Bekendtgørelse angaaende en mellem Danmark og forskellige andre Stater vedtagen Ordning til Undertrykkelse af den såkaldte hvide Slavehandel. (* 1) (* 2)

Artikel 1.

Enhver af de kontraherende Regeringer forpligter sig til at oprette eller udpege en Myndighed, til hvilken det overdrages at samle alle Oplysninger angaaende Forlokkelse til Udlandet at gifte og ugifte Kvinder med utugtigt Levnet for Øje. Denne Myndighed skal have Adgang til at brevveksle direkte med den ligeartede Institution i enhver af de andre kontraherende Stater.

Artikel 2.

Enhver af Regeringerne forpligter sig til at lade et Tilsyn føre med det Formaal at eftersøge, navnlig paa Jærnbanegaarde, Indskibsningshavne og under Rejsen, de Personer, der optræde som Førere for gifte og ugifte Kvinder, bestemte til utugtigt Levnet. Instruktioner ville i dette Øjemed blive givne Embedsmænd eller en hvilken som helst anden i saa Henseende kompetent Person, for at forskaffe, inden for Lovens Grænser, alle Oplysninger, der ere egnede til at bringe paa Sporet af en forbrydersk Trafik.

Ankomsten af Personer, der klarlig synes Anstiftere af, meddelagtige i eller Ofre for en saadan Trafik, skal anmeldes i paakommende Tilfælde, enten til Bestemmelselsstedets Øvrighed eller til de vedkommende diplomatiske eller konsulære Agenter eller til hvilken som helst ellers kompetent Myndighed.

Artikel 3.

Regeringerne forpligte sig til, i påkommende Tilfælde og inden for Lovens Grænser, at modtage Erklæringer fra gifte og ugifte Kvinder af fremmed Nationalitet, som give sig hen til Prostitution, for at fastslaa deres Identitet og deres »Civilstand«, samt undersøge, hvem der har bestemt dem til at forlade deres Land. De indhentede Oplysninger skulle meddeles de nævnte gifte eller ugifte Kvinders Hjemlands-Myndigheder, for at de eventuelt kunne blive hjemsendte.

Regeringerne forpligte sig til, inden for Lovens Grænser og saa vidt muligt, at betro, foreløbig og med Hjemsendelse for Øje, Ofrene for en forbrydersk Handel, naar de ere blottede for Hjælpekilder, til offentlige eller private Hjælpeinstitutioner eller til private, der frembyde de fornødne Garantier.

Regeringerne forpligte sig ligeledes, inden for Lovens Grænser og saa vidt muligt, til at sende tilbage til deres Hjemland dem af disse gifte eller ugifte Kvinder, som begære at blive hjemsendte eller som maatte blive krævede tilbage af Personer, der have Myndighed over dem. Hjemsendelsen skal ikke finde Sted, førend Enighed er opnaaet med Hensyn til Identiteten, saa vel som om Stedet og Tidspunktet for Ankomsten til Grænsen. Ethvert af de kontraherende Lande vil lette Overførelsen over dets Territorium. Brevvekslingen vedrørende Hjemsendelsen foregaar, saa vidt muligt, ad den direkte Vej.

Artikel 4.

For det Tilfælde, at den gifte eller ugifte Kvinde, der skal hjemsendes, ikke selv skulde kunne betale Omkostningerne ved Rejsen, og hvor hun hverken har Mand, Forældre eller Værge, som kunne betale for hende, skulle de ved Hjemsendelsen foranledigede Omkostninger paahvile det Land, paa hvis Territorium hun opholder sig, indtil den nærmeste Grænse eller Indskibningshavn i Retning af Hjemlandet - og for Resten Hjemlandet.

Artikel 5.

Bestemmelserne i de ovenstaaende Artikler 3 og 4 sætte ikke de særlige Konventioner ud af Kraft, som maatte bestaa mellem de kontraherende Regeringer.

Artikel 6.

De kontraherende Regeringer forpligte sig til inden for Lovens Grænser, saa vidt muligt at føre Tilsyn med de Bureauer eller Agenturer, som give sig af med Anbringelsen i Udlandet af gifte eller ugifte Kvinder.

Artikel 7.

De Stater, der ikke have undertegnet, have Adgang til at tiltræde denne Ordning. For at opnaa dette skulle de ad diplomatisk Vej tilkendegive deres Hensigt for den franske Regering, som da bringer den til de kontraherende Staters Kundskab.

Artikel 8.

Nærværende Ordning træder i Kraft 6 Maaneder efter Dagen for udvekslingen af Ratifikationerne. For det Tilfælde, at en af de kontraherende Parter maatte opsige den, skal Opsigelsen kun have Virkning for denne Part og det først efter tolv Maaneders Forløb, at regne fra den Dag, da saadan Opsigelse har fundet Sted.

Artikel 9.

Nærværende ordning ratificeres og Ratifikationerne skulle udveksles i Paris snarest muligt.

Til Bekræftelse heraf have de respektive befuldmægtigede undertegnet nærværende Ordning og forsynet den med deres Segl.

Udfærdiget i Paris den 18de Maj 1904 i et eneste Eksemplar, som skal forblive nedlagt i den franske Republiks Udenrigsministeriums Arkiv, og hvoraf en bekræftet Kopi vil blive tilstillet enhver af de kontraherende Magter.

(L. S.) undert. Radolin.

(L. S.) undert. A. Leghait.

(L. S.) undert. F. Reventlow.

(L. S.) undert. F. de Leon y Castillo.

(L. S.) undert. Delcasse.

(L. S.) undert. Edmund Monson.

(L. S.) undert. G. Tornielli.

(L. S.) undert. A. de Stuers.

(L. S.) undert. T. de Souza-Roza.

(L. S.) undert. Nelidow.

For Sverige og Norge

Sveriges og Norges Minister,

(L. S.) undert. Åkerman.

(L. S.) undert. Lardy.

Alberti.

/Holst.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at der til Tilslutning til denne Overenskomst er truffet den Ordning, at den i Overenskomstens Artikel 1 omhandlede Virksomhed som Centralmyndighed i disse Sager for Danmarks Vedkommende udføres af Politidirektøren i Kjøbenhavn, der i fornødent Fald vil fremsende de fra udlandet modtagne Meddelelser videre til de kompetente Myndigheder uden for Hovedstaden.

Justitsministeriet, den 7de April 1905.

Bekendtgørelse angaaende en mellem Danmark og forskellige andre Stater vedtagen Ordning til Undertrykkelse af den såkaldte hvide Slavehandel. (* 1) (* 2)

Under 18de Maj f. A. er der mellem Repræsentanter for den danske Regering og forskellige andre Staters Regeringer i Paris blevet afsluttet Overenskomst om en Ordning, sigtende til Undertrykkelse af den saakaldte hvide Slavehandel, hvilken Overenskomst, der er blevet ratificeret i Paris den 18de Januar d. A., er saa lydende

Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen, i det tyske Riges Navn; Hans Majestæt Belgiernes Konge, Hans Majestæt Kongen af Danmark, Hans Majestæt Kongen af Spanien, den franske Republiks Præsident, Hans Majestæt Kongen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland, og af de oversøiske britiske Besiddelser, Kejser af Indien, Hans Majestæt Kongen af Italien, Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene, Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarverne, Hans Majestæt Kejseren over alle Ruslande, Hans Majestæt Kongen af Sverig og af Norge, og det schweiziske forbundsraad, der ønske at sikre myndige Kvinder, over for hvilke der anvendes Forførelseskunster eller Tvang, lige saa vel som umyndige, gifte eller ugifte Kvinder, en virkningsfuld Beskyttelse mod den forbryderske Handel, der er kendt under Navnet »Den hvide Slavehandel«, have besluttet at komme overens om en Ordning, gaaende ud paa at aftale Forholdsregler egnede til at naa dette Maal, og have udnævnt til deres befuldmægtigede

Hans Majestæt den tydske Kejser, Konge af Preussen: Hans Durchlauchtighed Fyrst Radolin, Hans Majestæts overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør hos den franske Republiks Præsident;

Hans Majestæt Belgiernes Konge

Hr. A. Leghait, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos den franske Republiks Præsident;

Hans Majestæt Kongen af Danmark

Hr. Greve F. Reventlow, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos den franske Republiks Præsident;

Hans Majestæt Kongen af Spanien

Hans Ekscellence Hr. F. de Leon y Castillo, Marqui del Muni, Hans Majestæts overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør hos den franske Republiks Præsident;

Præsidenten for den franske Republik

Hans Ekscellence Hr. Th. Deelcasse, Medlem af Deputeretkammeret, den franske Republiks Udenrigsminister;

Hans Majestæt Kongen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland og af de oversøiske britiske Besiddelser, Kejser af Indien

Hans Ekscellence Sir Edward Edmund Monson, Hans Majestæts overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør hos den franske Republiks Præsident;

Hans Majestæt Kongen af Italien

Hans Ekscellence Hr. Greve Tornielli Brusati de Vergano, Hans Majestæts overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør hos den franske Republiks Præsident;

Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene: Hr. Jonkheer de Stuers, Hendes Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos den franske Republiks Præsident;

Hans Majestæt Kongen af Portugal og af Algarverne

Hr. T. de Souza-Roza, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos den franske Republiks Præsident;

Hans Majestæt Kejseren over alle Ruslande

Hans Ekscellence M. de Nelidow, Hans Majestæts overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør hos den franske Republiks Præsident;

Hans Majestæt Kongen af Sverige og af Norge: For Sverige og for Norge

Hr. Åkerman, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede

Minister hos den franske Republiks Præsident; og det schweiziske Forbundsraad

H. Charles-Edouard Lardy, det schweiziske Edsforbunds overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos den franske Republiks Præsident.

Hvilke, efter at have udvekslet deres Fuldmagter, som fandtes i god og rigtig Form, ere komme overens om følgende Bestemmelser