Bekendtgørelse angaaende en under 22. Marts 1924 i Warschau afsluttet Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Polen med dertil hørende Slutprotokol og Tillægsprotokol vedrørende Traktatens Gyldighed for Fristaden Danzig. (* 1)

Bekendtgørelse angaaende en under 22. Marts 1924 i Warschau afsluttet Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Polen med dertil hørende Slutprotokol og Tillægsprotokol vedrørende Traktatens Gyldighed for Fristaden Danzig. (* 1)

Ved kgl. Resolution af 28. Maj 1924 har Danmark ratificeret følgende under 22. Marts 1924 i Warschau undertegnede Handles- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Polen med dertil hørende Slutprotokol og Tillægsprotokol vedrørende Traktatens Gyldighed for Fristaden Danzig, til hvilken Traktat med Slut- og Tillægsprotokol Rigsdagen under 27. Marts 1924 forud havde givet Samtykke

Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Polen.

Den kgl. danske Regering og den Polske Regering har, besjælet af Ønsket om at befæste det venskabelige Forhold og styrke og udvide Handels- og Skibsfartsforbindelsen mellem Danmark paa den ene Side og Polen paa den anden Side, besluttet at afslutte en Handels- og Skibsfartstraktat og har deres Befuldmægtigede udnævnt

Den danske Regering: Hr. Niels Peter Arnstedt, Hans Majestæt Kongen af Danmark og Islands overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Warschau,

Den polske Regering: Hr. Maurice Zamoyski, Udenrigsminister, og

Hr. Joseph Kiedron, Industri- og Handelsminister,

som, efter at have meddelt hinanden deres respektive Fuldmagter og befundet disse at være i god og rigtig Form, er blevet enige om de følgende Artikler

Artikel I.

De høje kontraherende Parter tilsiger hinanden i alt, hvorom der ikke i de følgende Artikler er truffet modstridende Bestemmelser, og som vedrører Handel, Industri, Haandværk, Landbrug og Skibsfart, en i det mindste ligesaa gunstig Behandling som den, der bliver eller i Fremtiden maatte blive den mestbegunstigede Nation til Del.

Artikel II.

Naturprodukter eller Fabrikater, som hidrører fra og udføres fra Danmark (herunder indbefattet Grønland) eller fra det polske Toldomraade, skal ved Indførsel til den anden Parts Territorium i alt hvad angaar Toldafgifter, Anvendelsen af Forhøjelseskoefficienter og enhver anden Afgift, der som Tillæg til Indførselsafgifterne maatte blive opkrævet ved Indførslen af Varer, nyde en i det mindste ligesaa gunstig Behandling som den, der er eller i Fremtiden maatte blive Varer fra den mestbegunstigede Nation til Del. Mestbegunstigelsesbehandlingen skal ogsaa omfatte Toldbehandlingen i Almindelighed og alle Toldformaliteter, Tilbagebetaling af erlagte Toldafgifter og Toldoplag.

Artikel III.

Varer, som hidrører fra og udføres fra et hvilket som helst andet Land, og som transiterer den ene Parts Territorium med eller uden Oplægning i Frihavne, Frilagre, Transitoplag eller andre Toldoplag, skal ved Indførsel til den anden Parts Territorium med Hensyn til Indførselstold og alle andre Afgifter og i enhver anden Henseende nyde en i det mindste ligesaa gunstig Behandling som den, der maatte blive tilstaaet Varer, som indføres direkte fra Oprindelseslandet.

Artikel IV.

Varer, som udføres fra Danmark til det polske Toldomraade, og Varer, som udføres fra det polske Toldomraade til Danmark, skal i alt hvad angaar Udførselstold, Anvendelse af Forhøjelseskoefficienter og enhver anden Afgift, som opkræves ved Udførslen af Varer fra de to Lande, nyde en i det mindste ligesaa gunstig Behandling som den, der bliver eller i Fremtiden maatte blive Varer, som udføres til den mestbegunstigede Nation, til Del.

Artikel V.

De i Artiklerne II, III og IV fastsatte Bestemmelser finder ikke Anvendelse

a) paa Fordele, som af en af de kontraherende Parter eller senere maate blive tilstaaet i Grænsetrafikken med de tilgrænsende Lande,

b) paa de særlige Begunstigelser, som maatte resultere af en Toldunion,

c) paa den midlertidige Toldordning mellem den polske og den tyske Del af Øvreschlesien.

Artikel VI.

De to kontraherende Parter tilsiger hinanden fri Transit paa de for den internationale Transit bedst egnede Færdselsveje for Personer, Bagage, Varer og Genstande af enhver Art, Postforsendelser, Skibe og Fartøjer, Vogne og Jernbanevogne eller andre Transportmidler, idet de i denne Henseende tilsikrer hinanden Behandling som den mestbegunstigede Nation.

Varer fra et af de to Lande, som indføres paa det andet Lands Territorium, og som er bestemt til Oplægning paa Transitoplag eller til Transitering, skal ikke i Transitlandet underkastes nogen Toldafgift eller indenlandsk Afgift, dog med Undtagelse af saadanne Afgifter, som udelukkende er bestemt til at dække Omkostningerne ved Tilsyn med Transiteringen og Administrationsomkostningerne i Forbindelse dermed, eller som paalægges saadanne Forretningstransaktioner, som disse Varer maatte blive Genstand for.

Ingen af de to kontraherende Parter vil dog være forpligtet til at sikre Gennemrejsen for saadanne Rejsende, hvem Adgangen til dens Territorium maatte være forbudt. Transitten af Varen vil kunne forbydes

a) af Hensyn til den offentlige Sikkerhed og Statens Sikkerhed,

b) af sanitære Hensyn eller som Beskyttelsesforanstaltninger mod Dyre- og Plantesygdomme.

Transitten af Varer, som i en af de kontraherende Stater er Genstand for Statsmonopol, vil kunne underkastes en særlig Kontrol i Medfør af den for Tiden gældende eller eventuelt senere indførte nationale Lovgivning.

Artikel VII.

Personer, Bagage og Varer, der er overgivet til Transport paa en af de kontraherende Parters Territorium, og som skal ekspederes paa den anden kontraherende Parts Territorium eller passere dette Territorium med en tredie Stat som Bestemmelsessted, skal ikke behandles mindre gunstigt, hverken i Henseende til Ekspedition eller Fragtrater og offentlige Afgifter, som paahviler Forsendelserne, end Personer, Bagage og Varer fra Landet selv eller saadanne fra et hvilket som helst andet Land, som overgives til Transport paa den anden kontraherende Parts Territorium eller i en tredie Stat paa de samme Betingelser, i samme Retning og paa samme Strækning.

Samme Behandling skal tilstaas Varer, som er overgivet til Transport i en tredie Stat, og som skal passere den ene af de kontraherende Parters Territorium med den anden kontraherende Parts Territorium som Bestemmelsessted.

De ovenanførte Bestemmelser tager ikke Sigte paa Tarifnedsættelser, som maatte være indrømmet i Velgørenheds- eller Undervisningsøjemed, eller Nedsættelser, der er tilstaaet i Tilfælde af en almen Katastrofe, eller saadanne, der finder Anvendelse paa Tjenestemænd, der rejser i private Anliggender, eller paa Jernbanevæsenets tjenstlige Transporter.

De kontraherende Parter vil bestræbe sig for at lette Forbindelsen mellem de to Lande enten ved at oprette direkte Jernbane- og Skibsruter eller ved at afslutte Konventioner angaaende den direkte Jernbaneforbindelse.

Artikel VIII.

I alt hvad angaar Forbrugs-, Produktions-, Salgs-, og alle andre indenlandske Afgifter skal Varer, som hidrører fra og udføres fra det ene af de kontraherende Lande, i det andet nyde en ligesaa gunstig Behandling som den, der bliver eller i Fremtiden maatte blive Varer, som hidtil fra den mestbegunstigede Nation, til Del.

Artikel IX.

De kontraherende Parter vil hverken udstede eller opretholde Forbud eller Restriktioner med Hensyn til deres Ind- og Udførsel, som ikke paa samme Maade finder Anvendelse paa Indførslen eller Udførslen af samme Slags Varer i Handelsomsætningen med alle andre Lande.

Bestemmelserne i denne Artikel finder ikke Anvendelse, naar Udstedelsen eller Opretholdelsen af et Forbud

1) tager Sigte paa den offentlige Sikkerhed eller Statens Sikkerhed.

2) skyldes sanitære Forholdsregler eller Beskyttelsesforanstaltninger mod Dyre- eller Plantesygdomme,

3) tager Sigte paa Varer, som er Genstand for et Statsmonopol.

Artikel X.

Dersom en af de høje kontraherende Parter skulde gøre Ind- eller Udførslen af visse Varer afhængig af særlige Pris-, Salgs- eller Indkøbsbetingelser, godkendte af Regeringen eller af Organer, som bemyndiges dertil af denne, da skal de Betingelser, som bringes i Anvendelse over for den anden Part, være de gunstigste, som bliver eller i Fremtiden maatte blive bragt i Anvendelse over for ethvert andet Lands Varer eller Statsborgere.

Artikel XI.

1) Skibe, der sejler under et af de høje kontraherende Parters Flag, og som er forsynet med de Skibspapirer og Dokumenter, der i Overensstemmelse med denne Parts Lovgivning kræves til Godtgørelse af Handelsskibes Nationalitet, skal paa den andens Søterritorium betragtes som førstnævnte Parts Skibe.

2) Ved særlig Konvention træffes Aftale om gensidig Anerkendelse af de af de kompetente Myndigheder udstedte Certifikater for Maaling og Sødygtighed.

Artikel XII.

1) Naar en af de høje kontraherende Parters Skibe ankommer til eller afgaar fra den anden Parts Havne i Ballast eller med Ladning, skal de uden Hensyn til Stedet, hvorfra de er afsejlet, eller hvortil de er bestemt, i alle Henseender behandles lige med Landets egne eller den mestbegunstigede Nations Skibe. Saavel ved Ankomsten som under Opholdet og ved Afrejsen skal de ikke betale andre eller højere Fyr-, Skibs-, Lods-, Havne-, Bugserings-, Karantæne- eller andre Skibet selv paahvilende Afgifter, af hvad Navn nævnes kan, og hvad enten de oppebæres af Staten, Kommuner eller korporationer af en eller anden Art eller af de offentlige Embedsmænd, end dem, der afkræves eller i Fremtiden vil blive afkrævet Landets egne eller den mestbegunstigede Nations Skibe.

2) Hvad angaar Skibenes Fortøjning, Ladning og Losning i Havn og paa Red, i Inderhavne og Havnebassiner og overhovedet med Hensyn til alle Formaliteter og Bestemmelser, som Koffardiskibe, deres Besætninger og deres Ladninger kan være underkastet, skal der ikke tilstaas Skibe, der farer under den ene af de kontraherende Parters eller noget andet Lands Flag, noget Privilegium eller nogen Begunstigelse, som ikke ligeledes skal tilstaas den anden Parts Skibe, da det er de to kontraherende Parters Vilje, at deres Skibe ogsaa i denne Henseende skal behandles paa fuldkommen lige Fod.

Artikel XIII.

Bestemmelserne i nærværende Traktat skal ikke berettige nogen af de høje kontraherende Parter til at drive Kystfart i det andet Land, ej heller paa dettes Floder, eller til at gøre Krav paa de Fordele, som er tilstaaet eller i Fremtiden maatte blive tilstaaet det nationale Fiskeri.

Artikel XIV.

Enhver af de kontraherende Parters Skibe, som indkommer i en af den anden Parts Havne, og som der kun maatte ønske at udlosse en Del af deres Ladning, kan for saa vidt de holder sig vedkommende Lands Love og Anordninger efterrettelige beholde den Del af Ladningen om Bord, som maatte være bestemt til en anden Havn enten i samme eller i et andet Land, og genudføre den uden at være nødt til at betale andre eller højere Afgifter, end Fartøjer under Landets eget Flag eller noget andet Lands Flag erlægger i saadanne Tilfælde. De samme Skibe kan ligeledes begynde at indtage deres Ladning i en Havn. og fortsætte dermed i en anden Havn eller flere Havne i samme Land eller der komplettere deres Ladning uden at være nødt til at betale andre eller højere Afgifter end Landets egne Fartøjer eller den mestbegunstigede Nations Fartøjer.

Artikel XV.

1) I Tilfælde af, at et Skib, hjemmehørende i et af de kontraherende Lande, strander paa det andet Lands Kyster, skal Skib, Ladning og Besætning i enhver Henseende nyde samme Behandling, som de respektive Landes Lovgivning under lignende Omstændigheder yder egne eller den mestbegunstigede Nations Skibe.

2) Den nærmeste konsulære Repræsentant for det Land, hvor Skibet er hjemmehørende, skal snarest muligt underrettes for at hjælpe Skipperen til at faa Skibet flot under den stedlige Myndigheds Tilsyn og med sammes Bistand og for at overvaage Bjergningen.

De stedlige Myndigheder skal paa enhver Maade være Konsularembedsmanden behjælpelig under udførelsen af hans Hverv ved Varetagelsen af alle Interesser ved Bjergningen af Skib og Ladning.

3 Lider et Skib Havari, er det blevet Vrag, eller er det forladt af sin Besætning, skal Øvrigheden raadføre sig med Konsularembedsmanden om, hvilke Forholdsregler der skal tages for at varetage alle Interesser under Bjergningen af Skib og Ladning, indtil Ejerne eller deres Befuldmægtigede kommer til Stede.

4) Af de bjergede Varer skal ikke svares nogen Told, medmindre de gaar over til Forbrug i landet. Dog vil de bjergede Levnedsmidler, som ikke sælges, men tjener til Besætningens Underhold, være fritagne for Told. Hvad angaar de med Bjergningen og Opbevaringen af Skib og Ladning forbundne Afgifter og Omkostninger, vil det strandede Fartøj være at behandle som et af Landets egne Fartøjer i lignende Tilfælde.

Artikel XVI.

1) Alle Varer, som nu eller fremtidigt lovligt kan indføres til en af de høje kontraherende Parters Havne i dennes egne Skibe, skal ligeledes kunne indføres til disse Havne i den anden kontraherende Parts Skibe, uden at der skal svares andre eller højere Indførselsafgifter eller andre Afgifter eller Skatter, af hvad Art nævnes kan, end om de paagældende Varer var indført i Landets egne Skibe. Denne gensidige Ligestilling skal gælde, hvad enten de paagældende Varer kommer direkte fra Oprindelseslandet eller fra hvilken som helst anden fremmed Plads.

2) Paa samme Maade skal der være fuldstændig Lighed i Behandlingen ved Udførsel, saa at der skal betales de samme Udførselsafgifter og indrømmes de samme Præmier og Godtgørelser i hver af de kontraherende Lande ved Udførsel af en hvilken som helst Vare, der nu eller fremtidigt lovligt kan udføres derfra, hvad enten Udførslen foregaar i danske eller polske Skibe, og hvilket Bestemmelsesstedet end er, det være sig en af den anden Parts Havne eller en Havn i et hvilket som helst tredie Land.

Artikel XVII.

Autoriserede Emigrationsforetagender i det ene af de to Lande skal paa det andet Lands Territorium i alle Henseender nyde de samme Rettigheder, Privilegier, Fritagelser og Undtagelser, som lignende Foretagender fra det mestbegunstigede Land. Det er en Aftale, at ingen af de kontraherende Parter skal kunne paaberaabe sig Mestbegunstigelsesprincipet for at kræve en bestemt Havn udpeget i Koncessionsakten til Indskibning af Emigranter.

Artikel XVIII.

Hver af de kontraherende Parters Statsborgere skal, i Overensstemmelse med de gældende Love, have fri Adgang til den anden Parts Territorium og vil paa de i dette Lands Lovgivning fastsatte Betingelser kunne nedsætte sig der og drive Handel, Industri, Haandværk og Agerbrug. De skal i denne Henseende nyde en Behandling, der er lige saa gunstig som den, der tilstaas Statsborgere, tilhørende den mestbegunstigede Nation.

Den samme Behandling indrømmes dem med Hensyn til deres retslige Stilling saavel som med Hensyn til deres rørlige og faste Ejendom, dog med Forbehold af de Undtagelser og Indskrænkninger, som i Henseende til Køb, Besiddelse og Brug af fast Ejendom er eller maatte blive fastsat overfor alle fremmede Staters Statsborgere.

Det staar dem frit for at ordne deres Anliggender paa den anden kontraherende Parts Territorium enten personligt eller ved en Mellemmand efter eget Valg, ligesom de, under Iagttagelse af Landets Love, har fuld og fri Adgang til Domstolene og de forskellige Myndigheder. De skal i Forhold til Domstolene nyde alle de samme Rettigheder og Fritagelser som Landets egne Statsborgere, og ligesom disse vil de have Ret til at betjene sig af Sagførere eller Befuldmægtigede, som de selv har valgt, til at varetage deres Interesser.

De vil ikke kunne forpligtes til at erlægge andre eller højere Skatter af en hvilken som helst Art end dem, so,m er eller vil blive opkrævede af Landets egne Statsborgere eller af Statsborgere, tilhørende den mestbegunstigede Nation.

De kontraherende Parters Statsborgere skal paa den anden Parts Territorium, under Iagttagelse af de der gældende Love, ved Arv, Testamente eller ad intestato kunne erhverve Ejendom og vil være forpligtede til at betale andre eller højere Skatter end dem, som i tilsvarende Tilfælde maatte blive afkrævet Landets egne Statsborgere.

Artikel XIX.

Civile og kommercielle Selskaber, som er gyldigt stiftede efter den ene af de kontraherende Parters Love, og som har Domicil paa dennes Territorium, vil af den anden Part blive retlig anerkendt, forudsat, at de ikke forfølger Formaal, der er ulovlige, eller som er stridende mod Moralen, og vil, under Iagttagelse af de gældende Love og Forskrifter og paa de samme Betingelser som Landets egne Selskaber, have fri og uhindret Adgang baade til Domstolene, det være sig som Sagsøger eller som Sagsøgt, og til Myndighederne.

Civile og kommercielle Selskaber, der saaledes er anerkendt af enhver af de kontraherende Parter, kan, forsaavidt den anden Parts Love ikke lægger Hindringer i Vejen og forudsat, at de underkaster sig Landets Love og Forskrifter, nedsætte sig paa denne Parts Territorium, der grundlægge Filialer, der udøve deres Næring og der erhverve enhver Art rørlig Ejendom saavel som fast Ejendom, som er nødvendig for Selskabets Virksomhed, idet det dog er underforstaaet, at Erhvervelsen ikke er selve Formaalet med Selskabet. Undtagne er dog de Handelsebrancher og Virksomheder, som paa Grund af deres almennyttige Karakter, herunder Finans- og Assuranceselskaber, maatte være undergivet særlige, indskrænkende Bestemmelser, som anvendes overfor alle Lande.

Selskaber, som er godkendt i Overensstemmelse med de Love og Forskrifter, som er eller vil blive sat i Kraft paa det paagældende Lands Territorium, skal ikke underkastes andre eller højere Afgifter, Skatter eller Byrder af en hvilken som helst Art end dem, som er eller vil blive paalagt den mestbegunstigede Nations Selskaber.

Kun den Del af Selskabsformuen, som faktisk befinder sig i det Land, hvor Afgifterne, Skatterne eller Ydelserne paalægges, og kun de der udførte Forretninger vil kunne beskattes.

Artikel XX.

Enhver af de kontraherende Parters Statsborgere, der har nedsat sig paa daa den anden Parts Territorium, eller som har taget midlertidigt Ophold der, skal være fritaget for ethvert tvungent, offentligt Hverv af saavel administrativ som retslig Karakter med Undtagelse af Værgemaal samt for enhver Art Militærtjeneste og andre personlige Pligter med Hensyn til Landets Forsvar, ligesom ogsaa for alle Byrder eller Skatter, som træder i Stedet for saadan Tjeneste.

Enhver af de kontraherende Parters Statsborgere, der har nedsat sig paa den anden Parts Territorium, eller som har midlertidigt Ophold der, saa vel som Selskaber, hjemmehørende i et af de kontraherende Lande, der har nedsat sig paa den anden Parts Territorium, skal der være fritaget for Erlæggelse af nationale Tvangslaan og -gaver, ligesom for alle andre ekstraordinære Ydelser af hvad Art nævnes kan, som maatte blive opkrævet direkte i Krigsøjemed eller som Følge af ganske særlige Omstændigheder.

De skal i Fredstid saavel som i Krigstid kun være underkastet de militære Rekvisitioner og Ydelser, som maatte blive paalagt Landets egne Statsborgere eller Selskaber hjemmehørende der i Landet, i samme Omfang og efter de samme Principper som disse sidste og altid mod en rimelig Godtgørelse.

Artikel XXI.

Handlende, Fabrikanter og andre Næringsdrivende, som ved Forevisning af et af Myndighederne i Hjemlandet udfærdiget Legitimationsbevis godtgør, at de dersteds er berettiget til at drive Handel og Industri samt der erlægger lovmæssige Skatter og Afgifter, skal under Iagttagelse af de i hvert af de to Lande gældende Forskrifter være berettiget til indenfor den anden Parts Omraade enten personligt eller ved Handelsrejsende at gøre Vareindkøb hos Handlende, Producenter eller i aabne Udsalg. De kan ligeledes optage Bestillinger, ogsaa paa Grundlag af medbragte Prøver, hos Handlende eller andre Personer, i hvis Næringsvirksomhed Varer af samme Slags som de udbudte finder Anvendelse.

Handlende, Fabrikanter og andre Næringsdrivende eller Handelsrejsende, der er etableret i Danmark, og som rejser paa polsk Toldomraade for et dansk Handelshus og omvendt Handlende, Fabrikanter og andre Næringsdrivende eller Handelsrejsende, som er etableret paa polsk Toldomraade, og som rejser i Danmark for et paa polsk Toldomraade etableret Handelshus, skal med Hensyn til Beskatning af Indtægten behandles som Handlende, Fabrikanter og andre Næringsdrivende eller Handelsrejsende fra den mestbegunstigede Nation.

Næringsdrivende (Handelsrejsende), som er forsynet med et Legitimationsbevis, vil kunne medføre Prøver, men ikke Handelsvarer.

Legitimationsbeviserne skal udstedes i Overensstemmelse med vedføjede Model.

De kontraherende Parter skal meddele hinanden, hvilke Myndigheder, der er kompetente til at udfærdige Legitimationsbeviser, og hvilke Forskrifter de Rejsende har at iagttage under Udøvelsen af deres paagældende Virksomhed.

Artikler, der er toldpligtige, og som indføres af Handelsrejsende som Prøver, skal i begge Lande være fritagne for Ind- og Udførselstold, paa Betingelse af, at disse Artikler uden at være blevet solgt genudføres inden for en Frist af fire Maaneder, samt af, at Identiteten af de indførte og atter udførte Artikler er utvivlsom.

Som Garanti for Genudførslen af Prøver, skal der i begge Lande ved Indførslen stilles Sikkerhed, enten ved Deponering af et til Toldafgiften svarende Beløb, eller ved Kaution.

Hvad angaar de forskellige Formaliteter, som Næringsdrivende (Handelsrejsende) er underkastet paa de kontraherende Parters Omraade, tilsikrer de to Lande hinanden en Behandling, som ikke er mindre gunstig end den, som maatte blive tilstaaet den mestbegunstigede Nation.

Artikel XXII.

Naar danske Statsborgere eller danske civile eller kommercielle Selskaber, som ikke har Domicil i Polen, beskæftiger sig med Udførsel fra Danmark til Polen, vil Udbyttet af denne Eksport kun blive beskattet i Polen, saafremt de helt eller delvist udøver deres Handel eller Industri i dette Land. I dette Tilfælde vil kun den Del af Udbyttet, som stammer fra Forretninger, der udføres i Polen, kunne beskattes der.

Den samme Behandling vil finde Anvendelse med Hensyn til polske Statsborgeres og polske civile og kommercielle Selskabers Eksport til Danmark.

Artikel XXIII.

1) Polen skal ikke i Kraft af denne Traktats Bestemmelser kunne gøre Krav paa de Begunstigelser, som Danmark har givet eller i Fremtiden maatte give Norge eller Sverige eller begge disse Lande, saalænge disse Begunstigelser ikke yderligere gives til andre Stater end de foran nævnte.

2) Bestemmelserne i nærværende Traktat skal ikke finde Anvendelse paa Grønlands Territorium.

Artikel XXIV.

Nærværende Traktat skal ratificeres og Ratifikationsinstrumenterne udveksles i Warschau, saasnart det lader sig gøre.

Den skal træde i Kraft 14 Dage efter Udvekslingen af Ratifikationerne.

Traktaten afsluttes for eet Aar. Saafremt den imidlertid ikke er opsagt ved Udløbet af denne Frist, forlænges den stiltiende for en ubestemt Periode og vil kunne opsiges til enhver Tid.

I Tilfælde af Opsigelse forbliver den endnu i Kraft i seks Maaneder at regne fra den Dag, paa hvilken en af de kontraherende Parter har meddelt den anden sin Hensigt at bringe den til Ophør.

Til Bekræftelse heraf har de Befuldmægtigede underskrevet nærværende Traktat.

Udfærdiget i to Eksemplarer i Warschau, den toogtyvende Marts Nitten Hundrede og Firetyve.

(sign.) N.P. Arnstedt.

(L.S.)

(sign.) M. Zamoyski.

(L.S.)

(sign.) J. Kiedron.

(L.S.)

Bilag. --------- Legitimationsbevis for Handelsrejsende. For Aaret 19...... Bevisets Nr. ............ (Vaaben). Gyldigt for Danmark og Polen. Indehaver: (fulde Navn) ............................................. udfærdiget i ......................... den ............... 19 ....... (Segl) (den udstedende Myndighed). ................................. (Underskrift.)

Det attesteres herved, at Indehaveren af nærværende

Legitimationsbevis besidde en (Fabriks- eller Handelsvirksomhed Art)

i ........................

under Firmaet .......................................................

er ansat som Handelsrejsende i Firmaet .................. i .........

............ som der besidder en (Fabriks- eller Handelsvirksomhedens

Art) ................................................................

Da Indehaveren af nærværende Legitimationsbevis ønsker at optage Bestillinger og indkøbe Varer for sit Firmas Regning saavel som for følgende Firma/ de følgende Firmaer (Fabriks- eller Handelsvirksomhedens Art) i ................. attesteres det yderligere, at det nævnte Firma/de nævnte Firmaer er pligtig til her i Landet at betale de lovmæssige Skatter for Udøvelsen af dets/deres Handel (Industri.

Indehaverens Signalement: Alder: ............................. Vækst: ............................. Haar: .............................. Særkende: .......................... .............................. Indehaverens Underskrift.

Opmærksomheden henledes paa, at Indehaveren af nærværende Legitimationsbevis kun vil kunne optage Bestillinger eller gøre Vareindkøb som Rejsende for ovennævnte Firma/de ovennævnte Firmaer og for dettes/disses Regning. Han vil kunne medføre Prøver, men ikke Handelsvarer. Iøvrigt vil han have at rette sig efter de i hvert Land gældende Forskrifter.

ANMÆRKNING: Hvor Modellen indeholder dobbelt Tekst, vil den Formular, der anvendes til Udfærdigelse af Beviserne, indeholde den fornødne Plads til at indføje den i det paagældende Tilfælde nødvendige Tekst.

---------------------------------------------------------------------

Slutprotokol.

De undertegnede Befuldmægtigede, som er traadt sammen for at undertegne nærværende Traktat, er blevet enige om følgende

1) I Betragtning af det mellem Danmark og Island i Overensstemmelse med Indholdet af Forbundsloven af 30. November 1918 bestaaede Forhold, er det en Selvfølge, at der fra polsk Side ikke paa Grundlag af Bestemmelserne i den ovenfor nævnte Traktat skal kunne gøres Krav paa de særlige Begunstigelser, som Danmark har givet eller i Fremtiden maate give Island.

2) Angaaende Art.II.

Som Følge af, at de i Art. II omtalte Varer skal hidrøre fra de kontraherende Parter, har Toldmyndighederne Ret til at kræve Fremlæggelse af Oprindelsescertifikater.

Med Hensyn til Form og Indhold samt Anvendelse af Oprindelsescertifikater tilstaar de to kontraherende Parter hinanden Behandling som mestbegunstiget Nation.

3) Angaaende Art. VI.

Det er en Forudsætning, at Bestemmelserne i Art. VI vedrørende Transitten ikke gør Indgreb i de kontraherende Parters Rettigheder og Forpligtelser med Hensyn til Transitten af Krigsmateriel.

Den polske Regering forbeholder sig særligt Retten til at forbyde eller begrænse Transitten af Vaaben og militære Udrustningsgenstande i Overensstemmelse med § 4, Art. 22 i den den 18. Marts 1921 i Riga undertegnede Traktat mellem Republikken Polen paa den ene Side og den Socialistiske Føderative Russiske Sovjet Republik, den Socialistiske Hvide-Ruthenske Sovjet Republik og den Socialistiske Ukrainske Sovjet Republik paa den anden Side.

4) Angaaende Art. VII.

1) Saalænge Grænsen mellem Polen og en af dets Grænsestater af en eller anden Grund maatte være lukket for Rejsende eller Varer fra Polen eller den paagældende Grænsestat, skal den polske Regering ikke anses som forpligtet til ved den paagældende Grænse at tilstaa Kongeriget Danmark de i Art. VII omhandlede Lettelser.

2) Bestemmelserne vedrørende Jernbaneforbindelsen med en tredje Stat vil ikke blive anvendt undtagen i Tilfælde af, at der med denne Stat er afsluttet en Overenskomst om direkte Jernbaneforbindelse.

5) Angaaende Art. XVIII.

De to kontraherende Parter forpligter sig snarest at afslutte en særlig Overenskomst vedrørende enhver af de kontraherende Parters Arbejderes Stilling i Henseende til Socialforsikring paa den andens Territorium.

Til Bekræftelse heraf har de Befuldmægtigede underskrevet nærværende Protokol.

Udfærdiget i to Eksemplarer i Warschu, den toogtyvende Marts Nitten Hundrede og Fireogtyve.

(sign.) N.P. Arnstedt.

(L.S.)

(sign.) M. Zamoyski.

(L.S.)

(sign.) J. Kiedron.

(L.S.)

Tillægsprotokol.

Artikel I.

De høje kontraherende Parter er enige om, at Polen, saalænge nærværende Traktat er i Kraft, har Ret til at udstrække Virkningen af alle de af Traktaten flydende Rettigheder og Forpligtelser til Fristaden Danzig mod at underrette den kgl. danske Regering herom.

Artikel II.

For at udføre Bestemmelsen i den foregaaende Artikel vil de to kontraherende Parter udveksle Noter af følgende Indhold

I. Note fra den polske Republiks Regering

»Jeg har den Ære at bringe til Deres Exellences Kundskab, at Bestemmelserne i den under 22. Marts 1924 undertegnede Handels- og Skibsfartstraktat mellem Polen og Kongeriget Danmark, vil blive udstrakt til ogsaa at omfatte Fristaden Danzig fra den ....

Modtag, Hr. Minister, Forsikringen om min udmærkede Højagtelse.«

II. Note fra den kgl. danske Regering

»Jeg har den Ære at anerkende Modtagelsen af Note Nr. ...... af Dags dato, ved hvilken Deres Exellence i den under 22. Marts 1924 undertegnede Handels- og Skibsfartstraktat mellem Kongeriget Danmark og Polen, vil blive udstrakt til ogsaa at omfatte Fristaden Danzig fra den ....

Modtag, Hr. Minister, Forsikringen om min udmærkede Højagtelse.«

Artikel III.

Nærværende Protokol, som udgør en integrerende Del af den idag i Warschau undertegnede Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Polen, skal ratificeres samtidig med nævnte Traktat.

Til Bekræftelse heraf har de Befuldmægtigede underskrevet nærværende Protokol.

Udfærdiget i to Eksemplarer i Warschau, den toogtyvende Marts Nitten Hundrede og Fireogtyve.

(sign.) N.P. Arnstedt.

(L.S.)

(sign.) M. Zamoyski.

(L.S.)

(sign.) J. Kiedron.

(L.S.)

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at den i Tillægsprotokollen omhandlede Noteveksling vedrørende Traktatens Gyldighed for Fristaden Danzig har fundet Sted under 20. Maj d.A., samt at Ratifikationerne under 13. August d.A. er blevet udvekslet i Warschau, hvorefter Traktaten med tilhørende Protokoller træder i Kraft den 28. August d.A.

Udenrigsministeriet, den 14 August 1924.

C. Moltke.