DK
Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Anvendelse på Søkrigen af Grundsætningerne i Genferkonventionen. (* 1) (* 2)
Table of Provisions (29)
Statutory Text (29 Articles)
Artikel 1.
Militære Hospitalsskibe: Skibe, der af Staterne ere byggede eller indrettede særlig og udelukkende med det Formaal at bringe saarede, syge og skibbrudne Hjælp, og hvis Navne ved Fjendtlighedernes Udbrud eller i Løbet af disse, i hvert Fald før de paagældende Skibe paa nogen Maade tages i Brug, ere blevne meddelte de krigsførende Magter, skulle respekteres og kunne ikke opbringes, saa længe Fjendtlighederne vare.
Disse Skibe ere ej heller ligestillede med Krigsskibe med Hensyn til deres Ophold i neutral Havn.
Artikel 2.
Hospitalsskibe, der helt eller delvis ere udrustede paa Bekostning af private Personer eller officielt anerkendte Hjælpeforeninger, skulle ligeledes respekteres og ere fritagne for Opbringelse, dersom den krigsførende Magt, under hvilken de høre, har givet dem en officiel Bemyndigelse og for Modstanderen har bekendtgjort deres Navne ved Fjendtlighedernes Udbrud eller i Løbet af disse, i ethvert Fald før de paa nogen Maade tages i Brug.
Disse Skibe skulle medføre et Dokument udstedt af vedkommende Myndighed, der heri erklærer, at de under deres Udrustning og ved deres endelige Afrejse have været underkastede dens Kontrol.
Artikel 3.
Hospitalsskibe, der helt eller delvis ere udrustede af private Personer eller af officielt anerkendte Foreninger i neutrale Lande, skulle respekteres og ere fritagne for Opbringelse, paa Betingelse af at de have stillet sig under en af de krigsførende Parters Ledelse med deres egen Regerings forudgaaende Samtykke og med Bemyndigelse fra selve den krigsførende Part, og forudsat at denne sidste har meddelt deres Navne til sin Modstander ved Fjendtlighedernes Udbrud eller i Løbet af disse, i ethvert Fald forinden de paa nogen Maade tages i Brug.
Artikel 4.
De i Artiklerne 1, 2 og 3 omtalte Skibe skulle bringe Hjælp og Bistand til de krigsførende Parters saarede, syge og skibbrudne uden Forskel med Hensyn til Nationalitet.
Regeringerne forpligte sig til ikke at anvende disse Skibe i noget militært Øjemed.
Disse Skibe maa paa ingen Maade hindre de kæmpende i deres Bevægelser. Saa vel under som efter et Slag handle de paa egen Risiko.
De krigsførende Parter have Kontrol- og Visitationsret over dem; de kunne afslaa deres Bistand, paalægge dem at fjærne sig, beordre dem at tabe en bestemt Retning og sætte en Kommissær ombord i dem, ja, endog tilbageholde dem, hvis Omstændighedernes Vigtighed maatte kræve det.
De Krigsførende skulle saa vidt muligt indføre i Hospitalsskibenes Journal de Ordrer, de give disse.
Artikel 5.
De militære Hospitalsskibe skulle gøres kendelige ved hvid udenbords Maling med et horizontalt grønt Bælte c. 1 1/2 Meter bredt.
De i Artiklerne 2 og 3 omtalte Skibe skulle gøres kendelige ved hvid udenbords Maling med et horizontalt rødt Bælte c. 1 1/2Meter bredt.
Ovennævnte Skibes Fartøjer saa vel som de Smaaskibe, der maatte blive anvendte til Hospitalstjenesten, skulle gøres kendelige ved en lignende Maling.
Alle Hospitalsskibe give sig til Kende ved sammen med Nationalflaget at hejse det hvide Flag med rødt Kors, der er foreskrevet ved Genferkonventionen, og endvidere, hvis de høre til en neutral Stat, ved paa Stormasten at hejse den krigsførende Parts Nationalfag, under hvis Ledelse, de have stillet sig.
Hospitalsskibe, som blive tilbageholdte af Fjenden under de i Artikel 4 omtalte Omstændigheder, skulle stryge den Krigsførendes Nationalfag, under hvem de høre.
De ovenfor omtalte Skibe og Fartøjer, der om Natten ville sikre sig den dem tilkommende Ukrænkelighed, skulle med Samtykke af den Krigsførende, som de ledsage, tage de nødvendige Forholdsregler, for at den Maling, som betegner dem, bliver tilstrækkelig synlig.
Artikel 6.
De i Artikel 5 foreskrevne Kendetegn kunne saavel i Fredstid som i Krigstid kun anvendes til Beskyttelse eller Betegnelse af de der omtalte Skibe.
Artikel 7.
I Tilfælde af Kamp ombord paa et Krigsskib skal Sygelukaferne saa vidt gørligt respekteres og skaanes.
Disse Sygelukafer og dertil hørende Materiel ere underkastede Krigslovene, men kunne ikke anvendes til andet Brug, saalænge de ere nødvendige for saarede og syge.
Dog har Chefen, under hvem de høre, Ret til at disponere over dem i Tilfælde af bydende militær Nødvendighed, naar han i Forvejen paa betryggende Maade sørger for de saarede og syge, som opholde sig i dem.
Artikel 8.
Den Hospitalsskibe og Sygelukafer tilkommende Beskyttelse bortfalder, hvis de benyttes til udførelse af for Fjenden skadelige Handlinger.
Det skal ikke betragtes som en fyldestgørende Grund til Beskyttelsens Bortfald, at disse Skibes og Sygelukafers Personale er bevæbnet for Opretholdelse af Orden og for de saaredes og syges Forsvar, lige saa lidt som den Omstændighed, at der fndes traadløs Telegrafindretning ombord, er tilstrækkelig hertil.
Artikel 9.
De Krigsførende kunne henvende sig til Kaptajner paa neutrale Handelsskibe, Jagter eller andre Fartøjer med Anmodning om af Barmhjærtighed at tage saarede eller syge ombord og pleje dem.
De Skibe, som ere gaaede ind herpaa eller af egen Drift have optaget saarede, syge eller skibbrudne, skulle nyde en særlig Beskyttelse og visse Friheder. De kunne i intet Tilfælde opbringes, fordi de have paataget sig saadan Transport, men naar bortses fra de Løfter, som maatte være dem givne, ere de iøvrigt nu som før udsatte for Opbringelse for de Neutralitetskrænkelser, som de maatte have begaaet.
Artikel 10.
De gejstlige samt Læge- og Hospitalspersonalet i opbragt Skib ere ukrænkelige og kunne ikke gøres til Krigsfanger. De medtage, naar de forlade Skibet, de Genstande og kirurgiske Instrumenter, der ere deres private Ejendom.
De fortsætte Udøvelsen af deres Hverv, saalænge det er nødvendigt, og kunne derpaa, naar den øverstkommanderende finder det muligt, trække sig tilbage.
De Krigsførende, i hvis Hænder ovennævnte Personer falde, skulle sikre dem samme Løn og Tillæg, som oppebæres af Personer af samme Grad i deres egen Marine.
Artikel 11.
De ombordværende saarede eller syge Søfolk, militære og andre til Flaaderne eller Hærene officielt knyttede Personer, skulle, uanset deres Nationalitet, beskyttes og plejes af Opbringeren.
Artikel 12.
Ethvert Krigsskib tilhørende en Krigsførende kan fordre Udlevering af de saarede, syge og skibbrudne, som findes ombord paa militære Hospitalsskibe, eller paa de af Hjælpeforeninger eller Privatpersoner udrustede Hospitalsskibe, eller endelig paa Handelsskibe, Jagter og Baade, af hvilken Nationalitet disse Fartøjer end maatte være.
Artikel 13.
Dersom saarede, syge eller skibbrudne optages ombord paa et neutralt Krigsskib, skal der saa vidt muligt tages Forholdsregler imod, at de paany kunne tage Del i Krigsoperationerne.
Artikel 14.
Den ene Krigsførendes skibbrudne, saarede eller syge, som falde i den andens Hænder, ere Krigsfanger. Denne bestemmer efter Omstændighederne, hvorvidt den vil beholde dem eller sende dem til egen, neutral eller endog til fjendtlig Havn.
I sidste Tilfælde kunne de saaledes til deres Land tilbagegivne Fanger ikke gøre Tjeneste, saalænge Krigen varer.
Artikel 15.
Skibbrudne, saarede og syge, som med den stedlige Myndigheds Samtykke ilandsættes i neutral Havn, skulle, medmindre modsat Ordning er truffen mellem den neutrale Stat og de Krigsførende, bevogtes af den neutrale Stat, saa at de ikke paany kunne tage Del i Krigsoperationerne.
Hospitals- og Interneringsomkostningerne skulle bæres af den Stat, til hvilken de Skibbrudne, saarede eller syge hører.
Artikel 16.
Efter enhver Kamp skulle de to krigsførende Parter, saa vidt de militære Interesser tillade det, tage Forholdsregler til Eftersøgning af Skibbrudne, saarede og syge og til Beskyttelse saavel af dem som af de døde mod Plyndring og daarlig Behandling.
De skulle vaage over, at der finder en grundig Undersøgelse Sted af Ligene, forinden disse begraves, nedsænkes i Havet eller brændes.
Artikel 17.
Enhver Krigsførende skal snarest muligt sende de paa de døde fundne militære Idendititetstegn og Mærker saavelsom en Navnefortegnelse over de af ham optagne saarede og syge til Myndighederne i deres Land, Flaade eller Hær.
De Krigsførende skulle gensidig holde hinanden underrettede om Anbringelsen af de saarede og syge, der befinde sig i deres Magt, om Forandring af deres Opholdssted saavelsom om deres Indlæggelse paa Hospital og om indtrufne Dødsfald iblandt dem. De skulle samle alle til personligt Brug bestemte Genstande, Værdieffekter, Breve o. s. v., som maatte blive forefundne paa opbragte Skibe eller efterladte af de saarede eller syge som ere afgaaede ved Døden paa Hospitalerne, til Viderebefordring til rette vedkommende gennem deres Lands Myndigheder.
Artikel 18.
Nærværende Konventions Bestemmelser komme kun til Anvendelse paa de kontraherende Magter, og kun naar alle de Krigsførende ere Deltagere i Konventionen.
Artikel 19.
De øverstkommanderende for de Krigsførendes Flaader ville have at sørge for Udførelsen i Enkelthederne af de foregaaende Artikler, ligesom i ikke forudsete Tilfælde at handle efter deres respektive Regeringers Instruktioner og i Overensstemmelse med nærværende Konventions almindelige Principer.
Artikel 20.
Signatærmagterne skulle træffe de nødvendige Forholdsregler for at gøre nærværende Konventions Bestemmelser bekendte for deres Mariner og særlig for det beskyttede Personel og for at bringe dem til Befolkningens Kundskab.
Artikel 21.
Signatærmagterne forpligte sig ligeledes til, i Tilfælde af at deres Straffelove ikke indeholde fyldestgørende Bestemmelser i denne Henseende, at tage eller at foreslaa deres lovgivende Forsamlinger de nødvendige Forholdsregler for i Krigstid at kunne straffe Enkeltmands Udplyndring eller Mishandling af de til Flaaderne hørende saarede og syge, saavelsom for at kunne straffe som uhjemlet Brug af Felttegn, den uberettigede Benyttelse af de i Artikel 5 angivne Kendingstegn paa Skibe, som ikke ere beskyttede ved nærværende Konvention.
Artikel 22.
I Tilfælde af Krigsoperationer mellem de Krigsførendes Land- og Sø- Stridskræfter er nærværende Konvention kun anvendelig paa de indskibede Stridskræfter.
Artikel 23.
Nærværende Konvention skal snarest muligt ratifceres.
Ratifkationerne skulle deponeres i Haag.
Den første Deponering af Ratifikationer skal konstateres ved en Protokol undertegnet af Repræsentanterne for de Magter, som deltage deri, og den Nederlandske Udenrigsminister.
Senere Deponeringer af Ratifikationer foregaa ved Hjælp af en skriftlig Notifikation rettet til den Nederlandske Regering og bilagt med Ratifikationsinstrumentet.
Bekræftet Genpart af Protokollen angaaende den første Deponering af Ratifkationer, af de i foregaaende Stykke omtalte Notifikationer samt af Ratifkationsinstrumenterne skal af den Nederlandske Regering ad diplomatisk Vej straks tilstilles de Magter, der have været indbudte- til den 2den Fredskonference, saavelsom de andre Magter, der maatte have tiltraadt Konventionen. I de i foregaaende Stykke omhandlede Tilfælde vil den nævnte Regering samtidig meddele dem hvilken Dag, den har modtaget Notifikationen.
Artikel 24.
De Magter, der have antaget Genferkonventionen af 6te Juli 1906, men ikke have undertegnet nærværende Konvention, have Adgang til at tiltræde den.
Den Magt, der ønsker at tiltræde, notificerer skriftlig sin Hensigt til den Nederlandske Regering og tilstiller denne samtidig Tiltrædelsesakten, der deponeres i den nævnte Regerings Arkiver.
Denne Regering sender straks alle de andre Magter en bekræftet Genpart af Notifikationen og Tiltrædelsesakten med Angivelse af Modtagelsesdagen.
Artikel 25.
Nærværende Konvention afløser i Forholdet mellem de kontraherende Magter, naar den er blevet behørig ratificeret, Konventionen af 29de Juli 1899 om Anvendelse paa Søkrigen af Principerne i Genferkonventionen.
Konventionen af 1899 forbliver i Kraft i Forholdet mellem de Magter, der have undertegnet den, og som ikke ligeledes ratificere nærværende Konvention.
Artikel 26.
Nærværende Konvention træder i Kraft for de Magter, der have deltaget i den første Deponering af Ratifikationer, 60 Dage efter Deponeringsprotokollens Dato, og for de Magter, der ratificere senere eller tiltræde Konventionen, 60 Dage efter at Notifikationen om deres Ratifikation eller Tiltrædelse er kommen den Nederlandske Regering i Hænde.
Artikel 27.
Hvis det skulde ske, at en af de kontraherende Magter vil opsige nærværende Konvention skal Opsigelsen skriftlig meddeles den Nederlandske Regering der straks sender en bekræftet Genpart af Notifikationen til alle de andre Magter med Angivelse af Modtagelsesdagen.
Opsigelsen faar kun Virkning i Forhold til den Magt, der har notificeret den, og først et Aar efter at Notifikationen er kommen den Nederlandske Regering i Hænde.
Artikel 28.
Et Register, der føres af det Nederlandske Udenrigsministerium, skal angive Datoen for Deponeringen af Ratifkationer i Henhold til Artikel 23, 3die og 4de Stykke, saavelsom Datoen for Modtagelsen af Tiltrædelses-Notifikationer (Artikel 24, 2det Stykke) og af Opsigelses-Notifikationer (Artikel 27, 1ste Stykke).
Enhver af de kontraherende Magter har Adgang til at lære dette Register at kende og til at forlange bekræftede Udskrifter af det.
Til Bekræftelse heraf have de befuldmægtigede forsynet nærværende Konvention med deres Underskrifter.
Udfærdiget i Haag d. 18de Oktober 1907 i et eneste Eksemplar, der forbliver deponeret i den Nederlandske Regerings Arkiver, og hvoraf bekræftede Genparter ad diplomatisk Vej tilstilles de Magter, der have været indbudte til den 2den Fredskonference.
1. For Tyskland ................... Marschall. Kriege. 2. For de Forenede Stater af Amerika. Joseph H. Choate. Horace Porter. U.M. Rose. David Jayne Hill. C. S. Sperry. William I. Buchanan. 3. For Argentina ................. Roque Saenz Pena Luis M. Drago. C. Ruez Larreta. 4. For Østrig-Ungarn .............. Meerey. Bon Macchio. 5. For Belgien .................... A. Bcernaert. J.Van den Heuvel Guillaume. 6. For Bolivia .................... Claudio Pinilla. 7. For Brasilien................... Ruy Barbosa. E. Lisboa. 8. For Bulgarien................... Generalmajor Vinaroff. Iv. Karandjouloff. 9. For Chile ...................... Domingo Gana. Augsto Matte. Carlos Concha. 10. For China ... .................. Loutsengtsiang. Tsiensun. Med Forbehold af Art. 21. 11. For Columbia.................... Jorge Molguln. S. Perez Triana. M. Vargas. 12. For Republikken Cuba ........... Antonio S. de Bustamante. Gonzalo de Quesada. Manuel Sanguily. 13. For Damnark..................... C. Brun. 14. For den Dominikanske Republik... Dr. Henriquez Carvajal. Apolinar Tejera 15. For Equador . .................. Victor M. Rendon. E. Dorn y de Alsua. 16. For Spanien.. .................. W. R. de Villa Urrutia. Jose de la Rica y Calvo. Gabriel Maura. 17. For Frankrig. .................. Leon Bourgeois. d'Estournelles de Constant. L. Renault Marcellin Pellet. 18. For Storbritannien ............. Edw. Fry Ernest Satow. Reay. Henry Howard.
Med Forbehold af Art. 6 og 21 og med følgende Erklæring: »Idet de Britiske Befuldmægtigede underskrive denne Konvention, erklære de, at Hans Majestæts Regering formener, at Anvendelsen af Art. 12 er begrænset alene til det Tilfælde, at Kombattanter ere blevne optagne under eller efter et Søslag, hvori de have deltaget.
19. For Grækenland.................. Cleon Rizi Rangabee. Georgs Streit 20. For Guatemala................... Josee Tible Machado. 21. For Haiti.... .................. Dalbeemar Jn. Joseph. J. N.Leeger. Pierre Hudicourt 22. For ltalien..................... Pompilj G. Fusinato 23. For Japan....................... Aimaro Sato. 24. For Luxemborg................... Eyschen. Grevw de villers 25. For Mexico... .................. G. A. Esteva. S. B. de Mier. F. L. de la Barra. 26. For Montenegro.................. Neelidow. Martens. N. Tcharykow. 27. For Nicaragua. 28. For Norge....................... F. Hagerup. 29. For Panama...................... B. Porras. 30. For Paraguay.................... J. du Monceau. 31. For Nederlandene................ W. H. de Beaufort. T. M. C. Asser. den Beer Poortugael. J. A. Roell. J.A. Loeff 32. For Peru........................ C. G. Candamo. 33. For Persien.................... Momtazos-Saltaneh M. Samad Khan Sadigh ul Mulk M. Ahmed Khan Med Forbehold af den af Konferencen anerkendte Ret til Anvendelse af Løven og den Røde Sol i Stedet for det Røde Kors. 34. For Portugal. ................. Marquis de Soveral. Greve de Seelir. Alberto d'Oliveira. 35. For Rumænien................... Edg. Mavrocordato. 36. For Rusland.. ................. Neelidow. Martens. N. Tcharykow. 37. For Salvador. ................. P. J. Matheu. S. Perez I rtana. 38. For Serbien.. ................. S. Grouitch. M. G. Milovanovitch. M. G. Militchevitch. 39. For Siam....................... Mom Chatidej Udom C. Corragioni d'Orelli Luang Bhuvanarth Narubal 40. For Sverig.................... K. H. L. Hammarskjold. Joh. Hellner. 41. For Schweitz................... Carlin. 42. For Tyrkiet................... Turkhan.
Med Forbehold af den af Fredskonferencen anerkendte Ret til at anvende den røde Halvmaane.
43. For Uruguay..................... Jose Batlle y Ordonez. 44. For Veuezuela................... J. Gil Fortoul.
Konvention af Tyskland, de Forenede Stater af Amerika, Østrig-Ungarn, Kina, Danmark
ratifikation af Nicaraguas Tilslutning til Konventionen.
bringes til offentlig Kundskab.
den 20de Januar 1910.
Erik Scavenius.
Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Anvendelse på Søkrigen af Grundsætningerne i Genferkonventionen. (* 1) (* 2)
Under 19de November 1909 har det behaget Hans Majestæt kongen allernaadigst at ratificere følgende paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention.
Konvention om Anvendelse paa Søkrigen af Grundsætningerne i Genferkonventionen.
Hans Majestæt den Tyske Kejser, Konge af Preussen; Præsidenten for de Forenede Stater af Amerika; Præsidenten for den Argentinske Republik; Hans Majestæt Kejseren af Østrig, Konge af Bøhmen etc. og Apostolisk Konge af Ungarn; Hans Majestæt Belgiernes konge; Præsidenten for Republiken Bolivia; Præsidenten for de Forenede Stater af Brasilien; Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Bulgarien; Præsidenten for Republiken Chile; Hans Majestæt Kejseren af China; Præsidenten for Republiken Columbia; den midlertidige Guvernør for Republiken Cuba; Hans Majestæt Kongen af Danmark; Præsidenten for den Dominikanske Republik; Præsidenten for Republiken Equador; Hans Majestæt Kongen af Spanien; Præsidenten for den Franske Republik; Hans Majestæt Kongen af det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland og de Britiske oversøiske Lande, Kejser af Indien; Hans Majestæt Hellenernes Konge; Præsidenten for Republiken Guatemala; Præsidenten for Republiken Haiti; Hans Majestæt Kongen af Italien; Hans Majestæt Kejseren af Japan; Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luxemborg, Hertug af Nassau; Præsidenten for de Mexikanske Forenede Stater; Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Montenegro; Hans Majestæt Kongen af Norge; Præsidenten for Republiken Panama; Præsidenten for Republiken Paraguay; Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Præsidenten for Republikken Peru; Hans Kejserlige Majestæt Schahen af Persien; Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarve etc.; Hans Majestæt Kongen af Rumænien; Hans Majestæt Kejseren af alle Ruslande; Præsidenten for Republiken Salvador; Hans Majestæt Kongen af Serbien; Hans Majestæt Kongen af Siam; Hans Majestæt Kongen af Sverig; det Schweitziske Forbundsraad; Hans Majestæt Ottomanernes Kejser; Præsidenten for Republiken Uruguay; Præsidenten for Venezuelas Forenede Stater
i lige Grad besjælede af Ønsket om,saa vidt det staar til dem, at formindske de fra Krigen uadskillelige Onder;
og bestemte paa i dette Øjemed at anvende paa Søkrigen Principperne i Genferkonventionen af 6te Juli 1906,;
have besluttet at indgaa en Konvention i det Øjemed at revidere Konventionen af 29de juli 1899 om samme Æmne og have til deres befuldmægtigede udnævnt;
(Angivelse af de befuldmægtigede).
hvilke efter at have deponeret deres Fuldmagter, der fandtes at være i god og behørig Form, ere blevne enige om følgende Bestemmelser