Bekendtgørelse om Ændring af Bekendtgørelse af 17. Maj 1926 om Ophævelse af Pasviseringstvangen overfor tyske Undersåtter.
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om Ændring af Bekendtgørelse af 17. Maj 1926 om Ophævelse af Pasviseringstvangen overfor tyske Undersåtter.
Ved en den 17. Juni 1929 i Berlin stedfunden Noteveksling er der mellem den danske og den tyske Regering afsluttet en Overenskomst, hvorved de i Art. II i Overenskomsten mellem Danmark og Tyskland af 4. Maj 1926 indeholdte Bestemmelser vedrørende Fællespas ændres som følger
For Fællesoverskridelse af Grænsen af Persongrupper (Selskaber), som bestaar af danske Statsborgere eller af tyske Statsborgere eller af Statsborgere i begge Lande, gælder et af den ene Stats kompetente Myndighed udstedt Fællespas i Stedet for Pas.
Fællesoverskridelse af Grænsen paa Fællespas af Persongrupper - der ikke finder Sted ad de ordinære Jernbaneruter eller Trafikruter til Søs - skal senest 48 Timer før Ankomsten meddeles til den for det i Betragtning kommende Grænseovergangssted kompetente Grænsepolitimyndighed med Opgivelse af Antallet af Deltagere og Tidspunktet for Overskridelsen af Grænsen.
Overskridelse af Grænsen paa Overgangssteder, der ikke er aabne for Fjerntrafiken, maa kun finde Sted efter særlig Tilladelse, hvorom der rettidig og senest en Uge i Forvejen vil være at indgive Ansøgning til den kompetente Myndighed.
Fællespas udstedes ikke for Arbejdertransporter.
Nærværende Bekendtgørelse træder i Kraft den 1. Juli 1929.
Hvilket herved bringes til offentlig Kundskab.
Udenrigsministeriet, den 28. Juni 1929.
P. Munch.
-----
Ingen