Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Finland, med dertil hørende Tillægs- og Slutprotokol. Helsingfors, 3. August 1923.

Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Finland, med dertil hørende Tillægs- og Slutprotokol. Helsingfors, 3. August 1923.

Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Finland.

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island og Republiken Finlands Præsident har, besjælede af Ønsket om at befæste det bestaaende venskabelige Forhold mellem Danmark og Finland samt at styrke og udvikle de økonomiske Forbindelser mellem de to Lande, besluttet at afslutte en Handels- og Skibsfartstraktat og har i dette Øjemed som deres Befuldmægtigede udnævnt

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island.

sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Helsingfors Flemming Lerche og

Kontorchef i det kongelige Udenrigsministerium William Borberg;

Republiken Finlands Præsident.

forhenværende Handels- og Industriminister, Vicehæradshøvding Hj. J. Procopee og

Magister philosophiae Eemil Hynninen,

som, efter at have udvekslet deres Fuldmagter og befundet disse at være i god og rigtig Form, er blevet enige om følgende Artikler

Artikel I.

De høje kontraherende Parter tilsiger hinanden i alt, hvorom der ikke udtrykkelig er truffet anden Bestemmelse i de følgende Artikler, og som vedrører Handel, Industri, Haandværk, Landbrug, Skibsfart og al anden Erhvervsvirksomhed, en i det mindste lige saa gunstig Behandling som den, der bliver eller i Fremtiden maatte blive den mestbegunstigede Nation til Del.

Artikel II.

1. Hver af de kontraherende Parters Statsborgere skal paa samme Maade som Statsborgere, tilhørende den mestbegunstigede Nation, have fri Adgang til den andens Territorium samt Ret til paa de i Landets Lovgivning fastsatte Betingelser at nedsætte sig deer og drive Handel, Industri, Haandværk og anden Erhvervsvirksomhed i Overensstemmelse med de gældende Love.

2. De kontraherende Parters Statsborgere skal endvidere i det andet Land ved Arv, Gave, Testamente, Køb, Bytte eller paa anden lovlig Maade kunne erhverve rørlig og fast Ejendom samt eje, besidde og raade over saadan Ejendom paa samme Betingelser som Statsborgere, tilhørende den mestbegunstigede Nation.

3. Der skal ikke af nogen af de kontraherende Parter kunne afkræves det andet Lands Statsborgere andre eller højere Skatter, Afgifter eller Ydelser af en hvilken som helst Art end dem, som opkræves eller maatte blive opkrævede af Landets egne Statsborgere eller af Statsborgere, tilhørende den mestbegunstigede Nation.

Artikel III.

1. Handels-, Industri-, Finans-, Forsikrings- og andre Erhvervsselskaber og Andelsselskaber samt Foreninger og Sammenslutninger med økonomisk Formaal, som er hjemmehørende i et af de to Lande og lovlig stiftede i dette, kan, for saa vidt det andet Lands Lovgivning ikke lægger Hindringer i Vejen og forudsat, at alle de deri givne Forskrifter iagttages, nedsætte sig paa det andet Lands Omraade og deer drive deres Virksomhed i Overensstemmelse med Landets Love. De skal dersteds nyde en lige saa gunstig Behandling, som er tilstaaet eller i Fremtiden maatte blive tilstaaet saadanne Selskaber, Andelsselskaber eller Foreninger og Sammenslutninger, hjemmehørende i hvilket som helst tredie Land.

2. Saadanne Selskaber, Andelsselskaber, Foreninger og Sammenslutninger skal have samme Ret til at erhverve, eje, besidde og raade over rørlig og fast Ejendom, som indrømmes Selskaber, Andelsselskaber, Foreninger og Sammenslutninger, hjemmehørende i det mestbegunstigede Land.

3. Saadanne Selskaber, Andelsselskaber, Foreninger og Sammenslutninger skal ikke kunne afkræves andre eller højere Skatter, Afgifter eller Ydelser af en hvilken som helst Art end dem, som opkræves eller maatte blive opkrævet af Selskaber, Andelsselskaber, Foreninger og Sammenslutninger, hjemmehørende i det mestbegunstigede Land, og saaledes, at kun den Del af Selskabets, Andelsselskabets, Foreningens eller Sammenslutningens Ejendom, som befinder sig i det Land, hvor Skatten, Afgiften eller Ydelsen paalægges, og kun de deer foretagne Forretninger og den derved erholdte Fortjeneste skal kunne beskattes

Artikel IV.

Statsborgere i det ene Land ligesom deer hjemmehørende Erhvervsselskaber, Andelsselskaber samt Foreninger og Sammenslutninger skal i det andet Land have Ret til fri og uhindret Adgang til Domstole og andre Myndigheder paa samme Maade som fastsat med Hensyn til Landets egne Statsborgere. Der kan ikke derved kræves andre eller højere Afgifter af dem end af Landets egne Statsborgere eller deer hjemmehørende Selskaber, Andelsselskaber, Foreninger og Sammenslutninger, ej heller Sikkerhedsstillelse, hvor saadan ikke kræves af disse.

Artikel V.

Den ene kontraherende Parts Statsborgere skal paa den anden Parts Omraade være fritaget for at modtage offentlige Hverv, med Undtagelse af Værgemaal, for enhver Art af tvungen Militærtjeneste samt for alle Byrder i Penge eller in natura, som udgør Vederlag for saadan Tjeneste. De skal ligeledes være fritaget for alle tvungne Laan samt militære Rekvisitioner og tvungne Ydelser, som maatte blive paalagt i Krigstilfælde eller under overordentlige Forhold, for saa vidt disse Forpligtelser ikke paalægges dem i deres Egenskab af Ejere eller Indehavere af fast Ejendom, i hvilket Tilfælde de skal behandles som Landets egne Statsborgere eller Statsborgere, tilhørende den mestbegunstigede Nation.

Artikel VI.

1. Handlende, Fabrikanter og andre Næringsdrivende, der er Statsborgere i et af de kontraherende Lande, og som ved Indehavelse af et af den kompetente Myndighed i Hjemlandet udfærdiget Næringslegitimationsbevis godtgør, at de dersteds er berettigede til at drive Handel eller anden Næring, samt dersteds erlægger lovmæssige Skatter og Afgifter, skal under Iagttagelse af de derfor i hvert af Landene gældende Forskrifter være berettiget til indenfor den anden kontraherende Parts Omraade enten personlig eller ved Handelsrejsende eller Agenter at gøre Vareindkøb hos Handlende Producenter eller i aabne Udsalg. De kan ligeledes optage Bestillinger ogsaa paa Grundlag af medbragte Mønstre, Modeller og Prøver hos Købmænd eller andre Personer, i hvis Næringsvirksomhed Varer af samme Slags som de udbudte finder Anvendelse.

2. Saafremt der i det ene af Landene for denne Virksomhed erlægges særlige Ekspeditions-, Næringslegitimations- eller andre lignende Afgifter, kan den anden Part tilpasse sine Bestemmelser derefter, for at Gensidighed kan opretholdes.

3. Danske eller finske Næringsdrivende samt Repræsentanter og Rejsende for dem ligesom for danske eller finske Firmaer skal, for saa vidt de er forsynede med Næringslegitimationsbeviser, udfærdigede af Myndighederne i det Land, hvor den Næringsdrivende eller Firmaet er hjemmehørende, i Overensstemmelse med en af begge Parter godkendt Model, i Egenskab af Handelsrejsende være berettigede til at indføre Mønstre, Modeller og Prøver, men ingen Varer.

4. De kontraherende Parter meddeler gensidig hinanden, hvilke Myndigheder, der er kompetente til at udfærdige Næringslegitimationsbeviser, og hvilke Forskrifter Indehaverne af saadanne Beviser har at iagttage under Udøvelsen af deres paagældende Virksomhed.

5. Artikler, som er underkastede Told eller andre Afgifter, og som indføres af Handelsrejsende som Mønstre, Modeller eller Prøver, skal i hvert Land gensidig være fritagne for Told eller andre Ind- og Udførselsafgifter paa Betingelse af, at disse Artikler genudføres inden Udløbet af den derfor foreskrevne Frist, samt af at Identiteten af de indførte og atter udførte Artikler er utvivlsom. Det er ved saadan Udførsel uden Betydning, hvilket Toldkammer Udførslen sker igennem, saafremt vedkommendes Toldkammer i Henhold til de i Landet gældende Love og Bestemmelser er berettiget til at foretage de herved nødvendige Forretninger.

De i hvert Land gældende Indskrænkninger i Ind- og Udførslen berøres ikke af foranstaaende Bestemmelser.

6. Som Garanti for Genudførslen af Mønstre, Modeller og Prøver skal der i begge Lande ved Indførslen stilles Sikkerhed enten ved Disponering af et til Toldafgiften svarende Beløb eller paa anden af vedkommende Stats Myndigheder godkendt Maade.

7. Saafremt Mønstrene, Modellerne eller Prøverne inden Udgangen af den fastsatte Tid fremlægges til Udførsel i et i denne Henseende kompetent Toldkammer, skal Toldkammeret fastslaa, hvorvidt de foreviste Artikler er identiske med de Artikler, for hvilke der i sin Tid bevilgedes toldfri Indførsel.

Foreligger der ingen Tvivl i denne Henseende, bør Toldkammeret konstatere Genudførslen og saa vidt muligt umiddelbart frigive den stillede Sikkerhed.

Saafremt Mønstrene, Modellerne eller Prøverne ikke indenfor den for Genudførslen bestemte Frist bevisligt genudføres, eller saafremt den stillede Sikkerhed ikke inden fire Uger, efter at vedkommende Toldkammer har konstateret Genudførslen, kræves frigivet, skal Sikkerheden være forbrudt til den paagældende Stat.

8. Udover de Kendemærker, som for Godtgørelse af Mønstrenes, Modellernes og Prøvernes Identitet officielt paasættes dem i Udførselslandet, har Toldmyndighederne i Indførselslandet Ret til yderligere at anbringe Kendemærker, saafremt dette i særlige Tilfælde skønnes nødvendigt.

For Anbringelsen af saadanne Kendemærker maa der ikke oppebæres Afgifter af nogen som helst Art.

9. Ovenstaaende Bestemmelser gælder ikke for Bissekræmmere eller for andre omvandrende Næringsdrivende og heller ikke med Hensyn til Optagning af Bestillinger hos Personer, der ikke erhvervsmæssigt driver Handel eller anden Næring.

Artikel VII.

Saafremt danske Statsborgere, som ikke er bosat i Finland, eller danske Erhvervsselskaber, Andelsselskaber Foreninger og Sammenslutninger driver Eksport fra Danmark til Finland, skal de ikke i sidstnævnte Land underkastes nogen Beskatning af Udbyttet af denne Eksport, saa længe de ikke driver den paagældende Erhvervsvirksomhed i Finland. Udøver de denne Erhvervsvirksomhed helt eller delvis i Finland, kan kun den Andel af Udbyttet, der hidrører fra den i Finland udøvede Virksomhed, beskattes deer.

Tilsvarende Bestemmelser gælder i denne Henseende for Beskatning i Danmark af finske Statsborgeres, Selskabers, Andelsselskabers, Foreningers og Sammenslutningers Eksport til Danmark.

Artikel VIII.

1. Ved Udstedelse af Indførsels- eller Udførselsforbud eller Indførelse af Restriktioner med Hensyn til Ind- eller Udførsel af Varer tilsiger de kontraherende Parter hinanden samme Behandling, som bliver tilstaaet eller i Fremtiden maatte blive tilstaaet Varer, som indføres fra eller udføres til et hvilket som helst tredie Land.

2. Enhver Ophævelse af eller Lempelse i noget Ind- eller Udførselsforbud eller med Hensyn til Ind- eller Udførselsrestriktioner, som en af de kontraherende Parter har indrømmet eller i Fremtiden maatte indrømme i Handelen med et hvilket som helst tredie Land, skal, selv om den paagældende Foranstaltning har en rent midlertidig Karakter, uopholdelig og ubetinget udstrækkes til samme eller lignende Varer, som hidrører fra eller udføres til det andet Lands Omraade.

3. Bestemmelserne i denne Artikel skal ikke finde anvendelse, naar Udstedelsen eller Opretholdelsen af noget Ind- eller Udførselsforbud eller af Restriktioner med Hensyn til Indførsel eller Udførsel af Varer

1) tager Sigte paa den offentlige Sikkerhed i Landet eller af vedkommende Stat anses for paakrævet under Krigsforhold; eller

2) er foranlediget af sanitære Hensyn eller Beskyttelsesforanstaltninger mod smitsomme Dyre- eller Plantesygdomme.

Artikel IX.

Dersom en af de kontraherende Parter gør Indførslen eller Udførslen af visse Varer afhængig af Pris eller Indkøbs- eller Salgsbetingelser, som fastsættes af Regeringen eller nogen af denne dertil bemyndiget Organisation, da skal de Bestemmelser, som bringes i Anvendelse overfor den anden Part, være lige saa gunstige som de, der bliver eller i Fremtiden maatte blive anvendt overfor et hvilket som helst tredie Land.

Artikel X.

1. Varer, som hidrører fra og udføres fra Danmark, herunder indbefattet Grønland, og Varer, som hidrører fra og udføres fra Finland, skal ved Indførsel til det andet Land i alt, hvad angaar Indførselstold og Toldkoefficienter samt med Hensyn til Tillægsafgifter eller andre Afgifter af enhver Art, som opkræves i Forbindelse med Indførsel af Varer, nyde en i det mindste lige saa gunstig Behandling som den, der bliver tilstaaet eller i Fremtiden maatte blive tilstaaet Varer fra et hvilket som helst tredie Land.

2. Varer af en hvilken som helst Oprindelse, som transiterer det ene Land med eller uden Oplægning i Frihavne, Frilagre, Transitoplag eller andet Toldoplag, skal ved Indførsel til det andet Land med Hensyn til Indførselstold og alle andre Afgifter samt i enhver anden Henseende nyde en i det mindste lige saa gunstig Behandling som den, der vilde tilkomme dem, dersom de indførtes direkte fra Oprindelseslandet.

3. Varer, som udføres fra det ene af de to Lande til det andet, skal i alt, hvad angaar Udførselstold og Toldkoefficienter samt med Hensyn til Tillægsafgifter eller andre Afgifter af enhver Art, som opkræves i Forbindelse med Udførsel af Varer, ligeledes nyde samme Behandling som Varer, der udføres til det mestbegunstigede Land.

4. De kontraherende Parter tilsiger desuden hinanden samme Rettigheder som den mestbegunstigede Nation med Hensyn til Toldbehandling, Toldformaliteter, Tilbagebetaling af erlagte Toldafgifter og Indsættelse af Varer paa Toldoplag og deres Behandling dersteds samt Afgifterne derfor.

Artikel XI.

I alt, hvad angaar Forbrugs-, Produktions-, Omsætnings- og Monopolafgifter og Acciser samt alle andre indenlandske Afgifter, skal Varer, som hidrører fra og indføres fra det ene Land, i det andet Land nyde en lige saa gunstig Behandling som Varer fra det mestbegunstigede Land.

Artikel XII.

1. De kontraherende Parter tilsiger hinanden uhindret Transit i Overensstemmelse med de i de respektive Lande gældende Love og Forskrifter, derunder ogsaa for saadanne Varer, der er ind- eller udførselsforbudte.

2. Hver af de kontraherende Parter tilstaar ligeledes Varer, der transiteres gennem det ene Land, afsendt fra eller bestemt til det andet Land, samme Behandling som Transitvarer, afsendt fra eller bestemt til det mestbegunstigede Land.

3. Ovenstaaende Bestemmelser i denne artikel skal ikke finde Anvendelse, saafremt Begrænsninger i Transiteringsretten

1) kræves af Hensyn til den offentlige Sikkerhed i Landet eller Krigsforhold; eller

2) er foranlediget af sanitære Hensyn eller Beskyttelsesforanstaltninger mod smitsomme Dyre- eller Plantesygdomme.

4. Varer, der transiterer det ene Land til eller fra det andet, skal i Transitlandet være fritaget for al Indførsels- og Udførselstold og lignende Ydelser ligesom for alle indenlandske Afgifter, dog med Undtagelse af saadanne afgifter, der udelukkende er bestemt til Dækning af Udgifterne ved Tilsyn med saadan Transitering og administrationsomkostningerne i Forbindelse dermed, samt med Undtagelse af Afgifter, der paalægges saadanne Forretningstransaktioner, som disse Varer kunde blive Genstand for.

Artikel XIII.

Varer, som hidrører fra det ene Land, skal i alt, hvad angaar Transport med offentlige Transportmidler i det andet Land, nyde samme Behandling som dette Lands egne Varer eller Varer fra det mestbegunstigede Land. Ligeledes skal Varer, der er bestemt til Udførsel fra det ene af de to Lande til det andet, med Hensyn til Transport med offentlige Transportmidler i førstnævnte Land nyde samme Behandling som Varer, bestemt til Udførsel til det mestbegunstigede Land.

Artikel XIV.

1. For at kunne tilsikre Varer, hidrørende fra deres respektive Lande, de i foranstaaende artikler tilstaaede Fordele og for at undgaa alle Uregelmæssigheder ved Forsendelse ad Omveje kan de kontraherende Parter, for saa vidt disse Fordele er afhængige af Varernes Oprindelse, kræve, at de til deres Omraade indførte Produkter og Varer skal ledsages af Oprindelsescertifikater.

2. Med Hensyn til Form og Indhold samt Anvendelse af saadanne Certifikater tilsiger Parterne gensidig hinanden Behandling som mestbegunstiget Nation.

Artikel XV.

1. Skibes Nationalitet skal gensidig anerkendes i Overensstemmelse med de af Skibet medførte Dokumenter og Certifikater, der i dette Øjemed er udfærdiget af vedkommende Myndigheder i hvert af de to Lande i Overensstemmelse med de deer gældende Lovbestemmelser, og som berettiger til at føre det paagældende Lands Flag.

2. Ved særlige Konventioner træffes Aftale om, i hvilket Omfang Maalebreve og andre Maalingsdokumenter samt Certifikater angaaende Sødygtighed, som er udfærdiget af vedkommende Myndigheder i det ene Land, skal anerkendes i det andet Land.

Artikel XVI.

1. Danske Skibe og deres Last skal i Finland og finske Skibe og deres Last skal i Danmark, saafremt der ikke i denne Aftale er truffet anden Bestemmelse, nyde fuldstændig samme Behandling som Landets egne Skibe og disses Last uden Hensyn til Stedet, hvorfra de er afsejlet, eller hvorhen de er bestemt og uden Hensyn til, hvorfra Lasten hidrører, hvorfra den er afskibet, eller hvorhen den er bestemt. Saaledes skal den ene kontraherende Parts Skibe og deres Last paa den anden Parts Omraade ikke være paalagt andre eller højere Afgifter eller Ydelser af en hvilken som helst Art end Landets egne Skibe og deres Last.

Enhver Forret og Fritagelse, som den ene af de kontraherende Parter i ovennævnte Henseende maatte give et hvilket som helst tredie Land, skal uopholdelig og ubetinget ogsaa tilstaas den anden Part.

2. Fra Bestemmelserne i denne Artikel gøres dog Undtagelse med Hensyn til Sejladsen paa indre naturlige og kunstige Vandveje, med Hensyn til hvilken de kontraherende Parter imidlertid tilstaar Skibe, hjemmehørende i det andet Land, og deres Last samme Behandling som den mestbegunstigede Nations Skibe og disses Last, dog saaledes at der heller ikke i dette tilfælde for Skib og Last afkræves højere Afgifter end dem, der afkræves Landets egne Skibe og disses Last.

3. Uafhængig af de øvrige Bestemmelser i denne Artikel og uden at der derved sker nogen Forandring af Bestemmelserne i dens Punkt 1 forsaavidt angaar Lodsningsafgifternes Størrelse, skal de Bestemmelser, der i det ene af de to Lande i almindelighed gælder med Hensyn til udenlandske Skibes Pligt til at tage Lods, ogsaa have Gyldighed overfor Skibe, hjemmehørende i det andet Land.

Artikel XVII.

Bestemmelserne i nærværende Traktat skal ikke berettige nogen af de kontraherende Parter til at drive Kystfart (cabotage) paa det andet Lands Kyster eller til at gøre Krav paa de Fordele, som er tilstaaet eller i Fremtiden maatte blive tilstaaet det nationale Fiskeri. Til Kystfarten regnes dog ikke Farten paa Petsamo.

Artikel XVIII.

Danske Skibe, som ankommer til finske Havne, og finske Skibe, som ankommer til danske Havne, alene for deer at kompletere deres Ladning eller udlosse en Del af denne, kan, for saa vidt de holder sig vedkommende Lands Love og Forskrifter efterrettelig, beholde den Del af Ladningen om Bord, som maatte være bestemt til en anden Havn enten i samme eller i et andet Land og genudføre den uden for den paagældende Del af Ladningen at være nødt til at betale andre eller højere Afgifter end dem, som lignende i Tilfælde afkræves Landets egne eller den mestbegunstigede Nations Skibe.

Artikel XIX.

1. Hvis et Skib, hjemmehørende i et af de to Lande, strander eller lider Havari indenfor det andet Lands Omraade, skal Skib, Besætning og Last nyde samme Behandling, som de respektive Landes Lovgivning under lignende Omstændigheder yder egne eller den mestbegunstigede Nations Skibe, Besætning og Last.

2. I Tilfælde af Stranding skal nærmeste konsulære Repræsentant for den Stat, hvor Skibet er hjemmehørende, af vedkommende Myndigheder snarest mulig underrettes om Strandingen, for at han kan yde Skipperen Hjælp til at finde Midler, egnede til at bringe Skibet flot.

3. Lider et Skib Havari indenfor det andet Lands Omraade, er det blevet Vrag, eller er det forladt af sin Besætning, skal de lokale Myndigheder raadføre sig med den ovenfor nævnte konsulære Repræsentant om, hvilke Forholdsregler der bør tages for at varetage alle Interesser under Bjergningen af Skib og Ladning, indtil de lovlige Ejere eller deres Befuldmægtigede kommer til Stede.

4. De lokale Myndigheder skal i ovennævnte Tilfælde være det andet Lands konsulære Repræsentant behjælpelig samt yde Skipperen og Besætningen Hjælp og Bistand saavel til dem personlig som med Hensyn til Skib og Ladning i samme Omfang, som Hjælp og Bistand i lignende Tilfælde vilde blive ydet Landets egne Statsborgere og Skibe og deres Ladninger.

5. Varer, bjerget fra strandet eller forulykket Skib, skal ikke være underkastet nogen Told eller anden lignende Afgift, med mindre Varerne gaar over til Forbrug i Landet. Dog skal bjergede Levnedsmidler og andre Fornødenheder, som ikke sælges, men tjener til Besætningens Underhold, ligeledes være fritaget for Told og lignende Afgifter.

6. I alt, som vedrører de med Bjergningen og Opbevaringen af Skib og Ladning forbundne eller deraf foranledigede Afgifter og Omkostninger, herunder ogsaa indbefattet Bjergeløn, skal med Hensyn til det strandede eller forulykkede Skib og dets Ladning samme Bestemmelser finde Anvendelse som med Hensyn til Landets egne Skibe og disses Ladninger i lignende Tilfælde.

Artikel XX.

De kontraherende Parter tilsiger hinanden i alt, hvad der vedrører Udvandring til eller Indvandring fra oversøiske Lande, en i det mindste lige saa gunstig Behandling som den, der er eller i Fremtiden maatte blive den mestbegunstigede Nation til Del.

Artikel XXI.

1. De kontraherende Parter indrømmer hinanden gensidig Ret til at udnævne konsulære Repræsentanter i alle den anden Parts Havne eller Handelspladser, hvor Ret til Ansættelse af konsulære Repræsentanter er tilstaaet en hvilken som helst tredie Stat.

2. Hver af de kontraherende Parters konsulære Repræsentanter skal, efter at have erholdt behørig Exequatur af Regeringen i det Land, hvori de skal gøre Tjeneste, indenfor dette Lands Omraade nyde de samme Forrettigheder, Fritagelser og Privilegier, som bliver tilstaaet eller i Fremtiden maatte blive tilstaaet en hvilken som helst tredie Stats konsulære Repræsentanter. Dog skal de nævnte Forrettigheder, Fritagelser og Privilegier ikke tilkomme det ene Lands komsulære Repræsentanter i det andet Land i større Udstrækning end de tilstaas dette Lands konsulære Repræsentanter i det førstnævnte Land.

Artikel XXII.

Paa Grundlag af denne Traktat skal ingen af de kontraherende Parter kunne gøre Krav paa de Fordele, som den anden Part har givet eller i Fremtiden maatte give Grænsestater for at lette det lokale Handelssamkvem paa begge Sider af Grænsen, dog ikke udover en Bredde paa 15 Kilometer paa hver Side.

I Kraft af Bestemmelserne i denne Traktat skal der fra Finlands Side heller ikke kunne gøres Krav paa de særlige Indrømmelser, som Danmark har givet Sverrig i Henhold til Deklaration af 22. September 1871 (* 1) angaaende Handels- og Skibsfartsforholdene i Øresund, Konvention af 14. Juli 1899 vedrørende Fiskeriforholdene i Danmarks og SverrigsGrænsefarvande (* 2) og Deklaration af 29. December 1913 angaaende Ind- og Udklarering af Fiskefartøjer (* 3) samt de til disse Overenskomster hørende Aftaler, ej heller paa de særlige Indrømmelser som Danmark har givet eller i Fremtiden maatte give Sverrig eller Norge eller begge disse Lande med Hensyn til Samfærdsel og Fiskeri i Grænsefarvandene paa Grund af saadanne Hensyn, som har motiveret de ovenfor nævnte Overenskomster.

Ej heller skal Danmark paa Grundlag af denne Traktat kunne gøre Krav paa

1) de Indrømmelser, som Finland har givet eller i Fremtiden maatte give Estland,

2) de Indrømmelser angaaende Pligten til at tage Lods, som Finland har tilstaaet Sverrig, og som omtales i Deklarationen af 17. August 1872 (* 4) og Forordningen af 21. Maj 1920 (* 5), selvom de i ovennævnte Deklaration tilstaaede Indrømmelser i Fremtiden maatte blive udvidet til at gælde for svenske Skibe af indtil 125 Netto Registertons Drægtighed, eller

3) de Indrømmelser, som Finland har givet eller i Fremtiden maatte give Rusland med Hensyn til Fiskeri og Sælfangst paa finsk Søterritorium i det nordlige Ishav.

Begge de kontraherende Parter tilsikrer dog i alle ovennævnte Henseender den anden Part en mindst lige saa gunstig Behandling som den, der bliver eller i Fremtiden maatte blive tilstaaet et hvilket som helst andet Land end det Land eller de Lande, til hvilke ovennævnte Indrømmelser i Overensstemmelse med foranstaaende Henvisninger er blevet givet eller i Fremtiden maatte blive givet.

Artikel XXIII.

Finland har ikke ved Bestemmelserne i denne Traktat tilstaaet Danmark de særlige Indrømmelser, der omtales i Artiklerne 2 og 6 i den mellem Finland og Frankrig den 13. Juli 1921 afsluttede Handelskonvention (* 6), dog saaledes at dette Forbehold ikke omfatter det i denne Traktats Artikel X Punkt 2 nævnte Forhold, ej heller de i vedlagte Fortegnelse nævnte Varer, som hidrører fra og indføres fra Danmark til Finland, med Hensyn til hvilke Danmark, saa længe Konventionen med Frankrig forbliver i Kraft, skal nyde de samme Fordele, som er tilstaaet sidstnævnte Land. Med Hensyn til andre Varer, som omhandles i Artikel 2 i den omtalte Konvention, og som ikke er optaget i ovennævnte Fortegnelse, skal Danmark nyde den mestbegunstigede Nations Behandling, saafremt de til Frankrig for disse Varer tilstaaede Fordele gives til mere end eet andet Land.

Artikel XXIV.

Bestemmelserne i nærværende Traktat skal ikke finde Anvendelse paa Grønlands Territorium.

Artikel XXV.

Nærværende Traktat skal ratificeres og Ratifikationerne udveksles i Helsingfors, saa snart det lader sig gøre. Den skal træde i Kraft fra den Dag Udvekslingen af Ratifikationerne finder Sted og skal forblive i Kraft i 1 Aar, efter at den maatte blive opsagt af en af de kontraherende Parter.

Til Bekræftelse heraf har de to Parters befuldmægtigede Repræsentanter underskrevet denne Traktat og forsynet den med deres Segl.

Udfærdiget i to Eksemplarer i Helsingfors den 3. August 1923.

F. LERCHE W. BORBERG HJ. J. PROCOPEE EEMIL HYNNINEN.

(L.S.) (L.S.) (L.S.) (L.S.)

Fortegnelse

over saadanne Varer, med Hensyn til hvilke de Toldindrømmelser, som Finland har givet Frankrig i Henhold til Artikel 2 i den mellem Finland og Frankrig den 13. Juli 1921 afsluttede Handelskonvention ogsaa skal komme Danmark tilgode, saalænge den nævnte Konvention forbliver i Kraft.

104 Ost, alle Slags, ikke i hermetisk tillukkede Pakninger.

108 Smaakager, Konditorkager, Biskuits (Kiks), Peberkager og flere lignende Slags Brød, der ikke kan henføres til Konfiturer.

123 Konfiturer, ikke særlig nævnte.

Konserves i hermetisk tillukkede Pakninger

141 Produkter af Kød af Dyr eller Dele af Dyr.

142 Ansjoser, Sardiner og Fisk, andre Slags.

147 Bordfrugter og Bær samt Grøntsager og spiselige Svampe af alle Slags.

149 Ost.

Silke, spunden, ogsaa i Forbindelse med andet Spindestof

232 i mindre, for Detailhandelen beregnede Pakninger, saasom Dukker, Ruller, Spoler og lignende. Stoffer vævede af Uld, ogsaa i Forbindelse med andet Spindestof med Undtagelse af Silke

Tæpper

268 knyttede: med højst 180 Knuder paa en Længde af 1 Meter,

269 med mere end 180 Knuder paa samme Længde,

270 plyslignende, ikke knyttede, utilskaarne eller tilskaarne,

271 andre Slags,

272 Fløjl og Plys samt fløjls og plyslignende Stoffer, utilskaarne eller tilskaarne.

Baand, Lidser og Possementmagerarbejder, ikke nævnt andetsteds, med eller uden Indlæg af Metal og lignende: af Bomuld og andre vegetabilske Spindestoffer

281 Baand, Lidser og Possementmagerarbejder af Plys og Fløjl, af Uld

283 Baand, Lidser og Possementmagerarbejder af Plys og Fløjl, af Silke

285 af Helsilke

286 af Halvsilke.

Trikotage af Silke: Helsilke

299 andre Slags (end Metervare).

Halvsilke

301 andre Slags (end Metervare).

Hatte, færdige eller halvfærdige

311 monterede med Blomster Fjer, Pleureuser og lignende,

313 af Materiale, der indeholder Silke, garnerede eller monterede.

Klæder og andre syede Arbejder, ikke særlig nævnte

327 af spundne Varer af Helsilke,

328 af spundne Varer af Halvsilke;

af spundne Varer af Uld

329 forsynede med Broderier eller Kniplinger; ogsaa saadanne, hvis Foer, Opslag eller anden Besætning er af Stoffer, der indeholder Silke.

Færdigforarbejdede Trævarer, ikke særlig nævnt

vejende pr. Stk. netto mere end 2 kg

374 bronzerede, forgyldte eller forsølvede; forsynede med Billedskærerarbejde eller Indlægning,

375 bejdsede, bonede, lakerede, polerede eller paa anden lignende Maade bearbejdede paa Overfladen;

vejende pr. Stk. netto højst 2 kg

379 bronzerede, forgyldte eller forsølvede; forsynede med Billedskærerarbejde eller Indlægning,

380 bejdsede, bonede, lakerede, polerede samt malede eller ferniserede.

Ambroin, Celluloid, Eburin, Galalit og andre lignende Stoffer, der kan formes, ikke særlig nævnt

462 andre Arbejder, ikke særlig nævnt, ogsaa i Forbindelse med uædelt Metal, Væv eller lignende med Undtagelse af ikke fremkaldte Film.

arbejder af Læder

479 Handsker af Skind, ogsaa i Forbindelse med spundne Varer. ikke særlig nævnt.

481 Æsker, Bælter, Dele til Bælter og Seler, Etuier, Tegnebøger, Porteføljer og - Portemonnæer samt Tasker med eller uden Tilbehør, ogsaa i Forbindelse med andet Materiale, vejende pr. Stk. netto højst 0,5 kg.

Ædle Metaller og Arbejder deraf

Sølv

503 Arbejder, ikke særlig nævnt, helt eller delvis af Sølv, ogsaa forgyldte eller ad mekanisk Vej belagt med Guld, samt med indfattede Stene eller Perler.

614 Geværer til Hagl og Kugle, Maskingeværer.

Transportmidler

708 Vogne og Køretøjer, ikke særlig angivne, samt Underdele dertil; ligesom Hjul til saadanne Vogne og Køretøjer forsynet med Gummiringe med Undtagelse af Vogne til Transport af Rundtømmer, Lastautomobiler ligesom Hjul til disse Vogne forsynet med Gummiringe.

Luksusgenstande og andre Artikler, som hovedsagelig anvendes til Pynt og ikke eller kun i ringe Grad til virkelig Nytte

783 af ægte Porcelæn.

Æter, Estere og Alkoholarter, ikke nævnt andetsteds, flygtige Olier, Parfumer, kosmetiske Midler m.m.

862 Eddikeæter og Frugtæter, Cognacs-, Arraks- og andre Essenser; alkoholiske Opløsninger af Æter og Essenser og andre Sorter Æter og Essenser, ikke særlig nævnt.

Tillægsprotokol.

Ved Undertegnelsen i Dag af Handels- og Skibsfartstraktaten mellem Danmark og Finland er de to Parters befuldmægtigede Repræsentanter, dertil behørig bemyndigede, blevet enige om følgende yderligere Aftale:.

Uafhængig af Bestemmelserne i denne Traktats Artikel VIII har enhver af Parterne Ret til paa Grundlag af almindelige Bestemmelser at forbyde Indførsel fra den anden Parts Omraade, ligesom fra et hvilket som helst tredie Land, af saadanne Frøvarer, om hvilke det med Føje kan befrygtes, at de ikke egner sig i Importlandet, under Forudsætning af at de Grundregler, som bringes i Anvendelse overfor den anden Parts Frøvarer, er de gunstigste, som anvendes overfor saadanne Varer fra et hvilket som helst tredie Land.

Til Bekræftelse heraf har de befuldmægtigede Repræsentanter opsat denne Protokol, der skal have samme Kraft og Virkning, som om dens Bestemmelser var optaget i selve Traktaten.

Udfærdiget i to Eksemplarer i Helsingfors den 3. August 1923.

F. LERCHE. W. BORBERG. Hj. J. PROCOPEE. EEMIL HYNNINEN. (L.S.) (L.S.) (L.S.) (L.S.)

Slutprotokol.

Ved Undertegnelsen i Dag af Handels- og Skibsfartstraktaten mellem Danmark og Finland er de to Parters befuldmægtigede Repræsentanter, dertil behørig bemyndigede, blevet enige om følgende

I Betragtning af det mellem Danmark og Island i Overensstemmelse med lndholdet af dansk-islandsk Forbundslov af 30. November 1918 bestaaende Forhold er det en Selvfølge, at der fra finsk Side ikke paa Grundlag af Bestemmelserne i den nævnte Traktat skal kunne gøres Krav paa de særlige Begunstigelser, som Danmark har givet eller i Fremtiden maatte give Island.

Til Bekræftelse heraf har de befuldmægtigede Repræsententar undertegnet denne Protokol og forsynet den med deres Segl.

Udfærdiget i to Eksemplarer i Helsingfors den 3. August 1923.

F. LERCHE. W. BORBERG. HJ. J. PROCOPEE. EEMIL HYNNINEN. (L.S.) (L.S.) (L.S.) (L.S.)

Rigsdagens Samtykke meddelt 7. December 1923 (jfr. Rigsdagstidende: Folketinget Sp. 2025, 2078 og Landstinget Sp. 424, 439).

Ratificeret af Danmark 10. December 1923, af Finland 21. December s.A. Ratifikationerne udvekslede i Helsingfors 21. December 1923.

Bekendtgjort af Udenrigsministeriet ved Bkg.Nr.499 af 22. December 1923 (Lovtid. A, pag.2036). Bekendtgjort i Finland ved Forordning af 29. December 1923, (Finlands Førfattningssamling 1923, Nr. 305); jfr. Finlands Øverenskommelser med Fræmmande Makter 1923, Nr. 31.

Registreret af Folkeforbundets Sekretariat d. 12. Januar 1924 under Nr. 547 i Sekretariatets officielle Traktatregister (Soc. des Nat. Recueil des Traitees, vol. XXI, 269).

Noteveksling af 3.August 1923 mellem Danmark og Finland, i Tilslutning til Handelstraktat af samme Dato.

a.

KGL. DANSK GESANDTSKAB. Helsingfors, den 3. august 1923.

Herr Udenrigsminister,

I Anledning af Artikel XXI i den i Dag undertegnede Handels- og

Skibsfartstraktat mellem Danmark og Finland har jeg den Ære, efter

Ordre fra min Regering at meddele Herr Ministeren, at man fra dansk Side anser den i nævnte Artikel omtalte Gensidighed med Hensyn til de Forrettigheder, Fritagelser og Privilegier, der tilkommer den ene Stats konsulære Repræsentanter i den anden Stat, for at være til Stede ved Traktatens Underskrift.

Modtag, Herr Udenrigsminister, Forsikringen om min mest udmærkede Højagtelse.

F. LERCHE.

Herr Udenrigsminister Vennola.

etc., etc., etc.

b.