Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om fjendtlige Handelsskibes Behandling ved Fjendtlighedernes Begyndelse. (* 1)

Artikel 1.

Naar et Handelsskib, hørende til en af de krigsførende Magter, ved Fjendtlighedernes Begyndelse befinder sig i en fjendtlig Havn, er det ønskeligt, at det faar Tilladelse til frit at forlade den straks eller inden Udløbet af en tilstrækkelig lang Frist, saavel som til at begive sig direkte, forsynet med et Pas, til sit Bestemmelsessted eller anden Havn, der maatte blive det opgiven.

Det samme gælder om det Skib, som har forladt sin sidste Afgangshavn før Krigens Begyndelse og løber ind i en fjendtlig Havn uvidende om Fjendtlighederne.

Artikel 2.

Det Handelsskib, der som Følge af tvingende Omstændigheder uafhængige af dets Vilje (vis major) ikke har kunnet forlade den fjendtlige Havn indenfor den i foregaaende Artikel omhandlede Frist, eller som ikke har opnaaet Tilladelse til at sejle, kan ikke konfiskeres.

Den Krigsførende kan kun beslaglægge det med Forpligtelse til at tilbagegive det efter Krigen uden Erstatning, eller ogsaa overtage det mod Erstatning.

Artikel 3.

Fjendtlige Handelsskibe, der have forladt deres sidste Afgangshavn før Krigens Begyndelse, og som antræffes til Søs uvidende om Fjendtlighederne, kunne ikke konfiskeres. De kunne alene gøres til Genstand for Beslaglæggelse mod Forpligtelse til deres Tilbagegivelse efter Krigen uden Erstatning, eller for Rekvisition eller endog for Ødelæggelse mod Erstatning, og mod Forpligtelse til at sørge for Personernes Sikkerhed og Skibspapirernes Bevarelse.

Naar disse Skibe have anløbet en Havn i deres eget Land eller en neutral Havn, ere de undergivne Søkrigens Love og Sædvaner.

Artikel 4.

Fjendtlige Varer, der findes ombord paa de i Artiklerne 1 og 2 omhandlede Skibe, kunne ligeledes gøres til Genstand for Beslaglæggelse og Tilbagelevering uden Erstatning efter Krigen, eller for Rekvisition mod Erstatning, være sig sammen med Skibet eller særskilt.

Det samme gælder om Varer, der findes om Bord paa de i Artikel 3 omhandlede Skibe.

Artikel 5.

Nærværende Konvention angaar ikke Handelsskibe, hvis Bygning angiver, at de ere bestemte til at forandres til Krigsskibe.

Artikel 6.

Bestemmelserne i nærværende Konvention komme kun til Anvendelse i Forhold mellem de kontraherende Parter, og kun naar alle de Krigsførende ere Deltagere i Konventionen.

Artikel 7.

Nærværende Konvention skal snarest muligt ratificeres.

Ratifikationerne skulle deponeres i Haag.

Den første Deponering af Ratifikationer skal konstateres ved en Protokol undertegnet af Repræsentanterne for de Magter, som deltage deri, og den Nederlandske Udenrigsminister,

Senere Deponeringer af Ratifikationer foregaa ved Hjælp af en skriftlig Notifikation rettet til den Nederlandske Regering og bilagt med Ratifikationsinstrumentet.

Bekræftet Genpart af Protokollen angaaende den første Deponering af Ratifikationer, af de i foregaaende Stykke omtalte Notifikationer samt af Ratifikationsinstrumenterne skal af den Nederlandske Regering ad diplomatisk Vej straks tilstilles de Magter, der have været indbudte til den 2den Fredskonference, saavelsom de andre Magter, der maatte have tiltraadt Konventionen. I de i foregaaende Stykke omhandlede Tilfælde vil den nævnte Regering samtidig meddele dem hvilken Dag den har modtaget Notifikationen.

Artikel 8.

De Magter, der ikke have undertegnet nærværende Konvention, have Adgang til at tiltræde den.

Den Magt, der ønsker at tiltræde Konventionen, skal skriftlig meddele den Nederlandske Regering sit Ønske derom og sende den Tiltrædelsesakten, der vil være at deponere i nævnte Regerings Arkiver.

Denne Regering sender straks alle de andre Magter en bekræftet Genpart af Notifikationen og af Tiltrædelsesakten med Angivelse af hvilken Dag, den har modtaget Notifikationen.

Artikel 9.

Nærværende Konvention træder i Kraft for de Magter, der have deltaget i den første Deponering af Ratifikationer, 60 Dage efter Deponeringsprotokollens Dato, og for de Magter, der ratificere senere eller tiltræde Konventionen, 60 Dage efter at Notifikationen om deres Ratifikation eller Tiltrædelse er kommen den Nederlandske Regering i Hænde.

Artikel 10.

Hvis det skulde ske, at en af de kontraherende Magter vil opsige nærværende Konvention, skal Opsigelsen skriftlig meddeles den Nederlandske Regering, der straks sender en bekræftet Genpart af Notifikationen til alle de andre Magter med Angivelse af Modtagelsesdagen.

Opsigelsen faar kun Virkning i Forhold til den Magt, der har notificeret den, og først et Aar efter at Notifikationen er kommen den Nederlandske Regering i Hænde.

Artikel 11.

Et Register, der føres af det Nederlandske Udenrigsministerium, skal angive Datoen for Deponeringen af Ratifikationer i Henhold til Artikel 7, 3die og 4de Stykke, saavelsom Datoen for Modtagelsen af Tiltrædelses-Notifikafioner (Artikel 8, 2det Stykke) og af Opsigelses-Notifikationer (Artikel 10, 1st Stykke).

Enhver af de kontraherende Magter har Adgang til at lære dette Register at kende og til at forlange bekræftede Udskrifter af det.

Til Bekræftelse heraf have de befuldmægtigede forsynet nærværende Konvention med deres Underskrifter.

Udfærdiget i Haag d. 18. Oktober 1907 i et eneste Eksemplar, der forbliver deponeret i den Nederlandske Regerings Arkiver, og hvoraf bekræftede Genparter ad diplomatisk Vej tilstilles de Magter, der have været indbudte til den 2den Fredskonference.

Marschall. 1. For Tyskland..................... Kriege. Med Forbehold af Art. 3 og Art 4, 2det Stykke. -------------------- 2. For de Forenede Stater af Amerika. Roque Saenz Pena. 3. For Argentina.................... Luis M. Drago. C. Ruez Larreta. -------------------- Merey. 4. For Østrig-Ungarn................ Bon Macchio -------------------- A. Beernaert. 5. For Belgien...................... J. van den Heuvel. Guillaume. -------------------- 6. For Bolivia...................... Claudio Pinilla. -------------------- Ruy Barbosa. 7. For Brasilien.................... E. Lisboa. -------------------- Generalmajor Vinaroff. 8. For Bulgarien ................... Iv. Karandjouloff. -------------------- Domingo Gana. 9. For Chile........................ Augusto Matte. Carlos Concha. -------------------- 10. For China. -------------------- Jorge Holguin. 11. For Columbia.................... S. Perez Triana. M. Vargas. -------------------- Antonio S. de Bustamante. 12. For Republiken Cuba............. Gonzalo de Quesada. Manuel Sanguily. -------------------- 13. For Danmark..................... C. Brun. -------------------- Dr. Henriquez y Carvajal 14. For den Dominikanske Republik... Apolinar Tejera. -------------------- Victor M. Rendon. 15. For Equador .................... E. Dorn y de Alsua. -------------------- W. R. de Villa Urrutia. 16. For Spanien .................... Jose de la Rica y Calvo. Gabriel Maura. -------------------- Leon Bourgeois. d'Estournelles de Constant. 17. For Frankrig ................. L. Renault. Marcellin Pellet. -------------------- Edw.Fry. Ernest Satow. 18. For Storbritannien ............. Reay. Henry Howard. -------------------- Cleon Rizo Rangabe. 19. For Grækenland ................. Georges Streit. -------------------- 20. For Guatemala .................. Jose Tible Machado. -------------------- 21. For Haiti ...................... Dalbemar Jn. Joseph. I. N. Leger. Pierre Hudicourt. -------------------- 22. For Italien .................... Pompilj. G. Fusinato. -------------------- 23. For Japan ...................... Aimaro Sato. -------------------- 24. For Luxemborg .................. Eyschen. Greve de Villers. -------------------- G. A. Esteva. 25. For Mexico ..................... S. B. de Mier. F. L. de la Barra. -------------------- Nelidow. 26. For Montenegro ................. Martens. N. Tcharykow. -------------------- 27. For Nicaragua. -------------------- 28. For Norge ...................... F. Hagerup. -------------------- 29. For Panama ..................... B. Porras. -------------------- 30. For Paraguay ................... G. du Monceau. -------------------- W. H. de Beaufort. T. M. C. Asser. 31. For Nederlandene ............... den Beer Portugael. J. A. Roell. J. A. Loeff. -------------------- 32. For Peru ....................... C. G. Candamo. -------------------- 33. For Persien .......... Momtazos-Saltaneh M. Samad Khan. Sadigh Ul Mulk M. Ahmed Khan. -------------------- 34. For Portugal ................... Alberto d'Oliveira. -------------------- 35. For Rumænien.................... Edg. Mavrocordato. -------------------- Nelidow. 36. For Rusland .................... Martens. N. Tcharykow. Med Forbehold til Art. 3 og til Art. 4, 2det Stk. af nærværende Konvention og tilførte Protokollen for syvende Plenarmøde den 27de September 1907. -------------------- P. J. Matheu. 37. For Salvador .................... S. Perez Triana. -------------------- S. Grouitch. 38. For Serbien ..................... M. G. Milovanovitch. M. G. Milltchevitch. -------------------- Mom Chatidej Udom. 39. For Siam ........................ C. Corragioni d'Orelli. Luang Bhuvanarth Narubal. -------------------- 40. For Sverig ...................... K. H. L. Hammarskjøld. Joh. Hellner. -------------------- 41. For Schweitz .................... Carlin. 42. For Tyrkiet ..................... Turkhan. 43. For Uruguay ..................... Jose Batlle y Ordonez. 44. For Venezuela ................... J. Gil Fortoul.

Den 27de November 1909 deponeredes i Haag Ratifikationerne til foranstaaende Konvention af Tyskland, Østrig-Ungarn, Danmark, Storbritannien, Mexico, Nederlandene, Rusland, Sverig og Salvador. Tysklands og Ruslands Ratifikationer ere foretagne med samme forbehold, der toges ved Undertegnelsen, se overfor.

Under 16de December 1909 har den nederlandske Regering modtaget Notifikation af Niguraguas Tilslutning til Konventionen.

Hvilket herved bringes til offentlig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 20de Januar 1910.

Erik Scavenius.

Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om fjendtlige Handelsskibes Behandling ved Fjendtlighedernes Begyndelse. (* 1)

Under 19de November 1909 har det behaget Hans Majestæt Kongen allernaadigst at ratificere følgende paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention.

Konvention

om

fjendtlige Handelsskibes Behandling ved Fjendtlighedernes Begyndelse.

Hans Majestæt den Tyske Kejser, konge af Preussen: Præsidenten for den Argentinske Republik. Hans Majestæt Kejseren af Østrig, Konge af Bøhmen etc. og Apostolisk Konge af Ungarn; Hans Majestæt Belgiernes Konge; Præsidenten for Republiken Bolivia, Præsidenten for de Forenede Stater af Brasilien; Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Bulgarien; Præsidenten for Republiken Chile; Præsidenten for Republiken Columbia; den midlertidige Guvernør for Republiken Cuba; Hans Majestæt Kongen af Danmark; Præsidenten for den Dominikanske Republik; Præsidenten for Republiken Equador; Hans Majestæt Kongen af Spanien; Præsidenten for den Franske Republik; Hans Majestæt Kongen af det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland og de Britiske oversøiske Lande, Kejser af Indien; Hans Majestæt Hellenernes Konge; Præsidenten for Republiken Guatemala; Præsidenten for Republiken Haiti; Hans Majestæt Kongen af Italien; Hans Majestæt Kejseren af Japan; Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luxemborg, Hertug af Nassau; Præsidenten for de Mexikanske Forenede Stater; Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Montenegro; Hans Majestæt Kongen af Norge; Præsidenten for Republiken Panama; Præsidenten for Republiken Paraguay; Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Præsidenten for Republiken Peru; Hans Kejserlige Majestæt Schahen af Persien; Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarve etc.; Hans Majestæt Kongen af Rumænien; Hans Majestæt Kejseren af alle Ruslande; Præsidenten for Republiken Salvador; Hans Majestæt Kongen af Serbien; Hans Majestæt Kongen af Siam; Hans Majestæt Kongen af Sverig; det Schweitziske Forbundsraad; Hans Majestæt Ottomanernes Kejser; Præsidenten for Republiken Uruguay; Præsidenten for Venezuelas Forenede Stater

ønskende at sikre den internationale Handel mod Krigens Overraskelser, og bestemte paa i Overensstemmelse med den nyere Praksis saa vidt muligt at beskytte de Foretagender, der i god Tro ere indledede og under Udførelse før Krigens Udbrud;

have besluttet at indgaa en Konvention i dette Øjemed og have til deres befuldmægtigede udnævnt

(Angivelse af de befuldmægtigede).

Hvilke efter at have deponeret deres Fuldmagter, som fandtes at være i god og behørig Form, ere blevne enige om følgende Bestemmelser