Noteveksling med Norge om det Omfang, hvori den norske Regering anerkender de i Fællesskab med Sverige indgaaede Traktater som bindende for Norge. 1905, 17. og 27. November, København.
Statutory Text (2 Articles)
Noteveksling med Norge om det Omfang, hvori den norske Regering anerkender de i Fællesskab med Sverige indgaaede Traktater som bindende for Norge. 1905, 17. og 27. November, København.
a.
Norges Legation
København, den 17. november 1905
Hr. Greve,
En af de direkte konsekvenser af opløsningen af Unionen mellem Norge og Sverige er ophøret af ethvert fællesskab mellem de to lande om de internationale konventioner og overenskomster, som de fælles har indgået med en eller flere andre stater. Uanset disse konventioner og overenskomster hidtil har måttet anses for at medføre et fælles ansvar for Norge og Sverige for de forpligtelser, der påhviler hvert af de to lande, vil den norske regering i fremtiden alene anse sig ansvarlig for de forpligtelser, der påhviler Norge i henhold til de nævnte konventioner. Det forholder sig tilsvarende med de internationale konventioner, som Norge og Sverige har tiltrådt i fællesskab. For så vidt angår de konventioner og overenskomster, som Sverige i unionstiden separat har indgået eller tiltrådt, finder den norske regering, at den ikke kan anses for ansvarlig for opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler Sverige.
På den anden side finder den norske regering, at alle internationale konventioner og overenskomster, som Norge har indgået eller tiltrådt enten alene eller i fællesskab med Sverige, fortsætter med at gælde som hidtil mellem Norge og den eller de øvrige kontraherende parter, uden at opløsningen af Unionen ændrer deres bestemmelser.
Den norske regering forbeholder sig imidlertid, efter en mere indgående undersøgelse, at vende tilbage til sagen med hensyn til spørgsmålet om hvorvidt og i hvilket omfang det vil være nødvendigt at foretage en revision af de mellem Norge og Danmark gældende traktattekster.
Idet jeg efter instruktion fra min regering bringer ovenstående til Deres Excellences kendskab, benytter jeg lejligheden til at forsikre Dem om min højagtelse.
F. Wedel Jarlsberg
Hans Excellence
Greve Raben-Levetzau
Udenrigsminister
etc. etc. etc.
b.
Udenrigsministeriet
København, den 27. november 1905
Hr. Baron,
Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres note af 17. ds., ved hvilken De gør mig bekendt med den norske regerings synspunkter vedrørende de konsekvenser opløsningen af Unionen mellem Norge og Sverige måtte have for de internationale konventioner og overenskomster, som måtte være indgået enten af de to stater i fællesskab eller af Norge alene med en eller flere andre stater.
Idet jeg forbeholder mig eventuelt at kontakte Dem efter at have haft lejlighed til en nøjere undersøgelse af de akter, hvorom det drejer sig for Danmarks vedkommende, benytter jeg ............
Raben-Levetzau
Hr. Baron
F. Wedel Jarlsberg,
Norges Gesandt