Bekendtgørelse om en mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Belgien afsluttet Konsulær-Konvention.

Artikel 1.

Hver af de høje kontraherende Parter samtykker i at tilstede Ansættelsen af Generalkonsuler, Konsuler, Vicekonsuler og Konsularagenter i alle Havne, Byer og Pladser undtagen paa de Steder, hvor det vilde være forbundet med Ulemper at tilstede Ansættelsen af saadanne Repræsentanter.

Dette Forbehold vil imidlertid ikke blive bragt til Anvendelse overfor den ene af de kontraherende Magter uden ligeledes at blive anvendt overfor enhver anden Magt.

Artikel 2.

Hver af de høje kontraherende Parters Generalkonsuler, Konsuler, Vicekonsuler og Konsularagenter skal gensidig i den anden Stats Lande nye alle de Privilegier, Undtagelser og Fritagelser som den mest begunstigede Nations Repræsentanter af samme Rang og Art. De nævnte Repræsentanter maa, førend det tilstedes dem at udøve deres Funktioner og at nyde de dertil knyttede Friheder, forelægge en Udnævnelse i den Form, som fordres efter Lovene i deres respektive Lande. De høje kontraherende Staters respektive Regeringer vil uden Omkostninger meddele dem det til Udøvelse af deres Funktioner nødvendige Eksekvatur og, naar Eksekvatur er opnaaet, vil de nye alle de Rettigheder, Prærogativer og Fritagelser, som er indrømmet ved nærværende Konvention.

Artikel 3.

Generalkonsuler, Konsuler, Vicekonsuler og Konsularagenter, der er Statsborgere i den Stat, som har udnævnt dem, kan kun underkastes Varetægtsfængsel for en efter Stedets Lovgivning strafbar egentlig Forbrydelse; de er fritaget for militær Indkvartering, for al Tjeneste saavel i den regulære Krigsmagt til Lands og til Søs som i Nationalgarden, Borgergarden eller Væbningen; de er ligeledes fritaget for alle direkte Skatter til Stat, Provins eller Kommune, som opkræves efter Navnelister, medmindre disse paalægges som Følge af Besiddelsen af fast Ejendom eller paalægges Renterne af en Kapital, der er anbragt i den Stat, hvor de nævnte Repræsentanter udøver deres Funktioner. Denne Undtagelse kommer imidlertid ikke til Anvendelse paa Generalkonsuler, Konsuler, Vicekonsuler eller Konsularagenter, som driver et Haandværk, en Industri eller en hvilkensomhelst Handelsvirksomhed, da de i saa Fald maa betale de samme Skatter, som enhver anden Fremmed under lige Vilkaar maa erlægge.

Artikel 4.

Naar en Domstol eller Undersøgelsesmyndighed i et af de to Lande skal modtage en i retslige Former afgiven Erklæring eller en Vidneforklaring af en Generalkonsul, en Konsul, en Vicekonsul eller en Konsularagent, som er Statsborger i den Stat, der har udnævnt ham, og som ikke driver nogen Handel, anmoder vedkommende Domstol eller Myndighed ham skriftlig om at give Møde for sig, men forlanger i Tilfælde af, at han er forhindret, hans skriftlige Forklaring, eller indfinder sig paa hans private Bopæl eller paa Konsulatskontoret for et erholde hans mundtlige Forklaring.

Vedkommende Konsularrepræsentant bør efterkomme den til ham rettede Anmodning saa hurtigt som muligt.

Det er dog vel forstaaet, at der ikke paa noget Punkt handles i Strid med de to Landes civil- og straffeprocessuelle Regler, og at de oven omtalte Agenter i civile Retssager og Straffesager indstævnes som Parter og Vidner i overensstemmelse med de i Opholdslandet gjældende Former og Love.

Artikel 5.

Generalkonsuler, Konsuler, Vicekonsuler og Konsularagenter kan over Gadedøren til deres Kontorer anbringe et Skjold med deres Nations Vaaben med en Indskrift bestaaende af Ordene: Generalkonsulat, Konsulat, Vicekonsulat eller Konsulats-Agentur henholdsvis for Danmark eller Belgien.

De kan endvidere sammesteds hejse deres Nationalflag undtagen i Landets Hovedstad, hvis der dersteds findes et Gesandtskab. De kan ligeledes hejse Nationalflaget paa det Fartøj, ombord paa hvilket de udfører deres Hverv i Havnen.

Artikel 6.

Konsulatskontorerne skal altid være ukrænkelige. De stedlige Myndigheder maa ikke under noget Paaskud trænge ind i dem. De kan under ingen Omstændigheder undersøge eller beslaglægge Papirer, som findes indelukket her. Konsulatskontorerne maa ikke i noget Tilfælde tjene som Asyl, og hvis en Konsulartjenestemand tillige driver andre Forretninger, skal de Papirer, der vedkommer Konsulatet, holdes for sig.

Artikel 7.

I Tilfælde af Generalkonsulers, Konsulers, Vicekonsulers eller Konsularagenters Død, Forfald eller Fraværelse skal deres Kancellister eller Sekretærer, efter at deres midlertidige Mission er blevet notificeret for Udenrigsministeriet i Belgien eller Udenrigsministeriet i Danmark være berettiget til med fuld Retsvirkning midlertidig at udøve Forretningerne paa de respektive Poster. Under deres midlertidige Funktion nyder de alle de Rettigheder, Prærogativer og Friheder, som tilkommer Indehaverne af Posten.

Artikel 8.

Generalkonsulerne og Konsulerne kan i det Omfang, som deres Lands Love tillader det, med Samtykke af deres respektive Regeringer udnævne Vicekonsuler og Konsularagenter i de Byer, Havne og Pladser, som ligger i deres Konsulatsdistrikt. Disse Repræsentanter kan lige saavel vælges blandt Belgiere som blandt Danske eller andre Landes Borgere. De forsynes med et sædvanligt Udnævnelsespatent og nyder de i denne Overenskomst hjemlede Forrettigheder for Konsulartjenestemænd, idet de underkaster sig de i Artikel 3 og 4 nævnte Undtagelser.

Artikel 9.

Generalkonsuler, Konsuler, Vicekonsuler og Konsularagenter har Ret til at henvende sig til de respektive Landes administrative og judicielle Myndigheder i hele deres Konsulatsdistrikt, hvad enten det er en Stats-, provinsiel eller kommunal Myndighed, for at paatale ethvert Brud paa Traktater eller Overenskomster mellem Belgien og Danmark saavel som for at beskytte deres Landsmænds Rettigheder og Interesser.

Hvis deres Indsigelse ikke skulde blive taget til Følge, kan de nævnte Repræsentanter, i Mangel af en diplomatisk Repræsentant for deres Land rette en direkte Henvendelse til Regeringen i det Land, hvor de udøver deres Funktioner.

Artikel 10.

Hver af de høje kontraherende Parters Generalkonsuler, Konsuler, Vicekonsuler og Konsularagenter har Ret til paa deres Kontorer, i deres egen eller i Parternes Privatbolig eller om Bord paa deres Lands Skibe at modtage Forklaringer af Skibenes Kaptajner og Mandskab, af de ombordværende Passagerer samt af enhver anden Borger af deres Nation.

De nævnte Repræsentanter har desuden Ret til, i Overensstemmelse med deres Lands Love og Anordninger, i deres Kancellier eller Kontorer at udfærdige Ægteskabsattester vedrørende deres Lands Borgere saavel som alle Slags Overenskomster afsluttet af deres Lands Borgere med Borgere eller andre Indbyggere i det Land, hvor de er ansat, og endogsaa alle disse sidste indgaaede Overenskomster, naar disse Overenskomster angaar Gods beliggende i, eller vedrøre Forretninger, der skal behandles paa den Stats Territorium, til hvilken den Konsul eller konsulære Repræsentant, for hvem Overenskomsten afsluttes, hører.

De udfærdigelser, Kopier eller Oversættelser af Dokumenter, som er oprettet eller Forklaringer, der er modtaget i Henhold til nærværende Artikel, nyder offentlig Troværdighed i samme Omfang som selve Originalerne for de belgiske og danske Domstole, forudsat at de er behørigt bekræftet af Generalkonsulerne, Konsulerne, Vicekonsulerne eller Konsularagenterne, forsynet med deres officielle Segl og med fornødne Legalisationer.

Artikel 11.

De respektive Generalkonsuler, Konsuler, Vicekonsuler og Konsularagenter har den udelukkende Myndighed til Opretholdelse af Ordenen om Bord paa deres Nations Handelsskibe og til i Overensstemmelse med de efter deres Hjemlands Love for deres Kompetence gældende Regler at dømme i Tvistigheder af en hvilken som helst Art, der rejser sig til Søs eller i Havnen mellem Skibsfører, Befalingsmænd og Mandskab, særlig med Hensyn til Hyreberegningen og Udførelsen af de gensidig paatagne Forpligtelser.

De stedlige Myndigheder maa kun blande sig i Stridighederne, naar de begaaede Uordner er af en saadan Art, at de forstyrrer den offentlige Ro og Orden i Land eller Havnen, eller naar en af Landets Borgere eller en Person, der ikke hører til Besætningen, er indviklet i Striden.

I alle andre Tilfælde skal de nævnte Myndigheder indskrænke sig til efter Anmodning at yde Konsulerne, Vicekonsulerne eller Konsularagenterne al mulig Støtte til at lade anholde og fængsle enhver, der er opført paa Skibsbemandingslister, naar de nævnte Repræsentanter af en eller anden Grund finder Anledning dertil.

Artikel 12.

Generalkonsuler, Konsuler, Vicekonsuler og Konsularagenter kan lade Befalingsmænd, Matroser og alle andre, der i en eller anden Egenskab hører til Mandskabet, være sig paa deres Nations Krigs~ eller Handelsskibe, anholde, naar de er sigtet eller anklaget for at være rømt fra disse Skibe, med det Formaal at sende dem om Bord igen eller hjemsende dem til deres Land. I dette Øjemed skal de henvende sig skriftlig til de respektive Landes vedkommende stedlige Myndigheder og anmode dem skriftlig om Eftersporing af Desertørerne, idet de ved Forelæggelse af Skibets Papirer eller Bemandingslisten eller ved andre officielle Dokumenter godtgøre, at de Folk, som de begærer udleveret, hørte til den paagældende Besætning.

Naar blot en saadan Begæring, støttet af de anførte bevisligheder, foreligger, kan Udleveringen af Desertørerne ikke nægtes, medmindre det godtgøres at de, da de blev forhyret, var Borgere i det land, til hvilket Udleveringsbegæringen rettes. Der vil blive ydet de konsulære Myndigheder enhver Hjælp og Støtte til Eftersøgning, Anholdelse og Arrestation af disse Desertører, som endogsaa bliver at indsætte og holde i Forvaring i Landets Fængsler på Begæring af Konsulerne og paa disses Bekostning, indtil de finder en Lejlighed til at sende dem af Sted. Hvis der dog i Løbet af 2 Maaneder fra Arrestationsdagen ikke skulde vise sig en saadan Lejlighed, vil Desertørerne kunne sættes i Frihed og kan ikke mere arresteres af samme Grund.

Har Desertøren begaaet en Forbrydelse, bliver Udleveringen udsat, indtil den Domstol, som skal dømme i Sagen, har afsagt sin Dom og indtil Dommen er blevet fuldbyrdet.

Artikel 13.

Naar et Skib, hjemmehørende i et af de to lande, har lidt Skibbrud paa det andet Lands Kyster, og Skibets Fører eller den, der har Befalingen ombord, ikke ønsker de stedlige Myndigheders Ledelse af Bjergningen, skal Generalkonsulerne, Konsulerne og Vicekonsulerne for det Land, hvis Flag Skibet fører, og indtil deres Tilstedekomst Konsularagenterne, hvor der findes et Agentur, overtage Ledelsen i et saadant Omfang, som Strandingsstedets Lovgivning tillader det.

Naar de stedlige Myndigheder paa Grundlag af Stedets Lovgivning overtager Ledelsen af Bjergningen enten i Henhold til Skibsførerens eller den Befalingshavendes Begæring, eller naar der ikke findes nogen Befuldmægtiget for Rederen eller Ejeren af Skibet eller af det indstrandede Gods, skal disse Myndigheder straks opfordre vedkommende Generalkonsul, Konsul, Vicekonsul eller Konsularagent til at indfinde sig paa Strandingsstedet for at høre hans Mening om de Forholdsregler, som skal træffes.

Har Konsulærmyndighederne Ledelsen, maa de stedlige Myndigheder i øvrigt kun blande sig i Bjergningen for at opretholde Ordenen, sikre Bjergernes Interesser, hvis de ikke hører til det skibbrudne Mandskab, og sørge for, at de ved Ind- og Udførsel af bjergede Varer nødvendige Forholdsregler bliver iagttaget.

Man er enig om, at der ikke skal svares Told af disse Varer, medmindre de er bestemt til at indgaa til Forbrug i det Land, hvor Skibbruddet har fundet Sted.

De stedlige Myndigheders Indskriden i disse forskellige Tilfælde skal ikke foranledige nogen Art af Omkostninger undtagen dem, som bliver en Følge af Bjergningsforanstaltningerne og Foranstaltningerne til Opbevaring af de bjergede Genstande, saa vel som saadanne, der påhviler nationale Skibe i lignende Tilfælde.

De Indbyggere i Landet, som maatte være interesseret i de bjergede Genstande, kan paakalde vedkommende stedlige Myndigheds Hjælp med Hensyn til alle Spørgsmaal vedrørende Tilbagesøgning, Udlevering eller Salg af disse Genstande samt Spørgsmaal om Omkostningerne ved Bjergningen og Bevaringen af det bjergede.

Foranstaaende Regler skal ikke gøre nogen Indskrænkning i de i hvert Land gældende Regler om Fjernelse af Vrag, der er til Hinder eller Skade for Sejlads eller Fiskeri.

Artikel 14.

I tilfælde af, at en Person, som er Statsborger i et af de to Lande, afgaar ved Døden i det andet Land uden at have vundet fast Bopæl i dette, skal vedkommende stedlige Myndigheder straks give den nærmeste Generalkonsul, Konsul, Vicekonsul eller Konsularagent, der repræsenterer den Nation, hvortil den afdøde hører, Underretning om Dødsfaldet; paa den anden Side bør Konsularembedsmændene, naar disse først erfare Dødsfaldet, give de stedlige Myndigheder Meddelelse derom. Vedkommende stedlige Myndigheder skal i Tilslutning til Meddelelsen tilsende Konsularembedsmanden en i behørig Form og gratis udfærdiget Dødsattest.

Konsularembedsmændene har i Samvirken med vedkommende stedlige Myndighed i Tilfælde af, at Arvingerne er ude af Stand dertil eller er fraværende eller Testamentseksekutorer ikke er til Stede, Ret til, overensstemmende med de respektive Landes Lovgivning at foretage alle Skridt, der er nødvendige for at bevare og forvalte Efterladenskabet, i Særdeleshed paasætte og bryde Segl, foretage Registrering, forvalte og realisere Efterladenskabet, kort sagt til at tage alle nødvendige Forholdsregler til Beskyttelse af Arvingernes Interesser undtagen, hvor der skal opstaa Retstrætter, idet disse skal paadømmes af vedkommende Domstol i det Land, hvor Boet behandles.

Artikel 15.

De to høje kontraherende Parters Generalkonsuler, Konsuler, Vicekonsuler og Konsularagenter skal gjensidig i den anden Parts Kolonier og Besiddelser behandles som hørende til den mest begunstigede Nation, for saa vidt angaar de forskjellige i nærværende Konvention omhandlede Punkter.

Artikel 16.

Nærværende Overenskomst skal forblive i Kraft i 10 Aar fra Udvekslingen af Ratifikationerne.

Hvis ingen af de to høje kontraherende Parter 12 Maaneder før Udløbet af denne Periode tilkendegiver sin Hensigt at lade Virkninger af Overenskomsten høre op, skal den vedblive at være bindende indtil Udløbet af et Aar fra den Dato, da en af de høje kontraherende Parter har opsagt den.

Artikel 17.

Nærværende Overenskomst skal ratificeres, og Ratifikationerne udveksles, saa snart ske kan.

Til Bekræftelse heraf har de Befuldmægtigede undertegnet Overenskomsten og forsynet den med deres Segl.

Udfærdiget i Kjøbenhavn i dobbelt Eksemplar den 26de August 1909.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at Ratifikationerne er blevet udvekslet i Udenrigsministeriet den 27de Juni d. A.

Udenrigsministeriet, den 28. Juni 1910.

Erik Scavenius.

Bekendtgørelse om en mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Belgien afsluttet Konsulær-Konvention.

Under 26de August f. A. er mellem den danske Regering og den belgiske Regering blevet afsluttet og under 18de Juni d. A. ratificeret følgende Konsulær-Konvention: Oversættelse

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Hans Majestæt Belgiernes Konge i lige Grad besjælet af Ønsket om saa bestemt og saa klart som muligt at fastslaa de deres respektive konsulære Repræsentanter gensidigt indrømmede Rettigheder, Privilegier og Fritagelser saavel som deres Embedsforretninger og de Forpligtelser, der paahvile dem i de to Lande, har besluttet at indgaa en Konsularoverenskomst og har udnævnt til Befuldmægtigede

Hans Majestæt Kongen af Danmark: Greve C.W. Ahlefeldt Laurvig, Hans Udenrigsminister,

Hans Majestæt Belgiernes Konge

Baron de Groote, Hans overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Kongen af Danmark, hvilke efter at have udvekslet deres Fuldmagter, der befandtes i god og rigtig Form, er blevet enig om følgende Artikler

Ingen