Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Norge afsluttet Overenskomst angaaende fredelig Afgørelse af Tvistigheder. (* 1)

Artikel 1.

Retstvistigheder, som maatte opstaa mellem Danmark og Norge, og som kan henføres til nogen af de i Artikel 36, 2. Stk. i Statuten for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje nævnte Arter, skal saafremt de ikke har kunnet løses ad diplomatisk Vej, henvises til Afgørelse af den nævnte Domstol overensstemmende med Bestemmelserne i den omhandlede Status. Tvistigheder, med Hensyn til hvilke der mellem de to Lande gælder særlige Aftaler om Doms- eller Voldgiftsbehandling, skal behandles efter Bestemmelserne i disse Aftaler.

Meningsforskelligheder vedrørende Fortolkningen af denne Overenskomst skal afgøres af den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje.

Artikel 2.

De kontraherende Parter forpligter sig til at henvise til Voldgiftsbehandling overensstemmende med nedenstaaende Bestemmelser alle andre end de i Artikel 1 nævnte Tvistigheder, dog først efter at de er blevet gjort til Genstand for den Undersøgelses- og Forligsbehandling, som omhandles i Konventionen af 27. Juni 1924 angaaende Oprettelse af et staaende Undersøgelses- og Forligsnævn, uden derigennem at have fundet deres Løsning.

Parterne er enige om, at de Tvistigheder, som omhandles i nærværende Artikel, skal afgøres efter Grundsætningerne for Ret og Billighed.

Artikel 3.

Forsaavidt Parterne ikke træffer anden Overenskomst, skal Voldgiftsretten til Behandling af Tvistigheder ifølge Artikel 2 i nærværende Overenskomst nedsættes i Overensstemmelse med Bestemmelserne i Afsnit IV, Kapitel II, i Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 til Afgørelse ad fredelig Vej af mellemfolkelige Tvistigheder.

Artikel 4.

I det omfang, Parterne ikke træffer anden Bestemmelse angaaende Behandling Behandling ved Voldgift, skal Bestemmelserne i Afsnit IV, Kapitel III i Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 til Afgørelse ad fredelig Vej af mellemfolkelige Tvistigheder komme til Anvendelse.

Saafremt saadan Voldgiftsaftale som omhandlet i den nævnte Haagerkonvention ikke undertegnes inden 6 Maaneder efter, at den ene Part overfor den anden har fremsat Begæring om Tvistighedens Henvisning til Voldgift, skal Voldgiftsaftalen paa Begæring af en af Parterne fastsættes paa den Maade, der er foreskrevet i Artiklerne 53 og 54 i den nævnte Haagerkonvention.

I de tilfælde, hvor nærværende Overenskomst henviser til Bestemmelserne i Haagerkonventionen, skal disse Bestemmelser anvendes mellem Parterne ogsaa i Tilfælde af, at begge Parter eller en af dem har fratraadt den sidstnævnte Konvention.

Artikel 5.

Voldgiftsretten skal paa Begæring af en af Parterne angive de foreløbige For anstaltninger, som bør træffes for at beskytte denne Parts Retsstilling, Forsaavidt disse Foranstaltninger kan træffes ad administrativ Vej.

Artikel 6.

Voldgiftskendelsen skal, naar der findes Anledning dertil, indeholde en Tilkendegivelse af, hvorledes den skal fuldbyrdes, særlig med Hensyn til de Tidsfrister, som skal iagttages.

Artikel 7.

Hvad angaar Spørgsmaal, som i Medfør af Lovgivningen i det Land, mod hvilket Krav fremsættes, skal afgøres af en Domstol, hvorved i denne Forbindelse ogsaa forstaas Forvaltningsdomstol, kan vedkommende Part ikke forlange, at den i Artikel 1 eller 2 omhandlede Fremgangsmaade kommer til Anvendelse, forinden endelig Afgørelse er truffet gennem Sagens Behandling ved Domstolen. I dette Tilfælde skal Tvistighedens Henvisning til Dom eller Voldgift i Henhold til nævnte Artikel 1 eller 2 ske senest et Aar efter saadan Afgørelse.

Artikel 8.

Dersom det i en Dom eller Voldgiftskendelse erklæres, at en Beslutning eller en Foranstaltning af en Domstol eller anden Myndighed i den ene Stat helt eller delvis er i Strid med Folkeretten, og kan ifølge denne Stats Forfatning Følgende af saadan Beslutning eller Foranstaltning ikke helt eller delvis ophæves, er Parterne enige om, at der ved Dommen eller Voldgiftskendelsen kan tilkendes den forurettede Part passende Godtgørelse paa anden Maade.

Artikel 9.

De kontraherende Parter forpligter sig til under den stedfindende Doms- eller Voldgiftsbehandling i størst muligt Omfang at undgaa enhver Foranstaltning, som kan modvirke Dommens eller Voldgiftskendelsens Fuldbyrdelse.

Parterne skal efterkomme den ved Dommen eller Voldgiftskendelsen trufne Afgørelse paa Tro og Love.

Artikel 10.

Tvistigheder, som maatte opstaa mellem Parterne angaaende Fortolkningen eller Gennemførelsen af Dommen eller Voldgiftskendelsen, skal i Mangel af anden Bestemmelse afgøres af den Ret, som har afsagt Dommen eller Voldgiftskendelsen.

Artikel 11.

Denne Overenskomst skal ratificeres. Ratifikationerne skal udveksles i Oslo.

Artikel 12.

Denne Overenskomst træder i Kraft paa den Dag Ratifikationerne udveksles, og afløser i Forholdet mellem Danmark og Norge, ved sin Ikrafttræden Voldgiftskonventionen af 8. Oktober 1908. Den gælder for en Tid af 20 Aar fra dens Ikrafttræden. Saafremt den ikke bliver opsagt senest to Aar før udgangen af nævnte Tidsrum, skal den gælde for yderligere 20 Aar, og skal fremtidig anses forlænget for Tidsrum af 20 Aar, såfremt den ikke bliver opsagt mindst 2 Aar før Udgangen af den nærmest forudgaaende Tyveaarsperiode.

Tvistigheder, som ved Udløbet af Overenskomstens Gyldighedstid er Genstand for Doms- eller Voldgiftsbehandling efter denne Overenskomst, skal færdigbehandles i Overensstemmelse med dens Bestemmelser.

Til Bekræftelse heraf har de befuldmægtigede undertegnet denne Overenskomst og forsynet den med deres Segl.

Udfærdiget i to Eksemplarer i København, den 15. Januar 1926.

C. Moltke.

(L S).

-UNDERTEGNELSESPROTOKOL.-

I forbindelse med Undertegnelsen i Dag af en Overenskomst mellem Danmark og Norge om fredelig Bilæggelse af Tvistigheder er undertegnede behørigt befuldmægtigede kommet overens om, at Konventionen af 27. Juni 1924 angaaende Oprettelse af et fast Undersøgelses- og Forligsnævn, uanset Bestemmelserne i sidstnævnte Konventions Artikel 18, skal have Gyldighed, saa længe den i Dag undertegnede Overenskomst angaaende fredelig Bilæggelse af Tvistigheder forbliver i Kraft.

Man er endvidere enig om, at den ovennævnte i Dag undertegnede Overenskomst ogsaa skal anvendes i det Tilfælde, at en opstaaet Tvistighed har sin Grund i Kendsgerninger, som er opstaaet før Overenskomstens Afslutning.

Til Bekræftelse heraf har de befuldmægtigede undertegnet denne Protokol og forsynet den med deres Segl.

Udfærdiget i to Eksemplarer i København, den 15. Januar 1926.

C. Moltke.

(L.S.)

Det bemærkes, at Ratifikationerne til Overenskomsten under 9. M. er blevet udvekslet i Oslo, samt at Overenskomsten i Overensstemmelse med Art. 18 i Pagten for Folkenes Forbund under 14. s. M. er blevet registreret ved Folkeforbundssekretariatet under Nr. 1418.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 25. Marts 1927.

1. Moltesen.

Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Norge afsluttet Overenskomst angaaende fredelig Afgørelse af Tvistigheder. (* 1)

Under 15. Januar 1926 er der mellem den danske og den norske Regering

afsluttet følgende Overenskomst angaaende fredelig Afgørelse af

Tvistigheder

OVERENSTKOMST

mellem Danmark og Norge angaaende fredelig Afgørelse af Tvistigheder.

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island og Hans Majestæt Norges Konge, som er besjælet af Ønsket om at fremme Bestræbelserne for Afgørelse ad fredelig Ve j af mellemfolkelige Tvistigheder, er i dette Øjemed kommet overens om, i Tilslutning til den Konvention om Oprettelse af et staaende Undersøgelses- og Forligsnævn, som blev indgået mellem Danmark og Norge den 27. Juni 1924, at afslutte en Overenskomst angaaende fredelig Afgørelse af Tvistigheder, og har til deres befuldmægtigede til at afslutte en saadan Overenskomst udnævnt

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island

Hans Majestæts Udenrigsminister Carl Poul Oscar Greve Molkte,

og

Hans Majestæt Norges Konge

Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i København, Emil Huitfeldt,

som med behørig Bemyndigelse er kommet overens om følgende bestemmelser