Bekendtgørelse om en mellem den danske og den tyske Regering afsluttet Overenskomst om Retshjælp i Straffesager.
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om en mellem den danske og den tyske Regering afsluttet Overenskomst om Retshjælp i Straffesager.
Ved en den 23. Juni 1931 mellem Udenrigsministeren og den tyske Gesandt i København stedfunden Noteveksling er der mellem den danske og den tyske Regering afsluttet en Overenskomst om Retshjælp i Straffesager.
Den danske Note og det til de udvekslede Noter hørende Bilag har følgende Ordlyd: Oversættelse
UDENRIGSMINISTERIET
København, den 23. Juni 1931.
Hr. Minister,
I min Regerings Navn har jeg den ære at bekræfte, at der mellem den danske Regering og den tyske Regering bestaar Enighed om følgende
A. Den danske Regering og den tyske Regering forpligter sit til med Hensyn til Ydelse af Retshjælp i Straffesager
a. at garantere Gensidighed i den Forstand, at Fremsættelse af en Begæring om Udlevering eller Gennemtransport af en Person, om Udlevering af Genstande eller om Retshjælp iøvrigt i Straffesager uden videre betragtes som indeholdende et Tilsagn om i det omvendte Tilfælde paa Begæring at ville yde den anden Part den ønskede Retshjælp;
2. i Mangel af Samtykke af den anmodede Part dels ikke at indlede Undersøgelse imod, straffe eller videreudlevere til en tredie Stat en udleveret eller gennemtransporteret Person paa Grund af en før Udleveringen eller Gennemtransporten begaaet Handling, for hvilken Udleveringen eller Gennemtransporten ikke er bevilget, dels ikke at gøre Indskrænkninger i den paagældendes personlige Frihed af nogen anden forinden Udleveringen eller Gennemtransporten indtraadt Retsgrund, medmindre han undlader at forlade den anmodende Parts Omraade inden en Maaned efter Løsladelsesdagen, eller han, efter at han har forladt dette, vender tilbage eller paany bliver udleveret af en tredie Regering;
3. at lade Trediemands Rettigheder over Genstande, som udleveres af den anmodede Regering, uberørt, og i Tilfælde af et ved Udleveringen taget Forbehold paa Forlangende ufortøvet at tilbagegive de udleverede Genstande;
4. dels ikke at indlede Strafforfølgning imod eller at straffe Personer - uden Hensyn til disses Statsborgerforhold - som under Medvirkning af den anmodede Regering har mødt eller er opfordret til at møde som Vidner eller Sagkyndige for den anmodende Regerings Myndigheder, være sig paa Grund af Gerningsmandforhold, Meddelagtighed, Hæleri eller »Begunstigelse« med Hensyn til den Forbrydelse, som danner Genstand for Undersøgelsen, eller anden Forbrydelse, begaaet før Afrejsen fra den anmodede Parts Omraade, dels ikke af nogen anden forinden dette tidspunkt indtraadt Retsgrund at gøre Indskrænkning i de paagældendes personlige Frihed, medmindre disse Personer undlader at forlade den anmodende Parts Omraade inden en Uge efter den Dag, paa hvilken de er blevet dimitteret, og Bortrejse har været dem mulig;
5. at give Afkald paa Godtgørelse af Omkostninger, som paaføres den anmodede Regerings Myndigheder, med Undtagelse af Omkostningerne ved Gennemtransport og foreløbig Udlevering samt Sagkyndiges Vederlag og Udlæg.
B. I Overensstemmelse med den tidligere trufne Overenskomst staar det i Sager om Udlevering og Gennemtransport samt anden Retshjælp i Straffesager begge Landes øverste Forvaltningsmyndigheder frit for at korrespondere direkte med hinanden; Adgangen til at benytte den diplomatiske Vej berøres ikke derved. De tyske Myndigheders Anmodninger rettes til det danske Justitsministerium i København, de danske Myndigheders Anmodninger til de i hvert enkelt Tilfælde kompetente tyske Landsregeringers paa Bilaget anførte Centralmyndigheder. Ved Fremsendelse af Retsanmodninger skal det dog ogsaa staa hvert Lands øverste Forvaltningsmyndighed frit for at benytte Landets Gesandtskab hos den anden Part som Mellemled. Gesandtskabet vil da lade Retsanmodningen gaa videre direkte til den anden Parts kompetente Centralmyndighed.
C. Hver Parts Myndigheder kan i deres Brevveksling med den anden Parts Myndigheder benytte sig af eget Sprog.
D. Foranstående, ved Deres ligelydende Note af Dags Dato bekræftede Overenskomst træder straks i Kraft og kan fra begge Sider opsiges med seks Maaneders Varsel.
Modtag, Hr. Minister, Forsikringen om min udværkede Højagtelse.
sign. P. Munch
til den tyske Gesandt Baron H. von Richthofen.
Bilag til de udvekslede Noter
Fortegnelse over de tyske Landsregeringers for Retshjælp i
Straffesager kompetente Centralmyndigheder.
Land: Zentralstelle: Preussen Preussisches Justizministerium in Berlin. Bayern Bayerisches Staatsministerium des Aussern in München. Sachsen Sachsiches Justizministerium in Dresden. Württemberg Württembergisches Justizministerium in Stuttgart. Baden Badisches Justizministerium in Karlsruhe. Thüringen Thüuringisches Justizministerium in Weimar Hessen Hessisches Justizministerium in Darmstadt. Hamburg Landesjustizverwaltnung in Hamburg. Mecklenburg-Schwerin Mecklenburg-Schwerinsches Justizministerium in Schwerin. Braunschweig Braunschweigisches Justizministerium in Braunschweig. Oldenburg Oldenburgisches Ministerium der Justiz in Oldenburg. Anhalt Anhaltisches Staatsministerium in Dessau. Bremen Justizkommission des Senats in Bremen. Lippe-Detmold Lippisches Landesprasidium in Detmold. Lübeck Justizkommission des Senats in Lübeck. Mecklenburg-Strelitz Mecklenburg-Strelitzsches Ministerium des in- nern, Abteilung für die Justiz, in Neustrelitz Schaumburg-Lippe Schaumburg-Lippische Landesregierung in Bückeburg.
---------------------------------------------------------------------
Hvilket hermed bringes til almindelig Kundskab med tilføjende, at Overenskomsten er traadt i Kraft den 23. Juni 1931.
Justitsministeriet, den 6. November 1931.
Zahle
/Lucas
Ingen