Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Finland afsluttet Konvention angaaende fredelig Afgørelse af Tvistigheder. (* 1)

Artikel 1.

Retstvistigheder, som maatte opstaa mellem Danmark og Finland, og som kan henføres til nogen af de i Artikel 36, 2. Stk., i Statuen for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje nævnte Arter, skal, saafremt de ikke har kunnet løses ad diplomatisk Vej, henvises til Afgørelse af nævnte Domstol i Henhold til Bestemmelserne i den omhandlede Status.

Dog skal Tvistigheden, saafremt Parterne bliver enige derom, forinden gøres til Genstand for den i Konventionen af 27. Juni 1924 angaaende Oprettelse af et staaende Undersøgelses- og Forligsnævn omhandlede Undersøgelses- og Forligsbehandling.

Tvistigheder, som de kontraherende Parter ved andre mellem dem gældende Overenskomster har forpligtet sig til at løse gennem Anvendelsen af en særlig Behandling ved Domstol eller Voldgiftsret, skal behandles i Henhold til Bestemmelserne i disse Overenskomster.

Meningsforskelligheder vedrørende Fortolkningen og Anvendelsen af denne Overenskomst skal afgøres af den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje.

Artikel 2.

De kontraherende Parter forpligter sig til at henvise til Voldgiftsbehandling ifølge nedenstaaende Bestemmelser alle andre end de i Artikel 1 nævnte Tvistigheder, dog først efter at de i Medfør af Konventionen af 27. Juni 1924 angaaende Oprettelsen af et staaende Undersøgelses- og Forligsnævn er blevet gjort til Genstand for en Undersøgelses- og Forligsbehandling uden derigennem at have fundet deres Løsning.

Parterne er enige om, at de Tvistigheder, som omhandles i denne Artikel, skal afgøres efter Grundsætningerne for Ret og Billighed.

Artikel 3.

Forsaavidt Parterne ikke træffer anden Overenskomst, skal Voldgiftsretten til Behandling af Tvistigheder ifølge Artikel 2 i denne Overenskomst nedsættes i Overensstemmelse i Afsnit IV, Kapitel II i Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 til Afgørelse ad fredelig Vej af mellemfolkelige Tvistigheder.

Artikel 4.

I det Omfang, Parterne ikke har truffet anden Bestemmelse angaaende Behandling ved Voldgift, skal de dertil egnede Bestemmelser i Afsnit IV, Kapitel III i Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 til Afgørelse ad fredelig Vej af mellemfolkelige Tvistigheder komme til Anvendelse.

Saafremt saadan Voldgiftsaftale som omhandlet i den nævnte Haagerkonvention ikke undertegnes inden 6 Maaneder, efter at den ene Part overfor den anden har fremsat Begæring om Tvistighedens Henvisning til Voldgift, skal Voldgiftsaftalen paa Begæring af enhver af Parterne fastsættes af Voldgiftsretten.

I de Tilfælde, hvor nærværende Konvention henviser til Bestemmelserne i Haagerkonventionen, skal disse Bestemmelser anvendes mellem Parterne ogsaa i Tilfælde af, at begge Parter eller en af dem har fratraadt den sidstnævnte Konvention.

Artikel 5.

Voldgiftsretten skal paa Begæring af en af Parterne angive de foreløbige Forholdsregler, som bør iagttages til Værn af denne Parts Retsstilling, forsaavidt disse Foranstaltninger kan træffes ad administrativ Vej.

Artikel 6.

Voldgiftsdommen skal, naar der findes Anledning dertil, indeholde en Tilkendegivelse af, hvorledes den skal bringes til Udførelse, navnlig vedrørende de Tidsfrister, som derved skal iagttages.

Artikel 7.

Hvad angaar Spørgsmaal, som i Medfør af Lovgivningen i det Land, mod hvilket Krav fremsættes, skal afgøres af Domstolene, hvorved i denne Forbindelse ogsaa forstaas Forvaltningsdomstole, kan vedkommende Part ikke forlange, at den i Artikel 1 eller 2 omhandlede Fremgangsmaade kommer til Anvendelse, forinden endelig Afgørelse er truffet gennem Sagens Behandling ved Domstolen. I dette Tilfælde skal Tvistighedens Henvisning til Domstol eller Voldgiftsret ske senest et Aar efter saadan Afgørelse.

Artikel 8.

Dersom det i en Dom eller Voldgiftskendelse erklæres, at en Beslutning eller en Foranstaltning af en Domstol eller anden Myndighed i den ene Stat helt eller delvis er i Strid med Folkeretten, og kan ifølge denne Stats Forfatning Følgerne af saadan Beslutning eller Foranstaltning ikke helt eller delvis afbødes, er Parterne enige om, at der ved Dommen eller Voldgiftskendelsen kan tilkendes den forurettede Part passende Godtgørelse paa anden Maade.

Artikel 9.

De kontraherende Parter forpligter sig til under den stedfindende Domstols- eller Voldgiftsbehandling i størst muligt Omfang at undgaa enhver Foranstaltning, som kan modvirke Dommens eller Voldgiftskendelsens Fuldbyrdelse.

Parterne skal efterkomme den ved Dommen eller Voldgiftskendelsen trufne Afgørelse paa Tro og Love.

Artikel 10.

Tvistigheder, sam maatte opstaa mellem Parterne angaaende Fortolkningen eller Gennemførelsen af Dommen eller Voldgiftskendelsen, skal i Mangel af anden Bestemmelse afgøres af den Ret, som har afsagt Dommen eller Voldgiftskendelsen.

Artikel 11.

Denne Konvention er affattet paa det danske, finske, svenske og franske Sprog. I alle Spørgsmaal om Konventionens Fortolkning skal den franske Tekst være afgørende.

Artikel 12.

Denne Konvention skal ratificeres. Ratifikationerne skal udveksles i København.

Artikel 13.

Denne Konvention træder i Kraft paa den Dag, Ratifikationerne udveksles. Den gælder for en Tid af 20 Aar regnet fra ovennævnte Dag. Saafremt den ikke bliver opsagt senest 2 Aar før Udgangen af nævnte Tidsrum, skal den gælde for yderligere 20 Aar, og skal den ogsaa fremtidig anses forlænget for Tidsrum af 20 Aar, saafremt den ikke bliver opsagt mindst 2 Aar før Udgangen af den nærmest forudgaaende Tyveaarsperiode.

Tvistigheder, som ved Udløbet af Konventionens Gyldighedstid er Genstand for Domstols- eller Voldgiftsbehandling efter denne Konvention, skal færdigbehandles i Overensstemmelse med Konventionens Bestemmelser.

Til Bekræftelse heraf har de vedkommende befuldmægtigede undertegnet denne Konvention og forsynet den med deres Segl.

Udfærdiget i to Eksemplarer i Helsingfors den 30. Januar 1926.

F. Lerche.

(L.S.)

UNDERTEGNELSESPROTOKOL.

I Forbindelse med Undertegnelsen i Dag af en Konvention mellem Danmark og Finland om fredelig Bilæggelse af Tvistigheder er undertegnede behørigt befuldmægtigede kommet overens om, at Konventionen af 27. Juni 1924 angaaende Oprettelsen af et fast Undersøgelses- og Forligsnævn, uanset Bestemmelsen i sidstnævnte Konventions Artikel 18, skal have Gyldighed, saa længe den i Dag undertegnede Konvention angaaende fredelig Bilæggelse af Tvistigheder forbliver i Kraft.

Til Bekræftelse heraf har de vedkommende befuldmægtigede undertegnet denne Protokol og forsynet den med deres Segl.Udfærdiget i to Eksemplarer i Helsingfors den 30. Januar 1926.

Det bemærkes, at Ratifikationerne til Konventionerne under 26. Juli d. A. er blevet udvekslet i København, samt at Konventionen i Overensstemmelse med Art. 18 i Pagten for Folkenes Forbund under 29. s.M. er blevet registreret ved Folkeforbundssekretariatet under Nr. 1242.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 14. August 1926.

C. Moltke.

Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Finland afsluttet Konvention angaaende fredelig Afgørelse af Tvistigheder. (* 1)

Under 30. Januar 1926 er der mellem den danske og den finske Regering afsluttet følgende Konvention angaaende fredelig Afgørelse af Tvistigheder

KONVENTION

mellem Danmark og Finland angaaende fredelig Afgørelse af Tvistigheder.

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island og Republiken Finlands Præsident, som er besjælet af Ønsket om at fremme Bestræbelserne for Afgørelse ad fredelig Vej af mellemfolkelige Tvistigheder, er i dette Øjemed kommet overens om i Tilslutning til den Konvention om Oprettelse af et staaende Undersøgelses- og Forligsnævn, som blev indgaaet mellem Danmark og Finland den 27. Juni 1924, at afslutte en Konvention angaaende fredelig Afgørelse af Tvistigheder og har til deres Befuldmægtigede til at afslutte en saadan Konvention udnævnt

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island: Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister Kammerherre Flemming Lerche og

Republiken Finlands Præsident

Udenrigsminister Dr. phil. E.N. Setælæ,

som med behørig Bemyndigelse er kommet overens om følgende Bestemmelser