DK
Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Frankrig afsluttet Voldgiftstraktat. (* 1)
Table of Provisions (22)
Statutory Text (22 Articles)
Artikel 1.
De høje kontraherende Parter forpligter sig til gensidig i alle Tilfælde at afgøre ad fredelig Vej og efter de Fremgangsmaader, som er foreskrevet i denne Traktat, alle Stridigheder og Tvistigheder af hvilken Art, de maatte være, som kunde opstaa mellem Danmark og Frankrig, og som ikke har kunnet løses ved almindelige diplomatiske Forhandlinger.
Artikel 2.
Alle Uoverensstemmelser mellem de høje kontraherende Parter af hvad Art, de maatte være, som ikke har kunnet ordnes paa venskabelig Maade ved almindelige diplomatiske Forhandlinger, skal henskydes til retlig Afgørelse enten af en Voldgiftsret eller af den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, saaledes som det er foreskrevet i det følgende.
De Uoverensstemmelser, for hvis Løsning en særlig Fremgangsmaade er foreskrevet ved andre Overenskomster, som er i Kraft mellem de høje kontraherende Parter, skal ordnes i Overensstemmelse med Forskrifterne i disse Overenskomster.
Artikel 3.
Forud for enhver Voldgiftsbehandling eller enhver Behandling for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje skal Uoverensstemmelsen forelægges til Forligsbehandling for et staaende mellemfolkeligt Nævn, der benævnes det staaende Forligsnævn og oprettes i Overensstemmelse med denne Traktat.
Artikel 4.
Hvis det drejer sig om en Uoverensstemmelse, hvis Genstand efter den ene af Parternes indre Lovgivning henhører under dette Lands egne Domstole, skal Tvistigheden først kunne behandles efter de i denne Traktat indeholdte Forskrifter, naar der indenfor en rimelig Frist er afsagt en endelig Dom af vedkommende Domstolsmyndighed i det paagældende Land.
Artikel 5.
Det staaende Forligsnævn, som omhandles i Art. 3, skal sammensættes af fem Medlemmer, der udpeges paa følgende Maade: De høje kontraherende Parter udnævner hver et Nævnsmedlem, som vælges blandt deres egne Undersaatter, og udpeger efter fælles Overenskomst de tre andre Nævnsmedlemmer blandt Borgere i andre Stater; disse tre Nævnsmedlemmer skal være af forskellig Nationalitet, og iblandt dem udpeger de høje kontraherende Parter Nævnets Formand.
Nævnets Medlemmer er udnævnt for tre Aar; deres Bemyndigelse kan fornyes. De forbliver i Virksomhed, indtil de afløses, og i alle Tilfælde indtil de har fuldført deres løbende Arbejde paa det Tidspunkt, da deres Bemyndigelse ophører.
I Tilfælde af Ledighed, som maatte opstaa som Følge af Dødsfald, Udtrædelse eller enhver anden Forhindring, træffes der hurtigst muligt Foranstaltninger efter samme Fremgangsmaade, som er fastsat for de oprindelige Udnævnelser.
Artikel 6.
Det staaende Forligsnævn skal oprettes indenfor tre maaneder efter, at denne Konvention træder i Kraft.
Hvis Udnævnelsen af de Nævnsmedlemmer, der skal udpeges i Fællesskab, ikke finder Sted indenfor dette Tidsrum, eller, i Tilfælde af Afløsning, indenfor tre Maaneder efter, at Stillingen er blevet ledig skal, i Mangel af anden Overenskomst, Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene anmodes om at foretage de nødvendige Udnævnelser.
Artikel 7.
Striden forelægges det staaende Forligsnævn gennem en Anmodning, som er rettet til dets Formand af de to Parter ifølge fælles Overenskomst eller, hvis en saadan ikke foreligger, af den ene eller den anden af Parterne.
Anmodningen skal foruden en kort Angivelse af Stridens Genstand indeholde en Opfordring til Nævnet om at træffe alle Foranstaltninger, som er egnet til at føre til et Forlig.
Hvis Anmodningen udgaar alene fra en af parterne, skal den af samme ufortøvet bekendtgøres for Modparten.
Artikel 8.
Indenfor en Frist af 15 Dage at regne fra den Dag, da Uoverensstemmelsen er blevet forelagt det staaende Forligsnævn, skal hver af Parterne ved Behandlingen af denne Uoverensstemmelse kunne erstatte sit Nævnsmedlem med en person, som har særlig Sagkundskab i det foreliggende Spørgsmaal.
Den Part, som maatte benytte denne Ret, skal uopholdelig gøre den anden Part bekendt dermed; denne skal i saa Fald have Ret til at foretage et tilsvarende Skridt indenfor en Frist af 15 Dage at regne fra Dagen, paa hvilken Underretningen er naaet den.
Artikel 9.
Det staaende Forligsnævn har til Opgave at klarlægge de Spørgsmaal, som er Genstand for Strid, i dette Øjemed at samle alle nyttige Oplysninger ved Hjælp af en Undersøgelse eller paa anden maade, og at bestræbe sig for at forlige Parterne. Det kan, efter at have undersøgt Sagen overfor Parterne fremsætte de nærmere Vilkaar for en Ordning, som vilde forekomme det passende, og give dem en Frist til at udtale sig derom.
Ved Afslutningen af sin Virksomhed, opretter Nævnet en Protokol, der fastslaar, efter Omstændighederne, enten at Parterne har truffet en Ordning, og i paakommende Tilfælde de nærmere Vilkaar for Ordningen, eller at Parterne ikke har kunnet forliges.
Nævnets Virksomhed skal, medmindre Parterne bliver enige om noget andet, være afsluttet indenfor en Frist af seks Maaneder at regne fra den Dag, paa hvilken Striden er blevet forelagt Nævnet.
Artikel 10.
Forsaavidt ikke anden særlig Overenskomst er truffet, fastsætter det staaende Forligsnævn selv den Behandlingsmaade, der skal anvendes, og som i alle Tilfælde skal give Parterne Adgang til Forhandling for Nævnet. Med Hensyn til Undersøgelser skal Nævnet, hvis det ikke enstemmigt træffer anden Beslutning, følge Forskrifterne i III. Afdeling (Internationale Undersøgelseskommissioner) i Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 om fredelig Bilæggelse af mellemfolkelige Stridigheder.
Artikel 11.
Det staaende Forligsnævn sammentræder i Mangel af anden Overenskomst mellem Parterne paa det Sted, som bestemmes af dets Formand.
Artikel 12.
Det staaende Forligsnævns Virksomhed skal kun foregaa offentligt, saafremt Nævnet beslutter dette med Parternes Samtykke.
Artikel 13.
Parterne møder for det staaende Forligsnævn ved Forhandlere, der har til Opgave at tjene som Mellemled mellem dem og Nævnet; de kan endvidere lade sig bistaa af Raadgivere og Sagkyndige, som udnævnes af dem i dette Øjemed, og forlange Afhøring af alle Personer, hvis Vidnesbyrd forekommer dem nyttigt.
Nævnet har paa sin Side Ret til at kræve mundtlige Fremstillinger af Forhandlerne, Raadgiverne og de Sagkyndige fra de to Parter saavel som af alle Personer, som det skønner nyttigt at lade give Møde med deres Regerings Samtykke.
Artikel 14.
Hvor ikke andet er bestemt i denne Traktat, skal det staaende Forligsnævns Beslutninger træffes med Stemmeflerhed.
Artikel 15.
De høje kontraherende Parter forpligter sig til at lette det staaende Forligsnævns Virksomhed og særlig til i størst muligt Omfang at forsyne det med alle nyttige Aktstykker og Oplysninger saavel som til at benytte de Midler, hvorover de raader, for at give dem Adgang til paa deres Omraade og ifølge deres Lovgivning at indstævne og afhøre Vidner og Sagkyndige og foretage Undersøgelser paa Stedet.
Artikel 16.
I den Tid, det staaende Forligsnævns Virksomhed finder Sted, modtager hvert Nævnsmedlem en Godtgørelse, hvis Beløb fastsættes ved fælles Overenskomst mellem de høje kontraherende Parter, som hver bærer en lige Del deraf. De Omkostninger, som Nævnets Virksomhed medfører, skal ligeledes deles halvt.
Artikel 17.
Saafremt et Forlig for det staaende Forligsnævn ikke kan tilvejebringes, skal Uoverensstemmelsen ved fælles Overenskomst gennem en særlig Voldgiftsaftale henskydes til Afgørelse enten af den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje i Overensstemmelse med de Bestemmelser og den Behandlingsmaade, som er foreskrevet i dens Statut, eller af en Voldgiftsret i Overensstemmelse med de Bestemmelser og den Behandlingsmaade, som er foreskrevet i Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 om fredelig Bilæggelse af mellemfolkelige Stridigheder.
Kan en Overenskomst mellem parterne vedrørende Voldgiftsaftalen ikke tilvejebringes, skal enhver af dem efter et forudgaaende Varsel af en maaned have Ret til Direkte gennem en Anmodning at forelægge Uoverensstemmelsen for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje.
ALMINDELIG BESTEMMELSE.
Artikel 18.
I alle Tilfælde og navnlig, hvis det Spørgsmaal, med hensyn til hvilket Parterne er af forskellig Mening, fremkommer som Følge af handlinger, som allerede er foretaget, eller som er i Færd med at blive foretaget, skal Forligsnævnet eller, hvis Spørgsmaalet ikke mere foreligger for samme, Voldgiftsretten eller den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje i Overensstemmelse med Artikel 41 i dens Statut, om fornødent og indenfor den kortest mulige Frist, angive de foreløbige Forholdsregler, som bør tages. Enhver af de høje kontraherende parter forpligter sig til at rette sig derefter og afholde sig fra enhver Foranstaltning, som kunde have en foregribende Virkning med Hensyn til Udførelsen af Afgørelsen eller af den Ordning, som kan blive foreslaaet af Forligsnævnet, og i Almindelighed til ikke at foretage nogen handling af hvad Art, det maatte være, som kunde være egnet til at skærpe eller udvide Striden.
Artikel 19.
Denne Traktat skal være anvendelig mellem de høje kontraherende parter, selvom andre Magter ligeledes maatte være interesseret i Tvistigheden.
Artikel 20.
Denne Traktat skal tilstilles Folkeforbundet til Indregistrering i Overensstemmelse med pagtens Artikel 18.
Artikel 21.
Denne Traktat skal ratificeres. Ratifikationerne skal udveksles i Paris.
Den skal træde i Kraft, saasnart Udvekslingen af Ratifikationerne har fundet Sted og afløser i Forholdet mellem Danmark og Frankrig den Voldgiftskonvention, som blev afsluttet i København den 9. August 1911. Den skal have en Varighed af ti Aar at regne fra dens Ikrafttræden. Hvis den ikke opsiges seks Maaneder før Udløbet af denne Frist, skal den anses for fornyet for et Tidsrum af fem Aar og saaledes videre.
Hvis ved Udløbet af denne Traktat en hvilkensomhelst Behandling i Medfør af Traktaten er svævende for det staaende Forligsnævn, for en Voldgiftsret eller for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, skal denne Behandling gennemføres til sin afslutning.
Til Bekræftelse heraf har de ovennævnte Befuldmægtigede undertegnet denne Traktat.
Udfærdiget i paris i to Eksemplarer, den 5. Juli 1926.
(L.S.) H.A. Bernhoft.
(L.S.) Ari. Briand.
Ratifikationerne til Traktaten er under 4. April d.A. blevet udvekslet i Paris. hvorefter Traktaten i Overensstemmelse med Artikel 18 i Pagten for Folkenes Forbund den 18. s. M. er blevet registreret ved Folkeforbundssekretariatet under Nr. 1684.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.
Udenrigsministeriet, den 8. Maj 1928.
L. Moltesen.
Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Frankrig afsluttet Voldgiftstraktat. (* 1)
Oversættelse
HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND OG PRÆSIDENTEN FOR DEN
FRANSKE REPUBLIK har,
I Betragtning af det venskabelige Forhold, som lykkeligvis bestaar mellem deres respektive Folk,
Under Hensyn til den mellem Danmark og Frankrig den 9. August 1911 i København afsluttede Voldgiftskonvention,
I det Ønske at erstatte denne med Bestemmelser, der fremtidig i Overensstemmelse med de Grundsætninger, som er fastslaaet i Pagten for Folkenes Forbund, hjemler en fredelig Afgørelse af alle Meningsforskelle og Tvistigheder af hvad Art, de maatte være, som kunde opstaa mellem de to Lande,
Besluttet at afslutte en Traktat i dette øjemed og har udnævnt som deres respektive Befuldmægtigede
HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND
Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Paris, Herman Anker Bernhoft;
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK
Medlem af Deputeretkammeret, Stats- og Udenrigsminister Aristide Briand;
Som efter at have meddelt hinanden deres Fuldmagter, der fandtes at være i god og behørig Form, er blevet enige om følgende Artikler