Legislator Case Law & Legislation
L19270009964 DK

Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Polen afsluttet Forligs- og Voldgiftstraktat. (* 1)

22 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (22)

Statutory Text (22 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1927 99 Valid

Artikel 1.

1. De Kontraherende Parter forpligter sig til at gøre alle Stridigheder, der maatte opstaa mellem Danmark og Polen, og som ikke maatte kunne løses af diplomatisk Vej inden en rimelig tid, til Genstand for Forligs- eller for Voldgiftsbehandling.

2. Tvistigheder, for hvis Løsning en særlig Fremgangsmaade er foreskrevet ved andre mellem de Kontraherende Parter bestaaende Overenskomster, skal behandles i Overensstemmelse med Forskrifterne i saadanne Overenskomster.

Bekendtgørelse (international) 1927 99 Valid

Artikel 2.

1. Drejer det sig om en Tvistighed, hvis Genstand efter den ene af Parternes indre Lovgivning henhører under dette Lands egne Domstole, derunder indbefattet Forvaltningsdomstole, skal denne Tvistighed først underkastes en af de i denne Traktat foreskrevne Behandlingsmaader, naar der er afsagt en endelig Dom af vedkommende Domstolsmyndighed i det paagældende Land.

2. Begæring om forligsbehandling skal i dette Tilfælde fremsættes senest et Aar efter den endelige Doms Afsigelse.

Bekendtgørelse (international) 1927 99 Valid

Artikel 3.

1. Enhver Stridighed, som kan behandles paa den ovenfor angivne Maade, skal underkastes Forligsbehandling med mindre Parterne bliver enige om umiddelbart at henvise den til Voldgift.

2. I Tilfælde af at den af det staende Forligsnævn udarbejde Beretning ikke antages af begge Parter, skal Stridigheden underkastes Voldgift, hvis en af Parterne forlanger det.

Bekendtgørelse (international) 1927 99 Valid

Artikel 4.

1. I Løbet af seks Maaneder efter Udvekslingen af Ratifikationerne til denne Traktat opretter de Kontraherende Parter et staaende Forligsnævn bestaaende af fem Medlemmer.

2. Parterne udnævner hver to Medlemmer, af hvilke det ene kan vælges blandt deres egne Statsborgere. Det femte Medlem, som skal være Nævnets Formand, skal tilhøre en anden Nationalitet end de øvrige Nævnsmedlemmer. Dette sidste Medlem maa ikke have Bopæl paa de Kontraherende Parters Omraade eller i deres Tjeneste.

3. Hvis udnævnelsen af Formanden ikke har fundet Sted inden Forløbet af nævnte Tid af seks Maaneder eller, i Tilfælde af Formandsskifte, indenfor tre Maaneder at regne fra det Tidspunkt, da Stillingen blev ledig, skal i Mangel af anden Overenskomst Præsidenten fro det schweiziske anmodes om at foretage det fornødne Valg.

Bekendtgørelse (international) 1927 99 Valid

Artikel 5.

1. Nævnets Medlemmer udnævnes for tre Aar; deres Bemyndigelse kan fornyes. Hvis der ikke ved Udløbet af et Medlems Funktionstid træffes Bestemmelse om hans Afløsning, anses hans Hverv for fornyet for et Tidsrum af tre Aar, dog skal paa Begæring af en af Parterne Formandens Hverv ophøre ved Udløbet af hans Funktionstid. Nævnets Medlemmer forbliver i Virksomhed, indtil de afløses, og i alle tilfælde indtil de har fuldført de Arbejder, der foreligger paa det Tidspunkt, da deres Bemyndigelse ophører.

2. I Tilfælde af Ledighed, som maatte opstaa som Følge af Dødsfald. Udtræden eller enhver anden Forhindring, træffes der hurtigst muligt Foranstaltninger efter samme Fremgangsmaade, som er fastsat for de opringelige Udnævnelser.

Bekendtgørelse (international) 1927 99 Valid

Artikel 6.

1. Striden forelægges for det staaende Forligsnævn gennem en Anmodning, rettet til dets Formand af begge Parter ifølge fælles Overenskomst eller i mangel heraf, af den ene eller den andet af Parterne.

2. Anmodninge skal foruden en Angivelse af Stridens Genstand indeholde en Opfordring til Nævnet om at stille Forslag om alle Foranstaltninger, som er egnet til at føre til et Forlig.

Bekendtgørelse (international) 1927 99 Valid

Artikel 7.

1. Indenfor en Frist af femten Dage at regne fra den Dag, da en Uoverensstemmelse er forelagt det staaende Forligsnævn, skal hver af Parterne ved Behandlingen af denne Uoverensstemmelse kunne erstatte et af de af den valgte Medlemmer med en Person, som har særlig Sagkundskab i det foreliggende Emne.

2. Den Part, som maatte benytte denne Ret, skal uopholdelig gøre den anden Part bekendt dermed. Denne skal i saa Fald have Ret til at foretage et tilsvarende Skridt indenfor en Frist af femten Dage at regne fra Dagen, paa hvilken Underretningen er naaet den.

Bekendtgørelse (international) 1927 99 Valid

Artikel 8.

1. Det staaende Forligsnævn har til Opgave at klarlægge de Spørgsmaal, som er Genstand for Strid, i dette Øjemed at samle alle nyttige Oplysninger og at bestræbe sig for at forlige Parterne. Det kan efter at have undersøgt Spørgsmaalet, overfor Parterne fremsætte de nærmere Vilkaar for en Ordning, som vilde forekomme det passende, og give dem en Frist til at udtale sig derom.

2. Ved Afslutningen af sin Virksomhed affatter Nævnet en Protokol, der fastslaar, efter Omstændighederne enten at Parterne har truffet en Ordning og i saa Fald de nærmere Vilkår for Ordningen, eller at Parterne ikke har kunnet forliges. En begrundet Udtalelse fra de Medlemmer, som er i Mindretal, skal optages i Protokollen.

3. Nævnets Arbejde skal være afsluttet indenfor en Frist af seks Maaneder at regne fra den Dag, da det første Nævnsmøde fandt Sted. Parterne kan ved fælles Overenskomst forlænge eller forkorte denne Frist.

4. Nævnets Protokol skal hverken med Hensyn til Fremstillingen af de faktiske Forhold eller med Hensyn til de retlige Betragtninger have Karakteren af en Voldgiftskendelse.

Bekendtgørelse (international) 1927 99 Valid

Artikel 9.

1. Forhandlingerne for det staaende Forligsnævn skal være kontradiktoriske.

2. Nævnet træffer selv Bestemmelse om den Behandlingsmaade, der skal anvendes, idet det, saafremt anden Beslutning ikke træffes enstemmigt, tager Hensyn til de Forskrifter, som indeholdes i den III. Afdeling i Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 om fredelig Bilæggelse af mellemfolkelige Tvistigheder.

3. Nævnets Overvejelser finder Sted for lukkede Døre, med mindre Nævnet efter Overenskomst med Parterne træffer anden Bestemmelse.

Bekendtgørelse (international) 1927 99 Valid

Artikel 10.

1. Det staaende Forligsnævn er kun beslutningsdygtigt, naar alle dets Medlemmer er tilstede efter behørig Indkaldelse.

2. Hvor ikke andet er bestemt i denne Traktat, træffes Nævnets Beslutninger med Stemmeflerhed. Hvert Medlem har en Stemme, saaledes at Formandens Stemme er afgørende i Tilfælde af Stemmelighed.

Bekendtgørelse (international) 1927 99 Valid

Artikel 11.

1. Det staaende Forligsnævn sammentræder i Mangel af anden Overenskomst mellem Parterne paa det Sted, som bestemmes af dets Formand; dette Sted skal være beliggende udenfor Parternes Omraader.

Bekendtgørelse (international) 1927 99 Valid

Artikel 12.

1. Det staaende Forligsnævns Virksomhed kan kun gøres offentlig bekendt, saafremt Nævnet træffer Beslutning herom enstemmigt og med Parternes Samtykke.

Bekendtgørelse (international) 1927 99 Valid

Artikel 13.

1. Parterne møder for det staaende Forligsnævn ved Forhandlere, der har til Opgave at tjene som Mellemled mellem dem og Nævnet; de kan endvidere lade sig bistaa af Raadgivere og Sagkyndige, som udnævnes af dem i dette Øjemed.

2. Nævnet har paa sin Side Ret til at kræve mundtlige Fremstillinger af Forhandlerne, Raadgiverne og de Sagkyndige fra de to Parter, saa vel som Meddelelse fra vedkommende Regerings Side af Erklæringer fra enhver Person, hvis Vidneudsagn efter dets Skøn vil være af Betydning.

Bekendtgørelse (international) 1927 99 Valid

Artikel 14.

1. De Kontraherende Parter skal forsyne det staaende Forligsnævn med alle nyttige Oplysninger samt i enhver Henseende og i hele den Udstrækning, som det er muligt, lette det Udførelsen af det Hverv.

II. Del

Bekendtgørelse (international) 1927 99 Valid

Artikel 15.

1. Naar en Tvistighed i Henhold til Bestemmelserne i Artikel 1 eller 3 i denne Traktat henvises til Voldgift, skal Voldgiftsdomstolen oprettes efter Overenskomst mellem Parterne.

2. Er Voldgiftsdomstolen ikke blevet sammensat ved Overenskomst mellem Parterne inden Udløbet af en Frist af tre Maaneder at regne fra den Dag, da den ene af Parterne har tilstillet den anden Begæringen om Voldgift skal følgende Fremgangsmaade iagttages

Hver Part udnævner to dommere, af hvilke den ene udvælges af Fortegnelsen over Medlemmerne af den permanente Voldgiftsdomstol, men ikke maa være nogen af dens egne Statsborgere. De saaledes udpegede Dommere vælger i Forening Domstolens Formand. I Tilfælde af Stemmelighed skal Præsidenten for det schweiziske Forbundsraad anmodes om at foretage det fornødne Valg.

Bekendtgørelse (international) 1927 99 Valid

Artikel 16.

1. De Kontraherende Parter forpligter sig til i Tilfælde af en Voldgiftssag imellem dem, indenfor en Frist af tre Maaneder at regne fra den Dag, da den ene af Parterne har tilstiller den anden Begæringen om Voldgift, at en særlig Voldgiftsaftale angaaende Tvistighedens Genstand og Fremgangsmaaden ved Voldgiftsbehandlingen.

2. Hvis denne Voldgiftsaftale ikke kan blive afsluttet indenfor den foreskrevne Frist, skal den tvungent fastsættes i Overensstemmelse med den Fremgangsmaade, der er foreskrevet i IV. Afdeling i Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 om fredelig Bilæggelse af mellem folkelige Tvistigheder, som i dette Tilfælde kommer til Anvendelse paa Henvisningen til Voldgift.

3. I det i Artikel 15, 2. Stk., omhandlede Tilfælde regnes de ovenfor angiven Tidsfrister fra Tidspunktet for Domstolens Oprettelse.

Bekendtgørelse (international) 1927 99 Valid

Artikel 17.

1. Voldgiftskendelsen er bindende og skal efterkommes af Parterne paa Tro og Love.

2. Hvis Kendelsen imidlertid fastslaaar, at en Afgørelse af en Domstol eller enhver anden Myndighed hørende under en af de Kontraherende Parter, helt eller delvis er i Strid med Folkeretten, og kan ifølge denne Parts Forfatning Følgende af den paagældende Afgørelse ikke eller kun ufuldkomment afbødes af administrativ Vej, skal der tilkendes den forurettede Part en passende Godtgørelse paa anden Maade.

Almindelige Bestemmelser.

Bekendtgørelse (international) 1927 99 Valid

Artikel 18.

1. I den Tid, i hvilken der virkelig finder en Forligs- eller Voldgiftsbehandling Sted, oppebærer det Medlem af det staaende Forligsnævn, som er valgt af Parterne i Forening, og Medlemmerne af Voldgiftsdomstolen et Vederlag, hvis Størrelse fastsættes af de Kontraherende Parter.

2. Hver Part afholder sine egne Omkostninger og en lige Del af Nævnets og Domstolens fælles Omkostninger.

Bekendtgørelse (international) 1927 99 Valid

Artikel 19.

1. Saalænge Forligsbehandlingen og Voldgiftsbehandlingen finder Sted, vil de Kontraherende Parter afholde sig fra enhver Forholdsregel, som kan virke foregribende paa Antagelsen af det staaende Forligsnævns Forslag eller paa Voldgiftskendelsens Udførelse.

Bekendtgørelse (international) 1927 99 Valid

Artikel 20.

1. Uoverensstemmelser, som maatte opstaa med Hensyn til Fortolkningen eller Udførelsen af denne Traktats Bestemmelser, skal ved en simpel Anmodning direkte henvises til Afgørelse af den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje.

Bekendtgørelse (international) 1927 99 Valid

Artikel 21.

1. Denne Traktat skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal udveksles i Warshaw saa snart som muligt.

2. Traktaten træder i Kraft paa den tredivte Dag efter Udvekslingen af Ratifikationerne og har en Gyldighed af tre Aar. Saafremt den ikke er opsagt seks Maaneder før Udløbet af denne Tidsfrist, forbliver den i Kraft for et nyt Tidsrum af tre Aar og saaledes fremdeles.

Til Bekræftelse heraf har de Befuldmægtigede undertegnet denne Traktat og forsynet den med deres Segl.

Udfærdiget i København, den 23. April 1926.

(L.S.) C. Moltke.

(L.S.) K: Jordan Rozwadowski.

(L.S.) Dr. Juljan Makowski.

Det bemærkes, at Ratifikationerne til Traktaten under 4. April d. A. er blevet udvekslet i Warschau, samt at Traktaten i Overensstemmelse med Art. 18 i Forbundspagten for Folkenes Forbund under 8. s. M. er blevet registreret ved Folkeforbundssekretariatet som Nummer 1437.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 5. Maj 1927.

L. Moltesen.

Bekendtgørelse (international) 1927 99 Valid

Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Polen afsluttet Forligs- og Voldgiftstraktat. (* 1)

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island

og

Præsidenten for den polske Republik,

som er besjælede af Ønsket om at udvikle de venskabelige Forhold, som bestaar mellem Danmark og Polen,

og som er besluttede paa i deres indbyrdes Forhold at give de Grundsætninger, som har fundet Udtryk i Folkenes Forbund, en omfattende Anvendelse,

har besluttet at afslutte en Forligs- og Voldgiftstraktat og har i dette Øjemed udnævnt til deres Befuldmægtigede

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island

Sin Udenrigsminister Carl Poul Oscar Greve Moltke,

og

Den polske Republiks Præsident

Polens overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Danmark Constantin Jordan Rozwadowski,

og Afdelingschef i det polske Udenrigsministerium, Dr. juris Juljan Makowski, som efter at have meddelt hinanden deres Fuldmagter, der anerkendtes at være i god og behørig Form, er bleven enige om følgende Bestemmelser

I Del.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →