Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Udlægning af undersøiske selvvirkende Stødminer.

Artikel 1.

Det er forbudt

1) at udlægge ikke forankrede selvvirkende Stødminer, med mindre de ere saaledes indrettede, at de blive uskadelige i det højeste en Time efter, at den, der har udlagt dem, har mistet Kontrollen med dem;

2) at udlægge forankrede selvvirkende Stødminer, der ikke blive uskadelige, saasnart de rive sig løs fra deres Fortøjninger;

3) at anvende Torpedoer, der ikke blive uskadelige, naar de have forfejlet deres Maal.

Artikel 2. Det er forbudt at udlægge selvvirkende stødminer udfor Modstanderens Kyster og Havne alene i det Øjemed at afbryde Handelsskibsfarten.

Artikel 3.

Ved anvendelsen af forankrede selvvirkende Stødminer skal alle mulige Forsigtighedsforholdsregler træffes til Betryggelse af den fredelige Søfart.

De Krigsførende forpligte sig til saa vidt muligt at sørge for, at disse miner blive uskadelige efter Forløbet af en begrændset Tid, og i Tilfælde af at Kontrollen med dem ophører, til at henlede Opmærksomheden paa de farlige Egne, saa snart de militære Krav tillade det, gennem en Bekendtgørelse for Søfarende, der ogsaa skal meddeles Regeringerne ad diplomatisk Vej.

Artikel 4.

Naar en nevtral Magt udlægger selvvirkende Stødminer udfor sine Kyster, skal den iagttage de samme Regler og træffe de samme Forsigtighedsforholdsregler, som ere foreskrevne for de Krigsførende.

Den nevtrale Magt skal ved en forudgaaende Bekendtgørelse give de søfarende Underretning om de Egne, hvor selvvirkende Stødminer ville blive forankrede. Denne Bekendtgørelse skal uopholdelig meddeles Regeringerne ad diplomatisk Vej.

Artikel 5.

De kontraherende Magter forpligte sig til ved Krigens Slutning at gøre, hvad de kan, for, hver paa sin Side, at bortfjerne de Miner, som de have udlagt.

For saa vidt angaar forankrede selvvirkende Stødminer, udlagte af en af de Krigsførende langs med den andens Kyster, skal deres Beliggenhed meddeles den anden Part af den Magt, som har udlagt dem, og hver af Magterne skal med mindst muligt Ophold skride til Bortfjernelsen af de Miner, der findes i dens Farvande.

Artikel 6.

De kontraherende Magter, der endnu ikke raade over saadanne forbedrede Miner, som nærværende Konvention har for Øje, og som følgelig ikke i Øjeblikket kunne efterkomme de i Artiklerne 1 og 3 opstillede Regler, forpligte sig til snarest muligt at omdanne deres Minemateriel og bringe det i Overensstemmelse med de fornævnte Forskrifter.

Artikel 7.

Bestemmelserne i nærværende Konvention komme kun til anvendelse i Forhold mellem de kontraherende Parter, og kun naar alle de Krigsførende ere Deltagere i Konventionen.

Artikel 8.

Nærværende Konvention skal snarest muligt ratificeres.

Ratifikationerne skulle deponeres i Haag.

Den første Deponering af Ratifikationer skal konstateres ved en Protokol undertegnet af Repræsentanterne for de Magter, som deltage deri og den Nederlandske Udenrigsminister.

Senere Deponeringer af Ratifikationer foregaa ved Hjælp af en skriftlig Notifikation rettet til den Nederlandske Regering og bilagt med Ratifikationsinstrumentet.

Bekræftet Genpart af Protokollen angaaende den første Deponering af Ratifikationer, af de i foregaaende Stykke omtalte Notifikationer samt af Ratifikationsinstrumenterne skal af den Nederlandske Regering ad diplomatisk Vej straks tilstilles de Magter, der have været indbudte til den 2den Fredskonference, saavelsom de andre Magter, der maatte have tiltraadt Konventionen. I de i foregaaende Stykke omhandlede Tilfælde vil den nævnte Regering samtidig meddele den hvilken Dag, den har modtaget Notifikationen.

Artikel 9.

De Magter, der ikke have undertegnet nærværende Konvention, have Adgang til at tiltræde den.

Den Magt, der ønsker at tiltræde Konventionen, skal skriftlig meddele den Nederlandske Regering sit Ønske derom og sende den Tiltradelses-Akten, der vil være at deponere i nævnte Regerings Arkiver.

Denne Regering sender straks alle de andre Magter en bekræftet Genpart af Notifikationen og af Tiltrædelses-Akten med Angivelse af hvilken Dag, den har modtaget Notifikationen.

Artikel 10.

Nærværende Konvention træder i Kraft for de Magter, der have deltaget i den første Deponering af Ratifikationer, 60 Dage efter Deponeringsprotokollens Dato, og for de Magter, der ratificere senere eller tiltræde Konventionen, 60 Dage efter at Notifikationen om deres Ratifikation eller Tiltrædelse er kommen den Nederlandske Regering i Hænde.

Artikel 11.

Nærværende Konvention gælder i syv Aar at regne fra den tresindstyvende Dag efter Dagen for den første Deponering af Ratifikationer.

Opsiges den ikke, forbliver den i Kraft ogsaa efter Udløbet af denne Frist.

Opsigelsen skal skriftlig notificeres til den Nederlandske Regering, der straks sender en bekræftet Genpart af Notifikationen til alle Magterne med Angivelse af Dagen for dens modtagelse.

Opsigelsen faar kun Virkning i Forhold til den Magt, der har notificeret den, og først et halvt Aar efter at Notifikationen er kommen den Nederlandske Regering i Hænde.

Artikel 12.

De kontraherende Magter forpligte sig til at genoptage Spørgsmaalet om Brugen af selvvirkende Stødminer et halvt aar før Udløbet af den i foregaaende Artikels første Stykke nævnte Frist, saafremt det ikke tidligere er blevet genoptaget og løst af den tredie Fredskonference.

Hvis de kontraherende Magter afslutte en ny Konvention om Brugen af Miner, skal straks ved dennes Ikrafttræden nærværende Konvention ophøre at gælde.

Artikel 13.

Et Register, der føres af det Nederlandske Udenrigsministerium, skal angive Datoen for Deponeringen af Ratifikationer i Henhold til Artikel 8, 3die og 4de Stykke saavelsom Datoen for Modtagelsen af Tiltrædelses-Notifikationer (artikel 9, 2det Stykke) og af Opsigelses-Notifikationer (artikel 11, 3die Stykke).

Enhver af de kontraherende Magter har adgang til at lære dette Register at kende og til at forlange bekræftede Udskrifter af det.

Til Bekræftelse heraf have de befuldmægtigede forsynet nærværende Konvention med deres Underskrifter.

Udfærdiget i Haag d. 18de Oktober 1907 i et eneste Eksemplar, der forbliver deponeret i den Nederlandske Regerings arkiver, og hvoraf bekræftede Genparter ad diplomatisk Vej tilstilles de Magter, der have været indbudte til den 2den Fredskonference.

1. For Tyskland..................... Marschall. Kriege. Med forbehold af Art. 2 2. For de Forenede Stater af Amerika.Joseph H. Choate. Horace Porter U. M. Rose David Jayne Hill C. S. Sperry William I. Buchanan 3. For Argentina.....................Roque Saenz Pena Luis M. Drago C. Ruez Larreta 4. For Østrig-Ungarn.................Merey Bon Macchio 5. For Belgien....................... A. Beernaert Van den Heuvel Guillaume 6. For Bolivia.......................Claudio Pimill 7. For Brasilien.....................Ruy Barbosa E. Lisboa 8. For Bulgarien..................... Generalmajor Vinaroff Iv. Karandjouloff 9. For Chile.........................Domingo Gana Augusto Matte Carlos Concha 10. For China 11. For Columbia.....................Jorge Holguin S. Perez Triana M. Vargas 12. For Republikken Cuba.............Antonio S. de Bustamente Gonzalo de Quesada Manuel Sanguily 13. For Danmark.......................A. Vedel 14. For den Dominikanske Republik.....Dr. Henriques y Carvajal Apolinar Tejera Med forbehold for Art. 1, 1ste Stk. 15. For Equador..................... Victor M. Rendon E. Dorn y de Alsua 16. For Spanien 17. For Frankrig.....................Marcellin Pellet Med forbehold af Art. 2. 18. For Storbritanien...............Edw. Fry Ernest Satow Reay Henry Howard

Med Forbehold af følgende Erklæring

Idet de britiske Befuldmægtigede underskriver denne Konvention, erklærer de, at det simple Faktum, at nærværende Konvention ikke forbyder en Handling eller Fremgangsmåde, ikke kan anses som berøvende Hans Britiske Majestæts Regering Retten til at bestride Lovligheden af den paagældende Handling eller Fremgangsmaade.

19. For Grækenland....................Cleon Rizo Rangabe Georges Streit 20. For Guatemala.....................Jose Tible Machado 21. For Haiti.........................Dalbemar Jn Joseph J. N. Leger- Pierre Hudicourt 22. For Italien.......................Pompilj G. Fusinato 23. For Japan.........................Aimaro Sato 24. For Luxemborg....................Eyschen Greve de Villers 25. For Mexico........................ G. A. Esteva S. B. Mier F. L. de la Barra 26. For Montenegro 27. For Nicaragua 28. For Norge......................... F. Hagerup 29. For Panama........................ P. Porras 30. For Paraguay...................... G. du Monceau 31. For Nederlandene.................. W. H. de Beaufort T. M. C. Asser Den Beer Poortugael J. A. Roell J. A. Loeff 32. For Peru.......................... C. G. Candamo 33. For Persien....................... Momtazos-Saltaneh M. Samad Khan Sadigh ul Mulk M. Ahmed Khan 34. For Portugal 35. For Rumænien...................... Edg. Mavrocordato 36. For Rusland 37. For Salvador...................... P. J. Matheu S. Perez Triana 38. For Serbien....................... S. Grouitch M. G. Milovanovitsch M. G. Militchevitch 39. For Siam.......................... Mom Chatidej Udom C. Corragioni d'Orelli Luang Bhuvanarth Narubal

Med forbehold af Art. 1, 1ste Stk.

40. For Sverig

41. For Schweitz.....................Carlin

42. For Tyrkiet.......................Turkhan

Med Forbehold af Erklæringerne tilførte Protokollen for Konferencens 8de Plenarmøde den 9. Oktober 1907.

43. For Uruguay....................... Jose Battle y Ordonez

44. For Venezuela..................... J. Gil Fortoul

Den 27de November 1909 deponeredes i Haag Ratifikationerne til foranstaaende Storbritannien, Mexico, Nederlandene og Salvador. Tysklands og Storbritanniens Konvention af Tyskland, de Forenede Stater af Amerika, Østrig-Ungarn, Danmark, Ratifikationer ere foretagne med samme Forbehold, der toges ved Undertegnelsen, se ovenfor.

Under 16de December 1909 har den nederlandske Regering modtaget Notifikation af Nicaraguas Tilslutning til Konventionen.

Hvilket herved bringes til offenlig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 20de Januar 1910.

Erik Scavenius.

Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Udlægning af undersøiske selvvirkende Stødminer.

Under 19de November 1909 har det behaget Hans Majestæt Kongen allernaadigst at ratificere følgende paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention.

Konvention om Udlægning af undersøiske selvvirkende Stødminer.

Hans Majestæt den Tyske Kejser, Konge af Preussen; Præsidenten for de Forenede Stater af Amerika; Præsidenten for den Argentinske Republik; Hans Majestæt Kejseren af Østrig, Konge af Bøhmen etc., og Apostolisk Konge af Ungarn; Hans Majestæt Belgiernes Konge; Præsidenten for Republiken Bolivia; Præsidenten for de Forenede Stater af Brasilien; Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Bulgarien; Præsidenten for Republiken Chile; Præsidenten for Republiken Columbia; den midlertidige Guvernør for Republiken Cuba; Hans Majestæt Kongen af Danmark; Præsidenten for den Dominikanske Republik; Præsidenten for Republiken Equador; Præsidenten for den Franske Republik,; Hans Majestæt Kongen af det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland og de Britiske oversøiske Lande, Kejser af Indien; Hans Majestæt Hellenernes Konge; Præsidenten for Republiken Guatemala; Præsidenten for Republiken Haiti; Hans Majestæt Kongen af Italien; Hans Majestæt Kejseren af Japan; Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luxemborg, Hertug af Nassau; Præsidenten for de Mexikanske Forenede Stater; Hans Majestæt Kongen af Norge; Præsidenten for Republiken Panama; Præsidenten for Republiken Paraguay; Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Præsidenten for Republiken Peru; Hans Kejserlige Majestæt Schahen af Persien; Hans Majestæt Kongen af Rumænien; præsidenten for Republiken Salvador;, Hans Majestæt Kongen af Serbien; Hans Majestæt Kongen af Siam; det Schweitziske Forbundsraad; Hans Majestæt Ottomanernes Kejser; Præsidenten for Republiken Uruguay; Præsidenten for Venezuelas Forenede Stater

gaaende ud fra Princippet om, at Søvejene ere frie og aabne for alle Nationer;

tagende i Betragtning, at, naar man under den nuværende Tingenes Tilstand ikke kan forbyde Brugen af undersøiske selvvirkende Stødminer, er det af Vigtighed at begrændse og regulere deres Anvendelse, for at formindske Krigens Haardhed, og saa vidt gørligt give den fredelige Skibsfart den Tryghed, som den har Krav paa trods Tilstedeværelsen af en Krig;

afventende en Tid, da det vil være muligt at ordne Forholdet paa en Maade, der giver de Interesser, som det berører, enhver ønskelig Garanti;

have bestemt sig til at afslutte en Konvention i dette Øjemed og have som Følge deraf udnævnt til deres befuldmægtigede

(Angivelse af de befuldmægtigede).

Hvilke efter at have deponeret deres Fuldmagter, som fandtes at være i god og behørig Form, ere blevne enige om følgende Regler.