DK
Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Genf den 27. juli 1929 vedtagne Konvention om Forbedring af saaredes og syges Vilkaar ved Hære i Krig. (* 1)
Table of Provisions (55)
Statutory Text (55 Articles)
Artikel 1.
Militære og andre till Hærene officielt knyttede Personer, der saares eller bliver syge, skal under alle Forhold respekteres og beskyttes. De skal, uden Hensyn til deres Nationalitet, behandles humant og plejes af den krigsførende Part, der faar dem i sin Magt.
Dog skal den krigsførende Part, der ser sig nødsaget til at efterlade saarede eller syge til sin Modstander, tillige, saa vidt de militære Krav tillader, efterlade en Del af Sit Sanitetspersonel og Sanitetsmateriel for at bidrage til deres Pleje.
Artikel 2.
Under Hensyntagen til den Pleje, der skal ydes dem ifølge den foregaaende Artikel, er en Hærs saarede og syge, der er faldet i den anden krigsførende Parts Hænder, Krigsfanger, og Folkerettens almindelige Regler om saadanne er anvendelige overfor dem.
Det skal dog staa de krigsførende Parter frit for til Gunst for saarede og syge Fanger - udover de eksisterende Forpligtelser -at fastsætte saadanne Bestemmelser, som de maatte finde formaalstjenlige.
KAPITEL III.
Om Personellet.
KAPITEL II.
Om de sanitære Formationer og Etablissementer.
KAPITEL IV.
Om Bygninger og Materiel.
KAPITEL I.
Om saarede og syge.
KAPITEL VIII.
Om Undertrykkelse af Misbrug og Overtrædelser.
KAPITEL VII.
Om Konventionens Anvendelse og Gennemførelse
KAPITEL VI.
Om Kendemærket.
Artike1 19.
Som et Høflighedsbevis mod Schweiz er det heraldiske Mærke: det røde Kors paa hvid Bund, dannet ved Ombytning af Edsforbundets Farver, opretholdt som Emblem og Kendemærke ved Hærenes Sundhedstjeneste.
Det er dog tilladt de Lande, der allerede anvender den røde Halvmaane eller den røde Løve og Sol paa hvid Bund som Kendemærke i Stedet for det røde Kors, fremdeles at anvende disse Emblemer i Overensstemmelse med nærværende Konventions Hensigt.
KAPITEL V.
Om Sanitetstransporter.
Artikel 3.
Efter enhver Kamp skal den, der er Herre over Valpladsen, træffe Foranstaltninger til at opsøge de saarede og døde og til at beskytte dem mod Udplyndring og slet Behandling.Saa ofte Som Forholdene tillader det, skal der sluttes Overenskomst om lokal, Vaabenhvile eller standsning af Skydningen, for at man kan føre de saarede, der befinder sig mellem Linierne, bort.
Artikel 4.
De krigsførende skal gensidig og snarest mulig holde hinanden underrettet om Navnene paa opsamlede eller fundne saarede, syge og døde saavel som om alt, der kan tjene til at identificere dem.
De skal udfærdige og fremsende Dødsattester.
De skal ligeledes samle og tilsende hinanden alle Genstande til personlig Brug, fundet paa Valpladsen eller paa de døde, og da navnlig den ene Halvdel af de dødes Identitetsmærke, idet Mærkets anden Halvdel skal forblive fastbundet paa Liget.
De skal overvaage, at der forud for Begravelse eller Ligbrænding af de døde bliver foretaget et indgaaende og om muligt lægelig Ligsyn for at konstatere Døden, fastslaa Identiteten og for at kunne aflægge Rapport derom.
De skal desuden Overvaage, at de døde bliver begravet paa sømmelig Maade, at deres Grave bliver respekteret, og at Gravene altid er til at genfinde.
I denne Hensigt skal de fra Fjendtlighedernes Begyndelse officielt organisere een Forvaltning af Gravene for at muligøre eventuelle Opgravninger og sikre Identificeringen af Ligene, hvor Grave saa end efterhaanden maatte befinde sig.
Ved Afslutning af Fjendtlighederne udveksler de Lister over Gravene og over de døde, der er begravet paa deres Kirkegaarde eller andetsteds.
Artikel 5.
De militære Myndigheder kan rette Opfordring til de paa stedet bosiddende om af Menneskekærlighed under Myndighedernes Kontrol at optage og pleje saarede eller syge af Hærene, idet der tilstaas Personer, som efterkommer Opfordringen, særlig Beskyttelse og visse Lettelser.
Artikel 6.
De bevægelige Sanitetsformationer, d. v. s. de, der er bestemt til at følge Hærene i Felten, og de faste Etablissementer ved Sundhedstjenesten skal respekteres og beskyttes af de krigsførende Parter.
Artikel 7.
Den Beskyttelse, der tilkommer sanitære Formationer og Etablissementer, ophører, naar man benytter sig af dem til Udførelse af Foretagender til Skade for Fjenden.
Artikel 8.
Det kan ikke betragtes som berettiget Grund til at berøve sanitære Formationer eller Etablissementer den Beskyttelse, der er tilsikret dem ved Artikel 6
1) at Formationens eller Etablissementets Personel er bevæbnet, og at det gør Brug af sine Vaaben til eget eller til de saaredes og syges Forsvar;
2) at Formationen eller Etablissementet, naar bevæbnede Sygepassere ikke findes, beskyttes af en Vagt eller af Poster;
3) at der ved Formationen eller Etablissementet findes Haandvaaben og Ammunition, der er inddraget fra de saarede og syge og endnu ikke afleveret til rette vedkommende Myndighed;
4) at der ved Formationen eller Etablissementet findes Veterinærpersonel og Veterinærmateriel, uden at dette udgør en integrerende Del deraf.
Artikel 9.
Det Personel, der udelukkende er bestemt til de saaredes og syges Opsamling, Transport og Pleje samt til Forvaltning af de sanitære Formationer og Etablissementer, saavel som de til Hærene knyttede Gejstlige, skal under alle Forhold respekteres og beskyttes. Hvis de falder i Fjendens Hænder, skal de ikke behandles som Krigsfanger.
Militærpersoner, som er særlig uddannet til i paakommende Tilfælde at anvendes som Hjælpesygepassere eller Hjælpesygebærere ved Opsamling, Transport og Pleje af de saarede og syge og som er forsynet med et Identitetsbevis, skal, hvis de tages til Fange under Udførelse af saadant Arbejde, behandles efter samme Regler som det faste Sanitetspersonel.
Artikel 10.
Med det i Artikel 9, 1ste Stykke omhandlede Personel ligestilles Personel ved frivillige Hjælpeforeninger, der er behørig anerkendt og autoriseret af deres Regering, og som anvendes til samme Arbejde som det i nævnte Stykke omhandlede Personel, paa Betingelse af, at disse Foreningers Personel underordnes de militære Love og Reglementer.
De høje kontraherende Parter skal enten allerede i Fredstid eller ved Fjendtlighedernes Begyndelse eller under deres Forløb, i hvert Fald inden de paagældende Foreninger træder i Virksomhed -meddele hverandre Navnene paa de Foreninger, som de har bemyndiget til, under deres Ansvar, at yde Bistand ved den organiserede Sanitetstjeneste i deres Hære.
Artikel 11.
En anerkendt Forening i et neutralt Land kan ikke yde en krigsførende Magt Bistand med sit Sanitetspersonel og sine Sanitetsindretninger uden forud indhentet Samtykke af sin egen Regering og Bemyndigelse af selve den krigsførende Magt.
Den krigsførende Magt, som har modtaget Hjælpen, er forpligtet til, inden den gør nogensomhelst Brug af denne, at give Fjenden Meddelelse herom.
Artikel 12.
De i Artiklerne 9, 10 og 11 omhandlede Personer maa ikke tilbageholdes, naar de falder i Modpartens Hænder.
Medmindre Overenskomst om det modsatte er truffet, skal de sendes tilbage til den krigsførende Magt, som de hører til, saafremt der er een Vej fri, ad hvilken de kan vende tilbage, og de militære Krav tillader det.
Medens de afventer at kunne vende tilbage, skal de fortsætte deres Virksomhed under Modpartens Ledelse. De skal fortrinsvis tage sig af de saarede og syge fra den krigsførende Magt, til hvilken de hører.
Ved deres Afgang skal de medføre de Brugsgenstande, Instrumenter, Vaaben Og Transportmidler, der tilhører dem.
Artikel 13.
De krigsføreende Magter skal sikre det i Artiklerne 9, 10 og 11 omhandlede Personel i den Tid, det er i deres Magt, samme Underhold, Indkvartering, Ydelser og Lønning, som tilkommer tilsvarende Personel i deres egen Hær.
Ved Fjendtlighedernes Begyndelse skal de blive enige om, hvorledes deres Sanitetspersonels Grader svarer til hinanden.
Artikel 14.
De bevægelige Sanitetsformationer, hvilke de saa end er, skal, hvis de falder i Modpartens Hænder, bevare deres Materiel, deres Transportmidler og deres førende Personel.
Dog skal rette vedkommende militære Myndighed være berettiget til at benytte det til Pleje af saarede og syge. Tilbagegivelse skal finde Sted under samme Betingelser som fastsat for det sanitære Personel og saa vidt muligt til samme Tid.
Artikel 15.
Hærens faste sanitetsetablissementers Bygninger og Materiel forbliver undergivet Krigens Love, men de kan ikke anvendes til andet end deres Formaal, saalænge de er nødvendige for de saarede og syge.
Dog kan Førerne for de opererende Tropper, hvis militære Krav gør det paatrængende nødvendigt, disponere over dem efter først paa anden Maade at have draget Omsorg for de saarede og syge, som behandles der.
Artikel 16.
Bygninger tilhørende de Hjælpeforeninger, der nyder Fordel af Konventionen, skal betragtes som Privatejendom. Ligeledes skal disse Foreningers Materiel, hvor det end befinder sig,betragtes som Privatejendom. Den Rekvisitionsret, der ifølge Krigens Love og Sædvaner tilkommer de krigsførende, maa kun udøves, naar paatrængende Nødvendighed kræver det, og der først er draget Omsorg for de saarede og syge.
Artikel 17.
Køretøjer, der er indrettet til Borttransport af saarede og syge, skal, hvadenten de kører alene eller under Beskyttelse, behandles som de bevægelige Sanitetsformationer, dog under Iagttagelse af følgende særlige Bestemmelser
Den krigsførende Part, der bemægtiger sig Sanitetstransport- Køretøjer, der er alene eller under Beskyttelse, kan, hvis de militære Forhold kræver det, standse dem og opløse Transporten, mod at den i hvert enkelt Tilfælde selv tager sig af de saarede og syge, som findes ved den. Den krigsføreende Part maa kun drage Nytte af Køretøjerne indenfor det Omraade, hvor de er blevet standset, og udelukkende til sanitære Formaal. Køretøjerne skal, naar de har løst deres lokale Opgave, gives tilbage under de Betingelser, der er fastsat i Artikel 14.
Det militære Personel, der fører Transporten og som i saa Henseende er forsynet med en formel Ordre, skal tilbagesendes under de Betingelser, der er fastsat i Artikel 12 for Sanitetspersonel, dog under Samme Forbehold som nævnt i Artikel 18, sidste Stykke.
Alle Transportmidler, der er indrettet særlig til Borttransport af saarede og syge, saavel som det Sundhedstjenesten tilhørende Hjælpemateriel til disse Transportmidler skal tilbagegives efter Bestemmelserne i Kapitel IV.
Andre militære Transportmidler end de til Sundhedstjensten høreende kan tilligemed deres Forspand gøres til Bytte.
Det civile Personel og alle Transportmidler, der tilvejebringes ved Rekvisition, er undergivet Folkerettens almindelige Regler.
Artikel 18.
Luftfartøjer, der anvendes som sanitære Transportmidler, skal nyde godt af den i Konventionen foreskrevne Beskyttelse, sålænge de udelukkende er forbeholdt Borttransport af saarede og syg samt Transport af Sanitetspersonel og Sanitetsmateriel.
De skal være malet hvide og paa iøjnefaldende Maade bære det Kendemærke, der er fastsat i Artikel 19, paa deres underste og øverste Flader ved Siden af de nationale Farver.
Uden særskilt og udtrykkelig tilladelse er Flyvning over Ildlinien og Omraadet foran de sanitære Hovedsorteringssteder, ligesom i al Almindelighed over alt fjendtligt eller af Fjenden besat omraade forbudt.
De sanitære Luftfartøjer skal efterkomme alle Opfordringer til at lande.
I Tilfælde af Landing, saaledes paatvungeet eller som tilfældigt finder Sted paa fjendtligt eller af Fjenden besat Omraade, skal de saarede og syge saavel sanitetspersonellet og Sanitetsmateriellet, heri medregnet Luftfartøjet, vedblivende nyde godt af nærværende Konventions Bestemmelser.
Flyveren, Medhjælperne og Radiotelegrafisterne, der tages til Fange, skal sendes tilbage paa Betingelse af, at de indtil Fjendtlighedernes Afslutning kun anvendes i Sanitetstjenesten.
Artikel 20.
Emblemet skal med rette vedkommende miltære Myndigheds Tilladelse anbringes paa Flag og Armbind saavel som paa alt til Sanitetstjenesten hørende Materiel.
Artikel 21.
Det Personel, der nyder Beskyttelse i Kraft af Artiklerne 9, 1 ste Stykke, 10 og 11, skal om venstre Arm bære et med Kendemærket forsynet Armbind, der er stemplet og udleveret af en militær Myndighed.
Det Personel, der omhandles i Artikel 9, 1ste og 2det Stykke, skal være forsynet med et Identitetsbevis, der enten skal bestaa i een Angivelse i Soldaterbogen eller af et særskilt Dokument.
Det i Artiklerne 10 og 11 omhandlede Personel, som ikke har militær Uniform, skal af rette vedkommende militære Myndighed forsynes med et Identitetsbevis med Fotografi, som bevidner, at de er knyttet til Sanitetstjenesten.
Identitetsbeviserne bør være ensartede og af samme Form indenfor den enkelte Hær.
Sanitetspersonellet maa i intet Tilfælde berøves Kendetegn eller Identitetsbeviser, der er særegne for dette Personale.
I Tilfælde af at de mistes, har nævnte Personale Ret til at erholde Genparter deraf.
Artikel 22.
Konventionens Kendingsflag maa kun hejses ved de sanitetsformationer og sanitetsetablissementer, som Konventionen kræver respekteret, og kun med den militære Myndigheds samtykke. Ved de faste Etablissementer skal der og ved de bevægelige Formationer kan der Samtidig hejses den krigsførende Parts Nationalflag, under hvilken Formationen eller Etablissementet hører.
Sanitetsformationer, der et faldet i Fjendens Hænder, maa dog, saalænge de befinder sig i denne situation, kun hejse Konventionens Flag.
De krigsførende Parter skal, saavidt de militære Krav tillader det, tage de nødvendige Forholdsregler for at gøre Kendemærker, der angiver sanitetsformationer og Sanitetsetablissementer, klart synlige for Fjendens styrker paa Jorden, i Luften og paa Vandet for derved at fjerne Muligheden for ethvert angreb.
Artikel 23.
De neutrale Landes Sanitetsformationer, som under de i Artikel 11 anførte Betingelser har faaet Bemyndigelse til at yde deres Tjeneste, skal sammen med Konventionens Flag hejse den krigsførende Parts Nationalflag, hvorunder de hører.
De har Ret til, saalænge de yder en krigsførende Part deres Tjeneste, ligeledes at hejse deres eget Nationalflag.
Bestemmelserne i foregaaende Artikels 2det stykke gælder dog ogsaa for dem.
Artikel 24.
Emblemet: det røde Kors paa hvid Bund og ordene »Røde Kors« eller »Genferkors« maa, saavel i Fred som i Krig, kun anvendes til at beskytte eller betegne de sanitetsformationer og sanitetsetablissementer samt det Personel og Materiel, der er beskyttet ved Konventionen.
Det samme gælder de i Artikel 19, 2. stykke omhandlede Emblemer for de Lande, som anvender dem.
De i Artikel 16 omhandlede frivillige Hjælpeforeninger kan imidlertid i Fredstid anvende Kendemærket til deres humanitære Virksomhed overensstemmende med deres Landes Love.
Som en Undtagelse og med udtrykkelig Tilladelse fra en af de nationale Foreninger af Røde Kors (Røde Halvmaane, Røde Løve og Sol) vil Konventionens Emblem i Fredstid kunne anvendes for at angive Beliggenheden af Hjælpeposter, der udelukkeende har til opgave at give gratis Hjælp til saarede og syge.
Artikel 25.
Nærværende Konventions Bestemmelser skal i alle Forhold respekteres af de høje kontraherende Parter.
Saafremt en af de krigsførende ikke skulde have tiltraadt Konventionen, forbliver dennes Bestemmelser ikke desto mindre bindende mellem alle de krigsførende, der har tiltraadt den.
Artikel 26.
De krigsførende Hæres Øverstkommanderende vil med Hensyn til Enkelthederne i Gennemførelsen af de foregaaende Artikler saavel som med Hensyn til uforudsete Tilfælde have at træffe Bestemmelse i overensstemmelse med de Instruktioner, de hver især modtager fra deres Regering, og med nærværende Konventions almindelige Grundsætninger.
Artikel 27.
De høje kontraherende Parter skal træffe de fornødne Foranstaltninger til at instruere Tropperne, og særlig det beskyttede Personel, om nærværende Konventions Bestemmelser og til at bringe disse til Befolkningernes Kundskab.
Artikel 28.
De høje kontraherende Parters Regeringer, hvis Landes Lovgivning ikke allerede nu maatte være tilstrækkelig, skal træffe de fornødne Forholdsregler eller stille Forslag om saadanne til deres lovgivende Forsamlinger for til enhver Tid at forhindre
a) Anvendelse af Emblemet eller Betegnelsen »Røde Kors« eller »Genferkors« saavel som alle Tegn og alle Benævnelser, der er Efterligninger af disse, af andre Privatpersoner eller selskaber end dem, der er berettiget dertil i kraft af nærværende Konvention, hvad enten saadan Anvendelse finder sted i Handelsøjemed eller i et hvilketsomhelst andet Øjemed;
b) paa Grund af at man som et Høflighedsbevis mod Schweiz har antaget Edsforbundets omvendte Farver, Anvendelse af det schweiziske Edsforbunds Vaabenskjold eller Efterligninger af dette af Privatpersoner eller selskaber, være sig som Fabriks- eller Handelsmærke eller som Dele af saadanne Mærker, eller i Øjemed stridende mod Handelsmoral, eller under Forhold, der er egnet til at saare sehweiziske Nationalfølelser.
Det under a) omhandlede Forbud mod Anvendelse af Tegn eller Benævnelser, der er Efterligninger af Emblemeet eller Benævnelsen »Røde Kors« eller »Genferkors«, saavel som det under b) nævnte Forbud mod Anvendelse af det schweiziske Edsforbunds Vaabenskjold eller Efterligninger heraf skal træde i Kraft fra det ved hver enkelt Magts Lovgivining fastsatte Tidspunkt og senest 5 Aar efter nærværende Konventions Ikrafttræden. Fra Konventionens Ikrafttræden at regne skal det ikke være lovligt at antage et Fabriks- eller Handelsmærke, der er stridende mod disse Forbud.
Artikel 29.
De høje kontraherende Parters Regeringer skal ligeledes, hvis deres Landes straffelove ikke maatte være tilstrækkelig, træffe fornødne Forholdsregler eller stille Forslag om saadanne til deres lovgivende Forsamlinger for i Krigstid at undertrykke alle Handlinger, der er i Modstrid med Bestemmelserne i nærværende Konvention.
Ved det schweziske Forbundsraads Mellemkomst skal ovennævnte Regeringer, senest 5 Aar efter Ratifikationen af nærværende Konvention, give hverandre Meddelelse om de Forholdsregler, de i saa Henseende har truffet.
Artikel 30.
Paa Forlangende af en krigsførende Magt skal der iværksættes een retslig Undersøgelse efter een Fremgangsmaade, der fastsættes mellem de interesserede Parter, angaaende enhver paastaaet Krænkelse af Konventionen; saafremt en Krænkelse konstateres, skal de krigsførende Parter saa hurtigt som overhovedet muligt gøre Ende derpaa og undertrykke den.
Slutningsbestemmelser
Artikel 31.
Nærværende Konvention, som skal bære denne Dags Dato, vil indtil den 1. Februar 1936 kunne underskrives i de Landes Navn, der har været repræsenteret paa Konferencen, som aabnedes i Genf den 1. Juli 1929, saavel som af de Lande, der ikke har været repræsenteret paa denne Konference, men som er Deltagere i Genferkonventionerne af 1864 eller 1906.
Artikel 32.
Nærværende Konvention skal ratificeres saa snart som muligt.
Ratifikationerne skal deponeres i Bern.
Om hvert Ratifikationsdokuments Deponering optages der een Protokol, hvoraf en bekræftet Genpart af det schweiziske Forbundsraad skal tilstilles enhver af de Landes Regeringer, der har underskrevet Konventionen eller meddelt, at de tiltræder den.
Artikel 33.
Nærværende Konvention træder i Kraft 6 Maaneder efter, at mindst to Ratifikationsdokumenter er blevet deponeret.
Derefter træder den for enhver af de høje kontraherende Parter i Kraft 6 Maaneder efter, at samme har deponeret sit Ratifikationsdokument.
Artikel 34.
Nærværende Konvention skal i Forholdet mellem de høje kontraherende Parter træde i stedet for Konventionerne af 22. August 1864 og 6. Juli 19o6.
Artikel 35.
Fra det Tidspunkt, nærværende Konvention sættes i Kraft, kan den tiltrædes af ethvert Land, i hvis Navn den ikke allerede er underskrevet.
Artikel 36.
Tiltrædelserne skal skriftligt meddeles det schweiziske Forbundsraad og gælder fra 6 Maaneder efter den Dato, under hvilken de er modtaget af Forbundsraadet.
Det schweiziske Forbundsraad skal bekendtgøre Tiltrædelserne for alle de Landes Regeringer, der har underskrevet Konventionen eller meddelt, at de tiltræder den.
Artikel 37.
Krigstilstand medfører, at Ratifikationer, der er deponeret, eller Tiltrædelser, der er meddelt af de krigsførende Magter før eller efter Fjendtlighedernes Begyndelse, straks faar Virkning. Det schweiziske Forbundsraad skal paa hurtigste Maade give Meddelelse om de Ratifikationer eller Tiltrædelser, der er modtaget fra Magter, som befinder sig i Krigstilstand.
Artikel 38
Enhver af de høje kontaherende Parter har Ret til at opsige nærværende Konvention. Opsigelser faar først Virkning eet Aar efter, at den skriftligt er meddelt det schweiziske Forbundsraad. Dette skal give Underretning om Meddelelsen til alle de høje kontraherende Parters Regeringer.
Opsigelsen gælder kun for den høje kontraherende Part, der har meddelt den.
Opsigelsen faar derhos ikke Virkning under en Krig, i hvilken den opsigende Magt er Deltager. I saa Fald vedbliver nærværende Konvention at være gældende ud over Et-Aarsfristen indtil Fredsslutningen
Artikel 39.
En behørig bekræftet Genpart af nærværende Konvention skal ved det schweiziske Forbundsraads Foranstaltniug deponeres i Folkenes Forbunds Arkiv. Ligeledes skal Ratifikationer, Tiltrædelser og opsigelser, som meddeles det schweziske Forbundsraad, af dette bringes til Folkenes Forbunds Kundskab.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har nedennævnte Befuldmægtigede underskrevet nærværende Konvention.
UDFÆRDIGET i Genf den syvogtyvende Juli nitten hundrede og niogtyve i eet enkelt Eksemplar, som skal forblive deponeret i det schweisiske Forbunds Arkiv, og hvoraf bekræftede Genparter vil blive overgivet alle de Landes Regeringer, der har været indbudt til Konferencen.
For AUSTRALIEN
Jeg erklærer, at den Underskrift, som jeg forsyner denne Konvention
med for AUSTRALIEN, gives med det Forbehold, at Den Australske
Forbundsstats Regering vil fortolke Artikel 28 i Konvention saaledes,
at der ved de i denne Artikel omhandlede lovmæssige Foranstaltninger
kan fastsættes, at Privatpersoner, Foreninger, Firmaer eller
Aktieselskaber, som, før nærværende Konvention træder i Kraft, har
benyttet den schweiziske Forbundsstats Vaaben eller Tegn, der er en
Efterligning af nævnte Vaaben, i ethvert lovligt Øjemed, vedblivende
kan benytte dette Vaaben eller Tegn i samme Øjemed.
CLAUD RUSSELL
For NY ZEALAND
Jeg erklærer, at den Underskrift, som jeg forsyner denne Konvention
med for NY ZEALAND, gives med det Forbehold, at Ny Zealands Regering
vil fortolke Artikel 28 i Konvention saaledes, at der ved de i denne
Artikel omhandlede lovmæssige Foranstaltninger kan fastsættes, at
Privatpersoner, Foreninger, Firmaer eller Aktieselskaber, som, før
nærværende Konvention træder i Kraft, har benyttet den schweiziske
Forbundsstats Vaaben eller Tegn, der er en Efterligning af nævnte
Vaaben, i ethvert lovligt Øjemed, vedblivende kan benytte dette
Vaaben eller Tegn i samme Øjemed.
CLAUD RUSSELL
For SYDAFRIKA
For DEN IRSKE FRISTAT
Jeg erklærer, at den Underskrift, som jeg forsyner denne Konvention
med for DEN IRSKE FRISTAT, gives med det Forbehold, at den vil
fortolke Artikel 28 i Konvention saaledes, at der ved de i denne
Artikel omhandlede lovmæssige Foranstaltninger kan fastsættes, at
Privatpersoner, Foreninger, Firmaer eller Aktieselskaber, som, før
nærværende Konvention træder i Kraft, har benyttet den schweiziske
Forbundsstats Vaaben eller Tegn, der er en Efterligning af nævnte
Vaaben, i ethvert lovligt Øjemed, vedblivende kan benytte dette
Vaaben eller Tegn i samme Øjemed.
SEAN LESTER
EDMUND RHOMBERG For TYSKLAND
For AMERIKAS FORENEDE STATER
ELIOT WADSWORTH
HUGH R. WILSON
LEITMAIER For ØSTRIG DR DEMOLDER For BELGIEN J. DE RUELLE A. CORTADELLAS For BOLIVIA RAUL DO RIO-BRANCO For BRASILIEN
For STORBRITANNIEN
OG NORD-IRLAND
såvel som for alle Dele af det britiske Rige, der ikke er særskilte Medlemmer af Folkenes Forbund.
Jeg erklærer, at den Underskrift, som jeg forsyner denne Konvention med for STORBRITANNIEN og NORD-IRLAND saavel som for ALLE DELE af DET BRITISKE RIGE, DER IKKE ER SÆRSKILTE MEDLEMMER AF FOLKENES FORBUND, gives med det Forbehold, at Hans Britiske Majestæt vil fortolke Artikel 28 i Konventionen saaledes, at der ved de i denne Artikel omhandlede lovmæssige Foranstaltninger kan fastsættes, at Privatpersoner,Foreninger, Firmaer eller Aktieselskaber, som,før nærværende Konvention træder i Kraft, har benyttet den schweiziske Forbundsstats Vaaben eller Tegn, der er en Efterligning af nævnte Vaaben, i ethvert lovligt Øjemed, vedblivende kan benytte dette Vaaben eller Tegn i samme Øjemed.
HORACE RUMBOLD
For CANADA
Jeg erklærer, at den Underskrift, som jeg forsyner denne Konvention med, for CANADA, gives med det Forbehold, at Canadas Regering vil fortolke Artikel 28 i Konventionen således, at der ved de i denne Artikel omhandlede lovmæssige Foranstaltninger kan fastsættes, at Privatpersoner, Foreninger, Firmaer eller Aktieselskaber, som, før nærværende Konvention træder i Kraft, har benyttet den schweiziske Forbundsstats Vaaben eller Tegn, der er en Efterligning af nævnte Vaaben, i ethvert lovligt Øjemed, vedblivende kan benytte dette Vaaben eller Tegn i samme Øjemed.
W.A.RIDDELL
For INDIEN
Jeg erklærer, at den Underskrift, som jeg forsyner denne Konvention med for INDIENs Regering gives med det Forbehold, at Indiens Regering vil fortolke Artikel 28 i Konventionen saaledes, at der ved de i denne Artikel omhandlede lovmæssige Foranstaltninger kan fastsættes, at Privatpersoner, Foreninger, Firma er eller Aktieselskaber, som, før nærværende Konvention træder i Kraft, har benyttet den schweiziske Forbundsstats Vaaben eller Tegn, der er en Efterligning af nævnte Vaaben, i ethvert lovligt Øjemed, vedblivende kan benytte dette Vaaben eller Tegn i samme Øjemed.
CLAUD RUSSELL
D. MIKOFF For BULGARIEN STEPHAN N. LAFTCHIEFF GMO NOVOA For CHILE D. PULGAR C. Y. HSIAO For KINA FRANCISCO JOSE URRUTIA For COLOMBIA CARLOS DE ARMENTEROS For CUBA CARLOS BLANCO HARALD SCAVENIUS For DANMARK GUSTAV RASMUSSEN For DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK CH. ACKERMANN MOHAMED ABDEL MONEIM RIAD For ÆGYPTEN
H. W. M. SIMAIKA
For SPANIEN
Ad Referendun
MAURICIO LOPEZ ROBERTS Y TERRY, MARQUES DE LA TORREHERMOSA
DR LEESMENT For ESTLAND
A. E. MARTOLA For FINLAND
H. DE MARCILLY For FRANKRIG
J. DU SAULT
R. RAPHAEL For GRÆKENLAND
S. VENIZELOS
PAUL DE HEVESY For UNGARN
GIOVANNI CIRAOLO For ITALIEN
For JAPAN
Idet JAPAN i Princippet tiltræder Bestemmelserne i Artikel 28,tages der Forbehold med Hensyn til Datoen for Ikrafttrædelsen af det i nævnte Artikel under b) fastsatte Forbud.
Japan forstaar Forbudet saaledes, at dette ikke omfatter Vaabenskjold og Tegn, som er i Brug eller indregistreret før Forbudets Ikrafttræden.
Japans Delegerede underskriver nærværende Konvention med nævnte Forbehold.
ISABURO YOSHIDA
S. SHIUMOMURA
S. MIURA
CHARLES DUZMANS For LETLAND DR OSKAR VOIT CH. G. VERMAIRE For LUXEMBOURG FR. CASTILLO NAJERA For MEXICO A. SOTTILE For NICARAGUA J. IRGENS For NORGE JENS MEINICH W. DOUDE VAN TROOSTWIJK For NEDERLANDENE DR DIEHL J. HARBERTS ANOUCHIREVAN SEPAHBODI For PERSIEN JOZEF G. PRACKI For POLEN W. JERZY BABECKI VASCO DE QUEVEDO For PORTUGAL F. DE CALHEIROS E MENEZES M. B. BOERESCO For RUMÆNIEN COLONEL E. VERTEJANO For SERBERNES, KROATERNES OG SLOVENERNES KONGERIGE I. CHOUMENKOVITCH VAENVAIDYA For SIAM K. I. WESTMAN For SVERIGE PAUL DINICHERT For SCHWEIZ HAUSER ZUBLIN SCHINDLER DE LA HARPE ZD. FIERLINGER For CZEKOSLOVAKIET HASSAN For TYRKIET DR ABDULKADIR M. NUSRET DR AKIL MOUKHTAR ALFREDO DE CASTRO For URUGUAY C. PARRA-PEREZ For VENEZUELA
I. M. HURTADO-MACHADO
Danmarks Ratifikationsdokument deponeredes i Bern den 8. August 1932. Endvidere har følgende Lande deponeret deres Ratifikationsdokumenter: Spanien (den 6. August 1930), Schweiz (den 19. December 1930), Italien (den 24. Marts 1931), Jugoslavien (den 20. Maj 1931), Portugal (den 8. Juni 1931), Storbritannien og Nordirland, Den Australske Forbundsstat, Ny Zealand, den Sydafrikanske Union, Indien (den 23 Juni 1931), Norge (den 24. Juni 1931), Sverige (den 3. Juli 1931), Letland (den 14. Oktober 1931), Rumænien (den 24. Oktober 1931), Amerikas Forenede Stater (den 4. Februar 1932), Brasilien (den 23. Marts 1932), Belgien (den 12. Maj 1932), Polen (den 29. Juni 1932), Mexicos Forenede Stater (den 1. August 1932), Nederlandene (den 5. Oktober 1932).
Konventionen er desuden den 25. August 1931 under Afgivelse af en Erklæring med Hensyn til Forstaaelsen af dens Art. 9 blevet tiltraadt af de Socialistiske Sovjetrepublikers Union.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at Konventionen træder i Kraft for Danmarks Vedkommende den 8. Februar 1933.
Udenrigsministeriet, den 14. Januar 1933.
P. Munch.
KAPITEL I. Om saarede og syge.
KAPITEL II. Om de sanitære Formationer og Etablissementer.
KAPITEL III. Om Personellet.
KAPITEL IV. Om Bygninger og Materiel.
KAPITEL V. Om Sanitetstransporter.
KAPITEL VI. Om Kendemærket.
KAPITEL VII. Om Konventionens Anvendelse og Gennemførelse
KAPITEL VIII. Om Undertrykkelse af Misbrug og Overtrædelser.
Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Genf den 27. juli 1929 vedtagne Konvention om Forbedring af saaredes og syges Vilkaar ved Hære i Krig. (* 1)
Ved kgl. Resolution af 13. Juni 1932 har Danmark ratificeret den i Genf den 27. Juli 1929 vedtagne konvention om Forbedring af saaredes og syges Vilkaar ved Hære i krig, efter at Rigsdagen hertil havde givet sit Samtykke.
Konventionen har følgende Ordlyd
GENFERKONVENTIONEN
om Forbedring af saaredes og syges Vilkaar ved Hære i Krig
af 27. Juli 1929.
PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE RIGE, PRÆSIDENTEN FOR AMERIKAS FORENEDE STATER, FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ØSTRIG, HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BOLIVIA, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BRASILIENS FORENEDE STATER, HANS MAJESTÆT KONGEN AF STORBRITANNIEN, IRLAND OG DE BRITISKE OVERSØISKE BESIDDELSER, KEJSER AF INDIEN, HANS MAJESTÆT BULGARERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CHILE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN KINA, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN COLOMBIA, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CUBA, HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK, HANS MAJESTÆT KONGEN AF ÆGYPTEN, HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ESTLAND, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN FINLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK, HANS HØJHED GUVERNØREN AF UNGARN, HANS MAJESTÆT KONGEN AF ITALIEN, HANS MAJESTÆT KEJSEREN AF JAPAN, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN LETLAND, HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBURG, PRÆSIDENTEN FOR MEXICOS FORENEDE STATER, PEÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN NICARAGUA, HANS MAJESTÆT NORGES KONGE, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE, HANS KEJSERLIGE MAJESTÆT SHAHEN AF PERSIEN, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN POLEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK HANS MAJESTÆT KONGEN AF RUMÆNIEN, HANS MAJESTÆT SERBERNES, KROATERNES OG SLOVENERNES KONGE, HANS MAJESTÆT KONGEN AF SIAM, HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE, DET SCHWEIZISKE FORBUNDSRAAD, PRÆSIDENTEN FOR DEN CZEKOSLOVAKISKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN TYRKISKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN ØSTLIGE REPUBLIK URUGUAY OG PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN VENEZUELAS FORENEDE STATER,
der i lige Grad er opfyldt af Ønsket om, saa vidt det Staar til dem, at formindske de Ulykker, der er uadskillelige fra Krig, og som i denne Hensigt ønsker at fuldstændiggøre og supplere de Bestemmelser, som blev truffet i Genf den 22. August 1864 og den 6. Juli 1966 om Forbedring af saaredes og syges Vilkaar ved Hære i Krig.
har besluttet at afslutte en ny Konvention i dette Øjemed og som deres Befuldmægtigede udnævnt
PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE RIGE
Hans Excellence Hr. EDMUND RHOMBERG, Dr. juris, GeSandt til Raadighed;,
PRÆSIDENTEN FOR AMERIKAS FORENEDE STATER
Hr. ELIOT WADSWORTH, fhv. tilforordnet Sekretær for Finansvæsenet,
Hans Excellence Hr. HUGH R. WILSON, Amerikas Forenede Staters overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN
ØSTRIG
Hr. MARC LEITMAIER, Dr. juris, Ministerialraad i det federale Kancelli, Udenrigsdepartementet;
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE
Hr. PAUL DEMOLDER, Generallæge, Chef for Sundhedstjenesten i 1. militære Udskrivningskreds,
Hr. JOSEPH DE RUELLE, juridisk Raadgiver i Udenrigsministeriet,;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BOLIVIA
Hans Excellence Hr. ALBERTO CORTADELLAS, Bolivias Ministerresident i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BRASILIENS FORENEDE STATER
Hans Excellence Hr. RAOUL DE RIOBRANCO, Brasiliens overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF STORBRITANNIEN, IRLAND OG DE BRITISKE OVERSØISKE BESIDDELSER, KEJSER AF INDIEN
For Storbritannien og Nord-Irland saavel som for alle Dele af det britiske Rige, der ikke er særskilte Medlemmer af Folkenes Forbund
Hans Excellence Sir HORACE RUMBOLD, Hans Britiske Majestæts Ambassadør i Berlin;
For Canada
Hr. WALTER ALEXANDRE RIDDELL, den canadiske Regerings faste Raadgiver Ved Folkenes Forbund;
For Den Australske Forbundsstat
Hans Excellence Hr. CLAUD RUSSELL, Hans Britiske Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
For Ny Zealand
Hans Excellence Hr. CLAUD RUSSELL, Hans Britiske Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
For Den Sydafrikanske Union
Hr. ERIC HENDRIK LOUW, den sydafrikanske Unions Højkommissær i London;
For Den Irske Fristat
Hr. SEAN LESTER, den irske Fristats Repræsentant Ved Folkenes Forbund.
For Indien
Hans Excellence Hr. CLAUD RUSSELL Hans Britiske Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern; HANS MAJESTÆT BULGARERNES KONGE
Hr. DIMITRI MIKOFF, Bulgariens Chargee d'Affaires i Bern, den bulgarske Regerings faste Repræsentant Ved Folkenes Forbund,
Hr. STEPHANE N. LAFTCHIEFF, Medlem af Bestyrelsesraadet for det bulgarske Røde Kors;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CHILE
Hr. GUILLERMO NOVOA-SEPULVEDA, Oberst, Militærattachee ved Chiles Gesandtskab i Berlin,
Hr. DARIO PULGAR-ARRIAGADA, Kaptajn i Sundhedstjenesten;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN KINA
Hr. CHI YUNG HSIAQ, Kinas Chargee d'Affaires a. i. i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN COLOMBIA:.
Hans Excellence Hr. FRANCISCO JOSE DE URRUTIA, Colombias overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CUBA:.
Hans Excellence Hr. CARLOS DE ARMENTEROS Y DE CARDENAS, Cubas overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern,
Hr. CARLOS BLANCO Y SANCHEZ, Legationssekretær, tilforordnet Cubas Delegation ved Folkenes Forbund;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND
For Danmark
Hans Excellence Kammerherre HARALD SCAVENIUS, Danmarks overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Schweiz og Nederlandene, fhv. Udenrigsminister,
Hr. GUSTAV M. RASMUSSEN, Danmarks Chargee d'Affaires a. i. i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK
Hr. CHARLES ACKERMANN, den dominikanske Republiks Konsul i Genf;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF ÆGYPTEN:.
Hr. MOHAMMED ABDEL MONEIM RIAD, »Avocat au Contentiux de l'Etat,» Professor i international Ret ved Militærskolen i Kairo,
Hr. HENRI WASSIF SIMAIKA, Attachee ved Ægyptens Gesandtskab i Rom;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN
Hans Excellence MARQUIS'EN AF TORREHERMOSA, Spaniens overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ESTLAND: Hr. HANS LEESMENT, Dr. Med., Præsident for det estniske Røde Kors;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN FINLAND
Hr. A. E. MARTOLA, Oberstløjtnant, Militærattachee ved Finlands Gesandtskab i Paris;
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK
Hans Excellence Hr. HENRI CHASSAIN DE MARCILLY, Frankrigs Ambassadør i Bern;
Hr. JEAN DU SAULT, Frankrigs Ambassaderaad i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK.
Hr. RAPHAEL RAPHAEL, Grækenlands Chargee d'Affaires a. i. i Bern,
Hr. SOPHOCLE VENIZELOS, Oberstløjtnant, Militærattachee ved Grækenlands Gesandtskab i Paris;
HANS HØJHED GUVENØREN AF UNGARN:.
Hans Excellence Hr. PAUL DE HEVESY, Ministerresident, den ungarske Regerings faste Delegerede ved Folkenes Forbund;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF ITALIEN
Hr. GIOVANNI CIRAOLO, Senator,;
HANS MAJESTÆT KEJSEREN AF JAPAN
Hans Excellence Hr. ISABURO YOSHIDA, Japans overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern
Hr. SADAMU SHIMOMURA, Oberstløjtnant, Hr. SEIZO MIURA, Kaptajn, Marineattachee ved Japans Ambassade i Paris;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN LETLAND
Hans Excellence Hr. CHARLES DUZMANS, Letlands overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos H. M. Serbernes, Kroaternes og Slovenernes Konge, fast Delegeret ved Folkenes Forbund,
Hans Excellence Hr. OSKAR VOIT, Letlands overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Schweiz, Tyskland, Ungarn og Nederlandene;
HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBURG
Hr. CHARLES VERMAIRE, Storhertugdømmets Konsul i Genf;
PRÆSIDENTEN FOR MEXIKOS FORENEDE STATER
Hans Excellence Hr. FRANCISCO CASTILLO NAJERA, Generallæge, Mexikos overordentlige Gesandt og befuldmægtige Minister i Bryssel;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN NICARAGUA
Hr. ANTOINE SOTTILE, Dr. Juris, Nicaraguas faste Delegerede ved Folkenes Forbund;
HANS MAJESTÆT NORGES KONGE:.
Hans Excellence Hr.JOHANNES IRGENS, Norges overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern, Rom og Athen,
Hr. JENS CHRISTIAN MEINICH, Kaptajn af Fodfolket, Generalsekretær ved det norske Røde Kors;
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE
Hans Excellence Hr. WILLEM ISAAC DOUDE VAN TROOSTWIJK, Nederlandenes Overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern,
Hr. JOHAN CARL DIEHL, Generalmajor, Generalinspektør for Hærens Sundhedsvæsen, Vicepræsident for det nederlandske Røde Kors,
Hr. JACOB HARBERTS, Kaptajn af Generalstaben, Lærer ved Krigshøjskolen;
HANS KEJSERLIGE MAJESTÆT SHAHEN AF PERSIEN
Hans Excellence Hr. ANOUCHIREVAN KHAN SEPAHBODi, Persiens overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN POLEN:.
Hr. JOSEPH GABRIEL PRACKI, Stabslæge,
Hr. W. JERZY BABECKI, Oberstløjtnant;
PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK
Hans Excellence Hr. VASCO DE QUEVEDO, Portugals overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern,
Hr FRANCISCO DE CALHEIROS E MENEZES, 1. Legationssekretær,;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF RUMÆNIEN: Hans Excellence Hr. MICHEL B. BOERESCO, Rumæniens overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
Hr. EUGENE VERTEJANO, Oberst, Officer af Generalstaben;
HANS MAJESTÆT SERBERNES, KROATERNES OG SLOVENERNES KONGE:.
Hans Excellence Hr. ILIJA CHOUMENKOVITCH, det serbiske, kroatiske og slovenske Kongeriges overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern, fast Delegeret ved Folkenes Forbund;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SIAM: Hans Højhed Prins VARNVAIDYA,
Siams overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i London;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE: Hans Excellence Hr. KARL IVAN WESTMAN, Sveriges overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
DET SCHWEIZISKE FORBUNDSRAAD: Hr. PAUL DINICHERT, overordentlig Gesandt, Chef for det federale politiske Departements Afdeling for udenrigske Anliggender,
Hr. CARL HAUSER, Oberst af Sundhedstropperne, Overlæge i Hæren, Hr. ANTON ZUBLIN, Oberst af Fodfolket til Raadighed, Advokat, Hr. ROGER DE LA HARPE, Oberstløjtnant af Sundhedstropperne, Læge, Hr. DIETRICH SCHINDLER, Major i det militære Retsvæsen, Professor i international Ret ved Universitetet i Zurich;
PRÆSIDENTEN FOR DEN CZEKOSLOVAKISKE REPUBLIK:.
Hans Excellence Hr. ZDENEK FIERLINGER, Czekoslovakiets overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR DEN TYRKISKE REPUBLIK: Hans Excellence HASSAN BEY, Vicepræsident for Tyrkiets Nationalforsamling, Vicepræsident for den tyrkiske Røde Halvmaane,
Hans Excellence NUSRET BEY, Præsident for Republikens Statsraad, Professor AKIL MOUKHTAR BEY, Dr. med., Dr. ABDULKADIR BEY, Oberstløjtnant, Militærlæge, Professor ved l'Ecole d'Application og ved Hospitalet i Galhane.
PRÆSIDENTEN FOR DEN ØSTLIGE REPUBLIK URUGUAY
Hans Excellence Hr. ALFREDO DE CASTRO, Uruguays overordentlige Gesandt og befuldmægigede Minister i Bern;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN VENEZUELAS FORENEDE STATER: Hans Excellence Hr. CARACCIOLO PARRAPEREZ, Venezuelas overordentlige Gesandt Og befuldmægtigede Minister i Rom,
Hr. IVAN MANUEL HURTADO-MACHADO, Venezuelas Chargee d'Affaires a. i. i Bern,
Hvilke efter at have meddelt hverandre deres Fuldmagter, som befandtes i god og rigtig Form, er kommet overens om følgende