Bekendtgørelse om en under 20. februar i Teheran afsluttet Venskabs-, Bosættelses- og Handelstraktat mellem Danmark og Iran(Persien) med dertil hørende Slutprotokol. (* 1)

Bekendtgørelse om en under 20. februar i Teheran afsluttet Venskabs-, Bosættelses- og Handelstraktat mellem Danmark og Iran(Persien) med dertil hørende Slutprotokol. (* 1)

Ved Kgl. Resolution af 29. Maj 1934 har Danmark ratificeret følgende under 20. Februar 1934 i Teheran undertegnede Venskabs-, Bosættelses- og Handelstraktat mellem Danmark og Iran (Persien) med dertil hørende Slutprotokol.

Venskabs-, Bosættelses- og Handelstraktat mellem Danmark og Persien.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND OG HANS KEJSERLIGE MAJESTÆT SHAHEN AF PERSIEN har, besjælet i lige Grad af Ønsket om at befæste det venskabelige Forhold mellem Danmark og Persien og styrke og udvide de økonomiske Forbindelser mellem de to Lande, besluttet at afslutte en Venskabs-, Bosættelses- og Handelstraktat og har i denne Anledning som deres Befuldmægtigede udnævnt

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND

Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Teheran, Hans Excellence Hr. Ove Engell,

HANS KEJSERLIGE MAJESTÆT SHAHEN AF PERSIEN

Sin Udenrigsminister, Hans Excellence Mirza Seyed Bagher Khan Kazemi,

hvilke efter at have meddelt hinanden deres Fuldmagter, som befandtes i god og behørig Form, er blevet enige om følgende Artikler

Artikel I.

Der skal være ukrænkelige Fred og oprigtigt og stedsevarende Venskab mellem Danmark og Persien saavel som mellem Statsborgerne i de to Stater.

Artikel II.

Hver af de høje kontraherende Parters diplomatiske og konsulære Repræsentanter indenfor den anden Parts Omraade skal under Forudsætning af Gensidighed nyde de Privilegier og Immuniteter, der er fastslaaet ved den almindelige Folkeret. Disse Privilegier og Immuniteter skal ikke i noget Tilfælde kunne være mindre fordelagtige end de, der tilstaas de diplomatiske og konsulære Repræsentanter for den mest begunstigede Nation.

Art.III.

Det staar hver af de høje kontraherende Parter frit for at udnævne konsulære Repræsentanter indenfor den anden Parts Territorium. De skal kunne have Sæde saavel i Hovedstaden som i de mere betydende Byer, i hvilke saadanne udenlandske Repræsentanter i Almindelighed har Adgang til at residere.

Artikel IV.

Hver af de høje kontraherende Parters Statsborgere skal indenfor den anden Parts Omraade modtages og behandles i Henseende til deres Personer og Ejendom i Overensstemmelse med den almindelige Folkerets Principer og Praksis. De skal der nyde bestandig Beskyttelse af Landets Love og Myndigheder saavel for deres Person som for deres Ejendom, Rettigheder og Interesser. Forudsat at de iagttager de der gældende Love og Anordninger, kan de betræde den anden Parts Omraade, rejse, opholde og bosætte sig der og forlade dette Omraade.

Foranstaaende Bestemmelser gør dog ikke nogen Indskrænkning hverken i de Forskrifter med Hensyn til Pas, som er eller senere maatte blive sat i kraft, eller i nogen af de høje kontraherende Parters Beføjelse til til enhver Tid at træffe Bestemmelser tilsigtende at regulere eller forbyde Indvandring til sit Omraade eller at fastsætte de Vilkaar, paa hvilke udenlandske Arbejdere kan eller skal kunne faa Adgang til der at udøve et Haandværk, forudsat at saadanne Bestemmelser ikke har Karakter af en diskriminerende Forholdsregel, særlig rettet mod den anden Parts Statsborgere. Paa samme Maade gør foranstaaende Bestemmelser ingen Indskrænkning i nogen af de høje kontraherende Parters Ret til i særlig Tilfælde enten i Kraft af retslig Kendelse, af Hensyn til Statens indre eller ydre Sikkerhed, af Grunde vedrørende offentlig Forsorg eller af sundheds- eller sædelighedspolitimæssige Grunde at nægte den anden Parts Undersaatter Retten til at opholde sig i Landet.

Artikel V.

I alt, som angaar Bosættelse, skal den ene af de kontraherende Parters Statsborgere indenfor den andens Omraade nyde godt af den Behandling, som tilstaas eller maatte blive tilstaaet den mest begunstigede Nations Statsborgere. De skal følgelig under Forudsætning af, at de iagttager Landets Love og Anordninger, have Ret til at udøve enhver Handel, Industri, Haandværk eller Profession med Undtagelse af saadanne, som i Kraft af Love og Anordninger er eller maatte blive udelukkende forbeholdt Landets egne Borgere, eller som er eller maatte blive Genstand for Statsmonopol eller en af Staten givet Koncession; endvidere er undtaget Kolportage og enhver anden Omløben med Varer.

Der skal ikke paahvile dem andre eller højere Afgifter, Gebyrer eller Skatter, af hvad Art nævnes kan, end de, der under tilsvarende Forhold paahviler den mest begunstigede Nations Statsborgere.

De skal indenfor den anden Parts Omraade saavel i Fredstid som i Krigstid være fritaget for alle Tvangslaan eller nationale Tvangsgaver saavel som for alle Kontributioner, som maatte blive specielt udskrevet til Krigsformaal. De skal ligeledes være fritaget for al obligatorisk personlig Militærtjeneste samt for alle Afgifter eller Paalæg, som oppebæres i Stedet for saadan Tjeneste. Med Hensyn til Rekvisitioner og alle andre tilsvarende Ydelser til Krigsmagtens Behov skal de ikke i nogen Henseende behandles mindre gunstigt end den mest begunstigede Nations Statsborgere.

De skal indenfor den anden Stats Omraade være berettigede til paa samme Vilkaar som den mest begunstigede Nations Statsborgere at erhverve og besidde Løsøre og fast Ejendom samt til at disponere derover ved Salg, Gave, Overdragelse, Ægteskabskontrakt, Testamente, Arv eller paa enhver anden Maade. De skal ogsaa være berettiget til frit at udføre Ejendom, som de paa denne Maade har erhvervet, og de skal i ingen af de ovennævnte Henseender være undergivet andre eller mere byrdefulde Skatter, Afgifter. Paalæg eller Indskrænkninger end dem, som bringes til Anvendelse over for den mest begunstigede Nations Statsborgere.

De i det foregaaende Stykke nævnte Ejendele skal ikke kunne eksproprieres eller blot midlertidigt unddrages deres Benyttelse undtagen paa de Vilkaar og mod saadan Erstatning, som foreskrives i Stedets Lovgivning med Hensyn til den mest begunstigede Nations Statsborgere.

Boliger saavel som alle andre faste Ejendomme, der i Overensstemmelse med denne Konventions Bestemmelser er erhvervet, besiddes eller er lejet af en af de høje kontraherende Parters Statsborgere indenfor den anden Parts Omraade, skal ikke kunne gøres til Genstand for Visitationer og Husundersøgelser undtagen paa de Vilkaar og under de Former, som de for Landets egne Borgere gældende Love og Anordninger foreskriver. Det skal heller ikke være tilladt at undersøge eller syne Bøger, Papirer eller Regnskaber, som beror der, medmindre det sker paa de Vilkaar og i de Former, der er foreskrevet.

Hvert af de høje kontraherende Parters Statsborgere skal indenfor den anden Parts Omraade i alt, som angaar Lovenes og Domstolenes Beskyttelse for deres Personer og Ejendom, Rettigheder og Interesser nyde samme Behandling som Landets egne Borgere. De skal følgelig have fri og let Adgang til Domstolene og skal kunne optræde som Part paa lige Fod med Landets egne Borgere, dog med Forbehold af Bestemmelserne vedrørende cautio judicatum solvi og gratis Retshjælp, som skal bero paa Stedets Lovgivning, indtil disse Spørgsmaal er ordnet ved Afsluttelsen af en særlig Konvention mellem de kontraherende Parter.

Artikel VI.

Aktieselskaber og andre Sammenslutninger med kommercielt og erhvervsmæssigt Formaal - heri indbefattet Handels-, Industri-, Finans-, Transport- og Forsikringssammenslutninger - som har deres Sæde indenfor en af de høje kontraherende Parters Omraade, og som der er behørigt oprettet og lovligt anerkendt som hjemmehørende i Landet, vil ligeledes indenfor den anden Parts Omraade blive anerkendt som retligt bestaaende med fuld Handleevne.

Disse Selskaber, om hvis Adgang til den anden Parts Territorium Bestemmelse træffes paa Basis af Gensidighed og i Overensstemmelse med de i sidstnævnte Land gældende Love og Anordninger, skal i Henseende til Adgang til Udøvelse af deres Virksomhed, til at erhverve, besidde og disponere over Løsøre og fast Ejendom og til at optræde for Domstolene som Sagsøger eller Sagsøgt saavel som i Henseende til Beskatning nyde saadan Behandling som tilstaas Selskaber af samme Karakter, tilhørende den mest begunstigede Nation.

Dog er det en Aftale, at nærværende Konventions Bestemmelser ikke skal kunne paaberaabes til Støtte for Krav om Nydelse af de særlige Fortrinsrettigheder, som af Persien maatte blive tilstaaet de Selskaber, hvis Ret til Virksomhed i Persien hviler paa særlig Koncession.

Paa den anden Side skal saadanne, en af de høje kontraherende Parter tilhørende Selskaber, hvis Ret til Virksomhed indenfor den anden Parts Omraade hviler paa særskilt Koncession, ikke have Ret til, forsaavidt angaar Forhold, om hvilke der er truffet Bestemmelse ved Koncessionsaftalen, at kræve Fordele, som er indrømmet ved gældende Traktater og Konventioner, eller som kan afledes fra Bestemmelser om Behandling som mest begunstiget Nation.

Artikel VII.

Den ene af de høje kontraherende Parters Naturprodukter eller Fabrikater skal ved deres Indførsel til den anden Parts Omraade ikke være undergivet andre eller højere Toldsatser, Kofficienter, Afgifter eller Gebyrer af nogen Art end dem, som opkræves eller maatte blive opkrævet af lignende Produkter fra et hvilket som helst tredie Land.

Den ene af de høje kontraherende Parters Naturprodukter og Fabrikater, som fra dets Omraade udføres til den anden Parts Omraade, skal ikke være undergivet andre eller højere Toldsatser eller Udførselsafgifter af nogen Art, end dem, som anvendes eller maatte blive bragt til Anvendelse paa lignende Produkter, der udføres til den i denne Henseende mest begunstigede Nations Omraade.

Behandlingen som mest begunstiget Nation kommer ligeledes til Anvendelse paa den Maade, hvorpaa Ind- og Udførselstolden opkræves, paa Bestemmelserne om Toldoplag, paa Toldgebyrer og Toldformaliteter samt Toldbehandling og Toldekspedition af Varer, hvad enten disse indføres, udføres eller transiteres.

Artikel VIII.

Den ene af de høje kontraherende Parters Naturprodukter eller Fabrikater skal indenfor den anden Parts Omraade med Hensyn til indre Afgifter, af hvad Art nævnes kan, nyde samme Behandling som den, der er eller maatte blive tilstaaet lignende Produkter fra det i denne Henseende mest begunstigede Land.

Artikel IX.

De høje kontraherende Parter er med Hensyn til Oprindelsescertifikater enige om i deres indbyrdes Handelssamkvem at anvende Bestemmelserne i den internationale Konvention om Forenkling af Toldformaliteter, undertegnet i Geneve den 3. November 1923 (hvad enten de har tiltraadt den eller ej).

Saafremt Oprindelsescertifikaterne er udstedt af andre Institutioner eller Myndigheder end Toldvæsener eller et dertil kompetent Handelskammer, kan det forlanges, at Certifikaterne skal være legaliseret af Bestemmelseslandets diplomatiske eller konsulære Repræsentant. Saadan Legalisation skal udføres afgiftsfrit. Bestemmelseslandets Myndigheder skal kunne forlange Oversættelse til Fransk af Oprindelsescertifikaterne.

Artikel X.

De høje kontraherende Parter vil ikke indføre eller opretholde saadanne Forbud eller Restriktioner med Hensyn til den gensidige Indførsel eller Udførsel af deres Varer, som ikke under samme Forhold kommer til Anvendelse paa Indførslen eller Udførslen af lignende Varer i Handelen med ethvert andet Land.

Som afvigelser fra Grundsætningen om Behandling som mestbegunstiget Nation skal dog ikke anses Forbud eller Restriktioner som indføres eller opretholdes

a) af Hensyn til den offentlige Orden eller Statens indre og ydre Sikkerhed;

b) af Hensyn til den offentlige Sundhed eller til Beskyttelse af Dyr og Nytteplanter mod Sygdomme, skadelige Insekter og Parasitet eller af Nytteplanter mod Degeneration og Udrydning;

c) med Hensyn til Udførsel af Vaaben, Ammunition og Krigsmateriel;

d) med Hensyn til Varer, som er eller maatte blive Genstand for Statsmonopol eller af Staten givet Monopol.

Artikel XI.

I alt vedrørende Transit gennem deres Omraade af Personer, Rejsegods, Varer af enhver Art, Forsendelse samt alle Slags Transportmidler tilsiger de to høje kontraherende Parter gensidigt hinanden Behandling som mest begunstiget Nation. Som Afvigelser fra Grundsætningen om Behandling som mest begunstiget Nation skal dog ikke anses Forbud eller Restriktioner, som i Overensstemmelse med almindeligt anvendte Principer indføres eller opretholdes

1. af Hensyn til den offentlige Orden eller Statens indre og ydre Sikkerhed;

2. af Hensyn til den offentlige Sundhed eller til Beskyttelse af Dyr og Nytteplanter mod Sygdomme, skadelidte Insekter og Parasiter eller af Nytteplanter mod Degeneration og Udrydning.

Artikel XII.

Handlende, Fabrikanter og andre Næringsdrivende, som er Statborgere i den ene af de kontraherende Stater, saavel som deres Handelsrejsende, skal indenfor den anden Stats Omraade i alt, som angaar deres Virksomhed og navnlig med Hensyn til Beskatning og til Toldlettelser, som tilstaas for Prøver, nyde samme Behandling som den mest begunstigede Nations Handlende Fabrikanter, Næringsdrivende og Handelsrejsende.

Dersom nogen af de kontraherende Stater forlanger, at Handelsrejsende skal være forsynet med Legitimationskort, skal Bestemmelserne i den internationale Konvention om Forenkling af Toldformaliteter, undertegnet i Geneve den 3. November 1923, komme til Anvendelse i saa Henseende. Dog skal der ikke forlanges Visering ved en konsulær eller anden Myndighed.

Art. XIII.

Danske Skibe og deres Ladning skal i Persien og persiske Skibe og deres Ladning skal i Danmark nyde den samme Behandling som den mest begunstigede Nations Skibe og Ladning, uanset hvorfra Skibene er afgaaet og hvorhen de er bestemt, og uanset hvorfra Ladningen hidrører og hverhen den er bestemt.

Fra Bestemmelserne i nærværende Artikel er dog undtaget Kystfart samt de Fordel, som i noget af landene er eller maatte blive tilstaaet det indenlandske Fiskerierhverv og dets Produkter.

Nærværende Overenskomst tager ikke Sigte paa Spørgsmaalet om Adgang for Krigsfartøjer tilhørende nogen af de høje kontraherende Parter til at anløbe den anden Parts Farvande, hvilket Spørgsmaal afgøres efter sidstnævnte Parts Lovgivning.

Artikel XIV.

Hvis en dansk Statsborger ved sin Død efterlader sig Ejendele i Persien, eller hvis en persisk Statsborger efterlader sig Ejendele i Danmark, og de arveberettigede er ukendte eller fraværende og ikke repræsenteret, skal vedkommende konsulære Repræsentanter være berettiget til at begære paasat eller fjernet Rettens Segl paa alle Møbler, Genstande og Papirer, der har tilhørt den afdøde. De skal være berettiget til selv at opgøre Boet eller udnævne en Administrator til at gøre det. Den konsulære Befatning med Boet skal ikke længere tilstedes, efter at det maatte være blevet godtgjort, at der ikke findes nogen arveberettiget af Afdødes Nationalitet.

Dog skal intet, som er bestemt i denne Artikel, kunne udlægges saaledes, at Sager, som henhører under Domstolenes Kompetence i det Land, hvor Efterladenskaberne findes., skal kunne unddrages disse Domstole.

Artikel XV.

Forsaavidt Bestemmelserne i nærværende Overenskomst gaar ud paa Behandling som mest begunstiget Nation, skal de ikke komme til Anvendelse paa

1) de Begunstigelser, som en af de høje kontraherende Parter har tilstaaet eller maatte tilstaa tilgrænsende Stater til Lettelse af Grænsetrafiken;

2) de Forpligtelser, som nogen af de høje kontraherende Parter har paadraget sig eller maatte paadrage sig ved Indgaaelsen af en Toldunion;

3) de Fordele, som Danmark har tilstaaet eller i Fremtiden maatte tilstaa Norge eller Sverige eller begge disse Lande, saalænge de samme Fordele ikke er givet til nogen anden Stat.

Bortset fra Bestemmelserne vedrørende Toldafgifter og Toldbehandling skal nærværende Traktats Bestemmelser ikke finde Anvendelse paa Grønland, hvor Handelen og Skibsfarten er forbeholdt den danske Stat.

Artikel XVI.

De kontraherende Stater er enige om at lade afgøre ved Voldgift enhver Tvist, som maatte opstaa mellem dem med Hensyn til Anvendelsen eller Fortolkningen af Bestemmelserne i alle Traktater og Konventioner, som er eller maatte blive afsluttet, indbefattet nærværende Traktat, og som ikke inden en rimelig Tid har kunnet løses paa venskabelig Maade ad sædvanlig diplomatisk Vej.

Denne Bestemmelse finder om fornødent ogsaa Anvendelse paa det preliminære Spørgsmaal om, hvorvidt en Tvist gælder Fortolkningen eller Anvendelsen af saadanne Traktater eller Konventioner.

Voldgiftsrettens Afgørelse binder Parterne. Voldgiftsretten skal for hvert Tvistemaal udnævnes efter Begæring af den ene af de kontraherende Stater og paa følgende Maade

Inden et Tidspunkt af tre Maaneder regnet fra Begæringens Fremsættelse skal hver Stat udpege sin Voldgiftsmand, som ogsaa kan vælges blandt en tredie Stats Borgere. Hvis de to Stater ikke inden tre Maaneder fra Voldgiftsbegæringens Fremsættelse bliver enig om den Frist, inden hvilken Voldgiftsmændene skal have afgivet deres Kendelse, eller hvis det ikke lykkes de to Voldgiftsmænd at afgøre Tvisten inden den Frist, som er foreskrevet dem, skal de to Stater som tredie Voldgiftsmand vælge en Statsborger i en tredie Stat. Hvis Staterne ikke bliver enige om Valget af den tredie Voldgiftsmand inden en Frist af to Maaneder regnet fra den Dag, paa hvilken Begæringen om Udnævnelsen af en tredie Voldgiftsmand er blevet fremsat, skal de i Fællesskab anmode, eller hvis en Fællesanmodning ikke er blevet fremsat inden en ny Frist af to Maaneder, skal hvem som helst af dem kunne anmode Præsidenten for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje i Haag om at udnævne den tredie Voldgiftsmand blandt en tredie Stats Statsborgere. Hvis Parterne er enige derom, kan de levere ham en Fortegnelse over de tredie Stater, til hvilke hans Valg bør indskrænke sig. De forbeholder sig at komme overens paa Forhaand for et bestemt Tidsrum med Hensyn til Valget af den tredie Voldgiftsmand.

Den Rettergangsmaade, som de to Voldgiftsmænd har at følge, skal, dersom den ikke er blevet fastsat ved en særlig Aftale mellem de to Stater og indgaaet senest ved Udnævnelsen af Voldgiftsmændene, fastsættes overensstemmende med Art. 57 og Art. 59 til 85 i Haager-Konventionen af 18. Oktober 1907 om Afgørelse af mellemfolkelige Tvistigheder, medmindre anden Bestemmelse er blevet taget af de to Regeringer.

Dersom det maatte være blevet nødvendigt at gaa til Udnævnelse af en tredie Voldgiftsmand, og dersom der ikke er blevet indgaaet en Aftale mellem de to kontraherende Stater, hvorved den Rettergangsmaade, som skal følges efter saadan Udnævnelse, er blevet fastsat, skal den tredie Voldgiftsmand slutte sig til de to første og den saaledes sammensatte Voldgiftsret skal fastsætte Rettergangsmaaden og afgøre Tvisten. Alle Voldgiftsrettens Kendelser skal afgives efter Stemmeflerhed.

Forsaavidt angaar alle Tvistigheder, paa hvilke de ovenfor fastsatte Bestemmelser ikke finder Anvendelse, og som ikke har kunnet bilægges paa tilfredsstillende Maade ad diplomatisk Vej, er de høje kontraherende Parter ihukommende deres Forpligtelser som Medlemmer af Folkenes Forbund enige om under alle Omstændigheder kun at søge Tvisten løst ad fredelig Vej. De forbeholder sig i hvert enkelt Tilfælde ved særlig Aftale at træffe Bestemmelse om saadan Fremgangsmaade, som de finder mest hensigtsmæssig.

Eftersom begge de høje kontraherende Parter har tiltraadt den fakultative Bestemmelse i Statuten for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje i Haag, er de øvrigt enige om, uanset de foranstaaende Bestemmelser, at bringe den til Anvendelse paa Bilæggelsen af alle Tvistigheder, paa hvilke den er anvendelig.

Artikel XVII.

Nærværende Traktat skal ratificeres og Ratifikationsdokumenterne skal udveksles i Teheran, saasnart det lader sig gøre.

Den skal træde i Kraft 15 Dage efter Ratifikationsdokumenternes Udveksling.

Traktaten er afsluttet for eet Aar. Saafremt den imidlertid ikke er opsagt tre Maaneder før Udløbet af denne Frist, forlænges den stiltiende for en ubestemt Periode og vil kunne opsiges til enhver Tid.

I Tilfælde af Opsigelse forbliver den endnu i Kraft i tre maaneder, at regne fra den Dag paa hvilken en af de høje kontraherende Parter har meddelt den anden sin Hensigt at bringe den til Ophør.

Til Bekræftelse heraf har de respektive Befuldmægtigede underskrevet nærværende Traktat og forsynet den med deres Segl.

Udfærdiget i to Eksemplarer i Teheran, der 1ste Esfand 1312 - 20. Februar 1934.

(sign.) Ove Engell.

L.S.

(sign.) B. Kazemi.

L.S.

Slutprotokol.

Ved Undertegnelsen af nærværende Traktat, som er afsluttet Dags Dato, er de undertegnede Befuldmægtigede blevet enige om følgende

ad Art.III. - Konsulære Repræsentanter, som er udnævnt af en af de høje kontraherende Parter indenfor den anden Parts Omraade, skal ikke kunne udøve deres Funktioner, før de har erholdt Exekvatur fra Regeringen i den anden kontraherende Stat og i de af denne benyttede Former.

I Overensstemmelse med Folkerettens Regler er enhver af de høje kontraherende Parter berettiget til at tilbagekalde Exekvaturet efter i Forvejen efter i Forvejen ad diplomatisk Vej at have meddelt sine Bevæggrunde hertil, uden dog i noget Tilfælde at være pligtig hverken at godtgøre disses Berettigelse eller at gøre Beslutningen afhængig af den anden Parts Samtykke.

ad Art. XV. - I Betragtning af det mellem Danmark og Island i Overensstemmelse med Indholder af Forbundsloven af 30. November 1918 bestaaende Forhold, er det en Selvfølge, at der fra persisk Side ikke paa Grundlag af Bestemmelserne i den ovenfor nævnte Traktat skal kunne gøres Krav paa de særlige Begunstigelser, som Danmark har givet eller i Fremtiden maatte give Island.

Udfærdiget i to Eksemplarer i Teheran, den 1ste Esfand 1312 - 20.

Februar 1934.

(sign.) Ove Engell.

(sign.) B. Kazimi.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at Ratifikationsdokumenterne under 6. Marts 1935 er blevet udvekslet i Teheran, hvorefter Traktaten med tilhørende Slutprotokol er traadt i Kraft den 21. Marts 1935. Fra sidstnævnte Dato er samtidig den mellem Danmark og Iran under 8. September 1928 afsluttede midlertidige Aftale traadt ud af Kraft.

Udenrigsministeriet, den 2. April 1935.

P. Munch.