Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af den i Rom i 1928 reviderede Bernerkonvention til Værn for litterære og kunstneriske Værker. (* 1) (Rom-akten).

Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af den i Rom i 1928 reviderede Bernerkonvention til Værn for litterære og kunstneriske Værker. (* 1) (Rom-akten).

Med Virkning fra den 16. September d.A. at regne har Danmark tiltraadt den i Rom i 1928 reviderede Bernerkonvention til Værn for litterære og kunstneriske Værker.

Den i Rom i 1928 reviderede Bernerkonventions Bestemmelser er saalydende

Art. 1.

De Lande, for hvilke nærværende Konvention er gældende, udgør en Union til Værn for Forfatteres og Kunstneres Rettigheder over deres litterære og kunstneriske Værker.

Art. 2.

1. Udtrykkene »litterære og kunstneriske Værker« omfatter enhver Frembringelse paa det litterære, videnskabelige og kunstneriske Omraade, uanset Udtryksmaaden eller Udtryksformen, saasom Bøger, Brochurer og andre Skrifter, Forelæsninger, Taler, Prædikener og andre Værker af samme Art, dramatiske eller dramatisk-musikalske Værker, koreografiske Værker og Pantomimer, hvor Iscenesættelsen er fikseret skriftligt eller paa anden maade; musikalske Kompositioner med eller uden Ord; Tegninger, Malerier, arkitektoniske Arbejder, Billedhuggerarbejde, Gravurer, Litografier, Illustrationer, geografiske Kort; Plantegninger, Skitser og plastiske Arbejder vedrørende Geografi, Topografi, Arkitektur eller Videnskab.

2. Oversættelser, Bearbejdelser, Musikarrangementer og andre omformede Gengivelser af et litterært eller kunstnerisk Værk saavel som Samlinger af forskellige Værker nyder samme Beskyttelse som Originalværker uden dog at gøre Indskrænkning i Forfatterens eller Kunstnerens Rettigheder med Hensyn til det originale Arbejde.

3. Unionslandene er pligtige at sikre Beskyttelsen af ovennævnte Værker

4. Kunstværker, der anvendes i industrielt øjemed, beskyttes i det Omfang, hvori det er hjemlet ved de enkelte Landes nationale Lovgivning.

Art. 2 bis.

1. Der forbeholdes hvert enkelt Unionslands indre Lovgivning Beføjelse til helt eller delvis fra den i den foregaaende Artikel omhandlede Beskyttelse at undtage politiske Taler og Taler under Retsforhandlinger.

2. Der forbeholdes ligeledes hvert enkelt Unionslands indre Lovgivning Beføjelser til at fastsætte, paa hvilke Betingelser Forelæsninger, Taler, Prædikener og andre Værker af samme Art maa gengives af Pressen. Dog har alene Forfatteren Ret til at udgive Samlinger af Værker af denne Art.

Art. 3.

Denne Konvention finder Anvendelse paa fotografiske Arbejder og paa Arbejder, som er fremstillede ved en lignende Fremgangsmaade. Unionslandene er pligtige at sikre Beskyttelsen af disse Værker.

Art. 4.

1. Forfattere og Kunstnere, der henhører til et af Unionens Lande, nyder uden for Værkets Hjemland, med hensyn til deres Værker, hvad enten de ikke er offentliggjorte eller de er offentliggjorte for første Gang i et af Unionens lande, de samme Rettigheder, som de paagældende Love for Øjeblikket hjemler eller fremtidig vil hjemle Landets egne Undersaatter, saavel som de Rettigheder, der specielt er hjemlede ved nærværende Konvention.

2. Nydelsen og Udøvelsen af disse Rettigheder er ikke undergiven nogen Formalitet og er uafhængig af, om der er hjemlet nogen Beskyttelse i Værkets Hjemland. Som Følge heraf bliver - bortset fra de særlige Bestemmelser i denne Konvention - Spørgsmaalet om Beskyttelsens Omfang saavel som om de Retsmidler, der er hjemlede Forfatteren eller Kunstneren i det Øjemed at værne om hans Rettigheder, udelukkende at afgøre efter Lovgivningen i det Land, i hvilket der rejses Krav om Beskyttelse.

3. Som Værkets Hjemland betragtes. for ikke offentliggjorte Værkers Vedkommende det Land, til hvilket Forfatteren eller Kunstneren hører; for offentliggjorte Værkers Vedkommende det land, hvor den første Offentliggørelse har fundet Sted, og for de Værkers Vedkommende, hvis Offentliggørelse har fundet Sted samtidig i flere af Unionens Lande, det af disse, hvis Lovgivning hjemler den korteste Beskyttelse. For de Værkers Vedkommende, der er offentliggjorte samtidig i et udenfor Unionen staaende Land og i et af Unionslandene, er det udelukkende det sidste Land, der betragtes som Hjemland.

4. Ved offentliggjorte Værker forstaas efter denne Konvention Værker, som er udgivne. Opførelsen af et dramatisk eller dramatisk-musikalsk Værk, Udførelsen af et musikalsk Værk, Udstillingen af et Kunstværk og Opførelsen af et arkitektonisk Værk er ingen Offentliggørelse.

Art. 5.

Hvis en Person, der henhører til et af Unionslandene, foranstalter den første offentliggørelse af sine Værker i et andet af Unionslandene, nyder han i dette sidste Land de samme Rettigheder, som Landets egne Forfattere og Kunstnere.

Art. 6.

1. De Forfattere eller Kunstnere, som ikke henhører til et af Unionens Lande, og som foranstalter den første Offentliggørelse af deres Værker i et af disse Lande, nyder i dette Land de samme Rettigheder som Landets egne Forfattere og Kunstnere, og i de andre Unionslande de Rettigheder, som er hjemlede ved nærværende Konvention.

2. Naar et Land, som staar udenfor Unionen, ikke paa tilstrækkelig Maade beskytter Værker af Forfattere og Kunstnere henhørende til et Unionsland, kan dog dette Land begrænse Beskyttelsen for Værker af Forfattere og Kunstnere, som ved disse Værkers første Offentliggørelse henhører til det andet Land og ikke er fast bosat i et af Unionslandene.

3. Ingen Begrænsning, der har fundet Sted i Henhold til Stykke 2, maa indskrænke de Rettigheder, en Forfatter eller Kunstner har erhvervet over et Værk, offentliggjort i et Unionsland før Iværksættelsen af den omhandlede Begrænsning.

4. De Unionslande, der i Henhold til nærværende Artikel begrænser Forfatternes og Kunstnernes Rettigheder, skal give Meddelelse derom til den svejtsiske Forbunds-Regering ved en skriftlig Erklæring indeholdende Angivelse af de Lande, overfor hvilke Beskyttelsen er begrænset, og af de Begrænsninger, som Rettighederne for Forfattere og Kunstnere henhørende til det paagældende Land, er underkastet. Den svejtsiske Forbunds-regering lader straks Meddelelsen gaa videre til samtlige Unionslande.

Art. 6-bis.

1. Uafhængig af Forfatterens eller Kunstnerens økonomiske Rettigheder og selv efter Afhændelse af disse, bevarer han Retten til at hævde Paterniteten til Værket, saavel som Retten til at modsætte sig enhver Forvanskning, Beskæring eller anden Ændring af nævnte Værk, der vil kunne skade hans Ære eller Anseelse.

2. Det er forbeholdt Unionslandenes indre Lovgivninger at fastsætte Betingelserne for Udøvelsen af disse Rettigheder. Retsmidlerne for at værne Rettighederne retter sig efter Lovgivningen i det Land, i hvilket der rejses Krav om Beskyttelse.

Art. 7.

1. Den ved nærværende Konvention hjemlede Beskyttelse vedvarer, saalænge vedkommende Forfatter eller Kunstner lever og 50 Aar efter hans Død.

2. For saa vidt denne Tidslængde ikke maatte blive almindelig antaget af alle Unionslande, vil Varigheden være at beregne efter Lovgivningen i det Land, i hvilket der rejses Krav om Beskyttelse, og den kan ikke overskride den Frist, der gælder i Værkets Hjemland. Unionslandene er følgelig kun pligtige an anvende Bestemmelsen i 1ste Stykke, for saa vidt den er overensstemmende med deres egen Lovgivning.

3. Med Hensyn til fotografiske Arbejder og Arbejder, der er frembragte ved en lignende Fremgangsmaade, posthume Skrifter samt anonyme og pseudonyme Værker bestemmes Beskyttelsens Varighed efter Lovgivningen i det Land, i hvilket der rejses Krav om Beskyttelse, idet Fristen dog ikke kan overskride den, der gælder i Værkets Hjemland.

Art. 7-bis.

1. Varigheden af de Forfatter- og Kunstnerrettigheder, der i Fællesskab tilhører et Værks Medarbejdere, regnes fra den længstlevende Medarbejders Død.

2. Forfattere og Kunstnere, henhørende til lande, der hjemler en kortere Beskyttelse end den i Stykke 1 fastsatte, kan ikke i de andre Unionslande fordre en Beskyttelse af længere Varighed.

3. Beskyttelsen kan i intet Tilfælde ophøre før end den længstlevende Medarbejders Død.

Art. 8.

Forfattere, som henhører til et af Unionens Lande, og som har frembragt Værker, der ikke er offentliggjorte, samt Forfattere, der har foranstaltet den første Offentliggørelse i et af disse Lande, har i det fylde Tidsrum, i hvilket det originale Værk nyder Retsbeskyttelse, udelukkende Ret til at oversætte eller lade deres Værker oversætte.

Art. 9.

1. Føljetonromaner, Noveller og alle andre i Aviser eller Tidsskrifter i et af Unionens lande offentliggjorte Værker, det være sig litterære, videnskabelige eller kunstneriske, kan uanset det behandlede Emne ikke gengives i andre Lande uden Forfatterens Tilladelse.

2. Aktuelle Artikler vedrørende økonomiske, politiske eller religiøse Spørgsmaal kan gengives i Pressen, medmindre gengivelse maatte være udtrykkelig forbeholdt. Dog skal Kilden altid tydelig angives; Haandhævelsen af denne Forpligtelse overlades til Lovgivningen i det Land, i hvilket der rejses Krav om Beskyttelse.

3. Den Beskyttelse, nærværende Konvention hjemler, finder ikke Anvendelse paa Dagsnyheder eller blandede Meddelelser, som alene har Karakter af Pressemeddelelser.

Art. 10.

Hvad angaar Adgangen til uhindret at gøre Uddrag af litterære eller kunstneriske Værker til Skrifter, der er bestemte til Undervisningsbrug, eller som har en videnskabelig Karakter, eller til Chrestomatier, afhænger denne af Lovgivningen i hvert af Unionens Lande og af de særskilte Overenskomster, der er eller maatte blive afsluttede mellem dem.

Art. 11.

1. Bestemmelserne i nærværende Konvention finder Anvendelse paa offentlig Opførelse af dramatiske eller dramatisk-musikalske Værker og paa offentlig Udførelse af musikalske Værker, hvad enten disse Værker er offentliggjorte eller ej.

2. Forfattere af dramatiske eller dramatisk-musikalske Værker er, saalænge de nyder Forfatterretten over deres originale Værker, beskyttede mod uautoriseret offentlig Opførelse af Oversættelser af deres Værker.

3. For at kunne nyde godt af den ved nærværende Artikel hjemlede Beskyttelse kræves det ikke at Forfatterne, naar de offentliggør deres Værker, forbyder den offentlige Opførelse eller Udførelse af dem.

Art. 11-bis.

1. Forfattere af litterære og kunstneriske Værker har udelukkende Ret til at tillade Offentliggørelsen af deres Værker ved Radiospredning.

2. Det forbeholdes Unionslandenes indre Lovgivninger at fastsætte Betingelserne for Udøvelsen af den i foregaaende Stykke omhandlede Ret, men disse Betingelser er nøje begrænset til det paagældende Land, der har fastsat dem. De kan i intet Tilfælde gøre Indgreb i Forfatterens personlige Ret til i den ham tilkommende Ret til at erholde en retfærdig Godtgørelse, der i Mangel af mindelig Overenskomst fastsættes af den dertil kompetente Myndighed.

Art. 12.

Til de utilladte Gengivelser, som rammes af nærværende Konvention, hører i Særdeleshed ogsaa de uautoriserede indirekte Tilegnelser af et litterært eller kunstnerisk Værk, saasom Bearbejdelser, Musikarrangementer, Omarbejdelser af en Roman, en Novelle eller er poetisk Værk til Brug for Scenen eller omvendt, og lignende, naar de ikke er andet end en Gengivelse af det paagældende Værk i samme eller en anden Skikkelse med uvæsentlige Forandringer, Tilføjelser eller Forkortelser uden at have Karakteren af en nyt originalt Værk.

Art. 13.

1. Komponister har udelukkende Ret til at tillade 1) Tilpasning af deres Værler til Instrumenter, der tjener til Gengivelse af mekanisk Vej, 2) offentlig Udførelse af disse Værker ved Hjælp af saadanne Instrumenter.

2. Hvert enkelt Land kan for sit eget Vedkommende i sin Lovgivning tage Forbehold og opstille Betingelser med hensyn til Anvendelsen af denne Artikel, men Virkningen af saadanne Forbehold og Betingelser er nøje begrænset til det paagældende Land.

3. Bestemmelsen i 1ste Stykke har ikke tilbagevirkende Kraft og kan følgelig i et af de til Unionen hørende Lande ikke anvendes paa Værker, som lovligt i dette Land maatte være bearbejdede til Brug for mekaniske Instrumenter forinden Ikrafttrædelsen af den i Berlin den 13. November 1908 undertegnede Konvention, eller hvis det paagældende Land maatte have tiltraadt Unionen efter denne Dato, eller maatte tiltræde den i Fremtiden, forinden Tiltrædelsesdatoen.

4. De Bearbejdelser, der maatte være skete i Medfør af denne Artikels 2det og 3die Stykke, og som uden vedkommendes Autorisation maatte være indførte i et Land, hvor de ikke er tilladte, kan beslaglægges i dette Land.

Art. 14.

1. Forfattere af litterære, videnskabelige eller kunstneriske Værker har udelukkende Ret til at tillade Gengivelse, Tilpasning og offentlig Fremstilling af deres Værker ad kinematografisk Vej.

2. De kinematografiske Frembringelser nyder Beskyttelse som litterære eller kunstneriske Værker, naar Forfatteren har givet Værket en original Karakter. Hvis dette ikke er Tilfældet, beskyttes den kinematografiske Frembringelse som fotografiske Arbejder.

3. Med Forbehold af Forfatterens og Kunstnerens Rettigheder over det gengivne eller tilpassede Værk, er den kinematografiske Frembringelse beskyttet som originalværk.

4. De foregaaende Bestemmelser finder Anvendelse paa Gengivelser eller Frembringelser ved enhver anden Fremgangsmaade, der kan stilles i Klasse med den kinematografiske.

Art. 15.

1. For Forfattere eller Kunstnere, hvis Værker er beskyttede ved denne Konvention, indtil Modbevis føres skal anses som saadanne og som Følge heraf have Adgang til ved Domstolene i Unionens forskellige Lande at anlægge Sag i Anledning af ulovlige Gengivelser, er det tilstrækkeligt, at deres Navn paa sædvanlig maade er angivet paa Værket.

2. Ved anonyme eller pseudonyme Værker er den Forlægger eller Udgiver, hvis Navn er angivet paa Værket, berettiget til at værne om de Forfatteren eller Kunstneren tilkommende Rettigheder. han anses uden videre Bevis som værende indtraadt i den anonyme eller pseudonyme Forfatters eller Kunstners Ret.

Art. 16.

1. Enhver ulovlig Gengivelse af et Værk kan beslaglægges af de kompetente Myndigheder i de af Unionens Lande, i hvilke Originalværket har Krav paa den lovhjemlede Beskyttelse.

2. I disse Lande kan Beslaglæggelsen ogsaa finde Sted med hensyn til Gengivelser, der hidrører fra et Land, i hvilket Værket ikke er beskyttet eller er ophørt med at være det.

3. Beslaglæggelsen foretages i Overensstemmelse med hvert Lands egen Lovgivning.

Art. 17.

Denne Konventions Bestemmelser kan ikke begrænse den Ret, som tilkommer Regeringen i hvert af Unionens Lande, til ved Lovgivnings- eller indre Politibestemmelser at tillade, føre Tilsyn med eller forbyde Omsætningen, Opførelsen eller Udstillingen af ethvert Værk eller enhver Frembringelse, med hensyn til hvilke den kompetente Øvrighed maatte finde Anledning til at udøve denne Ret.

Art. 18.

1. Denne Konvention finder Anvendelse paa alle de Værker, som paa Tidspunktet for dens Ikrafttræden endnu ikke er blevne Offentlighedens Eje i deres Hjemland som Følge af, at Tiden for Beskyttelsens Varighed er udløben.

2. Hvis imidlertid et Værk ved Udløbet af Varigheden for den Beskyttelse, der tidligere maatte være hjemlet det, er blevet Offentlighedens Eje i det Land, i hvilket der rejses Krav om Beskyttelse, kan Værket ikke paany erholde Beskyttelse i dette Land.

3. Anvendelsen af dette Princip finder Sted i Overensstemmelse med de Bestemmelser, der er indeholdte i de særlige Overenskomster, som angaaende dette Punkt er eller maatte blive afsluttede mellem Lande, der tilhører Unionen. I Mangel af saadanne Bestemmelser skal de paagældende Lande hvert for sit Vedkommende træffe Bestemmelse om den nærmere Fremgangsmaade ved Anvendelsen.

4. De fornævnte Regler finder ligeledes Anvendelse i Tilfælde af, at andre Lande maatte tiltræde Unionen, samt i Tilfælde af, at Beskyttelsens Varighed maatte blive forlænget ved Anvendelsen af Art. 7 eller ved Opgivelse af Forbehold.

Art. 19.

Denne Konventions Bestemmelser forhindrer ikke, at der gøres Krav paa de videregaaende Bestemmelser, som maatte være hjemlede i Lovgivningen i et af Unionslandene til Gunst for Fremmede i Almindelighed.

Art. 20.

Regeringerne i Unionens Lande forbeholder sig Ret til indbyrdes at træffe særlige Overenskomster, for saa vidt saadanne Overenskomster maatte tilstaa Forfattere og Kunstnere videregaaende Rettigheder end de, der indrømmes af Unionen, eller maatte indeholde andre Bestemmelser, der ikke strider mod denne Konvention. Bestemmelser af fornævnte Indhold i de eksisterende Overenskomster forbliver i Kraft.

Art. 21.

1. Det internationale Bureau, kaldet: »Bureau for den internationale Union til Værn for litterære og kunstneriske Værker«, opretholdes

2. Dette Bureau er underlagt den svejtsiske Forbundsregerings Overhøjhed, og denne bestemmer dets Organisation samt fører Tilsyn med dets Virksomhed.

3. Bureauets officielle Sprog er Fransk.

Art. 22.

1. Det internationale Bureau samler Oplysninger af enhver Art vedrørende Beskyttelse af Forfatteres og Kunstneres Rettigheder over deres litterære og kunstneriske Værker. Det ordner og offentliggør dem. Det foretager Undersøgelser af almindelig Nytte og Interesse for Unionen og udgiver ved Hjælp af de Dokumenter, der stilles til dets Raadighed af de forskellige Regeringer et Tidsskrift paa Fransk, der behandler de Spørgsmaal, som vedrører Unionens Formaal. Regeringerne i Unionens Lande forbeholder sig ved fælles Overenskomst at autorisere Bureauet til at offentliggøre en Udgave paa et eller flere andre Sprog for det Tilfælde, at Erfaringen maatte godtgøre Trangen dertil.

2. Det internationale Bureau skal til enhver Tid staa til Raadighed for Unionens Medlemmer for at forsyne dem med de særlige Oplysninger, som de maatte behøve med Hensyn til Spørgsmaal angaaende Beskyttelse for litterære og kunstneriske Værker.

3. Direktøren for det internationale Bureau aflægger om sin Embedsvirksomhed en aarlig Beretning, der tilstilles alle Unionens Medlemmer.

Art. 23.

1. Udgifterne ved den internationale Unions Bureau bæres af Unionslandene i Fællesskab. Indtil ny Bestemmelse træffes, skal de ikke kunne overstige 120,000 schw. frcs. aarlig. Dette Beløb kan, naar det viser sig nødvendigt, forhøjes ved enstemmig Beslutning af en af de i Art. 24 omhandlede Konferencer.

2. Til Bestemmelse af hvert Lands Bidrag til de samlede Omkostninger skal Unionslandene og de, som senere maatte tiltræde Unionen, inddeles i seks Klasser, der hver skal bidrage i Forhold til et vist Antal Enheder, nemlig

1ste klasse.......................... 25 Enheder 2den - .......................... 20 - 3die - .......................... 15 - 4de - .......................... 10 - 5te - .......................... 5 - 6te - .......................... 3 -

3. Disse Koefficienter skal multipliceres med Antallet af Lande i hver Klasse, og Summen af de saaledes udkomne Produkter angiver det Antal Enheder, med hvilket den samlede Udgift skal deles. Kvotienten angiver det Beløb, der falder paa Enheden.

4. Ethvert Land skal ved sin Tiltrædelse opgive, i hvilken af de ovennævnte Klasser det ønsker at stilles, men det kan altid senere erklære, at det ønsker at stilles i en anden Klasse.

5. Den svejtsiske Regering udarbejder Bureauets Budget og fører Tilsyn med dets Udgifter; den nyder de nødvendige Forskud og opstiller det aarlige Regnskab, som skal meddeles alle de øvrige Regeringer.

Art. 24.

1. Denne Konvention kan undergives Revision med det Formaal at indføre Forbedringer i den, egnede til at fuldkommengøre Unionens System.

2. Spørgsmaal af denne Art samt saadanne, der paa andre Punkter er af Interesse for Unionens Udvikling, behandles paa Konferencer, som efterhaanden afholdes i Unionens Lande mellem Delegerede fra disse. Administrationen i det Land, hvor en Konference skal afholdes, forbereder Arbejderne til denne med Bistand af det internationale Bureau. Direktøren for Bureauet skal overvære Konferencens Møder og deltager i Forhandlingerne, dog uden Stemmeret.

3. Ingen Forandring i denne Konvention er gældende for Unionen uden enstemmigt Samtykke fra de i denne deltagende Lande. Art. 25.

1. De udenfor Unionen staaende Lande, som ved Lovbeskyttelse sikrer de Rettigheder, der er Genstand for denne Konvention, kan paa Forlangende tiltræde den.

2. Denne Tiltrædelse skal skriftlig meddeles den svejtsiske Forbundsregering og af denne atter samtlige de andre Regeringer.

3. Tiltrædelse medfører fuldstændig Indvilligelse i alle de Forpligtelser og fuldstændig Adgang til alle de Fordele, som er fastsat i nærværende Konvention og træder i Kraft en Maaned efter Afsendelsen af den svejtsiske Forbundsregerings Meddelelse til de øvrige Unionslande, medmindre en senere Dato er opgivet af det tiltrædende Land. Dog kan den indeholde en Angivelse af, at det tiltrædende Land, idet mindste foreløbig, i Stedet for Art. 8, for saa vidt angaar Oversættelserne, vil sætte Bestemmelserne i Art. 5 i den i Paris 1896 reviderede Unionskonvention af 1886, idet det herved er en Forudsætning, at disse Bestemmelser kun tager Sigte paa Oversættelser til det eller de i Landet gældende Sprog.

Art. 26.

1. Ethvert Unionsland kan til enhver Tid skriftligt meddele den svejtsiske Forbundsregering, at nærværende Konvention omfatter helt eller delvis dets Kolonier, Protektorater, Territorier under Mandat eller alle andre Territorier, der er undergivne dets Suverænitet eller Autoritet, eller alle under dets Overhøjhed staaende Territorier, og Konventionen omfatter da alle i Meddelelsen nævnte Territorier. I Mangel af saadan Meddelelse omfatter Konventionen ikke disse Territorier.

2. Ethvert Unionsland kan til enhver Tid skriftligt meddele den svejtsiske Forbundsregering, at nærværende Konvention ophører med helt eller delvis at omfatte de Territorier, der har været Genstand for den i Stk. 1 omhandlede Meddelelse, og Konventionen ophører da med at omfatte de i denne Meddelelse nævnte Territorier 12 Maaneder efter Modtagelsen af den til den svejtsiske Forbundsregering stilede Meddelelse.

3. Alle Meddelelser til den svejtsiske Forbundsregering i Overensstemmelse med Bestemmelsen i nærværende Artikels Stk. 1 og 2, skal af denne Regering bringes til samtlige Unionslandes Kundskab.

Art. 27.

1. Denne Konvention træder i Forholdet mellem Unionslandene i Stedet for Bernerkonventionen af 9. September 1886 og de Akter, hvorved denne efterhaanden er blevet revideret. De tidligere gældende Akter forbliver i Kraft i Forholdet til de Stater, som ikke maatte ratificere nærværende Konvention.

2. De Lande, paa hvis Vegne denne Konvention er undertegnet, kan stadig bevare Retten til de af dem tidligere tagne Forbehold, paa Betingelse af, at Erklæring herom afgives samtidig med Ratifikationernes Deponering.

3. De lande, der nu hører til Unionen, men paa hvis Vegne nærværende Konvention ikke maatte være undertegnet, kan til enhver Tid tiltræde denne. De har i saa Tilfælde Ret til at benytte sig af Bestemmelserne i Stk. 2.

Art. 28.

1. Nærværende Konvention skal ratificeres, og Ratifikationerne skal deponeres i Rom senest den 1. Juli 1931.

2. Den træder i Kraft mellem de Unionslande, der har ratificeret den, en Maaned efter denne Dato. I Tilfælde af, at den ratificeres af mindst seks Unionslande før denne Dato, træder den dog i Kraft mellem disse Unionslande en Maaned efter, at Deponeringen af den sjette Ratifikation er blevet dem meddelt af den svejtsiske Forbundsregering, og for de Unionslandes Vedkommende, som derefter ratificerer, en maaned efter Meddelelsen om hver af disse Ratifikationer.

3. Udenfor Unionen staaende Lande kan slutte sig til Unionen indtil 1. August 1931 ved at tiltræde enten den i Berlin den 13. November 1908 undertegnede Konvention eller nærværende Konvention. Fra den 1. August 1931 at regne kan kun nærværende Konvention tiltrædes.

Art. 29.

1. Nærværende Konvention forbliver i Kraft i ubestemt Tid, indtil Udløbet af et Aar fra den Dag, da Opsigelse maatte have fundet Sted.

2. Denne Opsigelse skal ske til den svejtsiske Forbundsregering. Opsigelsen har kun Betydning for det Land, som har foretaget den, medens Konventionen staar ved Magt for Unionens øvrige Lande.

Art. 30.

1. De Lande, som i deres Lovgivning maatte optage Bestemmelsen i denne Konventions Art. 7, 1ste Stykke, om Varigheden af Beskyttelsen i 50 Aar, skal underrette den svejtsiske Forbundsregering herom ved en skriftlig Meddelelse, som af Regeringen straks meddeles samtlige de andre Unionslande.

2. paa samme maade forholdes med Hensyn til de Lande, som maatte give Afkald paa de af dem i Medfør af Art. 25 og 27 tagne eller bevarede Forbehold.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Undervisningsministeriet, den 16. september 1933.

F.J. Borgbjerg.

/E. Torkild-Hansen.

Fm.