Bekendtgørelse om en mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige afsluttet Konvention angående Skibes Sødygtighed og Udrustning. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Bekendtgørelse om en mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige afsluttet Konvention angående Skibes Sødygtighed og Udrustning. (* 1)
Under 28. januar 1926 er der mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige afsluttet følgende Konvention angaaende Skibes Sødygtighed og Udrustning
Konvention angaaende Skibes Sødygtighed og Udrustning. Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island; Præsidenten for Republiken Finland; Hans Majestæt Kongen af Norge, Hans Majestæt Kongen af Sverige
har i Erkendelse af, at de nordiske Stater staar med en effektiv og paa fuldt ud tidssvarende Maade organiseret Skibskontrol og med nærmere tekniske Forskrifter herom, der er nøje beslægtede og paa visse Punkter fælles, og efter at en Konference i København af Delegerede for de nævnte Stater har overbevist sig om, at de respektive Landes Lovregler og administrative System paa fuldt tilfredsstillende Maade fyldestgør de Fordringer, der for Tiden maa stilles til en betryggende Kontrol med Skibes Sødygtighed, besluttet at afslutte en Konvention om fuld gensidig Anerkendelse af de respektive Bestemmelser og Certifikater angaaende Kontrollen med Skibes Sødygtighed og Udrustning med det Formaal
at lette Samkvemmet paa Søen mellem de kontraherende Stater indbyrdes og
at fremme de kontraherende Staters Samarbejde med Henblik paa den videre Udvikling af internationalt anerkendte Bestemmelser paa det omhandlede Omraade,
og har i dette Øjemed til deres Befuldmægtigede udnævnt
Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island
For Danmark: Carl Poul Oscar Greve Moltke, Hans Udenrigsminister;
For Island: Hr. Jon Krabbe, Islands Charge d'Affaires i København, Kommitteret i Udenrigsministeriet;
Præsidenten for Republiken Finland: Hr. Eduard Hjalmar Palin, Republikens Charge d'Affaires ad interim i København;
Hans Majestæt Kongen af Norge: Hr. Hans Emil Huitfeldt, Hans overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i København;
Hans Majestæt Kongen af Sverige: Hans Joacim Baron Beck-Friis, Hans overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i København;
hvilke befuldmægtigede efter at have meddelt hverandre deres Fuldmagter, der befandtes i god og behørig Form, har vedtaget følgende Konvention
Artikel I.
Enhver af de kontraherende Stater anerkender fuldtud de øvrige Signatarlandes Forskrifter om den offentlige Kontrol med Skibes Sødygtighed, herunder saavel Tilsynet som Forskrifterne om Bygning. Indretning og Udrustning af Skibe af enhver Art og Størrelse.
Som Følge heraf skal et Skib, som er hjemmehørende i et af Signatarlandene, og som er forsynet med de i Hjemlandets Lovgivning foreskrevne, gyldige Certifikater eller dertil svarende Bevisligheder for, at Skibet opfylder de i Hjemlandet gældende Forskrifter, være fritaget for Kontrol i ethvert af de øvrige Signatarlande, alene med de nedenfor i Artikel III angivne Undtagelser.
Bestemmelsen i denne Artikels 1ste Stykke skal ikke være til Hinder for, at enhver af de kontraherende Stater ændrer de nationale Forskrifter om Kontrollen med Skibes Sødygtighed.
Artikel II.
De kontraherende Stater er enige om, at en rationel Ordning af den offentlige Kontrol med Skibes Sødygtighed for betydningsfulde Omraaders Vedkommende hensigtsmæssigt kan bygges paa en nøje Samvirken mellem Regeringsmyndighederne og anerkendte Klassifikationsselskaber under Forudsætning af, at Betingelserne for Samarbejdet forbeholder den paagældende Regering fornøden Kontrol og derved sætter Regeringen i Stand til at paatage sig Ansvaret for Klassifikationsselskabets Medvirken (jfr. herved for Passagerskibes Vedkommende Bestemmelserne i Artikel 57, 2det Stykke, i London-Konventionen af 20. Januar 1914 om Forholdsregler til Sikring af Menneskeliv paa Søen).
Saa længe et Klassifikationsselskab er anerkendt af en kontraherende Stat, skal det paagældende Selskabs Regler med Hensyn til Skibe, klassede i Selskabet, anses som udgørende en integrerende Bestanddel af den kontraherende Stats Forskrifter paa ethvert Punkt, om hvilket der ikke er fastsat særlige Bestemmelser i vedkommende Stats nationale Lovgivning.
Artikel III.
Ethvert Skib, der er forsynet med behørige og gyldige nationale Certifikater eller dertil svarende Bevisligheder som omhandlet i Artikel I, skal forsaavidt angaar ethvert Forhold, for hvilket disse Dokumenter tjener til Bevidnelse, i de andre kontraherende Staters Havne kun være undergivet saadan Kontrol af de offentlige Myndigheder deer, som er nødvendig for at konstatere, at de behørige Certifikater eller Bevisligheder findes om Bord.
Uanset foranstaaende Bestemmelse i denne Artikel er enhver af de kontraherende Stater berettiget til at skride ind for at hindre Afgang af et Skib, hjemmehørende i et af de øvrige Signatarlande, naar vedkommende Myndigheder kommer til Kundskab om, at det paa Grund af Mangler i nogen af de her omhandlede Henseender maa anses at være forbundet med øjensynlig Fare for Menneskeliv at lade det udføre den forestaaende Rejse.
I ethvert Tilfælde af Indskriden bliver Konsulen for det Land, i hvilket Skibet er hjemmehørende, uopholdelig af Myndighederne at underrette om Sagen, for at han, hvis Skibsføreren ikke i Mellemtiden allerede har bragt Skibet i sødygtig Stand, kan træffe de fornødne Forholdsregler i Sagen.
Artikel IV.
De i denne Konvention hjemlede Fordele kan ikke paaberaabes for Skibe, der ikke er forsynede med de i Hjemlandets Lovgivning foreskrevne, behørige og gyldige Certifikater eller dertil svarende Bevisligheder, men vel for Skibe, som paa Grund af deres ringe Størrelse eller paa Grund af andre særlige Forhold maatte være fritagne for almindelig Kontrol i Henhold til Hjemlandets Lovgivning og som alene derfor ikke er forsynede med saadanne Dokumenter.
Artikel V.
De kontraherende Stater vil hver for sig bestræbe sig for at udvide og styrke Samarbejdet vedrørende Lovgivningen om Kontrollem med Skibes Sødygtighed og om Sikkerheden for Menneskeliv paa Søen og vil i den Anledning
1) til enhver Tid holde de øvrige Signatarlande nøje underrettet om alle Bestemmelser paa det herhen hørende Omraade, som maatte blive udfærdigede i vedkommende Land;
2) i det Omfang, som Omstændighederne tillader det, opretholde et nøje Samarbejde ved Forberedelsen af nye Bestemmelser;
3) i det Omfang, som Omstændighederne tillader det, i Fællesskab forberede de kontraherende Staters Stilling til den øvrige Internationale Lovgivning angaaende de i denne Konvention omhandlede Forhold.
Indtil anden Bestemmelse træffes, anmodes den danske Regering om at samle alle herhen hørende Oplysninger og Forarbejder og forelægge dem for de kontraherende Staters Regeringer.
Artikel VI.
Denne Konvention udfærdiges i eet Eksemplar med dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk Tekst, hvilke Tekster alle betragtes som autentiske, og deponeres i det danske Udenrigsministeriums Arkiv.
En bekræftet Genpart vil af den danske Regering blive tilstillet enhver af de kontraherende Staters Regeringer.
Artikel VII
Denne Konvention skal ratificeres og Ratifikationsinstrumenterne deponeres i det danske Udenrigsministeriums Arkiv senest den 1. Juli 1926.
Den danske Regering vil give de øvrige kontraherende Stater Meddelelse om Ratifikationsinstrumenternes Deponering.
Skulde nogen af de kontraherende Stater ikke ratificere Konventionen, vil den dog vedblivende have fuld Gyldighed over for de Stater, der har ratificeret den.
Artikel VIII
Denne Konvention skal staa aaben for Tiltrædelse af andre Stater, hvis Lovregler og administrative System paa fuldt tilfredsstillende Maade fyldestgør de Fordringer, der maa stilles til en betryggende Kontrol med Skibes Sødygtighed. Begæringen om Tiltrædelse rettes til den danske Regering, som herom uopholdelig vil underrette de øvrige kontraherende Stater. Saafremt enhver af de til enhver Tid i Konventionen deltagende Stater samtykker i Tiltrædelsen, finder denne Sted ved Deponering i det danske Udenrigsministeriums Arkiv af et Tiltrædelsesdokument. Den danske Regering skal underrette samtlige Stater, der er Deltagere i Konventionen, naar saadan Deponering har fundet Sted.
Artikel IX.
Denne Konvention træder i Kraft, naar den er blevet ratificeret af to Stater, og dens Ikrafttræden regnes fra den Dag, da det andet Ratifikationsinstrument deponeres i det danske Udenrigsministeriums Arkiv. For senere ratificerende Staters Vedkommende træder Konventionen i Kraft ved Deponeringen af den paagældende Stats - Ratifikationsinstument.
Konventionen kan til enhver Tid ved skriftlig Meddelelse til den danske Regering opsiges af enhver af de kontraherende Stater. Opsigelsen faar Virkning seks Maaneder efter den Dato, paa hvilken den modtages af den danske Regering. Meddelelse om Modtagelsen af saadan Opsigelse skal af den danske Regering sendes til de øvrige i Konventionen deltagende Stater.
Enhver Opsigelse gælder kun for den Stat, som har foretaget den. Konventionen har vedblivende Gyldighed over for de andre Stater, der har ratificeret den, eller som har tiltraadt den eller senere tiltræder den.
Artikel X.
De kontraherende Stater kan ad diplomatisk Vej efter fælles Overenskomst til enhver Tid indføre i nærværende Konvention de Forbedringer, der skønnes ønskelige eller nødvendige.
Til Bekræftelse heraf har de respektive Befuldmægtigede undertegnet denne Konvention og forsynet den med deres Segl.
Udfærdiget i København, i et Eksemplar paa Dansk, Finsk, Islandsk, Norsk og Svensk, den 28. Januar 1926.
C. Moltke.
(L.S.)
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab idet bemærkes, at Danmarks Ratifikationsinstrument til Konventionen blev deponeret i Udenrigsministeriets Arkiv den 3. Marts 1926, samt at Finlands, Islands, Norges og Sveriges Ratifikationsinstrumenter blev deponeret sammesteds den 17. Juni s. A. Konventionen er herefter i Henhold til dens Artikel IX traadt i Kraft for alle de kontraherende Landes Vedkommende fra sidstnævnte Dag at regne.
Udenrigsministeriet, den 15. September 1926.
Th. Stauning.