Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den paa den internationale Veksel- og Checkretskonference i Geneve den 19. Marts 1931 vedtagne Konvention om Indførelse af en ensartet Checklov med tilhørende Bilag Protokol og Slutningsakt (* 1)

§ 1

En Check skal indeholde

1) Benævnelsen Check, indført i selve Teksten og udtrykt paa det Sprog, hvori Dokumentet er affattet;

2) en ubetinget Anmodning om at betale en bestemt Pengesum;

3) Navnet paa den, der skal betale (Trassaten);

4) Angivelse af det Sted, hvor Betaling skal ske;

5) Angivelse af Dag og Sted for Checkens Udstedelse;

6) Underskrift af den, der udsteder Checken (Trassenten).

§ 2

Et Dokument, hvori der mangler nogle af de i foregaaende Paragraf nævnte Anførsler, gælder ikke som Check undtagen i de følgende Stykker fastsatte Tilfælde.

I Mangel af særlig Angivelse, anses det ved Trassatens Navn anførte Sted for at være Checkens Betalingssted. Er flere Steder angivne ved Trassatens Navn, er Checken betalbar paa det Sted, der er angivet først.

I Mangel af disse Angivelser eller enhver anden Angivelse er Checken betalbar paa det Sted, hvor Trassaten har sit Hovedsæde.

En Check, der ikke angiver Stedet, hvor den er udstedt, anses for underskrevet paa det ved Trassentens Navn anførte Sted.

§ 3

En Check skal trækkes paa en Bank, i hvilken Trassenten har Midler til Raadighed, over hvilke han ifølge en udtrykkelig eller stiltiende Aftale er berettiget til at raade ved Checks. Dokumentet bevarer dog sin Gyldighed som Check, selv om foranførte Bestemmelser ikke maatte være iagttagne.

§ 4

En Check kan ikke accepteres. Acceptpaategning paa en Check anses for uskrevet.

§ 5

En Check kan udstedes som betalbar

til en bestemt Person med eller uden en udtrykkelig Tilføjelse om, at den er udstedt »til Ordre«;

til en bestemt Person med Tilføjelsen »ikke til Ordre« eller andet lignende Udtryk; samt

til Ihændehaveren.

En Check udstedt til en bestemt Person med Tilføjelsen »eller til Ihændehaveren«, eller et andet lignende Udtryk, anses som betalbar til Ihændehaveren.

En Check, som ikke indeholder Angivelse af, til hvem den skal betales, anses som betalbar til Ihændehaveren.

§ 6

En Check kan trækkes til Trassentens egen Ordre.

En Check kan trækkes for en Trediemands Regning.

En Check kan ikke trækkes paa Trassenten selv, medmindre det drejer sig om en Check trukket imellem forskellige Forretningsafdelinger indenfor hans Virksomhed.

§ 7

Enhver Bestemmelse om Renter, optaget i en Check, anses som uskrevet.

§ 8

En Check kan lyde paa Betaling hos en Trediemand enten paa det Sted, hvor Trassaten bor eller paa et andet Sted, idet dog den paagældende Trediemand maa være en Bank.

§ 9

En Check, hvori Beløbet er anført baade med Bogstaver og Tal, gælder i Tilfælde af Uoverensstemmelse for den Sum, der er anført med Bogstaver.

En Check, hvori Beløbet er anført flere Gange enten med Bogstaver eller med Tal, gælder i Tilfælde af Uoverensstemmelse alene for den mindste Sum.

§ 10

Bærer en Check Underskrift af nogen, der mangler Evne til at forpligte sig checkretligt, falske Underskrifter, Underskrifter af opdigtede Personer eller Underskrifter, der af en hvilkensomhelst anden Grund ikke er bindende for Underskriverne eller for den, i hvis Navn Underskriften er meddelt, er de andre Underskriveres Forpligtelse ikke desto mindre gyldig.

§ 11

Den, der tegner sit Navn paa en Check som Repræsentant for en Person, for hvem han ikke havde Bemyndigelse til at handle, bliver selv forpligtet efter Checken, og erhverver, hvis han har betalt, de samme Rettigheder, som den foregivne repræsenterede vilde have erhvervet. Det samme gælder for en Repræsentant, der har overskredet sin Bemyndigelse.

§ 12

Trassenten indestaar for Checkens Betaling. Enhver Bestemmelse, hvorved Trassenten fraskriver sig Ansvaret for Betaling, anses som uskrevet.

§ 13

Bliver en Check, der var ufuldstændigt udfyldt ved Udgivelsen, udfyldt i Strid med de trufne Aftaler, kan der ikke overfor Checkindehaveren gøres Indsigelse mod den skete Udfyldning, medmindre han har erhvervet Checken i ond Tro, eller han ved Erhvervelsen har handlet med grov Uagtsomhed.

§ 14

En Check, der er udstedt som betalbar til en bestemt Person med eller uden udtrykkelig Angivelse af, at Checken er til Ordre, kan overdrages ved Endossement.

En Check, der er udstedt som betalbar til en bestemt Person med Angivelse af, at den ikke er til Ordre eller et andet lignende Udtryk, kan kun overdrages i den Form og med de Virkninger, der gælder for sædvanlig Overdragelse af Fordringer.

En Check kan endosseres saavel til Trassenten som til enhver anden Checkskyldner. Disse kan endossere Checken videre.

§ 15

Endossementet skal være ubetinget. Enhver Betingelse, hvoraf det gøres afhængigt, anses som uskrevet.

Endossement for en Del af Checksummen er ugyldigt.

Endossement fra Trassaten er ligeledes ugyldigt.

Endossement til Ihændehaveren har samme Virkning som Blankoendossement.

Endossement til Trassaten gælder udelukkende som Kvittering undtagen i det Tilfælde, hvor Trassaten har flere Forretningsafdelinger, og Endossementet er sket til en anden Forretningsafdeling end den, paa hvilken Checken blev trukket.

§ 16

Endossementet skal skrives paa Checken eller paa et Blad, som er hæftet til denne (Allonge). Det skal underskrives af Endossenten.

Endossementet er gyldigt, selv om der ikke er angivet, til hvem Checken endosseres, eller Endossenten kun har tegnet sit Navn (Blankoendossement). I sidstnævnte Tilfælde skal Endossementet for at være gyldigt skrives paa Bagsiden af Checken eller paa Allongen.

§ 17

Ved Endossement overføres alle Rettigheder efter Checken.

Hvis Endossementet er et Blankoendossement, kan Indehaveren

1) udfylde det enten med sit eget eller med en andens Navn

2) endossere Checken paany in blanco eller til en anden Person; eller

3) give Checken videre til en Trediemand uden at udfylde Blancoendossementet eller endossere Checken.

§ 18

Endossenten indestaar for Checkens Betaling, medmindre han har taget særligt Forbehold.

Han kan forbyde, at Checken endosseres paany; i saa Fald er han fritaget for Ansvaret overfor dem, til hvem Checken derefter bliver endosseret.

§ 19

Den som har en endossabel Check i Hænde, anses som retmæssig Indehaver, saafremt han godtgør sin Ret ved en uafbrudt Række af Endossementer, selv om det sidste er et Blankoendossement. Udstrøgne Endossementer anses i denne Forbindelse for uskrevne. Naar der efter et Blankoendossement følger et andet Endossement, antages den, der har undertegnet dette, at have erhvervet Checken ved Blankoendossement.

§ 20

Tegnes Endossement paa en Check udstedt til Ihændehaveren, er der Adgang til at udøve Regres imod den, der har tegnet Endossementet; Checken bliver dog ikke derved en Check til Ordre.

§ 21

Hvis en Check, ligegyldigt paa hvilken Maade, er kommet bort fra dens Besidder, er den, der har faaet Checken i Hænde - hvad enten denne er udstedt til Ihændehaveren eller det er en endossabel Check, til hvilken han godtgør sin Ret paa den i § 19 foreskrevne Maade - ikke pligtig at udlevere Checken, medmindre han har erhvervet den i ond Tro eller ved Erhvervelsen har handlet med grov Uagtsomhed.

§ 22

De, der sagsøges efter en Check, kan ikke mod Indehaveren fremsætte Indsigelser grundede paa deres særlige Forhold til Trassenten eller til de tidligere Indehavere, medmindre Indehaveren ved Erhvervelsen af Checken forsætlig har handlet til Skade for Skyldneren.

§ 23

Indeholder Endossementet Anførslen »Valuta til Indfordring«, »til Inkasso«, »ifølge Fuldmagt« eller nogen anden Anførsel, hvori der alene ligger en Fuldmagt, kan Indehaveren udøve alle Rettigheder efter Checken, men han kan ikke endossere den uden ved Prokuraendossement.

Checkskyldnerne kan i saa Fald mod Indehaveren kun paaberaabe sig de Indsigelser, som vilde kunne fremsættes mod Endossenten.

Den Fuldmagt, der indeholdes i et Prokuraendossement, ophører ikke ved Fuldmagtsgiverens Død, eller hvis han mister Evnen til at forpligte sig.

§ 24

Endossement, der foretages efter Protesten eller anden tilsvarende Bevidnelse, eller efter Forevisningsfristens Udløb har kun Virkning som almindelig Overdragelse af Fordring.

Medmindre det modsatte bevises, anses et udateret Endossement som sket forinden Protesten, Bevidnelsen eller Udløbet af den i foregaaende Stykke omhandlede Frist.

§ 26

Aval tegnes paa Checken eller paa en Allonge.

Den udtrykkes ved Ordene »som Aval« eller ved et andet tilsvarende Udtryk; den undertegnes af den, der gaar i Borgen.

Den blotte Navnetegning paa Checkens Forside anses som Aval, medmindre Navntegningen hidrører fra Trassenten.

Aval skal angive for hvem den indgaas. I Mangel af saadan Angivelse anses den indgaaet for Trassenten.

§ 27

Avalisten er forpligtet paa samme Maade som den, for hvem han er gaaet i Borgen.

Hans Forpligtelse er gyldig, selv om den Forpligtelse, som han er gaaet i Borgen for, maatte være ugyldig af nogen anden Grund end en Formfejl.

Naar han betaler Checken, erhverver han alle Rettigheder efter Checken mod den, som han er gaaet i Borgen for og mod dem, der efter Checken er ansvarlige overfor denne.

§ 28

En Check skal betales ved Forevisning. Enhver anden Bestemmelse anses for uskrevet.

En Check, der forevises til Betaling førend den paa samme angivne Udstedelsesdag, er betalbar paa Forevisningsdagen.

§ 29

En Check, der er udstedt og betalbar indenfor samme Land, skal forevises til Betaling indenfor en Frist af 8 Dage.

En Check, der er udstedt i et andet Land end det, i hvilket den skal betales, skal forevises indenfor en Frist af henholdsvis 20 eller 70 Dage, eftersom Udstedelsesstedet og Betalingsstedet er beliggende i den samme eller i forskellige Verdensdele.

Checks, der er udstedte i et Land i Europa og betalbare i et Land, der har Kyststrækning til Middelhavet, eller omvendt, anses i denne Forbindelse som udstedte og betalbare i samme Verdensdel.

Udgangspunktet ved Beregningen af ovennævnte Frister er den paa Checken anførte Udstedelsesdag.

§ 30

Naar en Check er trukket mellem to Steder med forskellig Tidsregning, omregnes Udstedelsesdagen til den tilsvarende Dag efter Betalingsstedets Tidsregning.

§ 31

Indlevering til et Checkclearingskontor anses som Forevisning til Betaling.

§ 32

En Check kan kun tilbagekaldes efter Forevisningsfristens Udløb.

Er en Check ikke tilbagekaldt, kan Trassaten betale den, selv om Forevisningsfristen maatte være udløbet.

§ 33

Dør Trassenten eller mister han Evnen til at forpligte sig, efter at Checken er udstedt, berører dette ikke Checkens Gyldighed.

§ 34

Naar Trassaten betaler en Check, kan han forlange, at denne af Indehaveren overgives ham i kvitteret Stand.

Checkindehaveren kan ikke nægte at modtage delvis Betaling.

I Tilfælde af delvis Betaling kan Trassaten kræve, at der om den skete Betaling gøres Paategning paa Checken, og at Kvittering meddeles ham.

§ 35

Trassaten, som betaler en endossabel Check, er forpligtet til at forvisse sig om, at Endossementerne udgør en behørig sammenhængende Række, men ikke om Ægtheden af Endossenternes Underskrifter. § 36.

Naar en Check lyder paa Betaling i en Møntsort, der ikke er gangbar paa Betalingsstedet, kan Beløbet indtil Forevisningsfristens Udløb betales i Landets Mønt efter Værdien paa Betalingsdagen. Hvis Betaling ikke sker ved Forevisningen, har Indehaveren Valget imellem at forlange Checkens Beløb betalt i landets Mønt enten efter Forevisningsdagens eller Betalingsdagens Kurs.

Betalingsstedets Sædvaner tjener til at bestemme Værdien af den fremmede Mønt. Trassenten kan dog foreskrive, at den Sum, der skal betales, skal beregnes efter en Kurs, som er fastsat i Checken.

Foranstaaende Bestemmelser kommer ikke til Anvendelse i de Tilfælde, hvor Trassenten har betinget sig, at Betalingen skal erlægges i en bestemt angiven Møntsort (Forbehold om effektiv Betaling i fremmed Mønt).

Er Checkbeløbet angivet i en Møntsort, der har samme Benævnelse, men en forskellig Værdi i det Land, hvor Checken er udstedt, og det Land, hvor den skal betales, formodes der at være sigtet til Betalingsstedets Mønt.

§ 37

Trassenten eller Indehaveren af en Check kan krydse den med de i den følgende Paragraf angivne Virkninger.

Krydsningen sker ved at paaføre Checkens Forside to parallelle Streger. Den kan være generel eller speciel.

Krydsningen er generel, hvis der intet anføres imellem de to Streger, eller anføres Betegnelsen »Bank« eller et tilsvarende Udtryk; den er speciel, hvis Navnet paa en Bank anføres imellem de to Streger.

En generel Krydsning kan ændres til speciel Krydsning, men en speciel Krydsning kan ikke ændres til generel.

Krydsningen eller den angivne Banks Navn kan ikke med lovlig Virkning udstryges.

§ 38

En generelt krydset Check maa Trassaten kun betale til en Bank eller til en af sine Kunder.

En specielt krydset Check maa Trassaten kun betale til den angivne Bank, eller, hvis dette er Trassaten selv, til sin Kunde. Dog kan den Bank, til hvilken Checken er krydset, inkassere Checken igennem en anden Bank.

En Bank maa kun erhverve en krydset Check fra en af sine Kunder eller fra en anden Bank. Den maa ikke inkassere en saadan Check for andre end de nævnte.

En Check, paa hvilken findes paaført flere specielle Krydsninger, maa Trassaten kun indløse i det Tilfælde, hvor det drejer sig om to Krydsninger, hvoraf den ene er til Inkasso ved et Checkclearingskontor.

Trassaten eller enhver anden Bank, der ikke overholder de, ovenfor angivne Forskrifter, er ansvarlig for den deraf opstaaede Skade indtil Checkens Beløb.

§ 39

Trassenten saavel som Indehaveren af en Check kan forbyde, at Checken betales kontant ved tværsover Checkens Forside at paaføre Ordene »Til Afregning« eller et andet lignende Udtryk.

Er dette Tilfældet, kan Trassaten kun indfri Checken ved en Postering (Kontering, Overførsel, Modregning). Den stedfundne Postering gælder som Betaling.

Angivelsen af, at Checken er »Til Afregning«, kan ikke med lovlig Virkning udstryges.

Trassaten, som ikke iagttager de foranførte Bestemmelser, er ansvarlig for den deraf opstaaede Skade indtil Checkens Beløb.

§ 40

Indehaveren af en Check kan iværksætte Regres imod Endossenterne, Trassenten og de andre Checkskyldnere, saafremt Checken, efter at være rettidigt forevist, ikke betales, og saafremt Nægtelsen af Betaling er godtgjort

1) Ved en offentlig Akt (Protest),

2) ved en af Trassaten underskrevet og dateret Erklæring paa Checken med Angivelse af Forevisningsdagen, eller

3) ved en dateret Erklæring fra et Checkclearingskontor angivende, at Checken har været fremsendt i rette Tid, og ikke er blevet betalt.

§ 41

Protest eller lignende Bevidnelse skal foretages inden Udløbet af Forevisningsfristen.

Saafremt Forevisningen finder Sted paa Forevisningsfristens sidste Dag, kan Protesten eller Bevidnelsen foretages den følgende Søgnedag.

§ 42

Checkindehaveren skal give sidste Endossent og Trassenten Meddelelse om den manglende Betaling inden 4 Søgnedage efter Dagen for Protesten eller Bevidnelsen eller, hvis der er taget Forbehold om Regres uden Omkostninger, efter Forevisningsdagen. Enhver Endossent skal i Løbet af de to Søgnedage, som følger efter den Dag, paa hvilken han har modtaget Meddelelsen, underrette den nærmest foregaaende Endossent om den Meddelelse, han har modtaget, med Opgivelsen af Navn og Adresse paa dem, som har givet den foregaaende Meddelelse, og saaledes videre lige til Trassenten. Ovennævnte Frister regnes fra Modtagelsen af den forudgaaende Meddelelse.

Naar Underretning i Overensstemmelse med Forskrifterne i foranstaaende Stykke er givet en Checkskyldner, skal tilsvarende underretning indenfor samme Frist gives den, der har tegnet Aval for ham.

I Tilfælde af, at en Endossent ikke har angivet sin Adresse eller har angivet den paa en ulæselig Maade, er det tilstrækkeligt, at Meddelelsen gives til den Endossent, som staar nærmest foran ham paa Checken.

Den, der er pligtig at give Underretning, kan gøre det paa en hvilkensomhelst Maade, endogsaa ved blot at sende Checken tilbage.

Det paahviler ham at bevise, at han har givet Meddelelse inden Udløbet af den tilstaaede Frist. Fristen skal anses for overholdt, hvis et Brev, der indeholder Meddelelsen, er blevet indleveret til Postvæsenet inden Fristens Udløb.

Den, der ikke giver Underretning inden den ovennævnte Frist, fortaber ikke sin Regresret, men er ansvarlig for den Skade, som maatte være forvoldt ved hans Forsømmelse; dog kan Skadeserstatningen ikke overstige Checkens Beløb.

§ 43

Trassenten, en Endossent eller en Avalist kan ved Anførslen »uden Omkostninger«, »uden Protest« eller en anden tilsvarende Anførsel paaført Dokumentet og underskrevet fritage Indehaveren for Protest eller lignende Bevidnelse som Betingelse for Regres.

Ved et saadant Forbehold bliver Indehaveren hverken fritaget for at forevise Checken inden den foreskrevne Frist eller for at give foreskreven Underretning. Beviser for, at Fristen ikke er overholdt, paahviler den, der vil paaberaabe sig det overfor Indehaveren.

Hvis Forbeholdet er indsat af Trassenten, har det Virkning overfor alle Checkskyldnere; hvis det er indsat af en Endossent eller en Avalist, har det kun Virkning overfor den, der har indsat det. Hvis Indehaveren af en Check, tiltrods for et af Trassenten indsat Forbehold, optager Protest eller tilvejebringer Bevidnelse, maa han selv bære Omkostningerne herved. Hvis Forbeholdet er indsat af en Endossent eller en Avalist, kan Omkostningerne ved Protesten eller Bevidnelsen, om saadan er foretaget, kræves erstattede hos enhver Checkskyldner.

§ 44

Checkskyldnerne er en for alle og alle for en ansvarlige overfor Indehaveren.

Indehaveren har Ret til at rejse Krav mod enhver af disse, særskilt eller i Fællesskab, uden at være bundet til at iagttage den Rækkefølge, hvori de har forpligtet sig.

Samme Ret tilkommer enhver Checkskyldner, som har indfriet Checken.

At der er anlagt Sag imod en af Checkskyldnerne, hindrer ikke, at der rejses Krav mod de andre, selv om de staar efter den, der først er blevet sagsøgt.

§ 45

Indehaveren kan af den, mod hvem han iværksætter Regres, fordre

1) den ikke betalte Checksum;

2) Renter fra Forevisningsdagen efter en Rentefod af 6 pCt.;

3) Omkostningerne ved Protesten eller Bevidnelsen, ved de givne Underretninger saavel som andre Omkostninger.

§ 46

Den, som har indløst Checken, kan af dem, der er ansvarlige overfor ham, fordre

1) hele det Beløb, som han har betalt;

2) Renter af dette Beløb, fra den Dag, han udbetalte Beløbet, efter en Rentefod af 6 pCt.;

3) de Omkostninger, han har haft.

§ 47

Enhver Checkskyldner, mod hvem Regreskrav er rejst eller kan gøres gældende, kan mod at betale Indløsningssummen fordre Checken udleveret tilligemed Protesten eller Bevidnelsen og en kvitteret Regning.

Enhver Endossent, som har indløst Checken, kan udstryge sit eget og de efterfølgende Endossementer.

§ 48

Hvis der for Forevisningen af en Check, for Protests Optagelse eller Tilvejebringelse af lignende Bevidnelse indenfor de foreskrevne Frister indtræder en uovervindelig Hindring (inden- eller udenlandske Lovforskrifter eller andre Tilfælde af vis major) forlænges disse Frister.

Checkindehaveren er forpligtet til uopholdelig at give sin Endossent Underretning om saadan Hindring og til at gøre Paategning om denne Underretning med Dato og Underskrift paa Checken eller en Allonge; iøvrigt finder Forskrifterne i § 42 Anvendelse.

Saa snart Hindringen er ophørt, skal Indehaveren uopholdelig forevise Checken til Betaling og i fornødent Fald lade foretage Protest eller lignende Bevidnelse.

Vedvarer Hindringen længere end femten Dage at regne fra den Dag, da Indehaveren, selv om det er sket inden Forevisningsfristens Udløb, har givet sin Endossent Underretning om Hindringen, kan Regres iværksættes, uden at Forevisning, Foretagelse af Protest eller lignende Bevidnelse behøves.

Som vis major anses ikke Tildragelser, der er rent personlige for Checkindehaveren eller den, som han har overdraget at forevise Checken, at foretage Protesten eller tilvejebringe lignende Bevidnelse.

§ 49

Bortset fra Checks udstedt til Ihændehaveren, kan enhver Check, udstedt i et Land og betalbar i et andet Land eller i en oversøisk Del af samme Land og omvendt, eller udstedt og betalbar i samme Del eller i forskellige oversøiske Dele af samme Land, udstedes i flere ligelydende Eksemplarer.

Naar en Check er udstedt i flere Eksemplarer, skal Eksemplarerne være nummererede i selve Checkens Tekst og i Mangel heraf anses ethvert af dem som en selvstændig Check.

§ 50

Betaling efter et af Eksemplarerne har frigørende Virkning, selv om det ikke er betinget, at saadan Betaling skal sætte de andre Eksemplarer ud af Kraft.

Har en Endossent overdraget Eksemplarerne til forskellige Personer, svarer han saavel som de efterfølgende Endossenter for ethvert Eksemplar, der bærer deres Navnetegning, og som ikke er tilbageleverede.

§ 51

Er der gjort Forandringer i en Checks Tekst, er de, der efter Forandringen har tegnet deres Navn paa Checken, forpligtet overensstemmende med den ændrede Tekst; de, der har tegnet deres Navn før Forandringen er forpligtede overensstemmende med den oprindelige Tekst.

§ 52

Indehaverens Regreskrav mod Endossenterne, Trassenten og andre Checkskyldnere forældes i seks Maaneder at regne fra den Dag, Forevisningsfristen er udløbet.

De forskellige Checkskyldneres Regreskrav mod andre Checkskyldnere forældes i seks Maaneder at regne fra den Dag, paa hvilken den skyldige har betalt Checken eller er blevet sagsøgt til at betale den.

§ 53

Afbrydelse af Forældelsen virker alene mod den, overfor hvem Afbrydelseshandlingen er blevet foretaget.

§ 54

I nærværende Lov omfatter Ordet »Bank« ogsaa de Personer eller Institutioner, der ved Loven sidestilles med Banker.

§ 55

Forevisning af en Check og Optagelse af Protest kan kun finde Sted paa en Søgnedag.

Naar den sidste Dag af den Frist, Loven foreskriver for Udøvelsen af checkretlige Handlinger, og navnlig for Forevisning og Optagelse af Protest eller lignende Akt, falder paa en Helligdag, udstrækkes Fristen til førstkommende Søgnedag.

Mellemliggende Helligdage medtages ved Fristens Beretning.

§ 56

I de Frister, der er omhandlede i nærværende Lov, medregnes ikke den Dag, der tjener til Udgangspunkt for Fristen.

§ 57

Lovbestemte Løbedage finder ikke Sted, ejheller maa Løbedage tilstaas af Domstolene.

BILAG II Art. 1.

Enhver af de høje kontraherende Parter kan bestemme, at Forpligtelsen til at indsætte den ved den ensartede Checklovs § 1, Nr. 1, foreskrevne Benævnelse »Check« i Checks, der er udstedt paa dens Territorium, og at Forpligtelsen til, som i § 1, Nr. 5 foreskrevet, at angive Udstedelsesstedet, først skal være gældende 6 Maaneder efter nærværende Konventions Ikrafttræden.

Art. 2.

Enhver af de høje kontraherende Parter kan, forsaavidt angaar Checkforpligtelser, der indgaas paa dens Territorium, foreskrive paa hvilken Maade, Underskriften skal kunne erstattes, idet dog Viljen til at forpligte sig hos den Person, der skulde have underskrevet, maa godtgøres ved Erklæring fra offentlig Myndighed.

Art. 3.

Enhver af de høje kontraherende Parter kan, uanset Bestemmelsen i § 2, 3. Stykke, i den ensartede Checklov, foreskrive, at en Check, der er udstedt uden Angivelse af Betalingsstedet, anses som betalbar paa Udstedelsesstedet.

Art. 4.

Enhver af de høje kontraherende Parter forbeholder sig, forsaavidt angaar Checks udstedte og betalbare paa dens Territorium, Adgang til at bestemme, at Checks trukne paa andet end Banker eller paa Personer eller Institutioner, der ved Loven sidestilles med Banker, ikke er gyldige som Checks.

Enhver af de høje kontraherende Parter forbeholder sig ligeledes Adgang til i deres nationale Lov at indsætte § 3 i den ensartede Lov i den Form og med det Indhold, der er mest egnet efter den Anvendelse, den vil gøre af Bestemmelserne i foregaaende Stykke.

Art. 5.

Enhver af de høje kontraherende Parter har Adgang til at træffe Bestemmelse om, fra hvilket Tidspunkt at regne Trassenten skal have Midler til Raadighed hos Trassaten.

Art. 6.

Enhver af de høje kontraherende Parter har Adgang til at tillade, at Trassaten giver Checken en Paategning om Certifiering, Bekræftelse, Notering eller anden lignende Erklæring, forudsat at en saadan Paategning ikke faar Virkning som en Accept, samt til at bestemme de juridiske Følger heraf.

Art. 7.

Uanset Bestemmelserne i §§ 5 og 14 i den ensartede Lov forbeholder enhver af de høje kontraherende Parter sig Adgang til, forsaavidt angaar Checks betalbare paa dens Territorium og forsynet med Paategningen »ikke overdragelig«, at bestemme, at en saadan Check kun kan betales til den Indehaver, som har modtaget den med den nævnte Paategning.

Art. 8.

Enhver af de høje kontraherende Parter forbeholder sig Adgang til at afgøre, hvorvidt en Check - udenfor de i § 6 i den ensartede Checklov omhandlede Tilfælde - kan trækkes paa Trassenten selv.

Art. 9.

Uanset Forskrifterne i § 6 i den ensartede Checklov forbeholder enhver af de høje kontraherende Parter sig Adgang til, hvad enten den i Almindelighed tillader Udstedelsen af Checks trukne paa Trassenten selv (Art. 8 i nærværende Bilag), eller den kun tillader Anvendelsen af slige Checks, forsaavidt angaar flere Forretningsafdelinger (§ 6 i den ensartede Lov), at forbyde Udstedelse af en saadan Check til Ihændehaveren.

Art. 10.

Uanset Bestemmelserne i § 8 i den ensartede Lov forbeholder enhver af de høje kontraherende Parter sig at tillade, at en Check kan gøres betalbar hos en Trediemand, der ikke er Bank.

Art. 11.

Enhver af de høje kontraherende Parter forbeholder sig Adgang til ikke at indsætte Art. 13 i den ensartede Lov i sin nationale Lov.

Art. 12.

Enhver af de høje kontraherende Parter forbeholder sig Adgang til ikke at anvende Art. 21 i den ensartede Lov, forsaavidt angaar Checks udstedte til Ihændehaveren.

Art. 13.

Enhver af de høje kontraherende Parter har, uanset den ensartede Lovs § 26, Adgang til indenfor sit Territorium at tilstede Meddelelse af Checkborgen ved særskilt Dokument indeholdende Angivelse af det Sted, hvor det er udfærdiget.

Art. 14.

Enhver af de høje kontraherende Parter forbeholder sig Adgang til at forlænge den i den ensartede Lovs § 29, 1. Stykke, foreskrevne Frist, og til at fastsætte Forevisningsfristerne, forsaavidt angaar Territorier, der er undergivet dens Souverainitet eller Myndighed.

Enhver af de høje kontraherende Parter forbeholder sig Adgang til - uanset Bestemmelsen i § 29, 2. Stykke, i den ensartede Lov - at forlænge de i nævnte Bestemmelse omhandlede Frister, forsaavidt angaar Checks udstedte og betalbare i forskellige Verdensdele eller i forskellige Lande i en anden Verdensdel end Europa.

To eller flere af de høje kontraherende Parter har, forsaavidt angaar Checks udstedt og betalbare i deres respektive Lande, Adgang til at slutte Overenskomst om at forkorte de i § 29, 2. Stykke i den ensartede Lov foreskrevne Frist.

Art. 15.

Enhver af de høje kontraherende Parter har Adgang til at bestemme, hvilke Institutioner, der efter dens Lovgivning er at anse som Checkclearingskontorer (Chambres de compensation), forsaavidt angaar Anvendelsen af den ensartede Lovs § 31.

Art. 16.

Uanset Bestemmelsen i § 32 i den ensartede Lov forbeholder enhver af de høje kontraherende Parter sig Adgang til for Checks betalbare paa dens Territorium

a) at tillade Tilbagekaldelse af en Check selv før Udløbet af Forevisningsfristen;

b) at forbyde Tilbagekaldelse af en Check selv efter Udløbet af Forevisningsfristen.

Yderligere har enhver af de høje kontraherende Parter Adgang til at træffe de fornødne Foranstaltninger for det Tilfælde, at en Check bortkommer eller stjæles, og at bestemme de juridiske Virkninger heraf.

Art. 12.

Enhver af de høje kontraherende Parter har, hvis den skønner det fornødent, naar usædvanlige Omstændigheder, der har Indflydelse paa Kursen paa vedkommende Lands Mønt, gør sig gældende, Adgang til at afvige fra den i § 36 i den ensartede Lov omhandlede Klausul om effektiv Betaling i fremmed Mønt, forsaavidt angaar Checks, der lyder paa Betaling paa det paagældende Lands Territorium. Det samme kan bringes til Anvendelse, forsaavidt angaar Udstedelsen af Checks paa indenlandsk Territorium i fremmed Mønt.

Art. 18.

Enhver af de høje kontraherende Parter forbeholder sig Adgang til - uanset Bestemmelserne i §§ 37, 38 og 39 i den ensartede Checklov - i sin nationale Lov kun at tillade enten krydsede Checks eller Afregningschecks. Dog bliver krydsede Checks og Afregningschecks udstedte i Udlandet, men betalbare paa det paagældende Lands Territorium at behandle henholdsvis som Afregningschecks og krydsede Checks.

Enhver af de høje kontraherende Parter har ligeledes Adgang til at bestemme, hvilken Betegnelse, der efter dens egen Lovgivning skal angive, at Checken skal anses som en Afregningscheck.

Art. 19.

Spørgsmålet om, hvorvidt Indehaveren har særlige Rettigheder over Dækningen, og hvilke Følger disse Rettigheder maatte medføre, holdes udenfor den ensartede Checklov.

Det samme gælder ethvert andet Spørgsmaal, der vedrører Grundlaget for Checkens Udstedelse.

Art. 20.

Enhver af de høje kontraherende Parter forbeholder sig Adgang til at foreskrive, at Checkrettens Bevaring mod Trassenten ikke er betinget af Checkens rettidige Forevisning, Optagelse af Protest eller anden lignende Bevidnelse, samt til at bestemme Virkningerne af Regressen.

Art. 21.

Enhver af de høje kontraherende Parter forbeholder sig Adgang til, forsaavidt angaar Checks betalbare paa dens Territorium, at bestemme, at den for Bevarelse af Regresretten fornødne, i §§ 40 og 41 i den ensartede Checklov foreskrevne Bevidnelse af, at Betaling er nægtet, kun skal kunne ske ved Optagelse af en Protest med Udelukkelse af enhver lignende Akt.

Enhver af de høje kontraherende Parter har ligeledes Adgang til at bestemme, at de i den ensartede Checklovs § 40, under Nr. 2 og 3 omhandlede Erklæringer skal indføres i et offentligt Register indenfor den for Protesten fastsatte Frist.

Art. 22.

Uanset Bestemmelserne i § 42 i den ensartede Checklov har enhver af de høje kontraherende Parter Adgang til at bibeholde eller indføre et offentligt Notifikationssystem, hvorefter Notaren eller den Tjenestemand, som efter Landet Lov er bemyndiget til at optage Protest, samtidig med Protestens Foretagelse skal give skriftlig Meddelelse herom til de checkforpligtede Personer, hvis Adresser enten er angivet paa Checken eller kendt af den Tjenestemand, der optager Protesten, eller opgivet af de Personer, som har begæret Protest foretaget. De Udgifter, som en saadan Meddelelse medfører, vil være at lægge til Protestomkostningerne.

Art. 23.

Enhver af de høje kontraherende Parter har, forsaavidt angaar Checks, udstedte paa og lydende paa Betaling paa dens eget Territorium, Adgang til at foreskrive, at den i den ensartede Checklovs § 45 Nr. 2 og § 46 Nr. 2 omtalte Rentesats kan ombyttes med den paa vedkommende høje kontraherende Parts Territorium gældende lovlige Rente.

Art. 24.

Uanset Bestemmelsen i § 45 i den ensartede Checklov forbeholder enhver af de høje kontraherende Parter sig Adgang til i sin nationale Lovgivning at indsætte en Bestemmelse om, at Checkindehaveren kan afkræve den, mod hvem han gør Regres gældende, en Provision, hvis Størrelse bestemmes ved vedkommende Lands Lovgivning.

Paa tilsvarende Maade vil der kunne afviges fra den ensartede Checklovs § 46, forsaavidt angaar den Person, som efter at have indløst Checken, søger Regres for Beløbet hos sine Formænd.

Art. 25.

Det staar enhver af de høje kontraherende Parter frit at bestemme, at der i Tilfælde af, at Checkretten er tabt som Følge af Checkomgangens Forsømmelse saavel som i Tilfælde af Forældelse, skal vedblive indenfor dens Territorium at bestaa et Krav mod den Trassent, der ikke har ydet Dækning, og mod en Trassent eller Endossent, som med Urette vilde blive beriget.

Art. 26.

Det tilkommer enhver af de høje kontraherende Parters Lovgivning at bestemme, hvilke Forhold der bevirker Afbrydelse eller midlertidig Standsning af Forældelsen af Checkkrav, der er forelagt Domstolene til Afgørelse.

De andre høje kontraherende Parter har Ret til at bestemme de Vilkaar, paa hvilke de vil anerkende saadanne Forhold. Det samme gælder med Hensyn til et Sagsanlægs Virkning til at bringe den i den ensartede Checklovs § 52, Stk. 2, omhandlede Forældelsesfrist til at løbe.

Art. 27.

Enhver af de høje kontraherende Parter har Ret til at foreskrive, at visse Søgnedage skal sidestilles med lovbestemte Helligdage, forsaavidt angaar Forevisning til Betaling saavel som alle andre Handlinger vedrørende Checken.

Art. 28.

Enhver af de høje kontraherende Parter har Adgang til ved Lov at udfærdige Undtagelsesbestemmelser af almindelig Natur vedrørende Udskydelse af Betaling saavel som Forlængelse af Fristerne for Handlinger til Bevaring af Regres.

Art. 29.

Med Henblik paa Anvendelsen af den ensartede Checklov tilkommer det enhver af de høje kontraherende Parter at bestemme, hvad der skal forstaas ved »Bank«, og hvilke Personer og Institutioner der, som Følge af deres Virksomheds Natur, kan sidestilles med Banker.

Art. 30.

Enhver af de høje kontraherende Parter forbeholder sig Adgang til helt eller delvis at holde udenfor den ensartede Lov Post-Checks og særlige Checks udstedte af Seddelbanker, offentlige Kasser samt offentlige Kreditinstitutioner, forsaavidt der for disse Dokumenter gælder særlige Regler.

Art. 31.

Enhver af de høje kontraherende Parter forpligter sig til at anerkende de af en hvilken som helst anden af de høje kontraherende Parter i Medfør af nærværende Bilags Art. 1-13, 14, 1. og 2. Stykke, 15 og 16, 18-25, 27, 29 og 30.

Protokol til Konventionen om Indførelse af en ensartet

Checklov.

Samtidig med Undertegnelsen af den i Dag daterede Konvention om Indførelse af en ensartet Lov om Checks er de Undertegnede, der er behørig bemyndigede, enedes om følgende Bestemmelser

A.

Da Medlemmer af Folkeforbundet og de Stater uden for dette, som ikke maatte have været i Stand til at deponere deres Ratifikation af den omhandlede Konvention inden den 1. September 1933, forpligter sig til inden femten Dage efter den fornævnte Dato at sende en Meddelelse til Folkeforbundets Generalsekretær, indeholdende Oplysning om, deres Stilling med Hensyn til Spørgsmaalet om Ratifikation.

B.

Saafremt de i Art. VI 1. Stykke omhandlede Betingelser for Konventionens Ikrafttræden ikke er opfyldt den 1. November 1933, indkalder Folkeforbundets Generalsekretær de Medlemmer af Folkeforbundet og de Stater udenfor dette, der maatte have undertegnet eller tiltraadt Konventionen, til et Møde.

Formaalet med et saadant Møde skal være at undersøge Stillingen og de Forholdsregler, som eventuelt maatte kunne træffes for at bøde paa samme.

C.

De høje kontraherende Parter skal give hinanden Meddelelse om de Bestemmelser, de ved Lov maatte træffe paa deres respektive Territorier til Iværksættelse af Konventionen, og saadan Meddelelse skal ske umiddelbart ved de nævnte Bestemmelsers Ikrafttræden.

Til Bekræftelse heraf har de Befuldmægtigede undertegnet nærværende Protokol.

Udfærdiget i Geneve den nittende Marts Nitten Hundrede En og Tredive i eet Eksemplar, som skal deponeres i Folkeforbundets Sekretariats Arkiv; en ligelydende Kopi skal tilstilles samtlige Medlemmer af Folkeforbundet og alle de Stater udenfor dette, der har været repræsenterede paa Konferencen.

SLUTNINGSAKT Regeringerne i Tyskland, Østrig, Belgien, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irland, Danmark, Fristaden Danzig, Ecuador, Spanien, Finland, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Italien, Japan, Letland, Luxemborg, Mexico, Monaco, Norge, Nederlandene, Peru, Polen, Portugal, Rumænien, Sverige, Schweiz, Czekoslovakiet, Tyrkiet, Venezuela og Jugoslavien,

der har modtaget den dem i Henhold til Folkeforbundsraadets Beslutning under 14. Juni 1929 tilstillede Opfordring til at deltage i en international Konference om Indførelse af en ensartet Lovgivning for trasserede Veksler, egne Veksler og Checks (andet Møde),

har i Overensstemmelse hermed udpeget som deres Delegerede, tekniske Raadgivere og Sekretærer.

som forsamlede i Geneve den 25. Februar 1931 under Forsæde af Hr. Dr. J. Limburg, Medlem af Statsretten (Conseil d'Etat) i Holland og udpeget af Folkeforbundsraadet.

Hr. Ch. Smets, Medlem af Folkeforbunds-Sekretariatets økonomiske Afdeling, fungerede som Konferencens Generalsekretær bistaaet af d'Herrer Bernier og Hauswirth, Medlemmer af Folkeforbundets Sekretariat.

Konferencen udpegede en Redaktionskomite bestaaende af

D'Herrer Giannini, Formand, Percerou, Generalrapportør, Ekeberg, Quassowski og Sulkowski.

Hr. Joseph Nisot, Medlem af Sekretariatets juridiske Afdeling, fungerede som jurdisk Konsulent.

I Henhold til de i Mødeprotokollen optagne Forhandlinger har Konferencen udarbejdet følgende tre Konventioner med tilhørende Protokoller

1. Konvention om Indførelse af en ensartet Lovgivning om Checks;

2. Konvention angaaende visse Lovkollisioner indenfor Checkrettens Omraade;

3. Konvention vedrørende Lovgivningen om Stempling af Checks.

Konferencen har ligeledes fremsat følgende Ønskemaal

I.

Konferencen udtaler Ønsket om, at de Stater, der har samme officielle Sprog, maatte blive enige om at foretage en officiel Oversættelse af den ensartede Lov, for at undgaa at der paa et og samme Sprog affattes Tekster med indbyrdes afvigende Oversættelser af den ensartede Lov.

II.

Konferencen udtaler Ønsket om, at de høje kontraherende Parter vil meddele hverandre Lister over de lovbefalede Helligdage og andre Dage, paa hvilke Betaling i deres respektive Lande ikke kan kræves.

III.

Konferencen udtaler ligeledes det Ønske, at Parterne i Konventionen om en ensartet Lov for Checks vil meddele hverandre Ordlyden af de vigtigste paa deres respektive Territorier trufne retslige Afgørelser, der falder ind under nævnte Konvention.

IV.

Konferencen udtaler Ønsket om, at de høje kontraherende Parter vil undersøge Muligheden for i deres respektive Love at indføre en Bestemmelse, der forbyder Anvendelsen af ordet »Check« eller det tilsvarende Ord i Landets Sprog i Dokumenter, paa hvilke Forskrifterne i Konventionen om den ensartede Checklov ikke er fuldt ud anvendelige.

Konferencen gør ligeledes det internationale Institut i Rom for Indførelsen af ensartet Privatret opmærksom paa dette Spørgsmaals Betydning.

V.

Konferencen henleder Folkeforbundsraadets Opmærksomhed paa den store Betydning, som det vilde have, om der ved Sekretariatets Foranstaltning blev udgivet et periodisk Skrift indeholdende en Samling af Love og officielle Afgørelser, i Særdeleshed Højesteretsafgørelser, som maatte fremkomme indenfor de høje kontraherende Parters Omraader vedrørende Veksler, egne Veksler og Checks.

Til Bekræftelse heraf har de ovennævnte Delegerede undertegnet nærværende Slutningsakt.

Udfærdiget i Geneve den Nittende Marts Nitten Hundrede og En og Tredive i et Eksemplar, som skal deponeres i Folkeforbundets Sekretariats-Arkiv. En bekræftet Genpart skal tilstilles alle Medlemmer af Folkeforbundet samt alle til Konferencen indbudte Stater, der ikke er Medlemmer af dette, og det paahviler Folkeforbundets Generalsekretær at sørge herfor.

»Danmarks Ratifikationsinstrument deponeredes den 27. Juli 1932 hos Folkeforbundets Generalsekretær. Ved Deponeringen har Danmark, forsaavidt angaar Forpligtelsen til at gennemføre den ensartede Checklov, der udgør Bilag I til Konventionen, erklæret at ville benytte sig af de i Art. 4, 6, 9, 14, 1. Stykke, 16a, 18, 25, 26, 27 og 29 i Bilag II til Konventionen ommeldte Forbehold samt forbeholdt sig, at Konventionens Bestemmelser ikke skal gælde for Grønland. Endvidere har efternævnte Lande under den ud for hver især anførte Dato deponeret deres Ratifikationsinstrument hos Folkeforbundets Generalsekretær. Ved Deponeringen har de paagældende Lande erklæret at ville benytte sig af de Forbehold, der hjemles ved de ud for hver især anførte Artikler i Konventionens Bilag II.

Nicaragua 16. Marts 1932. Norge 27. Juli 1932 Art. 4, 6, 9, 14, 1. Stykke, 16a, 18, 25, 26, 27 og 29. Sverige 27. Juli 1932 Art. 4, 6, 9, 14, 1. Stykke, 16a, 18, 25, 26 og 29. Schweiz 26. August 1932 Art. 2, 4, 8, 15, 16, 2. Stykke, 19, 24, 25, 26, 27, 29 og 30. Den schweiziske Regering har endvidere meddelt, at Ratifikationen af Konventionen ikke vil træde i Kraft forinden Revision af den schweiziske Veksel- og checklovgivning har fundet Sted. Finland 31. August 1932 Art. 4, 6, 9, 14, 1. Stykke, 16a, 18, 25, 26, 27 og 29. Monaco 9. Februar 1933. Japan 25. August 1933 Art. 1-31. Italien 31. August 1933 Art. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 9, 10, 14, 16, 2. Stykke, 19, 20, 21, 2. Stykke, 23, 25, 26, 29 og 30. Den italienske Regering har endvidere ved Deponeringen af sit Ratifikationsinstrument meddelt, at de i Art. 15 i Konventionens Tillæg II ommeldte Institutioner i Italien udelukkende er de saakaldte »Stanze di compensazione«. Tyskland 3. Oktober 1933 Art. 6, 14, 15, 16, 2. Stykke, 18, 23, 24, 25, 26 og 29.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at Konventionen træder i Kraft den 1. Januar 1934.

Ministeriet for Handel og Industri, den 29. November 1933.

C. N. Hauge.

KAPITEL I.

Om Checkens Udstedelse og Form

KAPITEL II.

Om overdragelse.

KAPITEL III.

Om Aval. § 25.

En Checks Betaling kan sikres ved Aval for hele Checksummen eller for en Del af denne.

Saadan Borgen kan tegnes saavel af en Checkskyldner som af en Trediemand, dog ikke af Trassaten.

KAPITEL IV.

Om Forevisning og Betaling

KAPITEL IX.

Om Forældelse.

KAPITEL V.

Om krydsede Checks og Checks til Afregning.

KAPITEL VI.

Om Regres for manglende Betaling

KAPITEL VII.

Om Duplikater.

KAPITEL VIII.

Om Forandringer.

KAPITEL X.

Almindelige Bestemmelser

Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den paa den internationale Veksel- og Checkretskonference i Geneve den 19. Marts 1931 vedtagne Konvention om Indførelse af en ensartet Checklov med tilhørende Bilag Protokol og Slutningsakt (* 1)

Ved kgl. Resolution af 7. Juli 1932 har Danmark ratificeret den paa den internationale Veksel- og Checkretskonference i Geneve den 19. Marts 1931 vedtagne Konvention om Indførelse af en ensartet Checklov.

Konventionen er saalydende

Art. I.

De høje kontraherende Parter forpligter sig til indenfor hver sit Territorium at indføre den ensartede Checklov, der udgør Bilag I til nærværende Konvention, enten i en af de originale Tekster eller i deres egne Landes Sprog.

Denne Forpligtelse kan eventuelt betinges af saadanne Forbehold, som enhver af de høje kontraherende Parter i saa Fald maa angive samtidig med sin Ratifikation eller Tiltrædelse. Disse Forbehold skal vælges blandt de i Bilag II til nærværende Konvention omhandlede.

De i nævnte Bilag II Art. 9, 22, 27 og 30 indeholdte Forbehold, kan dog tages efter Ratifikationen eller Tiltrædelsen, dersom der sendes Meddelelse herom til Folkeforbundets Generalsekretær, der uopholdelig skal sende Bekendtgørelse indeholdende Meddelelsens Ordlyd til de Medlemmer af Folkeforbundet og de Stater, der ikke er Medlem af samme, i hvis Navn nærværende Konvention er ratificeret eller tiltraadt. Saadanne Forbehold faar først Virkning den halvfemsindstyvende Dag, efter at Generalsekretæren har modtaget ovennævnte Meddelelse.

I paatrængende Tilfælde kan enhver af de høje kontraherende Parter efter Ratifikationen eller Tiltrædelsen tage de Forbehold, der omhandles i nævnte Bilag II Art. 17 og 28. I saadanne Tilfælde skal vedkommende høje kontraherende Part straks give direkte Meddelelse om de tagne Forbehold til alle de andre kontraherende Parter og til Folkeforbundets Generalsekretær. Meddelelse om disse Forbehold faar Virkning to Dage efter, at de høje kontraherende Parter har modtaget den nævnte Meddelelse.

Art. II.

Den ensartede Checklov kommer ikke til Anvendelse paa nogen af de høje kontraherende Parters Territorier, forsaavidt angaar Checks, der allerede er udstedt ved nærværende Konventions Ikrafttræden.

Art. III.

Nærværende Konvention, hvis franske og engelske Tekst er i lige Grad autentiske, skal bære denne Dags Dato.

Den vil yderligere kunne underskrives indtil den 15. Juli 1931 af ethvert Medlem af Folkeforbundet og af enhver Stat uden for dette.

Art. IV.

Nærværende Konvention skal ratificeres.

Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres inden den 1. September 1933 hos Folkeforbundets Generalsekretær, der uopholdelig skal sende Meddelelse om Modtagelsen til alle Folkeforbundets Medlemmer og til alle Stater udenfor dette, der har undertegnet eller tiltraadt Konventionen.

Art. V.

Fra den 15. Juli 1931 at regne kan ethvert Medlem af Folkeforbundet og enhver Stat udenfor dette tiltræde nærværende Konvention.

Denne Tiltrædelse skal ske ved en Meddelelse til Folkeforbundets Generalsekretær, og Meddelelsen skal deponeres i Sekretariatets Arkiv.

Generalsekretæren skal uopholdelig sende Meddelelse om denne Deponering til alle Medlemmer af Folkeforbundet og Stater udenfor dette, der har undertegnet eller tiltraadt nærværende Konvention.

Art. VI.

Nærværende Konvention træder først i Kraft, naar den er ratificeret eller tiltraadt af syv Stater, der enten er Medlemmer af Folkeforbundet eller staar udenfor dette; iblandt disse syv Stater skal der være tre, der er fast repræsenterede i Folkeforbundsraadet.

Datoen for Konventionens Ikrafttræden er fastsat til den halvfemsindstyvende Dag, efter at Folkeforbundets Generalsekretær har modtaget den syvende Ratifikation eller Tiltrædelse i Overensstemmelse med denne Artikels 1. Stykke.

Folkeforbundets Generalsekretær skal, samtidig med at han giver Meddelelse i Overensstemmelse med Art. IV og V, give særlig Meddelelse om, at de i nærværende Artikels 1. Stykke omhandlede Ratifikationer eller Tiltrædelser er modtaget.

Art. VII.

Enhver Ratifikation eller Tiltrædelse, som fremkommer efter Konventionens Ikrafttræden i Overensstemmelse med Art. VI, faar Virkning fra den halvfemsindstyvende Dag efter den Dag, paa hvilken den er modtaget af Folkeforbundets Generalsekretær.

Art. VIII.

Nærværende Konvention kan ikke, undtagen i paatrængende Tilfælde, opsiges før efter Udløbet af en to-aarig Frist at regne fra den Dag, paa hvilken den er traadt i Kraft for det Medlem af Folkeforbundet eller for den Stat udenfor dette, der opsiger den. Denne Opsigelse faar Virkning fra den halvfemsindstyvende Dag efter, at Generalsekretæren har modtaget Meddelelse herom.

Enhver Opsigelse skal uopholdelig af Folkeforbundets Generalsekretær meddeles til alle de andre høje kontraherende Parter.

Den høje kontraherende Part, der i paatrængende Tilfælde foretager Opsigelse, skal straks give direkte Meddelelse herom til alle de andre høje kontraherende Parter, og Opsigelsen faar Virkning to Dage efter, at de paagældende høje kontraherende Parter har modtaget fornævnte Meddelelse. Denne høje kontraherende Part, der foretager Opsigelse under saadanne Omstændigheder, skal ligeledes give Folkeforbundets Generalsekretær Meddelelse om sin Beslutning.

Enhver Opsigelse faar kun Virkning, forsaavidt angaar den høje kontraherende Part, i hvis Navn den er foretaget.

Art. IX.

Ethvert Medlem af Folkeforbundet og enhver Stat udenfor dette, overfor hvem nærværende Konvention er i Kraft, kan, naar der er hengaaet fire Aar efter Konventionens Ikrafttræden, tilstille Folkeforbundets Generalsekretær en Begæring om Revision af enkelte eller af alle i Konventionen indeholdte Bestemmelser.

Hvis en saadan Begæring efter at være meddelt de andre Medlemmer af Folkeforbundet og Stater udenfor dette, overfor hvilke Konventionen da er i Kraft, støttes af mindst seks af disse indenfor en Frist af et Aaar, afgør Folkeforbundsraadet, hvorvidt der er Grund til at indkalde en Konference i dette Øjemed.

Art. X.

De høje kontraherende Parter kan ved deres Underskrift, Ratifikation eller Tiltrædelse erklære, at de ved deres Antagelse af nærværende Konvention ikke har til Hensigt at overtage nogen Forpligtelse med Hensyn til alle eller en hvilkensomhelst Del af deres Kolonier, Protektorater eller Territorier under deres Overhøjhed eller Mandat; i saa Tilfælde kommer Konventionen ikke til Anvendelse paa Territorier, for hvilke en saadan Erklæring er afgivet.

De høje kontraherende Parter kan til enhver Tid senere meddele Folkeforbundets Generalsekretær, at de ønsker at bringe nærværende Konvention til Anvendelse paa alle eller en hvilkensomhelst Del af de Territorier, for hvilke deres i foranstaaende Stykke omhandlede Erklæring er afgivet. I saa Tilfælde kommer Konventionen til Anvendelse paa de i Meddelelsen nævnte Territorier halvfemsindstyve Dage efter, at denne er modtaget af Folkeforbundets Generalsekretær.

De høje kontraherende Parter kan ligeledes i Overensstemmelse med Art. VIII opsige nærværende Konvention for alle eller en hvilkensomhelst Del af deres Kolonier, Protektorater og under deres Overhøjhed eller Mandat staaende Territorier.

Art. XI.

Nærværende Konvention skal, saasnart den er traadt i Kraft, registreres af Folkeforbundets Generalsekretær.

Til Bekræftelse heraf har de ovennævnte Befuldmægtigede undertegnet nærværende Konvention.

Udfærdiget i Geneve den Nittende Marts Nitten Hundrede og En og Tredive i eet Eksemplar, som skal deponeres i Folkeforbundets Sekretariats Arkiv; en bekræftet Genpart skal tilstilles samtlige Medlemmer af Folkeforbundet og alle Stater udenfor dette, som har været repræsenteret paa Konferencen.

Bilag I.

Ensartet Checklov