Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den i Geneve den 25. September 1926 undertegnede internationale Overenskomst angaaende Slaveri. (* 1) (* 2)

Artikel 1.

Til Brug for denne Overenskomst enes man om følgende

1) Slaveri er den Tilstand eller det Vilkaar, hvorunder en Person befinder sig, over hvem alle eller enkelte af de med Ejendomsretten forbundne Beføjelser udøves.

2) Slavehandel omfatter enhver Tilfangetagelse, Erhvervelse eller Overdragelse af en Person for at bringe den paagældende i Slaveri; enhver Erhvervelse af en Slave for at sælge eller bytte denne; enhver Overdragelse ved Salg eller Bytte af en Slave, der er erhvervet med Salg eller Bytte for Øje saavel som enhver Handel eller Transport af Slaver i Almindelighed.

Artikel 2.

De høje kontraherende Parter forpligter sig til paa de Omraader, der befinder sig under deres Suverænitet, Statsmyndighed, Beskyttelse, Overhøjhed eller Kontrol, forsaavidt de ikke allerede maatte have taget de nødvendige Skridt

a) at forhindre og undertrykke Slavehandelen,

b) gradvis men hurtigst muligt at arbejde paa den fuldstændige Afskaffelse af Slaveri i enhver Form.

Artikel 3.

De høje kontraherende Parter forpligter sig til at tage alle hensigtsmæssige Forholdsregler til Forhindring og Afskaffelse af Indladning, Udlosning og Transport af Slaver i Farvandene paa deres Omraader og paa alle Skibe under deres respektive Flag.

De høje kontraherende Parter forpligter sig til saa snart som muligt at ville forhandle om Afslutningen af en almindelig Overenskomst angaaende Slavehandel, der med de nødvendige Lempelser skal tilstaa Parterne Rettigheder og paalægge dem Pligter af samme Art som de, der er hjemlet i Konventionen af 17. Juni 1925 om international Handel med Vaaben, (Artiklerne 12, 20, 21, 22, 23, 24 og §§ 3, 4, og 5 i Afdeling II, Tillæg II), idet det dog er en Forudsætning, at denne almindelige Konvention ikke skal stille nogen af de høje kontraherende Parters Skibe (selv om det drejer sig om et Skib med lille Tonnage) anderledes end de andre kontraherende Parters Skibe.

Det skal endvidere staa de høje kontraherende Parter frit for, uden at fravige de Grundsætninger, der er givet Udtryk i den foregaaende Paragraf, før eller efter den almindelige Konventions Ikrafttræden indbyrdes at afslutte saadanne særlige Overenskomster, der maatte vise sig hensigtsmæssige med Hensyn til saa snart som muligt at bevirke Slaveriets fuldstændige Afskaffelse.

Artikel 4.

De kontraherende Parter skal yde hinanden Bistand i Arbejdet paa at sikre Afskaffelsen af Slaveri og Slavehandel.

Artikel 5.

De høje kontraherende Parter erkender, at Tilflugt til tvungent Arbejde eller Pligtarbejde kan faa alvorlige Følger og forpligter sig til, enhver indenfor de Omraader, der befinder sig under dens Suverænitet, Statsmyndighed, Beskyttelse, Overhøjhed eller Kontrol at træffe alle nødvendige Foranstaltninger til Hindring af, at det tvungne eller pligtmæssige Arbejde skaber Vilkaar, der svarer til Slaveriet.

Der er Enighed om

1) at bortset fra de nedenfor under 2) anførte Overgangsbestemmelser maa tvungent eller pligtmæssigt Arbejde kun forlanges af Hensyn til offentlige Formaal.

2) at de høje kontraherende Parter paa Omraader, hvor tvungent eller pligtmæssigt Arbejde for andet end offentlige Formaal endnu finder Sted, skal bestræbe sig for gradvis, men hurtigst muligt at standse dette, og at tvungent eller pligtmæssigt Arbejde, saa længe det endnu finder Sted, kun skal anvendes i Undtagelsestilfælde mod en passende Lønning og paa Betingelse af, at det ikke paalægges Arbejderne at flytte fra deres sædvanlige Opholdssted,

3) og at Centralmyndighederne i de paagældende Omraader i alle Tilfælde skal have Ansvaret for det tvungne eller pligtmæssige Arbejde, som finder Sted.

Artikel 6.

De høje kontraherende Parter, hvis Lovgivning ikke for Tiden indeholder tilstrækkelige Bestemmelser om Straf for Overtrædelse af Love og Reglementer, som udstedes for at virkeliggøre de Formaal, der forfølges i denne Overenskomst, forpligter sig til at vedtage de nødvendige Forholdsregler, for at disse Overtrædelser kan blive belagt med strenge Straffe.

Artikel 7.

De høje kontraherende Parter forpligter sig til at meddele hinanden indbyrdes saavel som Generalsekretæren for Folkenes Forbund alle Love og Reglementer, de maatte udstede med Henblik paa Anvendelsen af denne Overenskomsts Bestemmelser.

Artikel 8.

De høje kontraherende Parter er enige om, at Tvistigheder, der opstaar mellem dem angaaende Fortolkningen eller Anvendelsen af denne Overenskomst, skal, hvis de ikke kan afgøres ved direkte Forhandling mellem Parterne, henvises til den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje. Saafremt en eller begge Parter ikke skulde have undertegnet Protokollen af 16. December 1920 angaaende den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, skal Spørgsmaalet i Overensstemmelse med Parternes Valg og hver Stats konstitutionelle Fremgangsmaade, enten henvises til den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, til en Voldgiftsret oprettet i Henhold til Konventionen af 18. Oktober 1907 om fredelig Bilæggelse af internationale Stridigheder eller til en hvilken som helst anden Voldgiftsret.

Artikel 9.

Paa Tidspunktet for dens Underskrift, Ratifikation eller Tiltrædelse kan hver af de høje kontraherende Parter erklære, at dens Tilslutning til denne Overenskomst ikke skal være bindende, for saa vidt angaar Anvendelsen af alle eller nogle af Bestemmelserne i Overenskomsten enten paa enkelte eller paa alle af de Omraader, der befinder sig under dens Suverænitet, Statsmyndighed, Beskyttelse, Overhøjhed eller Kontrol, den kan senere tiltræde særskilt med Hensyn til ethvert af dem eller med Hensyn til nogle af de Bestemmelser, som et af dem ikke maatte have tiltraadt.

Artikel 10.

I Tilfælde af at en af de høje kontraherende Parter skulde ønske at opsige denne Overenskomst, skal Opsigelsen anmeldes til Generalsekretæren for Folkeforbundet, der straks skal tilstille de andre høje kontraherende Parter en bekræftet Genpart af Anmeldelsen, indeholdende Oplysning om den Dag, paa hvilken den er modtaget.

Opsigelsen skal kun have Virkning for den anmeldende Stat og først et Aar efter, at Anmeldelsen har fundet Sted til Generalsekretæren for Folkeforbundet.

Opsigelse kan ogsaa finde Sted særskilt med Hensyn til et Omraade, der befinder sig under dens Suverænitet, Statsmyndighed, Beskyttelse, Overhøjhed eller Kontrol.

Artikel 11.

Denne Overenskomst, som skal bære denne Dags Dato, og hvis franske og engelske Tekst begge er autentiske, vil indtil 1. April 1927 forblive aaben for Undertegnelse af de Stater, der er Medlemmer af Folkeforbundet.

Generalsekretæren for Folkeforbundet skal derefter gøre de Stater, der ikke har undertegnet, derunder de Stater, som ikke er Medlemmer af Folkeforbundet, bekendt med denne Overenskomst og indbyde dem til at tiltræde den.

En Stat, der ønsker at tiltræde denne Overenskomst, skal anmelde sin Hensigt skriftligt til Generalsekretæren for Folkenes Forbund og tilstille ham Tiltrædelsesinstrumentet, som skal deponeres i Forbundets Arkiv.

Generalsekretæren skal uopholdelig tilstille de andre høje kontraherende Parter en bekræftet Genpart af Anmeldelsen og Tiltrædelsesinstrumentet, indeholdende Oplysning om den Dag, paa hvilken han har modtaget dem.

Artikel 12.

Denne Overenskomst skal ratificeres og Ratifikationsinstrumenterne deponeres i Folkeforbundets Generalsekretariat. Generalsekretæren skal give alle de høje kontraherende Parter Meddelelse om denne Deponering.

Overenskomsten træder i Kraft for hver Stat den Dag, paa hvilken dens Ratifikation eller Tiltrædelse er blevet deponeret.

Til Bekræftelse heraf har de Befuldmægtigede undertegnet denne

Overenskomst.

Udfærdiget i Geneve den femogtyvende Dag i September et Tusinde ni Hundrede og seks og tyve i et Eksemplar, der vil blive deponeret i Folkeforbundets Arkiv. Et bekræftet Eksemplar vil blive tilstillet hver af de underskrivende Stater.

ALBANIEN D. Dino TYSKLAND Dr. Carl von Schubert ØSTRIG Emerich Pflügl BELGIEN L. De Brouckere BRITISKE RIGE

Jeg erklærer, at min Underskrift ikke binder Indien eller noget britisk Biland, der er selvstændigt Medlem af Folkeforbundet og ikke særskilt undertegner eller tiltræder Overenskomsten.

Cecil. KANADA George Eulas Foster AUSTRALIEN J.G. Latham

INDIEN

I Medfør af Art. 9 i denne Overenskomst erklærer jeg, at min Underskrift ikke gælder med Hensyn til Ikrafttrædelsen af Bestemmelserne i Art. 2, Underafdeling (b), og Artiklerne 5, 6 og 7 i denne Konvention for følgende Omraader, nemlig: I Birma, Naga-Distrikterne, som ligger vest og syd for Hukawng-Dalen, begrænset mod Nord og Vest af Assam-Grænsen; mod Øst af Nanphuk-Floden og mod Syd af Singaling Hkamti og Somra-Distrikterne; i Assam, Grænsedistrikterne Sadiya og Balipara, Distriktet beliggende øst for Naga Hill Distriktet til den birmanske Grænse og en mindre Zone syd for Lushai Hill Distriktet; heller ikke for Omraader i Indien, der tilhører en Fyrste eller et Overhoved under Hans Majestæts Overhøjhed.

Jeg erklærer ligeledes, at min Underskrift paa denne Overenskomst ikke gælder med Hensyn til Artikel 3, forsaavidt denne Artikel kan kræve Indiens Deltagelse i en Konvention, ifølge hvilken Skibe, fordi de ejes, udstyres eller styres af Indere eller paa grund af, at Halvdelen af Mandskabet er Indere, skulde kunne blive klassificeret som »indfødte« Skibe eller blive nægtet enhver Fordel, Ret eller Privilegium, der nydes af lignende Skibe, der tilhører andre Stater, som har underskrevet Overenskomsten, eller blive gjort til Genstand for nogen Forpligtelse eller Indskrænkning i Rettigheder, som lignende Skibe tilhørende andre Stater ikke bliver gjort til Genstand for.

W.H. Vincent.

BULGARIEN D: Mikoff KINA Chao-Hsin Chu CUBA Aristides de Agüero Bethencourt DANMARK Herluf Zahle ESTLAND J. Laidoner ABBESINIEN GUETATCHOU Makonnen Kentiba Gebrou Ato Tasfae FINLAND Rafael Erich GRÆKENLAND D. Caclamanos V. Dendramis LITAUEN Venceslas Sidzikauskas NORGE Fridtjof Nansen PANAMA Eusebio A. Morales

PERSIEN

Ad referendum og idet jeg fortolker Artikel 3 saaledes, at den ikke forpligter Persien til at binde sig til noget Arrangement eller nogen Konvention, som vilde sætte dets Skibe af hvilken som helst Tonnage under Kategorien »indfødte« Skibe der er omhandlet i Konventionen om Handel med Vaaben.

Prins Arfa.

PORTUGAL Augusto de Vasconcellos

RUMÆNIEN N. Titulesco JUGOSLAVIEN M. Jovanovitch URUGUAY B. Fernandez y Medina

Den 17. Maj 1927 deponeredes Danmarks Ratifikation af foranstaaende Overenskomst i Folkeforbundssekretariatet i Geneve, og Overenskomsten er dermed i Henhold til dens Artikel 12 traadt i Kraft for Danmarks Vedkommende.

Ifølge Meddelelse fra Generalsekretæren for Folkenes Forbund har endvidere Bulgarien den 9. Marts 1927 deponeret sin Ratifikation og Ungarn den 16. April 1927 under Reservation med Hensyn til Artikel 5 deponeret sin Tiltrædelse i Folkeforbundssekretariatet.

I Overensstemmelse med Artikel 18 i Folkeforbundspagten er Overenskomsten blevet registreret ved Folkeforbundssekretariatet som Nr. 1414.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 27. Juni 1927.

1. Moltesen.

Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den i Geneve den 25. September 1926 undertegnede internationale Overenskomst angaaende Slaveri. (* 1) (* 2)

Ved kongelig Resolution af 6. Maj 1927 har Danmark ratificeret følgende i Geneve den 25. September 1926 afsluttede internationale Oversættelse

Overenskomst angaaende Slaveri

I Betragtning af, at de Stater, som undertegnede Generalakten paa Brysseler-Konferencen 1889-90, erklærede, at de alle i lige Grad var besjælet af den faste Hensigt at standse Slavehandelen i Afrika;

I Betragtning af, at de Stater, som undertegnede Overenskomsten i Saint-Germain-en-Laye i 1919, hvis Formaal var en Revidering af Berliner-Generalakten af 1885 og Brysseler-Generalakten og -Deklarationen af 1890, har bekræftet deres Hensigt fuldstændig at afskaffe Slaveriet i alle dets Former saavel som Slavehandelen til Lands og til Vands;

Under Hensyn til den Beretning, der er afgivet af det af Folkeforbundsraadet under 12. Juni 1924 udnævnte midlertidige Slaveriudvalg;

Bevæget af Ønsket om at fuldstændiggøre og udvikle det i Henhold til Brysseler-Akten udførte Arbejde og om at finde et Middel til over hele Verden at virkeliggøre de Hensigter, som blev udtrykt angaaende Slavehandelen og Slaveriet af de Stater, der undertegnede Overenskomsten i Saint-Germain-en-Laye, og i Erkendelse af, at det er nødvendigt at træffe yderligere Foranstaltninger end de, der er hjemlet nævnte Overenskomst;

Idet de endvidere mener, at det er nødvendigt at forhindre tvungent Arbejde i at udvikle sig til slaverilignende Forhold;

Har (følgende Stater) besluttet at afslutte en Overenskomst og har i denne Anledning som deres Befuldmægtigede udnævnt: ...................................................................

der efter at have fremlagt deres Fuldmagter, er kommet overens om følgende