellemfolkelige Tvistigheder finde Anvendelse i fornødent Omfang.

Artikel 30.

Hvis en Voldgiftsaftale ikke er afsluttet inden for et Tidsrum af tre Maaneder fra Voldgiftsrettens Nedsættelse, kan den ene eller den anden af Parternegennem en Anmodning indbringe Sagen for Voldgiftsretten.

Artikel 31.

Hvis Voldgiftsaftalen intet udtaler herom, eller saafremt en Voldgiftsaftale ikke er afsluttet, skal Voldgiftsretten bringe de i Artikel 38 i Statuten for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje givne Grundsætninger til Anvendelse. Forsaavidt der ikke findes nogen Regel, som er anvendelig paa Konflikten, skal Voldgiftsretten dømme ex aequo et bono.

Artikel 32.

1. I alle Tilfælde, hvor Tvistigheden er Genstand for Voldgift eller retlig Behandling, og navnlig hvis det Spørgsmaal, om hvilket Parterne er uenige, er en Følge af Handlinger, der allerede er foretagne, eller som er i Færd med at blive foretaget, skal den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, i Overensstemmelse med Statutens Artikel 41, eller Voldgiftsretten snarest muligt angive, hvilke foreløbige Forholdsregler der bør træffes. Parterne er forpligtet til at rette sig efter saadanne Forholdsregler.

2. Hvis Tvistigheden er forelagt Forligsnævnet, kan det anbefale Parterne saadanne foreløbige Forholdsregler, som det maatte skønne nyttige.

3. Parterne forpligter sig til at afholde sig fra enhver Foranstaltning, som kunde have en foregribende Virkning paa Udførelsen af Rets- eller Voldgiftsafgørelsen eller paa den af Forligsnævnet foreslaaede Ordning og til overhovedet ikke at foretage sig nogen Handling, af hvad Art den end maatte være, som muligvis kunde skærpe eller udvide Konflikten.

Artikel 33.

Hvis Rets- eller Voldgiftskendelsen fastslaar, at en af en af de stridende Parters Retsmyndigheder eller enhver anden Myndighed truffet Afgørelse eller Foranstaltning er helt eller delvis i Strid med Folkeretten, og tillader denne Parts Forfatning ikke eller kun delvis, at Følgerne af denne Afgørelse eller Foranstaltning afbødes, er Parterne enige om, at der ved Rets- eller Voldgiftskendelsen skaltilkendes den forurettede Part en passende Godtgørelse.

Artikel 34.

1. Denne Konvention skal være anvendelig mellem de Høje Kontraherende Parter, selv om en tredie Stat maatte være interesseret i Tvistigheden.

2. Hvor det drejer sig om Forstaaelsen af en Konvention, i hvilken andre Stater end Sagens Parter er Deltagere, skal Retsskriveren ved den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje eller Voldgiftsretten Ufortøvet give disse Stater Underretning.

Enhver af de saaledes underrettede Stater har Ret til at intervenere i Sagen; hvis de benytter sig af Adgangen hertil, er den ved Afgørelsen fastslaaede Fortolkning bindende for dem.

Artikel 35.

Tvistigheder angaaende Fortolkningen eller Anvendelsen af denne Konvention, herunder indbefattet Uoverensstemmelser angaaende Stridens Art, skal henvises til den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje..

Artikel 36.

Denne Konvention, der er i Overensstemmelse med Folkeforbundspagten, skal ikke fortolkes som indskrænkende Forbundets Forpligtelse til naarsomhelst at træffe passende Forholdsregler til virksomt at sikre Verdensfreden.

Artikel 37.

1. Denne Konvention skal ratificeres og Udvekslingen af Ratifikationsdokumenterne finde Sted i København.

Den skal registreres i Folkeforbundets Sekretariat.

2. Konventionen er afsluttet for et Tidsrum af fem Aar at regne fra Datoen for Udvekslingen af Ratifikationsdokumenterne.

3. Hvis den ikke er opsagt mindst 6 Maaneder forinden Udløbet af dette Tidsrum, forbliver den i Kraft for et nyt Tidsrum af fem Aar og saaledes fremdeles.

4. Uanset Opsigelse fra den ene af de Kontraherende Parter skal de ved Periodens Udløb paabegyndte Behandlinger gennemføres til deres normale Afslutning.

Til Bekræftelse heraf har de ovennævnte Befuldmægtigede undertegnet denne Konvention.

Udfærdiget i Athen i to Eksemplarer, den 13.April 1933.

P.Schou. (L.S.)

D.Maxinos. (L.S.)

Ratifikationerne til ovenstaaende Konvention er den 17. August 1934 blevet udvekslet i København, og Konventionen er i Overensstemmelse med Art. 18 i Pagten for Folkenes Forbund den 29. August s.A.blevet registreret ved Folkeforbundssekretariatet under No.3478.

Hvilket herved bringes til offentlig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 5.April 1935.

P.Munch.

KAPITEL I. Om fredelige Afgørelsesmaader i Almindelighed.

KAPITEL II. Om retlig Afgørelse.

KAPITEL III. Om Forlig.

KAPITEL IV. Om Voldgiftsafgørelse.

KAPITEL V. Almindelige Bestemmelser.

Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Grækenland afsluttet Konvention vedrørende Forligsbehandling, Voldgift og retlig Afgørelse. (* 1)

Den 13. April 1933 er der i Athen mellem Danmark og Grækenland afsluttet følgende Konvention vedrørende Forligsbehandling, Voldgift og retlig Afgørelse

KONVENTION

vedrørende Forligsbehandling, Voldgift og retlig afgørelse: mellem Danmark og Grækenland

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND OG PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK har, tilskyndet af det venskabelige Forhold, som lykkeligvis bestaar mellem deres respektive Folk;

Besjælet af et alvorligt Ønske om ved fredelige Midler at sikre Afgørelsen af de Uoverensstemmelser, Som maatte opstaa mellem deres Lande;

I Erkendelse af de internationale Domstoles Forpligtelse til at respektere de Rettigheder, som er fastsat ved Traktater eller følger af Folkeretten;

I Erkendelse af, at den enkelte Stats Rettigheder ikke vil kunne ændres uden dens Samtykke;

I Betragtning af, at den nøje Iagttagelse, under Folkeforbundets Auspicier, af fredelige Fremgangsmaader gør det muligt at naa til en Ordning af alle internationale Uoverensstemmelser;

Og idet de i høj Grad værdsætter den i Folkeforbundets Resolution af 26. September 1928 indeholdte Henstilling til alle Stater om at afslutte Konventioner til fredelig Bilæggelse af internationale Uoverensstemmelser;

besluttet gennem en Konvention at virkeliggøre deres fælles Forsæt og har til deres Befuldmægtigede udnævnt

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND,

Hans Excellence Hr.PETER CHRISTIAN SCHOU, overordentlig Gesandt og befuldmægtigede Minister

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Hans Excellence Hr. DEMETRE MAXIMOS, Udenrigsminister

som, efter at have deponeret deres Fuldmagter, der er befundet at være i god og behørig Form, er kommet overens om følgende Bestemmelser