Bekendtgørelse angaaende en Deklaration mellem Danmark og Norge om Søforklaringer (Søforhør.)
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse angaaende en Deklaration mellem Danmark og Norge om Søforklaringer (Søforhør.)
Under 22. Oktober 1909 er der i Udenrigsministeriet blevet undertegnet følgende Deklaration
Hans Majestæt Kongen af Danmark og Hans Majestæt Kongen af Norge har bemyndiget de undertegnede til at afslutte følgende Overenskomst
Er dansk eller norsk Fartøj blevet ramt af saadan Ulykke, som omhandles i § 9 af den danske Lov af 12 April 1892 om Oprettelse af Søretter udenfor København samt om Søforklaringer og Søforhør og i den norske Søfartslov af 20. Juli 1893 § 321, og skal Søforklaring angaaende Ulykken optages ved en Domstol i det Land, hvor Fartøjet ikke hører hjemme, paaligger det samme Domstol tillige at foretage saadan Undersøgelse, som ommeldes i de fornævnte Lovbestemmelser, og skal Protokollen over Undersøgelsen ad diplomatisk Vej tilstilles Regeringen i Skibets Hjemland.
Denne Overenskomst skal straks træde i Kraft og forblive gældende indtil Udløbet af et Aar, efter den er blevet opsagt af nogen af Parterne.
Til Bekræftelse heraf har de undertegnede underskrevet denne Deklaration og forsynet den med deres Segl. Udfærdiget i København i to Eksemplarer, den 22. Oktober 1909.
Hans Majestæt Kongen af Danmarks Udenrigsminister.
C. W. Ahlefeldt-Laurvig.
(L. S.).
Hvilket herved bekendtgøres.
Udenrigsministeriet, den 30. Oktober 1909.
Erik Scavenius.
Ingen