Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om visse Indskrænkninger i Udøvelsen af Opbringelsesretten under Søkrig. (* 1)
Table of Provisions (23)
Statutory Text (23 Articles)
Artikel 1.
De neutrales eller de Krigsførendes Postkorrespondance, være sig officiel eller privat, der findes til Søs paa neutralt eller fjendtligt Skib, er ukrænkelig. Anholdes Skibet, skal den besørges videre af Anholderen med den mindst mulige Forsinkelse.
De i det foregaaende Stykke nævnte Bestemmelser komme i Tilfælde af Blokadebrud ikke til Anvendelse paa den Korrespondance, der er bestemt til eller stammer fra den blokerede Havn.
Artikel 2.
Postkorrespondancens Ukrænkelighed stiller ikke de neutrale Postbaade udenfor Søkrigens Love og Vedtægter med Hensyn til neutrale Handelsskibe i Almindelighed.
Dog maa Visitation kun finde Sted, naar det er nødvendigt, og skal foretages med al mulig Skaansomhed og Hurtighed.
Kapitel III.
Om Behandlingen af Mandskab paa fjendtlige Handelsskibe, der
opbringes af en krigsførende Magt.
Kapitel II.
Om visse Fartøjers Fritagelse for Opbringelse.
Kapitel IV.
Slutningsbestemmelser.
Kapitel I.
Om Postkorrespondance.
Artikel 3.
Fartøjer, der udelukkende anvendes til Kystfiskeri eller til den mindre lokale Sejlads, ere fritagne for Opbringelse, tilligemed deres Redskaber, Takkelage, Tilbehør og Ladning.
Denne Fritagelse ophører at gælde, saa snart de paa hvilken som helst Maade tage Del i Fjendtlighederne.
De kontraherende Magter forpligte sig indbyrdes til ikke at drage Fordel af de nævnte Fartøjers uskadelige Karakter ved at anvende dem i et militært Formaal med Bevarelse af deres fredelige Udseende.
Artikel 4.
Skibe, til hvilke religiøse, videnskabelige eller filantropiske Missioner ere overdragne, ere ligeledes fritagne for Opbringelse.
Artikel 5.
Naar et fjendtligt Handelsskib opbringes af en Krigsførende, blive de til Mandskabet hørende Personer, der ere en neutral Stats Undersaatter, ikke gjorte til Krigsfanger.
Det samme gælder Kaptajnen og Officererne, naar de ligeledes ere en neutral Stats Undersaatter, hvis de afgive et udtrykkeligt skriftligt Løfte om ikke at gøre Tjeneste paa et fjendtligt Skib, saa længe Krigen varer.
Artikel 6.
Kaptajnen, Officererne og Mandskabet, Undersaatter af den fjendtlige Stat, blive ikke gjorte til Krigsfanger, hvis de ved et udtrykkeligt skriftligt Løfte forpligte sig til, saa længe Fjendtlighederne vare, ikke at tage nogen Tjeneste, der staar i Forbindelse med Krigsoperationerne.
Artikel 7.
Navnene paa de Personer, der frigives paa de i Artikel 5, 2. Stykke og i Artikel 6 angivne Betingelser, meddeles af den Krigsførende, der har foretaget Opbringelsen, til den anden krigsførende Part. Det er forbudt denne sidste med sit Vidende at benytte de nævnte Personer i sin Tjeneste.
Artikel 8.
De 3 foregaaende Artiklers Bestemmelser komme ikke til Anvendelse paa Skibe, der tage Del i Fjendtlighederne.
Artikel 9.
Bestemmelserne i nærværende Konvention komme kun til Anvendelse i Forhold mellem de kontraherende Parter, og kun naar alle de Krigsførende ere Deltagere i Konventionen.
Artikel 10.
Nærværende Konvention skal snarest muligt ratificeres.
Ratifikationerne skulle deponeres i Haag.
Den første Deponering af Ratifikationer skal konstateres ved en Protokol undertegnet af Repræsentanterne for de Magter, som deltage deri og den Nederlandske Udenrigsminister.
Senere Deponeringer af Ratifikationer foregaa ved Hjælp af en skriftlig Notifikation rettet til den Nederlandske Regering og bilagt med Ratifikationsinstrumentet.
Bekræftet Genpart af Protokollen angaaende den første Deponering af Ratifikationer, af de i foregaaende Stykke omtalte Notifikationer samt af Ratifikationsinstrumenterne skal af den Nederlandske Regering ad diplomatisk vej straks tilstilles de Magter, der have været indbudte til den 2den Fredskonference, saavelsom de andre Magter, der maatte have tiltraadt Konventionen. I de i foregaaende Stykke omhandlede Tilfælde vil den nævnte Regering samtidig meddele dem hvilken Dag, den har modtaget Notifikationen.
Artikel 11.
De Magter, der ikke have undertegnet nærværende Konvention, have Adgang til at tiltræde den.
Den Magt, der ønsker at tiltræde Konventionen, skal skriftlig meddele den Nederlandske Regering sit Ønske derom og sende den Tiltrædelsesakten, der vil være at deponere i nævnte Regerings Arkiver.
Denne Regering sender straks alle de andre Magter en bekræftet Genpart af Notifikationen og af Tiltrædelsesakten med Angivelse af, hvilken Dag den har modtaget Notifikationen.
Artikel 12.
Nærværende Konvention træder i Kraft for de Magter, der have deltaget i den Første Deponering af Ratifikationer, 60 Dage efter Deponeringsprotokollens Dato, og for de Magter, der ratificere senere eller tiltræde Konventionen, 60 Dage efter at Notifikationen om deres Ratifikation eller Tiltrædelse er kommen den Nederlandske Regering i Hænde.
Artikel 13.
Hvis det skulde ske, at en af de kontraherende Magter vil opsige nærværende Konvention, skal Opsigelsen skriftlig meddeles den nederlandske Regering, der straks sender en bekræftet Genpart af Notifikationen til alle de andre Magter med Angivelse af Modtagelsesdagen.
Opsigelsen faar kun Virkning i Forhold til den Magt, der har notificeret den, og først et Aar efter Notifikationen er kommen den Nederlandske Regering i Hænde.
Artikel 14.
Et Register, der føres af det Nederlanske Udenrigsministerium, skal angive Datoen for Deponeringen af Ratifikationer i Henhold til Artikel 10, 3die og 4de Stykke, saavelsom Datoen for Modtagelsen af Tiltrædelses-Notifikationer (Artikel 11, 2det Stykke) og af Opsigelses-Notifikationer (Artikel 13, 1ste Stykke).
Enhver af de kontraherende Magter har adgang til at lære dette Register at kende og til at forlange bekræftede Udskrifter af det.
Til Bekræftelse heraf have de befuldmægtigede forsynet nærværende Konvention med deres Underskrifter
Udfærdiget i Haag d. 18de Oktober 1907 i et eneste Eksemplar, der forbliver deponeret i den Nederlandske Regerings Arkiver, og hvoraf bekræftede Genparter ad diplomatisk Vej tilstilles de Magter, der have været indbudte til den 2den Fredskonference.
Marschall. 1. For Tyskland......................... Kriege. ------------------ Joseph H. Choate. Horace Porter. U. M. Rose. 2. For de Forenede Stater af Amerika David Jayne Hill. C. S. Sperry. William I. Buchanan. ------------------ Roque Saenz Pena 3. For Argentina....................... Luis M. Drago. C. Rues Larreta. ------------------ Merey. 4. For Østrig-Ungarn................... Bon Macchio. ------------------ A. Beernaert. 5. For Belgien......................... Van den Heuvel. Guillaume. ------------------ 6. For Bolivia......................... Claudio Pinilla. ------------------ Ruy Barbosa. 7. For Brasilien....................... E. Lisboa. ------------------ Generalmajor Vinaroff 8. For Bulgarien....................... Iv. Karandjouloff. ------------------ Domingo Gana. 9. For Chile........................... Augosto Matte. Carlos Concha. ------------------ 10. For China. ------------------ Jorge Holguin. 11. For Columbia....................... S. Perez Triana M. Vargas. ------------------ Antonio S. de Bustamante. 12. For Republiken Cuba ............... Gonzolo de Quesada. Manuel Sanguily. ------------------ 13. For Damnark........................ C. Brun. ------------------ 14. For den Dominikanske Republik ..... Dr. Henriquez y Carvajal. Apolinar Tejera. ------------------ Victor M. Rendon. 15. For Equador........................ E. Dorn y de Alsua ------------------ W. R. de Villa Urrutia. 16. For Spanien........................ Jose de la Rica y Calvo. Gabriel Maura. ------------------ Leon Bourgeois. d'Estournelles de Constant 17. For Frankrig ...................... L. Renault. Marcellin Pellet. ------------------ Edw. Fry. Ernest Satow. 18. For Storbritanien.................. Reay Henry Howard. ------------------ Cleon Rizo Rangabe. 19. For Grækenland..................... Georges Streit. ------------------ 20. For Guatemala...................... Jose Tible Machado. ------------------ Dalbemar Jn Joseph. 21. For Haiti.......................... J. N. Leger. Pierre Hudicourt. ------------------ Pompilj. 22 For Italien........................ G. Fusinato. ------------------ 23. For Japan.......................... Aimaro Sato. ------------------ Eyschen. 24. For Luxemborg...................... Greve de Villers. ------------------ G. A. Esteva. 25. For Mexico......................... S. B. de Mier. F. L. de la Barra. ------------------ 26. For Montenegro. 27. For. Nicaragua. ------------------ 28. For Norge.......................... F. Hagerup. ------------------ 29. For Panama ........................ B. Porras. ------------------ 30. For Paraguay ...................... J. du Monceau. ------------------ W. H. de Beaufort. T. M. C. Asser. 31. For Nederlandene ................. den Beer Poortugael. J. A. Roell. J. A. Loeff. ------------------ 32. For Peru........................... C. G. Candamo. ------------------ MomtazosSaltaneh M. Samad Khan. 33. For Persien............... Sadigh ul Mulk M. Ahmed Khan. ------------------ Marquis de Soveral. 34. For Portugal ..................... Greve de Selir. Alberto d'Oliveira. ------------------ 35. For Rumænien ..................... Edg. Mavrocordato. ------------------ 36. For Rusland ------------------ P. J. Matheu. 37. For Salvador ...................... S. Perez Triana. ------------------ S. Grouitch. 38. For Serbien ....................... M. G. Milovanovitch. M. G. Militchevitch. ------------------ Mom Chatidej Udom. 39. For Siam .......................... C. Corragioni d'Orelli. Luang Bhuvanarth Narubal. ------------------ 40. For Sverig ........................ Joh. Hellner. 41. For Schweitz....................... Carlin. 42. For Tyrkiet........................ Turkhan. 43. For Uruguay........................ Jose Batlle y Ordonez. 44. For Venezuela ..................... Gil Fortoul.
Konvention af Tyskland, de Forenede Stater af Amerika, Østrig-Ungarn, Danmark
fikation af Nicaraguas Tilslutning til Konventionen.
til offentlig Kundskab.
den 20de.Januar 1910.
Erik Scavenius
Kapitel I. Om Postkorrespondance.
Kapitel II. Om visse Fartøjers Fritagelse for Opbringelse.
Kapitel III. Om Behandlingen af Mandskab paa fjendtlige Handelsskibe, der
Kapitel IV. Slutningsbestemmelser.
Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om visse Indskrænkninger i Udøvelsen af Opbringelsesretten under Søkrig. (* 1)
Under 19de November 1909 har det behaget Hans Majestæt Kongen allernaadigst at ratificere følgende paa den 2den internationale Fredskonference i Haag de 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention.
Konvention
om
visse Indskrænkninger i Udøvelsen af Opbringelsesretten under Søkrig.
Hans Majestæt Den Tyske kejser, konge af Preussen; Præsidenten for de Forenede Stater af Amerika; Præsidenten for den Argentinske Republik; Hans Majestæt Kejseren af Østrig, Konge af Bøhmen etc. og Apostolisk Konge af Ungarn; Hans Majestæt Belgiernes Konge; Præsidenten for Republiken Bolivia; Præsidenten for de Forenede Stater af Brasilien; Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Bulgarien; Præsidenten for Republiken Chile; Præsidenten for Republiken Columbia; den midlertidige Guvernør for Republiken Cuba; Hans Majestæt Kongen af Danmark; Præsidenten for den Dominikanske Republik; Præsidenten for Republiken Equador; Hans Majestæt Kongen af Spanien; Præsidenten for den Franske Republik; Hans Majestæt Kongen af det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland og de Britiske oversøiske Lande, Kejser af Indien; Hans Majestæt Hellenernes Konge; Præsidenten for Republiken Guatemala; Præsidenten for Republiken Haiti; Hans Majestæt Kongen af Italien; Hans Majestæt Kejseren af Japan; Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luxemborg; Hertug af Nassau; Præsidenten for de Mexikanske Forenede Stater; Hans Majestæt Kongen af Norge; Præsidenten for Republiken Panama; Præsidenten for Republiken Paraguay; Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Præsidenten for Republiken Peru; Hans Kejserlige Majestæt Schahen af Persien; Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarve etc.; Hans Majestæt Kongen af Rumænien; Præsidenten for Republiken Salvador; Hans Majestæt Kongen af Serbien; Hans Majestæt Kongen af Siam; Hans Majestæt Kongen af Sverig; det Schweitziske Forbundsraad; Hans Majestæt Ottomanernes Kejser; Præsidenten for Republiken Uruguay; Præsidenten for Venezuelas Forenede Stater;
erkendende Nødvendigheden af, bedre end hidtil, at sikre en med Billighedens Krav stemmende Haandhævelse af Retten paa det internationale Søsamkvem i Krigstid;
menende, at det, for at naa dette Maal, vil være rettest i fælles Interesse at opgive visse gamle modstridende Sædvaner eller muligvis bringe dem i indbyrdes Overensstemmelse, og at skride til at samle i fælles Regler de Garantier, som den fredelige Handel og det harmløse Arbejde har Krav paa, saa vel som Bestemmelser om Udøvelsen af Fjendtligheder til Søs; menende fremdeles, at det er af Vigtighed at fastslaa, i Form af skriftlige gensidige Forpligtelser, de principer, der hidtil have hørt til Stridsspørgsmaalenes usikre Omraade eller have været overladte til Regeringernes Vilkaarlighed;,
at allerede nu et vist Antal Regler kan opstilles, uden at man derved kommer i Modstrid med den nu gældende Ret om de Æmner, som de ikke skulle omfatte;
have udnævnt til deres befuldmægtigede;
(Angivelse af de befuldmægtigede).
Hvilke efter at have deponeret deres Fuldmagter, som fandtes i god og behørig Form, ere blevne enige om følgende Bestemmelser