International konvention angående kørsel med motorkøretøjer. Paris, 24. april 1926.

International konvention angående kørsel med motorkøretøjer. Paris, 24. april 1926.

Nr. 27. International Konvention angaaende Kørsel med Motorkøretøjer. Paris, 24. April 1926.

Oversættelse.

INTERNATIONAL KONVENTION

angaaende Kørsel med Motorkøretøjer.

Undertegnede befuldmægtigede for nedennævnte Regeringer, som har været forsamlede til en Konference i Paris fra den 20. til den 24. April 1926 for at drøfte eventuelle Ændringer i den internationale Konvention om Kørsel med Motorkøretøjer af 11. Oktober 1909, er komne overens om følgende Bestemmelser

Almindelige Bestemmelser.

Art. 1.

Denne Konvention skal komme til Anvendelse paa Kørsel med Motorkøretøjer i Almindelighed uden Hensyn til Kørslens Formaal eller Beskaffenhed, dog med Forbehold af de for enkelte Lande gældende særlige Bestemmelser vedrørende den offentlige Befordring af Personer og Gods.

Art. 2.

Ved »Motorkøretøjer« forstaas i denne Konvention ethvert Køretøj, som bevæges ved Maskinkraft, som færdes paa Vejene uden Benyttelse af Skinner, og som tjener til Befordring af Personer eller Gods.

Betingelser, som Motorkøretøjer skal opfylde for at opnaa international Tilladelse til Kørsel paa offentlig Vej.

Art. 3.

For at opnaa international Tilladelse til Kørsel paa offentlig Vej maa ethvert Motorkøretøj enten efter en Prøve for vedkommende offentlige Myndighed eller for en af denne dertil bemyndiget Forening være anerkendt som egnet for Kørsel eller være i Overensstemmelse med en af samme Myndighed eller Forening godkendt Type. I alle Tilfælde skal Køretøjet opfylde de nedenfor angivne Betingelser

I. Køretøjet skal være forsynet med

a. et kraftigt Styreapparat, hvormed Køretøjet kan drejes let og sikkert;

b. enten to af hinanden uafhængige Bremsesystemer eller et enkelt saadant System, der kan sættes i Virksomhed ved to af hinanden uafhængige Betjeningsorganer, af hvilke det ene kan virke, selv om det andet skulde svigte, og saaledes at begge Systemer virker tilstrækkelig kraftigt og hurtigt;

c. hvis Køretøjets Egenvægt overstiger 350 kg, en Mekanisme, ved hvilken man fra Førerens Plads kan lade Køretøjet køre baglæns ved Hjælp af Motoren;

d. hvis Køretøjets samlede Vægt, d.v.s. dets Egenvægt + den Maksimalbelasning, hvortil det er godkendt, er over 3500 kg, en særlig Mekanisme, som under alle Forhold kan forhindre tilbagegaaende Bevægelse, saavel som et Spejl, hvori Føreren kan se den bagfra kommende Færdsel.

Alle Betjeningsorganer skal være saaledes anbragt, at Føreren med Sikkerhed kan betjene dem uden at behøve at vende sin Opmærksomhed fra Vejen.

Maskineriet maa være driftssikkert og indrettet saaledes, at al Fare for Brand eller Eksplosion saa vidt muligt undgaas, at der heller ikke paa anden Maade opstaar nogen Fare for Færdslen, og at Køretøjet ikke ved Larm, Os eller ilde Lugt virker skræmmende eller forvolder alvorlig Ulempe. Køretøjet skal være forsynet med en Anordning for lydløs Udblæsning.

Hjulene paa Motorkøretøjer og Paahængsvogne til Motorkøretøjer skal være forsynede med Gummiringe eller andre Ringe, der er lige saa elastiske.

De yderste Ender af Akslerne maa ikke rage udenfor Køretøjets ydre Omrids.

II. Et Motorkøretøj skal være forsynet med

1. Foran og bagpaa, paa et Skilt eller paa selve Køretøjet, det dette af vedkommende Myndighed tildelte Kendingsmærke. Det bagpaa anbragte Kendingsmærke saavelsom det i Art. 5 omhandlede Mærke skal være belyst, saa snart de ikke længre kan ses ved Dagslyset.

I Tilfælde af, at et Motorkøretøj kører med Paahængsvogn, skal Kendingsmærket og det i Art. 5 omhandlede Mærke tillige anbringes bagpaa Paahængsvognen, og de om Belysningen af disse Mærker givne Forskrifter skal finde Anvendelse paa Paahængsvognen.

2. Paa et let tilgængeligt Sted og i let læselig Skrift Angivelse af

Chassis'ets Fabrikat;

Chassis'ets Fabrikationsnummer;

Motorens Fabrikationsnummer.

III. Ethvert Motorkøretøj skal være forsynet med et tilstrækkelig kraftigt Signalapparat.

IV. Ethvert Motorkøretøj, der kører uden Paahængsvogn, skal fra Mørkets Frembrud og til Daggry foran føre mindst to hvide Lys, det ene paa højre, det andet paa venstre Side, og bagpaa et rødt Lys.

For Motorcykler uden Sidevogn kan dog Forlygternes Antal nedsættes til een.

V. Endvidere skal ethvert Motorkøretøj være forsynet med en eller flere Indretninger, hvorved Vejen foran kan oplyses kraftigt i tilstrækkelig Afstand, medmindre de ovenfor omtalte hvide Lys fyldstgør denne Fordring.

Dersom Køretøjet er beregnet til at køre med større Hastighed end 30 km i Timen, maa den nævnte Afstand ikke være under 100 m.

VI. Lygter, der kan virke blændende, skal være saaledes indrettede, at Afblænding kan finde Sted ved Møde med andre vejfarende, eller naar saadant iøvrigt skønnes nødvendigt. Dog maa ved Afblændingen Lysstyrken ikke nedsættes saaledes, at den bliver utilstrækkelig til at oplyse Vejen mindst 25 m fremefter.

VII. Motorkøretøjer, der kører med Paahængsvogn, er underkastede de samme Regler som Motorkøretøjer uden Paahængsvogn, forsaavidt angaar Belysningen af Vejen foran dem; det røde Baglys skal da være anbragt paa Paahængsvognens Bagende.

VIII. Med Hensyn til Begrænsning i Vægt og Størrelsesforhold skal Motorkøretøjer og Paahængsvogne være i Overensstemmelse med de almindelige regler, der gælder i de Lande, i hvilke de færdes.

Udstedelse og Anerkendelse af internationale Certifikater for Motorkøretøjer.

Art. 4.

Til Bevis for, at de i Art. 3 foreskrevne Betingelser er opfyldt eller maa antages at være iagttaget, udstedes der for hvert Motorkøretøj, der faar international Tilladelse til Kørsel paa offentlig Vej, internationalt Certifikat efter den Formular og de Anvisninger, der indeholdes i Bilagene A og B til nærværende Konvention.

Disse Certifikater er gyldige i eet Aar fra deres Udstedelsesdag at regne. De i samme indeholdte haandskrevne Oplysninger maa altid skrives med latinske Tryk- eller Skriftbogstaver.

Internationale Certifikater, der meddeles af Myndighederne i en af kontraherende Stater eller af en af disse autoriseret Forening med den paagældende Myndigheds Paategning, giver fri adgang til at køre i alle de øvrige kontraherende Stater og anerkendes der som gyldige uden ny prøve. Dog kan Tilladelse til at gøre Brug af det internationale Certifikat nægtes, naar det er aabenbart, at de i Art. 3 foreskrevne Betingelser ikke længere er opfyldt.

Nationalitetsmærke.

Art. 5.

For at faa international Tilladelse til at køre paa offentlig Vej skal ethvert Motorkøretøj paa et iøjnefaldende Sted paa Bagsiden bære et af 1-3 Bogstaver bestaaende Nationalitetsmærke, anbragt enten paa et Skilt eller paa selve Køretøjet.

Forsaavidt angaar denne Konvention, svarer Nationalitetsmærket enten til en bestemt Stat eller til et Territorium, der med Hensyn til Indregistrering af Motorkøretøjer udgør en afgrænset Enhed.

Nationalitetsmærkets Dimensioner og Farve, dets Bogstaver og disses Dimensioner og Farve er fastsat i den nærværende Konvention som Bilag C vedføjede Tavle.

Betingelser, som Fører af Motorkøretøjer skal opfylde for at faa international Tilladelse til at føre Motorkøretøj paa offentlig Vej.

Art. 6.

Føreren at et Motorkøretøj skal være i Besidelse af saadanne Egenskaber, der yder tilstrækkeligt Værn for den offentlige Sikkerhed

I den internationale Samfærdsel maa ingen føre Motorkøretøj, forinden han af vedkommende offentlige Myndighed eller af en af denne dertil bemyndiget Forening efter aflagt Prøve paa sin Duelighed har erholdt Tilladelse hertil.

Saadan Tilladelse kan ikke meddeles Personer under 18 Aar.

Udfærdigelse og Anerkendelse af internationale Førerbeviser.

Art. 7.

Til Bevis for, at de i forrige Artikel foreskrevne Betingelser er opfyldt, udfærdiges Internationale Førerbeviser efter den Formular og de Anvisninger, der indeholdes i Bilagene D og E til nærværende Konvention.

Saadanne Beviser er gyldige i eet Aar fra deres Udstedelsesdag og for de Arter af Motorkøretøjer, for hvilke de er udstedt.

Med hensyn til international Kørsel sondres der mellem følgende Arter af Motorkøretøjer

A. Motorkøretøjer, hvis samlede Vægt, d.v.s. Køretøjets Egenvægt + den ved dets Godkendelse tilladte Maksimalbelastning, ikke overstiger 3500 kg;

B. Motorkøretøjer, hvis samlede Vægt, bestemt som foran, er over 3500 kg;

C. Motorcykler med eller uden Sidevogn.

Haandskrevne Angivelser i de internationale Førerbeviser maa være skrevet med latinske Tryk- eller Skriftbogstaver.

Internationale Førerbeviser, der meddeles gennem Myndighederne i en af de kontraherende Stater eller gennem en af disse autoriseret Forening med den paagældende Myndigheds Paategning, giver Adgang til i de andre kontraherende Stater at føre Motorkøretøjer af samme Art, som Beviserne er udstedt for, og anerkendes som gyldige i alle de kontraherende Stater uden ny Prøve. Dog kan Tilladelse til at gøre Brug af det internationale Førerbevis nægtes, naar det er aabenbart, at de i forrige Artikel foreskrevne Betingelser ikke er opfyldt.

Iagttagelse af de enkelte Staters Love og Bestemmelser.

Art. 8.

Føreren af et Motorkøretøj er pligtig at overholde de Love og Bestemmelser vedrørende Kørslen, som gælder i det Land, hvori han kører.

Et Uddrag af disse Love og Bestemmelser kan ved Ankomsten til det paagældende Land udleveres Føreren af den Myndighed, som besørger Toldbehandlingen.

Advarselstegn.

Art. 9.

Enhver af de kontraherende Stater forpligter sig til, saavidt det staar i dens Magt, at vaage over, at der langs Vejene til Advarsel mod farlige Steder kun anbringes de Tegn, der findes angivet paa Bilag F. til nærværende Konvention.

Disse Tegn er udført paa trekantede Skilte, idet hver enkelt Stat forpligter sig til saavidt muligt at forbeholde den trekantede Form for de nævnte Advarselstegn og at forbyde Anvendelsen af denne Form i alle Tilfælde, hvor der kan opstaa Fare for Forveksling med de heromhandlede Tegn. De nævnte Trekanter bør altid være ligesidede og hver Side have en længde af mindst 70 cm.

Hvor Vejrforholdene er til Hinder for Brugen af Skilte med fuld Plade, kan det trekantede Skilt være gennembrudt.

I saa Fald behøver Skiltet ikke at være forsynet med en Angivelse af, hvilken Fare der advares imod, og Sidens Lægde behøver da kun at være 46 cm.

Skiltene anbringes i ret Vinkel paa Kørselsretningen og i en Afstand fra det farlige Punkt af mindst 150 og højst 250 m, medmindre Forholdene paa det paagældende sted måtte være til Hinder herfor.

Naar Skiltets Afstand fra det farlige Sted er væsentlig under 150 m, maa der træffes særlige Forholdsregler.

Enhver af de kontraherende Stater skal, saavidt det staar i dens Magt, modsætte sig, at der i Nærheden af offentlige Veje anbringes Skilte eller Tavler, der kan give Anledning til Forveksling med de reglementerede Advarselsskilte eller vanskeliggøre Læsningen af disse.

Systemet med trekantede Tavler skal i hver enkelt Stat gennemføres, efterhaanden som nye Advarselstavler skal opstilles eller de nu benyttede Tavler skal fornyes.

Meddelelse af Oplysninger.

Art. 10.

De kontraherende Stater forpligter sig til at meddele hverandre alle Oplysninger, der kan tjene til at identificere Indehavere af internationale Kørecertifikater eller internationale Førerbeviser, naar vedkommendes Motorkøretøj har været Anledning til et alvorligt Uheld, eller han har gjort sig skyldig i en Overtrædelse af Færdselsreglerne.

Endvidere forpligter hver af de kontraherende Stater sig til at gøre de Stater, der har udstedt de paagældende internationale Kørecertifikater eller Førerbeviser, bekendt med de Personers fulde Navn og Adresse, hvem vedkommende Stat har frataget Retten til at benytte Kørecertifikat eller Førerbevis.

Slutningsbestemmelser.

Art. 11.

Denne Konvention vil være at ratificere.

A. Hver enkelt Regering skal, saasnart den er rede til at deponere sin Ratifikation, underrette den franske Regering herom. Saasnart tyve af de Stater, der har tiltraadt Konventionen af 11. oktober 1909, har erklæret sig rede til at deponere, skal Deponering foretages i Løbet af den Maaned, som følger efter den franske Regerings Modtagelse af den sidste af disse Erklæringer, og paa en af den nævnte Regering fastsat Dag.

Stater, der ikke har tiltraadt Konventionen af 11. Oktober 1909, men som forinden den til Deponering af Ratifikationer i Overensstemmelse med foranstaaende fastsatte Dag erklærer sig rede til at deponere deres Ratifikation af nærværende Konvention, kan deltage i den ovenomtalte Deponering.

B. Ratifikationsdokumenterne deponeres i den franske Regerings Arkiv.

C. Deponeringen af Ratifikationsdokumenterne bekræftes ved en Protokol der undertegnes af Repræsentanterne for de Stater, der deltager i samme, samt af den franske Republiks Udenrigsminister.

D. De Stater, som ikke er i Stand til at deponere deres Ratifikationsdokument som nævnt i Afsnit A., kan gøre dette ved skriftlig Meddelelse til den franske Regering, bilagt med Ratifikationsdokumentet.

E. Bekræftet Afskrift af Protokollen over den første Deponering af Ratifikationsdokumenterne, af de i foranstaaende Afsnit nævnte Meddelelser samt af de disse vedføjede Ratifikationsdokumenter skal straks ved den franske Regerings Foranstaltning ad diplomatisk Vej tilstilles de Regeringer, der har undertegnet nærværende Konvention. I de i foregaaende Afsnit omhandlede Tilfælde skal den franske Regering endvidere samtidig underrette dem om den Dag, paa hvilken Regeringen har modtaget Meddelelsen.

Art. 12.

A. Denne Konvention er kun umiddelbart anvendelig paa de kontraherende Staters Hovedlande.

B. Ønsker en af de kontraherende Stater Konventionen sat i kraft i sine Kolonier, Besidelser, Protektorater, oversøiske Territorier eller Mandatlande, skal den udtrykkeligt angive dette i selve Ratifikationsdokumentet eller i en særlig til den franske Regering stilet skriftlig Meddelelse, der deponeres i nævnte Regerings Arkiv. Dersom den sidstnævnte Fremgangsmåde vælges, skal nævnte Regering straks tilstille de øvrige kontraherende Stater en bekræftet Afskrift af Meddelelsen med Angivelse af, paa hvilken Dag den har modtaget Meddelelsen.

Art. 13.

A. Enhver Stat, der ikke har undertegnet nærværende Konvention, kan tiltræde den, naar den i Art. 11, Litra A. omhandlede Deponering af Ratifikationsdokumenterne finder Sted, eller til et senere Tidspunkt.

B. Tiltrædelsen sker ved ad diplomatisk Vej at tilstille den franske Regering et Tiltrædelsesdokument, der deponeres i nævnte Regerings Arkiv.

C. Den franske Regering tilstiller derpaa straks alle de kontraherende Stater en bekræftet Genpart af Meddelelsen og Tiltrædelsesdokumentet og meddeler samtidig, paa hvilken Dag den har modtaget Meddelelsen.

Art. 14.

Denne konvention skal for de kontraherende Staters Vedkommende, der har deltaget i den første Deponering af Ratifikationsdokumentet, træde i kraft eet Aar efter den dag, da Deponeringen har fundet Sted, og forsaavidt angaar de Stater, der senere ratificerer eller tiltræder Konventionen, samt for de i Ratifikationsdokumenterne ikke anførte Kolonier, Besiddelser, Protektorater, oversøiske Territorier eller Mandatlande, eet Aar efter den Dag, da den franske Regering har modtaget de i Art. 11 Litra D., Art. 12 Litra B. og Art. 13 Litra B. omtalte Meddelelser.

Art. 15.

Enhver af de kontraherende Stater, som har tiltraadt Konventionen af 11. Oktober 1909, forpligter sig til at opsige denne Konvention samtidig med Deponeringen af Ratifikationsdokumentet eller Meddelelsen om dens Tiltrædelse af nærværende Konvention.

Det samme gælder om de i Art. 12, Litra B., nævnte Meddelelser.

Art. 16.

Dersom en af de kontraherende Stater skulde ønske at opsige nærværende Konvention, skal Opsigelsen ske skriftlig til den franske Regering, der straks tilstiller alle de øvrige Stater en bekræftet Genpart af Opsigelsen og samtidig meddeler dem, paa hvilken Dag den har modtaget Opsigelsen.

Opsigelsen har kun Virkning for den Stat, der har meddelt Opsigelsen, og først eet Aar, efter at Meddelelsen er kommet den franske Regering i Hænde.

Disse Bestemmelser kommer ogsaa til Anvendelse paa Opsigelser af Konventionen, forsaavidt angaar Kolonier, Besiddelser, Protektorater, oversøiske Territorier og Mandatlande.

Art. 17.

De paa Konferencen i Paris i Dagene 20.-24. April 1926 repræsenterede Stater har Adgang til at undertegne denne Konvention indtil den 30. Juni 1926.

Saaledes udfærdiget i Paris den 24. April 1926 i et Eksemplar, af hvilket en ligelydende Afskrift vil blive overleveret enhver af de Regeringer, som har undertegnet Konventionen.

For Tyskland

Dr. Eckardt. F. Pflug. Dr. Wegert For Østrig: Ing. J. Altmann. Dr. R. Fritz. For Belgien: de Gaiffier d'Hestroy. For Brasilien: F. Guimaraes. For Storbritannien og Nord-Irland: H. H. Piggott. For Bulgarien: M. Miltchew. For Cuba: Pedro Sanchez Abreu. R. Hernandez Portela. For Danmark: L. Madsen. F. H. V. Bentsen. O. Bilfeldt. For Danzig: Alexandre Szembek. For Ægypten: M. K. El Kholi. Hassan. For Spanien: Francisco J. Cervantes. C. Resines. For Estland: C. R. Pusta. For Finland: M. Nordberg. For Frankrig: Harismendy. Walckenaer. Lorieux Edmond Chaix. P. le Gavrian. M. Migette. Henri Defert. A. Beau. J. Noulens. For Guatemala: F. A. Figueroa. For Grækenland: Sariyannis. For Ungarn: Dr. Coloman de Tomcsanyi. Eugene de Markhot. For den irske Fristat: Waughan B. Dempsey. For Italien: G. Summonte. Ing. Henrico Mellini. Beneditti Mauro. Avv. E. Faldella. For Letland: E. Feldmans. For Lithauen: P. Klimas. For Luxembourg: Legallais. For Marokko: Nacivet. For Mexico: A. Pani. For Monaco: Butavand. For Norge: S. Bentzon. For Nederlandene: J. F. Schønfeld. B. W. van Welderen Rengers. G. A. Pos. For Peru: Emilio Ortiz de Zevallos. For Persien: ad referendum: Dr. Hossein Khan Ghadimy. Ahmed Khan Adel. For Polen: Alexandre Szembek. Richard Minchejmer. For Portugal: Manuel Roldan y Pego. For Rumænien: B. Cantacuzene. Ghyka. For det serbisk-kroatisk-slovenske Kongerige: M. Spalaikovitch. For Siam: Phya Sarasastra. For Schweiz: Delaquis. For Czekoslovakiet: Stefan Osusky. For Tunis: Mourgnot. Berthon. For Tyrkiet: Nafiz Zia. For De Socialistiske Sovjetrepublikers Union: J. Datvian. Zin Sedoy-Litwin. N. Briling. For Uruguay: F. Capurro.

De delegerede for Saar Regeringskommissionen, der har deltaget i Konferencen, har erklæret at kunne undertegne den nærværende Konvention i nævnte Kommissions Navn.

Pierrotet.

Centner.

Bilag A.

Det internationale Kørecertifikat, saaledes som det udfærdiges i hver enkelt af de kontraherende Stater, skal være affattet paa det Sprog, som vedkommende Lands Lovgivning foreskriver.

Oversættelse af Certifikatets Rubrikker i de forskellige Sprog skal af enhver af de andre Regeringer, for saa vidt enhver af disse angaar, meddeles den franske Republiks Regering.

Bilag B.

Internationalt Kørecertifikat.

Bilag C.

Det i Art. 5 nævnte Kendetegn bestaar af et ovalt Skilt, 30 Centimeter i Bredden, 18 Centimeter i Højden, hvorpaa findes anbragt fra 1 til 3 Bogstaver i sort Farve på hvid Grund. Bogstaverne skal være store latinske Trykbogstaver. De skal være mindst 10 Centimeter høje og deres Streger 15 Millimeter i Bredden.

Det i Art. 5 nævnte Kendetegn skal for Motorcykler kun være 18 Centimeter i Bredden og 12 Centimeter i Højden. Bogstaverne skal være 8 Centimeter høje og deres Streger 10 Millimeter brede.

De forskelliges Landes Bogstaver er følgende

Tyskland............................................D De Forenede Stater i Amerika........................U S Østrig..............................................A Belgien.............................................B Brasilien...........................................B R Storbritannien og Nordirland........................G B - Aurigny Øen.......................G B A - Gibraltar.........................G B Z - Guernesey.........................G B G - Jersey............................G B J - Malta.............................G B Y Britisk Indien......................................B I Bulgarien...........................................B G Chile...............................................R C H Kina................................................R C Colombia............................................C O Cuba................................................C Danmark.............................................D K Danzig..............................................D A Ægypten.............................................E T Ecuador.............................................E Q Spanien.............................................E Estland.............................................E W Finland.............................................S F Frankrig, Algier og Tunis...........................F Fransk Indien.......................................F Guatemala...........................................G Grækenland..........................................G R Haiti...............................................R H Ungarn..............................................H Irland (Fristaten)..................................S E Italien.............................................I Letland.............................................L R Liechtenstein.......................................F L Lithauen............................................L T Luxembourg..........................................L Marokko.............................................M A Mexico..............................................M E X Monaco..............................................M C Norge...............................................N Panama..............................................P A Paraguay............................................P Y Nederlandene........................................N L Hollandsk Indien....................................I N Peru................................................P E Persien.............................................P R Polen...............................................P L Portugal............................................P Rumænien............................................R Saardistriktet......................................S A Jugoslavien.........................................S H S Siam................................................S M Sverige.............................................S Schweiz.............................................C H Syrien og Libanon...................................L S A Czekoslovakiet......................................C S Tyrkiet.............................................T R Unionen af de Socialistiske Sovjetrepublikker.......S U Uruguay.............................................U

Bilag D.

Det internationale Førerbevis (Bilag E), saaledes som det udfærdiges i hver enkelt af de kontraherende Stater, skal være affattet paa det Sprog, som vedkommende Lands Lov foreskriver.

Oversættelse af Førerbevisets Rubrikker i de forskellige Sprog skal af enhver af de andre Regeringer, for saa vidt enhver af disse angaar, meddeles den franske Republiks Regering.

Bilag E.

Internationalt Førerbevis.

Bilag F.

Advarselstegn.

Ratificeret af Danmark 14. Januar 1930. Ratifikationen deponeret i det franske Udenrigsministeriums Arkiv den 12. Februar s. A. (* 2). I Kraft for Danmarks Vedkommende 12. Februar 1931.

Bekendtgjort af Justitsministeriet ved Bkg. Nr. 241 af 9. August 1930 (Lovtid. A, pag.1590); jfr. Justitsministeriets Bkg. Nr. 242 af samme Dato om Udstedelse af internationale Kørecertifikater og internationale Førerbeviser (Lovtid. A, pag. 1627).

Konventionen endvidere ratificeret (* 3) af: Belgien (24. Oktober 1929), Brasilien (3. December 1929), Bulgarien (24. Oktober 1929), Cuba (24. Oktober 1929), Czekoslovakiet (18. September 1930), Estland (24. Oktober 1929), Finland (24. Oktober 1929), Frankrig (24. Oktober 1929), Grækenland (24. Oktober 1929), Den irske Fristat (24. Oktober 1929), Italien (24. Oktober 1929), Jugoslavien (24. Oktober 1929), Letland (24. Oktober 1929), Lithauen (20. Oktober 1930) (* 4), Luxembourg (24. Oktober 1929), Marokko (24. Oktober 1929), Monaco (24. Oktober 1929), Nederlandene (med Nederlandsk Indien) (24. Oktober 1929), Norge (24. Oktober 1929), Polen (24. Oktober 1929), Portugal (24. Oktober 1929), Rumænien (24. Oktober 1929), Saar-Området (24. Oktober 1929), Schweiz 21. Oktober 1930), Siam (24. Oktober 1929), De Socialistiske Sovjetrepublikers Union (24. Oktober 1929), Spanien (24. Oktober 1929), Storbritannien og Nordirland (24. Oktober 1929), Tunis (24. Oktober 1929), Tyskland (13. December 1929), Ungarn (24. Oktober 1929), Uruguay (24. Oktober 1929), Ægypten (24. Oktober 1929), Østrig (2. September 1930). Konventionen definitivt tiltraadt (* 5) af: Britisk Indien (* 6) (28. Oktober 1929), Chile (24. Oktober 1929), Liechtenstein (F L) (19. September 1931) (* 7), San Marino (R S M) (9. juni 1931), Sverige (24. Oktober 1929), Vatikanet (V) (7. Februar 1930), samt af følgende til europæiske Stater knyttede Besiddelser, Protektorater eller Mandatomraader

Belgisk Kongo og de under belgisk Mandat stillede Territorier (C B) (22. December 1930);

Palæstina (M), Gibraltar, Malta og Irak (I R Q) (4. December 1929); - Syd-Rhodesia(S R) ((29, Januar 1931), - Kolonien og Protektoratet Kenya, Protektoratet Uganda, Protektoratet Zanzibar, Tanganyika-Territoriet, Protektoratet Nyasaland, Nord-Rhodesia (29. April 1931) (* 8), - Cypern (C Y) (29. April 1931), - Kolonien og Protektoratet Gambien, Kolonien Guldkysten, Ashanti, de nordlige Territorier og Togoland under britisk Mandat (29. April 1931) (* 9), - Hongkong (H K) (29. April 1931), - Jamaica med Turques-, Caiques- og Cayman-Øerne (29.April 1931) (* 10), - Windward-Øerne (Grenade (W G), Sainte Lucie (W L), St. Vincent (W V) (29. April 1931, - Ceylon (C L) (14. August 1934), - Straits Settlements (S S), De fødererede Malajstater (F M) (Negri Sembilan, Pahang, Perak, Selangor) og De ikke fødererede Malajstater (Johore (J O), Kedah (K D), Kelantan (K L), Perlis (P S) (24. Oktober 1931),;

Fransk Indien, Fransk Indo-Kina, Fransk Ækvatorial-Afrika, Fransk Vest-Afrika, Fransk Somaliland, Kamerun, Togo, Madagascar, Reunion, Guadeloupe, Martinique, Fransk Guyana, Ny Caledonien og de franske Besiddelser i Stillehavet (24. Oktober 1929) (* 11); - Syrien og Libanon (L S A) (26. Maj 1930) (* 12), Algier (F) (20. Maj 1931);

Italienske Kolonier og Besiddelser (I) (10. Februar 1931) (* 13), samt den portugisiske Besiddelse Angola (16. Maj 1931).

Registreret af Folkeforbundets Sekretariat den 24. Oktober 1930 under Nr. 2505 i Sekretariatets officielle Traktatregister (Soc. des Nat., Recueil des Traites, vol. CVIII, 123).

(* 1) Ikke medtaget her (jfr. henholdsvis Artiklerne 7 og 9).

(* 2) Samtidig opsiges Konventionen af 11. Oktober 1909 fra dansk Side til Ophør for Danmarks Vedkommende ved den nye Konventions Ikrafttræden (Art. 15)

(* 3) Den vedføjede Tidsangivelse er Datoen for Ratifikationsinstrumentets Deponering, paa Aarsdagen for hvilken Ikrafttrædelsen finder Sted for hvert enkelt Lands Vedkommende (Art. 14).

(* 4) Efter Ønske træder Konventionen for Lithauens Vedkommende i Kraft allerede 1. Juni 1931.

(* 5) Den vedføjede Tidsangivelse er Datoen for den franske Regerings Modtagelse af Tiltrædelseserklæringen, paa Aarsdagen for hvilken Ikrafttrædelsen for hvert enkelt Omraades Vedkommende findes Sted (Art. 14). De for de respektive Omraader valgte Kendingsbogstaver vedføjet i .

(* 6) Fyrstendømmer under britisk Overhøjhed undtaget.

(* 7) Efter Ønske træder Konventionen for Liechtensteins Vedkommende i Kraft allerede 1. Januar 1932

(* 8) De nævnte britiske Besiddelser i Østafrika har alle Kendingsbogstaverne E A.

(* 9) De nævnte britiske Besiddelser i Vestafrika har alle Kendingsbogstaverne W A G.

(* 10) De til denne Gruppe hørende Øer har alle Kendingsbogstaverne J A.

(* 11) De nævnte franske Besiddelser har alle Kendingsbogstav F, undtagen Togo, der har T T og Kamerun, der har T C.

(* 12) Kendingsbogstaverne »L S A« ændres i 1931 til »S L.«.

(* 13) For Algiers Vedkommende træder Konventionen undtagelsesvis i Kraft allerede 15. August 1931.