Noteveksling med De Forenede Stater vedrørende Luftfart i det ene Land med civile Luftfartøjer hjemmehørende i det andet. København, 12. og 24. Marts 1934.

Artikel 1.

Indtil der maatte blive afsluttet en Luftfartskonvention mellem de Forenede Stater og Danmark, skal Luftfart i det ene Land med civile Luftfartøjer hjemmehørende i det andet Land foregaa efter følgende Regler

Artikel 2.

Nærværende Aftale gælder de Forenede Stater og Danmark og endvidere under fornøden Hensyntagen til Bestemmelserne i 2. Stk. af Artikel 6 følgende Besiddelser, Territorier eller Kolonier, indbefattet Søterritoriet, over hvilke de to Stater hver især udøver Højhedsret

(a) Alska, Puerto Rico, Jomfruøerne og amerikansk Samoa,

(b) Grønland.

Artikel 3.

Hvor Udtrykket Luftfartøj i denne Aftale er brugt i Forbindelse med den ene eller den anden af Parterne, skal der herved forstaas civile Luftfartøjer - derunder Statsluftfartøjer, som udelukkende anvendes erhvervsmæssigt -, der er behørigt registreret i vedkommende Parts Territorium.

Artikel 4.

Enhver af Parterne forpligter sig til i Fredstid at give den anden Parts Luftfartøjer Adgang til Flyvning over sit Territorium, forudsat at de i denne Aftale nævnte Betingelser iagttages.

Man er imidlertid enig om, at Oprettelse og Drift af regelmæssige Luftruter ved et Lufttransportselskab hjemmehørende hos en af Parterne indenfor eller over den anden Parts Territorium, med eller uden Mellemlanding, forudsætter den anden Parts forudgaaende Samtykke, som gives paa Basis af Gensidighed og efter Anmodning af den Part, hvis Nationalitet Lufttransportselskabet besidder.

Enhver af Parterne er enig i, at Samtykke til, at et Lufttransportselskab hjemmehørende hos den ene Part driver Luftfart over den andens Territorium, ikke skal kunne nægtes af urimelige eller vilkaarlige Grunde. Samtykket kan dog gøres afhængigt af, at specielle Bestemmelser vedrørende Luftsikkerheden og offentlig Orden iagttages.

Parterne er enige om, at det Tidsrum, i hvilket Førere, som er i Bisiddelse af gyldige Førecertifikater, udstedt eller gjort gyldige af et af Landene, kan føre et i dette Land registreret Luftfartøj i det andet Land uden erhvervsmæssige Formaal, skal være begrænset til et Tidsrum af ikke over 6 Maaneder fra Ankomsten med det Formaal at føre Luftfartøj, medmindre Førerne inden Udløbet af denne Periode opnaar fra Regeringen i det Land, i hvilket de flyver, Førercertifikater, der bemyndiger dem til at føre Luftfartøjer i ikke-erhvervsmæssigt Øjemed.

Artikel 5.

Enhver af Parternes Luftfartøjer, deres Besætninger og Passerer skal, saalænge de befinder sig paa den anden Parts Territorium, være underkastet den for dette Territorium gældende almindelige Lovgivning saavel som de der gældende Bestemmelser om Lufttrafik i Almindelighed, om Transport af Passagerer og Gods og om offentlig Sikkrehed og Orden, i det Omfang disse Bestemmelser finder Anvendelse paa alle udenlandske Luftfartøjer, deres Besætninger og Passagerer.

Hver af Parterne skal under Forbehold af mulige Told-, Indvandrings- og Karantænerestriktioner tillade Indførsel til eller Udførsel fra deres respektive Territorier i Luftfartøjer, hjemmehørende hos den anden Part, af alle Varer, som lovlig kan ind- eller udføres, samt af Passagerer, og ssdanne Luftfartøjer, deres Passagerer og Landinger skal nyde de samme Rettigheder og skal ikke være underkastet andre eller højere Afgifter eller Gebyrer end de, som Luftfartøjer, beskæftiget i international Trafik og tilhørende det Land, som paalægger saadanne Afgifter eller Gebyrer, disse Luftfartøjers Landinger og Passagerer eller et hvilketsomhelst fremmed Lands Luftfartøjer, beskæftiget paa samme Maade, nyder eller underkastet.

Hver af Parterne har Ret til at forbeholde deres egne Luftfartøjer erhvervsmæssig Luftfart mellem hvilketsomhelst to vilkaarlige Punkter, af hvilke intet maa ligge i et fremmed Land. Ikke desto mindre kan hver Parts Luftfartøjer flyve fra en hvilkensomhelst Lufthavn paa den anden Parts Territorium, som de er berettiget til at bruge, til en hvilkensomhelst anden saadan Lufthavn enten for at landsætte eller tage ombord hele eller en Del af Ladningen eller alle deres Passagerer eller en Del deraf, forudsat at saadanne Ladninger er dækket ved gennemgaaende Konnossementer, og at Passagererne har gennemgaaende Biletter, i begge Tilfælde udstedt for en Rejse, hvis Udgangs- og Endepunkt ikke er Punkter, mellem hvilke der er taget Forbehold med Hensyn til erhvervsmæssig Luftfart, og saadanne Luftfartøjer, som flyver som ovenfor nævnt fra en Lufthavn til en anden, skal, uanset at vedkommende Lufthavn er Punkter, mellem hvilke erhvervsmæssige Flyvning er behørigt forbeholdt, nyde godt af alle Rettigheder, som denna Aftale hjemler.

Artikel 6.

Hver af Parterne i denne Aftale har Ret til at forbyde Luftfart over visse Omraader af sit Territorium, forudsat at der ikke i denne Retning gøres nogen Forskel mellem deres egne Luftfartøjer, beskæftiget i international Trafik, og Luftfartøjer hjemmehørende hos den anden Part og beskæftiget paa samme Maade. De Omraader, over hvilke Flyvning saaledes er forbud af den ene Part, skal anmeldes for den anden Part.

Hver af Parterne kan gøre Retten til Luftfart over sine i Stykkerne (a) og (b) i Artikel 2 angivne Besidder, Territorier og Kolonier afhængig af Meddelelsen af en særlig Tilladelse, og af, at særlige Betingelser og Bestemmelser iagttages, forudsat at der med Forbehold af Retten til at reservere de nationale Luftfartøjer Lufttrafikken som beskrevet i 3. Stk. af Artikel 5 ingen Forskel gøres i denne Retning mellem Luftfartøjer, registreret i eget Territorium, og Luftfartøjer, registreret i den anden Parts Territorium. Hver Part skal give den anden Part Meddelelse om sine Besiddelser, Territorier eller Kolonier, over hvilke Lufttrafik ikke vil blive tilladt uden en særlig Tilladelse.

Hver af Parterne forbeholder sig Ret til under særlige Forhold i Fredstid og med øjeblikkelig Virkning midlertidigt at begrænse eller forbyde Lufttrafik over sit eget Territorium paa Betingelse af, at der i denne Henseende ikke gøres Forskel mellem den anden Parts Luftfartøjer og Fartøjer fra et hvilketsomhelst andet fremmed Land.

Artikel 7.

Ethvert Luftfartøj, der befinder sig over et forbudt Omraade som anfør i 1. Stk. af Artikel 6, skal, saa snart det bliver klar herover, give det Nødsiggnal, der er foreskrevet i de Luftfartsbestemmelser, som gælder i det Territorium, over hvilket der flyves, og skal lande snarest muligt i en Lufthavn, beliggende i vedkommende Territorium uden for, men saa nær som muligt ved det forbudte Omraade.

Artikel 8.

Alle Luftfartøjer skal være forsynet med klare og synlige Nationalitets- og Registreringsmærker, hvorved de kan genkendes under Flyvning. Desuden skal de bære Ejerens Navn og Adresse.

Alle Luftfartøjer skal være forsynet med Registrerings- og Luftdygtighedsbeviser og med alle øvrige Papirer, foreskrevet for Lufttrafik i det Territorium, i hvilket de er registreret.

De Medlemmer af Besætningen, som i et Luftfartøj forretter en Tjeneste, hvortil en speciel Tilladelse kræves i det Territorium, i hvilket Luftfartøjet er registreret, skal være forsynet med alle Papirer og i Særdeleshed med de Certifikater og Tilladelser, der er foreskrevet i de gældende Bestemmelser i vedkommende Territorium.

De andre Medlemmer af Besætningen skal medføre papirer, der viser deres Pligter ombord, deres Stilling, Identitet og Nationalitet.

Luftdyghedsbeviser, Duelighedsbeviser og Certifikater, udstedt eller gjort gyldige af en af Parterne med Hensyn til et Luftfartøj, registreret i dens Territorium eller med Hensyn til Besætningen paa et saadant Luftfartøj, skal have den samme Gyldighed i den anden Parts Territorium som tilsvarende Papirer, udstedt eller gjort gyldige af denne sidste Part.

Hver af Parterne forbeholder sig Ret til for Flyvning inden for sit eget Territorium at nægte at anerkende Duelighedsbeviser og Certifikater, udstedt til dens egne Borgere af den anden Part.

Artikel 9.

Hver af Parternes Luftfartøjer kan kun medføre Radioapparater i den anden Parts Territorium, hvis en Tilladelse til at installere og benytte et saadant Apparat er blevet udstedt af den Parts kompetente Myndigheder, i hvis Territorium Luftfartøjet er registreret. Brugen af saadant Apparat skal foregaa i Overensstemmelse med de Forskrifter i saa Henseende, der er udstedt af de kompetente Myndigheder i det Territorium, indenfor hvis Luftomraade Luftfartøjet flyver.

Saadant Apparat maa kun benyttes af de Medlemmer af Besætningen, som er udstyret med en særlig Tilladelse hertil, udstedt af Regeringen i det Territorium, i hvilket Luftfartøjet er registreret.

Parterne i denne Aftale forbeholder sig hver for sig Retten til af Sikkerhedshensyn at udstede Regler vedrørende Luftfartøjers tvungne Udstyrelse med traadløse Apparater.

Artikel 10.

Ingen Krigsvaaben, Krigssprængstoffer eller Krigsammunition maa medføres af nogen af Parternes Luftfartøjer eller af Besætningen eller Passagererne hen over den anden Parts Territorium undtagen med Tilladelse fra de kompetente Myndigheder i det Territorium, indenfor hvis Luftomraade Luftfartøjet flyver.

Artikel 11.

Ved ethvert Luftfartøjs Afrejse eller Landing kan hver af Parterne indenfor sit eget Omraade og ved Hjælp af sine kompetente Myndigheder undersøge den anden Parts Luftfartøjer og kontrollere Certifikaterne og de øvrige foreskrevne Papirer.

Artikel 12.

Lufthavne aabne for offentlig Trafik i en af Parternes Territorium skal i den Udstrækning, de er underlagt Kontrol fra den Parts Side, i hvis Territorium de ligger, være aabne for alle den anden Parts Luftfartøjer, som ogsaa skal være berettiget til Bistand fra Vejrmeldingstjeneste, Radiotjeneste, Belysningstjeneste og Dag- og Natsignaltjeneste, for saa vidt disse forskellige Tjenestegrene er under Kontrol af den Part, i hvis Territorium de udøves. Alle Tarifsatsatser navnlig med Hensyn til Landing, Underbringelse m.v. vedrørende hver af Parternes Luftfartøjer i den anden Parts Territorium skal i det Omfang, saadanne Afgifter er underlagt Kontrol fra den Parts Side, i hvis Territorium de opkræves, være ens for begge Parters Luftfartøjer.

Artikel 13.

Alle Luftfartøjer, som ankommer til eller forlader Parternes respektive Territorier, skal lande paa eller afgaa fra en Lufthavn, der er aaben for offentlig Trafik og klassificeret som en Toldlufthavn, hvor der er truffet Foranstaltninger til gennemførelse af Indvandringsbestemmelser og Klarering af Luftfartøjer, og ingen Mellemlanding maa foretages mellem Landegrænsen og Lufthavnen. I særlige Tilfælde kan de kompetente Myndigheder tillade Luftfartøjer at lande paa eller afgaa fra andre Lufthavne, hvor der er truffet Foranstaltninger til Told-, Indvandrings- og Klareringsekspedition. Forbudet mod Mellemlanding gælder ogsaa i saadanne Tilfælde.

Ved tvungen Landing udenfor de Lufthavne, som nævnes i 1. Stk. af denne Artikel, skal Føreren af Luftfartøjet, dets Besætning og Passagerer rette sig efter de Told- og Indvandringsbestemmelser, som gælder i det Territorium, i hvilket Landingen er sket.

For hver Parts Luftfartøjer er Adgangen til den anden Parts Territorium afhængig af, at de retter sig efter de der gældende Karantænebestemmelser.

Begge Parter i denne Aftale skal udveksle Lister over de Flyvepladser i deres Territorier, der er udpeget af dem til Landings- og Afgangshavne.

Artikel 14.

Hver af Parterne forbeholder sig Ret til at kræve, at alle Luftfartøjer, som passerer Grænserne for dens Territorium, skal gøre dette mellem to bestemte Punkter. Under Forbehold af den ene Parts Meddelelse til den anden om, at saadant Krav stilles, og under Forbehold af Retten til at forbyde Lufttrafik over visse Omraader som fastsat i Artikel 6, kan Grænserne for Parternes Territorier iøvrigt overskrides hvorsomhelst.

Artikel 15.

Som Ballast kan kun fint Sand eller Vand nedkastes fra et Luftfartøj.

Artikel 16.

Under Flyvning maa ingen andre Genstande eller Stoffer end Ballast kastes ud eller paa anden Maade fjernes, medmindre Myndighederne i vedkommende Territorium har givet særlig Tilladelse dertil.

Artikel 17.

Hvis der ved Gennemførelsen af nærværende Aftale opstaar Spørgsmaal om Nationalitet, er man enig om, at hvert Luftfartøj skal anses for at besidde den Parts Nationalitet, i hvis Territorium det er behørigt registreret.

Artikel 18.

Parterne i denne Aftale skal meddele hinanden de Forskrifter angaaende Lufttrafik, som gælder i deres respektive Territorier.

Artikel 19.

Nærværende Aftale kan opsiges af hver Part med 60 Dages Varsel til den anden Part, ligesom den ophører, naar en af Parterne gennemfører en Lovgivning, som er uforenelig med denne Aftale.

Jeg vil sætte Pris paa at modtage en Meddelelse fra Dem om, hvorvidt Deres Regering er enig i, at den Aftale, man er kommet overens om under Forhandlingerne, er som anført ovenfor. I bekræftende Fald foreslaas det, at Aftalen træder i Kraft den 16. April 1934.

Modtag, Deres Excellence, de fornyede Forsikringer om min mest udmærkede Højagtelse.

RUTH BRYAN OWEN.

Hans Excellence, Hr. Udenrigsminister Dr. P. Munch.

København.

Den Tekst, De har meddelt mig, er gengivet nedenfor: (* 1)

Det gælder mig at kunne meddele Dem, at den foranstaaende Tekst stemmer med den, som er blevet accepteret af min Regering under Forhandlingerne, og er billiget af denne.

I Overensstemmelse med Deres Forslag er man enig i, at Aftalen træder i Kraft den 16. April 1934.

Jeg benytter Lejligheden til at forny, Frue, Forsikringen om min udmærkede Højagtelse.

P. MUNCH.

Fru

Ruth Bryan Owen,

Amerikas Forenede Staters Minister.

Bekendtgjort af Ministeriet for offentlige Arbejder ved BEK Nr. 184 af 29. Maj 1934 (Lovtid. A, pag. 893). I Kraft den 16. April 1934.

Registreret af Folkeforbundets Sekretariat 20. Juni 1934 under Nr. 3447 i Sekretariatets officielle Traktatregister (Soc. des Nat., Recueil des Traites, vol. CXLIX, pag. 471).

Noteveksling med De Forenede Stater vedrørende Luftfart i det ene Land med civile Luftfartøjer hjemmehørende i det andet. København, 12. og 24. Marts 1934.

AMERIKAS FORENEDE STATERS GESANDTSKAB

København, den 12. Marts 1934.

Deres Excellence,

Jeg henviser til de Forhandlinger, som har fundet Sted mellem de

Forenede Staters Regering og Danmarks Regering angaaende

Afslutning af en gensidig Aftale mellem de Forenede Stater og Danmark vedrørende Luftfart i det ene Land med civile Luftfartøjer hjemmehørende i det andet Land.

Jeg har forstaaet, at man under de nu afsluttede Forhandlinger er blevet enig om, at denne Aftale skal være som følger

(* 1) Her følger den i den amerikanske Note optagne Aftale (Artikel 1-19).