Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Island truffet Overenskomst om Fremgangsmaaden med Hensyn til Søforhør m.v. og Udførelse af forskellige konsulære Tjenestehandlinger med Hensyn til danske Skibe i Island og islandske Skibe i Danmark. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Island truffet Overenskomst om Fremgangsmaaden med Hensyn til Søforhør m.v. og Udførelse af forskellige konsulære Tjenestehandlinger med Hensyn til danske Skibe i Island og islandske Skibe i Danmark. (* 1)
Ved Skrivelser af 18. Oktober 1920 og 10. November s.A. blev der mellem Danmarks Repræsentant i Island og Islands Førsteminister truffet Aftale om, at der i Tilfælde af islandske Myndigheders Afholdelse af Søforhør over eller Modtagelse af Søforklaringer fra danske Skibe forud gives Meddelelse til Danmarks Repræsentation i Island om Berammelse af saadanne Søforhør eller Søforklaringer, og at der tilstilles Danmarks Repræsentation gebyrfri Udskrifter af de optagne Forhør og Forklaringer.
Mellem den danske og den islandske Regering er der ligeledes Enighed om, at der i Tilfælde af danske Myndigheders Afholdelse af Søforhør over eller Modtagelse af Søforklaringer fra islandske Skibe forud gives Meddelelse til Islands Gesandtskab i København om Berammelse af saadanne Søforhør og Søforklaringer, og at der tilstilles Gesandtskabet gebyrfri Udskrifter af de optagne Forhør og Forklaringer.
Dog skal det være en Forudsætning, at saadan forudgaaende Meddelelse til det paagældende Lands Repræsentation, inden Søforhør eller Søforklaring optages, ikke maa medføre nogen Forsinkelse for vedkommende Skib.
I Tilslutning hertil har Danmarks Repræsentant i Island paa den danske Regerings Vegne ved Note af 18. Maj 1934 foreslaaet og Islands Førsteminister paa den islandske Regerings Vegne ved Note af samme Dato tiltraadt nedenstaaende Ordning vedrørende Fremgangsmaaden med Hensyn til Søforhør m.v. og Udførelsen af forskellige konsulære Tjenestehandlinger med Hensyn til danske Skibe i Island og islandske Skibe i Danmark
a) Følgende tjenestehandlinger udføres altid henholdsvis af den danske Repræsentation i Reykjavik eller af det islandske Gesandtskab i København
1) Udfærdigelse af Interims-Nationalitets-Certifikater.
2) Udfærdigelse af Fartscertifikater samt Internationale Lastelinie-Certifikater og de i den internationale Konvention af 31. Maj 1929 om Sikkerhed for Menneskeliv paa Søen ommeldte Sikkerhedscertifikater, alt i Overensstemmelse med de i vedkommende Land gældende Regler om saadanne Certifikaters Udstedelse udenfor Skibets Hjemland, samt de mellem de to Lande gældende særlige Aftaler om Udstedelse af Sødygtighedspapirer.
3) Ansættelse og Afskedigelse af Skibsfører.
4) Afgørelse af Tvistigheder mellem Skipper og Mandskab.
b) Alle andre tjenestehandlinger af konsulær Art, saasom følgende
1) Strandingsforretninger,
2) Varetagelse af syge Søfolks Tarv,
3) Varetagelse af døde Søfolks Efterladenskaber,
4) Autorisation af Skibsdagbøger,
5) Paategning paa Nationalitetscertifikat om Førerskifte,
6) Paa- og Afmønstringer,
7) Modtagelse af Anmeldelser om Rømning,
udføres derimod udenfor København, henholdsvis Reykjavik, af de lokale Myndigheder eller af danske, respektive islandske Konsulater, saafremt saadanne findes paa Stedet, saaledes at Indberetninger om de foretagne lokale Tjenestehandlinger sendes til vedkommende Lands Centraladministration for derfra at videresendes til det andet lands Hovedrepræsentation.
Der er Enighed om, at de under b) omhandlede Tjenestehandlinger, paa Steder, hvor der maatte findes dansk, henholdsvis islandsk Konsulat, kun kan udføres af vedkommende Konsulat og ikke tillige af de lokale Myndigheder, samt at der ikke kan tillægges de to Landes Konsulater en videregaaende Bemyndigelse til Medvirken i Strandingssager end, hvad der er hjemlet ved de respektive Landes Lovgivning, for Danmarks Vedkommende navnlig Reglen i § 8 i dansk Strandingslov af 10. April 1895.
Saafremt der efter vedkommende Lands Lovgivning oppebæres Gebyrer for enkelte af de ovenciterede Tjenestehandlinger eller andre af den her omhandlede Art, vil disse tilfalde det den paagældende handling udførende Embede.
Aftalen er traadt i Kraft fra Notevekslingens Dato.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.
Statsministeriet, den 10. november 1934.
Th. Stauning.