International Konvention til Bekæmpelse af Handel med Kvinder og Børn. Geneve, 30. September 1921 (* 9)

Artikel 1.

De høje kontraherende Parter er enige om, at de, saafremt de ikke allerede er Parter i Arrangementet af 18. Maj 1904 og Konventionen af 4. Maj 1910, snarest belejligt og i den Form, der er foreskrevet i bemeldte Arrangement og Konvention, vil fremsende deres Ratifikations- eller Tiltrædelsesdokumenter vedrørende disse Overenskomster.

Artikel 2.

De høje kontraherende parter er enige om at træffe enhver Foranstaltning til at eftersøge og straffe Personer, der befatter sig med Handel med Børn af begge Køn, idet denne Forbrydelse tages i den i Artikel 1 i Konventionen af 4. maj 1910 angivne Betydning.

Artikel 3.

De høje kontraherende Parter er enige om at træffe de nødvendige Foranstaltninger til at straffe Forsøg på de i Artiklerne 1 og 2 i Konventionen af 4. Maj 1910 omhandlede Forbrydelser samt - i det Omfang, hvori Lovgivningen tillader det - dertil sigtende Forberedelseshandlinger.

Artikel 4.

De høje kontraherende Parter er enige om i Tilfælde, hvor der ikke maatte eksistere Udleveringstraktater mellem dem, at træffe alle til deres Raadighed staaende Foranstaltninger til at udlevere Personer, der er tiltalt eller dømt for de i Artiklerne 1 og 2 i Konventionen af 4. Maj 1910 omhandlede Forbrydelser.

Artikel 5.

I Paragraf B i Slutprotokollen til Konventionen af 1910 erstattes Ordene »fyldte tyvende Aar« med Ordene »fyldte enogtyvende Aar«.

Artikel 6.

De høje kontraherende Parter er enige om, saafremt de ikke allerede maatte have truffet lovmæssige eller administrative Foranstaltninger med Hensyn til Autorisation af og Tilsyn med Engageringsbureauer og Fæstekontorer, at udstede de fornødne Reglementer til Sikring af Beskyttelse af Kvinder og Børn, der søger Arbejde i et andet Land.

Artikel 7.

De høje kontraherende Parter er enige om, forsaavidt angaar deres Ind- og Udvandringsvæsen, at træffe de fornødne administrative og lovmæssige Foranstaltninger til Bekæmpelse af Handel med Kvinder og Børn.

De er navnlig enige om at udstede de fornødne Reglementer til Beskyttelse af Kvinder og Børn, der rejser med Emigrantskibe, ikke blot ved Afrejsen og Ankomsten, men ogsaa under selve Rejsen, samt om at sørge for, at der paa Banegaarde og i Havne anbringes Opslag, hvorved Kvinder og Børn advares mod Farerne ved nævnte Handel, og hvorpaa angives de Steder, hvor de kan finde Logi og Bistand.

Artikel 8.

Nærværende Konvention, hvis franske og engelske Tekst begge er autentiske, skal bære denne Dags Dato og staa aaben for Undertegnelse intil den 31. Marts 1922.

Artikel 9.

Nærværende Konvention skal ratificeres. Ratifikationsdokumenterne skal tilstilles Generalsekretæren for Folkenes Forbund, som vil underrette de øvrige Medlemmer af Forbundet og de andre Stater, der har faaet Adgang til at undertegne Konventionen, om Modtagelsen deraf. Ratifikationsdokumenterne skal deponeres i Sekretariatets Arkiv.

I Overensstemmelse med Bestemmelserne i Folkeforbundspagtens Artikel 18 vil Generalsekretæren indregistrere nærværende Konvention, saasnart Deponeringen af det første Ratifikationsdokument har fundet Sted.

Artikel 10.

Medlemmer af Folkenes Forbund, som ikke har undertegnet nærværende Konvention inden den 1. April 1922, kan tiltræde den.

Det samme gælder de Stater, der ikke er Medlemmer af Folkenes Forbund, hvilke Forbundsraadet maatte beslutte officielt at gøre bekendt med nærværende Konvention.

Tiltrædelser skal notificeres Generalsekretæren for Folkenes Forbund, der vil underrette alle de interesserede Magter derom med Angivelse af Notifikationens Dato.

Artikel 11.

Nærværende Konvention skal for hver enkelt Parts Vedkommende træde i Kraft paa Dagen for Deponeringen af dens Ratifikations- eller Tiltrædelsesdokument.

Artikel 12.

Nærværende Konvention kan af ethvert medlem af Forbundet eller enhver Stat, som er Part deri, opsiges med et Varsel af tolv Maaneder. Opsigelse skal ske ved skriftlig Meddelelse, stilet til Generalsekretæren for Folkenes Forbund. Denne skal straks tilstille alle de øvrige Parter Kopi af saadan Meddelelse med Angivelse af Datoen for dens Modtagelse.

Opsigelse medfører Virkning eet Aar efter den Dag, paa hvilken den er tilkendegivet Generalsekretæren, og skal kun gælde for den opsigende Stat.

Artikel 13.

Generalsekretæren for Folkenes Forbund skal føre en Fortegnelse, som udviser, hvilke Stater der har undertegnet, ratificeret, tiltraadt eller opsagt nærværende Konvention. Denne Fortegnelse skal til enhver Tid være tilgængelig for Medlemmerne af Folkenes Forbund; dens Indhold skal offentliggøres saa ofte som muligt efter Raadets nærmere Anvisning.

Artikel 14.

Ethvert medlem af Folkenes Forbund og enhver Stat, som undertegner nærværende Konvention, kan erklære, at Undertegnelsen ikke omfatter enkelte eller alle af Statens Kolonier, oversøiske Besiddelser, Protektorater eller Territorier, som staar under dens Suverænitet eller Myndighed, og kan senere tiltræde Konventionen særskilt for hver enkelt Koloni og oversøisk Besiddelse samt hvert enkelt Protektorat eller Territorium, som maatte være undtaget ved saadan Erklæring.

Ligeledes kan Opsigelse ske særskilt for hver enkelt Koloni og oversøisk Besiddelse samt hvert enkelt Protektorat eller Territorium under Statens Suverænitet eller Myndighed; Bestemmelserne i Artikel 12 skal komme til Anvendelse på saadan Opsigelse.

Udfærdiget i Geneve den 30. September Nittenhundredeenogtyve i eet Eksemplar, som skal forblive deponeret i Folkeforbundets Arkiv.

SYDAFRIKA E.H. WALTON. ALBANIEN F.S. NOLI. TYSKLAND DR. ADOLF MULLER. AUSTRALIEN S.M. BRUCE.

Jeg erklærer herved, at min Underskrift ikke omfatter Papua, Norfolk Øen og Mandatomraadet på Ny Guinea.

S.M. BRUCE. ØSTRIG ALBERT MENSDORFF. BELGIEN MICHEL LEVIE. BRASILIEN GASTAO DA CUNHA. DET BRITISKE RIGE ARTHUR JAMES BALFOUR.

Jeg erklærer herved, at min Underskrift ikke omfatter Øen Ny Foundland, de britiske Kolonier og Protektorater, Øen Nauru eller noget Territorium, der administreres af Storbritannien som Mandat.

ARTHUR JAMES BALFOUR. CANADA CHAS. J. DOHERTY. CHILE AGUSTIN EDWARDS. MANUEL RIVAS-VICUNA. KINA OUANG YONG-PAO. COLUMBIA

Under Forbehold af senere Samtykke af den columbianske Congres.

FRANCISCO JOSE URRUTIA. A.J. RESTREPO. COSTA RICA MANUEL M. DE PERALTA. CUBA G. DE BLANCK. ESTLAND ANT. PIIP. GRÆKENLAND VASSILI DENDRAMIS. UNGARN FELIX DE PARCHER INDIEN

Jeg erklærer heved, at Indien forbeholder sig Ret til efter eget Skøn at erstatte de i Paragraf B i Slutprotokollen til Konventionen af 4. Maj 1910 og i nærværende Konventions Artikel 5 foreskrevne Aldersgrænser med Alderen 16 Aar eller en hvilken som helst højere Alder, der senere maatte blive fastsat.

THEO RUSSELL. ITALIEN IMPERIALI.

Indtil en yderligere Erklæring afgives af den kongelige Regering, erklærer jeg, at min Underskrift ikke omfatter de italienske Kolonier.

IMPERIALI. LETLAND W.G. SALNAIS. LITHAUEN GALVANAUSKAS.

JAPAN

Undertegnede, Japans Delegerede, forbeholder sin Regering Ret til at udsætte Bekræftelse af Artikel 5 i nærværende Konvention og erklærer, at hans Undertegnelse ikke omfatter Korea, Formosa eller det lejede Omraade i Kwantung.

HAYASHI. NORGE FRIDTJOF NANSEN. NEDERLANDENE A.T. BAUD. PERSIEN PRINS ARFA-ED-DOVLEH. POLEN OG DANZIG J. PERLOWSKI. PORTUGAL A. FREIRE D'ANDRADE. RUMÆNIEN E. MARGARITESCO GRECIANO.

SIAM

Under Forbehold med Hensyn til den i Paragraf B i slutprotokollen til Konventionen af 1910 og i nærværende Konvention Artikel 5 foreskrevne Aldersgrænse, for saa vidt angaar siamesiske Statsborgere.

CHAROON. SVERIGE

Under Forbehold af Ratifikation med Rigsdagens Samtykke.

ADLERCREUTZ. SCHWEIZ MOTTA. Under Forbehold af Forbundsforsamlingens Ratifikation. CZEKOSLOVAKIET DR. ROBERT FLIEDER. NEW ZEALAND J. ALLEN.

Jeg erklærer herved, at min Undertegnelse ikke omfatter mandatomraadet Vest-Samoa.

J.A.

I Henhold til kgl. Resolution af 3. marts 1923 tiltraadte Danmark Konventionen d. 12. s. M., dog med Forbehold af senere Ratifikation. Konventionen ratificeredes af Danmark d. 11. April 1931. Ratifikationsdokumentet deponeret i Geneve, d. 23. April 1931 (* 1).

Konventionen ratificeret (* 2) af følgende Signatarmagter: Albanien (13. Oktober 1924), Den Australske Forbundsstat (28. Juni 1922) (* 3), Belgien (15. Juni 1922), Det britiske Rige (28. Juni 1922) (* 3), Canada (28. Juni 1922) (* 3), Chile (25. Januar 1929), Cuba (7. Maj 1923), Czekoslovakiet (29. September 1923), Estland (28. Februar 1930), Grækenland (9. April 1923), Indien (28. Juni 1922) (* 3), Italien (30. Juni 1924), Japan (15. December 1925) (* 4), Kina (24. Februar 1926), Letland (12. Februar 1924), Lithauen (14. September 1931), Nederlandene (19. September 1923), New Zealand (28. Juni 1922) (* 3), Norge (16. August 1922), Polen og Danzig (8. Oktober 1924), Portugal (1. December 1923), Rumænien (5. September 1923), Siam (13. Juli 1922), Schweiz (20. Januar 1926), Sverige (9. Juni 1925), Den sydafrikanske Union (28. Juni 1922) (* 3), Tyskland (8. Juli 1924), Ungarn (25. April 1925), Østrig (9. August 1922).

Konventionen, foruden af Danmark, tiltraadt af: Bulgarien (29. April 1925), Finland (16. August 1926), Frankrig (1. Marts 1926) (* 5), Jugoslavien (2. maj 1929), Luxembourg (31. December 1929), Mexico (10. Maj 1932), Monaco (18. Juli 1931), Spanien (12. Maj 1924) (* 6), Uruguay (21. Oktober 1924), Ægypten (13. April 1932).

Konventionen tiltraadt af Frankrig for Syrien og Libanon (2. Juni 1930), af Italien for samtlige italienske Kolonier (27. Juli 1922) samt af det britiske Rige for Bahama, Trinidad, Kenya, Nyasaland, Ceylon, Hongkong, Straits Settelements, Gibraltar, Malta, Cypern, Syd-Rhodesia, Barbados, Grenada, St. Lucia, St. Vincent, Seychellerne, Nord-Rhodesia, Britisk Honduras (18. September 1922), Britisk Guiana og Fijiøerne (24. Oktober 1922), Leeward-Øerne, Jamaica og Mauritius (7. Marts 1924), Falklandsøerne (8. maj 1924), Guldkystkolonien (3. Juli 1924, Irak (15. Maj 1925) (* 7), Kolonien Sierra Leone (16. November 1927), Kolonien og Protektoratet Gambien, Protektoratet Uganda, Tanganyika-Territoriet (10. April 1931), Palæstina (med Protektoratet Transjordanien), Sarawak, Gilbert- og Ellice-Øerne, de britiske Salomonsøer (2. November 1931), Protektoratet Zanzibar (14. Januar 1932), Sudan (1. Juni 1932).

Bekendtgjort af Udenrigsministeriet ved Bkg. nr. 300 af 27. November 1931 (Lovtid. A., 1918).

Registretet af Folkeforbundets Sekretariat den 15. Juni 1922 under Nr. 269 i Sekretariatets officielle Traktatregister (Soc. des Recueil des Traites, vol. IX, 415).

International Konvention til Bekæmpelse af Handel med Kvinder og Børn. Geneve, 30. September 1921 (* 9)

INTERNATIONAL KONVENTION TIL BEKÆMPELSE AF HANDEL MED KVINDER OG BØRN.

ALBANIEN, TYSKLAND, ØSTRIG, BELGIEN, BRASILIEN, DET BRITISKE RIGE (MED CANADA, DEN AUSTRALSKE FORBUNDSSTAT, DEN SYDAFRIKANSKE UNION, NEW ZEALAND og INDIEN), CHILE, KINA, COLUMBIA, COSTA RICA, CUBA, ESTLAND, GRÆKENLAND, UNGARN, ITALIEN, JAPAN, LETLAND, LITHAUEN, NORGE, NEDERLANDENE, PERSIEN, POLEN (MED DANZIG), PORTUGAL, RUMÆNIEN, SIAM, SVERIGE, SCHWEIZ og CZEKOSLOVAKIET,

der ønsker mere fuldstændigt at sikre Bekæmpelsen af Handel med Kvinder og Børn, som omhandles i Indledningerne til Arrangementet af 18. Maj 1904 og Konventionen af 4. Maj 1910 under Betegnelsen »Hvid Slavehandel«,

der har gjort sig bekendt med de Henstillinger, som indeholdes i Slut-Akten fra den internationale Konference, der blev sammenkaldt af Folkeforbundsraadet og afholdt i Geneve fra den 30. Juni til den 5. Juli 1921, og

som har besluttet at afslutte en Tillægskonvention til ovennævnte Arrangement og Konvention,

har i dette Øjemed udnævnt til deres Befuldmægtigede

PRÆSIDENTEN FOR ALBANIENS ØVERSTE RAAD

Monseigneur FAN S. NOLI, Medlem af Parlamentet, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling.

PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE RIGE

Hans Excellence, Dr. ADOLF MULLER, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Bern.

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ØSTRIG

Hans Excellence, Hr. ALBERT MENSDORFF-POUILLY-DIETRICHSTEIN, forhenværende Ambassadør, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling.

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE

Hr. MICHEL LEVIE, Statsminister, Præsident for den internationale Konference om Handel med Kvinder og Børn.

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BRASILIENS FORENEDE STATER

Hans Excellence, Dr. GASTAO DA CUNHA, Ambassadør i Paris, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG IRLAND OG DE BRITISKE OVERSØISKE BESIDDELSER, KEJSER AF INDIEN

The Right Honourable ARTHUR JAMES BALFOUR O.M., M.P., Præsident for Hans Majestæts »Privy Council«, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling, og

FOR CANADA

The Right Honourable CHARLES JOSEPH DOHERTY, Justitsminister og Rigsadvokat, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling;

FOR DEN AUSTRALSKE FORBUNDSSTAT

Kaptajn STANLEY MELBOURNE BRUCE, M.C., Medlem af Repræsentanternes Hus, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling;

FOR DEN SYDAFRIKANSKE UNION

The Honourable Sir EDGAR HARRIS WALTON, K.C.M.G., Højkommissær for den Sydafrikanske Union i det Forenede Kongerige, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling;

FOR NEW ZEALAND

The Honourable Sir JAMES ALLEN, K.C.B., Højkommissær for NEW Zealand i det Forenede Kongerige, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling;

FOR INDIEN

The Honourable THEO RUSSELL, Hans Britiske Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern.

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CHILE

Hans Excellence Hr. AGUSTIN EDWARDS, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i London, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling.

Hans Excellence Hr. MANUEL RIVAS VICUNA, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Bern, Delegeret ved den internationale Konference om Handel med Kvinder og Børn samt ved Folkeforbundets 2. Forsamling.

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN KINA

Hans Excellence Hr. OUANG YONG-PAO, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Bern.

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN COLUMBIA

Hans Excellence Dr. FRANCISCO JOSE URRUTIA, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Bern, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling;

Hans Excellence Dr. A.J. RESTREPO, Republikens Advokat i den columbiansk-venezuelanske Voldgiftssag, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling.

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN COSTA RICA

Hans Excellence Hr. MANUEL MARIA DE PERALTA, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Paris, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling.

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CUBA

Hans Excellence Hr. GUILLERMO DE BLANCK, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Bern og Haag, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling.

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ESTLAND

Hans Excellence Hr. ANTOINE PIIP, Udenrigsminister, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling.

HANS MAJESTÆT HELLENERNES KONGE

Hr. VASSILI DENDRAMIS, Direktør for det faste græske Sekretariat ved Folkeforbundet, Delegeret ved den internationale Konference om Handel med Kvinder og Børn.

HANS HØJHED UNGARNS RIGSFORSTANDER

Hr. FELIX PARCHER DE TERJEKFALVA, Charge d'Affaires i Bern.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF ITALIEN

Hans Excellence Marquis G. IMPERIALI DEI PRINCIPI DI FRANCAVILLA, Ambassadør, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling.

HANS MAJESTÆT KEJSEREN AF JAPAN

Hans Excellence Hr. Baron G. HAYASHI, Ambassadør i London, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling.

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN LETLAND

Hr. M.V. SALNAIS, Departementschef i Udenrigsministeriet, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling.

PRÆSIDENTEN FOR DEN LITHAUISKE REPUBLIK

Hr. ERNEST GALVANAUSKAS, Finans-, Handels-, Industri- og Trafikminister, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling.

HANS MAJESTÆT NORGES KONGE

Hr. Professor Dr. FRIDTJOF NANSEN, Formand for den norske Delegation ved Folkeforbundets 2. Forsamling.

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE

Jonkheer A.T. BAUD, Attache ved det nederlandske Gesandtskab i Bern.

HANS KEJSERLIGE MAJESTÆT SHAHEN AF PERSIEN

Hans Højhed Prins ARFA-ED-DOWLEH, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling.

PRÆSIDENTEN FOR DEN POLSKE REPUBLIK

Hr. JEAN PERLOWSKI (* 8), Legationsraad, Generalsekretær for den polske Delegation ved Folkeforbundet, Delegeret ved den internationale Konference om Handel med Kvinder og Børn.

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK

Hans Excellence Hr. ALFREDO FREIRE D'ANDRADE, forhenværende Udenrigsminister, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF RUMÆNIEN

Hans Excellence Hr. E. MARGARITESCO GRECIANO, befuldmægtiget Minister, rumænsk Charge d'Affaires i Bern, Delegeret ved den internationale Konference om Handel med Kvinder og Børn.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SIAM

Hans Højhed Prins CHAROON, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister, Delegeret ved den internationale Konference om Handel med Kvinder og Børn og ved Folkeforbundets 2. Forsamling.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE

Hans Excellence Hr. ADLERCREUTZ, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Bern.

DET SCHWEIZISKE FORBUNDSRAAD

Hr. GIUSEPPE MOTTA, Forbundsraad, Chef for Forbundets politiske Departement, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling.

PRÆSIDENTEN FOR DEN CZEKOSLOVAKISKE REPUBLIK

Hans Excellence Hr. Dr. ROBERT FLIEDER, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Bern,

hvilke, efter at have meddelt hverandre deres Fuldmagter, der befandtes i god og behørig Form, er kommet overens om følgende Bestemmelser

(* 1) Ved Deponeringen afgaves følgende Erklæring af Danmarks faste Delegerede ved Folkeforbundet

»Procedant au depot de l'instrument de ratification par Sa Majeste le Roi de Danemark et d'Islande sur la Convention internationale pour la suppression de la traite des femmes et des enfants, signee a Geneve le 30 septembre 1921, a laquelle le Danemark a adhere par une declaration en date du 12 mars 1923, j'ai l'honneur, d'ordre de mon Gouvernement, de declarerer

I) Que la ratification de mon Gouvernement est subordonnee a la reserve que la Convention susmentionee ne prendra effet, en ce qui concerne le Danemark, qu'a l'entree en vigueur du Code penal danois du 15 avril 1930;

II) Que la ratification de mon Gouvernement n'engage pas le Groenland, la Convention, vu les circonstances speciales, n'ayant pas d'importance pour cette possession.«

»J ai l'honneur d'ajouter que, selon und loi speciale en date du 15 avril 1930, le Code Penal en question doit etre mis en vigueur par un arrete du Ministre de la Justice le 1er janvier 1933 au plus tard.«

(* 2) Den vedføjede Tidsangivelse er Datoen for Ratifikationsdokumentets Deponering.

(* 3) Ratificeringen sker med de ved Undertegnelsen tagne Forbehold.

(* 4) Det ved Undertegnelsen tagne Forbehold med Hensyn til den i Art. 5 fastsatte Aldersgrænse, der udvides ved en Erklæring af 23. Juni 1925, tilbagekaldes ved en ny Erklæring af 26. Marts 1927. I Erklæringen af 23. Juni 1925, fastslaaes tillige at Japans Underskrift, foruden for Korea, Formosa og Kwantung-Territoriet, (jfr. pag. 364), heller ikke er bindende for Sachalin og de under japansk Mandat værende Stillehavsøer.

(* 5) Frankrig tiltræder ved Note af 16. Januar 1926, under Forbehold af Ratifikation. Tiltrædelsen omfatter ikke de franske Kolonier og Protektorater eller Territorier under fransk Mandat. Ratifikationen deponeret 1. Marts 1926.

(* 6) Tiltrædelsen omfatter ikke de spanske Besiddelser i Afrika og de spanske Protektoratsomraader i Marokko.

(* 7) Forbehold med Hensyn til den i Konventionens Art. 5 fastsatte Aldersgrænse.

(* 8) Hr. Perlowski er samtidig af den polske Regering bemyndiget til at repræsentere Fristaden Danzig.