Bekendtgørelse om de i Bryssel den 23. september 1910 afsluttede internationale Konventioner om Tilvejebringelse af visse ensartede Regler angående Skibes Sammenstød og Hjælp og Bjærgning til Søs og Danmarks tiltrædelse af samme. (* 1)

Bekendtgørelse om de i Bryssel den 23. september 1910 afsluttede internationale Konventioner om Tilvejebringelse af visse ensartede Regler angående Skibes Sammenstød og Hjælp og Bjærgning til Søs og Danmarks tiltrædelse af samme. (* 1)

Under 18. Juni 1913 har Kongeriget Danmark for det egentlige Kongeriges Vedkommende fra den 18. Juli 1913 at regne tiltraadt de i Bryssel den 23. September 1910 afsluttede internationale Konventioner om Tilvejebringelsen af visse ensartede Regler angaaende Skibes Sammenstød og Hjælp og Bjergning til Søs.

Konventionerne er saalydende

Konvention

om

Tilvejebringelse af ensartede Regler angaaende Skibes Sammenstød.

Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen, i det tyske Riges Navn; Præsidenten for Republikken Argentina; Hans Majestæt Kejseren af Østerrig, Konge af Bøhmen osv., og Apostolisk Konge af Ungarn, for Østerrig og for Ungarn; Hans majestæt Belgiernes Konge; præsidenten for Republikken Brasiliens forenede Stater; Præsidenten for Republikken Chile; Præsidenten for Republikken Cuba; Hans Majestæt Kongen af Danmark; Hans Majestæt Kongen af Spanien; Præsidenten for Amerikas forenede Stater; Præsidenten for den franske Republik; Hans Majestæt Kongen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland og de oversøiske britiske Besiddelser, Kejser af Indien; Hans Majestæt Hellenernes Konge; Hans Majestæt Kongen af Italien; Hans Majestæt Kejseren af Japan; Præsidenten for de meksikanske forenede Stater; Præsidenten for Republikken Nicaragua; Hans Majestæt Norges Konge; Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarve; Hans Majestæt Kongen af Rumænien; Hans Majestæt Kejseren af Rusland; Hans Majestæt Kongen af Sverig; Præsidenten for Republikken Uruguay,

har efter at have erkendt Nytten af en Konvention om visse ensartede Regler angaaende Skibes Sammenstød, besluttet at afslutte en Overenskomst i dette Øjemed og har til deres Befuldmægtigede udnævnt

Hans Majestæt den tyske kejser, Konge af Preussen; i det tyske Riges Navn.

Hr. Kracker von Schwartzenfeldt, Tysklands Chargee d'affaires i Bryssel,

Hr. Dr.Struckmann, Gehejme Overregeringsraad, Kontorchef i Rigsjustitsdepartementet;

Præsidenten for Republikken Argentina

Hans Excellence Hr. A. Blancas, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister for Republikken Argentina hos Hans Majestæt Belgiernes Konge;,

Hans Majestæt kejseren af Østerrig, Konge af Bøhmen og Apostolisk Konge af Ungarn

for Østerrig og for Ungarn:.

Hans Excellence Greve von Clary og Aldringen, Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Belgiernes Konge;

for Østerrig

Hr. Dr. Stephen Worms, Kontorchef i det østerrigske Handelsministerium;,

for Ungarn

Hr. Dr. Franz von Nagy , forhenværende Statssekretær ord. Professor ved det kongelige Universitet i Budapest, Medlem af det ungarske Deputeretkammer;

Hans Majestæt Belgiernes Konge

Hr. Beernaert, Statsminister, Præsident for den internationale Søretskomite,

Hr. Capelle, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister, Generaldirektør for Udenrigsministeriets Afdeling for Handels- og Konsulatssager,

Hr. Ch. Le Jeune, Vice-præsident for den internationale Søretskomite,

Hr. Louis Frank, Medlem af Deputeretkammeret, Generalsekretær for den internationale Søretskomite,

Hr. P. Segers, Medlem af Deputeretkammeret;

Præsidenten for Republikken Brasiliens forenede Stater.

Hr. Dr. Rodrigo Octavio de Langgaard Menezes, Professor ved det frie Fakultet for juridiske og sociale Videnskaber i Rio de Janeiro, Medlem af det brasilianske Akademi;,

Præsidenten for Republikken Chile

Hans Excellence Hr. F. Puga-Borne, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister for Republikken Chile hos Hans Majestæt Belgiernes Konge;

Præsidenten for Republikken Cuba

Hr. Francisco Zayas y Alfonso, Ministerresident for Republikken Cuba i Bryssel;

Hans Majestæt Kongen af Danmark

Hr. W. de Grevenkop Castenskiold, dansk Ministerresident i Bryssel, Hr. Herman Barclay Halkier, Højesteretsadvokat i Kjøbenhavn;,

Hans Majestæt Kongen af Spanien

Hans Excellence Hr. de Baguer y Corsi, Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Belgiernes Konge,

Don Juan Spottorno, Generalauditør i den kongelige Marine,

Don Ramon Sanchez Ocana, Departementschef i Justitsministeriet, forhenværende Dommer ved Overretten,

Don Faustino Alvarez del Manzano, Professor ved Central-Universitetet i Madrid;

Præsidenten for Amerikas forenede Stater

Hr. Walter C.Noyes, Dommer ved de forenede Staters Distriktsret i New York,

Hr. Charles C. Burlingham, Advokat i New York,

Hr. A. I. Montague, Staten Virginias forhenværende Guvernør,

Hr. Edwin W. Smith, Advokat i Pittsburg;

Præsidenten for den franske Republik

Hans Excellence Hr. Beau, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister for den franske Republik hos Hans Majestæt Belgiernes Konge,

Hr. Lyon-Caen, Medlem af Instituttet, Professor ved det juridiske Fakultetet i Paris og ved de politiske Videnskabers Skole, Præsident for den franske Søretsforening;

Hans Majestæt Kongen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland og de oversøiske britiske Besiddelser, Kejser af Indien

Hans Excellence Sir Arthur Hardinge, K.C.B. K.C.M.G., Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Belgiernes Konge,

The Honble Sir William Pickford, Dommer ved the High Court i London, Hr. Leslie Scott, Højesteretsadvokat i London,

The Honble Hr. Hugh Godley, Advokat i London;

Hans Majestæt Hellenernes Konge.

Hr. Georg Diobouniotis, overordentlig professor ved Universitetet i Athen;

Hans Majestæt Kongen af Italien

Fyrst Castagneto Caracciolo, Italiens Chargee d'affaires i Bryssel, Hr. Francesco Berlingieri, Advokat, Professor ved Universitetet i Genua,

Hr. Francesco Mirelli, Raad ved Appellationsretten i Neapel,

Hr. Cæsar Vivante, Professor ved Universitetet i Rom;

Hans Majestæt Kejseren af Japan

Hans Excellence Hr. K. Nabeshima, Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Belgiernes Konge,

Hr. Yoshiyuki Iriee, Statsanklager og Raad i det japanske Justitsministerium,

Hr. Takeyuki Ischikawa, Chef for Søfartskontoret i den japanske Trafikdirektion,

Hr. M.Matsuda, anden Sekretær ved det japanesiske Gesandtskab i Bryssel;

Præsidenten for de meksikanske forenede Stater

Hans Excellence Hr. Olarte, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister for de meksikanske forenede Stater hos Hans Majestæt Belgiernes Konge,

Hr. Victor Manuel Castillo, Advokat, Medlem af Senatet;

Præsidenten for Republikken Nicaragua

Hr. L. Vallez, Generalkonsul for Republikken Nicaragua i Bryssel;,

Hans Majestæt Norges Konge

Hans Excellence Hr. Dr. G. F. Hagerup, Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Belgiernes Konge,

Hr. Christian Theodor Boe, Reder;,

Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene

Hr. Jonkheer P. R. A. Melvill van Carnbee, Chargee d'affaires for Nederlandene i Bryssel,

Hr. W. L. P. A. Molengraaf, Dr.jur. Professor ved Universitetet i Utrecht,

Hr. B. C. I. Loder, Dr.jur. Raad ved Kassationsretten i Haag, Hr. C. D. Asser jr., Dr.jur. Advokat i Amsterdam;

Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarve

Hr. Antonio Duarte de Oliveira Soares, Chargee d'affaires for Portugal i Bryssel;

Hans Majestæt Kongen af Rumænien

Hans Excellence Hr. Djuvara, Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Belgiernes Konge;,

Hans Majestæt kejseren af Rusland.

Hr. C. Nabokoff, første Sekretær ved det russiske Gesandtskab i Washington;,

Hans Majestæt Kongen af Sverig

Hans Excellence Hr. Greve I. I. A. Ehrensvard, Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Belgiernes Konge

Hr. Einar Lange, Direktør for det svenske Dampskibsforsikringsselskab;

Præsidenten for Republikken Uruguay

Hans Excellence Hr. Luis Garabelli, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister for Republikken Uruguay hos Hans Majestæt Belgiernes Konge,

hvilke, efter hertil at være blevet behørigt befuldmægtigede, er kommet overens om følgende Bestemmelser

Art. 1. I Tilfælde af Sammenstød mellem søgaaende Skibe eller mellem søgaaende Skibe og Fartøjer til Sejlads i indre Farvande, skal Erstatningen for den Skibene og de ombordværende Genstande eller Personer overgaaede Skade fastsættes efter følgende Regler, uden Hensyn til, i hvilket Farvand Sammenstødet er sket.

Art. 2. Hvis Sammenstødet skyldes ulykkelig Hændelse eller vis major eller hvis der er Tvivl om Aarsagerne til Sammenstødet, bæres Skaden af de skadelidende selv.

Denne Regel kommer ligeledes til Anvendelse, hvor enten alle Skibene eller et af dem laa forankret eller fortøjet i Ulykkesøjeblikket.

Art. 3. Hvis Sammenstødet skyldes Fejl fra et af Skibenes Side, paahviler Erstatningen af Skaden det Skib, som har begaaet Fejlen.

Art. 4. 1) Er der Fejl hos alle Skibene, bærer hvert Skib Ansvaret i Forhold til Størrelsen af de paa hver Side begaaede Fejl; dog hvis Omstændighederne ikke tillade at fastslaa Forholdet, eller hvis Fejlene tilsyneladende ere lige store, bæres Ansvaret lige af hvert Skib.

2) Den Skade, der er tilføjet Skibene, deres Ladning eller Besætnings, Passagerers og andre ombordværende Personers Effekter og øvrige Ejendele, bæres i ovennævnte Forhold af de Skibe, fra hvis Side der er begaaet Fejl, dog uden solidarisk Forpligtelse overfor Tredjemand.

3) De Skibe, fra hvis Side der er begaaet Fejl, hæfte solidarisk overfor Tredjemand for Skade ved Tab af Menneskeliv eller Tilføjelse af Saar, dog med Regres for det Skib, der har betalt mere end den Andel, der i Følge nærværende Artikels 1ste Stykke endeligt paahviler det.

4) Det overlades hvert enkelt Lands Lovgivning med Hensyn til denne Regres at fastsætte Rækkevidden og Virkningerne af Kontraktsbestemmelser eller Lovregler, der begrænse Redernes Ansvar overfor de ombordværende Personer.

Art. 5. Det i de foregaaende Artikler fastsatte Ansvar indtræder ogsaa, hvor Sammenstødet skyldes Fejl begaaet af Lods, selv Tvangslods.

Art. 6. Søgsmaal angaaende Erstatning for Skade ved Sammenstød er ikke betinget hverken af Optagelse af Protest eller af nogen anden særlig Formalitet.

Med Hensyn til Ansvar for Sammenstød eksisterer der ingen Lovsformodning om Fejl.

Art. 7. Søgsmaal angaaende Skadeserstatning maa være anlagt inden to Aar efter Sammenstødet.

For Anlæg af Regressøgsmaal i Henhold til Artikel 4, 3dje Stykke, er Fristen et Aar. Forældelsen løber her først fra den Dag, da Betalingen har fundet Sted.

Det afhænger af den for Domstolen, ved hvilken Søgsmaalet er anlagt, gældende Lovgivning, hvilke Omstændigheder, der suspendere eller afbryde Forældelsen.

De høje kontraherende Parter forbeholde sig Ret til ved Lov at fastsætte, at ovennævnte Frister forlænges, naar det Skib, der skal sagsøges, ikke har kunnet beslaglægges paa den Stats Søterritorium, i hvilken Sagsøgeren har sit Hjemsted eller sit Hovedetablissement.

Art. 8. Naar Sammenstød er sket, paahviler det enhver af Skipperne, saa vidt det kan ske uden alvorlig Fare for hans eget Skib, dets Besætning og Passagerer, at komme det andet Skib samt dettes Besætning og Passagerer til Hjælp.

Han skal ligeledes saa vidt muligt opgive det andet Skib sit eget Skibs Navn og Hjemsted, saavelsom de Steder, hvorfra det kommer, og hvortil det sejler.

Rederen er ikke ansvarlig, blot fordi nysnævnte Bestemmelser ere overtraadte.

Art. 9. For saa vidt de høje kontraherende Parters Lovgivning ikke fastsætter Straf for Overtrædelser af den foregaaende Artikel, forpligte de sig til enten selv at træffe de fornødne Foranstaltninger til, at disse Overtrædelser kan straffes, eller for deres lovgivende Forsamlinger at forelægge dertil sigtende Forslag.

De høje kontraherende parter skal snarest muligt give hinanden Meddelelse om de Love og Anordninger, der allerede ere eller senere maatte blive udstedte i deres respektive Stater for at opfylde den foregaaende Bestemmelse.

Art. 10. Nærværende Konventions Bestemmelser berøre ikke de i hvert enkelt Land gældende Regler om Begrænsning af Rederes Ansvar, saa lidt som Forpligtelser i Følge Fragtkontrakten eller hvilke som helst andre Kontrakter; dog forbeholder man sig senere at afslutte Konventioner herom.

Art. 11. Nærværende Konvention kommer ikke til Anvendelse paa Krigsskibe eller paa Staten tilhørende Skibe, der udelukkende anvendes i offentligt Øjemed.

Art. 12. Bestemmelserne i nærværende Konvention skal anvendes over for alle de interesserede, naar alle de paagældende Skibe høre under de høje kontraherende Parters Stater, samt i andre Tilfælde, der maatte være fastsat i vedkommende nationale Lovgivninger,

Det er dog forudsat

1. at overfor Parter, som høre under en af de ikke kontraherende Stater kan Anvendelsen af de nævnte Bestemmelser af enhver af de kontraherende Stater betinges af Gensidighed, og

2. at naar alle Parter høre under samme Stat som den Domstol, ved hvilken Sagen er anlagt, skal denne Stats nationale Lovgivning og ikke Konventionen komme til Anvendelse.

Art. 13. Nærværende Konvention omfatter ogsaa Erstatning af Skade, som et Skib ved Foretagelsen eller Undladelse af Foretagelsen af en Manøvre eller ved ikke at overholde givne Forskrifter har tilføjet et andet Skib eller Ting eller Personer der om Bord, selv om der ikke maatte have fundet Sammenstød Sted.

Art. 14. Hver af de høje kontraherende parter skal have Ret til efter Forløbet af tre Aar fra nærværende Konventions Ikrafttræden at foranledige en ny Konferences Sammentræden med det Formaal at undersøge, hvilke Forbedringer der maatte kunne foretages i Konventionen, og navnlig saa vidt muligt at udvide dens Anvendelsesomraade.

Den af Magterne, som maatte benytte denne Ret, skal notificere de andre Magter sin Hensigt gennem den belgiske Regering, der da vil sammenkalde Konferencen inden seks Maaneders Forløb.

Art. 15. De Stater, som ikke have undertegnet nærværende Konvention, skulle have Adgang til paa Forlangende at tiltræde den. Denne Tiltræden skal ad diplomatisk Vej notificeres den belgiske Regering og af denne igen hver af de øvrige kontraherende Parters Regeringer; den skal have Virkning en Maaned efter den belgiske Regerings Udsendelse af Notifikationen.

Art. 16. Nærværende Konvention skal ratificeres.

Efter Udløbet af en Frist af højst et Aar fra den Dag, da Konventionen undertegnes, vil den belgiske Regering sætte sig i Forbindelse med Regeringerne i de kontraherende Stater, der har erklæret sig rede til at ratificere den, for at faa afgjort, om der er Grund til at sætte den i Kraft.

Ratifikationerne skal i paakommende Tilfælde straks deponeres i Bryssel og Konventionen træde i Kraft en Maaned efter denne Deponering.

De paa Konferencen i Bryssel repræsenterede Magter skal i endnu et Aar have Adgang til at tiltræde protokollen. Efter denne Frists Udløb kan de kun tiltræde den i Overensstemmelse med Bestemmelserne i Art. 15.

Art. 17. Hvis en af de høje kontraherende Parter skulde opsige nærværende Konvention, skal denne Opsigelse først have Virkning et Aar efter den Dag, da den er blevet den belgiske Regering notificeret, og Konventionen skal forblive i Kraft mellem de andre kontraherende Parter.

Tillægsart. Som Undtagelse fra foranstaaende Art. 16 er det fastsat, at Bestemmelsen i Art. 5 angaaende Ansvaret, hvor Sammenstødet er forvoldt ved Tvangslodsens Fejl, først skal have fuld Retskraft, naar de høje kontraherende parter ere blevne enige om en Begrænsning af Rederes Ansvar.

Til Bekræftelse heraf har de respektive høje kontraherende Parters Befuldmægtigede undertegnet nærværende Konvention og forsynet den med deres Segl.

Sket i Bryssel, i eet Eksemplar, den 23. September 1910.

( Underskrifter.)

Konvention

om

Tilvejebringelse af visse ensartede Regler om Hjælp og Bjærgning til Søs.

Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen, i det tyske Riges Navn; Præsidenten for Republikken Argentina; Hans Majestæt Kejseren af Østerrig, Konge af Bøhmen osv., og Apostolisk Konge af Ungarn, for Østerrig og for Ungarn; Hans majestæt Belgiernes Konge; præsidenten for Republikken Brasiliens forenede Stater; Præsidenten for Republikken Chile; Præsidenten for Republikken Cuba; Hans Majestæt Kongen af Danmark; Hans Majestæt Kongen af Spanien; Præsidenten for Amerikas forenede Stater; Præsidenten for den franske Republik; Hans Majestæt Kongen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland og de oversøiske britiske Besiddelser, Kejser af Indien; Hans Majestæt Hellenernes Konge; Hans Majestæt Kongen af Italien; Hans Majestæt Kejseren af Japan; Præsidenten for de meksikanske forenede Stater; Præsidenten for Republikken Nicaragua; Hans Majestæt Norges Konge; Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarve; Hans Majestæt Kongen af Rumænien; Hans Majestæt Kejseren af Rusland; Hans Majestæt Kongen af Sverig; Præsidenten for Republikken Uruguay,

har, efter at have erkendt Nytten af en Konvention om visse ensartede Regler om Hjælp og Bjergning til Søs, besluttet at afslutte en Overenskomst i dette Øjemed og har til deres Befuldmægtigede udnævnt

Hans Majestæt den tyske kejser, Konge af Preussen; i det tyske Riges Navn.

Hr. Kracker von Schwartzenfeldt, Tysklands Chargee d'affaires i Bryssel,

Hr. Dr.Struckmann, Gehejme Overregeringsraad, Kontorchef i Rigsjustitsdepartementet;

Præsidenten for Republikken Argentina

Hans Ekscellence Hr. A.Blancas, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister for Republikken Argentina hos Hans Majestæt Belgiernes Konge;

Hans Majestæt Kejseren af Østerrig, Konge af Bøhmen osv. og Apostolisk Konge af Ungarn

for Østerrig og for Ungarn:.

Hans Ekscellence Greve von Clary og Aldingen, Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Belgiernes Konge;

for Østerrig

Hr. Dr. Stephen Worms, Kontorchef i det østerrigske Handelsministerium;,

for Ungarn

Hr. Dr. Franz von Nagy , forhenværende Statssekretær, ord. Professor ved det kongelige Universitet i Budapest, Medlem af det ungarske Deputeretkammer;

Hans Majestæt Belgiernes Konge

Hr. Beernaert, Statsminister, Præsident for den internationale Søretskomite,

Hr. Capelle, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister, Generaldirektør for Udenrigsministeriets Afdeling for Handels- og Konsulatssager,

Hr. Ch. Le Jeune, Vicepræsident for den internationale Søretskomite, Hr. Louis Frank, Medlem af Deputeretkammeret, Generalsekretær for den internationale Søretskomite,

Hr. P. Segers, Medlem af Deputeretkammeret;

Præsidenten for Republikken Brasiliens forenede Stater.

Hr. Dr. Rodrigo Octavio de Langgaard Menezes, Professor ved det frie Fakultet for juridiske og sociale Videnskaber i Rio de Janeiro, Medlem af det brasilianske Akademi;,

Præsidenten for Republikken Chile

Hans Ekscellence Hr. F. Puga-Borne, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister for Republikken Chile hos Hans Majestæt Belgiernes Konge;

Præsidenten for Republikken Cuba

Hr. Francisco Zayas y Alfonso, Ministerresident for Republikken Cuba i Bryssel;

Hans Majestæt Kongen af Danmark

Hr. W. de Grevenkop Castenskiold , dansk Ministerresident i Bryssel, Hr. Herman Barclay Halkier, Højesteretsadvokat i Kjøbenhavn;,

Hans Majestæt Kongen af Spanien

Hans Ekscellence Hr. de Baguer y Corsi, Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Belgiernes Konge,

Don Juan Spottorno, Generalauditør i den kongelige Marine,

Don Ramon Sanchez Ocana, Departementschef i Justitsministeriet, forhenværende Dommer ved Overretten,

Don Faustino Alvarez del Manzano, Professor ved Central-Universitetet i Madrid;

Præsidenten for Amerikas forenede Stater

Hr. Walter C. Noyes, Dommer ved de forenede Staters Distriktsret i New York,

Hr. Charles C. Burlingham, Advokat i New York,

Hr. A. I. Montague, Staten Virginias forhenværende Guvernør,

Hr. Edwin W. Smith, Advokat i Pittsburg;

Præsidenten for den franske Republik

Hans Excellence Hr. Beau, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister for den franske Republik hos Hans Majestæt Belgiernes Konge,

Hr. Lyon-Caen, Medlem af Instituttet, Professor ved rets Fakultetet i Paris og ved de politiske Videnskabers Skole, Præsident for den franske Søretsforening;

Hans Majestæt Kongen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland og de oversøiske britiske Besiddelser, Kejser af Indien

Hans Excellence Sir Arthur Hardinge, K.C.B., K.C.M.G., Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Belgiernes Konge,

The Honble Sir William Pickford, Dommer ved the High Court i London, Hr. Leslie Scott, Højesteretsadvokat i London,

The Honble Hr. Hugh Godley, Advokat i London;

Hans Majestæt Hellenernes Konge.

Hr. Georg Diobouniotis, overordentlig professor ved Universitetet i Athen;

Hans Majestæt Kongen af Italien

Fyrst Castagneto Caracciolo, Italiens Chargee d'affaires i Bryssel, Hr. Francesco Berlingieri, Advokat, Professor ved Universitetet i Genua,

Hr. Francesco Mirelli, Raad ved Appellationsretten i Neapel,

Hr. Cæsar Vivante, Professor ved Universitetet i Rom;

Hans Majestæt Kejseren af Japan

Hans Excellence Hr. K. Nabeshima, Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Belgiernes Konge,

Hr. Yoshiyuki Iriee, Statsanklager og Raad i det japanske Justitsministerium,

Hr. Takeyuki Ischikawa, Chef for Søfartskontoret i den japanske Trafikdirektion,

Hr. M.Matsuda, anden Sekretær ved det japanesiske Gesandtskab i Bryssel;

Præsidenten for de meksikanske forenede Stater

Hans Excellence Hr. Olarte, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister for de meksikanske forenede Stater hos Hans Majestæt Belgiernes Konge,

Hr. Victor Manuel Castillo, Advokat, Medlem af Senatet;

Præsidenten for Republikken Nicaragua

Hr. L. Vallez, Generalkonsul for Republikken Nicaragua i Bryssel;,

Hans Majestæt Norges Konge

Hans Excellence Hr. Dr. G. F. Hagerup, Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Belgiernes Konge,

Hr. Christian Theodor Boe, Reder;,

Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene

Hr. Jonkheer P. R. A. Melvill van Carnbee, Chargee d'affaires for Nederlandene i Bryssel,

Hr. W. L. P. A. Molengraaf, Dr.jur. Professor ved Universitetet i Utrecht,

Hr. B. C. I. Loder, Dr.jur. Raad ved Kassationsretten i Haag,

Hr. C. D. Asser jr., Dr.jur. Advokat i Amsterdam;

Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarve

Hr. Antonio Duarte de Oliveira Soares, Chargee d'affaires for Portugal i Bryssel;

Hans Majestæt Kongen af Rumænien

Hans Excellence Hr. Djuvara, Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Belgiernes Konge;

Hans Majestæt kejseren af Rusland

Hr. C. Nabokoff, første Sekretær ved det russiske Gesandtskab i Washington;

Hans Majestæt Kongen af Sverig

Hans Excellence Hr. Greve I. I. A. Ehrensvard, Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Belgiernes Konge

Hr. Einar Lange, Direktør for det svenske Dampskibsforsikringsselskab;

Præsidenten for Republikken Uruguay

Hans Excellence Hr. Luis Garabelli, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister for Republikken Uruguay hos Hans Majestæt Belgiernes Konge,

hvilke, efter hertil at være blevet behørigt befuldmægtigede, er kommet overens om følgende Bestemmelser

Art. 1. Hjælpes eller bjærges søgaaende Skibe, der ere stedte i Fare, ombordværende Ting eller Gods, og Passagerfragt, eller yde søgaaende Skibe og Fartøjer til Sejlads i indre Farvande, hinanden Tjenester af samme Beskaffenhed, gælde følgende Bestemmelser, uden at der vil være at gøre Forskel mellem disse to Arter af Tjenester, og uden Hensyn til i hvilke Farvande de ere blevne ydede.

Art. 2. Enhver Hjælpe- eller Bjærgningsforanstaltning, der har haft et nyttigt Resultat, giver Ret til en passende Godtgørelse.

Der haves intet Krav paa Godtgørelse, naar den ydede Bistand ikke fører til et nyttigt Resultat

Det Beløb, der skal betales, kan i intet Tilfælde overstige de reddede Tings Værdi.

Art. 3. Personer, som have taget Del i Hjælpeforetagenderne trods et udtrykkeligt og fornuftigt Forbud fra det hjulpne Skibs Side, have ikke Ret til nogen Godtgørelse.

Art. 4. Bugserskib har kun Ret til Godtgørelse for at have hjulpet eller bjærget det bugserede Skib eller dets Ladning, hvis det har ydet usædvanlige Tjenester, der ikke kunne betragtes som indbefattede under Opfyldelsen af Bugseringskontrakten.

Art. 5. Godtgørelse skal betales, selv om Hjælpen eller Bjærgningen har fundet Sted mellem Skibe tilhørende samme Reder.

Art. 6. Godtgørelsens Størrelse fastsættes ved Parternes Overenskomst eller i Mangel deraf af Dommeren.

Samme Regel gælder med Hensyn til det Forhold, hvori Godtgørelsen skal fordeles mellem Bjærgerne.

Fordelingen mellem Rederen, Skibsføreren og de øvrige Personer, der staar i hvert af de bjærgende Skibes Tjeneste, afgøres efter det paagældende Skibs nationale Lovgivning.

Art. 7. Enhver Overenskomst om Hjælp eller Bjærgning, der er indgaaet, medens Fare stod paa og under dens Indflydelse, kan efter en at Parternes begæring erklæres ugyldig eller ændres af Dommeren, hvis denne skønner, at de aftalte Vilkaar ikke stemme med Billighed.

I ethvert Tilfælde, hvor det bevises, at den ene Parts Samtykke er opnaaet ved Svig eller Fortielse, eller naar Godtgørelsen i en eller anden Henseende staar i stærkt Misforhold til den ydede Tjeneste, kan Overenskomsten erklæres ugyldig eller ændres af Dommeren efter den interesserede Parts Begæring.

Art. 8. Godtgørelsen fastsættes af Dommeren under Hensyn til Omstændighederne, saaledes at han lægger til Grund for Bedømmelsen

a) først og fremmest det opnaaede Resultat, Bjærgernes Anstrængelser og den Dygtighed, de have udvist; Faren, for hvilken det bjærgede Skib, dets Passagerer, Besætning og Ladning, samt Bjærgerne og det bjærgende Skib have været udsat; den medgaaede Tid; Bjærgernes Udgifter og de Tab, de have lidt; den Risiko, de have løbet for at ifalde Ansvar eller anden Risiko; Værdien af det Materiel, de have udsat for Fare, under Hensyntagen i paakommende Tilfælde til det bjærgende Skibs særlige Udrustning;

b) i anden Række: de bjærgede Genstandes Værdi.

Disse Regler komme ligeledes til Anvendelse ved den i Artikel 6, Stykke 2 omtalte Fordeling.

Dommeren kan nedsætte Bjærgelønnen eller frakende Ret til saadan, hvis det fremgaar, at Bjærgerne ved egen Fejl have nødvendiggjort Bjærgningen eller Hjælpen, eller at de have gjort sig skyldige i Tyveri, Hæleri eller andre svigagtige Handlinger.

Art. 9. Reddede Personer skulle ikke betale nogen Godtgørelse for Redningen; dog skal denne Bestemmelse ikke ændre de nationale Lovgivningers Forskrifter paa dette Punkt.

Naar Personer, der have reddet Menneskeliv, have grebet ind i Anledning af det Uheld, der har foranlediget Bjærgningen eller Hjælpens Ydelse, have de Ret til en passende Del af den Godtgørelse, der tilkommer Bjærgerne af Skibet og Ladningen med Tilbehør.

Art. 10. Søgsmaal til Betaling af Godtgørelsen maa være anlagt inden to Aar efter den Dag, da Hjælpe- eller Bjærgningsforanstaltningerne ere tilendebragte.

Det afhænger af den for Domstolen, ved hvilken Søgsmaalet er anlagt, gældende Lovgivning, hvilke Omstændigheder der suspendere eller afbryde Forældelsen.

De høje kontraherende Parter forbeholde sig Ret til ved Lov at fastsætte, at ovennævnte Frist forlænges, naar det hjulpne eller bjærgede Skib ikke har kunnet beslaglægges paa den Stats Søterritorium, i hvilken Sagsøgeren har sit Hjemsted eller sit Hovedetablissement.

Art. 11. Enhver Skibsfører er for saa vidt det kan ske uden alvorlig Fare for hans eget Skib, dets Besætning og Passagerer, pligtig at yde Hjælp til enhver, selv Fjende, som træffes paa Søen i Fare for at omkomme.

Rederen er ikke ansvarlig for Overtrædelser af nysnævnte Bestemmelse.

Art. 12. For saa vidt de høje kontraherende Parters Lovgivning ikke fastsætter Straf for Overtrædelsen af den foregaaende Artikel, forpligte de sig til enten selv at træffe de fornødne Foranstaltninger til, at saadan Overtrædelse kan straffes, eller for deres lovgivende Forsamlinger at forelægge dertil sigtende Forslag.

De høje kontraherende Parter skulle snarest muligt give hinanden Meddelelse om de Love og Anordninger, der af dem allerede ere eller senere maatte blive udstedte i deres respektive Stater for at opfylde den foregaaende Bestemmelse.

Art. 13. Nærværende Konvention berører ikke de nationale Lovgivningers eller internationale Traktaters Bestemmelser om Indretningen af Hjælpe- og Bjærgningsinstitutioner ved offentlige Myndigheders Foranstaltning eller under deres Kontrol samt navnlig om Bjærgning af Fiskeredskaber.

Art. 14. Nærværende Konvention kommer ikke til Anvendelse paa Krigsskibe eller paa Staten tilhørende Skibe, der udelukkende anvendes i offentligt Øjemed.

Art. 15. Bestemmelserne i nærværende Konvention skulle anvendes over for alle de interesserede, naar enten det hjælpende eller bjærgende Skib, eller det hjulpne eller bjærgede Skib hører under en af de høje kontraherende Parters Stater samt i andre Tilfælde, der maatte være fastsat i vedkommende nationale Lovgivninger.

Det er dog forudsat

1. at over for Parter, som henhøre under en af de ikke kontraherende Stater, kan Anvendelsen af de nævnte Bestemmelser af enhver af de kontraherende Stater betinges af Gensidighed,

2. at naar alle Parter høre under samme Stat som den Domstol, ved hvilken Sagen er anlagt, skal denne Stats nationale Lovgivning og ikke Konventionen komme til Anvendelse, og

3. at Artikel 11 kun skal komme til Anvendelse mellem Skibe, der høre under de høje kontraherende Parters Stater; dog skal denne Bestemmelse ingen Indflydelse have paa videregaaende Bestemmelser i de nationale Lovgivninger.

Art. 16. Hver af de høje kontraherende Parter skal have Ret til efter Forløbet af tre Aar fra nærværende Konventions Ikrafttræden at foranledige en ny Konferences Sammentræden med det Formaal at undersøge, hvilke Forbedringer der maatte kunne foretages i Konventionen, og navnlig saa vidt muligt at udvide dens Anvendelsesomraade.

Den af Magterne, som maatte benytte denne Ret, skal notificere de andre Magter sin Hensigt gennem den belgiske Regering, der da vil sammenkalde Konferencen inden seks Maaneders Forløb.

Art. 17. De Stater, som ikke have undertegnet nærværende Konvention, skulle have Adgang til paa Forlangende at tiltræde den. Denne Tiltræden skal ad diplomatisk Vej notificeres den belgiske Regering og af denne igen hver af de øvrige kontraherende Parters Regeringer; den skal have Virkning en Maaned efter den belgiske Regerings Udsendelse af Notifikationen.

Art. 18. Nærværende Konvention skal ratificeres.

Efter Udløbet af en Frist af højst et Aar fra den Dag, da Konventionen undertegnes, vil den belgiske Regering sætte sig i Forbindelse med Regeringerne i de kontraherende Stater, der have erklæret sig rede til at ratificere den, for at faa afgjort, om der er Grund til at sætte den i Kraft.

Ratifikationerne skulle i paakommende Tilfælde straks deponeres i Bryssel og Konventionen træde i Kraft en Maaned efter denne Deponering.

De paa Konferencen i Bryssel repræsenterede Magter skulle i endnu et Aar have Adgang til at tiltræde Protokollen. Efter denne Frists Udløb kunne de kun tiltræde den i Overensstemmelse med Bestemmelserne i Artikel 17.

Undertegnelsesprotokol.

Ved Undertegnelsen af de i Dag afsluttede Konventioner om Tilvejebringelsen af ensartede Regler angaaende Skibes Sammenstød og Hjælp og Bjærgning til Søs er undertegnede befuldmægtigede kommet overens om følgende

Bestemmelserne i de nævnte Konventioner skal med nedennævnte Forbehold finde Anvendelse paa de kontraherende Parters Kolonier og Besiddelser

1. Den tyske Regering erklærer at forbeholde sig sin Beslutning angaaende de tyske Kolonier. Den forbeholder sig Retten til særskilt for hver enkelt af disse at tiltræde og opsige Konventionerne.

2. Den danske Regering erklærer, at den forbeholder sig Retten til for Island og for de danske Kolonier eller Besiddelser at tiltræde og opsige Konventionerne.

3. De amerikanske Forenede Staters Regering erklærer, at den forbeholder sig Retten til særskilt for sine Besiddelser at tiltræde og opsige Overenskomsterne.

4. Den britiske Regering erklærer, at den forbeholder sig Retten til særskilt for hver britisk Koloni og hvert britisk Protektorat og Omraade, saavel som for Øen Cypern at tiltræde og opsige de nævnte Overenskomster.

5. Den italienske Regering forbeholder sig Retten til senere at tiltræde Overenskomsten for de italienske Kolonier og Lande, hvorover Italien har Højhedsretten.

6. Den nederlandske Regering forbeholder sig Retten til senere at tiltræde Konventionerne for de nederlandske Kolonier og Besiddelser.

7. Den portugisiske Regering erklærer, at den forbeholder sig Retten til senere at tiltræde Overenskomsten for de portugisiske Kolonier.

En saadan Tiltrædelse kan ske ved en almindelig Erklæring, som omfatter alle Kolonier og Besiddelser eller ved særskilt Erklæring. Ved Tiltrædelsen og Opsigelsen vil den i Overenskomsterne fastsatte Fremgangsmaade være at iagttage. Der er dog Enighed om, at Tiltrædelsen ogsaa kan indføres i Ratifikationsprotokollen.

Til Bekræftelse af dette har de undertegnede Befuldmægtigede affattet nærværende Protokol, som skal have den samme Kraft og Virkning, som om Bestemmelserne var optaget i Teksten i de Overenskomster, til hvilke den refererer sig.

Sket i Bryssel den 23. September 1910 i 1 Eksemplar.

For Tyskland: undertegnet: Kracker von Schwartzenfeldt. - Dr. G.Struckmann. For den argentinske Republik: undertegnet: Alberto Blancas. For Østrig og for Ungarn: undertegnet: S. Clary og Aldringen. For Østrig: undertegnet: Stephen Worms. For Ungarn: undertegnet: Dr. Franz von Nagy. For Belgien: undertegnet: A. Beernaert. - Capelle - Ch. Le Jeune. - Louis Franck. - Paul Segers. For Brasilien: undertegnet: Rodrigo Octavio de Langgaard Menezes. For Chile: undertegnet: F. Puga-Borne. For Republikken Cuba: undertegnet: Dr. F. Zayas. For Danmark: undertegnet: W. Grevenkop Castenskiold. - Herman Halkier. For Spanien: undertegnet: Arturo de Baguer. - Juan Spottorno. - Ramon de Ocana. - Faustino A. del Manzano. For de amerikanske Forenede Stater: undertegnet: Walter C. Noyes. - Charles C. Burlingham. - A. J. Montague. - Edwin W. Smith. For Frankrig: undertegnet: Beau. - Ch. Lyon-Caen. For Storbritannien: undertegnet: Arthur H. Hardinge. - W. Pickford. - Leslie Scott. - Hugh Godley. For Grækenland: undertegnet: G. Diobouniotis. For Italien: undertegnet: Fyrst Castagneto. - Francesco Berlingieri. - Francesco M. Mirelli. - Prof. Ceesar Vivante. For Japan: undertegnet: K. Nabeshima . - Y. Iriee. - T. Ishikawa. - M. Matsuda. For de Forenede Mexikanske Stater: undertegnet: Enrique Olarte. - Victor Manuel Castillo. For Nicaragua: undertegnet: Leeon Vallez. For Norge: undertegnet: Hagerup. - Chr. Th. Boe. For Nederlandene: undertegnet: P. R. A. Melvill van Carnbee. - Molengraaff. - Loder. - C. D. Asser. For Portugal: undertegnet: A. D. de Oliveira Soares. For Rumænien: undertegnet: T. G. Djuvara. For Rusland: undertegnet: C. Nabokoff. For Sverig: undertegnet: Albert Ehrensværd. - Einar Lange. For Uruguay: undertegnet: Luis Garabelli.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at foranstaaende i Bryssel den 23. September 1910 undertegnede Konventioner, nemlig

1. Konvention om Tilvejebringelse af visse ensartede Regler angaaende Skibes Sammenstød.

2.Konvention om Tilvejebringelse af visse ensartede Regler om Hjælp og Bjergning til Søs,

tillige med den ligeledes foranstaaende Undertegnelsesprotokol er blevet ratificeret af følgende Stater: Tyskland, Østerrig, Ungarn, Belgien, Frankrig, Storbritannien, Meksiko, Nederlandene, Rumænien, Rusland og den under 2 nævnte Konvention af de Forenede Stater af Amerika. Deponeringen af Ratifikationsinstrumenterne har fundet Sted den 1. Februar 1913 i Bryssel.

Samtidig har Tyskland, for saa vidt angaar samtlige dets Lydlande tiltraadt begge Overenskomsterne med det Forbehold, at Bestemmelserne ingen Anvendelse finder paa de Indfødte og Personer, der er ligestillede med dem.

Endvidere har Storbritannien samtidigt tiltraadt begge Overenskomsterne for følgende Kolonier og Besiddelser: Indien, Bahama-Øerne, Barbados, Bermuda-Øerne, Britisk Guyana, Britisk Honduras, Ceylon, Falklands-Øerne, Fiji-Øerne, Gambia, Gibraltar, Guldkysten, Grenada, Hongkong, Jamaika med samt Turks-Caicos og Caymans-Øerne, Lewardsøerne, (Antigua, Dominica, Montserrat, St. Christopher og Nevis, Jomfru-Øerne), Malta, Mauritius, Norfolk-Øerne, Papua, St. Helena, St. Lucia, St. Vincent, Seychellerne, Sierra Leone, Sydnigeria med Protektoratet, Straits Settlements med samt Labuan, Trinidad og Tabago;

for Cypern;

for de malayiske Stater Perak, Selangor, Negri-Sembilan og Pahang.

for følgende Protektorater: Østafrika, Gilbert og Ellice Øerne, Salomons Øerne og Somaliland;

for Weihaiwei.

Endelig har Storbritannien senere, nemlig den 19. Maj 1913 tiltraadt Konventionerne for New Zealands Vedkommende og den italienske Regering under 2. Juni tiltraadt Konventionerne for Italiens Vedkommende samt for Kolonierne Erythræa og italiensk Somaliland.

Republikken Nicaragua har den 18. Juli 1913 deponeret Ratifikationsinstrumentet for den under 1 nævnte Konvention; denne er derhos den 29. September. 1913 bleven ratificeret af Grækenland.

Udenrigsministeriet, den 24de Oktober 1913.

Erik Scavenius.