Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den i Geneve den 26. September 1927 aabnede Overenskomst angaaende Eksekution af Voldgiftskendelser afsagt i Udlandet. (* 1)

Artikel 1.

En Voldgiftskendelse, der paa et af de høje kontraherende Parters Omraader, hvor denne Overenskomst finder Anvendelse, er blevet afsagt i Henhold til en særlig Voldgiftsaftale eller en almindelig Voldgiftsklausul, som falder ind under den i Geneve den 24. September 1923 aabnede Protokol angaaende Voldgiftsklausuler, skal anerkendes og skal eksekveres i Overensstemmelse med Procesreglerne paa det Omraade, hvor Kendelsen gøres gældende, naar Kendelsen er blevet afsagt paa et af de høje kontraherende Parters Omraade, hvor denne Overenskomst finder Anvendelse, og imellem Personer, der er underkastet en af de høje kontraherende Parters Jurisdiktion.

For at opnaa denne Anerkendelse eller denne Eksekution vil det endvidere være nødvendigt

a) at Kendelsen er blevet afsagt i Henhold til en Voldgiftsoverenskomst eller en Voldgiftsklausul, der er gyldig ifølge den Lovgivning, som er anvendelig paa dem;

b) at det Spørgsmål, der er Genstand for Kendelsen; kan ordnes ved Voldgift ifølge Lovgivningen i det Land, hvor Kendelsen paaberaabes;

c) at Kendelse er blevet afsagt af den Voldgiftsdomstol, der er blevet bestemt i Voldgiftsoverenskomsten eller Voldgiftsklausulen, eller blevet oprettet paa den Maade, Parterne er enedes om og i Overensstemmelse med de Retsregler, som er anvendelige paa Voldgiftsproceduren;

d) at Kendelsen er endelig i det Land, hvor den er afsagt, saaledes at den ikke betragtes som saadan, hvis den kan gøres til Genstand for Indsigelse, Appel eller Krav om Kassation (i de Lande, hvor der findes Adgang til saadanne Behandlingsformer), eller hvis det godtgøres, at der allerede finder en Procedure Sted, som gaar ud paa at bestride Kendelsens Gyldighed;

e) at Anerkendelsen eller Eksekutionen af Kendelsen ikke er i Strid med den offentlige Orden eller den offentlige Rets Grundsætninger i det Land, hvor den paaberaabes.

Artikel 2.

Selv om de i Artikel 1 fastsatte Betingelser er opfyldt, vil Kendelsen ikke kunne anerkendes eller eksekveres, hvis Retten kommer til det Resultat

a) at Kendelsen er blevet omstødt i det Land, hvor den er blevet afsagt;

b) at den Part, overfor hvem Kendelsen søges gjort gældende, ikke har faaet Underretning om Voldgiftsbehandlingen saa betids, at han har kunnet fremstille sin Sag, eller at han har været lovlig forhindret uden at have været behørigt repræsenteret;

c) at Kendelsen ikke angaar de Uoverensstemmelser, hvortil der er sigtet i Voldgiftsoverenskomsten, eller ikke falder ind under Bestemmelserne i Voldgiftsklausulen, eller at den indeholder Afgørelser, som gaar ud over Bestemmelserne i Voldgiftsoverenskomsten eller Voldgiftsklausulen.

Hvis Kendelsen ikke har afgjort alle de Spørgsmaal der er blevet forelagt Voldgiftsdomstolen, kan den kompetente Myndighed i det Land, hvor der søges Anerkendelse eller Eksekution af Kendelsen, hvis den finder Anledning dertil, udsætte denne Anerkendelse eller Eksekution eller gøre den afhængig af en saadan Sikkerhedsstillelse, som denne Myndighed bestemmer.

Artikel 3.

Hvis den Part, hvem Kendelsen er gaaet imod, godtgør, at der ifølge de Retsregler, som er anvendelige paa Voldgiftsproceduren, findes en anden Grund end de i Artikel 1 a) og c) og i Artikel 2 b) og c) nævnte Grunde, der berettiger ham til at bestride Kendelsens Gyldighed for en Domstol, kan Dommeren, hvis han finder Anledning dertil, enten nægte Anerkendelse eller Eksekution af Kendelsen eller foretage en Udsættelse, saaledes at der gives Parten en rimelig Tid til at faa Kendelsen omstødt af den kompetente Domstol.

Artikel 4.

Den Part som gør Kendelsen gældende eller forlanger den eksekveret, maa navnlig tilvejebringe

1) den originale Kendelse eller en Genpart, som behørig er bekræftet i Overensstemmelse med Lovgivningen i det Land, hvor Kendelse er blevet afsagt;

2) Aktstykker og Oplysninger, der godtgør, at Kendelsen paa den i Artikel 1 d) nærmere fastsatte Maade er endelig i det Land, hvor den er blevet afsagt;

3) i paakommende Tilfælde, Aktstykker og Oplysninger, som godtgør, at de i Artikel 1, 1. Stk. og 2. Stk. a) og c) nævnte Betingelser er tilstede.

Der kan forlanges en Oversættelse af Kendelsen og de andre i denne Artikel nævnte Aktstykker til det Lands officielle Sprog, hvor Kendelsen paaberaabes. Denne Oversættelse skal være bekræftet af en diplomatisk eller konsulær Repræsentant for det Land, hvor den Part, der gør Kendelsen gældende, er hjemmehørende, eller af en edsvoren Translatør i det Land, hvor Kendelsen paaberaabes.

Artikel 5.

De i foranstaaende Artikler indeholdte Bestemmelser skal ikke berøve nogen af de interesserede Parter Retten til at gøre en Voldgiftskendelse gældende paa den Maade og i den Udstrækning, der er hjemlet ved Lovgivningen eller Traktaterne i det Land, hvor en saadan Kendelse paaberaabes.

Artikel 6.

Denne Overenskomst omfatter kun de Voldgiftskendelser, der er afsagt, efter at den i Geneve den 24. September 1923 aabnede Protokol angaaende Voldgiftsklausuler er traadt i Kraft.

Artikel 7.

Denne Overenskomst, der skal staa aaben til Undertegnelse for alle Undertegnere af Protokollen af 1923 angaaende Voldgiftsklausuler, skal ratificeres.

Den kan kun ratificeres af saadanne Medlemmer af Folkeforbundet og af saadanne Stater, som ikke er Medlemmer af Forbundet, paa hvis Vegne ogsaa Protokollen af 1923 er blevet ratificeret.

Ratifikationerne skal saa snart som muligt deponeres hos Generalsekretæren for Folkenes Forbund, der vil give alle dem, som undertegner, Meddelelse om Deponeringen.

Artikel 8.

Denne Overenskomst træder i kraft tre Maaneder efter, at den er blevet ratificeret af to af de høje kontraherende Parter. I senere Tilfælde træder den for hver af de høje kontraherende Parters Vedkommende i Kraft tre Maaneder efter, at dens Ratifikation er blevet deponeret hos Generalsekretæren for Folkenes Forbund.

Artikel 9.

Denne Overenskomst kan opsiges baade af ethvert Folkeforbundsmedlem og af enhver Stat, som ikke er Medlem. Opsigelsen meddeles skriftligt til Generalsekretæren for folkenes Forbund, som straks skal sende en bekræftet Genpart af Meddelelsen til alle de andre kontraherende Parter, ledsaget af en Angivelse af den Dag paa hvilken han har modtaget den.

Opsigelsen gælder kun for den høje kontraherende Part, der har meddelt den, og først et Aar efter, at denne Meddelelse er kommet til Generalsekretæren for Folkenes Forbund.

Opsigelsen af Protokollen angaaende Voldgiftsklausuler medfører tillige Opsigelsen af denne Overenskomst.

Artikel 10.

Denne Overenskomst gælder ikke uden videre for de høje kontraherende Parter Kolonier, Protektorater eller for Omraader, som er stiller under deres Overøvrighed eller Mandat.

Denne Overenskomst kan altid ved en Erklæring til Generalsekretæren for Folkenes Forbund fra en de høje kontraherende Parter gøres anvendelig med Hensyn til en eller flere af saadan Kolonier, Protektorater eller Omraader, for hvilke den i Geneve den 24. September 1923 aabnede Protokol angaaende Voldgiftsklausuler er gældende.

En saadan Erklæring skal have Virkning tre Maaneder efter, at den er blevet deponeret.

De høje kontraherende Parter kan til enhver Tid opsige Konventionen for alle eller nogle af de Ovennævnte Kolonier, Protektorater eller Omraader. Ved en saadan Opsigelse finder Artikel 9 Anvendelse.

Artikel 11.

En bekræftet Genpart af denne Overenskomst skal af Generalsekretæren for Folkenes Forbund tilstilles hvert Medlem af Folkeforbundet of hver Stat, der ikke er Medlem, men undertegner nævnte Overenskomst.

Til Bekræftelse heraf har de ovennævnte Befuldmægtigede undertegnet denne Overenskomst.

Udfærdiget i Geneve den seks og tyvende September nitten Hundrede og syv og tyve, i eet Eksemplar, hvis engelske og franske Tekst begge betragtes som autentiske, og som vil blive opbevaret i Folkeforbundets Arkiv.

Tyskland

Dr. ADOLF MüLLER.

ØSTRIG

E. PFLüGL.

BELGIEN

Belgien forbeholdet sig Ret til at begrænse Forpligtelsen i Artikel 1 til Kontrakter, der efter dets nationale Ret betragtes som Handelskontrakter.

J. BRUNET.

STORBRITANNIEN OG NORD-IRLAND

såvel alle Dele af det Britiske Rige, som ikke særskilt er Medlemmer af Folkenes Forbund.

AUSTEN CHAMBERLAIN

NY ZEALAND

C. J. PARR.

Derunder ogsaa Vest-Samoa.

C. J. P.

DANMARK

Efter dansk Ret er Voldgiftskendelser afsagt af en Voldgiftsret ikke umiddelbart eksigible, men det vil i hvert enkelt Tilfælde være nødvendigt, saafremt Eksekution skal foretages, at anlægge sædvanligt Søgsmaal, under hvilket den paagældende Voldgiftskendelse dog i Almindelighed uden nærmere Prøvelse vil blive lagt til Grund ved Sagens Paadømmelse. Med Forbehold af Ratifikation.

A. OLDENBURG.

ESTLAND.

Den estniske Regering forbeholdet sig Retten til at begrænse Forpligtelsen i Art. 1 til Kontrakter, der af dens nationale Ret betragtes som Handelskontrakter.

H. SCHMIDT.

FRANKRIG

Den franske Regering forbeholder sig Retten til at begrænse Forpligtelsen i Art. 1 til Kontrakter der af dens nationale Ret betragtes som Handelskontrakter.

ARISTIDE BRIAND.

ITALIEN

VITTORIO SCIALOJA.

NICARAGUA

T. F. MEDINA.

NEDERLANDENE

BEELAERETS VAN BLOKLAND.

RUMÆNIEN

Den rumænske Regering forbeholder sig Retten til at begrænse Forpligtelsen i Art. 1 til Kontrakter, der af dens nationale Ret betragtes som Handelskontrakter.

C. ANTONIADE.

Den 25. April 1929 deponeredes Danmarks Ratifikation af fornævnte Overenskomst i Folkeforbundssekretariatet i Geneve.

Ifølge Meddelelse fra Folkeforbundssekretariatet har Ny Zealand deponeret sin Ratifikation den 9. April 1929. Overenskomsten træder i Henhold til Art. 8 i Kraft 3 Maaneder fra den 25. April 1929 at regne, Datoen for den anden Ratifikations Deponering. Senere har Belgien deponeret sin Ratifikation den 27. April 1929 og Estland sin Ratifikation den 16. Maj 1929 i Sekretariatet.

Protokollen af 24. September 1923 vedrørende Voldgiftsklausuler i Handelskontrakter findes i Udenrigsministeriets Bekendtgørelse Nr. 167 af 15. Maj 1925.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 28. Juni 1929.

P. Munch.

Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den i Geneve den 26. September 1927 aabnede Overenskomst angaaende Eksekution af Voldgiftskendelser afsagt i Udlandet. (* 1)

Ved Kgl. Resolution af 16. April 1929 har Danmark ratificeret følgende i Geneve den 26. September 1927 aabnede Overenskomst angaaende Eksekution af Voldgiftskendelser afsagt i Udlandet: Oversættelse

OVERENSKOMST ANGAAENDE EKSEKUTION AF VOLDGIFTSKENDELSER, AFSAGT I UDLANDET.

Det tyske Riges Præsident; Præsidenten for Republiken Østrig; Hans Majestæt Belgiernes Konge; Hans Majestæt Kongen af Storbritannien, Irland og de britiske oversøiske Lande, Kejser af Indien; Hans Majestæt Kongen af Danmark; Præsidenten for Republiken Estland; Præsidenten for den franske Republik; Hans Majestæt Kongen af Italien; Præsidenten for Republiken Nicaragua; Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Hans Majestæt Kongen af Rumænien;

Der har undertegnet den i Geneve den 24. September 1923 aabnede Protokol om Voldgiftsklausuler,

og ønsker at afslutte en Overenskomst, der skal supplere denne Protokol,

har som deres Befuldmægtigede udnævnt følgende

Det tyske Riges Præsident

Hr. ADOLF MüLLER, Overordentlig Gesandt og Befuldmægtiget Minister ved det schweiziske Forbundsraad;

Præsidenten for Republiken Østrig

Hr. EMERICH PFLüGL Befuldmægtiget Minister, den østrigske federale Regerings Repræsentant ved Folkenes Forbund;

Hans Majestæt Belgiernes Konge: Hr. J. BRUNET, Overordentlig Gesandt og Befuldmægtiget Minister;

Hans Majestæt Kongen af Storbritannien, Irland og de Britiske oversøiske Lande, Kejser af Indien

For Storbritannien og Nord-Irland saavelsom alle Dele af det Britiske Rige, som ikke særskilt er Medlemmer af Folkenes Forbund

Sir AUSTEN CHAMBERLAIM, K. G., M. P., Hans Britiske Majestæts Statssekretær for Udenrigsanliggender;

For Ny Zealand: Sir C. J. PARR, Højkommissær for New Zealand i London;

Hans Majestæt Kongen af Danmark

Hr. A. OLDENBURG, Overordentlig Gesandt og Befuldmægtiget Minister ved det schweiziske Forbundsraad, fast Repræsentant ved Folkenes Forbund;

Præsidenten for Republiken Estland: Hr. H. SCHMIDT, Fungerende Udenrigsminister;

Præsidenten for den franske Republik: Hr. ARISTIDE BRIAND Udenrigsminister;

Hans Majestæt Kongen af Italien: Hr. VITTORIO SCIALOJA Senator;

Præsidenten for Republiken Nicaragua

Hr. T.F. MEDINA; Overordentlig Gesandt og Befuldmægtiget Minister hos Præsidenten for den franske Republik;

Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene: Jonkheer F. BEELAERTS VAN BLOKLAND, Udenrigsminister;

Hans Majestæt Kongen af Rumænien: Hr. C. ANTONIADE, Befuldmægtiget Minister, Rumæniens faste Repræsentant ved Folkenes Forbund;

som efter at have meddelt hinanden deres Fuldmagter, der fandtes at være i god og behørig Form, er blevet enige om følgende Bestemmelser