Legislator Case Law & Legislation
L19262139934 DK

Noteveksling med Tyskland om gensidig Ophævelse af Pasviseringstvangen. 4. Maj 1926.(* 5)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Noteveksling 1926 21399 Valid

Noteveksling med Tyskland om gensidig Ophævelse af Pasviseringstvangen. 4. Maj 1926.(* 5)

UDENRIGSMINISTERIET.

København, den 4. Maj 1926.

Hr. Gesandt,

Jeg har herved den Ære at meddele Dem, at den kgl. danske Regering

bifalder nedenstaaende Aftaler, som er truffet i Henhold til de i

København i Tiden fra den 27. April til 1. Maj 1926 mellem Repræsentanter for begge Regeringer førte Forhandlinger angaaende Ophævelse af Pasvisumtvangen

Artikel I.

Statsborgerne i det ene Land kan til enhver Tid indrejse i og forlade den anden Stats Territorium over de af det offentlige tilladte Grænseovergangssteder uden Pasvisum, naar de blot er i Besiddelse af gyldigt Nationalpas, der udtrykkeligt angiver Indehaveren som Statsborger i vedkommende Land. Begunstigelsen gælder kun Indehavere af Nationalpas, ikke Indehavere af de saakaldte Fremmedpas (Rejsepas for Udlændinge). Nationalpas udstedes kun til Personer, hvis undersaatlige Forhold til den udstedende Stat er utvivlsomt.

For Børn under 15 Aar er et officielt Bevis indeholdende Barnets Navn, Alder, Statsborgerforhold og Bopæl eller varige Opholdssted tilstrækkeligt i Stedet for Pas. For Børn over 10 Aar maa Beviset være forsynet med et af den udstedende Myndighed afstemplet Fotografi.

Artikel II.

For fælles Overskridelse af Grænsen af Persongrupper (Selskaber), som bestaar af danske Statsborgere eller af tyske Statsborgere eller af Statsborgere i begge Lande, gælder et af den ene Stats kompetente Myndighed udstedt og af den anden Stats kompetente konsulære Repræsentation med Pasvisum forsynet Fællespas i Stedet for Pas. Pasvisum udstedes vederlagsfrit.

Fællespas udstedes ikke for Arbejdertransporter.

Artikel III.

De for Tiden paa begge Staters Territorium gældende Regler vedrørende Spærring af Grænseovergangsstederne, om Tilbagevisning af ikke ønskelige Rejsende ved Grænsen, om Udlændinges Anmeldelse, Ophold og Udvisning saavel som om Beskyttelse af det hjemlige Arbejdsmarked mod for stærk Tilgang af udenlandsk Arbejdskraft berøres ikke af denne Overenskomst.

Artikel IV.

Hver af de to Stater kan udvise (afvise) fra sit Territorium Statsborgere i det andet Land

a) som forbryder sig mod Forskrifterne om Udlændinges Anmeldelse og Ophold i vedkommende Land eller

b) hvis Virksomhed som Arbejdere eller Funktionærer krænker de til Beskyttelse af det hjemlige Arbejdsmarked udstedte Regler.

Navnlig anses Betingelsen under b) for opfyldt, naar Statsborgere i det ene Land efter deres Indrejse paa den anden Stats Territorium tiltræder en Stilling der uden at være i Besiddelse af et gennem Indrejselandets kompetente Repræsentation i Udlandet før Overskridelsen af Grænsen tilvejebragt Bevis for Tilladelse til at tiltræde Stillingen (»Zusicherung der Bewilligung zum Stellenantritt«).

Hvert af de to Lande vil drage Omsorg for, at dets Statsborgere bliver gjort opmærksom paa Nødvendigheden af forud at indhente et Bevis for Tilladelse til at tiltræde Stilling, naar de andrager om Udstedelse af et Pas til Indrejse i det andet Land med det Formaal at tiltræde en saadan.

For det i 2. Stykke nævnte Bevis (»Zusicherung«) opkræves højst en Krone (en Reichsmark) i Gebyr.

Artikel V.

Af Overenskomsten berøres ikke de særlige Aftaler, som i Stedet for Pas tillader anden Legitimation

1) for den lille Grænsetrafik og for Grænsenærtrafiken,

2) for begge Staters i Grænsetrafiken tjenstlig ansatte Tjenestemænd og Bestillingsmænd.

Artikel VI.

Nærværende Overenskomst træder i Kraft 20. Maj 1926 uden yderligere Godkendelse og kan opsiges med 3 Maaneders Varsel ved Begyndelsen af hvert Kvartal.

Jeg har den Ære at tilføje, at den danske Regering tillægger de i Protokollen over begge Regeringers Repræsentanters Forhandlinger, dateret København den 1. Maj 1926, anførte Udtalelser (* 1) den samme Betydning og Rækkevidde som de i selve Overenskomsten indeholdte Bestemmelser.

Modtag, Hr. Gesandt, Forsikringen om min mest udmærkede Højagtelse.

C. Moltke.

Til

Herr G. von Mutius,

tysk Gesandt.

TYSK GESANDTSKAB.

KØBENHAVN.

København, den 4. Maj 1926.

Hr. Minister!

Jeg har herved den Ære at meddele Dem, at den tyske Rigsregering

bifalder nedenstaaende Aftaler, som er truffet i Henhold til de i

København i Tiden fra den 27. April til den 1. Maj 1926 mellem Repræsentanter for begge Regeringer førte Forhandlinger angaaende Ophævelse af Pasvisumtvangen

--------------------------- (* 1)

Jeg har den Ære at tilføje, at den tyske Regering tillægger de i Protokollen over Forhandlingerne mellem begge Regeringers Repræsentanter dateret København, den 1. Maj 1926, anførte Udtalelser den samme Betydning og Rækkevidde, som de i selve Overenskomsten indeholdte Bestemmelser.

Modtag, Hr. Minister, Forsikringen om min udmærkede Højagtelse.

G. von Mutius.

Hans Excellence

Kongelig Udenrigsminister

Hr. Greve Moltke.

Bekendtgjort af Udenrigsministeriet ved Bkg. Nr. 138 af 17. Maj 1926 (Lovtid. A, pag. 831); jfr. Justitsministeriets Cirkulære Nr. 57 af 20. Maj 1926 (Ministerialtid. A, pag. 59).

Jfr. Udenrigsministeriets Bkg. Nr. 233 af 29. Juli 1930 om Lettelser i Grænsetrafiken mellem Danmark og Tyskland (Lovtid. A, pag. 1577), paa Grundlag af den ved Noteveksling af 3. Juli 1930 Trufne Overenskomst (* 2).

København, den 1. Maj 1926.

I København har der i Tiden fra den 27. April til den 1. Maj 1926

mellem Repræsentanter for den danske og den tyske Regering fundet

Forhandlinger Sted om Ophævelse af Pasvisumtvangen.

I Forhandlingerne deltog

paa dansk Side: for Udenrigsministeriet: Afdelingschef Engell og Legationsraad Boeck, for Justitsministeriet: Departementschef Aage Svendsen og Statspolitichef Mensen,

paa tysk Side: for Auswærtiges Amt: Legationsraad Dr. Kraske og Konsul Dr. Kruger fra det tyske Gesandtskab i København, for Reichsministerium des Inneren: Regierungsrat Krause.

Resultat for Forhandlingerne findes opført i vedføjede Noteudkast (* 3)

Iøvrigt er begge Parter endvidere blevet enige om følgende Punkter

Ad Art. I: Ved de af det offentlige tilladte Grænseovergangssteder skal her indtil videre forstaas de for Fjærntrafik aabne Grænseovergangssteder.

Ad Art. II: Fællespas (Kollektivpas) skal indeholde samtlige Deltageres Navn, Fødested og Fødselsdag samt Angivelse af Rejsens Formaal og Bestemmelsessted. Den udstedende Myndighed skal endvidere attestere paa Fællespasset, at Rejsedeltagerne kan vende tilbage til det Land, hvorfra Rejsen er udgaaet.

De kontraherende Parter forbeholder sig at underkaste de gældende dansk-tyske Overenskomster angaaende den pastekniske Ordning af den saakaldte lille Grænsetrafik en senere Drøftelse af, hvorvidt der med Henblik paa Ophævelsen af Pasvisumtvangen bør foretages Ændringer eller Tilføjelser.

Noteveksling 1926 21399 Valid

(* 1) Her følger selve Aftalen (Artikel I-VI); ordret som aftrykt pag. 81-84 i den fra dansk Side afgivne Note.

(* 2) Danmarks Traktater, Aarg. 1930, Nr. 24.

(* 3) Udkastet ligelydende med den foran aftrykte, under 4. Maj 1926 stedfundne Noteveksling.

(* 4) Protokollen underskrevet af samtlige ovenfor nævnte Delegerede.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →