Bekendtgørelse angaaende en mellem Danmark og Norge afsluttet Konvention om Forligsnævn. (* 1)
Table of Provisions (16)
Statutory Text (16 Articles)
Artikel 1.
De kontraherende Parter forpligter sig til at henvise til et staaende Nævn, som oprettes paa den nedenfor angivne Maade, til Undersøgelse og Forligsbehandling alle Tvister, af hvad Art de maatte være, som ikke indenfor rimelig Tid har kunnet løses ad diplomatisk Vej og ikke ifølge Statutten for den faste mellemfolkelige Domstol eller anden Overenskomst mellem dem skal underkastes enten nævnte Domstols eller en Voldgiftsrets Afgørelse.
Artikel 2.
Naar en Tvist, som af den ene Part er henvist til Nævnet, af den anden Part indbringes for Domstolen eller for en Voldgiftsret i Henhold til de i Artikel 1 nævnte Bestemmelser, skal Nævnet udsætte Behandlingen af Tvisten, indtil Domstolens eller Voldgiftsrettens beslutning angaaende deres Kompetence foreligger.
Artikel 3.
Nævnet skal bestaa af fem Medlemmer. Enhver af Parterne vælger to af disse, af hvilke den ene kan vælges blandt Statens egne Undersaatter. Det femte Medlem, som skal være Nævnets Formand, skal være af anden Nationalitet end Nævnets øvrige Medlemmer. Formanden vælges af Parterne i Forening. Skulde disse ikke kunne blive enige om Valget, skal han efter Anmodning fra en af Parternes Side vælges af Præsidenten for den faste mellemfolkelige Domstol eller, hvis denne er Statsborger i nogen af de kontraherende Stater, af Domstolens Vicepræsident.
Nævnet skal være oprettet inden seks Maaneder efter Udvekslingen af Ratifkationerne af nærværende Konvention.
Artikel 4.
Nævnets Medlemmer vælges for en Tid af tre Aar. Deres Hverv kan ikke tilbagekaldes før Udløbet af det Tidsrum, for hvilket de er valgt medmindre Parterne derom er enige. Hvis et Medlem dør eller fratræder sin Stilling skal for Resten af Valgperioden en anden vælges i hans Sted saavidt muligt to Maaneder derefter og i ethvert Fald, saasnart Tvist henvises til Nævnet.
Artikel 5.
Inden Udløbet af fjorten Dage, efterat en Part har henvist en Tvist til Nævnet, har Parterne Adgang til for Behandlingen af den paagældende Tvist at erstatte det ene af de fra deres Side udsete Medlemmer med en Person, som med Hensyn til foreliggende Spørgsmaal er i Besiddelse af særlig Sagkundskab, dog med iagttagelse af den i Artikel 3 fastsatte Regel angaaende Medlemmernes Nationalitet.
Den Part, som vil benytte denne Adgang, skal derom straks underrette Modarten, og denne har i saa Fald, inden fjorten Dage efter at han har erholdt denne Underretning. Adgang til at tage tilsvarende Skridt.
Artikel 6.
Hvis ved Udløbet af det Tidsrum, for hvilket et Medlem er valgt, et andet Medlem ikke er blevet udset i hans Sted, skal den paagældendes Mandat anses fornyet for tre Aar; Formandens Mandat skal dog ophøre ved Valgperiodens Udløb, hvis dette forinden er krævet af nogen af Parterne.
Et Medlem, hvis Mandat ophører, medens en Tvist er til Behandling af Nævnet, skal selvom Efterfølger er blevet valgt, fortsætte med Behandlingen af Tvisten, indtil denne er afsluttet.
Artikel 7.
En Tvist henvises til Nævnet ved en fra en af Parterne til Nævnets Formand rettet Meddelelse. Om saadanne Meddelelse skal der straks gives den anden Part Underretning. Formanden skal snarest muligt sammenkalde Nævnet.
Meddelelse om Tvistens Henvisning til Nævnet skal af vedkommende Part, bringes til Folkenes Forbunds Generalsekretærs Kundskab.
Artikel 8.
Nævnet sammentræder paa det Sted, hvor Folkenes Forbund har sit Sæde, hvis Parterne ikke i særligt Tilfælde træffer anden Aftale.
Artikel 9.
Parterne forpligter sig til at tilstille Nævnet alle for dets Opgave nødvendige Oplysninger samt til iøvrigt paa enhver Maade at lette Nævnet Udførelsen af dets Hverv.
Nævnet kan os Folkenes Forbunds Generalsekretær anmode om Sekretariatets Bistand, naar denne maatte være nødvendig for Nævnets Virksomhed.
Artikel 10.
Parterne har Ret til at udse særlige Repræsentanter ved Nævnet, hvilke ligeledes skal være Mellemled mellem dem og Nævnet.
Artikel 11.
Nævnets Forhandlinger er ikke offentlige, med mindre Beslutning derom træffes af Nævnet med Parternes Samtykke
Artikel 12.
Forhandlingerne for Nævnet er kontradiktoriske.
Nævnet fastsætter iøvrigt Reglerne for Forhandlingerne, dog saaledes, at Bestemmelserne i Kapitel III i Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 angaaende fredelig Bilæggelse af internationale Stridigheder skal anvendes, med mindre Nævnet enstemmig beslutter Afvigelse fra disse Regler.
Artikel 13.
Nævnets beslutninger træffes ved simpel Majoritet, naar intet andet er bestemt i nærværende Konvention. Hvert Medlem har en Stemme, og Formandens Stemme gør ved lige Stemmetal Udsalget.
Nævnet er beslutningsdygtig, hvis samtlige Medlemmer er behørigt indkaldt, og Formanden samt mindst to andre Medlemmer er tilstede.
Artikel 14.
Nævnet skal afgive betænkning i enhver Tvist, som er henvist til det. Betænkningen skal indeholde et Forslag til Forlig, Hvis Sagens Beskaffenhed dertil giver Anledning, og mindst tre af Nævnets Medlemmer er enige i saadant Forslag.
Afvigende Mening indenfor Nævnet skal sammen med Begrundelse for denne angives i Betænkningen.
Artikel 15.
Nævnet skal afslutte sit Arbejde inden seks Maaneder at regne fra det Tidspunkt, den ikke inden seks Maaneder før Udløbet af nævnte Tidsrum er blevet opsagt, gælder den yderligere fem Aar og skal fremdeles anses for forlænget fra Femaarsperioder, hvis den ikke inden seks Maaneder før Udløbet af den nærmest foregaaende Femaarsperiode er blevet opsagt.
Til Bekræftelse heraf har de respektive Befuldmægtigede undertegnet denne Konvention og forsynet den med deres Segl.
Udfærdiget i to Eksemplarer i Stockholm den 27. Juni 1924.
Bent Falkenstjerne.
(L S.)
J.H. Wollebæk
(L.S.)
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab, idet bemærkes, at Ratifikationerne til konventionen under 14. Marts d. A. er blevet udvekslet i Oslo.
Udenrigsministeriet, den 3. April 1925.
C. Moltke.
Bekendtgørelse angaaende en mellem Danmark og Norge afsluttet Konvention om Forligsnævn. (* 1)
Under 27. Juni 1924 er der mellem den danske og den norske Regering afsluttet følgende Konvention om Ferligsnævn mellem Danmark og Norge
Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island og Hans Majestæt Norges Konge, som er besjælede af Ønsket om at fremme Udviklingen af Forligsbehandling i internationale Tvister i en med Folkenes Forbunds Pagt overensstemmmende Aand, og som herved for deres Vedkommende har villet gennemføre Principperne i Forbundets Delegeretforsamlings Resolution af 22. September 1922 om Afslutning af Konventioner om Forligsnævn, er blevet enige om i dette Øjemed at afslutte en Konvention og har til deres befuldmægtigede udset
Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island
Hans Majestæts charge d'affaires a.i. i Stockholm Bent Fritz
Falkenstjerne;
Hans Majestæt, Norges Konge
Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Stockholm Johan Herman Wollebæk;
Hvilke behørigt befuldmægtigede, er kommet overens om følgende
Artikler