Bekendtgørelse om en under 21. juni 1929 i London afsluttet Handels- og Skibsfartstraktat mellem, Danmark og Columbia med dertil hørende Slutprotokol. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Bekendtgørelse om en under 21. juni 1929 i London afsluttet Handels- og Skibsfartstraktat mellem, Danmark og Columbia med dertil hørende Slutprotokol. (* 1)
Ved kgl. Resolution af 18. December 1929 har Danmark ratificeret følgende under 21. Juni s. A, i London undertegnede Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Columbia med dertil hørende Slutprotokol
Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Columbia HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND OG HANS EXCELLENCE PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN COLUMBIA, besjælet i lige Grad af Ønsket om at fremme Udviklingen af Handelsforbindelserne mellem Danmark og Columbia, har besluttet at afslutte en Handels- og Skibsfartstraktat i dette Øjemed og har som deres Befuldmægtigede udnævnt
HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND
Greve Preben Ferdinand Ahlefeldt-Laurvig, Hans Majestæts Overordentlige Gesandt og Befuldmægtigede Minister i London;
HANS EXCELLENCE PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN COLUMBIA
Senor Don Alfredo Michelsen, Republikens Charge d'Affaires a.i. i London;
hvilke, efter at have meddelt hinanden deres Fuldmagter, som befandtes i god og behørig Form, er blevet enige om følgende Artikler
Artikel I.
Hver af de høje kontraherende Parter forpligter sig til overfor den anden Part at anvende Princippet om Behandling som den mest begunstigede nation i alt, hvad angaar Statsborgernes Rettigheder, Behandlingen af Varer ved Indførsel, Udførsel og Transit saavel som med Hensyn til Skibsfarten.
Artikel II.
Den ene høje kontraherende Parts Statsborgere, Varer, Skibe og Fartøjer skal paa den anden Parts Territorium navnlig nyde godt af følgende Lettelser og Fordele
(a) Det ene Lands Statsborgere skal i det andet Land med Hensyn til Beskyttelse af deres Person og Ejendom, Udøvelse af Handel, Skibsfart og Industri, Retten til at erhverve og besidde løs og fast Ejendom og disponere derover saavel som med Hensyn til Forpligtelsen til at erlægge Skatter, Afgifter og Ydelser af hvad Art nævnes kan, ubetinget nyde samme Behandling som den mest begunstigede Nations Statsborgere.
(b) Det ene Lands Jordbunds- og Industriprodukter skal i det andet Land ubetinget og i alle Henseender nyde samme Lettelser og Fordele som lignede Varer fra den mest begunstigede Nation. Denne Behandling skal navnlig finde Anvendelse i alt, hvad angaar Toldafgifter og andre Afgifter og Byrder saavel som med Hensyn til Indførselsforbud, Anvendelsen af disse Forbud og alle Betingelser og Forskrifter angaaende Vareindførsel, herunder Fremlæggelse af Oprindelsescertifikater og Konsulatsfakturaer, Afgifter for Legalisering af saadanne Dokumenter og alle Bestemmelser og Formaliteter, som staar i Forbindelse hermed.
(c) Det ene Lands Skibe og Fartøjer skal i det andet Land i alt, hvad angaar Skibsafgifter og Toldafgifter, Lastning og Losning og i Almindelighed med Hensyn til alle Formaliteter, Bestemmelser og Byrder af hvad Art nævnes kan, som Skibe, Fartøjer og deres Ladninger er eller vil kunne underkastes, ubetinget nyde samme Behandling som den mest begunstigede Nations Skibe og Baade og disses Ladninger.
Fra Bestemmelserne i denne Traktat gøres imidlertid Undtagelse med Hensyn til Retten til at drive Kystfart.
Maalebreve og andre Dokumenter angaaende Maaling, som er udfærdiget af Myndighederne i et af de to Lande, skal anerkendes af det andet i Overensstemmelse med de særlige Aftaler, som maatte blive truffet mellem de to Regeringer.
Artikel III.
Hver af de to Landes Regeringer vil kunne udnævne Generalkonsuler, Konsuler, Vicekonsuler og andre konsulære Tjenestemænd eller Agenter i alle de Havne, Byer og Stæder i det andet Land, hvor Retten til at udnævne konsulære Repræsentanter er blevet tilstaaet en Tredjestat. De paagældende konsulære Tjenestemænd og Agenter skal, efter at have modtaget Exequatur eller anden nødvendig Bemyndigelse, nyde godt af alle de Rettigheder, Privilegier og Immuniteter, som tilkommer eller senere maatte blive tilstaaet konsulære Repræsentanter fra den i denne henseende mest begunstigede Nation.
Artikel IV.
Bestemmelserne i nærværende Traktat om den mest begunstigede Nations Behandling skal ikke kunne paaberaabes med Hensyn til de Begunstigelser, som er tilstaaet eller i Fremtiden maatte blive tilstaaet Grænsestater for at lette den lokale Grænsetrafik.
Det er endvidere aftalt, at Columbia ikke i Kraft af denne Traktats Bestemmelser vil kunne gøre Krav paa de Begunstigelser, som Danmark har givet eller i Fremtiden maatte give Sverige eller Norge eller begge disse Lande, saalænge disse Fordele ikke tilstaas nogen anden Stat.
Bestemmelserne i nærværende Traktat finder ikke Anvendelse paa Grønland, hvor Handelen og Skibsfarten er forbeholdt den danske Stat.
Artikel V.
Nærværende Traktat, som er affattet i det danske, spanske og franske Sprog, og hvis franske Tekst skal være den afgørende, skal ratificeres, og Ratifikationsinstrumenterne skal udveksles i London, saasnart ske kan. Den skal træde i Kraft een Maaned efter Udvekslingen af Ratifikationsinstrumenterne og skal kunne opsiges af enhver af de høje kontraherende Parter med 3 Maaneders Varsel.
Til Bekræftelse heraf har de Befuldmægtigede undertegnet nærværende Traktat og forsynet den med deres Segl.
(L. S.) (sign.)
P. F. Ahlefeldt-Laurvig.
(L. S.) (sign.)
Alfredo Michelsen.
Slutprotokol.
De Undertegnede, som er traadt sammen for at underskrive nærværende Handels- og Skibsfartstraktat, er blevet enige om følgende
I Betragtning af det mellem Danmark og Island i Overensstemmelse med Indholdet af Forbundsloven af 30. November 1918 bestaaende Forhold er det en Selvfølge, at der fra Columbias Side ikke paa Grundlag af Bestemmelserne i den ovenfor nævnte Traktat skal kunne gøres Krav paa de særlige Begunstigelser, som Danmark har givet eller i Fremtiden maatte give Island.
Uanset Bestemmelserne i nærværende traktats Art. IV, 3. Stk., skal den i Art. II, Stk. (b) fastsatte Mestbegunstigelsesbehandling finde Anvendelse forsaavidt angaar Indførselsafgifter og Toldformaliteter for Varer af grønlandsk Oprindelse ved deres Indførsel til Columbia saavel som for Varer af columbiansk Oprindelse ved deres Indførsel til Grønland.
Til Bekræftelse heraf har de Befuldmægtigede undertegnet nærværende Slutprotokol og forsynet den med deres Segl.
Udfærdiget i London i to Eksemplarer den 21. Juni, 1929.
(L. S.) (sign.)
P. F. Ahlefeldt-Laurvig.
(L. S.) (sign.)
Alfredo Michelsen.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at Ratifikationsinstrumenterne under 22. Oktober d. A. er blevet udvekslet i London, hvorefter Traktaten med tilhørende Slutprotokol træder i Kraft den 22. November d. A.
Udenrigsministeriet, den 10. November 1931.
P. Munch.