Noteveksling med Tyskland om gensidig indrømmelse af Afgiftslempelser for visse Arve og Gaveerhvervelser. København, 13. Januar 1934.
Statutory Text (3 Articles)
Bilag
Gensidighedserklæring til fordel for Kongeriget Danmark.
Efter § 18, afsnit 1 nr. 19 i den tyske arveafgiftslov af 22. august 1925 (Reichsgesetzbl. Del I s. 320) forbliver afgiftsfri
1. Erhvervelser til sådanne indenlandske stiftelser, selskaber, foreninger eller anstalter, som udelukkende følger velgørende eller almennyttige formål, såfremt retten tilkommer dem som juridiske personer;
2. Erhvervelser, der udelukkende er tilegnet velgørende eller almennyttige formål i det tyske rige eller dens beskyttelsesområde eller tyske statsborgere i udlandet, såfremt anvendelsen til det bestemte formål er sikret og anvendelsen ikke er begrænset til enkelte familier eller bestemte personer.
Reglen under nr. 1 angår erhvervelser uden formålsbestemmelse, medens de under nr. 2 angår erhvervelser med særlig formålsbestemmelse. Erhvervelser af sidstnævnte art er formålserhvervelser i den tyske arveafgiftslovs betydning; de foreligger, når erhvervelser bliver givet uden indskænkning til bestemte modtagere via en formidler (fysisk eller juridisk person, det være sig af privat eller offentlig ret), som betjener sig af erhvervelsen, for at tilføre erhvervelsen til formålet, som han har haft til hensigt at begunstige (f.eks. arveladeren giver byen X 10 000 RM til fordeling blandt de fattige; tilfælde af velgørende formålsgaver efter døden).
Fritagelsesgrundene angår erhvervelser efter dødsfald, gaver i levende live, såvel som formålserhvervelser efter dødsfald eller i levende live.
Efter § 18 afsnit 3 i arveafgiftsloven er jeg bemyndiget til at indrømme de ovennævnte afgiftsfritagelser til gunst for udenlandske stiftelser, selskaber, foreninger eller anstalter af den under nr. 1 angivne art, såvel som til gunst for sådanne erhvervelser, som er bestemt til at tjene de under nr. 2 angivne formål i udlandet, såfremt den udenlandske stat indrømmer gensidighed. På grundlag af denne regel erklærer jeg mig, under forbehold for til enhver tid at kunne tilbagekalde, beredt til at indrømme afgiftsfritagelse for erhvervelser til stiftelser o.s.v. af den indledningsvis under nr. 1 betegnede art i Kongeriget Danmark, såvel som erhvervelser, der er bestemt til at tjene de indledningsvis under nr. 2 nævnte formål i Kongeriget Danmark, såfremt og sålænge Kongeriget Danmark tilsikrer sin skattemyndighed anvendelsen af de retsregler og forvaltningsbestemmelser på følgende erhvervelser ved dødsfald og i levende live
a) til tyske Stiftelser, selskaber, foreninger eller anstalter med juridisk personlighed, der forfølger udelukkende velgørende eller almennyttige formål, såvel som
b) til udelukkende velgørende og almennyttige formål, der skal iværksættes i det tyske rige, såfremt anvendelsen til det bestemte formål er sikret og erhvervelsen ikke er begrænset til enkelte familier eller bestemte personer,
som giver de størst mulige afgiftslempelser for erhvervelser af den førnævnte art.
Berlin, den 8. september 1933
Der Reichsminister der Finanzen.
efter ordre
(sign.) REDDING.
Udenrigsministeriet København, den 13. januar 1934
Hr. Baron.
Idet jeg anerkender modtagelsen af erklæringen af 8. september sidste
år fra den tyske finansminister vedr. mulighederne for at yde,
gensidigt mellem Danmark og Tyskland, rettigheder med hensyn til visse arvelodder og gaver, som var vedlagt noten af dags dato, som De venligst har sendt til mig, har jeg æren på denne måde at fremsende en tilsvarende erklæring med kopi, dateret den 8. ds. fra den danske finansminister.
Den kgl. regering betragter nu arrangementet, der er genstand for de to erklæringer som værende i kraft fra i dag og indtil opsigelse fra en af aftaleparterne.
Modtag Hr. Baron, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.
P. Munch.
Bilag
Gensidighedserklæring overfor det tyske Rige.
Efter § 2, sidste Stk., i den danske Arveafgiftslov af 10. April 1922 (Lovtidende A, Side 646 ff.) svares af Arv, der tilfalder Staten, Kommuner, Kirker, Foreninger, Selskaber, Stiftelser, Legater og lignende, 15 pCt. i Afgift. Efter Lov af 16. Maj 1933 (Lovtidende A, Side 857-858) om midlertidig Afgift af Arv, hvilken Lov gælder indtil 31. Oktober 1936, svares desuden en Afgift af 50 pCt. af Afgiftsbeløbet i Henhold til Loven af 10. April 1922.
Ifølge § 3, 4. Stk., i Loven af 10. April 1922 er jeg bemyndiget til at nedsætte denne Arveafgift til 6 pCt. (saalænge Loven af 16. Maj 1933 gælder: til 9 pCt.), for saavidt Arven tilfalder offentlige Institutioner, Foreninger, Selskaber eller Stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt Formaal, eller som paa anden Maade bortskænkes i tilsvarende Øjemed. Det bemærkes herved, at et Legat eller en Stiftelse efter Loven ikke betragtes som almenvelgørende, naar der er forbeholdt Medlemmer af en bestemt Familie Fortrinsret til Nydelse af samme for mere end to Generationer.
Under Henvisning hertil erklærer jeg mig under Forbehold af Ret til Tilbagekaldelse til enhver Tid villig til at tilsikre Arveerhvervelser
1. for tyske Stiftelser, Selskaber, Foreninger og Anstalter med juridisk Personlighed, der forfølger udelukkende velgørende og almennyttige Formaal, og
b. til udelukkende velgørende og almennyttige Formaal, der skal iværksættes indenfor det tyske Rige, saafremt Anvendelsen til det bestemte Formaal er sikret og Erhvervelsen ikke er begrænset til enkelte Familier eller bestemte Personer,
af hvilke Arveafgift skal erlægges til den danske Stat, den størst mulige Afgiftslempelse, som Lovgivningen muliggør for Erhvervelser af den ovennævnte Art, under Forudsætning af, at der tilstaas Afgiftsfrihed for Arv og Livsgave, der hører under det tyske Riges Skattehøjhed, og som enten tilfalder danske Stiftelser m.v. af den under a) nævnte Art, eller som skal anvendes til Formaal af den under b) nævnte Art, der under de der nævnte Betingelser iværksættes indenfor Kongeriget Danmark.
Med Hensyn til Gaver i levende Live bemærker jeg, at der efter den gældende danske Afgiftslovgivning overhovedet ikke kan paalægges Livsgaver til Institutioner med Hjemsted i Udlandet nogen Art af Skat eller Afgift til den danske Stat, dog bortset fra Gaver, hvoraf Giveren for Livstid har forbeholdt sig Indtægterne, idet der af saadanne Gaver svares Arveafgift ved Giverens Død.
Finansministeriet, den 8. Januar 1934
(sign.) H.P. Hansen.
Noteveksling med Tyskland om gensidig indrømmelse af Afgiftslempelser for visse Arve og Gaveerhvervelser. København, 13. Januar 1934.
Noteveksling med Tyskland om gensidig indrømmelse af afgiftslempelser
for visse arve og gaveerhvervelser. København, den 13. januar 1934.
Det tyske Gesandtskab København, den 13. januar 1934
Hr. Minister.
Under henvisning til den forudgående noteveksling - Note fra det
tyske gesandtskab nr. 311 II af 2. januar 1933 og svarnote fra det
kongelige ministerium, j. nr. 26. D. 23 af 29 april 1933 - har jeg æren efter ordre bilagt/som bilag at overrække Deres Excellence en gensidighedserklæring fra rigsfinansministeren, dateret den 8. september 1933, vedr. fritagelse for den tyske arveafgift af arv til fordel for velgørende eller almennyttige formål.
Modtag Hr. Minister, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.
Freiherr vor Richthofen
Hans Exellence
den kgl. udenrigsminister,
hr. dr. phil. Munch.