DK
Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Genf den 27. Juli 1929 vedtagne Konvention om Behandling af Krigsfanger. (* 2)
Table of Provisions (79)
Statutory Text (79 Articles)
Artikel 1.
Nærværende Konvention kommer, uden Bestemmelserne i Afsnit VII præjudiceres til Anvendelse
1) paa alle Personer, der er nævnt i Artiklerne 1, 2 og 3 i det Reglement der er vedhæftet Haag-Konventionen af 18. Oktober 1907 om Regler og Vedtægter for Krig til Lands, og som er taget til Fange af Fjenden (* 1)
2) paa alle Personer, der tilhører de krigsførende Parters væbnede Styrker, og som er taget til Fange af Fjenden under Krigsforetagender til Vands eller i Luften, under Forbehold af de Afvigelser, som de Forhold, hvorunder Tilfangetagelsen har fundet Sted, gør uundgaaelige. Disse Afvigelser maa dog ikke rokke ved Grundprinciperne i nærværende Konvention; de skal ophøre, saasnart de fangne er ankommet til en Krigsfangelejr.
Kapitel 1. Om Lejrenes Indretning.
Kapitel 1.
Om Lejrenes Indretning.
Kapitel 1.
Almindelige Bemærkninger.
Kapitel 1.
Om krigsfangers Klager over Ordningen af Fangenskabet.
Artikel 2.
Krigsfangerne er i den fjendtlige Stats og ikke i de Personers eller Afdelingers Magt, som har taget dem til Fange.
De skal til enhver Tid behandles humant og navnlig beskyttes mod Voldshandlinger, Forhaanelser og offentlig Nysgerrighed.
Anvendelse af Repressalier overfor dem er forbudt.
Kapitel 2. Om Krigsfangernes Ernæring og Paaklædning.
Kapitel 2.
Om Krigsfangernes Ernæring og Paaklædning.
kapitel 2.
Om Organisation af Arbejdet.
Kapitel 2.
Om Krigsfangers Repræsentanter.
Artikel 3.
Krigsfangerne har Krav paa, at deres Person og deres Ære respekteres. Der skal vises Kvinder alle de Hensyn, der tilkommer deres Køn.
Fangerne bevarer deres fulde borgerlige Rettigheder.
Kapitel 3. Om Hygiejnen i Lejrene.
Kapitel 3.
Om Hygiejnen i Lejrene.
Kapitel 3.
Om forbudt arbejde.
Kapitel 3.
Om Straffebestemmelser vedrørende Krigsfanger.
1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER.
Artikel 4.
Det paahviler den Stat, i hvis Fangenskab Krigsfangerne befinder sig, at sørge for deres Underhold.
Forskellighed i Behandling af Krigsfangerne er kun lovlig, hvis den skyldes den militære Grad, den fysiske eller psykiske Sundhedstilstand, faglige Kvalifikationer eller Kønnet hos dem, der nyder godt deraf.
Afsnit II.
Om Tilfangetagelse.
Kapitel 4. Om Krigsfangernes intellektuelle og aandelige Fornødenheder.
Kapitel 4.
Om Krigsfangernes intellektuelle og aandelige Fornødenheder.
Kapitel 4.
Om Arbejdsafdelinger.
Artikel 5.
Enhver Krigsfange er forpligtet til paa Forespørgsel desangaaende at opgive sit rette Navn og sin Grad eller sit Stamlistenummer.
I Tilfælde af, at han overtræder denne Bestemmelse, udsætter han sig for Indskrænkning i de Fordele, som tilstaas Fanger af hans Kategori.
Der maa ikke udøves Tvang overfor Krigsfangerne for at opnaa Oplysninger om deres Hærs eller deres Lands Stilling. De Fanger, der nægter at svare, maa hverken trues, fornærmes eller udsættes for Ubehageligheder eller Ulemper af Nogensomhelst Art.
Hvis en Fange paa Grund af sin fysiske eller mentale Tilstand er ude af Stand til at angive, hvem han er, skal han overgives til Sundhedsvæsenet.
Kapitel 5. Om den indre Disciplin i Lejrene.
Kapitel 5.
Om den indre Disciplin i Lejrene.
Kapitel 5.
Om Arbejdsløn.
Artikel 6.
Alle Effekter og Genstande til personlig Brug - undtagen Vaaben, Heste, den militære Udrustning og Militærpapirer - skal forblive i Krigsfangernes Besiddelse, ligesom Staalhjælmene og Gasmaskerne.
De Penge, som Fangerne har paa sig, kan kun fratages dem efter Ordre af en Officer, og efter at deres Beløb er konstateret. Der skal afgives en Kvittering for Beløbet. De saaledes fratagne Summer skal føres i Regning for hver Fange.
Identitetsbeviser, Gradstegn, Dekorationer og Værdigenstande kan ikke fratages Fangerne.
Afsnit III.
Om Fangenskab.
SEKTION I.
OM KRIGSFANGERNES EVAKUERING.
Kapitel 6. Særlige Bestemmelser angaaende Officerer og ligestillede.
Kapitel 6.
Særlige Bestemmelser angaaende Officerer og ligestillede.
Artikel 7.
Saa hurtigt som muligt efter deres Tilfangetagelse skal Krigsfangerne evakueres til Depoter, beliggende i en Egn tilstrækkelig langt fra Kampzonen, til at de befinder sig udenfor Fare.
Kun de Fanger, som paa Grund af deres Saar eller Sygdom vilde løbe større Risiko ved at blive evakueret end ved at blive paa Stedet, kan midlertidig tilbageholdes i Farezonen.
Fangerne maa ikke unødig udsættes for Fare, medens de venter paa at blive evakueret fra Kampzonen.
Evakuering til Fods af Fangerne maa normalt kun ske i Dagsmarcher paa 20 Kilometer, medmindre Nødvendigheden af at naa Depoter med Vand og Levnedsmidler kræver længere Marcher.
Kapitel 7. Om Krigsfangernes Pengemidler.
Kapitel 7.
Om Krigsfangernes Pengemidler.
Artikel 8.
De krigsførende er forpligtede til ved Hjælp af Oplysningskontorerne, saaledes som disse er organiseret ved Artikel 77, saa hurtigt som muligt gensidig at underrette hinanden om enhver Tilfangetagelse. De er ligeledes pligtige gensidig at meddele hinanden de officielle Adresser, under hvilke Familiekorrespondance kan sendes til Krigsfangerne.
Saasnart det er muligt, skal enhver Fange sættes i stand til selv at brevveksle med sin Familie paa de Betingelser, der er fastsat i Artikel 36 og følgende Artikler.
Hvad angår Fanger, taget til Søs, skal Bestemmelserne i nærværende Artikel iagttages snarest muligt efter Ankomsten til Havn.
SEKTION II.
OM KRIGSFANGELEJRE.
Kapitel 8. Om Overførsel af Krigsfanger.
Kapitel 8.
Om Overførsel af Krigsfanger.
Artikel 9.
Krigsfangerne kan interneres i en By, i en Fæstning eller paa et hviketsomhelst andet Sted med Forpligtelse til ikke at fjerne sig ud over visse fastsatte Grænser.
De kan ligeledes interneres i indhegnede Lejre; de kan ikke indespærres eller konsigneres uden som absolut nødvendig Sikkerheds- eller Sundhedsforanstaltning og kun saalænge Omstændighederne nødvendiggør denne Forholdsregel.
De Fanger, der er taget til Fange i Egne, der er usunde, eller hvis Klima er skadeligt for Personer, der kommer fra tempererede Zoner, skal saa snart som muligt overføres til et Sted med gunstigere Klima.
De krigsførende skal saa vidt muligt undgaa at samle Fanger af forskellig Race og Nationalitet i samme Lejr.
Ingen Fange kan paa noget tidspunkt sendes tilbage til en Egn, hvor han udsættes for Kampzonens Ild, og ej heller benyttes til ved sin Nærværelse at beskytte visse Punkter eller Egne mod Bombardement.
Artikel 10.
Krigsfangerne skal underbringes i Bygninger eller Barakker, som frembyder enhver mulig Garanti for Hygiejne og gode sanitære Forhold.
Lokalerne skal være fuldstændig fri for Fugtighed,tilstrækkelig opvarmet og oplyst. Der skal være truffet alle Forholdsregler mod Brandfare.
Med Hensyn til Soverum skal disses samlede Gulvflade, Minimumsluftmængde, Indretning og Sengeudstyr opfylde samme Betingelser, som gælder for den Magts Depotafdelinger, i hvis Fangenskab Krigsfangerne befinder sig.
Artikel 11.
Krigsfangernes Kostportion skal i Mængde og Art svare til Depottroppernes.
Der skal desuden gives Fangerne Lejlighed til selv at tilberede de Forsyninger, som de maatte være i Besiddelse af.
De skal forsynes med Drikkevand i tilstrækkelig Mængde. Tobaksrygning skal tillades. Fangerne kan anvendes i Køkkenerne.
Alle kollektive Straffeforanstaltninger med Hensyn til Forplejningen er forbudt.
Artikel 12.
Den Magt, der har Krigsfanger, skal forsyne disse med Klæder, Linned og Fodtøj. Fornyelse og Istandsættelse af disse Effekter skal finde Sted regelmæssigt. Desuden skal der gives Arbejderne en Arbejdsdragt, overalt hvor Arbejdets Art kræver det.
I alle Lejre skal der oprettes Kantiner, hvor Fangerne kan skaffe sig Levnedsmidler og almindelige Brugsgenstande til de lokale Markedspriser.
Lejradministrationernes Fortjeneste paa Kantinerne skal anvendes til Fordel for Fangerne.
Artikel 13.
De krigsførende er pligtige at træffe alle Hygiejneforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre Lejrenes Renlighed og Sundhed og for at forebygge Epidemier.
Krigsfangerne skal Dag og Nat kunne disponere over Installationer, der er overensstemmende med Hygiejnens Regler, og som stadig holdes rene.
Desuden skal Fangerne - bortset fra de Kar- og Brusebade, som Lejrene skal være forsynet med i størst mulig Udstrækning - forsynes med en til Renligholdelse af deres Legeme tilstrækkelig Mængde Vand.
De bør have Adgang til at gøre Legemsøvelser og til at komme ud i fri Luft.
Artikel 14.
Enhver Lejr skal raade over et Sygehus, hvor Krigsfangerne kan faa den Pleje af enhver Art, som de maatte behøve. I paakommende Tilfælde skal der reserveres Lokaler til Isolering af de Patienter, der er angrebet af smitsomme Sygdomme.
Omkostningerne ved Behandlingen, deri indbefattet Udgifterne ved Anskaffelsen af foreløbige kunstige Lemmer, afholdes af den Magt, i hvis Fangenskab Krigsfangerne er.
De krigsførende er pligtige paa Forlangende at udlevere enhver behandlet Fange er officiel Erklæring, som angiver Arten og Varigheden af hans Sygdom samt den Behandling, han har faaet.
Det staar de krigsførende frit for ved særlige Aftaler gensidigt at bemyndige hinanden til i Lejrene at tilbageholde Læger og Sygepassere, der er beskæftiget med at pleje deres fangne Landsmænd.
De Fanger, der er angrebet af en alvorlig Sygdom, eller hvis Tilstand nødvendiggør et betydeligt kirurgisk Indgreb, bør for den Magts Regning, i hvis Fangenskab de er, have Adgang til enhver militær eller civil Institution, der er egnet til Behandling af dem.
Artikel 15.
Der skal mindst een Gang om Maaneden foretages Lægeundersøgelse af Fangerne. Undersøgelserne har til Formaal at kontrollere den almindelige Sundheds- og Renlighedstilstand samt at forhindre Udbredelse af smitsomme Sygdomme, navnlig Tuberkulose og veneriske Sygdomme.
Artikel 16.
Der skal gives Krigsfangerne fuld Frihed til Udøvelse af deres Religion, derunder indbefattet Overværelse af Gudstjeneste, alene paa Betingelse af, at de iagttager de af den militære Myndighed givne Ordens- og Politiforskrifter.
Tilfangetagne Præster af hvilkensomhelst Religion skal fuldt ud kunne udøve deres Gerning blandt deres Trosfæller.
Artikel 17.
De krigsførende skal saa meget som muligt opmuntre intellektuelle og sportslige Adspredelser, der iværksættes af Krigsfangerne.
Artikel 18.
Enhver Krigsfangelejr stilles under Befaling af en ansvarlig Officer.
Foruden de ydre Tegn paa Respekt overfor egne Landsmænd, som er fastsat i de gældende Reglementer for de Hære, hvortil Krigsfangerne hører, skal Krigsfangerne have Hilsepligt overfor alle Officerer i det Lands Hær, i hvis Fangenskab de befinder sig.
De fangne Officerer skal kun være pligtige at hilse det paagældende Lands Officerer af højere eller samme Grad.
Artikel 19.
Det skal tillades at bære Gradstegn og Ordensdekorationer.
Artikel 20.
Reglementer, Ordrer, Meddelelser og Bekendtgørelser af enhver Art skal meddeles Krigsfangerne i et Sprog, de forstaar. Samme Regel skal anvendes ved Forhør.
Artikel 21.
Saasnart Fjendtlighederne begynder, er de krigsførende pligtige at meddele hinanden de Titler og Grader, der anvendes i deres respektive Hære, for at sikre Lighed i Behandlingen af Officerer og ligestillede af tilsvarende Grader.
De fangne Officerer og ligestillede skal behandles med de Hensyn, der skyldes deres Grad og Alder.
Artikel 22.
For at sikre Betjening i Officerslejrene skal der knyttes et tilstrækkeligt Antal fangne Soldater fra samme Hær og saa vidt muligt talende samme Sprog til Lejrene, idet der ved Fastansættelse af Antallet tages Hensyn til Officerernes og de ligestilledes Grad.
Disse sidste skal selv skaffe sig deres Kost og Klæder af den Lønning, der skal udbetales dem af den Stat, i hvis Fangenskab de er. Officerernes egen Ledelse af deres Kostforplejning skal begunstiges paa enhver Maade.
Artikel 23.
Under Forbehold af særlige Ordninger mellem de krigsførende Magter især saadanne, som er fastsat i Artikel 24, skal fangne Officerer og ligestillede erholde samme Lønning af den tilfangetagende Magt som Officerer af tilsvarende Grader i denne Magts Hær, dog paa Betingelse af, at denne Lønning ikke overstiger den, de har Ret til i det Lands Hær, i hvilken de har gjort Tjeneste. Denne Lønning skal udbetales dem fuldt ud, om muligt en Gang om Maaneden, og uden at der kan fradrages noget for Udgifter, som paahviler den tilfangetagende Magt, selv om disse Udgifter maatte være til Fordel for Fangerne.
Ved Overenskomst mellem de krigsførende skal den Vekselkurs fastsættes, der skal anvendes til denne Betaling. I Mangel af en saadan Overenskomst, skal den antagne Kurs være den, der er gældende i det Øjeblik, Fjendtlighederne aabnes.
Alle Betalinger, der er ydet Krigsfangerne som Lønning, skal ved Fjendtlighedernes Ophør refunderes af den Magt, hos hvilken de har gjort Tjeneste.
Artikel 24.
Ved Fjendtlighedernes Begyndelse skal de krigsførende ved fælles Overenskomst fastsætte det Maksimumsbeløb af kontante Penge, som krigsfanger af forskellige Grader og Kategorier skal have Lov til at beholde hos sig. Ethvert overskydende Beløb, der inddrages eller tilbageholdes for en Krigsfange, ligesom enhver Deponering af Penge, der foretages af ham, skal føres i Regning for ham og kan ikke veksles til anden Møntsort uden hans Samtykke.
Krigsfangernes Tilgodehavende ifølge deres Konto skal udbetales dem ved Afslutningen af deres Fangenskab.
Saalænge dette varer, skal der gives dem Lejlighed til at overføre disse Beløb helt eller delvis til Banker eller Privatpersoner i deres Hjemland.
Artikel 25.
Med mindre Udviklingen af de militære Operationer fordrer det, maa syge og saarede Krigsfanger ikke overføres til andet Sted, saa længe deres Helbredelse ved Rejsen kan udsættes for Fare.
Artikel 26.
I Tilfælde af Overførelse til andet Sted skal Krigsfangerne i Forvejen have officiel Meddelelse om deres nye Bestemmelsessted. De skal have Tilladelse til at medføre deres personlige Ejendele, deres Korrespondance og de Pakker, der er ankommet til dem.
Der skal træffes alle fornødne Foranstaltninger til, at Breve og Pakker, der er adresseret til en tidligere Lejr, omgaaende eftersendes.
De Beløb, der er deponeret for de overførte Fanger Regning, skal overdrages til den kompetente Myndighed paa deres nye Opholdssted.
Alle Omkostninger foraarsaget ved Overførelserne Paahviler den Magt, i hvis Fangenskab, Krigsfangerne er.
SEKTION III.
OM KRIGSFANGERNES ARBEJDE.
Artikel 27.
De krigsførende kan anvende sunde Krigsfanger - med Undtagelse af Officerer og ligestillede - som Arbejdere efter deres Tjenestegrad og Duelighed.
Hvis Officerer og ligestillede anmoder om passende Arbejde skal dette dog saavidt muligt skaffes dem.
Fangne Underofficerer kan ikke tvinges til andet end Tilsynsføring, medmindre de udtrykkelig anmoder om en lønnet Beskæftigelse.
De krigsførende er pligtige under hele Fangenskabets Varighed at lade de Krigsfanger, der kommer til Skade under Arbejde, nyde godt af de Bestemmelser, der ifølge Lovgivningen hos den Magt, i hvis Fangenskab de er, gælder for Arbejdere af samme Kategori. Forsaavidt angaar de Krigsfanger, for hvis Vedkommende disse lovmæssige Bestemmelser som Følge af Lovgivningen hos nævnte Magt ikke kan komme til Anvendelse, forpligter denne Magt sig til at anbefale sin lovgivende Forsamling enhver Forholdsregel, der er egnet til at yde de tilskadekomne tilsvarende Erstatning.
Artikel 28.
Den Magt, i hvis Fangenskab Krigsfangerne er, skal paatage sig det fulde Ansvar for deres Underhold, Pleje og Behandling samt for Lønudbetaling til dem, der arbejder for privat Regning.
Artikel 29.
Ingen Krigsfange maa anvendes ved Arbejde, til hvilke han er fysisk
uegnet.
Artikel 30.
Varigheden af Krigsfangers daglige Arbejde, deri indbefattet Tiden, det tager at komme til og fra Arbejdsstedet, maa ikke være overdreven lang og maa i intet Tilfælde Overskride, hvad der er fastsat for Egnens civile Arbejdere, som er beskæftiget ved samme Arbejde. Der skal tilstaas hver Fange 24 Timers samlet Hvile hver Uge, fortrinsvis om Søndagen.
Artikel 31.
De af krigsfanger udførte Arbejder maa ikke have nogen direkte Forbindelse med Krigsforetagenderne. Særlig er det forbudt at anvende Krigsfanger til Fabrikation eller Transport af Vaaben og Ammunition af enhver Art samt til Transport af Materiel bestemt til de kæmpende Enheder.
I tilfælde af Overtrædelse af Bestemmelserne i foregaaende Stykke, har Fangerne Ret til efter Udførelse eller paabegyndt Udførelse af Ordren at lade de Tillidsmænd, hvis Hverv er fastsat i Artiklerne 43 og 44, eller, hvis ingen saadanne Tillidsmænd findes, da Beskyttermagtens Repræsentanter fremføre deres Indsigelse.
Artikel 32.
Det er forbudt at anvende Krigsfanger til usunde eller farefulde Arbejder.
Det er forbudt som Disciplinarmiddel at gøre Arbejdsforholdene strengere.
Artikel 33.
Vilkaarene for Arbejdsafdelingerne skal være lignende som for Krigsfangelejrene, i Særdeleshed hvad angaar Hygiejne, Kost, Pleje i Tilfælde af Ulykkestilfælde eller under Sygdom, Brevveksling og Modtagelse af Pakker.
Enhver Arbejdsafdeling skal være underlagt en Fangelejr. Chefen for den paagældende Lejr er ansvarlig for, at nærværende Konventions Bestemmelser overholdes i Arbejdsafdelingen.
Artikel 34.
Der skal ikke gives Krigsfangerne Løn for Udførelse af de Arbejder, der vedrører Lejernes Administration, Indretning og Vedligeholdelse.
Fanger, der anvendes til andre Arbejder, har Ret til en Løn, der skal fastsættes ved Overenskomst mellem de Krigsførende.
Disse Overenskomster skal ligeledes nærmere fastsætte, hvor stor en Del Lejradministration skal kunne tilbageholde, det Beløb, der skal tilfalde Krigsfangen, og den Maade, hvorpaa dette Beløb skal stilles til hans Raadighed under hans Fangenskab.
Saalænge de Nævnte Overenskomster ikke er afsluttet, skal Godtgørelsen for Fangernes Arbejde fastsættes efter følgende Normer
a) De for taten udførte Arbejder skal betales efter de Tarifer, der er gældende for Militærpersoner af vedkommende Lands Hær, som udfører de samme Arbejder, eller, hvis saadanne ikke findes, efter en Tarif, der staar i passende Forhold til de udførte Arbejder.
b) Naar Arbejderne finder Sted for andre offentlige Myndigheders eller privates Regning fastsættes Betingelserne med de militære Myndigheders Samtykke.
Fangernes Tilgodehavende skal udbetales ham ved Fangenskabets Ophør. I Tilfælde af Død skal det ad diplomatisk Vej sendes til den afdødes Arvinger.
SEKTION IV
OM KRIGSFANGERS FORBINDELSE MED OMVERDENEN.
Artikel 35.
Straks ved Fjendtlighedernes Begyndelse skal de krigsførende kundgøre de Forholdsregler, der er fastsat for Gennemførelsen af Bestemmelserne i nærværende Sektion.
Artikel 36.
Enhver af de krigsførende skal periodisk fastsætte det Antal Breve og Postkort, som det tillades Krigsfanger af de forskellige Kategorier at afsende hver Maaned, og som skal meddele den anden krigsførende Part dette Antal. Disse Breve og Kort skal forsendes med Posten ad den korteste Vej. De maa ikke af disciplinære Grunde forsinkes eller tilbageholdes.
Indenfor en Frist af højst en Uge efter sin Ankomst til Lejren og ligeledes i Sygdomstilfælde skal enhver Fange sættes i Stand til at sende sin Familie et Postkort med Underretning om sin Tilfangetagelse og Sundhedstilstand. Disse Postkort skal fremsendes saa hurtigt som muligt og maa ikke paa nogen Måde forsinkes.
I Almindelighed skal Fangernes Brevveksling foregaa paa deres Modersmaal. De krigsførende kan tillade Brevveksling paa andre Sprog.
Artikel 37.
De enkelte Krigsfanger skal være berettiget til at modtage Postpakker indeholdende Levnedsmidler og andre Ting bestemt til deres Forplejning eller paaklædning. Pakkerne skal udleveres Adressaten mod Kvittering.
Artikel 38.
Breve og Penge- eller Værdiforsendelser ligesom ogsaa Postpakker bestemt for eller afsendt af Krigsfanger enten direkte eller gennem de i Artikel 77 fastsatte Oplysningskontorer skal være fritaget for Porto saavel i Afsendelses- og Bestemmelseslandet som i de mellemliggende Lande.
Gaver og Hjælp i Form af Naturalier bestemt for Fangerne skal ligeledes være fritaget for Indførselstold og andre Afgifter saavel som for Transportafgifter paa Statsbaner.
Fangerne skal, naar det erkendes, at der er tvingende Grunde, kunne faa Tilladelse til at afsende Telegrammer mod Betaling af de almindelige Takster.
Artikel 39.
De enkelte Krigsfanger skal være berettiget til at modtage Forsendelser af Bøger, hvilke kan underkastes Censur.
Repræsentanter for Beskyttermagterne og de behørigt anerkendte og autoriserede Hjælpeforeninger skal kunne sende Værker og Bogsamlinger til Fangelejrenes Biblioteker. Fremsendelsen af disse Sendinger til Bibliotekerne maa ikke sinkes under Paaskud af Censurvanskeligheder.
Artikel 40.
Censur af Korrespondance skal finde Sted indenfor den kortest mulige Frist. Kontrol med Postforsendelser skal desuden finde Sted under Betingelser, der er egnet til at bevare de Levnedsmidler, som de maatte indeholde, og om muligt i Overværelse af Adressaten eller af en af ham behørig anerkendt Tillidsmand.
De forbud mod Brevveksling, som af militære eller politiske Grunde udstedes af de krigsførende, maa kun have en rent midlertidig Karakter og skal være saa kortvarige som muligt.
Artikel 41.
De krigsførende skal paa enhver Maade lette Oversendelse af Attester, Aktstykker eller Dokumenter, der er bestemt til Krigsfangerne eller underskrevet af disse, i Særdeleshed Fuldmagter og Testamenter.
De skal træffe de Forholdsregler, der er nødvendige for i paakommende Tilfælde at opnaa Attest for Rigtigheden af Fangernes Underskrift.
SEKTION V.
OM KRIGSFANGERNES FORHOLD TIL MYNDIGHEDERNE.
Artikel 42.
Krigsfangerne har Ret til overfor de militære Myndigheder, som de er underlagt, at fremføre deres Andragender vedrørende den Ordning af Fangenskabet, som de er underkastet.
De skal ligeledes have Ret til at henvende sig til Repræsentanterne for Beskyttermagterne for at gøre dem opmærksom paa de Punkter, paa hvilke de maatte have Klager at fremføre med Hensyn til Ordningen af Fangenskabet.
Disse Andragender og Indsigelser skal omgaaende fremsendes.
Selvom de maatte findes ubegrundede, maa de ikke give Anledning til nogensomhelst Afstraffelse.
Artikel 43.
Paa ethvert Sted, hvor der findes Krigsfanger, har disse Ret til at udpege Tillidsmænd til at repræsentere sig overfor de militære Myndigheder og Beskyttermagterne.
Denne Udpegning er underkastet de militære Myndigheders Godkendelse. Tillidsmændene skal sørge for Modtagelse og Fordeling af kollektive Forsendelser. Saafremt Fangerne skulde beslutte at organisere et gensidigt Hjælpesystem, skal denne Organisation ligeledes være underlagt Tillidsmændene. Desuden skal disse kunne yde Fangerne deres Hjælp ved at lette Forbindelsen med de i Artikel 78 omhandlede Hjælpeforeninger.
I Lejre for fangne Officerer og ligestillede skal den ældste Officer af den højeste Grad anerkendes som Mellemmand mellem Lejrmyndighederne og de fangne Officerer og ligestillede. Til dette Formaal kan han udpege en fangen Officer til at hjælpe sig som Tolk under Konferencer med Lejrmyndighederne.
Artikel 44.
Naar Tillidsmændene anvendes som Arbejdere, skal deres Virksomhed som Repræsentant for Krigsfangerne medregnes i den pligtige Arbejdstid.
Der skal indrømmes Tillidsmændene enhver Lettelse med Hensyn til deres Korrespondance med de militære Myndigheder og med Beskyttermagten. Denne Korrespondance maa ikke begrænses.
Ingen Repræsentant for Fangerne kan overføres til et andet Sted, uden at der er givet ham den fornødne Tid til at sætte sin Efterfølger ind i de løbende Sager.
Artikel 45.
Krigsfangerne skalvære underkastet de Love, Reglementer og Befalinger, der er gældende i den Stats Hær, i hvis Fangenskab de befinder sig.
Enhver opsætsig Handling berettiger overfor dem til de Forholdsregler, der er fastsat i disse Love, Reglementer og Befalinger.
Dog skal der til enhver Tid tages Hensyn til Bestemmelserne i nærværende Kapitel.
Artikel 46.
De militære Myndigheder og Domstolene i den Stat, i hvis Fangenskab Krigsfangerne er, kan ikke idømme disse andre Straffe end dem, der for tilsvarende Handlinger er fastsat for Militærpersoner i deres egne Hære.
Fangne Officerer, Underofficerer eller menige, som udstaar en Disciplinærstraf, maa ikke underkastes en mindre gunstig Behandling end den, der med Hensyn til samme Straf er fastsat for de tilsvarende Grader i den Stats Hære, i hvis Fangenskab de er.
Enhver legemlig Straf, enhver Indespærring i Rum, som ikke faar Dagslys, og i det hele taget enhver Form for Grusomhed er forbudt.
Ligeledes er kollektiv Straf for Handlinger begaaet af Enkeltmand forbudt.
Artikel 47.
Handlinger, der er Forseelser mod Disciplinen, og i Særdeleshed Flugtforsøg skal snarest konstateres. For alle Krigsfangers Vedkommende, Befalingsmænd saavel som menige, skal foreløbig Arrest indskrænkes til det absolut mindst mulige.
Retslige Undersøgelser mod Krigsfanger skal foretages saa hurtigt, som Omstændighederne tillader det. Varetægtsarrest skal indskrænkes saa meget som muligt.
I ethvert Tilfælde skal Varigheden af Varetægtsarrest fradrages i den idømte disciplinære eller retslige Straf, for saa vidt en saadan Fradragelse er tilladt overfor Militærpersoner af vedkommende Stats Hære.
Artikel 48.
Krigsfanger, der har udstaaet de dem idømte retslige eller disciplinære Straffe, kan ikke behandles anderledes end andre Fanger.
Dog kan Fanger, som er straffet for Flugtforsøg, underkastes særlige Kontrolforanstaltninger, men disse maa ikke medføre Ophævelse af nogen af de Garantier, som er sikret Fangerne gennem nærværende Konvention.
Artikel 49.
Ingen Krigsfanger kan af de Magt, i hvis Fangenskab han er, berøves sin Grad.
De Fanger, der har være idømt Disciplinarstraffe, maa ikke berøves de Forrettigheder, der er knyttet til deres Grad. I Særdeleshed maa de Officerer og Ligestillede, der udstaar Straffe, som medfører Frihedsberøvelse, ikke anbringes i samme Lokaler som straffede Underofficerer og menige.
Artikel 50.
Undvegne Krigsfanger, som atter paagribes, før det er lykkedes dem igen at støde til deres egen Hær eller at forlade det Territorium, der er besat af den Hær, som har taget dem til Fange, kan kun idømmes Disciplinarstraffe.
Fanger, som, efter at det er lykkedes dem at støde til deres egen Hær eller at forlade det territorium, der er besat af den Hær, som har taget dem til Fange, maa ikke idømmes nogensomhelst Straf for deres tidligere Flugt.
Artikel 51.
Flugtforsøg maa selv i Gentagelsestilfælde ikke betragtes som en skærpende Omstændighed i Tilfælde af, at en Krigsfange bringes for Domstolene for Forbrydelser eller Lovovertrædelser overfor Personer eller med Hensyn til Ejendele, begaaet under saadant Forsøg.
Efter en forsøgt eller fuldbyrdet Flugt maa der kun idømmes den undvegnes Kammerater, der har medvirket ved Flugten, en Disciplinarstraf herfor.
Artikel 52.
De krigsførende skal overvaage, at de kompetente Myndigheder anvender den største Overbærenhed ved Vurdering af, hvorvidt en Overtrædelse, der er begaaet af en Krigsfange, skal straffes disciplinært eller retsligt.
Dette gælder navnlig, naar det drejer sig om at bedømme Handlinger, der staar i Forbindelse med Flugt eller Flugtforsøg.
En Fange kan kun straffes een Gang for den samme Handling eller ifølge den samme Anklage.
Artikel 53.
Krigsfanger, hvem der er paalagt en Disciplinarstraf, og som opfylder Betingelserne for Hjemsendelse, kan ikke tilbageholdes, fordi de ikke har udstaaet deres Straf.
Fanger, der skal hjemsendes, men som er under Straffeforfølgning, kan udelukkes fra Hjemsendelse indtil Sagens Afslutning og i givet Tilfælde indtil Udstaaelse af Straffen. De Fanger, som allerede holdes fængslet ifølge en Dom, kan tilbageholdes, til de har udstaaet Fængselsstraffen.
De krigsførende skal tilsende hinanden Lister over de Fanger, der ikke kan hjemsendes af Grunde som angivet i det forgaaende Stykke.
2. Disciplinarstraffe.
Artikel 54.
Arrest er den strengeste Disciplinarstraf, som Krigsfanger kan idømmes.
Varigheden af den enkelte Afstraffelse maa ikke overskride tredive Dage.
Dette Maksimum af tredive Dage kan heller ikke overskrides i Tilfælde af, at en Krigsfange disciplinært skal staa til Ansvar for flere Handlinger paa det Tidspunkt, hvor han skal idømmes Straf, hvad enten disse Handlinger staar i Forbindelse med hinanden eller ikke.
Hvis en Fange under eller ved Afslutning af en Arrestperiode bliver idømt en ny Disciplinarstraf, skal et Tidspunkt af mindst tre Dage adskille de enkelte Arrestperioder, saafremt en af disse er af ti Dages varighed eller mere.
NOTER (* 1) Vedhæftet Reglement : Art. 1. - Krigens Love Rettigheder og Pligter finder Anvendelse ikke blot paa Hæren, men ogsaa paa Militstropper og Korps af Frivillige, der opfylder følgende Betingelser
1. At de staar under Befaling af en Person, der er ansvarlig for sine undergivne;
2. at de har et fast og paa Afstand synligt Kendingstegn;
3. at de bærer Vaabnene aabenlyst og
4. at de i deres Operationen retter sig efter Krigsreglerne og Krigsvedtægterne.
I de Lande, hvor Militstropperne eller Korps af Frivillige udgør Hæren eller tilhører denne, er de indbefattet under Betegnelsen Hær ,
Art. 2. - Et ikke besat Territoriums Befolkning, som, naar Fjenden nærmer sig, af egen Drift griber til Vaaben for at kæmpe mod Invasionstropperne uden at have haft Tid til at organisere sig i Overensstemmelse med Art. 1, bliver at betragte som krigsførende, dersom den bærer Vaabnene aabenlyst, og hvis den overholder Krigsreglerne og Krigsvedtægterne.
Art. 3. - De krigsførende Parters væbnede Styrke kan bestaa af Kombattanter og Ikke - Kombattanter. I Tilfælde af at de tages til Fange af Fjenden, har saavel de sidste som de første Ret til at blive behandlet som Krigsfanger.
Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Genf den 27. Juli 1929 vedtagne Konvention om Behandling af Krigsfanger. (* 2)
Ved kgl. Resolution af 13. Juni 1932 har Danmark ratificeret den i
Genf den 27. Juli 1929 vedtagne Konvention om Behandling af
Krigsfanger, efter at Rigsdagen hertil havde givet sit Samtykke.
Konventionen har følgende Ordlyd
KONVENTION
om Behandling af Krigsfanger
af 27. Juli 1929.
PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE RIGE, PRÆSIDENTEN FOR AMERIKAS FORENEDE STATER, FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ØSTRIG, HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BOLIVIA, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BRASILIENS FORENEDE STATER, HANS MAJESTÆT KONGEN AF STORBRITANNIEN, IRLAND OG DE BRITISKE OVERSØISKE BESIDDELSER, KEJSER AF INDIEN, HANS MAJESTÆT BULGARERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CHILE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN KINA, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN COLUMBIA, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CUBA, HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK, HANS MAJESTÆT KONGEN AF ÆGYPTEN, HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ESTLAND, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN FINLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK, HANS HØJHED GUVERNØREN AF UNGARN, HANS MAJESTÆT KONGEN AF ITALIEN, HANS MAJESTÆT KEJSEREN AF JAPAN, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN LETLAND, HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG, PRÆSIDENTEN FOR MEXICOS FORENEDE STATER, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN NICARAGUA, HANS MAJESTÆT NORGES KONGE, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE, HANS KEJSERLIGE MAJESTÆT SHAHEN AF PERSIEN, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN POLEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK, HANS MAJESTÆT KONGEN AF RUMÆNIEN, HANS MAJESTÆT SERBERNES, KROATERNES OG SLOVENERNES KONGE, HANS MAJESTÆT KONGEN AF SIAM, HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE, DET SCHWEIZISKE FORBUNDSRAAD, PRÆSIDENTEN FOR DEN CZEKOSLOVAKISKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN TYRKISKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN ØSTLIGE REPUBLIK URUGUAY OG PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN VENEZUELAS FORENEDE STATER,
der anerkender, at alle Magter i Tilfælde af Krig skal være forpligtet til, saavidt det er muligt, at formindske Krigens uundgaaelige Haardhed og mildne Krigsfangernes Vilkaar;
og som ønsker yderligere at udvikle de Grundsætninger, som er kommet til Udtryk i de internationale Haag-Konventioner, i Særdeleshed Konventionen om Regler og Vedtægter for Krig og det denne vedhæftede Reglement;
har besluttet af afslutte en Konvention i dette Øjemed og som deres Befuldmægtigede udnævnt
PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE RIGE
Hans excellence HR. EDMUND RHOMBERG, Dr. juris, Gesandt til Raadighed;
PRÆSIDENTEN FOR AMERIKAS FORENEDE STATER
HR, ELIOT WADSWORTH, fhv. tilforordnet Sekretær for Finansvæsenet, Hans excellence HR. HUGH R. WILSON, Amerikas Forenede Staters overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ØSTRIG
HR. MARC LEITMAIER, Dr. juris, Ministerialraad i det federale Kancelli, Udenrigsdepartementet;
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE
HR. PAUL DEMOLDER, Generallæge, Chef for Sundhedstjenesten i 1. militære Udskrivningskreds,
HR. JOSEPH DE RUELLE, juridisk Raadgiver i Udenrigsministeriet;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BOLIVIA
Hans Excellence HR. ALBERTO CORTADELLAS, Bolivias Ministerresident i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BRASILIENS FORENEDE STATER
Hans Excellence HR. RAOUL DE RIO-BRANCO, Brasiliens overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF STORBRITANNIEN, IRLAND OG DE BRITISKE OVERSØISKE BESIDDELSER, KEJSER AF INDIEN
For Storbritannien og Nord-Irland saavel som for alle Dele af det britiske Rige, der ikke er særskilte Medlemmer af Folkenes Forbund
Hans Excellence Sir HORACE RUMBOLD, Hans Britiske Majestæts Ambassadør i Berlin;
For Canada
Hr. WALTER ALEXANDRE RIDDELL, den canadiske Regerings faste Raadgiver ved Folkenes Forbund;
For Den Australske Forbundsstat
Hans Excellence Hr. CLAUD RUSSELL, Hans Britiske Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
For Ny Zealand: Hans Excellence Hr. CLAUD RUSSELL, Hans Britiske Majetæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
For Den Sydafrikanske Union
Hr. ERIC HENDRIK LOUW, den sydafrikanske Unions Højkommissær i London;
For Den Irske Fristat
Hr. SEAN LESTER, den irske Fristats Repræsentant ved Folkenes Forbund;
For Indien
Hans Excellence Hr. CLAUD RUSSELL, Hans Britiske Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern,
HANS MAJESTÆT BULGARERNES KONGE
Hr. DIMITRI MIKOFF, Bulgariens Charge d'Affaires i Bern, den bulgarske Regerings faste Repræsentant ved Folkenes Forbund;
Hr. STEPHANE N. LAFTCHIFF, Medlem af Bestyrelsesraadet for det bulgarske Røde Kors;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CHILE
Hr. GUILLERMO NOVOA-SEPULVEDA, Oberst, Militærattache ved Chiles Gesandtskab i Berlin,
Hr, DARIO PULGAR-ARRIAGADA, Kaptajn i Sundhedstjenesten;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN KINA
Hr. CHI YUNG HSIAO, Kinas Charge d'Affaires a.i. i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN COLOMBIA
Hans Excellence Hr. FRANCISCO JOSE DE URRUTIA, Colombias overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CUBA
Hans Excellence Hr. CARLOS DE ARMENTROS Y DE CARDENAS, Cubas overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern,
Hr. CARLOS BLANCO Y SANCHEZ, Legationssekretær, tilforordnet Cubas Delegation ved Folkenes Forbund;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND
For Danmark
Hans Excellence Kammerherre HARALD SCAVENIUS, Danmarks overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Schweiz og Nederlandene, fhv. Udenrigsminister,
Hr. GUSTAV M. RASMUSSEN, Danmarks Charge d'Affaires a.i. i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK
Hr. CHARLES ACKERMANN, den dominikanske Republiks Konsul i Genf;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF ÆGYPTEN
Hr. MOHAMMED ABDEL MONEIM RIAD, »Avocat au Contentieux de l'Etat«, Professor i international Ret ved Militærskolen i Kairo.
Hr. HENRI WASSIF SIMAIKA, Attache ved Ægyptens Gesandtskab i Rom;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN
Hans Excellence MARQUIS'EN AF TORREHERMOSA, Spaniens overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ESTLAND
Hr. HANS LEESMENT, Dr. med., Præsident for det estniske Røde Kors;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN FINLAND
Hr. A.E. MARTOLA, Oberstløjtnant, Militærattache ved Finlands Gesandtskab i Paris;
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK
Hans Excellence Hr. HENRI CHASSAIN DE MARCILLY, Frankrigs Ambassadør i Bern;
Hr. JEAN DU SAULT, Frankrigs Ambassaderaad i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK
Hr. RAPHAEL RAPHAEL, Grækenlands Charge d'Affaires a.i. i Bern,
Hr. SOPHOCLE VENIZELOS, Oberstløjtnant, Militærattache ved Grækenlands Gesandtskab i Paris;
HANS HØJHED GUVERNØREN AF UNGARN
Hans Excellence Hr. PAUL DE HEVESY, Ministerresident, den ungarnske Regerings faste Delegerede ved Folkenes Forbund;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF ITALIEN
Hr. GIOVANNI CIRAOLO, Senator;
HANS MAJESTÆT KEJSEREN AF JAPAN
Hans Excellence Hr. ISABURO YOSHIDA, Japans overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern,
Hr. SADAMU SHIMOMURA, Oberstløjtnant,
Hr. SEIZO MIURA, Kaptajn, Marineattache ved Japans Ambassade i Paris;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN LETLAND
Hans Excellence Hr. CHARLES DUZMANS, Letlands overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos H.M. Serbernes, Kroaternes og Slovenernes Konge, fast Delegeret ved Folkenes Forbund,
Hans Excellence Hr. OSKAR VOIT, Letlands overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Schweiz, Tyskland, Ungarn og Nederlandene;
HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBURG
Hr. CHARLES VERMAIRE, Storhertugdømmets Konsul i Genf;
PRÆSIDENTEN FOR MEXIKOS FORENEDE STATER
Hans Excellence Hr. FRANCISCO CASTILLO NAJERA, Generallæge, Mexikos overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bryssel;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN NICARAGUA
Hr. ANTOINE SOTTILE, Dr. juris, Nicaraguas faste Delegerede ved Folkenes Forbund;
HANS MAJESTÆT NORGES KONGE
Hans Excellence Hr. JOHANNES IRGENS, Norges overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern, Rom og Athen,
Hr. JENS CHRISTIAN MEINICH, Kaptajn af Fodfolket, Generalsekretær ved det norske Røde Kors;
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE
Hans Exellence Hr. WILLEM ISAAC DOUDE VAN TROOSTWIJK, Nederlandenes overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern,
Hr. JOHAN CARL DIEHL, Generalmajor, Generalinspektør for Hærens Sundhedsvæsen, Vicepræsident for det nederlandske Røde Kors,
Hr. JACOB HARBERTS, Kaptajn af Generalstaben, Lærer ved Krigshøjskolen;
HANS KEJSERLIGE MAJESTÆT SHAHEN AF PERSIEN
Hans Excellence Hr. ANOUCHIREVAN KHAN SEPAHBODI, Persiens overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN POLEN
Hr. JOSEPH GABRIEL PRACKI, Stabslæge,
Hr. W. JERZY BABECKI, Oberstløjtnant;
PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK
Hans Excellence Hr. VASCO DE QUEVEDO, Portugals overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern,
Hr. FRANCISCO DE CALHEIROS E MENEZES, 1. Legationssekretær;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF RUMÆNIEN
Hans Excellence Hr. MICHEL B. BOERESCO, Rumæniens overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
Hr. EUGENE VERTEJANO, Oberst, Officer af Generalstaben;
HANS MAJESTÆT SERBERNES, KROATERNES OG SLOVENERNES KONGE
Hans Excellence Hr. ILIJA CHOUMENKOVITCH, det serbiske, kroatiske og slovenske Kongeriges overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern, fast Delegeret ved Folkenes Forbund.
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SIAM
Hans Højhed Prins VARNVAIDYA, Siams overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i London;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE
Hans Excellence Hr. KARL IVAN WESTMAN, Sveriges overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
DET SCHWEIZISKE FORBUNDSRAAD
Hr. PAUL DINICHERT, overordentlig Gesandt, Chef for det federale politiske Departements Afdeling for udenrigske Anliggender,
Hr. CARL HAUSER, Oberst af Sundhedstropperne, Overlæge i Hæren,
Hr. ANTON ZUBLIN, Oberst af Fodfolket til Raadighed, Advokat,
Hr. ROGER DE LA HARPE, Oberstløjtnant af Sundhedstropperne, Læge,
Hr. DIETRICH SCHINDLER, Major i det militære Retsvæsen, Professor i international Ret ved Universitetet i Zurich;
PRÆSIDENTEN FOR DEN CHEKOSLOVAKISKE REPUBLIK
Hans Excellence Hr. ZDENEK FIERLINGER, Czekoslovakiets overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR DEN TYRKISKE REPUBLIK
Hans Excellence HASSAN BEY, Vicepræsident for Tyrkiets Nationalforsamling, Vicepræsident for den tyrkiske Røde Halvmaane,
Hans Excellence NUSRET BEY, Præsident for Republikens Statsraad,
Professor AKIL MOUKHTAR, Dr. med.,
Dr. ABDULKADIR BEY, Oberstløjtnant, Militærlæge, Professor ved
»l'Application« og ved Hospitalet i Gulhane.
PRÆSIDENTEN FOR DEN ØSTLIGE REPUBLIK URUGUAY
Hans Excellence Hr. ALFREDO DE CASTRO, Uruguys overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN VENEZUELAS FORENEDE STATER
Hans Excellence Hr. CARACCIOLO PARRA-PEREZ, Venezuelas overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Rom,
Hr. IVAN MANUEL HURTADO-MACHADO, Venezuelas Charge d'Affaires a.i. i Bern;
Hvilke, efter at have meddelt hverandre deres Fuldmagter, som befandtes i god og rigtig Form, er kommet overens om følgende
Afsnit I.
Almindelige Bestemmelser