Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Indskrænkning i Anvendelsen af Magt til Inddrivelse af kontraktmæssig Gæld. (* 1)

Artikel 1

De kontraherende Magter ere komne overens om ikke at tage Tilflugt til Vaabenmagt ved Inddrivelse af kontraktmæssig Gæld, der indkræves af et Lands Regering hos et andet Lands Regering, som tilkommende det førstnævnte Lands Undersaatter.

Denne Bestemmelse finder dog ikke Anvendelse, naar Staten, mod hvilken Gældsfordringen haves, afslaar eller lader ubesvaret et Tilbud om Afgørelse ved Voldgift eller, i Tilfælde af Antagelse, umuliggør Afslutning af Kompromissum, eller, efter Voldgiften, undlader at efterkomme Kendelsen.

Artikel 2.

Man er endvidere kommet overens om, at den i Alinea 2 i foranstaaende Artikel omhandlede Voldgift, skal undergives den Procedure, som er bestemt i IV. Afsnit, 3. Kapitel, af Haager-Konventionen om fredelig Bilæggelse af internationale Stridigheder. Medmindre særlige Aftaler mellem Parterne bestemmer det anderledes, afgør Voldgiftskendelsen Kravets Berettigelse, Gældens Beløb, samt naar og hvorledes Betalingen skal finde Sted.

Artikel 3.

Nærværende Konvention skal ratificeres saa snart som muligt.

Ratifikationerne deponeres i Haag.

Den første Deponering af Ratifikationer optegnes i en Protokol, der undertegnes af Repræsentanterne for de Magter, der tage Del i den, og af den nederlandske Udenrigsminister.

De senere Deponeringer af Ratifikationer foretages gennem en skriftlig Meddelelse, stilet til den nederlandske Regering og ledsaget af Ratifikationsinstrumentet.

En bekræftet Genpart af den Protokol, der optages over den første Deponering af Ratifikationer, over de Meddelelser, der er omtalte i foregaaende Alinea, samt over Ratifikationsinstrumenterne, tilstilles uopholdeligt paa den nederlandske Regerings Foranstaltning og ad diplomatisk Vej de Magter, der have været indbudte til den anden Fredskonference og endvidere de Magter, som maatte have tiltraadt Konventionen. - I de i foregaaende Alinea omtalte Tilfælde meddeler nævnte Regering dem samtidig, paa hvilken Dag den har modtaget Notifikationen.

Artikel 4.

De Magter, som ikke have undertegnet, kunne senere tiltræde nærværende Konvention.

Den Magt, som ønsker at tiltræde, tilkendegiver skriftligt den nederlandske Regering sin Hensigt og tilstiller den samtidig Tiltrædelsesdokumentet, som deponeres i nævnte Regerings Arkiv.

Denne Regering meddeler uopholdeligt alle de andre Magter, der have været indbudt til den anden Fredskonference, bekræftet Genpart af Notifikationen og af Tiltrædelsesakten, med Angivelse af Dagen, paa hvilken den modtog Notifikationen.

Artikel 5.

Nærværende Konvention træder i Kraft for de Magter, der have deltaget i den første Deponering af Ratifikationer, tresindstyve Dage efter denne Deponerings Protokollation, og for de Magter, der ratificere senere, eller som tiltræde, tresindstyve Dage efter at den nederlandske Regering har modtaget Notifikationen om deres Ratifikation eller Tiltrædelse.

Artikel 6.

Hvis en af de kontraherende Magter maatte ønske at opsige nærværende Konvention, skal Opsigelsen skriftligt erklæres for den nederlandske Regering, der uopholdeligt meddeler de andre Magter bekræftet Genpart af Erklæringen med Opgivelse af Dagen, paa hvilken den modtog Erklæringen.

Opsigelsen skal kun have Virkning for den Magt, der har notificeret den, og et Aar efter at Notifikationen er indkommet til den nederlandske Regering.

Artikel 7.

Et i det nederlandske Udenrigsministerium ført Register skal angive Dagen, paa hvilken Ratifikationsinstrumenters Deponering, i Henhold til Artikel 3, Alinea 3 og 4 har fundet Sted, saa vel som Dagen, paa hvilken Notifikationer om Tiltrædelse (artikel 4, Alinea 2) eller Opsigelse (Artikel 6, Alinea 1) ere indgaaede.

Enhver af Signatærmagterne har Ret til at gøre sig bekendt med dette Register og forlange bekræftede Uddrag deraf.

Til Bekræftelse heraf have de befuldmægtigede forsynet nærværende Konvention med deres Underskrifter.

Sket i Haag den 18de Oktober 1907, i en eneste Udfærdigelse, som skal forblive deponeret i den nederlandske Regerings Arkiv, og hvoraf bekræftede Afskrifter ville blive de kontraherende Magter tilstillede ad diplomatisk Vej.

1. For Tyskland ...................... Marschall. Kriege 2. For de Forenede Stater af Amerika.. Joseph H. Choate. Horace Porter. U. M. Rose. David Jayne Hill. C. S. Sperry. William I. Buchanan. 3. For Argentina..................... Luis M. Drago. Roque Saenz Pena. C. Ruez Larreta.

Den argentinske Republik tager følgende Forbehold: 1. I Tilfælde af Gæld hidrørende fra sædvanlige Kontrakter mellem en Nations Undersaatter og en fremmed Regering gives kun Adgang til Voldgift i egentlige Tilfælde af Rettens Fornægtelse ved Kontraktlandets Domstole, hvis Hjælp forud forgæves har været paakaldt. 2. Offentlige Laan med Emission af Bons hørende til Statsgælden kunne i intet Tilfælde berettige til et militært Angreb paa eller

Besættelse af amerikanske Nationers Jord. 4. For Østrig-Ungarn................ Merey Bon Macchio. 5. For Belgien. 6. For Bolivia...................... Claudio Pinilla. Med det i første Kommission udtrykte Forbehold. 7. For Brasilien. 8. For Bulgarien.................... Generalmajor Vinaroff. Iv. Karandjouloff. 9. For Chile.... ................... Domingo Gana. Augusto Matte. Carlos Concha. 10. For China. 11. For Columbia.................... Jorge Holguin. S. Perez Triana. M. Vargas.

Columbia tager følgende Forbehold: Det anerkender i intet Tilfælde Magtanvendelse til Inddrivelse af Gæld, af hvilken Art denne end er. Det anerkender kun Voldgift, efter at Skyldlandets Domstole have truffet endelig Afgørelse.

12.For Republikken Cuba............. Antonio S. de Bustamante. Gonzalo de Quesada. Manuel Sanguily. 13. For Danmark.................... C. Brun. 14. For den Dominikanske Republik.. Dr. Henriquez y Carvajal. Apolinar Tejera. Med det i Plenarforsamlingen den 16de Oktober 1907 tagne Forbehold. 15. For Equador.................... Victor M. Rendon. E. Dorn y de Alsua. Med de i Plenarforsamlingen den 16de oktober 1907 tagne Forbehold. 16. For Spanien. .................. W. R. de Villa Urrutia. Jose de la Rica y Calvo. Gabriel Maura. 17. For Frankrig................... Leon Bourgeois. d'Estournelles de Constant. L. Renault. Marcellin Pellet. 18. For Storbritannien............. Edw. Fry. Ernest Satow. Reay. Henry Howard. 19. For Grækenland................. Cleon Rizo Rangabe. Georges Streit.

Med det i Plenarforsamlingen den 16de oktober tagne Forbehold.

20. For Guatemala.................. Jose Tible Machado.

1. I Tilfælde af Gæld hidrørende fra sædvanlige Kontrakter mellem en Nations Undersaatter og en fremmed Regering gives kun Adgang til Voldgift i Tilfælde af Rettens Fornægtelse ved Kontraktlandets Domstole, hvis Hjælp forud forgæves har været paakaldt. 2. Offentlige Laan med Emission af Bons hørende til Statsgælden kunne i intet Tilfælde berettige til militært Angreb paa eller Besættelsen af amerikanske Nationers Jord.

21. For Haiti..................... Dalbemar Jn. Joseph. J. N. Leger. Pierre Hudicourt. 22. For ltalien................... Pompilj. G. Fusinato. 23. For Japan..................... Aimaro Sato 24 For Luxemborg. 25. For Mexico..................... G. A. Esteva. S. B. de Mier F. L. de la Barra. 26. For Montenegro.................. Nelidow. Martens. N. Tcharykow. 27. For Nicaragua. 28. For Norge ...................... F. Hagerup. 29. For Panama ..................... B. Porras. 30. For Paraguay ................... G. du Monceau. 31. For Nederlandene................ W. H. de Beaufort T. M. C. Asser. den Beer Poortugael. J. A. Røell. J. A. Loeff. 32. For Peru ....................... C. G. Candamo.

Med det forbehold, at Grundsætningerne i denne Konvention ikke finde Anvendelse paa Reklamationer eller Meningsforskelligheder hidrørende fra Kontrakter som et Land har indgaaet med fremmede Undersaatter saafremt det i disse Kontrakter udtrykkelig var bestemt, at Reklamationer eller Meningsforskelligheder skulde forelægges Landets Dommere og Domstole.

33. For Persien .................. Momtazos-Saltaneh M. Samad Khan Sadigh Ul Mulk M. Ahmed Khan. 34. For Portugal................... Marquis de Soveral. Alberto d'Oliveira. Greve de selir 35. For Rumænien 36. For Rusland..................... Nelidow. Martens. N. Tcharykow. 37. For Salvador.................... P. J. Matheu S. Perez Triana. Vi tage det samme Forbehold som den argentinske Republik ovenfor. 38. For Serbien..................... S. Grouitch. M. G. Milovanovitch. M. G. Militchevitch. 39. For Siam 40. For Sverig 41. For Schweitz 42. For Tyrkiet ..................... Turkhan. 43. For Uruguay ..................... Jose Batlle y Ordonez.

Med Forbehold af Artikel 1, 2det Stykke, fordi Delegationen mener, at man altid med fuld Ret kan afslaa Voldgift, saafremt Skyldlandets Forfatning af ældre Dato end den Kontrakt, der har rejst Tvivl eller Strid, eller selve denne Kontrakt har fastslaaet, at disse Tvivl eller Stridigheder skulde afgøres af Landets Domstole.

44. For Venezuela.

Konvention af Tyskland, de Forenede Stater af Amerika, Østrig-Ungarn, Danmark Ratifikation er foretaget med et Forbehold saalydende

Henvendelse til den staaende Domstol til Afgørelse af de Meningsuligheder, der almindelige eller særlige Voldgiftstraktater, der maatte være eller blive afsluttede

fikation af Nicaraguas Tilslutning til Konventionen, dog med følgende Forbehold

Undersaatter og en fremmed Regering gives kun Adgang til Voldgift i egentlige forgæves har været paakaldt.

Tilfælde berettige til et militært Angreb paa eller Besættelse af amerikanske

af Chinas Tilslutning til Konventionen.

til offentlig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 20de Januar 1910.

Erik Scavenius.

Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Indskrænkning i Anvendelsen af Magt til Inddrivelse af kontraktmæssig Gæld. (* 1)

Under 19de November 1909 har det behaget Hans Majetæt Kongen allernaadigst at ratificere følgende paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention.

Konvention

om

Indskrænkning i anvendelsen af Magt til Inddrivelse af kontraktmæssig Gæld.

Hans Majestæt den Tyske Kejser, Konge af Preussen; Præsidenten for de Forenede Stater af Amerika; Præsidenten for den Argentinske Republik; Hans Majestæt Kejseren af Østrig, Konge af Bøhmen etc., og Apostolisk Konge af Ungarn; Hans Majestæt Belgiernes Konge; Præsidenten for Republiken Bolivia; Præsidenten for de Forenede Stater af Brasilien; Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Bulgarien; Præsidenten for Republiken Chili; Hans Majestæt Kejseren af China; Præsidenten for Republiken Columbia; den midlertidige Guvernør for Republiken Cuba; Hans Majestæt Kongen af Danmark; Præsidenten for den Dominikanske Republik; Præsidenten for Republiken Equador; Hans Majestæt Kongen af Spanien; Præsidenten for den Franske Republik; Hans Majestæt Kongen af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland og de Britiske oversøiske Lande, Kejser af Indien; Hans Majestæt Hellenernes Konge; Præsidenten for Republikken Guatemala; Præsidenten for Republiken Haiti; Hans Majestæt Kongen af Italien; Hans Majestæt Kejseren af Japan; Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luxemborg, Hertug af Nassau; Præsidenten for de Mexikanske Forenede Stater; Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Montenegro; Præsidenten for Republiken Nicaragua; Hans Majestæt Kongen af Norge; Præsidenten for Republiken Panama; Præsidenten for Republiken Paraguay; Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Præsidenten for Republiken Peru; Hans Kejserlige Majestæt Schahen af Persien; Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarve etc.; Hans Majestæt Kongen af Rumænien; Hans Majestæt Kejseren af alle Ruslande; Præsidenten for Republiken Salvador; Hans Majestæt Kongen af Serbien; Hans Majestæt Kongen af Siam; Hans Majestæt Kongen af Sverig; det Schweitziske Forbundsraad; Hans Majestæt Ottomanernes Kejser; Præsidenten for Uruguays Østlige Republik; Præsidenten for Venezuelas Forenede Stater

Opfyldte af Ønsket om at undgaa, at der mellem Nationerne gribes til Vaabenmagt i Stridigheder, som have en pekuniær Oprindelse, naar de hidrøre fra kontraktmæssig Gæld, som et Lands Regering indkræver hos et andet Lands Regering, som tilkommende det første Lands Undersaatter,

have besluttet, med dette Formaal at afslutte en Konvention, og have udnævnt til deres Befuldmægtigede

(Betegnelse af de befuldmægtigede).

hvilke, efter at have deponeret deres Fuldmagter, der befandtes i god og rigtig Form, ere komne overens om følgende Bestemmelser