Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Paris den 4. Maj 1910 afsluttede internationale Konvention angående Bekæmpelse af den hvide Slavehandel med tilhørende Slutprotokol af samme Dato (* 1) (* 2) (* 3) (* 4)

Artikel 1.

Straffes skal enhver, som for at tilfredsstille andres Lidenskaber hverver, bortfører eller forleder en mindreaarig Kvinde i utugtigt Øjemed, selv om det sker med hendes Samtykke, og selv om de forskellige Handlinger, der tilsammen udgør Forbrydelsen, maatte være udført i forskellige Lande.

Artikel 2.

Straffes skal ligeledes enhver, som for at tilfredsstille andres Lidenskaber ved Svig, Vold, Trusler, Myndighedsmisbrug eller et hvilket som helst andet Tvangsmiddel hverver, bortfører eller forleder en myndig Kvinde i utugtigt Øjemed, selv om de forskellige Handlinger, der tilsammen udgør Forbrydelsen maatte være udført i forskellige Lande.

Artikel 3.

De af de kontraherende Parter, hvis Lovgivning ikke allerede nu maatte indeholde fornøden Hjemmel til Bekæmpelse af de i de to foregaaende Artikler omhandlede Forbrydelser, forpligter sig til at træffe eller overfor deres lovgivende Myndigheder at fremsætte Forslag til de Foranstaltninger, som er nødvendige, for at disse Forbrydelser kan blive belagt med Straf svarende til deres grove Karakter.

Artikel 4.

De kontraherende Parter vil ved Mellemkomst af den franske Republiks Regering underrette hverandre om de Love, der allerede maatte være eller fremtidig maatte blive vedtaget i deres Stater vedrørende det i nærværende Konvention omhandlede Emne.

Artikel 5.

De i Artiklerne 1 og 2 omhandlede Forbrydelser skal fra og med nærværende Konventions Ikrafttrædelsesdag uden videre betragtes som optaget blandt de Forbrydelser, der kan give Anledning til Udlevering ifølge Konventioner, som allerede bestaar mellem de kontraherende Parter.

Saafremt foranstaaende Bestemmelse ikke skulde kunne opnaa Gyldighed uden Ændring af gældende Lovgivning, forpligter de kontraherende Parter sig til at træffe eller overfor deres lovgivende Myndigheder at fremsætte Forslag til de dertil fornødne Foranstaltninger.

Artikel 6.

Fremsendelse af Retsanmodninger vedrørende de i nærværende Konvention omhandlede Forbrydelser skal finde Sted

1. ved direkte Meddelelse mellem Retsplejemyndighederne; eller

2. ved Mellemkomst af en diplomatisk eller konsulær Repræsentant for det Land, fra hvilket Begæringen kommer, i det Land, til hvilket Begæringen rettes; den paagældende Repræsentant skal sende Retsanmodningen direkte til den kompetente Retsplejemyndighed og skal direkte fra denne Myndighed modtage de Dokumenter, der udviser, hvad der er foretaget i Anledning af Retsanmodningen;

(i disse to Tilfælde skal Genpart af Retsanmodningen altid samtidig tilstilles vedkommende Centralmyndighed i den Stat, til hvilken Begæringen rettes); eller

3. ad diplomatisk Vej.

Enhver kontraherende Part skal ved en Meddelelse til hver af de andre kontraherende Parter tilkendegive, hvilken eller hvilke af de ovennævnte Fremsendelsesmaader den vil anerkende for Retsanmodninger fra den paagældende Stat.

Alle Vanskeligheder, som maatte opstaa i Anledning af Fremsendelser paa de i nærværende Artikel under 1) og 2) nævnte Maader, skal ordnes ad diplomatisk Vej.

Saafremt ikke andet er vedtaget, skal Retsanmodninger være affattet enten i den Myndigheds Sprog, til hvilken Begæringen rettes, eller i det mellem de to interesserede Stater aftalte Sprog, eller ogsaa maa den være ledsaget af en Oversættelse til et af disse Sprog, bekræftet af en diplomatisk eller konsulær Repræsentant for den Stat, fra hvilken Begæringen fremkommer, eller af en edsvoren Translatør i den Stat, til hvilken Begæringen rettes.

Udførelsen af Retsanmodninger kan ikke give Anledning til Refusion af Gebyrer eller Omkostninger af nogen Art.

Artikel 7.

De kontraherende Parter forpligter sig til at tilstille hverandre Meddelelser om Domfældelser i Sager angaaende de i nærværende Konvention omhandlede Forbrydelser, naar de forskellige Handlinger, der tilsammen udgør Forbrydelsen, er udført i forskellige Lande.

Angaaende hver Deponering af Ratifikationsdokument skal der oprettes en Protokol, hvoraf bekræftet Kopi ad diplomatisk Vej skal tilstilles hver enkelt af de kontraherende Stater.

Nærværende Konvention træder i Kraft seks Maaneder efter Dagen for Ratifikationsdokumenternes Deponering.

Artikel 10.

I Tilfælde af, at en af de kontraherende Stater skulde opsige Konventionen, skal Opsigelsen kun have Virkning for den paagældende Stats eget Vedkommende.

Opsigelse skal tilkendegives i et Dokument, der deponeres i den franske Republiks Regerings Arkiv. Denne Regering vil ad diplomatisk Vej tilstille hver enkelt af de kontraherende Stater bekræftet Kopi af saadanne Dokumenter og vil samtidig underrette dem om Dagen for Deponeringen.

Tolv Maaneder efter nævnte Dag ophører Konventionen at gælde i hele det den opsigende Stat tilhørende Omraade.

Opsigelse af denne Konvention medfører ikke uden videre samtidig Opsigelse af Arrangementet af 18. Maj 1904, medmindre det udtrykkeligt udtales i Opsigelsesdokumentet; hvis dette ikke er Tilfældet, vil den kontraherende Stat for at opsige bemeldte Arrangement have at gaa frem i Overensstemmelse med dettes Artikel 8.

Artikel 11.

Dersom en kontraherende Stat ønsker, at nærværende Konvention skal sættes i Kraft i en eller flere af dens Kolonier, Besiddelser eller Konsularjurisdiktionskredse, skal den tilkendegive en Villie i saa Henseende ved et Dokument, der deponeres i den franske Republiks Regerings Arkiv. Denne Regering vil ad diplomatisk Vej tilstille hver enkelt af de kontraherende Stater bekræftet Kopi af saadanne Dokumenter og vil samtidig underrette dem om Dagen for Deponeringen.

I de nævnte Dokumenter skal der for de paagældende Kolonier, Besiddelser eller Konsularjurisdiktionskredse gives Meddelelse om de der vedrørende det i nærværende Konvention omhandlede Emne vedtagne Love. Om de Love, som fremtidig maatte blive vedtaget der, skal der ligeledes tilstilles de kontraherende Stater Meddelelse i Overensstemmelse med Artikel 4.

Seks Maaneder efter den Dag, paa hvilken saadant Dokument er deponeret, træder Konventionen i Kraft i de i Dokumentet omhandlede Kolonier, Besiddelser eller Konsularjurisdiktionskredse.

Den anmodende Stat skal ved en Meddelelse til hver af de andre kontraherende Stater tilkendegive, hvilken eller hvilke Fremsendelsesmaader den vil anerkende for Retsanmodninger til Kolonier, Besiddelser eller Konsularjurisdiktionskredse, som har været Genstand for den i nærværende Artikels første Stykke omhandlede Tilkendegivelse.

Opsigelse af Konventionen af en af de kontraherende Stater for en eller flere af dens Kolonier, Besiddelser eller Konsularjurisdiktionskredse skal finde Sted i de Former og paa de Betingelser, som er fastsat i nærværende Artikels første Stykke. Den medfører Virkning tolv Maaneder efter den Dag, paa hvilken Opsigelsesdokumentet er deponeret i den franske Republiks Regerings Arkiv.

En kontraherende Stats Tiltrædelse af Konventionen for en eller flere af dens Kolonier, Besiddelser eller Konsularjurisdiktionskredse medfører uden videre og uden særlig Tilkendegivelse samtidig og fuldstændig Tiltrædelse af Arrangementet af 18. Maj 1904. Dette Arrangement træder i Kraft den samme Dag som selve Konventionen. En kontraherende Stats Opsigelse af Konventionen for en eller flere af dens Kolonier, Besiddelser eller Konsularjurisdiktionskredse medfører dog ikke uden videre samtidig Opsigelse for disses Vedkommende af Arrangementet af 18. Maj 1904, medmindre det udtrykkeligt udtales i Opsigelsesdokumentet; iøvrigt opretholdes de Erklæringer, som Signatarmagterne til Arrangementet af 18. Maj 1904 maatte have afgivet vedrørende deres Koloniers Tiltrædelse af dette Arrangement.

Fra og med nærværende Konventions Ikrafttrædelsesdag at regne skal dog Tiltrædelser eller Opsigelser af bemeldte Arrangement vedrørende de kontraherende Staters Kolonier, Besiddelser eller Konsularjurisdiktionskredse finde Sted i Overensstemmelse med Bestemmelserne i nærværende Artikel.

Artikel 12.

Nærværende Konvention, der skal bære Datoen 4. Maj 1910, skal indtil den 31. Juli d.A. staa aaben for Undertegnelse i Paris af Befuldmægtigede for de Magter, som har været repræsenteret paa den anden Konference om Bekæmpelse af den hvide Slavehandel.

Udfærdiget i Paris den fjerde Maj Nittenhundredeti i eet Eksemplar, hvoraf bekræftet Kopi vil blive tilstillet enhver Signatarmagt.

For Tyskland

(Under Forbehold med Hensyn til Artikel 6.)

(L.S.) sign. ALBRECHT LENTZE.

(L.S.) sign. CURT JOEL.

For Østrig og for Ungarn

(L.S.) sign. A. NEMES,

Charge d'Affaires for Østrig-Ungarn.

For Østrig

(L.S.) sign. J. EICHHOFF,

Kejserlig og kongelig østrigsk »Conseiller de Section«.

For Ungarn

(L.S.) sign. G. LERS,

Kongelig ungarsk »Conseiller ministeriel«.

For Belgien

(L.S.) sign. JULES LEJEUNE.

(L.S.) sign ISIDORE MAUS.

For Brasilien

(Under Forbehold med Hensyn til Artikel 5.)

(L.S.) sign. J.C. de SOUZA BANDEIRA.

For Danmark

(L.S.) sign. C.E.COLD.

For Spanien

(L.S.) sign. OCTAVIO CUARTERO.

For Frankrig

(L.S.) sign. R. BERENGER.

For Storbritannien

(L.S.) sign. FRANCIS BERTIE.

For Italien

(L.S. sign. J.C. BUZZATTI.

(L.S.) sign. GEROLAMO CALVI.

For Nederlandene

(L.S.) sign. A. DE STRUERS.

(L.S.) sign. RETHAAN MACARE.

For Portugal

(L.S.) sign. COMTE DE SOUZA ROZA.

For Rusland

(L.S.) sign. ALEXIS DE BELLEGARDE.

(L.S.) sign. VLADIMIR DERUGINSKY.

For Sverige

(L.S.) sign. F. DE KLERCKER.

Slutprotokol.

Ved undertegnelsen af Konventionen af Dags Dato anser de undertegnede Befuldmægtigede det hensigtsmæssigt at angive den Aand, hvor denne Konventions Artikler 1, 2 og 3 skal forstaas, og efter hvilken det er ønskeligt, at de kontraherende Stater i Udøvelsen af deres Lovgivningsmagt drager Omsorg for Gennemførelsen af de vedtagne Bestemmelser eller for Suppleringen af disse.

A. Bestemmelserne i Artiklerne 1 og 2 skal betragtes som et Minimum i den Forstand, at det selvfølgelig staar de kontraherende Regeringer fuldstændig frit for at straffe andre lignende Forbrydelser, som f.Eks. Hvervning af myndige Kvinder, selv om der hverken foreligger Svig eller Tvang.

B. Med Hensyn til Bekæmpelsen af de i Artiklerne 1 og 2 omhandlede Forbrydelser er der Enighed om, at Ordene »mindreaarig Kvinde« og »myndig kvinde« betegner kvinder henholdsvis under og over det fyldte tyvende Aar. Ved Lov kan der dog fastsættes en højere Beskyttelsesalder under Forudsætning af, at denne bliver ens for Kvinder af alle Nationaliteter.

C. Til Bekæmpelse af disse Forbrydelser skal Loven i alle Tilfælde foreskrive en Frihedsstraf, uden at dette udelukker anden Hoved- eller Tillægsstraf; der skal ogsaa i Loven uden Henseende til Ofrets Alder tages Hensyn til de forskellige skærpende Omstændigheder, der kan foreligge i det enkelte Tilfælde, saasom de i Artikel 2 omhandlede eller den Kendsgerning, at Ofret virkelig er blevet udleveret til Utugt.

D. Det Tilfælde, at en Kvinde mod sin Villie tilbageholdes i et Bordel har til Trods for dets grove Karakter ikke kunnet medtages i nærværende Konvention, da det udelukkende henhører under den indre Lovgivning.

For Tyskland

sign. ALBRECHT LENTZE.

sign. CURT JOEL.

For Østrig og for Ungarn

sign. A. NEMES,

Charge d'Affaires for Østrig-Ungarn.

For Østrig

sign. J. EICHHOFF,

Kejserlig og kongelig østrigsk »Conseiller de Section«.

For Ungarn

sign. G. LERS,

Kongelig ungarsk »Conseiller ministeriel«.

For Belgien

sign. JULES LEJEUNE.

sign ISIDORE MAUS.

For Brasilien

sign. J.C. de SOUZA BANDEIRA.

For Danmark

sign. C.E.COLD.

For Spanien

sign. OCTAVIO CUARTERO.

For Frankrig

sign. R. BERENGER.

For Storbritannien

sign. FRANCIS BERTIE.

For Italien

sign. J.C. BUZZATTI.

sign. GEROLAMO CALVI.

For Nederlandene

sign. A. DE STRUERS.

sign. RETHAAN MACARE.

For Portugal

sign. COMTE DE SOUZA ROZA.

For Rusland

sign. ALEXIS DE BELLEGARDE.

sign. VLADIMIR DERUGINSKY.

For Sverige

sign. F. DE KLERCKER.

Danmarks Ratifikationsdokument deponeredes den 3. Juni 1931 i det franske Udenrigsministerium.

Konventionen med Slutprotokol er endvidere ratificeret eller tiltraadt af følgende Stater

Australien (med Papua Monaco. og Norfolk Øen). Nederlandene (med nederlandsk Belgien . Indien, Surinam og Curacao). Brasilien. Norge. Bulgarien. Ny-Zealand. Canada. Polen og Fristaden Danzig. Cuba. Portugal. Czekoslovakiet. (Rusland, 1912). Estland. Schweiz. Finland. Siam. Frankrig (med Kolonier). (Med Forbehold, for saa vidt Indien angaar siamesiske Statsborgere, (Med Forbehold med Hensyn til med Hensyn til den i den i Slutprotokollens Paragraf Slutprotokollens Paragraf B B fastsatte Aldersgrænse.) fastsatte Aldersgrænse.) Italien. Spanien. Japan. Storbritannien. (Med Forbehold med Hensyn til Sverige. den i Slutprotokollens Paragraf Den Sydafrikanske Union. B fastsatte Aldersgrænse.) Tunis Jugoslavien. Tyskland. Kina. Ungarn. Lithauen. Uruguay. Luxemburg. Østrig. Marokko.

Konventionen med Slutprotokol er yderligere af den britiske Regering særskilt tiltraadt for følgende britiske Besiddelser, Kolonier, Protektorater eller Mandatomraader

Bahama Øerne, Barbados, Britisk Guayana, Britisk Honduras, Ceylon, Cypern, Falkland Øerne, Fidjii Øerne, Gambia, Gibraltar, Grenada, Guernesey Øen, Guldkysten, Hong-Kong, Irak (med Forbehold med Hensyn til den i Slutprotokollems Paragraf B fastsatte Aldersgrænse), Jamaica, Jersey øen, Kenya, Leeward-Øerne, Malta, Øen Man, Mauritius, Nyassaland, Ny- Foundland, St. Lucia, St. Vincent, Seychellerne, Sierra-Leone, Straits Settlement, Syd-Rhodesia, Tanganyika, Trinidad og Uganda.

Hvilket herved bringes til almindelige Kundskab med Tilføjende, at Konventionen med Slutprotokol, der ikke gælder for Grønland, uden yderligere Bekendtgørelse træder i Kraft her i Landet samtidig med »Borgerlig Straffelov« af 15. April 1930.

Udenrigsministeriet, den 27. November 1931,

P. Munch.

Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Paris den 4. Maj 1910 afsluttede internationale Konvention angående Bekæmpelse af den hvide Slavehandel med tilhørende Slutprotokol af samme Dato (* 1) (* 2) (* 3) (* 4)

Ved kgl. Resolution af 11. April 1931 har Danmark ratificeret den i Paris den 4. Maj 1910 afsluttede internationale Konvention angaaende Bekæmpelse af den hvide Slavehandel med tilhørende Slutprotokol af samme Dato.

Konventionen og Slutprotokollen har følgende Ordlyd

Oversættelse.

INTERNATIONAL KONVENTION ANGAAENDE BEKÆMPELSE AF DEN HVIDE SLAVEHANDEL.

De nedenfor angivne Magters Suveræner, Statschefer og Regeringer, i lige Grad ledet af Ønsket om at gøre Bekæmpelsen af den under Betegnelsen »Hvis Slavehandel« kendte mislige Virksomhed saa virkningsfuld som mulig, har besluttet at afslutte en Konvention i dette Øjemed og har, efter at et Udkast er blevet udarbejdet af en i Paris fra den 15. til den 25. Juli 1902 afholdt første Konference, udnævnt deres Befuldmægtigede, som fra den 18. April til den 4. Maj 1910 har været forsamlet i Paris til en anden Konference, og som er kommet overens om følgende Bestemmelser