Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Storbritannien samt Nord Irland afsluttet Overenskomst om Arbejderulykkesforsikring. (* 1)
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Artikel 1.
Arbejdere, der er britiske Statsborgere, og som rammes af Ulykkestilfælde ved deres Beskæftigelse i Danmark, og enhver britisk Statsborger, som har Krav i Anledning af saadanne Arbejderens Tilskadekomst, eller som har Rettigheder, der kan afledes fra saadanne Arbejdere, skal nyde de samme Erstatningsydelser og Garantier, som er sikret danske Statsborgere ved den i Danmark i Kraft værende Lovgivning angaaende Arbejdsgiveres og deres Forsikreres Erstatningspligt med Hensyn til saadanne Ulykkestilfælde, saaledes som nærmere udformet i Artikel 4.
Til Gengæld skal Arbejdere, som er danske Statsborgere, og som rammes af Ulykkestilfælde ved deres Beskæftigelse i Storbritannien eller Nord-Irland, og enhver dansk Statsborger, som har Krav i Anledning af saadanne Arbejderes Tilskadekomst, eller som har Rettigheder, der kan afledes fra saadanne Arbejdere, nyde de samme Erstatningsydelser og Garantier, som er sikret britiske Statsborgere ved den i Storbritannien og Nord-Irland i Kraft værende Lovgivning angaaende Erstatning for saadanne Ulykkestilfælde, saaledes som nærmere udformet i Artikel 4.
Artikel 2.
De danske og britiske Myndigheder skal i de Tilfælde, der omhandles i denne Overenskomst, gensidig bistaa hinanden for at lette Gennemførelsen af de paagældende Lovbestemmelser saaledes som ovenfor nævnt.
Artikel 3.
Nærværende Overenskomst skal ratificeres, og Ratifikationerne skal udveksles i London saa snart som muligt.
Den skal komme til Anvendelse i Danmark og i Storbritannien og i Nord-Irland paa alle Ulykkestilfælde, som indtræffer efter Forløbet af een Maaned efter det Tidspunkt, paa hvilket den i begge Lande er offentliggjort paa den Maade, som er foreskrevet ved deres respektive Lovbestemmelser, og den skal forblive i Kraft indtil Udløbet af et Aar efter den Dato, paa hvilken den er blevet opsagt af den ene eller den anden af de to kontraherende Parter.
Artikel 4.
Den i den foregaaende Artikel omhandlede Ratifikation skal dog ikke finde Sted, førend den i Storbritannien og Nord-Irland i Kraft værende Lovgivning angaaende Erstatning til Arbejdere, for saa vidt angaar Ulykkestilfælde, der rammer danske Statsborgere ved deres Beskæftigelse som Arbejdere, har faaet Tillægsbestemmelser gaaende ud paa at hidføre
(a) at den Erstatning, som skal komme til Udbetaling, i hvert enkelt Tilfælde skal fastsættes ved en Kendelse af Grevskabsretten,
(b) at Grevskabsretterne til Brug ved Sager, der i Henhold til »Workmen's Compensation Act, 1906«, og senere Love rejses af eller for efterladte efter danske Arbejdere, skal være berettiget til, for saa vidt saadanne efterladte er bosatte i Danmark, at stille Forlangende om Afhøring af Vidner, bosatte i Danmark, og at saadanne Vidners Forklaringer, afgivne og konstaterede som nedenfor bestemt til Besvarelse af ethvert saadant Forlangende om Vidneafhøring, skal være gyldige som Vidneforklaring i Stedet for mundtligt Vidnesbyrd af saadanne Vidner,
(c) at Grevskabsretterne, til Brug ved Krav paa Erstatning, der rejses af en britisk Arbejders efterladte i Henhold til den danske Ulykkesforsikringslov, skal være beføjet til at afhøre Vidner under Edstvang indenfor saadanne Retters Jurisdiktion og til at nedskrive og behørigt konstatere til Oversendelse til Danmark de saaledes afhørte Vidners Forklaringer,
(d) at Arbejdere, som er danske Statsborgere eller deres efterladte, for saa vidt angaar Retshandlinger, udførte af Grevskabsretten ifølge Lovgivningen angaaende Arbejderes Erstatning saavel som ved Haandhævelsen af nærværende Overenskomst, skal være fritaget for Retsgebyrer med Hensyn til alle retlige Skridt, der i henhold til de engelske Love om Workmen's Compensation, ad forligsmæssig Vej eller paa anden Maade, staar i Forbindelse med Afgørelsen af ethvert Krav eller andet Spørgsmaal, der maatte opstaa som Følge af disse Love,
(e) at Hans Britiske Majestæts Principal Secretary of State for the Home Department ved Begyndelsen af hvert Aar skal tilstille Socialministeriet i Danmark en Fortegnelse over alle Retsafgørelser, som i Løbet af det forudgaaende Aar er truffet i Henhold til Lovgivningen om Arbejderes Erstatning i Tilfælde, hvor det drejer sig om danske Statsborgere, der er ramt af Ulykkestilfælde i Storbritannien eller Nord-Irland.
Til Gengæld skal, forinden den fornævnte Ratifikation finder Sted, den danske Regering, for saa vidt angaar Ulykkestilfælde, der rammer britiske Statsborgere, og som henhører under den danske Ulykkesforsikringslov, træffe alle saadanne Forholdsregler, der er nødvendige for at sikre
(f) at i Sager, i hvilke der af eller for efterladte efter britiske Arbejdere rejses Krav paa Erstatning i Henhold til den danske Ulykkesforsikringslov, skal for saa vist saadanne efterladte er bosatte i Storbritannien eller Nord-Irland, Forklaringer, afgivne under Edstvang af Vidner bosatte i Storbritannien eller Nord-Irland og nedskrevne i Grevskabsretten, i Danmark kunne antages som tilstrækkeligt Vidnesbyrd om de deri indeholdte Forhold,
(g) at Forlangender om Afhøringer fra en Grevskabsret i Storbritannien eller Nord-Irland skal modtages af det danske Arbejderforsikrings-Raad og af dette fremsendes til vedkommende Underret, ved hvilken Domstol den nødvendige Afhøring af Vidner skal foretages under Edstvang og de af disse Vidner afgivne Forklaringer konstateres til Oversendelse til den Grevskabsret, hvorfra Forlangendet er stillet,
(h) at Arbejdere, som er britiske Statsborgere, eller deres efterladte, for saa vidt angaar Sagernes Behandling ved det danske Arbejderforsikrings-Raad ifølge Ulykkesforsikringslovgivningen saavel som ved Haandhævelsen af nærværende Overenskomst, skal være fritaget for Gebyrer med Hensyn til Sagernes Undersøgelse ved nævnte Raad og disse Sagers Indankning for Socialministeriet,
(i) at den danske Regering ved Begyndelsen af hvert Aar vil foranledige, at der tilstilles Hans Britiske Majestæts Principal Secretary of State for the Home Departement en Fortegnelse over alle de Tilfælde, der er behandlet i Løbet af det foregaaende Aar, og som angaar Ulykkesforsikringslovgivningen, og som drejer sig om britiske Statsborgere, der er blevet ramt af Ulykkestilfælde i Danmark.
Artikel 5.
Nærværende Overenskomst kommer ikke til Anvendelse paa de Love, som er eller bliver udstedte i Danmark eller Storbritannien og Nord-Irland angaaende forøget Erstatning ti Søfolk for Ulykkestilfælde som Følge af Krigstilstand.
Til Bekræftelse heraf har ovennævnte Befuldmægtigede undertegnet nærværende Overenskomst og forsynet den med deres Segl.
Sket i London den 18. November 1925, i dobbelt Udfærdigelse i det danske og det engelske Sprog, hvilke Tekster begge er autentiske.
(sign.) P. Ahlefeldt-Laurvig.
(L. S).
(sign.) Austen Chamberlain.
(L, S).
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at Udvekslingen af Ratifikationerne har fundet Sted i London den 5. April 1927, og at de to Regeringer er blevet enige om, at Overenskomsten offentliggøres i begge Lande den 27. s. M., hvorefter den i Henhold til Artikel 3 træder i Kraft den 27. Maj d.A.
Udenrigsministeriet, de 19. April 1927.
1. Moltesen.
Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Storbritannien samt Nord Irland afsluttet Overenskomst om Arbejderulykkesforsikring. (* 1)
Under 18. November 1925 er der mellem den danske og den britiske Regering blevet afsluttet følgende Overenskomst
Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island og Hans Majestæt Kongen af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland og af de britiske oversøiske Besiddelser, Kejser af Indien, besjælet af Ønsket om, at deres respektive Undersaatter gensidig skal nyde de ved den gældende Lovgivning i Danmark og Storbritannien samt Nord-Irland hjemlede Rettigheder med Hensyn til Erstatning for Ulykkestilfælde, der indtræffer under deres Arbejde, har til dette Formaal besluttet at afslutte en Overenskomst og har udnævnt til deres Befuldmægtigede
Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island: Greve Preben Ahlefeldt-Laurvig, H.M.s Overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i London; og
Hans Majestæt Kongen af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland og af de britiske oversøiske Besiddelser, Kejser af Indien
The Right Honourable Austen Chamberlain, M.P., H.M.s Første Statssekretær for udenlandske Anliggender;
Hvilke efter at have meddelt hinanden deres Fuldmagter, der befandtes i god og rigtig Form, er kommet overens om følgende