Handelstraktat mellem Danmark og Østrig, med dertil kørende slutprotokol. Wien, 6. April 1928. (* 1)

Handelstraktat mellem Danmark og Østrig, med dertil kørende slutprotokol. Wien, 6. April 1928. (* 1)

Oversættelse

Handelstraktat mellem Danmark og Østrig.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND OG REPUBLIKEN ØSTRIGS FORBUNDSPRÆSIDENT har, besjælet i lige Grad af Ønsket om at befæste det venskabelige Forhold mellem Danmark og Østrig og styrke og udvide de økonomiske Forbindelser mellem de to Lande, besluttet at afslutte en Handelstraktat og har som deres Befuldmægtigede udnævnt

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK og ISLAND

Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Wien, Hr. Poul Victor Bigler,

REPUBLIKEN ØSTRIGS FORBUNDSPRÆSIDENT

Monseigneur Ignace Seipel, Doctor theologiæ, Forbundskansler,

hvilke, efter at have meddelt hinanden deres respektive Fuldmagter, som befandtes i god og behørig Form, er blevet enige om følgende Artikler

Artikel I.

Under Forbehold af modstridende Bestemmelser i de følgende Artikler forpligter de kontraherende Parter sig til, hvad angaar deres Handel, Industri, Haandværk, Landbrug og Skibsfart, at tilstaa hinanden en i det mindste lige saa gunstig Behandling som den, der er eller maatte blive tilstaaet den mest begunstigede Nation.

Artikel II.

Naturprodukter eller Fabrikater, som hidrører fra og udføres fra Danmark, eller som hidrører fra og udføres fra Østrig, skal ved Indførsel til den anden Parts Territorium i alt hvad angaar Indførselstold, Anvendelsen af Forhøjelseskoefficienter og enhver anden Afgift, der som Tillæg til Indførselsafgifterne maatte blive opkrævet ved Indførslen af Varer, nyde en i det mindste lige saa gunstig Behandling som den, der indrømmes eller maatte blive indrømmet Varer fra den mest begunstigede Nation. Denne Behandling skal ogsaa omfatte Toldbehandlingen i Almindelighed, alle Toldformaliteter, Tilbagebetaling af erlagte Toldafgifter, Toldoplag samt Regler og Formaliteter vedrørende Udstedelsen og Anerkendelsen af Oprindelsescertifikater.

Artikel III.

Varer, som hidhører fra og udføres fra et hvilket som helst andet Land, og som har transiteret den ene Parts Territorium med eller uden Oplægning i Frihavne, Frilagre, Transitoplag eller andre Toldoplag, skal ved Indførsel til den anden Parts Territorium med Hensyn til Indførselstold og alle andre Afgifter og i enhver anden Henseende nyde en i det mindste lige saa gunstig Behandling som den, der maatte blive tilstaaet Varer, som indføres direkte fra Oprindelseslandet.

Artikel IV.

Varer, som udføres fra Danmark til Østrig, og Varer, som udføres fra Østrig til Danmark, skal i alt, hvad angaar Udførselstold, Anvendelse af Forhøjelseskoefficienter og enhver anden Afgift, som opkræves ved Udførslen af Varer fra de to Lande, nyde en i det mindste lige saa gunstig Behandling som den, der er indrømmet eller maatte blive indrømmet Varer, som udføres til den mest begunstigede Nation.

Artikel V.

De to kontraherende Parter forpligter sig til at tilstaa hinanden fri Transit for Personer, Bagage, Varer, Skibe, Fartøjer, Vogne og Wagoner eller andre Transportmidler.

Hver af de kontraherende Parter tilstaar ligeledes Varer, der transiteres gennem det ene Land, afsendt fra eller bestemt for det andet Land, samme Behandling som Transitvarer, afsendt fra eller bestemt til det mest begunstigede Land.

Ingen af de to kontraherende Parter vil dog være forpligtet til at sikre Gennemrejsen for saadanne Rejsende, hvem Adgangen til dens Territorium maatte være forbudt.

Transiten af Varer vil kunne forbydes

a) af Hensyn til den offentlige Sikkerhed og Statens Sikkerhed,

b) af sanitære Hensyn eller som Forholdsregel mod Dyre- og Plantesygdomme

Hver af de kontraherende Parter skal have Ret til at tage særlige Forholdsregler for at sikre sig, at Varer, der er undergivet et Monopol, virkelig befinder sig i Transit.

Varer, der transiterer det ene Land, og kommer fra eller er bestemt for det andet, skal ikke underkastes nogen Afgift med Undtagelse af saadanne Afgifter, som udelukkende er bestemt til at dække de Tilsyns- og Administrationsudgifter, som Transiten maatte forvolde, dog med Forbehold af de fiskale Afgifter, der paahviler saadanne Forretningstransaktioner, som disse Varer maatte være Genstand for under deres Oplægning eller Transport.

Artikel VI.

Med Hensyn til Befordring af Rejsende og Bagage paa Jernbanerne skal den ene af de kontraherende Parters Statsborgere under lige Forhold ikke behandles mindre gunstigt, hverken for saa vidt angaar Ekspeditionen eller for saa vidt angaar Befordringspriserne og de offentlige Afgifter, der staar i Forbindelse med Befordringen, end Landets egne eller et tredie Lands Statsborgere.

Varer, der ekspederes fra den ene af de to kontraherende Parters Territorium, bestemt for den anden Parts Territorium, eller som transiterer den anden Parts Territorium, skal ikke paa Jernbanerne paa denne anden Parts Territorium behandles mindre gunstigt, for saa vidt angaar Ekspeditionen, Transportpriserne og de offentlige Afgifter, der staar i Forbindelse med Transporten, end tilsvarende indenlandske Varer eller Varer hidrørende fra en tredie Stat, og som ekspederes under de samme Betingelser, i samme Retning og under samme Forhold.

Det er en Aftale, at foranstaaende Bestemmelser ikke tager Sigte paa Tarifnedsættelser, som tilstaas til Gunst for velgørende Formaal eller Formaal, der staar i Forbindelse med den almene Undervisning og Opdragelse, eller paa Nedsættelser, der i Tilfælde af en almen Katastrofe tilstaas ved Transport af Rejsende, Bagage og Varer, eller paa Nedsættelser, der finder anvendelse ved militære Transporter, ved Tjenesteforsendelser fra nationale Samfærdselsorganer eller overfor Personer i offentlig Tjeneste, i Jernbanernes Tjeneste eller lignende Tjeneste, ligesom overfor Medlemmer af de paagældendes Familie.

Det er ligeledes en Aftale, at der paa sekundære Jernbaner (Sidebaner, Lokalbaner, Sporveje), som hovedsagelig benyttes til Turisttrafik, vil kunne forbeholdes Nedsættelser i Rejseprisen for tilgrænsende Kommuners Indbyggere.

De kontraherende Parter er enige om at tage alle tjenlige Forholdsregler for at fjerne enhver Hindring, som i visse Tilfælde maatte kunne opstaa med Hensyn til Befordringen af Rejsende, Bagage og Varer imellem deres Territorier og imellem en af de kontraherende Parters og en tredie Stats Terrrtorium igennem den anden kontraherende Parts Territorium.

Følgelig skal, i Tilfælde af Indskrænkning i den ene af de kontraherende Parters indenlandske Trafik, den indbyrdes Trafik og Transittrafiken ikke være undergivet andre Indskrænkninger end dem, der bestaar for den indenlandske Trafik og for Transiten i samme Retning.

Artikel VII.

I alt, hvad angaar Forbrugs-, Produktions-, Salgs-, Monopol- og alle andre indenlandske Afgifter, skal Varer, som hidrører fra og indføres fra det ene af de kontraherende Lande, i det andet nyde samme Behandling som den, der er eller maatte blive indrømmet den mest begunstigede Nations Varer.

Artikel VIII.

Med Hensyn til Udstedelsen af Indførsels- eller Udførselsforbud eller -restriktioner forpligter de to kontraherende Parter sig til at tilstaa hinanden samme Behandling, som tilstaas eller maatte blive tilstaaet Varer, som indføres fra eller udføres til et hvilket som helst tredie Land.

Enhver Ophævelse af eller Lempelse i Indførsels- eller Udførselsforbud eller -restriktioner, som af en af de kontraherende Parter, selv om det kun er midlertidigt, indrømmes for saa vidt angaar Varer fra et tredie Land, skal uopholdeligt og ubetinget bringes til Anvendelse over for samme eller lignende Varer, som hidrører fra eller er bestemt for det andet Lands Territorium.

Bestemmelserne i denne Artikel finder ikke Anvendelse, naar Udstedelsen eller Opretholdelsen af et Forbud eller en Restriktion

a) tager Sigte paa den offentlige Sikkerhed eller Statens Sikkerhed,

b) skyldes sanitære Foranstaltninger eller Forholdsregler til Beskyttelse mod Dyre- eller Plantesygdomme,

c) angaar Varer, som er Genstand for et Statsmonopol,

d) har til Formaal at bringe saadanne Forbud eller Restriktioner til Anvendelse paa udenlandske Varer, som den indre Lovgivning har indført eller maatte indføre med Hensyn til Produktion, Salg, Transport eller Forbrug i Indlandet af tilsvarende indenlandske Varer.

Artikel IX.

I Tilfælde af, at en af de kontraherende Parter skulde gøre Indførslen eller Udførslen af visse Varer afhængig af særlige Pris-, Salgs- eller Indkøbsbetingelser, godkendte af Regeringen, eller af Organer, som bemyndiges dertil af denne, skal de Betingelser, som bringes i Anvendelse overfor den anden Part, være de gunstigste, som bliver eller vil kunne blive bragt i Anvendelse overfor noget tredie Lands Varer eller Statsborgere.

Artikel X.

Skibes Nationalitet skal gensidig anerkendes i Overenstemmelse med de ombord paa Skibet værende Dokumenter og Certifikater, der i dette øjemed er udfærdiget af de kompetente Myndigheder i hvert af de to Lande i Overensstemmelse med de gældende Lovbestemmelser og som berettiger Skibet til at føre det paagældende Lands Flag.

Maalebreve for en af de to kontraherende Parters Skibe skal anerkendes af den anden Parts Myndigheder, uden at der skal foretages nye Undersøgelser eller Maalinger, og ligestilles med den anden Parts Maalebreve, navnlig med Henblik paa Betalingen af Afgifter og Gebyrer, paa Betingelse af, at Reglerne for og Fremgangsmaaden ved Maalingen i det Land, hvor Certrfikatet er blevet udstedt, anerkendes som identiske med eller svarende til de Regler og den Fremgangsmaade, der benyttes ved Udstedelsen af Maalebreve i det andet Land.

Artrkel XI.

Østrigske Skibe skal i Danmarks Havne, være sig ved Ankomsten, under Opholdet eller ved Afrejsen, behandles paa lige Fod med Landets egne eller den mest begunstigede Nations Skibe, saavel hvad angaar Afgifter og Gebyrer af enhver Art eller Benævnelse, der opkræves til Fordel for Staten, Kommuner, Korporationer, offentlige Funktionærer eller Institutioner af en hvilken som helst Art, som hvad angaar disse Skibes Placering, Lastning og Losning i Havn og paa Red, i Bugter, i Bassiner og Inderhavne, og, i Almindelighed, hvad angaar alle Formaliteter og Bestemmelser af enhver Art, som Skibene, deres Besætninger og Ladninger kan blive underkastet.

I Tilfælde af Skibbrud eller Havari paa de danske Kyster eller Territorier eller nødtvungent Ophold skal de nævnte Skibe nyde godt af enhver Fordel, som Danmark i lignende Tilfælde yder den i denne Henseende mest begunstigede Nations Skibe.

De samme Bestemmelser finder Anvendelse paa danske Skibe, deres Besætninger og Ladninger paa Østrigs sejlbare Vandveje og i dets Havne og Bassiner.

Artikel XII.

Bestemmelserne i nærværende Traktat skal ikke kunne berettige den ene af de kontraherende Parter til at drive Kystfart i det andet Land eller til at gøre Krav paa de Fordele, som er tilstaaet eller i Fremtiden maatte blive tilstaaet det nationale Fiskeri.

Artikel XIII.

Autoriserede Emigrationsforetagender i det ene af de to Lande skal paa det andet Lands Territorium i alle Henseender nyde godt af de samme Rettigheder, Privilegier, Fritagelser og Undtagelser som lignende Foretagender fra det mest begunstigede Land.

Artikel XIV.

Hver af de kontraherende Parters Statsborgere skal, i Overensstemmelse med de gældende Love, have fri Adgang til den anden Parts Territorium og skal paa de i det andet Lands Lovgivning fastsatte Betingelser kunne nedsætte sig der og udøve deres Handel og anden Næringsvirksomhed. De skal i denne Henseende nyde en lige saa gunstig Behandling som den, der tilstaas den mest begunstigede Nations Statsborgere.

Hver af de kontraherende Parters Statsborgere skal paa den anden Parts Territorium kunne erhverve løs og fast Ejendom ved Arv, Gave, Testamente, Køb, Bytte eller paa anden lovlig Maade samt besidde den og raade over den paa samme Betingelser som den mest begunstigede Nations Statsborgere.

De skal ligesom Landets egne Borgere have Ret til selv at ordne deres Anliggender eller overlade Varetagelsen deraf til en Person efter eget Valg, uden i disse Henseender at være underkastet andre Indskrænkninger end dem, der er fastsat ved Landets almindelige Love.

De skal ligesom Landets egne og ethvert andet Lands Statsborgere have fri Adgang til alle den anden Parts Domstole og andre Myndigheder for der at gøre deres Rettigheder gældende og forsvare sig; de skal have Ret til for at beskytte deres Interesser at betjene sig af Sagførere eller Repræsentanter, som de selv vælger, uden at de i disse Henseender skal være undergivet andre Indskrænkninger end dem, der er fastsat i Almindelighed ved Landets Love, og de skal i det hele taget i dette Forhold behandles ligesom Landets egne eller en hvilken som helst anden Nations Statsborgere.

Ingen af de kontraherende Parter skal kunne afkræve den anden Parts Statsborgere andre eller højere Afgifter, Skatter eller Ydelser af hvilken som helst Art end dem, som opkræves af Landets egne eller den mest begunstigede Nations Statsborgere.

Artiel XV.

Selskaber med begrænset Ansvar saavel som andre Selskaber af erhvervsmæssig Karakter, herunder Assuranceselskaber, som er oprettet paa en af de kontraherende Parters Territorium i Henhold til de respektive Love, og som har Domicil der, vil blive retlig anerkendt paa den anden Parts Territorium og skal der have fri og uhindret Adgang til Domstolene.

Selskaber, der saaledes er anerkendt, skal under Iagttagelse af den anden Parts Love, og saafremt de opnaar den nødvendige Tilladelse i de Tilfælde, hvor en saadan kræves ifølge disse Love, kunne nedsætte sig i dette sidste Land og der grundlægge Filialer og Agenturer samt udøve deres Virksomhed.

Naar saadanne Selskaber een Gang har opnaaet Adgang, skal de med Hensyn til saavel Udøvelsen af deres Virksomhed som Retten til at erhverve, besidde og raade over løs og fast Ejendom, nyde samme Behandling som den, der tilstaas den mest begunstigede Nations Selskaber.

Hverken af deres Virksomhed eller af deres Ejendom skal der kunne afkræves dem andre eller højere Skatter, Afgifter eller Ydelser af en hvilken som helst Art end dem, som er paalagt den mest begunstigede Nations Selskaber.

Artikel XVI.

Hver af de kontraherende Parters Statsborgere, der har nedsat sig paa den anden Parts Territorium, eller som har midlertidigt Ophold der, skal gensidig være fritaget for ethvert tvungent, offentligt Hverv af saavel administrativ som retlig Karakter, med Undtagelse af Værgemaal, samt for al Militærtjeneste og andre personlige Pligter med Hensyn til Landets Forsvar, ligesom ogsaa for Erlæggelsen af alle Skatter eller Afgifter, som træder i Stedet derfor.

En af de kontraherende Parters Statsborgere, der har nedsat sig paa den anden Parts Territorium, eller som har midlertidigt Ophold der, saavel som Selskaber, hjemmehørende i det ene af de kontraherende Lande, der har etableret sig paa den anden Parts Territorium, skal deer være fritaget for alle Tvangslaan samt militære Ydelser og Rekvisitioner, for saa vidt disse Forpligtelser ikke er paalagt dem i deres Egenskab af Ejere af fast Ejendom. I dette Tilfælde skal de nyde samme Behandling som Landets egne eller den mest begunstigede Nations Statsborgere.

Artikel XVII.

De kontraherende Parters Statsborgere saavel som Selskaber med Sæde paa den ene af de kontraherende Parters Territorium, som udstrækker den kommercielle eller industrielle Virksomhed, de udøver i den Stat, hvor de har henholdsvis deres Domicil eller Sæde, til den anden Parts Territorium, skal ikke der paalægges direkte Skatter af deres Virksomhed eller af den derfra hidrørende Indtægt, medmindre de der opretholder en Forretningsafdeling. Beskatningen sker da i Forhold til den af denne Afdeling udøvede Virksomhed.

Artikel XVIII.

Handlende, Fabrikanter og andre Næringsdrivende, som ved Forevisning af et af de kompetente Myndigheder i Hjemlandet udfærdiget Legitimationsbevis godtgør, at de dersteds er berettiget til at drive Handel og Industri samt der erlægger de lovmæssige Afgifter og Skatter, skal under Iagttagelse af de i de to Lande gældende Forskrifter være berettiget til indenfor den anden kontraherende Parts Omraade, enten personligt eller ved Handelsrejsende i deres Tjeneste, at gøre Indkøb hos Handlende, Producenter eller i offentlige Salgslokaler. De kan ligeledes optage Bestillinger, ogsaa paa Grundlag af medbragte Prøver, hos Handlende eller andre Personer, i hvis Næringsvirksomhed Varer af samme Art som Prøverne finder Anvendelse.

Næringsdrivende (Handelsrejsende), som er forsynet med et Legitimationsbevis, vil kunne medføre Prøver, men ingen Handelsvarer.

Legitimationsbeviserne skal udstedes i Overensstemmelse med vedføjede Model. 1)

De kontraherende Parter skal meddele hinanden hvilke Myndigheder, der er kompetente til at udfærdige Legitimationsbeviser, og hvilke Forskrifter de Rejsende har at iagttage under Udøvelsen af deres Virksomhed.

Artikler, der er toldpligtige, og som indføres af de omtalte Handelsrejsende som Prøver, skal i begge Lande være fritagne for Ind- og Udførselstold paa Betingelse af, at disse Artikler uden at være blevet solgt genudføres indenfor en Frist af seks Maaneder, samt af, at Identiteten af de indførte og atter udførte Artikler er utvivlsom. Det er en Aftale, at ovennævnte Frist paa seks Maaneder er en Minimumsfrist.

Som Garanti for Genudførslen af Prøver skal der i begge Lande ved Indførslen stilles Sikkerhed ved Deponering af et til Toldafgiften svarende Beløb eller paa anden af vedkommende Myndighed godkendt Maade.

Hvad angaar de forskellige Formaliteter, som Handlende, Fabrikanter og andre Næringsdrivende (Handelsrejsende) er underkastet paa de kontraherende Parters Territorier, skal de, saavel som i enhver anden Henseende, nyde godt af en Behandling, som ikke skal være mindre gunstig end den, som maatte være tilstaaet den mest begunstigede Nation.

Artikel XIX.

De kontraherende Parter indrømmer hinanden Ret til at ansætte konsulære Repræsentanter i den anden Parts Havne og Byer. Forinden en Konsularembedsmand kan udøve sin Virksomhed maa han, under Iagttagelse af de i Almindelighed anvendte Former, være blevet anerkendt af den Regering, paa hvis Territorium han skal have Ophold.

Enhver af de kontraherende Parters Konsularembedsmænd skal paa den anden Parts Territorium nyde de samme Rettigheder, Fritagelser og Privilegier, som tilstaas den mest begunstigede Nations Konsularembedsmænd af samme Grad.

Artikel XX.

Østrig vil ikke i Kraft af denne Traktats Bestemmelser gøre Krav paa de Begunstigelser, som Danmark har givet eller i Fremtiden maatte give Norge eller Sverige eller begge disse Lande, saalænge disse Begunstigelser ikke gives til andre Stater end de allerede nævnte.

Ingen af de kontraherende Parter vil i Henhold til Bestemmelserne i nærværende Traktat kunne gøre Krav paa de Begunstigelser, som er eller maatte blive tilstaaet Nabolande for at lette Grænsehandelen med Henblik paa lokale Behov.

Bestemmelserne i nærværende Traktat finder ikke Anvendelse paa Grønlands Territorium, hvor Handelen og Skibsfarten er forbeholdt den danske Stat.

Artikel XXI.

Alle Tvistigheder, som maatte opstaa mellem de kontraherende Parter med Hensyn til Indholdet, Fortolkningen eller Anvendelsen af nærværende Traktat, og som ikke maatte have kunnet løses ad diplomatisk Vej, skal paa Forlangende af en af Parterne forelægges den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje i Haag, som skal træffe sin Afgørelse derom i Overensstemmelse med den summariske Retsforhandling, som er omhandlet i Art. 29 i Statuten for Domstolen, medmindre de kontraherende Parter er enige om, at den almindelige Retsforhandling skal bringes til Anvendelse.

Artikel XXII.

Nærværende Traktat skal ratificeres og Ratifikationsinstrumenterne udveksles i Wien, saasnart det lader sig gøre.

Den skal træde i Kraft 10 Dage efter Udvekslingen af Ratifikationerne.

Traktaten er afsluttet for eet Aar. Saafremt den imidlertid ikke er opsagt tre Maaneder før Udløbet af denne Frist, forlænges den stiltiende for en ubestemt periode og vil kunne opsiges til enhver Tid.

I Tilfælde af Opsigelse forbliver den endnu i Kraft i tre Maaneder, at regne fra den Dag, paa hvilken en af de kontraherende Parter har meddelt den anden sin Hensigt at bringe den til Ophør.

Til Bekræftelse heraf har de respektive Befuldmægtigede underskrevet nærværende Traktat og forsynet den med deres Segl.

Udfærdiget i to Eksemplarer i Wien, den 6. April Nitten Hundrede og

Otte og Tyve.

P. V. BIGLER. SEIPEL.

(L.S.) (L S.)

(Landets Navn.)

(Den udstedende Myndighed.) Legitimationskort for Handelsrejsende.

Gyldigt i tolv Maaneder inklusive Udstedelsesdagen.

Gyldigt for.............. Legitimations-Kortets Nr......

Det attesteres herved, at Indehaveren af dette Kort

Hr. ........................ født i.............................

Bopæl i .................. Nr. ............ Gade................

er Indehaver af(* 1)............................................

i...............................................................

for at gøre Forretning..........................................

Firmaet (eller er Handelsrejsende for .................................. Firmaerne

i ..............................................................

som ejer (* 1)..................................................

for at gøre Forretning..........................................

Indehaveren af dette Kort har til hensigt at optage Ordrer i de ovennævnte

Lande og gøre Indkøb for (det)(de) nævnte firma(er). Det attesteres herved, at nævnte

Firma(er) er berettiget(de) til at udføre Forretninger og handle

i....... og af (det)(de)

betaler de i denne henseende fastsatte afgifter.

..................., den................19................ Firmaets Chefs Underskrift. (ernes) (ers) Indehaverens Signalement

Alder.................................

Højde.................................

Haar.................................

Særlige Kendetegn.....................

Indehaverens Underskrift. ......................

1) angivelse af Virksomhedens eller Forretningens Art.

NB. Det næste afsknit skal kun udfyldes, naar det drejer sig om Lederen af en Handels- eller Fabrikationsvirksomhed.

Slutprotokol. Oversættelse

De undertegnede Befuldmægtigede, som er traadt sammen for at undertegne nærværende i Dag afsluttede Traktat, er blevet enige om følgende

1) I Betragtning af det mellem Danmark og Island i Overensstemmelse med Indholdet af Forbundsloven af 30. November 1918 bestaaende Forhold, er det en Selvfølge, at der fra østrigsk Side ikke paa Grundlag af Bestemmelserne i den ovenfor nævnte Traktat skal kunne gøres Krav paa de særlige Begunstigelser, som Danmark har givet eller i Fremtiden maatte give Island.

2) Angaaende Art. II

De kontraherende Parter er enige om, at enhver Nedsættelse af Afgifter, som Østrig har indrømmet eller maatte indrømme med Hensyn til Oste stammende fra en tredie Stat, ligeledes skal finde Anvendelse paa Oste af samme Art af dansk Oprindelse.

3) Angaaende Art.VIII:.

De kontraherende Parter forpligter sig til at foretage en velvillig Undersøgelse af alle Ansøgninger om Indførselstilladelse for Varer, der er eller maatte blive Genstand for Indførselsforbud eller Indførselsrestriktioner.

4) Angaaende Art. XIV, Afsnit 1

De kontraherende Parter er enige om, at saa længe østrigske Statsborgere, der ifølge Bestemmelserne i nævnte Afsnit er berettiget til Mestbegunstigelsesbehandling i Danmark med Hensyn til Udøvelse af deres Handel eller anden Næringsvirksomhed, nyder Nationalbehandling der, som Følge af Traktater afsluttet mellem Danmark og Tredieland, betragtes det i den østrigske Lovgivning fastsatte Krav om formel Reciprocitet som Betingelse for fremmede Statsborgeres Udøvelse af Handel eller anden Næringsvirksomhed i Østrig, som opfyldt for danske Statsborgeres Vedkommende.

5) Angaaende Art. XIV, Afsnit 5, og Art. XV, Afsnit 4:.

De kontraherende Parter er enige om, at Bestemmelserne om Mestbegunstigelsesbehandling med Hensyn til Skatter, Afgifter og Ydelser ikke skal finde Anvendelse paa de i Traktater, afsluttet mellem en af de kontraherende Parter og et tredie Land, fastsatte særlige Bestemmelser, tilsigtende at hidføre ensartet Beskatning i Indlandet og Udlandet, at afgrænse de to kontraherende Parters Beføjelser i beskatningsmæssig Henseende og særlig at undgaa Dobbeltbeskatning.

6) Angaaende Art. XX, Afsnit 3

Uanset Bestemmelserne i Art. XX, Afsnit 3, skal den i Art. II fastsatte Mestbegunstigelsesbehandling finde Anvendelse paa Produkter, som hidrører fra og udføres fra Grønland, ved deres Indførsel til Østrig, saavel som paa Produkter, som hidrører fra og udføres fra Østrig, ved deres Indførsel til Grønland.

Udfærdiget i to Eksemplarer i Wien den 6. April Nitten Hundrede og Otte og Tyve.

P. V. BIGLER.

SEIPEL.

Rigsdagens Samtykke meddelt d. 20. December 1928 (jfr. Rigsdagstidende: Landstinget Sp. 305, 491 og Folketinget Sp. 2962, 3009).

Ratificeret af Østrig 8. December, af Danmark 29. December 1928. Ratifikationerne udvekslede i Wien d. 19. Januar 1929.

Bekendtgjort af Udenrigsministeriet ved Bkg. Nr. 18 af 31. Januar 1929 (Lovtid. A, pag 27).

Østrigsk Bekendtgørelse Nr 42 af 29. Januar 1927 (Bundesgesetzblatt, pag 265). I Kraft 29. Januar 1929.

Registreret af Folkeforbundets Sekretariat d. 9. Februar 1929, under Nr. 1943 i Sekretariatets officielle Traktatregister