DK
Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Tyskland afsluttet Voldgifts- og Forligstraktat.
Table of Provisions (24)
Statutory Text (24 Articles)
Artikel 1.
De kontraherende Parter forpligter sig til at undergive alle Tvistigheder af hvilkensomhelst Art, der maatte opstaa mellem Danmark og Tyskland og ikke indenfor en passende Frist kan løses ad diplomatisk Vej, og som ikke med begge Parters Samtykke bliver forelagt for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, enten en Voldgiftsbehandling eller en Forligsbehandling i Overensstemmelse med nærværende Traktat.
Tvistigheder, med Hensyn til hvis Løsning de kontraherende Parter ved andre mellem dem bestaaende Aftaler er bundet til en særlig Fremgangsmaade, skal behandles i Overensstemmelse med Bestemmelserne i saadanne Aftaler.
Bilag
Noter, udvekslede mellem den danske og tyske Regering samtidig med Undertegnelsen af den dansk-tyske Voldgifts- og Forligstraktat af 2. Juni 1926.
Artikel 2
Voldgiftsbehandling undergives paa Forlangende af en af Parterne de Tvistigheder, ved hvilke Parterne indbyrdes er i Tvist om en Ret, navnlig de Tvistigheder, der angaar
for det første: Bestaaen, Fortolkning og Anvendelse af en mellem de to Parter afsluttet statlig Overenskomst;
for det andet: et hvilketsomhelst Spørgsmaal vedrørende mellemfolkelig Ret;
for det tredje: Tilstedeværelsen af en Kendsgerning, der, saafremt den godtgøres, udgør en Krænkelse af en mellemfolkelig Forpligtelse;
for det fjerde: Omfanget og Arten af Godtgørelsen i Tilfælde af en saadan Krænkelse.
Bestaar der mellem Parterne Meningsforskelle om, hvorvidt en Tvistighed hører til de ovenfor betegnede Arter, afgøres dette foreløbige Spørgsmaal ved Voldgiftsbehandling.
Artikel 3.
Ved Spørgsmaal, der ifølge Landets Love i den Stat, mod hvilken et Krav fremsættes, skal afgøres af de dømmende Myndigheder, derunder indbefattet Forvaltningsretter, kan denne Stat forlange, at Tvistighederne først underkastes Voldgiftsbehandling, efter at der er blevet fældet en endelig Afgørelse ved Domstolsbehandling, samt at Paakaldelse af Voldgiftsretten finder Sted senest seks Maaneder efter denne Afgørelse. Dette gælder ikke, naar det drejer sig om et Tilfælde af Retsnægtelse, og de i Lovgivningen forudsete Ankemyndigheder har været paakaldt.
Opstaar der mellem Parterne en Meningsforskel om Anvendelsen af foranstaaende Bestemmelser, træffes Afgørelse herom ved Voldgiftsbehandling.
Artikel 4.
Voldgiftsretten lægger til Grund for sine Afgørelser
for det første: de mellem Parterne gældende Overenskomster af almindelig eller særlig Art og de Retsregler, der fremgaar deraf,
for det andet: den mellemfolkelige Sædvaneret som Udtryk for en almindelig, som Ret anerkendt Praksis;
for det tredje: de almindelige, af Kulturstaterne anerkendte Retsgrundsætninger;
for det fjerde: Resultaterne af anerkendt Teori og Domspraksis som Hjælpemiddel for Fastsættelsen af Retsnormerne.
Med begge Parters Samtykke kan Voldgiftsretten træffe sin Afgørelse efter billigt Skøn i Stedet for at støtte den paa Retsgrundsætninger.
Artikel 5.
Saafremt ikke Parterne i det enkelte Tilfælde træffer anden Aftale, nedsættes Voldgiftsretten paa følgende Maade
Dommerne vælges paa Grundlag af Fortegnelsen over Medlemmerne af den ved Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 om fredelig Bilæggelse af Mellemfolkelige Tvistigheder skabte staaende Voldgiftsret i Haag.
Hver Part udnævner to Voldgiftsdommere, hvoraf kun den ene maa være dens egen Statsborger. I Fællesskab udnævner Parterne den femte Dommer, der tillige er Voldgiftsrettens Formand. Formanden skal have en anden Nationalitet end de andre Voldgiftsdommere. Han maa ikke have sin Bopæl paa Parternes Omraade og ikke staa eller have staaet i deres Tjeneste.
Valget af Dommere finder Sted paany for hvert enkelt Stridstilfælde. De kontraherende Parter forbeholder sig dog efter fælles Aftale at gaa frem paa den Maade, at for visse Arter af Tvistigheder de samme Dommere i et bestemt Tidsrum skal tilhøre Voldgiftsretten.
Medlemmer af Voldgiftsretten, der af en hvilkensomhelst Grund udtræder, erstattes paa samme Maade som de er blevet valgt.
Artikel 6.
De kontraherende Parter vil ved Anvendelsen af nærværende Traktat i hvert enkelt Tilfælde fastsætte en særlig Voldgiftsordning. Deri bestemmes Stridsgenstanden de eventuelle særlige Beføjelser for Retten, dennes Sammensætning og Sæde, Størrelsen af det Beløb, som hver af Parterne skal deponere som Forskud paa Omkostningerne, de Regler, der skal iagttages med Hensyn til Procedurens Form og Frister, samt de iøvrigt nødvendige Enkeltheder.
Meningsforskelle om Bestemmelserne i Voldgiftsordningen skal, med Forbehold af Forskriften i Artikel 7, afgøres af Voldgiftsretten.
Artikel 7.
Saafremt der ikke inden seks Maaneder, efter at en af Parterne overfor den anden har fremsat Begæring om voldgiftsmæssig Bilæggelse af en Tvistighed, kommer en Voldgiftsordning istand mellem dem, kan hver Part paakalde det i Artikel 13 omhandlede staaende Forligsnævns Bistand til Fastsættelse af Voldgiftsordningen. Dette skal inden to Maaneder efter Paakaldelsen fastsætte Voldgiftsordningen, hvorved Stridsgenstanden udfindes paa Grundlag af Parternes Paastande.
Samme Fremgangsmaade kommer til Anvendelse, saafremt en af Parterne ikke har udpeget de Dommere, som det paahviler den at udpege, eller saafremt Parterne ikke er enige med Hensyn til Udnævnelsen af Formanden.
Det staaende Forligsnævn er endvidere beføjet til, indtil Voldgiftsretten er nedsat, at træffe Afgørelse af enhver anden Tvistighed, der har Hensyn til Voldgiftsordningen.
Artikel 8.
Voldgiftsretten træffer sine Afgørelser med simpel Stemmeflerhed. Den afvigende Mening hos et Medlem, der er forblevet i Mindretal, skal efter dets Begæring fastslaas.
Artikel 9.
Voldgiftsafgørelsen skal indeholde Angivelse af Maaden for dens Udførelse, særlig af de Frister, som derved skal iagtages.
Saafremt det i en Voldgiftsafgørelse fastslaas, at en af en Domstol eller en anden Myndighed i en af Staterne truffet Afgørelse eller Foranstaltning helt eller delvis er i strid med Folkeretten, og saafremt efter den paagældende Parts Forfatning Følgerne af Afgørelsen eller Foranstaltningen ikke eller ikke fuldstændigt kan fjernes ad Forvaltningsvejen, skal der ved Voldgiftsafgørelsen paa anden Maade tilkendes den krænkede Part en passende Godtgørelse.
Artikel 10.
Med Forbehold af anden Aftale i Voldgiftsordningen kan enhver af Parterne overfor den Voldgiftsret, som har afsagt Kendelsen, fremsætte Anmodning om Revision af denne. Anmodningen kan kun begrundes med Fremkomsten af en Kendsgerning, som vilde have været egnet til at udøve en afgørende Indflydelse paa Kendelsen, og som ved Afslutningen af Forhandlingen var ubekendt saavel for Voldgiftsretten selv som for den Part, der har anmodet om Revision, uden dens egen Skyld. Paa Forlangende af en af Parterne skal Voldgiftsretten først træffe Afgørelse om, hvorvidt disse Forudsætninger for Anmodningen om Revision af Voldgiftskendelsen er opfyldt.
Medlemmer af Voldgiftsretten, der af en hvilkensomhelst Grund ikke deltager i Revisionsbehandlingen, erstattes paa samme Maade som de er blevet valgt.
Den frist, indenfor hvilken den i 1. Stykke omtalte Anmodning kan fremsættes, skal fastsættes i Voldgiftsafgørelsen, saafremt dette ikke er sket i Voldgiftsordningen.
Artikel 11.
Alle Tvistigheder, der matte opstaa mellem Parterne angaaende Fortolkning og Gennemførelse af Voldgiftsafgørelsen, skal med Forbehold af anden Aftale afgøres af den Voldgiftsret, der har afsagt Kendelsen. Derved finder bestemmelsen i Artikel 10, 2. Stykke tilsvarende Anvendelse.
Artikel 12.
Alle Tvistigheder, der ikke ifølge de foranstaaende Artikler i denne Traktat er underkastet Voldgiftsbehandling, og som ikke med begge Parters Samtykke bliver ordnet ad fredelig Vej paa anden Maade, skal paa Forlangende af en af Parterne undergives Forligsbehandling.
Paastaar den anden Part, at den til Forligsbehandling forelagte Tvist skal afgøres af den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, Voldgiftsretten eller ved en særlig Behandling ifølge Artikel 1, 2. Stykke, træffes Afgørelsen af dette foreløbige Spørgsmaal af det Organ, hvis Kompetence gøres gældende.
De kontraherende Parters Regeringer kan ved fælles Aftale henskyde en Tvistighed, for hvilken ifølge nærværende Traktat den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, eller en Voldgiftsret kan paakaldes, til Forligsbehandling enten definitivt eller under Forbehold af senere Paakaldelse af den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje eller en Voldgiftsret.
Artikel 13.
For Forligsbehandlingen oprettes der et staaende Forligsnævn.
Det staaende Forligsnævn bestaar af fem Medlemmer. Enhver af de kontraherende Parter udnævner to Medlemmer, af hvilke den kan vælge det ene blandt sine egne Statsborgere. I Fællesskab udnævner Parterne det femte Medlem, der indtager Forsædet. Formanden skal have en anden Nationalitet end de øvrige Medlemmer. Han maa ikke have sin Bopæl paa Parternes Omraade og ikke staa eller have staaet i deres Tjeneste.
Medlemmerne af det staaende Forligsnævn udnævnes for et Tidsrum af tre Aar. I mangel af anden Aftale mellem de kontraherende Parter kan deres Udnævnelse ikke tilbagekaldes, saalænge deres Hverv vedvarer. Saafremt et Medlem af det staaende Forligsnævn ikke ved Hvervets Udløb er blevet erstattet, gælder dets Hverv som fornyet for et Tidsrum af tre Aar. Dog fratræder Formanden ved Udløbet af sit Hverv, saafremt dette forlanges af en af de kontraherende Parter. Et Medlem hvis Hverv udløber under en svævende Sags Behandling, deltager fremdeles i den paagældende Tvistigheds Behandling indtil dennes Afslutning, uanset om hans Efterfølger allerede er udnævnt eller ej.
Inden Udløbet af fjorten Dage fra den Dag at regne, paa hvilken en af de kontraherende Parter har indbragt et Stridsspørgsmaal for det staaende Forligsnævn, kan enhver af Parterne for Behandlingen af det paagældende Stridsspørgsmaal, med Forbehold af den i 2. Stykke indeholdte Grundsætning, erstatte det ene af de af Parten udnævnte Medlemmer af det staaende Forligsnævn med en Person, der har særlig Sagkundskab i det paagældende Anliggende.
Den part, der gør Brug af denne Ret, underretter derom uopholdelig den anden Part, hvem det derpaa staar aabent at gøre det samme inden Udløbet af fjorten Dage fra den Dag, paa hvilken Underretningen er tilgaaet den.
Det staaende Forligsnævn oprettes inden Udløbet af seks Maaneder efter Udvekslingen af Ratifikationsinstrumenterne til denne Traktat. Afgaaende Medlemmer erstattes saa hurtigt som muligt i Overensstemmelse med Reglerne for det første Valg.
Saafremt Udnævnelsen af Formanden ikke har fundet Sted inden Udløbet af seks Maaneder efter Udvekslingen af Ratifikationsinstrumenterne eller, i Tilfælde af Nyvalg, ikke inden tre Maaneder efter den tidligere Formands Afgang, skal i Mangel af anden Aftale Hans Majestæt Kongen af Sverige anmodes om at foretage den nødvendige Udnævnelse.
Artikel 14.
Det staaende Forligsnævn træder i Virksomhed, saasnart det paakaldes af en af Parterne. Denne retter sin Anmodning samtidig til Formanden for det staende Forligsnævn og til den anden Part. Formanden skal indkalde det staaende Forligsnævn med kortest mulig Frist.
De kontraherende Parter forpligter sig til i alle Tilfælde og i enhver Henseende at fremme det staaende Forligsnævns Arbejder samt til navnlig at yde det enhver Retshjælp gennem de kompetente Myndigheder. De vil træffe alle nødvendige Foranstaltninger, for at det kan gøres det staaende Forligsnævn muligt paa deres Omraade at afhøre Vidner og Sagkyndige samt at optage Syn. Det staaende Forligsnævn kan optage Bevis, enten naar samtlige Medlemmer er tilstede, eller ved Formanden.
Artikel 15.
Det staaende Forligsnævn bestemmer sit Sæde. Det kan forlægge dette efter frit Skøn.
Det staaende Forligsnævn opretter om fornødent et Kontor. Saafremt det i Kontoret ansætter Statsborgere fra Parterne, skal det derved tage ligeligt Hensyn til Parterne.
Artikel 16.
Det staaende Forligsnævn er beslutningsdygtigt, naar alle Medlemmer er indkaldt behørigt, og naar Formanden samt i det mindste et af hver Part valgt Medlem er tilstede.
Det staaende Forligsnævn træffer sine Beslutninger ved simpel Stemmeflerhed. I Tilfælde af Stemmelighed har Formanden dobbelt Stemme.
Artikel 17.
Det paahviler det staaende Forligsnævn at udarbejde en beretning, som fastslaar Sagens Sammenhæng, og som, medmindre dette efter de særlige Omstændigheder i det paagældende Tilfælde ikke synes hensigtsmæssigt, indeholder Forslag til Tvistighedens Bilæggelse. I beretningen skal den afvigende Mening hos et Medlem som er forblevet i Mindretal, efter dets Begæring fastslaas. Beretningen skal afgives inden Udløbet af seks Maaneder efter den Dag, paa hvilken Tvistigheden blev forelagt det staaende Forligsnævn, medmindre Parterne ved fælles Aftale forlænger denne Frist eller inden det staaende Forligsnævns Sammentræden forkorter den. Beretningen skal affattes i tre Eksemplarer, hvoraf hver af Parterne erholder et, medens det tredje opbevares af det staaende Forligsnævn.
Beretningen har hverken i Henseende til kendsgerningerne eller i Henseende til de retlige Betragtninger Betydningen af en endelig bindende Afgørelse. Ved Beretningens Tilstilling kan det staaende Forligsnævn henstille til Parterne indenfor en Frist, der fastsættes i Beretningen, at erklære, om og i hvilket Omfang de anerkender Beretningens Fremstilling og antager dens Forslag.
Det tilkommer Parterne ved fælles Aftale at bestemme, om Beretningen uopholdelig skal offentliggøres eller ikke. Saafremt Aftale herom ikke kommer istand, kan det staaende Forligsnævn af særlige Grunde paa egen Haand foranledige Beretningens umiddelbare Offentliggørelse.
Artikel 18.
Hver Part udreder Vederlaget for de af den selv til det staaende Forligsnævn udnævnte Medlemmers Virksomhed samt Halvdelen af Vederlaget for Formandens Virksomhed.
Hver Part bærer de af den selv foranledigede Omkostninger ved behandlingen samt Halvdelen af de Omkostninger, der af det staaende Forligsnævn betegnes som fælles.
Artikel 19.
Den ved Voldgiftsbehandling afsagte Kendelse skal af Parterne opfyldes paa Tro og Love.
De kontraherende Parter forpligter sig til, saalænge Voldgifts- eller Forligsbehandling staar paa, efter Evne at undgaa enhver Foranstaltning, der kunde have ufordelagtigt Indflydelse paa Opfyldelsen af Voldgiftskendelsen eller paa Antagelsen af det staaende Forligsnævns Forslag.
Voldgiftsretten kan paa Forlangende af en af Parterne anordne forberedende Forholdsregler, forsaavidt saadanne kan gennemføres af Parterne ad Forvaltningsvejen; ligeledes kan det staaende Forligsnævn stille Forslag i samme Øjemed.
Artikel 20.
Med Forbehold af modsatte Bestemmelser i nærværende Traktat eller i Voldgiftsordningen, er Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 til fredelig Bilæggelse af mellemfolkelige Stridigheder afgørende for Voldgifts- og Forligsbehandlingen.
I det Omfang, hvori nærværende Traktat henviser til Bestemmelserne i Haagerkonventionen, finder de Anvendelse i Forholdet mellem de kontraherende Parter, selv naar disse eller en af dem maatte være fratraadt Konventionen.
Saafremt hverken nærværende Traktat eller Voldgiftsordningen eller de iøvrigt mellem de kontraherende Parter bestaaende Overenskomster fastsætter Fristerne og andre Enkeltheder for Voldgifts- og Forligsbehandlingen, er Voldgiftsretten eller det staaende Forligsnævn selv beføjet til at træffe de fornødne Bestemmelser.
Artikel 21.
Nærværende Traktat skal ratificeres snarest muligt. Ratifikationsinstrumenterne skal udveksles i Berlin.
Traktaten træder i Kraft en Maaned efter Udvekslingen af Ratifikationsinstrumenterne.
Traktaten gælder for et Tidsrum af ti Aar. Såfremt den ikke opsiges seks Maaneder inden Udløbet af dette Tidsrum, forbliver den i Kraft for yderligere fem Aar. Det samme gælder, saafremt Traktaten ikke opsiges med den angivne Frist, ogsaa senere hen.
En Voldgiftsbehandling eller Forligsbehandling, som maatte være svævende ved nærværende Traktats Udløb, føres videre efter Bestemmelserne i denne Traktat eller anden Overenskomst, som af de kontraherende Parter maatte blive aftalt i dennes Sted.
Til Bekræftelse heraf har de Befuldmægtigede undertegnet nærværende Traktat.
Udfærdiget i to Originaler i det danske og det tyske Sprog
i Berlin, den 2. Juni 1926
sign: Herluf Zahle.
sign: Stresemann.
SLUTNINGEPROTOKOL
til den dansk-tyske Voldgifts- og Forligstraktat.
1. De kontraherende Parter gaar ud fra den Opfattelse, at de enkelte Bestemmelser i Traktaten i Tvivlstilfælde skal fortolkes til Gunst for Anvendelsen af Grundsætningen om voldgiftsmæssig Afgørelse af Tvistigheder.
2. De kontraherende Parter erklærer, at Traktaten ogsaa skal finde Anvendelse i Tilfælde af, at en Tvistighed har sin Oprindelse i begivenheder, der er indtruffet i Tiden forinden dens Afsluttelse. Undtagne herfra er dog Tvistigheder angaaende Erstatningskrav, der afledes af Krigshandlinger, som er foretagne under Verdenskrigen.
3. Den Kendsgerning, at tredje Stater er delagtige i en Tvistighed, udelukker ikke Traktatens Anvendelse. De kontraherende Parter vil i givet Tilfælde virke for at foranledige, at de paagældende tredje Stater slutter sig til Voldgifts- eller Forligsbehandlingen. For dette Tilfælde forbeholdes det de to Regeringer at træffe indbyrdes Aftale om en særlig Sammensætning af Voldgiftsretten eller det staaende Forligsnævn. Saafremt der ikke kan tilvejebringes Forstaaelse med de paagældende tredje Stater om deres Tilslutning indenfor en passende Frist, gennemføres Behandlingen mellem de kontraherende Parter med Virkning kun for disse paa den i Traktaten foreskrevne Maade.
4. For det Tilfælde, at Tyskland tiltræder den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje i Haag eller bliver Medlem af Folkenes Forbund, skal Retstvistigheder, ved hvilke Parterne ikke har kunnet enes om, hvorvidt disse Tvistigheder skal forelægges for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje eller en Voldgiftsret, efter Anmodning af en af Parterne umiddelbart kunne indbringes for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje en Maaned efter Meddelelse herom til den anden Part. Det samme gælder, saafremt en almindelig Voldgiftstraktat, der indeholder en tilsvarende Bestemmelse, skulde træde i Kraft mellem Tyskland og en tredje Stat.
sign: Herluf Zahle.
sign: Stresemann.
Noter, udvekslede mellem den danske og tyske Regering samtidig med Undertegnelsen af den dansk-tyske Voldgifts- og Forligstraktat af 2. Juni 1926.
KONGELIG DANSK GESANDTSKAB.
__________
Berlin, den 2. Juni 1926.
Hr. Rigsminister,
Under Henvisning til den Dags Dato stedfundne Undertegnelse af den dansk-tyske Voldgifts- og Forligstraktat har jeg den Ære efter Ordre fra min Regering at meddele Dem følgende
Saafremt Tyskland bliver Medlem af Folkenes Forbund, skal Traktatens Bestemmelser om Forligsbehandling betragtes som supplerede med følgende yderligere Bestemmelse
»Dersom Parterne ikke er kommet til Enighed inden Udløbet af en Maaned efter Afslutningen af det staaende Forligsnævns Arbejder, forelægges Spørgsmaalet efter Anmodning fra en af Parterne for Folkenes Forbunds Raad, der træffer Afgørelse i Overensstemmelse med Art. 15 i Forbundspagten«.
Der bestaar endvidere Enighed om, at Tvistigheder mellem Tyskland og en tredje Stat, i hvilke Danmark kunde blive delagtig i sin Egenskab af Medlem af Folkenes Forbund, ikke kan anses som Tvistigheder mellem de kontraherende Parter i Traktatens Betydning. Det samme gælder, saasnart Tyskland er blevet Medlem af Folkenes Forbund, for Tvistigheder mellem Danmark og en tredje Stat, i hvilke Tyskland kunde blive delagtig i sin Egenskab af Medlem af Folkenes Forbund.
Modtag, Hr. Rigsminister, Forsikringen om min mest udmærkede Højagtelse.
sign: Herluf Zahle.
Hr. Dr. Gustav Stresemann,
Rigsudenrigsminister.
Berlin.
Det bemærkes, at Ratifikationerne til Traktaten under 9. April d. A. er blevet udvekslet i Berlin, samt at Traktaten i Overensstemmelse med Art. 18 i Pagten for Folkenes Forbund under 20. s. M. er blevet registreret ved Folkeforbundssekretariatet under Nr. 1444.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.
Udenrigsministeriet, den 3. maj 1927
L. Moltesen
Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Tyskland
afsluttet Voldgifts- og Forligstraktat. (* 1)
Under 2. Juni 1926 er der mellem den danske og den tyske Regering afsluttet følgende Voldgifts- og Forligstraktat
DANSK-TYSK VOLDGIFTS- OG FORLIGSTRAKTAT
Kongeriget Danmark og det tyske Rige,
som er opfyldt af Ønsket om at fremme Udviklingen af Fremgangsmaaden til fredelig Bilæggelse af mellemfolkelige Tvistigheder, er kommet overens om at afslutte en almindelig Voldgifts- og Forligstraktat.
I dette Øjemed er udnævnt til Befuldmægtigede af
Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island
Hr. Kammerherre Herluf Zahle, overordentlig Gesandt og
befuldmægtiget Minister i Berlin, og af
den tyske Rigspræsident
Hr. Dr. GUSTAV STRESEMANN, Rigsudenrigsminister.
der, efter at have prøvet hinanden Fuldmagter og befundet disse i god og behørig Form, er kommet overens om følgende Bestemmelser
(* 1)/ Traktaten er ligeledes bekendtgjort som nr. 10 i ’Danmarks Traktater’, årgang 1927