Konvention om Indførelse af ensartet Veksellov. Geneve, 7. Juni 1930 (* 1)

§ 1

En Veksel skal indeholde

1. Benævnelsen Veksel, indført i selve Teksten og udtrykt paa det Sprog, hvori Dokumentet er affattet,

2. en ubetinget Anmodning om at betale en bestemt Pengesum,

3. Navnet paa den, der skal betale (Trassaten),

4. Angivelse af Forfaldstiden,

5. Angivelse af Stedet, hvor Betalingen skal ske,

6. Navnet paa den til hvem eller til hvis Ordre Betalingen skal ske,

7. Angivelse af Dag og Sted for Vekslens Udstedelse,

8. Underskrift af den, der udsteder Vekslen (Trassenten).

§ 2

Et Dokument, hvori der mangler nogen af de i foregaaende Paragraf nævnte Anførsler, gælder ikke som Veksel undtagen i de i de følgende Stykker fastsatte Tilfælde.

En Veksel, hvis Forfaldstid ikke er angiven, anses som betalbar ved sigt.

I Mangel af særlig Angivelse, anses det ved Trassatens Navn anførte Sted for at være Vekslens Betalingssted og tillige for at være det Sted, hvor Trassaten bor.

En Veksel, der ikke angiver Stedet, hvor den er udstedt, anses for underskrevet paa det ved Trassentens Navn anførte Sted.

§ 3

En Veksel kan udstedes til Trassentens egen Ordre.

Den kan trækkes paa Trassenten selv.

Den kan trækkes for en Trediemands Regning.

§ 4

En veksel kan lyde paa Betaling hos en Trediemand enten paa det Sted, hvor Trassaten bor eller paa et andet Sted.

§ 5

I en Veksel, der er betalbar ved Sigt eller en vis Tid efter Sigt, kan Trassenten bestemme, at der skal svares Renter af Vekselsummen. I enhver anden Veksel anses en saadan Bestemmelse som uskrevet.

Rentefoden skal angives i Vekslen; i Mangel af saadan Angivelse anses en Bestemmelse om Rente som uskrevet.

Renterne løber fra Vekslens Udstedelsesdag, hvis ikke en anden Dag er angivet.

§ 6

En veksel, hvori Beløbet er anført baade med Bogstaver og Tal, gælder i Tilfælde af Uoverensstemmelse for den Sum, der er anført med Bogstaver.

En Veksel, hvori Beløbet er anført flere Gange enten med Bogstaver eller med Tal, gælder i Tilfælde af Uoverensstemmelse alene for den mindste Sum.

§ 7

Bærer en Veksel Underskrift af nogen, der mangler Evne til at forpligte sig vekselretligt, falske Underskrifter, Underskrifter af opdigtede Personer eller Underskrifter, der af en hvilken som helst anden Grund ikke er bindende for Underskriverne eller for den, i hvis Navn Underskriften er meddelt, er de andre Vekselskyldneres Forpligtelse ikke desto mindre gyldig.

§ 8

Den, der tegner sit Navn paa en Veksel som Repræsentant for en Person, for hvem han ikke havde Fuldmagt til at handle, bliver selv forpligtet efter Vekslen, og erhverver, hvis han har betalt, de samme Rettigheder, som den foregivne repræsenterede vilde have erhvervet. Det samme gælder for en Repræsentant, der har overskredet sin Fuldmagt.

§ 9

Trassenten indestaar for Vekslens Akcept og Betaling. Han kan fraskrive sig Ansvaret for Akcept; enhver Bestemmelse, hvorved han fraskriver sig Ansvaret for Betaling, anses som uskreven.

§ 10

Bliver en Veksel, der var ufuldstændig udfyldt ved Udgivelsen, udfyldt i Strid med de trufne Aftaler, kan der ikke overfor Vekselindehaveren gøres Indsigelse mod den skete Udfyldning, medmindre han har erhvervet Vekslen i ond Tro, eller han ved Erhvervelsen har handlet med grov Uagtsomhed.

§ 11

Enhver Veksel kan, selv om den ikke udtrykkelig er trukken til Ordre, overdrages ved Endossement.

Har Trassenten i Vekslen indsat Ordene »ikke til Ordre« eller et tilsvarende Udtryk, kan Vekslen kun overdrages i den Form og med de Virkninger, der gælder for sædvanlig Overdragelse af Fordringer.

En Veksel kan endosseres ogsaa til Trassaten, hvad enten han har accepteret eller ikke, til Trassenten eller til en anden Vekselskyldner. Disse kan endossere Vekslen videre.

§ 12

Endossementet skal være ubetinget. Enhver Betingelse, hvoraf det gøres afhængig, anses som uskreven.

Endossement for en Del af Vekselsummen er ugyldigt.

Endossement til Ihændehaveren anses som Blankoendossement.

§ 13

Endossementet skal skrives paa Vekslen eller paa et Blad, som er hæftet til denne (Allonge). Det skal underskrives af Endossenten.

Endossementet er gyldigt, selv om der ikke deri er angivet, til hvem Vekslen endosseres, eller Endossenten kun har tegnet sit Navn (Endossement in blanco). I sidstnævnte Tilfælde skal Endossementet for at være gyldigt skrives paa Bagsiden af Vekslen eller paa en Allonge.

§ 14

Ved Endossementet overføres alle Rettigheder efter Vekslen.

Hvis Endossementet er in blanco, kan Indehaveren

1) udfylde det enten med sit eget eller med en andens Navn,

2) endossere Vekslen paany in blanco eller til en anden Person, eller

3) give Vekslen videre til en Trediemand uden at udfylde Blankoendossementet eller endossere Vekslen.

§ 15

Endossenten indestaar for Vekslens Akcept og Betaling, medmindre han har taget særligt Forbehold.

Han kan forbyde, at Vekslen endosseres paany, i saa Fald er han fritaget for Ansvaret overfor dem, til hvem Vekslen derefter bliver endosseret.

§ 16

Den, som har en Veksel i Hænde, anses som retmæssig Indehaver, saafremt han godtgør sin Ret ved en uafbrudt Række af Endossementer, selv om det sidste Endossement er in blanco. Udstrøgne Endossementer anses i denne Forbindelse for uskrevne. Naar der efter et Blankoendossement følger et andet Endossement, antages den, der har undertegnet dette, at have erhvervet Vekslen ved Blankoendossementet.

Hvis en Veksel, ligegyldigt paa hvilken Maade, er kommet bort fra dens Besidder, er en Indehaver, som godtgør sin Ret paa den i foregaaende Stykke angivne Maade, ikke pligtig at udlevere Vekslen, medmindre han har erhvervet den i ond Tro eller ved Erhvervelsen har handlet med grov Uagtsomhed.

§ 17

De, der sagsøges efter en Veksel, kan ikke mod Indehaveren fremsætte Indsigelser grundende paa deres særlige Forhold til Trassenten eller til de tidligere Indehavere, medmindre Indehaveren ved Erhvervelsen af Vekslen forsætlig har handlet til Skade for Skyldneren.

§ 18

Indeholder Endossementet Anførslen »Valuta til Indfordring«, »til Inkasso«, »ifølge Fuldmagt« eller nogen anden Anførsel, hvori der alene ligger en Fuldmagt, kan Indehaveren udøve alle Rettigheder efter Vekslen, men han kan ikke endossere den uden ved Prokuraendossement.

De forpligtede kan i saa Fald mod Indehaveren kun paaberaabe sig de Indsigelser, som vilde kunne fremsættes mod Endossenten.

Den Fuldmagt, der indeholdes i et Prokuraendossement, ophører ikke ved Fuldmagtsgiverens Død eller, hvis han mister Evnen til at forpligte sig.

§ 19

Indeholder et Endossement Anførslen »Valuta til Sikkerhed«, »Valuta til Pant« eller nogen anden Anførsel, der gaar ud paa Pantsætning, kan Indehaveren udøve alle Rettigheder efter Vekslen, men et af ham tegnet Endossement gælder kun som Prokuraendossement.

De forpligtede kan ikke mod Indehaveren paaberaabe sig Indsigelser grundede paa deres særlige Forhold til Endossenten, medmindre Vekselindehaveren ved Erhvervelsen af Vekslen forsætlig har handlet til Skade for Skyldneren.

§ 20

Et Endossement, der sker efter Forfaldstid, har samme Virkning som et tidligere Endossement. Sker Endossementet først, efter at Protest for manglende Betaling er optaget, eller efter at den for Optagelsen af Protesten fastsatte Frist er udløben, har det dog alene Virkning som almindelig Overdragelse af Fordring.

Medmindre det modsatte bevises, anses et udateret Endossement som sket inden Udløbet af Protestfristen.

§ 21

Vekselejeren eller den, der blot har Vekslen i Hænde, kan lige til Forfaldstid forevise den til Akcept af Trassaten paa det Sted, hvor denne bor.

§ 22

I enhver Veksel kan Trassenten bestemme, at Vekslen skal forevises til Akcept med eller uden Tilføjelse af en Frist for Forevisningen.

Han kan i Vekslen forbyde, at den forevises til Akcept, medmindre Vekslen skal betales hos en Trediemand eller paa et andet Sted end Trassatens Bopæl eller, den skal betales en vis Tid efter Sigt.

Han kan ogsaa bestemme, at Forevisning til Akcept ikke skal kunne finde Sted før et bestemt Tidspunkt.

Enhver Endossent kan bestemme, at Vekslen skal forevises til Akcept, med eller uden Tilføjelse af en Frist; dog gælder dette ikke, hvis Trassenten har forbudt Vekslens Forevisning til Akcept.

§ 23

Veksler, der skal betales en vis Tid efter Sigt, skal forevises til Akcept inden et Aar fra deres Udstedelsesdag.

Trassenten kan forkorte denne Frist eller bestemme en længere Frist.

Disse Frister kan forkortes af Endossenterne.

§ 24

Trassaten kan kræve, at Vekslen paany skal forevises ham Dagen efter den første Forevisning. At et saadant Krav ikke er efterkommet, kan ikke gøres gældende, medmindre Kravet er omtalt i Protesten.

Indehaveren er, naar han foreviser Vekslen til Akcept, ikke forpligtet til at lade Trassaten faa Vekslen i sin Besiddelse.

§ 25

Akcepten skrives paa Vekslen. Den udtrykkes ved Ordet »akcepteret« eller et andet tilsvarende Udtryk og underskrives af Trassaten. Trassatens blotte Navnetegning paa Vekslens Forside gælder som Akcept.

Skal Vekslen betales en vis Tid efter Sigt, eller skal den i Henhold til særlig Bestemmelse forevises til Akcept inden en vis Frist, skal Akcepten dateres, og som Datum anføres den Dag, da Akcepten meddeles, medmindre Indehaveren forlanger, at Forevisningsdagens Datum skal anføres. Mangler der Datering, maa Indehaveren for at bevare sin Regresret mod Endossenterne og Trassenten fastslaa Undladelsen ved en i rette Tid optaget Protest.

§ 26

Akcepten skal være uden Betingelser, men Trassaten kan indskrænke den til en Del af Vekselsummen.

Gøres der ved Akcepten ellers nogen Afvigelse fra Vekslens Indhold, gælder det lig med en Nægtelse af Akcept. Dog er Akcepten forpligtet efter sin Akcepts Lydende.

§ 27

Har Trassenten i Vekslen angivet et andet Betalingssted end det Sted, hvor Trassaten har sin Bopæl, uden at opgive en Trediemand, hos hvem Betalingen skal ske, kan Trassaten angive denne ved sin Akcept. I Mangel af saadan Angivelse, antages Akceptanten at have forpligtet sig til selv at indfri Vekslen paa Betalingsstedet.

Hvis Vekslen er betalbar hos Trassaten, kan denne i Akcepten angive, hvor paa Betalingsstedet Betalingen skal kræves, eller angive en anden Person paa samme Sted til at betale.

§ 28

Ved Akcepten forpligter Trassaten sig til at betale Vekslen ved Forfald.

Betales den ikke, har Vekselindehaveren, selv om det er Trassenten, imod Akceptanten et umiddelbart Krav efter Vekslen paa alt, hvad der kan fordres efter §§ 48 og 49.

§ 29

Hvis Trassaten har forsynet Vekslen med sin Akcept, men atter udstrøget denne, førend han har tilbageleveret Vekslen, anses Akcept for nægtet. Medmindre det modsatte bevises, anses Udstrygningen for at være sket forinden Vekslens Tilbagelevering.

Saafremt Trassaten skriftligt har gjort Vekselindehaveren eller nogen, hvis Navn er tegnet paa Vekslen, bekendt med sin Akcept, er han dog overfor disse bundet ved sin Akcepts Lydende.

§ 30

En Veksels Betaling kan sikres ved Aval for hele Vekselsummen eller for en Del af denne.

Aval kan tegnes saavel af en Person, hvis Navn staar paa Vekslen, som af en Trediemand.

§ 31

Aval tegnes paa Vekslen eller paa en Allonge.

Den udtrykkes ved Ordene »som Aval« eller ved et andet tilsvarende Udtryk; den undertegnes af den, der stiller sig som Borgen (Avalist).

Den blotte Navntegning paa Vekslens Forside anses som Aval, medmindre Navntegning hidrører fra Trassaten eller en Trassent.

Aval skal angive, for hvem den indgaas. I Mangel af saadan Angivelse anses den indgaaet for Trassenten.

§ 32

Avalisten er forpligtet paa samme Maade som den, for hvem han har tegnet Aval.

Hans Forpligtelse er gyldig, selv om den Forpligtelse, som han er gaaet i Borgen for, maatte være ugyldig af nogen anden Grund end en Formfejl.

Naar han betaler Vekslen, erhverver han alle Rettigheder efter Vekslen mod den, som han er gaaet i Borgen for og mod dem, der er vekselforpligtede overfor denne.

§ 33

En Veksel kan lyde paa Betaling

ved Forevisning,

en vis Tid efter Forevisning,

en vis Tid efter dens Udstedelsesdag,

paa en bestemt Dag.

En Veksel, som lyder paa anden Forfaldstid, eller som forfalder efterhaanden til forskellige Tider, er ugyldig.

§ 34

En Sigtveksel skal betales ved Forevisningen. Den skal forevises til Betaling inden et Aar fra dens Udstedelsesdag. Trassenten kan forkorte denne Frist eller fastsætte en længere Frist. Disse Frister kan forkortes af Endossenterne.

Trassenten kan bestemme, at en Veksel, som er betalbar ved Sigt, ikke skal forevises til Betaling før et bestemt Tidspunkt. I saa Fald løber Forevisningsfristen fra dette Tidspunkt.

§ 35

Forfaldstiden for en Veksel, der lyder paa Betaling en vis Tid efter Sigt, bestemmes ved Akceptens eller ved Protestens Datum.

Er Akcepten ikke dateret, og er heller ikke Protest optaget, skal Akcepten i Forhold til Akceptanten anses som meddelt paa den sidste Dag af en Frist, der er foreskrevet for Forevisningen til Akcept.

§ 36

Lyder en Veksel paa Betaling en eller flere Maaneder efter dens Udstedelsesdag eller efter Sigt, forfalder den paa den tilsvarende Dag i den Maaned, i hvilken Vekslen skal betales. I Mangel af tilsvarende Dag forfalder Vekslen paa den sidste Dag i denne Maaned.

Lyder en Veksel paa Betaling en eller flere hele Maaneder og en halv Maaned efter dens Udstedelsesdag eller efter Sigt, regnes de hele Maaneder først.

Er Forfaldstiden bestemt til Begyndelsen af en Maaned, Midten af en Maaned (medio Januar, medio Februar o.s.v.) eller Slutningen af en Maaned, skal der ved disse Udtryk forstaas den første, den femtende eller den sidste Dag i Maaneden.

Ved Udtrykkene »otte Dage« eller »femten Dage« forstaas ikke en eller to Uger, men en Frist af fulde otte eller femten Dage.

Udtrykket »en halv Maaned« betegner et Tidsrum af 15 Dage.

§ 37

Naar en Veksel lyder paa Betaling en bestemt Dag paa et Sted, hvis Tidsregning er forskellig fra den, der gælder paa Udstedelsesstedet, anses Forfaldsdagen som fastsat efter Betalingsstedets Tidsregning.

Naar en Veksel, der er trukket mellem to Steder med forskellig Tidsregning, lyder paa Betaling en vis Tid efter Udstedelsesdagen, bliver denne at omsætte til den tilsvarende Dag efter Tidsregningen paa Betalingsstedet og Forfaldsdagen at fastsætte overensstemmende hermed.

Forevisningsfristerne for Veksler beregnes overensstemmende med Reglerne i foregaaende Stykke.

Disse Regler kommer ikke til Anvendelse, hvis det af en særlig Bestemmelse i Vekslen eller iøvrigt af dennes Indhold fremgaar, at det har været Hensigten at anvende andre Regler.

§ 38

Indehaveren af en Veksel, der skal betales en bestemt Dag, en vis Tid efter Udstedelsesdagen eller efter Sigt, skal forevise Vekslen til Betaling enten den Dag, da den er betalbar, eller en af de to følgende Søgnedage.

Indlevering til et Afregningskontor (clearing-house) gælder lig med Forevisning til Betaling.

§ 39

Naar Trassaten betaler Vekslen, kan han kræve den udleveret med paategnet Kvittering af Indehaveren.

Indehaveren kan ikke nægte at modtage delvis Betaling.

I Tilfælde af delvis Betaling kan Trassaten kræve, at der om Betalingen gøres Paategning paa Vekslen, og at der gives ham en særskilt Kvittering.

§ 40

Vekselindehaveren er ikke forpligtet til at modtage Betaling før Forfald.

Betaler Trassaten før Forfald, gør han det paa egen Risiko.

Den, der betaler ved Forfald, bliver lovlig frigjort, medmindre der fra hans Side foreligger Svig eller grov Uagtsomhed. Han er forpligtet til at forvisse sig om, at Endossementerne udgør en behørig sammenhængende Række, men ikke om Ægtheden af Endossenternes Underskrifter.

§ 41

Naar en Veksel lyder paa Betaling i en Møntsort, der ikke er gangbar paa Betalingsstedet, kan Beløbet betales i Landets Mønt efter dets Værdi paa Forfaldsdagen. Hvis Skyldneren ikke betaler i rette Tid, kan Vekselindehaveren vælge, om han vil have Vekselsummen betalt i Landets Mønt enten efter Forfaldsdagens eller efter Betalingsdagens Kurs.

Betalingsstedets Sædvaner tjener til at bestemme Værdien af den fremmede Mønt. Trassenten kan dog foreskrive, at den Sum, der skal betales, skal beregnes efter en Kurs, som er fastsat i Vekslen.

Foranstaaende Bestemmelser kommer ikke til Anvendelse i de Tilfælde, hvor Trassenten har betinget sig, at Betalingen skal erlægges i en bestemt angiven Møntsort (Forbehold om effektiv Betaling i fremmed Mønt).

Er Vekselbeløbet angivet i en Møntsort, der har den samme Benævnelse, men en forskellig Værdi i det Land, hvor Vekslen er udstedt, og det Land, hvor den skal betales, formodes der at være sigtet til Betalingsstedets Mønt.

§ 42

Forevises Vekslen ikke til Betaling inden den i § 38 bestemte Frist, har enhver Skyldner Ret til at deponere Beløbet hos vedkommende Myndighed for Indehaverens Regning og Risiko.

§ 43

Vekselindehaveren kan iværksætte Regres mod Endossenterne, Trassenten og de andre forpligtede, naar Forfaldstid er kommet

hvis Vekslen ikke er blevet betalt;

allerede før Forfaldstid

1) hvis Akcept, helt eller delvis, er nægtet,

2) hvis Trassaten er erklæret fallit, hvad enten han har akcepteret eller ikke, eller hvis han har standset sine Betalinger, selv om Betalingsstandsningen ikke er fastslaaet ved retslig Afgørelse, eller hvis der forgæves er søgt Udlæg i hans Ejendele,

3) hvis Trassenten af en Veksel, der ikke er Genstand for Akcept, er

blevet erklæret fallit.

§ 44

Nægtelse af Akcept eller Betaling skal godtgøres ved en offentlig Akt (Protest paa Grund af manglende Akcept eller manglende Betaling).

Protest paa Grund af manglende Akcept skal optages inden den Frist, der er fastsat for Vekslens Forevisning til Akcept. Hvis i det i § 24, 1. Stykke, omhandlede Tilfælde den første Forevisning har fundet Sted paa Fristens sidste Dag, kan Protest endnu optages den følgende Dag.

Protest paa Grund af manglende Betaling af en Veksel, der er betalbar paa en bestemt Dag eller en vis Tid efter den Udstedelsesdag eller efter Sigt, skal optages en af de to Søgnedage, som følger efter den Dag Vekslen er betalbar. For en Veksel, der er betalbar ved Sigt, finder, forsaavidt angaar Protest for manglende Betaling de i foregaaende Stykke med Hensyn til Protest for manglende Akcept givne Forskrifter tilsvarende Anvendelse.

Protest paa Grund af manglende Akcept fritager for Forevisning til Betaling og for Protest paa Grund af manglende Betaling.

Hvis Trassaten, hvad enten han har akcepteret eller ej, standser sine Betalinger, eller hvis der forgæves har været søgt Udlæg i hans Ejendele, kan Indehaveren først iværksætte Regres, efter at Vekslen er blevet forevist til Betaling for Trassaten, og efter at Protest er optaget.

Hvis Trassaten, hvad enten han har akcepteret eller ej, bliver erklæret fallit, eller hvis trassenten af en Veksel, der ikke er Genstand for Akcept, bliver erklæret fallit, er det til Iværksættelse af Regres tilstrækkeligt, at Vekselindehaveren fremlægger det Retsdekret, hvorved Falliten erklæres.

§ 45

Vekselindehaveren skal give sidste Endossent og Trassenten Meddelelse om den manglende Akcept eller Betaling inden 4 Søgnedage efter Protestdagen eller, hvis der er taget Forbehold om Regres uden Omkostninger efter Forevisningsdagen. Enhver Endossent skal i Løbet af de to Søgnedage, som følger efter den Dag, paa hvilken han har modtaget Meddelelsen, underrette den nærmeste foregaaende Endossent om den Meddelelse, han har modtaget, med Opgivelse af Navn og Adresse paa dem, som har givet den foregaaende Meddelelse, og saaledes videre lige til Trassenten. Ovennævnte Frister regnes fra Modtagelsen af den forudgaaende Meddelelse.

Naar Underretning i Overensstemmelse med Forskrifterne i foranstaaende Stykke er givet en Vekselskyldner, skal tilsvarende Underretning indenfor samme Frist gives den, der har tegnet Vekselborgen for ham.

I Tilfælde af, at en Endossent ikke har angivet sin Adresse eller har angivet den paa en ulæselig Maade, er det tilstrækkeligt, at Meddelelsen gives til den Endossent, som staar nærmest foran ham paa Vekslen.

Den, der er pligtig at give Underretning, kan gøre det paa en hvilkensomhelst Maade, endogsaa ved blot at sende Vekslen tilbage.

Det paahviler ham at bevise, at han har givet Meddelelse inden Udløbet af den tilstaaede Frist. Fristen skal anses for overholdt, hvis et Brev, som indeholder Meddelelsen, er blevet indleveret til Posten inden Fristens Udløb.

Den, der ikke giver Underretning inden den ovennævnte Frist, fortaber ikke sin Regresret, men er ansvarlig for den Skade, som maatte være forvoldt ved hans Forsømmelse; dog kan Skadeserstatningen ikke overstige Vekslens Beløb.

§ 46

Trassenten, en Endossent eller en Avalist kan ved Anførslen »uden Omkostninger«, »uden Protest« eller en anden tilsvarende Anførsel paaført Dokumentet og underskrevet, fritage Indehaveren for at optage Protest paa Grund af manglende Akcept eller manglende Betaling som Betingelse for Regres.

Ved et saadant Forbehold bliver Indehaveren hverken fritaget for at forevise Vekslen inden de foreskrevne Frister eller for at give foreskreven Underretning. Beviset for, at Fristerne ikke er overholdte, paahviler den, der vil paaberaabe sig det overfor Indehaveren.

Hvis Forbeholdet er indsat af Trassenten, har det Virkning overfor alle Vekselskyldnere; hvis det er indsat af en Endossent eller en Avalist har det kun Virkning overfor denne. Hvis Indehaveren af en Veksel tiltrods for et af Trassenten indsat Forbehold alligevel optager Protest, maa han selv bære Omkostningerne derved. Hvis Forbeholdet er indsat af en Endossent eller en Avalist, kan Omkostningerne ved Protesten, om en Saadan er optaget, kræves erstattede af enhver Vekselskyldner.

§ 47

De, som har trukket, akcepteret eller endosseret en Veksel eller tegnet Aval paa samme, er en for alle og alle for en ansvarlig overfor Indehaveren.

Indehaveren har Ret til at rejse Krav mod enhver af disse Personer, særskilt eller i Fællesskab, uden at være bunden til at iagttage den Rækkefølge, hvori de har forpligtet sig.

Samme Ret tilkommer enhver Vekselskyldner, som har indfriet Vekslen.

At der er anlagt Sag imod en af de forpligtede, hindrer ikke, at der rejses Krav mod de andre, selv om de staar efter den, der først er blevet sagsøgt.

§ 48

Indehaveren kan af den, mod hvem han iværksætter Regres, fordre

1. den ikke akcepterede eller ikke betalte Vekselsum tillige med Renter, hvis saadanne er betingede,

2. Renter fra Forfaldsdagen efter en Rentefod af 6 pCt.,

3. Omkostningerne ved Protesten og ved de givne Underretninger saavel som andre Omkostninger.

Hvis Regres iværksættes før Forfaldstid, skal der fradrages en Diskonto i Vekselbeløbet. Denne Diskonto skal beregnes efter den officielle Diskontosats (Bankdiskontoen) saadan som denne gælder paa Indehaverens Bosted paa den Dag, da Regreskravet gøres gældende.

§ 49

Den, som har indløst Vekslen, kan af dem, der er ansvarlig overfor ham, fordre

1. hele det Beløb, som han har betalt,

2. Renter af dette Beløb fra den Dag, han udbetalte Beløbet, efter en Rentefod af 6 pCt.,

3. Omkostninger, han har haft.

§ 50

Enhver forpligtet, mod hvem Regreskrav er rejst eller kan gøres gældende, kan mod at betale Indløsningssummen fordre Vekslen udleveret tilligemed Protesten og en kvitteret Regning.

Enhver Endossent, som har indløst Vekslen, kan udstryge sit eget og de efterfølgende Endossementer.

§ 51

Hvis der iværksættes Regres, efter at Vekslen kun er akcepteret for en Del af Vekselsummen, kan den, der indløser Vekslen for det ikke akcepterede Beløbs Vedkommende, forlange, at der herom gøres Paategning paa Vekslen, samt at der gives ham Kvittering derfor. Indehaveren skal derhos levere ham foruden Protesten en bekræftet Afskrift af Vekslen for at muliggøre videre Regres.

§ 52

Enhver, der har Ret til at iværksætte Regres, kan, hvis ikke andet er betinget, skaffe sig Betaling ved Hjælp af en ny Veksel (Modveksel), der er betalbar ved Sigt, og som trækkes paa en af dem, der er ansvarlige overfor ham, og gøres betalbar paa det Sted, hvor den paagældende ansvarlige bor.

Modvekslen omfatter, foruden de i §§ 48 og 49 angivne Beløb, ogsaa Mæglergebyr og Stempelafgift for Modvekslen.

Hvis Modvekslen trækkes af Vekselindehaveren, fastsættes dens Beløb efter Kursen for en Sigtveksel, der trækkes fra det Sted, hvor den oprindelige Veksel var betalbar, paa det Sted, hvor vedkommende Vekselskyldner bor. Trækkes Modvekslen af en Endossent, fastsættes Beløbet efter Kursen for en Sigtveksel, der trækkes fra det Sted, hvor Trassenten af Modvekslen bor, paa det Sted, hvor Vekselskyldneren bor.

§ 53

Oversiddes de Frister, der gælder

for Forevisning af en Veksel der lyder paa Betaling ved Sigt eller en vis Tid efter Sigt,

for Optagelse af Protest paa Grund af manglende Akcept eller manglende Betaling,

for Forevisning til Betaling, naar der er taget Forbehold om Regres uden Omkostninger,

taber Vekselindehaveren sin Ret mod Endossenterne, Trassenten og de andre forpligtede med Undtagelse af Akceptanten.

Er en Veksel ikke blevet forevist til Akcept inden den Frist, som Trassenten har bestemt, taber Indehaveren sin Ret til Regres saavel for manglende Betaling som for manglende Akcept, medmindre det fremgaar af Bestemmelsen, at Trassentens Mening kun har været at fraskrive sig Ansvar for Akcept.

Er en Frist for Forevisningen bestemt i et Endossement, kan alene vedkommende Endossent paaberaabe sig den.

§ 54

Hvis der for Forevisningen af en Veksel eller Protests Optagelse indenfor de foreskrevne Frister indtræder en uovervindelig Hindring (indenlandsk eller udenlandsk Lovforskrift eller andre Tilfælde af vis major), forlænges disse Frister.

Vekselindehaveren er forpligtet til uopholdelig at give sin Endossent Underretning om saadan Hindring og til at gøre Paategning om denne Underretning med Datum og Underskrift paa Vekslen eller en Allonge; iøvrigt finder Forskrifterne i § 45 Anvendelse.

Saa snart Hindringen er ophørt, skal Indehaveren uopholdelig forevise Vekslen til Akcept eller til Betaling og i fornødent Fald lade optage Protest.

Vedvarer Hindringen længere end tredive Dage fra Forfaldstiden, kan Regres iværksættes, uden at Forevisning eller Optagelse af Protest behøves.

For Veksler, der lyder paa Betaling ved Sigt eller en vis Tid efter Sigt, regnes de tredive Dage fra den Dag, da Vekselindehaveren har givet den sidste Endossent Underretning om Hindringen, selv om dette er sket før Forevisningsfristens Udløb. For Veksler, der er betalbare en vis Tid efter Sigt, skal de tredive Dages Frist forøges med den i Vekslen angivne Frist.

Som vis major anses ikke Tildragelser, der er rent personlige for Vekselindehaveren eller den, som han har overdraget at forvise Vekslen eller at optage Protesten.

§ 55

Trassenten, en Endossent eller en Avalist kan opgive en Person til i Nødsfald at akceptere eller betale Vekslen.

En Veksel kan under de nedenfor angivne Betingelser akcepteres eller betales af en Person, der indtræder til Ære for en hvilkensomhelst af Vekselskyldnerne, der er udsat for Regres.

Intervenienten kan være en Trediemand, endogsaa Trassaten, eller en Person, der allerede er vekselforpligtet, dog ikke akceptanten.

Intervenienten skal indenfor en Frist af to Søgnedage give den, for hvem han har interveneret, Underretning om Interventionen. Iagttager han ikke denne Frist, er han ansvarlig for den Skade, der maatte være forvoldt ved han Forsømmelse, dog at Skadeserstatningsbeløbet ikke kan overstige Vekselsummen.

2. Interventionsakcept.

§ 56

Interventionsakcept kan finde Sted i alle Tilfælde, hvor Regres før Forfaldstid kan iværksættes af Indehaveren af en Veksel, der ikke er undtaget fra Akcept.

Naar der paa Vekslen er angivet en Person til i Nødsfald (Nødsadressat) paa Betalingsstedet at akceptere eller betale Vekslen, kan Vekselindehaveren ikke før Forfald udøve sin Regresret imod den, der har angivet Nødsadressaten, og imod de efterfølgende vekselforpligtede, medmindre han har forevist Vekslen for Nødsadressaten og, hvis denne nægter Akcept, har ladet Nægtelsen godtgøre ved Protest.

I de øvrige Interventionstilfælde kan Vekselindehaveren vægre sig ved at modtage Interventionsakcept. Hvis han alligevel modtager Akcepten, taber han sin Adgang til Regres før Forfald imod den, for hvem Akcepten er givet, og mod de efterfølgende vekselforpligtede.

§ 57

Interventionsakcept skrives paa Vekslen; den underskrives af Intervenienten. Den skal angive, for hvis Regning den tegnes; i Mangel af saadan Angivelse anses Akcepten tegnet for Trassenten.

§ 58. Interventionsakceptanten er forpligtet overfor Vekselindehaveren og de Endossenter, der følger efter den, for hvis Regning han har interveneret, paa samme Maade, som denne er forpligtet.

Uanset Interventionsakcepten kan den, for hvem den er tegnet, og de, der er ansvarlige over for ham, mod Betaling af det i § 48 angivne Beløb, fordre at Vekselindehaveren skal udlevere Vekslen, kvitteret Regning og Protesten, hvis saadan er optaget.

3. Interventionsbetaling.

§ 59

Interventionsbetaling kan finde Sted i alle Tilfælde, i hvilke Regres enten ved eller før Forfaldstid kan iværksættes af Vekselindehaveren.

Betalingen skal omfatte hele Beløb, som skal erlægges af den, for hvis Regnins Betalingen sker.

Den skal finde Sted senest Dagen efter den sidste Dag, paa hvilken Protest paa Grund af manglende Betaling kan optages.

§ 60

Er en Veksel blevet akcepteret af en Intervenient, der har sin Bopæl paa Betalingsstedet, eller er der opgivet en eller flere Personer, der bor paa Betalingsstedet, til at betale i Nødsfald, skal Vekselindehaveren forevise Vekslen for enhver af disse Personer og i paakommende Tilfælde lade Protest optage paa Grund af manglende Betaling senest Dagen efter den sidste til Optagelse af Protest bestemte Dag.

Optages Protest ikke inden denne Frist, bliver den, der har opgivet Nødsadressaten, eller for hvis Regning Vekslen er akcepteret, saavel som de efterfølgende Endossenter fri for deres Forpligtelser.

§ 61

En Vekselindehaver, som vægrer sig ved at modtage Interventionsbetaling, taber sin Ret til Regres mod dem, som vilde være blevet frigjort.

§ 62

Interventionsbetaling skal godtgøres ved en paa Vekslen meddelt Kvittering, som angiver, for hvis Regning Betalingen er sket. I mangel af saadan Angivelse anses Betalingen at være sket til Ære for Trassenten.

Vekslen tilligemed Protesten, hvis en saadan er blevet optaget, skal udleveres til Intervenienten.

§ 63

Den, der betaler som Intervenient, erhverver de af Vekslen flydende Rettigheder mod den, for hvem han har betalt, og mod dem, som er ansvarlige overfor ham. Dog kan han ikke endossere Vekslen paany.

De Endossenter, der følger efter den Vekselskyldner, til Fordel for hvem Betalingen har fundet Sted, frigøres ved denne.

Tilbyder flere Interventionsbetaling, har den, ved hvem de fleste frigøres, Fortrinsvis. Den, der intervenerer i Strid med denne Forskrift, taber, forsaavidt han er kendt med Forholdet, sin Ret til Regres mod dem, der vilde være blevet frigjorte.

§ 64

En Veksel kan udstedes i flere enslydende Eksemplarer (Duplikater). Eksemplarerne skal være nummererede i selve Vekslens Tekst; i Mangel heraf anses ethvert af dem som en selvstændig Veksel.

Enhver Indehaver af en Veksel, der ikke angiver, at den er udstedt i et eneste Eksemplar, kan kræve, at der paa hans Bekostning leveres ham Duplikater af Vekslen. I dette Øjemed skal han henvende sig til sin umiddelbare Formand; denne er pligtig til at yde ham sin Bistand ved at foretage Henvendelse til sin egen umiddelbare Formand og Saaledes videre lige til Trassenten. Endossenterne er forpligtede til at gentage deres Endossementer paa de nye Eksemplarer.

§ 65

Betalingen efter et af Eksemplarerne har frigørende Virkning, selv om det ikke er betinget, at saadan Betaling skal sætte de andre Eksemplarer ud af Kraft. Dog svarer Trassaten fremdeles for ethvert Eksemplar, som er forsynet med hans Akcept og ikke er blevet ham tilbageleveret.

Har en Endossent overdraget Eksemplarerne til forskellige Personer, svarer han saavel som de efterfølgende Endossenter for ethvert Eksemplar, der bærer deres Navnetegning, og som ikke er tilbageleveret.

§ 66

Den, der har sendt et af Eksemplarerne til Akcept, skal paa de andre Eksemplarer opgive Navnet paa den Person, hos hvem dette Eksemplar findes. Denne er forpligtet til at udlevere det til den retmæssige Indehaver af et andet Eksemplar.

Vægrer han sig derved, kan Vekselindehaveren ikke iværksætte Regres, førend han ved en Protest har Godtgjort

1. at det til Akcept sendte Eksemplar ikke er blevet udleveret ham paa hans Forlangende,

2. at han ikke har kunnet faa Akcept eller Betaling efter et andet Eksemplar.

2. Kopier.

§ 67

Enhver Indehaver af en Veksel har Ret til at tage Kopier af den. Kopien skal nøjagtig gengive Originalen med de Endossementer og alle andre Paategninger, som findes paa den. Den skal angive, hvor langt Afskriften gaar.

Den kan endosseres og forsynes med Vekselborgen paa samme Maade og med samme Virkning som Originalen.

§ 68

Kopien skal angive, hvem der har den originale Veksel i Hænde. Denne er forpligtet til at udlevere Originalen til den retmæssige Indehaver af Kopien.

Vægrer han sig derved, kan Indehaveren ikke iværksætte Regres mod den, som har endosseret eller tegnet Vekselborgen paa Kopien, førend han ved en Protest har godtgjort, at Originalen ikke er blevet udleveret ham paa hans Forlangende.

Er der paa Originalen efter det sidste Endossement, førend Kopien blev taget, følgende Paategning: »heraf gælder kun Endossement paa Kopi« eller en anden Paategning af lignende Art, er et paa Originalen senere tegnet Endossement ugyldigt.

§ 69

Er der gjort Forandringer i en Veksels Tekst, er de, der efter Forandringen har tegnet deres Navn paa Vekslen, forpligtede overensstemmende med den ændrede Tekst; de, der har tegnet deres Navn før Forandringen, er forpligtede overensstemmende med den oprindelige Tekst.

§ 70

Ethvert Krav, der efter Vekslen haves mod Akceptanten, forældes i tre Aar fra Forfaldsdagen.

Indehaverens Krav mod Endossenterne og Trassenten forældes i et Aar fra den Dag, da der i rette Tid blev optaget Protest, eller, hvis der er taget Forbehold om Regres uden Omkostninger fra Forfaldsdagen.

Endossenternes Regreskrav mod andre Endossenter eller mod Trassenten forældes i seks Maaneder fra den Dag, da Endossenten har indløst Vekslen, eller da han selv blev sagsøgt.

§ 71

Afbrydelse af Forældelsen virker alene mod den, over for hvem Afbrydelseshandlingen er foretaget.

§ 72

Forfalder en Veksel paa en lovbestemt Helligdag, kan Betaling først kræves den næste Søgnedag. Ligeledes kan alle andre Handlinger Vekslen vedrører, saasom Forevisning til Akcept og Optagelse af Protest, kun foretages paa en Søgnedag.

Skal en saadan Handling foretages inden en vis Frist, hvis sidste Dag er en lovbestemt Helligdag, udstrækkes Fristen til den førstkommende Søgnedag. Mellemliggende Helligdage medtages ved Fristens Beregning.

§ 73

I de Frister, der er fastsatte ved Loven, eller er foreskrevne ved særlig Bestemmelse, medregnes ikke den Dag, der tjener til Udgangspunkt for Fristen.

§ 74

Lovbestemte Løbedage finder ikke Sted, ej heller maa Løbedage tilstaas af Domstolene.

Anden Afdeling.

Om den egne Veksel.

§ 75

En egen Veksel skal indeholde

1. Benævnelsen indført i selve Teksten og udtrykt paa det Sprog, hvori Dokumentet er affattet,

2. et ubetinget Tilsagn om at betale en bestemt Pengesum,

3. Angivelse af Forfaldstiden,

4. Angivelse af Stedet, hvor Betalingen skal ske,

5. Navnet paa den, til hvem eller til hvis Ordre Betalingen skal ske.

6. Angivelse af Dag og Sted for Underskriften,

7. Underskrift af den, der udsteder Dokumentet (Udstederen).

§ 76

Et Dokument, hvori en af de i den foregaaende Paragraf nævnte Anførsler mangler, gælder ikke som egen Veksel undtagen i de i de følgende Stykker fastsatte Tilfælde.

En egen Veksel, hvis Forfaldstid ikke er angiven, anses som betalbar ved Sigt.

I Mangel af særlig Angivelse anses Dokumentets Udstedelsessted for at være Betalingssted og tillige for at være det Sted, hvor Udstederen bor.

En egen Veksel, der ikke angiver Stedet, hvor den er udstedt, anses for underskreven paa det ved Udstederens Navn anførte Sted.

§ 77

Om den egne Veksel gælder, for saa vidt de ikke er uforenelige med dennes Natur, de Bestemmelser om den trukne Veksel, der vedrører

Endossement (§§ 11-20),

Forfaldstid (§§ 33-37,)

Betaling (§§ 38-42),

Regres paa Grund af manglende Betaling (§§ 43-50, 52-54,

Interventionsbetaling (§§ 55, 59-63),

Kopier (§§ 67 og 68),

Forandringer (§ 69),

Forældelse (§§ 70-71),

Helligdage, Beregning af Frister og Forbud mod Løbedage (§§ 72, 73 og 74).

Ligeledes gælder for den egne Veksel Bestemmelserne vedrørende Veksler betalbare hos en Trediemand eller paa et andet Sted end det Sted, hvor Trassaten har sin Bopæl (§§ 4 og 27), Adgangen til at betinge Renter (§ 5), Uoverensstemmelser i Angivelsen af den Sum, der skal betales (§ 6), Følgerne af, at en Underskrift er anbragt paa Vekslen under de i § 7 omhandlede Omstændigheder, at Underskriften hidrører fra en Person, der har handlet uden Fuldmagt eller med Overskridelse af sin Fuldmagt (§ 8), samt Bestemmelserne om ufuldstændige Veksler (§ 10).

Endvidere gælder for den egne Veksel Bestemmelserne om Aval (§§ 30-32). Hvis Avalpaategningen ikke indeholder Angivelser af, for hvem den er meddelt (§ 31, sidste Stykke), anses den at være meddelt for Udstederen.

§ 78

Udstederen af en egen Veksel er forpligtet paa samme Maade som Akceptanten af en trukken Veksel.

En egen Veksel, der lyder paa Betaling af en vis Tid efter Sigt, skal forevises for Udstederen til Paategning om Forevisningen inden de i § 23 bestemte Frister. Fristen fra Sigt løber fra Datoen for den af Udstederen underskrevne Forevisningspaategning paa Vekslen. Udstederens Vægring ved at give dateret Paategning, fastslaas ved en Protest (§ 25), hvis Datum tjener til Udgangspunkt for Fristen.

Bilag II.

Art. 1.

Enhver af de høje kontraherende Parter kan bestemme, at Forpligtelsen til at indsætte den ved den ensartede Veksellovs § 1, Nr. 1, foreskrevne Benævnelse »Veksel« i Veksler, der er udstedt indenfor dens Territorium, først skal være gældende seks Maaneder efter nærværende Konventions Ikrafttræden.

Art. 2.

Enhver af de høje kontraherende Parter kan, forsaavidt angaar Vekselforpligtelser, der indgaas paa dens Territorium, foreskrive paa hvilken Maade Underskriften skal kunne erstattes, idet dog Viljen til at forpligte sig hos den Person, der skulde have underskrevet, maa godtgøres ved Erklæring fra offentlig Myndighed.

Art. 3.

Enhver af de høje kontraherende Parter forbeholder sig Ret til ikke at indsætte den ensartede Veksellovs § 10 i sin egen Lov.

Art. 4.

Enhver af de høje kontraherende Parter har, uanset den ensartede Veksellovs § 31, 1ste Stykke, Ret til indenfor sit Territorium at tilstede Meddelelse af Aval ved særskilt Dokument indeholdende Angivelse af det Sted, hvor det er udfærdiget.

Art. 5.

Enhver af de høje kontraherende Parter kan for Veksler, der lyder paa Betaling indenfor dens Territorium, supplere den ensartede Veksellovs § 38 med en Bestemmelse om, at Indehaveren skal være pligtig at forevise Vekslen paa selve Forfaldsdagen. Undladelse af at opfylde denne Forpligtelse skal dog kun medføre Pligt til at betale Erstatning.

De andre høje kontraherende Parter skal have Ret til at Bestemme de Vilkaar, paa hvilke de vil anerkende en saadan Forpligtelse.

Art. 6.

Det tilkommer enhver af de høje kontraherende Parter at bestemme, hvilke Institutioner der efter deres Lovgivning er at anse som Afregningskontorer, forsaavidt angaar Anvendelsen af den ensartede Veksellovs § 38, sidste Stykke.

Art. 7.

Enhver af de høje kontraherende Parter har, hvis den skønner det fornødent, naar usædvanlige Omstændigheder, der har Indflydelse paa Kursen paa vedkommense Stats Mønt, gør sig gældende, Ret til at afvige fra den i § 41 omhandlede Klausul om effektiv Betaling i fremmed Mønt, forsaavidt angaar Veksler, der lyder paa Betaling paa den paagældende Stats Territorium. Det samme kan bringes til Anvendelse, forsaavidt angaar Udstedelsen af Veksler paa indenlandsk Territorium i fremmed Mønt.

Art. 8.

Enhver af de høje kontraherende Parter har Ret til at foreskrive, at Protester, der skal optages indenfor den Territorium, kan erstattes med en dateret Erklæring paaført selve Vekslen og undertegnet af Trassaten, undtagen i Tilfælde, hvor Trassenten i Vekslens Tekst har krævet Protest optaget ved en offentlig Akt.

Enhver af de høje kontraherende Parter har ligeledes Ret til at foreskrive, at den fornævnte Erklæring skal indføres i en offentlig Protokol indenfor den for Protester fastsatte Frist.

I det i de foregaaende Stykker omhandlede Tilfælde anses et udateret Endossement som værende tegnet inden Protestens Optagelse.

Art. 9.

Enhver af de høje kontraherende Parter har Ret til at fravige Bestemmelsen i den ensartede Veksellovs § 44, 3die Stykke ved at foreskrive, at Protest paa Grund af manglende Betaling skal optages enten paa den Dag, Vekslen er betalbar, eller paa en af de to følgende Søgnedage.

Art. 10.

Det er forbeholdt enhver af de høje kontraherende Parters Lovgivning paa nøjagtig Vis at udforme de retslige Forhold som omhandles i den ensartede Veksellovs § 43, Nr. 2 og 3 og § 44, 5te og 6te Stykke.

Art. 11.

Enhver af de høje kontraherende Parter forbeholder sig Ret til at fravige Bestemmelserne i den ensartede Veksellovs § 43, Nr. 2 og 3 og § 74 ved i sin egen Lovgivning at indrømme vekselforpligtede, hos hvem der gøres Regres, Muligheden for at opnaa Udsættelse, hvilken dog i intet Tilfælde maa overskride Vekslens Forfaldsdag.

Art. 12.

Enhver af de høje kontraherende Parter forbeholder sig Ret til at fravige Forskrifterne i den ensartede Veksellovs § 45 ved at bibeholde eller indføre et offentligt Notifikationssystem, hvorefter Notaren eller den Tjenestemand, som efter Landets Lov er bemyndiget til at optage Protest, samtidig med Protestens Foretagelse paa Grund af manglende Akcept eller Betaling skal give skriftlig Meddelelse herom til de vekselforpligtede Personer, hvis Adresser enten er angivet paa Vekslen eller kendt af den Tjenestemand, der optager Protesten, eller opgivet af de Personer, som har begæret Protest foretaget. De Udgifter, som en saadan Meddelelse medfører, vil være at lægge til Protestomkostninger.

Art. 13.

Enhver af de høje kontraherende Parter har, forsaavidt angaar Veksler, udstedte paa og lydende paa Betaling indenfor dens eget Territorium, Ret til at foreskrive, at den i den ensartede Veksellovs § 48 Nr. 2 og § 49 Nr. 2 omtalte Rentesats kan ombyttes med den paa vedkommende høje kontraherende Parts Territorium gældende lovlige Rente.

Art. 14.

Enhver af de høje kontraherende Parter forbeholder sig Ret til at afvige fra den ensartede Veksellovs § 48 ved i sin egen Lovgivning at indsætte en Bestemmelse om, at Vekselindehaveren kan afkræve den, mod hvem han gør Regres gældende, en Provision, hvis Størrelse bestemmes ved vedkommende Stats Lovgivning.

Paa tilsvarende Maade vil der kunne afviges fra den ensartede Veksellovs § 49, forsaavidt angaar den Person, som efter at have indløst Vekslen søger Regres for Beløbet hos sine Formænd.

Art. 15.

Det staar enhver af de høje kontraherende Parter frit at bestemme, at der i Tilfælde af, at Vekselretten er tabt som Følge af Vekselomgangens Forsømmelse saavel som i Tilfælde af Forældelse, skal vedblive indenfor dens Territorium at bestaa et Krav mod den Trassent, der ikke har ydet Dækning, og mod en Trassent eller Endossent, som med Urette vilde blive beriget. Den samme Adgang haves i Tilfælde af Forældelse overfor den Akceptant der har modtaget Dækning, eller som med Urette vilde blive beriget.

Art. 16.

Spørgsmaalet om Trassenten er pligtig at yde Dækning ved Forfaldstid, og om Vekselejeren har særlige Rettigheder med Hensyn til denne Dækning, falder udenfor den ensartede Veksellov.

Det samme gælder ethvert anden Spørgsmaal, om vedrører det Forhold, paa Grundlag af hvilket Vekslen er udstedt.

Art. 17.

Det tilkommer enhver af de høje kontraherende Parters Lovgivning at bestemme, hvilke Forhold der bevirker Afbrydelse eller midlertidig Standsning af Forældeksen af Vekselkrav, der er forelagt Domstolene til Afgørelse.

De andre høje kontraherende Parter har Ret til at bestemme de Vilkaar, paa hvilke de vil anerkende saadanne Forhold. Det samme gælder med Hensyn til et Sagsanlægs Virkning til at bringe den i den ensartede Veksellovs § 70, Stykke 3 omhandlede Forældelsesfrist til at løbe.

Art. 18.

Enhver af de høje kontraherende Parter har Ret til at foreskrive, at visse Søgnedage skal sidestilles med lovbestemte Helligdage, forsaavidt angaar Vekslers Forevisning til Akcept eller Betaling eller Foretagelse af nogen anden Handling vedrørende Vekslen.

Art. 19.

Enhver af de høje kontraherende Parter kan fastsætte den Benævnelse, som den vil optage i sin Lovgivning for de Dokumenter, som omhandles i den ensartede Veksellovs § 75, eller fritage disse Dokumenter for enhver særlig Benævnelse, forudsat at de indeholder en udtrykkelig Angivelse af at være til Ordre.

Art. 20.

Bestemmelserne om trukne Veksler i nærværende Bilags Art. 1-18 kommer ligeledes til Anvendelse paa egne Veksler.

Art. 21.

Enhver af de høje kontraherende Parter forbeholder sig Ret til at indskrænke den i Konventionens Art. 1 omhandlede Forpligtelse til blot at gælde Bestemmelserne om trukne Veksler, samt til ikke at indføre paa sit Territorium de i den ensartede Veksellovs 2den Afdeling indeholdte Bestemmelser om egne Veksler. I saa Tilfælde skal den høje kontraherende Part, der tager saadant Forbehold, kun anses som kontraherende Part, forsaavidt angaar trukne Veksler.

Enhver af de høje kontraherende Parter forbeholder sig ligeledes Ret til at optage Bestemmelserne om egne Veksler i et særligt Reglement, som i et og alt skal være ligelydende med Bestemmelserne i den ensartede Veksellovs 2den Afdeling, og som skal gengive de for trukne Veksler gældende Regler, hvortil der er henvist, alene med de Ændringer,

som fremgaar af den ensartede Veksellovs §§ 75, 76, 77 og 78 samt af nærværende Bilags Art. 19 og 20.

Art. 22.

Enhver af de høje kontraherende Parter har Ret til ved Lov at udfærdige Undtagelsesbestemmelser af almindelig Natur vedrørende Forlængelse af Frister for Handlinger til Bevaring af Regres, samt vedrørende Udskydelse af Forfaldstider.

Art. 23.

Enhver af de høje kontraherende Parter forpligter sig til at anerkende de af en hvilken som helst anden af de høje kontraherende Parter i Medfør af nærværende Bilags Art. 1-4, 6, 8-16 og 18-21 udfærdige Bestemmelser.

Protokol til Konventionen.

Samtidig med Undertegnelsen af den i Dag daterede Konvention om Indførelse af en ensartet Lov for trukne Veksler og egne Veksler er de Undertegnede, der er behørig bemyndigede, enedes om følgende Bestemmelser

A.

De Medlemmer af Folkeforbundet og de Stater uden for dette, som ikke maatte have været i Stand til at deponere deres Ratifikation af den omhandlede Konvention inden den 1. September 1932, forpligter sig til inden femten Dage efter den fornævnte Dato at sende en Meddelelse til Folkeforbundets Generalsekretær, indeholdende Oplysning om deres Stilling med Hensyn til Spørgsmaalet om Ratifikation.

B.

Saafremt de i Art, VI 1ste Stykke omhandlede Betingelser for Konventionens Ikrafttræden ikke er opfyldt den 1. November 1932 indkalder Folkeforbundets Generalsekretær de Medlemmer af Folkeforbundet og de Stater udenfor dette, der maatte have undertegnet eller tiltraadt Konventionen, til et Møde.

Formaalet med et saadant Møde skal være at undersøge Stillingen og de Forholdsregler, som eventuelt maatte kunne træffes for at bøde paa samme.

C.

De høje kontraherende Parter skal give hinanden Meddelelse om de Bestemmelser, de ved Lov Maatte træffe paa deres respektive Omraader til Iværksættelse af Konventionen, og saadan Meddelelse skal ske umiddelbart ved de nævnte Bestemmelsers Ikrafttræden.

Til Bekræftelse heraf har de Befuldmægtigede undertegnet nærværende Protokol.

Udfærdiget i Geneve den syvende Juni Nitten Hundrede og Tredive i et Eksemplar, som skal deponeres i Folkeforbundets Sekretariats Arkiv; en ligelydende Kopi skal tilstilles samtlige Medlemmer af Folkeforbundet og alle de Stater uden for dette, der har været repræsenteret paa Konferencen.

Slutningsakt.

Regeringerne i TYSKLAND, ØSTRIG, BELGIEN, DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN og NORD-IRLAND, de BRASILIANSKE FORENEDE STATER, COLOMBIA, DANMARK, FRISTADEN DANZIG, ECUADOR, SPANIEN, FINLAND, FRANKRIG, GRÆKENLAND, UNGARN, ITALIEN, JAPAN, LETLAND, LUXEMBORG, NORGE, NEDERLANDENE, PERU, POLEN, PORTUGAL, RUMÆNIEN, SIAM, SVERIGE, SCHWEIZ, CZEKOSLOVAKIET, TYRKIET, VENEZUELA og JUGOSLAVIEN.

der har modtaget den dem i Henhold til Folkeforbundsraadets Beslutning under 14. Juni 1929 tilstillede Opfordring til at deltage i en international Konference om Indførelse af en ensartet Lovgivning for trasserede Veksler, egne Veksler og Checks,

har i Overensstemmelse hermed udpeget som deres Delegerede, tekniske Raadgivere og Sekretærer:..................

som har holdt Møde i Geneve den 13. Maj 1930 under Forsæde af Hr. Dr. J. Limburg, Medlem af Statsretten (Conseil d'Etat) i Holland og udpeget af Folkeforbundsraadet.

Hr. Ch. Smets, Medlem af Folkeforbunds-Sekretariatets økonomiske Afdeling, fungerede som Konferencens Generalsekretær bistaaet af d'Herrer Arcoleo, Bernier og Xenakis, Medlemmer af Folkeforbundets Sekretariat.

Konferencen udpegede en Redaktionskomite bestaaende af

D'Herrer Giannini, Formand, Perceron, Generalrapportør, Ekeberg, Quassowski og Sulkowski.

Hr. Joseph Nisot, Medlem af Sekretariatets juridiske Afdeling, fungerede som juridisk Konsulent.

I Henhold til de i Mødeprotokollen optagne Forhandlinger har Konferencen udarbejdet følgende tre Konventioner med tilhørende Protokoller

1. Konvention om Indførelse af en ensartet Lovgivning om Veksler og egne Veksler;

2. Konvention angaaende visse Lovkollissioner indenfor Vekselrettens Omraade;

3. Konvention vedrørende Lovgivningen om Stempling af Veksler. Konferencen har ligeledes fremsat følgende Ønskemaal

I.

Konferencen udtaler Ønsket om, at de Stater, der har samme officielle Sprog, maatte blive enige om at foretage en officiel Oversættelse af den ensartede Lov, for at undgaa at der paa et og samme Sprog affattes Tekster med indbyrdes afvigende Oversættelser af den ensartede Lov.

II.

Konferencen udtaler Ønsket om, at de høje kontraherende Parter vil meddele hinanden Lister over de lovbefalede Fridage og andre Dage, paa hvilke Betaling i deres respektive Lande ikke kan kræves.

III.

Konferencen udtaler ligeledes det Ønske, at Parterne i Konventionen om en ensartet Lov for Veksler og egne Veksler vil meddele hinanden Ordlyden af de vigtigste paa deres respektive Territorier trufne retslige Afgørelser, der falder ind under nævnte Konvention.

IV.

Foranlediget ved den Udvikling, som i Praksis finder Sted, forsaavidt angaar den udenfor Vekselretten liggende Sikkerhedsstillelse for Kreditmidler, udtaler Konferencen Ønsket om, at det internationale Institut i Rom for Indførelse af en ensartet Privatret vil foretage en Undersøgelse af Spørgsmaalene om Selvskyldnerkaution for Vekselfordringer og Forsikring af saadanne i Forbindelse med Vekslens hele System og navnlig med Aval.

V.

Idet Konferencen har afsluttet den første Del af Programmet for sit Arbejde, beslutter den at udskyde Forhandlingerne om Konventionsforslagene vedrørende Checks til et senere Møde og anmoder Konferencens Præsident om med Folkeforbundsraadets Samtykke at fastsætte Datoen for nærværende Konferences andet Møde, der saavidt muligt bør finde Sted i Løbet af Januar Maaned 1931.

Til Bekræftelse heraf har de ovennævnte Delegerede undertegnet nærværende Slutningsakt.

Udfærdiget i Geneve den syvende Juni Nitten Hundrede og Tredive i et Eksemplar, som skal deponeres i Folkeforbundets Sekretariats-Arkiv. En bekræftet Genpart skal tilstilles alle Medlemmer af Folkeforbundet samt alle til Konferenden indbudte Stater, der ikke er Medlemmer af dette, og det paahviler Folkeforbundets Generalsekretær at sørge herfor.

»Danmarks Ratifikationsinstrument deponeredes den 27. Juli 1932 hos Folkeforbundets Generalsekretær. Ved Deponeringen har Danmark, forsaavidt angaar Forpligtelsen til at gennemføre den ensartede Veksellov, der udgør Bilag I til Konventionen, erklæret at ville benytte sig af de i Art. 10, 14, 15, 17, 18 og 20 i Bilag II til Konventionen ommeldte Forbehold samt forbeholdt sig, at Konventionens Bestemmelser ikke skal gælde for Grønland. Endvidere har efternævnte Lande under den ud for hver især anførte Dato deponeret deres Ratifikationsinstrument vedrørende Konventionen hos Folkeforbundets Generalsekretær. Ved Deponeringen har de paagældende Lande taget de Forbehold, der hjemles ved de ud for hver især anførte Artikler i Konventionens Bilag II.

Grækenland 31. August 1931 Art. 8, 1, og 3. Stykke, Art. 9, Art. 13, Art. 15 a og b, Art. 17 og Art. 20.

Norge 27. Juli 1932 Art. 10, 14, 15, 17, 18 og 20.

Sverige 27. Juli 1932 Art. 10, 14, 15, 17 og 20.

Holland 20. August 1932 Art. 1-23.

Schweiz 26. August 1932 Art. 2, 6, 14, 15, 16, 17, 18 og 19. Den schweiziske Regering har endvidere meddelt, at Ratifikationen af Konventionen ikke vil træde i Kraft forinden Revision af den schweiziske Veksel- og Checklovgivning har fundet Sted.

Belgien 31. August 1932 Art. 1, 2, 3, 4, 5, 8, 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17 og 20. Endvidere har den belgiske Regering, forsaavidt angaar Belgisk Kongo og Ruanda Urundi, forbeholdt sig Anvendelsen af alle de Rettigheder der omhandles i Konventionens Bilag II med Udntagelse af den i Art. 21 fastsatte.

Finland 31. August 1932 Art. 14, 15, 17, 18 og 20.

Italien 31. August 1932 Art. 2, 8, 10, 13, 15, 16, 17, 19 og 20.

Japan 31. August 1932 Art. 1-23.

Østrig 31. August 1932 Art. 6, 10, 14, 15, 17 og 20.

Tyskland 3. Oktober 1933 Art. 6, 10, 13, 14, 15, 17, 19 og 20.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende at Konventionen træder i Kraft den 1. Januar 1934.

Ministeriet for Handel og Industri, den 29. November 1933.

C.N. Hauge.

/Helper

KAPITEL I.

Om Vekslens Udstedelse og Form.

KAPITEL II.

Om Endossement.

KAPITEL III.

Om Akcept.

KAPITEL IV.

Om Vekselborgen (Aval).

KAPITEL IX.

Om Duplikater og Kopier.

1. Duplikater.

KAPITEL V.

Om Forfaldstiden.

KAPITEL VI.

Om Vekslens Betaling.

KAPITEL VII.

Om Regres paa Grund af manglende Akcept eller manglende Betaling.

KAPITEL VIII.

Om Intervention

1. Almindelige Bestemmelser.

KAPITEL X.

Om Forandringer.

KAPITEL XI.

Om Forældelse.

KAPITEL XII.

Almindelige Bestemmelser .

Konvention om Indførelse af ensartet Veksellov. Geneve, 7. Juni 1930 (* 1)

Ved kgl. Resolution af 7. Juli 1932 har Danmark ratificeret den paa den internationale Veksel- og Checkretskonference i Geneve den 7. Juni 1930 vedtagne Konvention om ensartet Veksellovgivning.

Konventionen er saalydende

Oversættelse

Konvention

om ensartet Veksellovgivning.

har i Ønsket om at forebygge de Vanskeligheder hvortil Uensartetheden imellem Lovgivningerne i Lande, i hvilke Veksler er i Omløb, giver Anledning og saaledes indføre større Sikkerhed og Hurtighed i det internationale Handelssamkvem,

udpeget som deres Befuldmægtigede:.....................

hvilke, efter at have fremlagt deres Fuldmagter, og efter at disse er befundet at være i god og behørig Form, er kommet overens om følgende Bestemmelser

Art. I.

De høje kontraherende Parter forpligter sig til indenfor hver sit Territorium at indføre den ensartede Veksellov, der udgør Bilag I til nærværende Konvention, enten i en af de originale Tekster eller i deres egne Landes Sprog.

Denne Forpligtelse kan eventuelt betinges af saadanne Forbehold, som enhver af de høje kontraherende Parter i saa Fald maa angive samtidig med sin Ratifikation eller Tiltrædelse. Disse Forbehold skal vælges blandt de i Bilag II til nærværende Konvention omhandlede.

De i nævnte Bilag II Art. 8, 12 og 18 indeholdte Forbehold, kan dog tages efter Ratifikationen eller Tiltrædelsen, dersom der sendes Meddelelse herom til Folkeforbundets Generalsekretær, der uopholdelig skal sende Bekendtgørelse indeholdende Meddelelsens Ordlyd til de Medlemmer af Folkeforbundet og de Stater, der ikke er Medlem af samme, i hvis Navn nærværende Konvention er ratificeret eller tiltraadt. Saadanne Forbehold faar først Virkning den halvfemsindstyvende Dag, efter at Generalsekretæren har modtaget ovennævnte Meddelelse.

I paatrængende Tilfælde kan enhver af de høje kontraherende Parter efter Ratifikationen eller Tiltrædelsen, tage de Forbehold, der omhandles i nævnte Bilag II Art. 7 og 22. I saadanne Tilfælde skal vedkommende høje kontraherende Part straks give direkte Meddelelse om de tagne Forbehold til alle de andre kontraherende Parter og til Folkeforbundets Generalsekretær. Meddelelsen om disse Forbehold faar Virkning to Dage efter at høje kontraherende Parter har modtaget den nævnte Meddelelse.

Art. II.

Den ensartede Veksellov kommer ikke til Anvendelse paa nogen af de høje kontraherende Parters Territorier, forsaavidt angaar trukne Veksler og egne Veksler, der allerede er udstedt ved nærværende Konventions Ikrafttræden.

Art. III.

Nærværende Konvention, hvis franske og engelske Tekst er i lige Grad autentiske, skal bære denne Dags Dato.

Den vil yderligere kunne underskrives indtil den 6. September 1930 af ethvert Medlem af Folkeforbundet og af enhver Stat, der ikke er Medlem af dette.

Art. IV.

Nærværende Konvention skal ratificeres.

Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres inden den 1. September 1932 hos Folkeforbundets Generalsekretær, der uopholdelig skal sende Meddelelse om Modtagelsen til alle Folkeforbundets Medlemmer og til alle Stater udenfor dette, der er Deltagere i Konventionen.

Art. V.

Fra den 6. September 1930 at regne kan ethvert Medlem af Folkeforbundet og enhver Stat udenfor dette tiltræde nærværende Konvention.

Denne Tiltrædelse skal ske ved en Meddelelse til Folkeforbundets Generalsekretær, hvilken Meddelelse skal deponeres i Sekretariatets Arkiv.

Generalsekretæren skal uopholdelig sende Meddelelse om denne Deponering til alle, der har undertegnet eller tiltraadt nærværende Konvention.

Art. VI.

Nærværende Konvention træder først i Kraft, naar den er ratificeret eller tiltraadt af syv Stater, der enten er Medlemmer af Folkeforbundet eller staar udenfor dette; iblandt disse syv Stater skal der være tre, der er fast repræsenterede i Folkeforbundesraadet.

Datoen for Konventionens Ikrafttræden er fastsat til den halvfemsindstyvende Dag, efter at Folkeforbundets Generalsekretær har modtaget den syvende Ratifikation eller Tiltrædelse i Overensstemmelse med denne Artikels 1. Stykke.

Folkeforbundets Generalsekretær skal, samtidig med, at han giver Meddelelse i Overensstemmelse med Art. IV. og V., give særlig Meddelelse om, at de i nærværende Artikels 1. Stykke omhandlede Ratifikationer eller Tiltrædelser er modtaget.

Art. VII.

Enhver Ratifikation eller Tiltrædelse, som fremkommer efter Konventionens Ikrafttræden i Overensstemmelse med Art. VI., faar Virkning fra den halvfemsindstyvende Dag efter den Dag, paa hvilken den er modtaget af Folkeforbundets Generalsekretær.

Art. VIII.

Nærværende Konvention kan ikke, undtagen i paatrængende Tilfælde, opsiges før efter Udløbet af en to-aarig Frist at regne fra den Dag, paa hvilken den er traadt i Kraft for det Medlem af Folkeforbundet eller for den Stat udenfor dette, der opsiger den. Denne Opsigelse faar virkning fra den halvfemsindstyvende Dag efter, at Generalsekretæren har modtaget Meddelelse herom.

Enhver Opsigelse skal uopholdelig af Folkeforbundets Generalsekretær meddeles til alle de andre høje kontraherende Parter.

Den høje kontraherende Part, der i paatrængende Tilfælde foretager Opsigelse, skal straks give direkte Meddelelse herom til alle de andre høje kontraherende Parter, og Opsigelsen faar Virkning to Dage efter, at de paagældende høje kontraherende Parter har modtaget fornævnte meddelelse. Den høje kontraherende Part, der foretager Opsigelse under saadanne Omstændigheder, skal ligeledes give Folkeforbundets Generalsekretær Meddelelse om sin Beslutning.

Enhver Opsigelse faar kun Virkning, for saa vidt angaar den høje kontraherende Part, i hvis Navn den er foretaget.

Art. IX.

Ethvert Medlem af Folkeforbundet og enhver Stat udenfor dette, ovenfor hvem nærværende Konvention er i kraft, kan, naar der er hengaaet fire Aar efter Konventionens Ikrafttræden, tilstille Folkeforbundets Generalsekretær en Begæring om Revision af enkelte eller af alle i Konventionen indeholdte Bestemmelser.

Hvis en saadan Begæring efter at være meddelt de andre Medlemmer af Folkeforbundet og Stater udenfor dette, overfor hvilke Konventionen da er i Kraft, støttes af mindst seks af disse indenfor en Frist af et Aar, afgør Folkeforbundsraadet, hvorvidt der er Grund til at indkalde en Konference i dette Øjemed.

Art. X.

De høje kontraherende Parter kan ved deres Underskrift, Ratifikation eller Tiltrædelse erklære, at de ved deres Antagelse af nærværende Konvention ikke har til Hensigt at overtage nogen Forpligtelse med Hensyn til alle eller en hvilkensomhelst Del af deres Kolonier, Protektoratet eller Territorier under deres Overhøjhed eller Mandat; i saa Tilfælde kommer Konventionen ikke til Anvendelse paa Territorier, for hvilke en saadan Erklæring er afgivet.

De høje kontraherende Parter kan til enhver Tid senere meddele Folkeforbundets Generalsekretær, at de ønsker at bringe nærværende Konvention til Anvendelse paa alle eller en hvilkensomhelst Del af de Territorier, for hvilke deres i foranstaaende Stykke omhandlede Erklæring er afgivet. I saa Tilfælde kommer Konventionen til Anvendelse paa de i Meddelelsen nævnte Territorier halvfemsindstyve Dage efter, at denne er modtaget af Folkeforbundets Generalsekretær.

De høje kontraherende Parter kan ligeledes i Overensstemmelse med Art. VIII opsige nærværende Konvention for alle eller en hvilkensomhelst Del af deres Kolonier, Protektorater og under deres Overhøjhed eller Mandat staaende Territorier.

Art. XI.

Nærværende Konvention skal, saasnart den er traadt i Kraft, registreres af Folkeforbundets Generalsekretær. Den skal senere - saa snart som muligt - offentliggøres i Folkeforbundets »Recueil des Traitees«.

Til Bekræftelse heraf har de ovennævnte Befuldmægtigede undertegnet nærværende Konvention.

Udfærdiget i Geneve den syvende Juni Nitten Hundrede og Tredive i et Eksemplar, som skal deponeres i Folkeforbundets Sekretariats Arkiv; en bekræftet Genpart skal tilstilles samtlige Medlemmer af Folkeforbundet og alle Stater udenfor dette, som har været repræsenteres paa Konferencen.

Bilag I. Oversættelse

Ensartet Veksellov.

Første Afdeling.

Om den trukne Veksel.