DK
Bekendtgørelse angaaende de paa den internationale Fredskonference i Haag den 29de Juli 1899 afsluttede og nu ratificerede Konventioner og Deklarationer.
Table of Provisions (143)
Statutory Text (143 Articles)
Artikel 1.
I det Øjemed saa meget som muligt at forebygge, at Staterne i deres indbyrdes Forhold tage deres Tilflugt til Magten, ere de undertegnende Magter enige om at anvende alle deres Bestræbelser paa at sikre en fredelig Ordning af internationale Stridigheder.
2den Afdeling. Om bona officia og om Mægling.
Artikel 1.
De høje kontraherende Parter ville give deres væbnede Magt til Lands Instrukser, som skulle være overensstemmende med det nærværende Konventiom vedhæftede »Reglement angaaende Regler og Vedtægter for Krig til Lands.«
Artikel 1.
Krigens Love, Rettigheder og Pligter finde Anvendelse ikke blot paa Hæren, men ogsaa paa Militstropper og Korps af frivillige, der opfylde følgende Betingelser
1. at de staa under Befaling af en Person, der er ansvarlig for sine undergivne;
2. at de have et fast og paa Afstand synligt Kendingstegn
3. at de bære Vaabene aabenlyst, og
4. at de i deres Operationer rette sig efter Krigsreglerne og - vedtægterne.
I de Lande, hvor Militstropper eller Korps af frivillige udgøre Hæren eller tilhøre denne, ere de indbefattede under Betegnelsen Hær.
Artikel 1.
MMilitære Hospitalsskibe : Skibe, der af Staterne ere byggede eller indrettede særligt og udelukkende med det Formaal at bring saarede, syge og skibbrudne Hjælp, og hvis Navne ved Fjentlighedernes Udbrud eller i Løbet af disse, i hvert Fald før de paa nogen Maade tages i brug, ere blevne meddelte de krigsførende Magter, respekteres og kunne ikke opbringes, saa længe Fjentlighederne vare.
Disse Skibe ere ej heller ligestillede med Krigsskibe med Hensyn til deres Ophold i neutral Havn.
Artikel 2.
I Tilfælde af alvorlig Meningsulighed eller Strid ere de undertegnende Magter enige om, inden de skride til en Afgørelse ved Vaabenmagt, at søge, for saa vidt Omstændighederne tillade det, en eller flere venskabelige Magters bona officia eller Mægling.
Artikel 2.
De Bestemmelser, der indeholdes i det i 1ste Artikel nævnte Reglement, ere kun bindende for de kontraherende Magter i Tilfælde af Krig mellem to eller flere af disse.
Disse Bestemmelser ophøre at være forbindende fra det Øjeblik, da, under en Krig mellem kontraherende Magter, en ikke kontraherende Magt slutter sig til en af de krigsførende.
Artikel 2.
Et ikke besat Territoriums Befolkning, som ved Fjendens Nærmelse af egen Drift griber til Vaaben for at kæmpe mod Invasionstropperne uden at have haft Tid til at organisere sig i Overensstemmelse med Artikel 1, bliver at betragte som krigsførende, hvis den overholder Krigsreglerne og -vedtægterne.
Artikel 2.
Hospitalsskibe, der helt eller delvis ere udrustede paa Bekostning af private Personer eller officielt anerkendte Hjælpeforeninger, ere ligeledes at respektere og at undtage fra Opbringelse, dersom den krigsførende Magt, som de høre under, har givet dem en officiel Bemyndigelse og for Modstanderen har bekendtgjort deres Navne ved Fjendtlighedernes Udbrud eller i Løbet af disse, i hvert fald før de paa nogen Måde tages i Brug.
Disse Skibe skulle føre et Dokument, udstedt af vedkommende Myndighed, der heri erklærer, at de under deres Udrustning og ved deres endelige Afrejse have været underkastede dens Kontrol.
Artikel 3.
Uafhængigt heraf anse de undertegnende Magter det for nyttigt, at en eller flere Magter, der staa uden for Striden, af deres eget Initiativ, for saa vidt Forholdene egne sig dertil, tilbyde de tvistende Stater deres bona officia eller Mægling.
Ret til at tilbyde bona officia eller Mægling tilkommer de uden for Striden staaende Magter, selv under Fjendtlighedernes Løb.
Udøvelsen af denne Ret kan aldrig af den ene eller den anden af de stridende Parter betragtes som en lidet venskabelig Handling.
Artikel 3.
Nærværende Konvention skal ratificeres inden den kortest mulige Frist.
Ratifikationerne deponeres i Haag.
Angaaende hver Ratifikations Deponering optages en Protokol, hvoraf bekræftet Genpart ad diplomatisk Vej tilstilles alle de kontraherende Magter.
Artikel 3.
De krigsførende Parters væbnede Styrke kan bestaa af Kombattanter og Ikke-Kombattanter. I Tilfælde af, at de tages til Fange af Fjenden, have saavel de sidste som de første Ret til at behandles som Krigsfanger.
2. Kapitel. Om Krigsfanger.
Artikel 3.
Hospitalsskibe, der helt eller delvis ere udrustede af private Personer eller af officielt anerkendte Foreninger i neutrale Lande, respekteres og ere undtagne fra Opbringelse, dersom den neutrale Magt, til hvilken de høre, har givet dem en oficiel Bemyndigelse og har bekentgjort deres Navne for de krigsførende Magter ved Fjendtlighedernes Udbrud eller i Løbet af disse, i hvert Fald forinden de paa nogen Maade tages i Brug.
Artikel 4.
Mæglerens Rolle bestaar i at forlige modsatte Paastande og dæmpe de Nag, som kunne være opstaaede mellem de stridende Parter.
Artikel 4.
De ikke undertegnende Magter have Adgang til at tiltræde nærværende Konvention.
De ville til den Ende have at underrette de kontraherende Magter om deres Tiltrædelse ved en skriftlig Notifikation, der stiles til den nederlandske Regering og af denne meddeles alle de andre kontraherende Magter.
Artikel 4.
Krigsfanger ere i den fjendtlige Regerings Magt, men ikke i de Individers eller Afdelingers, som have taget dem til Fange.
De skulle behandles humant.
Alt, hvad der tilhører dem personligt, under Vaaben, Hefte og Militærpapirer, forbliver deres Ejendom.
Artikel 4.
De i Artiklerne 1, 2 og 3 omtalte Skibe skulle bringe Hjælp og Bistand til de krigsførendes saarede, syge og skibbrudne uden Forskel med Hensyn til Nationalitet.
Regeringerne forpligte sig til ikke at anvende disse Skibe i noget militært Øjemed.
Disse Skibe maa paa ingen Maade hindre de kæmpendes Bevægelser.
Saavel under som efter et Slag handle de paa eget An- og Tilsvar.
De krigsførende have Kontrol- og Visitationsret over dem; de kunnd afslaa deres Bistand, paalægge dem at fjerne sig, beordre dem at tage en bestemt Retning og sætte en Kommissær om Bord i dem, ja endog anholde dem, dersom Omstændighedernes Vigtighed maatte fordre det.
Så vidt det lader sig gøre, skulle de krigsførende indføre i Hospitalsskibenes Journal de Ordrer, de give disse.
Artikel 5.
Mæglerens Hverv ophører fra det Øjeblik, da det, enten af en af de stridende Parter eller af Mægleren selv, er godtgjort, at de af denne foreslaaede Midler til Udjævning af Striden ikke antages.
Artikel 5.
I Tilfælde af, at en af de høje kontraherende Magter opsagde nærværende Konvention, vilde denne Opsigelse ikke frembringe sin Virkning før et Aar efter, at skriftlig Notifikation derom var rettet til den nederlandske Regering og af denne straks meddelt alle de andre kontraherende Magter.
Denne Opsigelse skal kun have Virkning med Hensyn til den Magt, der har notificeret den.
Til Bekræftelse heraf have de Befuldmægtigede undertegnet nærværende Konvention og forsynet den med deres Segl.
Sket i Haag, den ni og tyvende Juli Atten Hundrede Ni og Halvfems, i et eneste Eksemplar, som forbliver deponeret i den nederlandske Regerings Arkiv, og hvoraf bekræftet Genpart ad diplomatisk Vej tilstilles de kontraherende Magter.
For Tyskland: (L.S.) Munster Derneburg. For Østerrig-Ungarn: (L.S.) Welsersheimb. For Belgien: (L.S.) Okolicsanyi. (L.S.) A. Beernaart. (L.S.) Cte de Grelle Rogier. (L.S.) Chr. Descamps. For Danmark: (L.S.) F. Bille. For Spanien: (L.S.) El Duque de Teluan. (L.S.) W. R. de Villa Urrutia. (L.S.) Aroro de Baguer. For de amerikanske Forenede Stater: (L.S.) Stanford Newell. For de meksikanske Forenede Stater: (L.S.) M. de Mier. (L.S.) I. Zenil. For Frankrig: (L.S.) Leeon Bourgeois. (L.S.) G. Bihourd. (L.S.) d'Estournelles de Constant. For Storbritanien og Irland: (L.S.) Pauncefote. (L.S.) Henry Howard. For Grækenland: (L.S.) N. Delyanni. For Italien: (L.S.) Nigra. (L.S.) A. Zannini. (L.S.) G. Pompilj. For Japan: (L.S.) I. Motono. For Luksemborg: (L.S.) Eyschen. For Montenegro: (L.S.) Staal. For Nederlandene: (L.S.) v. Karnebeek. (L.S.) den Beer Poortugael. (L.S.) T. M. C. Asser. (L.S.) E. N. Rahusen. For Persien: (L.S.) Mirza Riza Khan Arfa-ud-Dovleh. For Portugal: (L.S.) Conde de Macedo. (L.S.) Agostinho d'Ornellas de Vasconcellos. (L.S.) Conde de Selir. For Rumænien: (L.S.) A. Beldiman. (L.S.) I. N. Papinin. For Rusland: (L.S.) Staal. (L.S.) Martens. (L.S.) A. Basily. For Serbien: (L.S.) Chedo Miyatovitch. For Siam: (L.S.) Phya Surya Nuvatr. (L.S.) Visuddha. For de Forenede Kongeriger Sverig og Norge: (L.S.) Bildt. For Tyrkiet: (L.S.) Turkhan. (L.S.) Mehemed Noury. For Bulgarien: (L.S.) D. Stancioff. (L.S.) Major Hessaptchieff.
Reglement angaaende Regler og Vedtægter for Krig til Lands.
1. Afsnit. Om de krigsførende.
1. Kapitel. Om Begrebet krigsførende.
Artikel 5.
Krigsfanger kunne undergives Internering i en By, Fæstning, Lejr eller et hvilket som helst andet Sted, med den Forpligtelse ikke at fjerne sig derfra ud over visse bestemte Grænser; men de kunne ikke underkastes Indespærring uden som uundgaaelig Sikkerhedsforanstaltning.
Artikel 5.
De militære Hospitalsskibe skulle gøres kendelige ved hvid udenbords Maling met et horisontalt grønt Bælte ca 1 1/2 Meter bredt.
Fartøjerne paa ovennævnte Skibe, saa vel som de Smaaskibe, der maatte blive anvendte til Hospitalstjenesten, skulle gøres kendelige ved en lignende Maling.
Alle Hospitalsskibene give sig til Kende ved samtidig med Nationalflag at hejse det hvide Flag med rødt Kors, der er foreskrevet ved Genferkonventionen.
Artikel 6.
Bona officia og Mægling, hvad enten de finde Sted, fordi de stridende Parter have taget deres Tilflugt dertil eller efter Initiativ af de uden for Striden staaende Magter, have udelukkende Karakter af Raad og have aldrig bindende Kraft.
Artikel 6.
Staten kan anvende Krigsfanger som Arbejdere efter deres Grad og Duelighed. Dette Arbejde maa ikke være for strængt og maa ikke staa i nogen Forbindelse med Krigsforetagender.
Det kan tilstedes Krigsfanger at arbejde for offentlige Myndigheders eller privates Regning eller deres egen Regning.
De for Staten udførte Arbejder betales efter den Takst, der gælder for militære af den nationale Hær, som udføre de samme Arbejder.
Naar Arbejderne finde Sted for andre offentlige Myndigheders Regning eller for private, fastsættes Betingelserne derfor med Samtykke af den militære Øvrighed.
Krigsfangernes Arbejdsløn skal bidrage til at lindre deres Stilling, og det overskydende skal udbetales dem ved deres Frigivelse, efter Fradrag af Omkostningerne ved deres Underhold.
Artikel 6.
Neutrale Handelsskibe, Yachter eller Fartøjer, der have de krigsførendes syge, saarede eller skibbrudne om Bord eller optage saadanne, kunne ikke opbringes for selve det at udføre denne Art Transport; men de ere hjemfaldne til Opbringelse for eventuelt begaaet Brud paa Neutraliteten.
Artikel 7.
Antagelsen af Mægling kan ikke, med mindre Overenskomst bestemmer det modsatte, bevirke, at Mobilisering og andre Forholdsregler af Krig afbrydes, forhales eller hindres.
Hvis den indtræder efter Fjendtlighedernes Udbrud, afbryder den ikke de stedfindende militære Operationer, medmindre Overenskomst bestemmer det modsatte.
Artikel 7.
Den Regering, i hvis Magt Krigsfangerne befinde sig, paahviler det at underholde dem.
I Mangel af en særlig Aftale mellem de krigsførende, skulle Krigsfanger, for saa vidt angaar Forplejning, Natteleje og Beklædning, behandles efter samme Regler som den Regerings Tropper, der har taget dem til Fange.
Artikel 7.
De gejstlige samt Læge- og Hospitalspersonalet i opbragt Skib ere ukrænkelige og kunne ikke gøres til Krigsfanger. De medtage, naar de forlade Skibet, de Genstande og kirurgiske Instrumenter, der ere deres private Ejendom.
De fortsætte Udøvelsen af deres Hverv, saa læge det er nødvendigt, og kunne derpaa, naar den øverstkommanderende findet det muligt, trække sig tilbage.
De krigsførende, i hvis Hænder ovennævnte Personer falde, skulle sikre disse uafkortet Nydelse af deres Lønning.
Artikel 8.
De undertegnende Magter ere enige om at anbefale, at der under Omstændigheder, der tilstede saadant, anvendes en særlig Mægling under følgende Form.
I Tilfælde af en alvorlig Tvist, der sætter Freden i Fare, vælge de stridende Stater hver en Magt, til hvilken de betro det Hverv at træde i direkte Forbindelse med den fra den anden Side valgte Magt, i det Øjemed at forebygge et Fredsbrud.
Saa længe dette Hverv varer, hvilket, naar ikke anderledes fastsættes, ikke kan overstige 30 Dage, standse de stridende Stater enhver direkte Forbindelse angaaende Stridspunktet, der betragtes som udelukkende undergivet de mæglende Magter. Disse skulle anvende alle deres Bestræbelser paa at bilægge Tvisten.
I Tilfælde af virkeligt Fredsbrud have disse Magter vedblivende det fælles Hverv at benytte enhver Lejlighed til at genoprette Freden.
3die Afdeling. Om internationale Undersøgelseskommissioner.
Artikel 8.
Krigsfanger skulle være underkastede de Love, Reglementer og Befalinger, der ere gældende i den Stats Hær, i hvis Magt de befinde sig. Enhver Ulydighed berettiger over for dem til de nødvendige Tvangsforholdsregler.
Undvegne Fanger, som atter paagribes, før det er lykkedes dem igen at støde til deres egen Hær, eller før de have forladt det af den fjendtlige Hær besatte Territorium, ere hjemfaldne til Disciplinærstraffe.
Fanger, der efter at være undvegne atter paagribes, straffes ikke for deres forudgaaende Undvigelse.
Artikel 8.
De ombordværende saarede eller syge sø- eller landmilitære Personer skulle uanset deres Nationalitet, beskyttes og plejes af Opbringeren.
Artikel 9.
Under Tvistigheder af international Art, der ikke berøre Æren eller væsentlige Interesser, og som opstaa af en Divergens i Bedømmelsen af faktiske Forhold, anse de undertegnende Magter det for nyttigt, at de Parter, som ikke have kunnet blive enige ad diplomatisk Vej, for saa vidt Omstændighederne tillade det, nedsætte en international Undersøgelseskommission, der skal have det Hverv at lette Afgørelsen af diss Tvistigheder ved at oplyse de faktiske Spørgsmaal gennem en upartisk og samvittighedsfuld Undersøgelse.
Artikel 9.
Enhver Krigsfange er forpligtet til, paa Forespørgsel desangaaende, at opgive sit sande Navn og Grad, og udsætter sig, ifald han overtræder denne Bestemmelse, for en Indskrænkning i de Fordele, som tilstaas Krigsfanger af hans Kategori.
Artikel 9.
Skibbrudne, saarede eller syge af den ene krigsførende, som falde i den andens Magt, ere Krigsfanger. Denne Magt bestemmer da efter Omstændighederne, hvor vidt den vil beholde dem eller sende dem til egen, neutral eller endog til fjendtlig Havn. I sidste Tilfælde kunne de saaledes til deres Land tilbagegivne Fanger ikke tjene, saa længe Krigen varer.
Artikel 10.
De internationale Undersøgelseskommissioner oprettes ved særlig Overenskomst mellem de stridende Parter.
Undersøgelsesoverenskomsten angiver nøjagtigt de Fakta, der skulle undersøges, og Udtrækningen af Kommissærernes Myndighed.
Den bestemmer Proceduren.
Undersøgelsen foretages kontradiktorisk.
Den Form og de Frister, der skulle iagttages, bestemmmes af Kommissionen selv, for saa vidt de ikke ere fastsatte i Undersøgelsesoverenskomsten.
Artikel 10.
Krigsfanger kunne firgives paa Æresord, dersom dette kan tilstedes efter deres eget Lands Lovgivning, og i saa Fald ere de saavel over for deres egen Regering, som over for den, der har taget dem til Fange, forpligtede til under Garanti af deres personlige Ære, nøje at overholde de af dem aflagte Løfter.
I dette Tilfælde er deres egen Regering forpligtet til hverken af dem at fordre eller modtage nogen mod det givne Ord stridende Tjeneste.
Artikel 10.
(Udeladt.)
Artikel 11.
De internationale Undersøgelseskommissioner dannes, naar ikke anderledes er fastsat, paa den Maade, der er bestemt i nærværende Konventions Artikel 32.
Artikel 11.
Krigsfanger kunne ikke tvinges til at modtage Frigivelse paa Æresord; ej heller
er den fjendtlige Regering forpligtet til efterkomme en Krigsfanges Anmodning om at blive sat paa fri Fod paa æresord.
Artikel 11.
De i ovenstaaende Artikel indeholdte Bestemmelser ere kun bindende for de kontraherende Magter i Tilfælde af Krig mellem to eller flere af disse.
Nævnte Bestemmelser ophøre at være bindende fra det Øjeblik, da en ikke kontraherende Magt slutter sig til en af de krigsførende under en Krig mellem kontraherende Magter.
Artikel 12.
De stridende Magter forpligte sig til at yde den internationale Undersøgelseskommission, i saa vidt Omfang som de anse det for muligt, alle nødvendige Midler og Lettelser i Henseende til fuldstændigt Kendskab til og nøjagtig Bedømmelse af de vedkommende Forhold.
Artikel 12.
Enhver paa æresord frigiven Krigsfange, som atter tages til Fange, førende Vaaben imod den Regering, over for hvilken han havde forpligtet sig paa Æresord, eller imod dennes Allierede, fortaber Retten til at behandles som Krigsgfange og kan stilles for Domstolene.
Artikel 12.
Nærværende Konvention skal ratificeres inden den kortest mulige Tidsfrist.
Ratifikationerne deponeres i Haag.
Angaaende Deponeringen af hver Ratifikation optages en Protokol, hvoraf bekræftet Genpart ad diplomatisk Vej tilstilles hver af de kontraherende Magter.
Artikel 13.
Den internationale Undersøgelseskommission tilstiller de stridende Magter sin Beretning, undertegnet af alle Kommissionens Medlemmer.
Artikel 13.
Naar Personer, der følge en Hær uden umiddelbart at høre til den, saasom Bladkorrespondenter og - referenter, Marketendere, Leverendører, falde i Fjendens Hænder, og denne anser det for nyttigt at holde dem tilbage, have de Ret til Behandling som Krigsfanger, forudsat at de ere forfynede med et Legitimationsbevis fra den militære Myndighed i den Hær, de ledsagede.
Artikel 13.
De ikke undertegnende Magter, som have tiltraadt Genferkonventionen af 22. August 1864, have Adkomst til at tiltræde nærværende Konvention.
De ville, i denne Hensigt, have at underrette de kontraherende Magter om deres Tiltrædelse ved en skriftlig Notifikation, der rettes til den nederlandske Regering og af denne meddeles hver af de andre kontraherende Magter.
Artikel 14.
Den internationale Undersøgelseskommissions Beretning, der indskrænker sig til at konstatere Fakta, har ingenlunde Karakteren af en Voldgiftskendelse. Den lader de stridende Magter beholde deres fuldstændige Frihed i Henseende til den Virkning, de ville give denne Konstatering.
4de Afdeling. Om international Voldgift.
Artikel 14.
Et Oplysningsbureau om Krigsfanger vil fra Fjendtlighedernes Udbrud være at oprette i hver af de krigsførende Stater og, i paakommende Tilfælde, i de neutrale Lande, som have givet krigsførende Adgang til deres Teritorium. Dette Bureau, som det paahviler at besvare alle Forespørgsler, der vedrøre Krigsfangerne, modtager fra de paagældende Myndigheder alle de Oplysninger, som udkræves til at holde en Rubrik over hver enkelt Krigsfange. Det holdes underrettet om Interneringer, om Personalforandringer, saavel som om Tilgang til Hospitaler og om Dødsfald.
Det paahviler ligeledes Oplysningsbureauet at modtage, opbevare samt til rette Vedkommende at befordre alle de Genstande til personlig Brug, Værdipapirer, Breve etc., som findes paa Valpladsen eller efterlades af Krigsfanger, der ere døde paa Hospitaler eller Ambulancer.
Artikel 14.
Dersom en af de høje kontraherende Parter opsagde nærværende Konvention, vilde Opsigelsen først faa Virkning et Aar, efter at skriftlig Notifikation derom var rettet til den nederlandske Regering og af denne uopholdeligt meddelt hver af de andre kontraherende Magter.
Opsigelsen har kun Virkning for den Magt, som har notificeret den.
Til Bekræftelse heraf have de befuldmægtigede undertegnet nærværende Konvention og forsynet den med deres Segl.
Sket i Haag, de ni og tyvende Juli Atten Hundrede og Ni og Halvfems, i et eneste Eksemplar, som forbliver deponeret i den nederlandske Regerings Arkiv, og hvoraf bekræftede Genparter sendes de kontraherende Magter ad diplomatisk Vej.
For Tyskland: (L.S.) Munster Derneburg. For Østerrig-Ungarn: (L.S.) Welsersheimb. (L.S.) Okolicsauyi For Belgien: (L.S.) A. Beernaert. (L.S.) Cte de Grelle Rogier. (L.S.) Chr. Descamps. For Kina: (L.S.) Yang Yu. For Danmark: (L.S.) F. Bille For Spanien: (L.S.) El Duque de Tetnau. (L.S.) W. R. de Villa Urrutia. (L.S.) Arturo de Baguer. For de amerikanske Forenede Stater: (L.S.) Stanford Newel. For de meksikanske Forenede Stater: (L.S.) A. de Mier. (L.S.) I. Zenil. For Frankrig: (L.S.) Leeon Bourgeois (L.S.) G. Bihourd. (L.S.) d'Estournelles de Constant. For Storbritannien og Irland: (L.S.) Henry Howard. For Grækenland: (L.S.) N. Delyanni. For Italien: (L.S.) Nigra. (L.S.) A. Zanniui. (L.S.) G. Pompilj. For Japan: (L.S.) I. Motono. For Luksemborg: (L.S.) Eyschen. For Montenegro: (L.S.) Staal. For Nederlandene: (L.S.) v. Karnebeek. (L.S.) den Beer Poortugael. (L.S.) T. M. C. Asser. (L.S.) E. N. Rahusen. For Persien: (L.S.) Mirza Riza Khan Arfa-ud-Dovich. For Portugal: (L.S.) Conde de Macedo. (L.S.) Agostinho d'Ornellas de Vasconcellos. (L.S.) Conde de Selir. For Rumænien: (L.S.) A. Beldiman. (L.S.) I. N. Papiniu. For Rusland: (L.S.) Staal. (L.S.) Martens. (L.S.) A. Basily. For Serbien: (L.S.) Chedo Miyatovitch. For Siam: (L.S.) Phya Surya Nuvatr. (L.S.) Bisuddha. For de Forenede Kongeriger Sverig og Norge: (L.S.) Bildt. For Schweiz: (L.S.) Roth. For Tyrkiet: (L.S.) Turkhan. (L.S.) Mehemed Noury. For Bulgarien: (L.S.) D. Stancioff. (L.S.) Major Hessaptchieff.
Deklaration.
De undertegnede, befuldmægtigede for De ved den internationale Fredskonference i Haag repræsenterede Magter, behørig bemyndigede hertil af deres Regeringer,
besjælede af de Følelser, der have fundet Udtryk i St. Petersburger-Deklarationen af 29. November/11. December 1868.
erklære
De kontraherende Magter samtykke, for et Tidsrum af fem Aar, i Forbudet mod at udkaste Projektiler og Sprængstoffer fra Balloner i Luften eller ved andre analoge, nye Fremgangsmaader.
Nærværende Deklaration er kun bindende for de kontraherende Magter i Tilfælde af Krig mellem to eller flere af dem.
Den skal ophøre at være bindende fra det Øjeblik, da, under en Krig mellem kontraherende Magter, en ikke kontraherende Magt maatte slutte sig til en af de krigsførende.
Nærværende Deklaration skal ratificeres snarest muligt.
Ratifikationerne skulle deponeres i Haag.
Angaaende Deponeringen af hver Ratifikation skal der optages en Protokol, af hvilken en bekræftet Genpart ad diplomatisk Vej tilstilles alle de kontraherende Magter.
De ikke undertegnende Magter kunne tiltræde nærværende Deklaration. De ville i dette Øjemed have at tilkendegive de kontraherende Magter deres Tiltrædelse ved en skriftlig Ratifikation, rettet til den nederlandske Regering og af denne meddelt til alle de andre kontraherende Magter.
Hvis det skulde ske, at en af de høje kontraherende Parter opsagde nærværende Deklaration, vilde saadan Opsigelse først faa Virkning et Aar efter, at skriftlig Ratifikation derom var rettet til den nederlandske Regering og af denne straks meddelt alle de andre kontraherende Magter.
Denne Opsigelse skal kun faa Virkning i Henseende til den Magt, som har notificeret den.
Til Bekræftelse heraf have de befuldmægtigede undertegnet nærværende Deklaration og forsynet den med deres Segl.
Sket i Haag, den ni og tyvende Juli Atten Hundrede Ni og Halvfems, i et eneste Eksemplar, som forbliver deponeret i den nederlandske Regerings Arkiv, og hvoraf bekræftede Genparter blive at tilstille de kontraherende Magter ad diplomatisk Vej.
For Tyskland: (L.S.) Munster Derneburg. For Østerrig-Ungarn: (L.S.) Welsersheimb. (L.S.) Okolicsauyi For Belgien: (L.S.) A. Beernaert. (L.S.) Cte de Grelle Rogier. (L.S.) Chr. Descamps. For Kina: (L.S.) Yang Yu. For Danmark: (L.S.) F. Bille For Spanien: (L.S.) El Duque de Tetnau. (L.S.) W. R. de Villa Urrutia. (L.S.) Arturo de Baguer. For de amerikanske Forenede Stater: (L.S.) Stanford Newel. For de meksikanske Forenede Stater: (L.S.) A. de Mier. (L.S.) I. Zenil. For Frankrig: (L.S.) Leeon Bourgeois (L.S.) G. Bihourd. (L.S.) d'Estournelles de Constant. For Storbritannien og Irland: (L.S.) Henry Howard. For Grækenland: (L.S.) N. Delyanni. For Italien: (L.S.) Nigra. (L.S.) A. Zanniui. (L.S.) G. Pompilj. For Japan: (L.S.) I. Motono. For Luksemborg: (L.S.) Eyschen. For Montenegro: (L.S.) Staal. For Nederlandene: (L.S.) v. Karnebeek. (L.S.) den Beer Poortugael. (L.S.) T. M. C. Asser. (L.S.) E. N. Rahusen. For Persien: (L.S.) Mirza Riza Khan Arfa-ud-Dovich. For Portugal: (L.S.) Conde de Macedo. (L.S.) Agostinho d'Ornellas de Vasconcellos. (L.S.) Conde de Selir. For Rumænien: (L.S.) A. Beldiman. (L.S.) I. N. Papiniu. For Rusland: (L.S.) Staal. (L.S.) Martens. (L.S.) A. Basily. For Serbien: (L.S.) Chedo Miyatovitch. For Siam: (L.S.) Phya Surya Nuvatr. (L.S.) Bisuddha. For de Forenede Kongeriger Sverig og Norge: (L.S.) Bildt. For Schweiz: (L.S.) Roth. For Tyrkiet: (L.S.) Turkhan. (L.S.) Mehemed Noury. (L.S.) Abdullah. (L.S.) R. Mehemmed. For Bulgarien: (L.S.) D. Stancioff. (L.S.) Major Hessaptchieff.
Deklaration.
De undertegnede, befuldmægtigede for De ved den internationale Fredskonference i Haag repræsenterede Magter, behørig bemyndigede hertil af deres Regeringer,
besjælede af de Følelser, der have fundet Udtryk i St. Petersburger- Deklarationen af 29. November/11. December 1868.
erklære
De kontraherende Magter forpligte sig til ikke at bruge Projektiler, hvis eneste Øjemed er at udbrede kvælende eller giftige Luftarter.
Nærværende Deklaration er kun bindende for de kontraherende Magter i Tilfælde af Krig mellem to eller flere af dem.
Den skal ophøre at være bindende fra det Øjeblik, da, under en Krig mellem kontraherende Magter, en ikke kontraherende Magt maatte slutte sig til en af de krigsførende.
Nærværende Deklaration skal ratificeres snarest muligt.
Ratifikationerne skulle deponeres i Haag.
Angaaende Deponeringen af hver Ratifikation skal der optages en Protokol, af hvilken en bekræftet Genpart ad diplomatisk Vej tilstilles alle de kontraherende Magter.
De ikke undertegnende Magter kunne tiltræde nærværende Deklaration. De ville i dette Øjemed have at tilkendegive de kontraherende Magter deres Tiltrædelse ved en skriftlig Ratifikation, rettet til den nederlandske Regering og af denne meddelt til alle de andre kontraherende Magter.
Hvis det skulde ske, at en af de høje kontraherende Parter opsagde nærværende Deklaration, vilde saadan Opsigelse først faa Virkning et Aar efter, at skriftlig Ratifikation derom var rettet til den nederlandske Regering og af denne straks meddelt alle de andre kontraherende Magter.
Denne Opsigelse skal kun faa Virkning i Henseende til den Magt, som har notificeret den.
Til Bekræftelse heraf have de befuldmægtigede undertegnet nærværende Deklaration og forsynet den med deres Segl.
Sket i Haag, den ni og tyvende Juli Atten Hundrede Ni og Halvfems, i et eneste Eksemplar, som forbliver deponeret i den nederlandske Regerings Arkiv, og hvoraf bekræftede Genparter blive at tilstille de kontraherende Magter ad diplomatisk Vej.
For Tyskland: (L.S.) Munster Derneburg. For Østerrig-Ungarn: (L.S.) Welsersheimb. (L.S.) Okolicsauyi For Belgien: (L.S.) A. Beernaert. (L.S.) Cte de Grelle Rogier. (L.S.) Chr. Descamps. For Kina: (L.S.) Yang Yu. For Danmark: (L.S.) F. Bille For Spanien: (L.S.) El Duque de Tetnau. (L.S.) W. R. de Villa Urrutia. (L.S.) Arturo de Baguer. For de amerikanske Forenede Stater: (L.S.) Stanford Newel. For de meksikanske Forenede Stater: (L.S.) A. de Mier. (L.S.) I. Zenil. For Frankrig: (L.S.) Leeon Bourgeois (L.S.) G. Bihourd. (L.S.) d'Estournelles de Constant. For Storbritannien og Irland: (L.S.) Henry Howard. For Grækenland: (L.S.) N. Delyanni. For Italien: (L.S.) Nigra. (L.S.) A. Zanniui. (L.S.) G. Pompilj. For Japan: (L.S.) I. Motono. For Luksemborg: (L.S.) Eyschen. For Montenegro: (L.S.) Staal. For Nederlandene: (L.S.) v. Karnebeek. (L.S.) den Beer Poortugael. (L.S.) T. M. C. Asser. (L.S.) E. N. Rahusen. For Persien: (L.S.) Mirza Riza Khan Arfa-ud-Dovich. For Portugal: (L.S.) Conde de Macedo. (L.S.) Agostinho d'Ornellas de Vasconcellos. (L.S.) Conde de Selir. For Rumænien: (L.S.) A. Beldiman. (L.S.) I. N. Papiniu. For Rusland: (L.S.) Staal. (L.S.) Martens. (L.S.) A. Basily. For Serbien: (L.S.) Chedo Miyatovitch. For Siam: (L.S.) Phya Surya Nuvatr. (L.S.) Bisuddha. For de Forenede Kongeriger Sverig og Norge: (L.S.) Bildt. For Schweiz: (L.S.) Roth. For Tyrkiet: (L.S.) Turkhan. (L.S.) Mehemed Noury. (L.S.) Abdullah. (L.S.) R. Mehemmed. For Bulgarien: (L.S.) D. Stancioff. (L.S.) Major Hessaptchieff.
Deklaration.
De undertegnede, befuldmægtigede for De ved den internationale Fredskonference i Haag repræsenterede Magter, behørig bemyndigede hertil af deres Regeringer,
besjælede af de Følelser, der have fundet Udtryk i St. Petersburger- Deklarationen af 29. November/11. December 1868.
erklære
De kontraherende Magter forpligte sig til ikke at bruge Geværkugler, der let udfolde sig eller fladtrykkes i det menneskelige Legeme, saasom Kugler med haardt Hylster, hvor Hylstret ikke helt dækker Kærnen eller er forsynet med Indskæringer.
Nærværende Deklaration skal ratificeres snarest muligt.
Ratifikationerne skulle deponeres i Haag.
Angaaende Deponeringen af hver Ratifikation skal der optages en Protokol, af hvilken en bekræftet Genpart ad diplomatisk Vej tilstilles alle de kontraherende Magter.
De ikke undertegnende Magter kunne tiltræde nærværende Deklaration. De ville i dette Øjemed have at tilkendegive de kontraherende Magter deres Tiltrædelse ved en skriftlig Ratifikation, rettet til den nederlandske Regering og af denne meddelt til alle de andre kontraherende Magter.
Hvis det skulde ske, at en af de høje kontraherende Parter opsagde nærværende Deklaration, vilde saadan Opsigelse først faa Virkning et Aar efter, at skriftlig Ratifikation derom var rettet til den nederlandske Regering og af denne straks meddelt alle de andre kontraherende Magter.
Denne Opsigelse skal kun faa Virkning i Henseende til den Magt, som har notificeret den.
Til Bekræftelse heraf have de befuldmægtigede undertegnet nærværende Deklaration og forsynet den med deres Segl.
Sket i Haag, den ni og tyvende Juli Atten Hundrede Ni og Halvfems, i et eneste Eksemplar, som forbliver deponeret i den nederlandske Regerings Arkiv, og hvoraf bekræftede Genparter blive at tilstille de kontraherende Magter ad diplomatisk Vej.
For Tyskland: (L.S.) Munster Derneburg. For Østerrig-Ungarn: (L.S.) Welsersheimb. (L.S.) Okolicsauyi For Belgien: (L.S.) A. Beernaert. (L.S.) Cte de Grelle Rogier. (L.S.) Chr. Descamps. For Kina: (L.S.) Yang Yu. For Danmark: (L.S.) F. Bille For Spanien: (L.S.) El Duque de Tetnau. (L.S.) W. R. de Villa Urrutia. (L.S.) Arturo de Baguer. For de amerikanske Forenede Stater: (L.S.) Stanford Newel. For de meksikanske Forenede Stater: (L.S.) A. de Mier. (L.S.) I. Zenil. For Frankrig: (L.S.) Leeon Bourgeois (L.S.) G. Bihourd. (L.S.) d'Estournelles de Constant. For Storbritannien og Irland: (L.S.) Henry Howard. For Grækenland: (L.S.) N. Delyanni. For Italien: (L.S.) Nigra. (L.S.) A. Zanniui. (L.S.) G. Pompilj. For Japan: (L.S.) I. Motono. For Luksemborg: (L.S.) Eyschen. For Montenegro: (L.S.) Staal. For Nederlandene: (L.S.) v. Karnebeek. (L.S.) den Beer Poortugael. (L.S.) T. M. C. Asser. (L.S.) E. N. Rahusen. For Persien: (L.S.) Mirza Riza Khan Arfa-ud-Dovich. For Portugal: (L.S.) Conde de Macedo. (L.S.) Agostinho d'Ornellas de Vasconcellos. (L.S.) Conde de Selir. For Rumænien: (L.S.) A. Beldiman. (L.S.) I. N. Papiniu. For Rusland: (L.S.) Staal. (L.S.) Martens. (L.S.) A. Basily. For Serbien: (L.S.) Chedo Miyatovitch. For Siam: (L.S.) Phya Surya Nuvatr. (L.S.) Bisuddha. For de Forenede Kongeriger Sverig og Norge: (L.S.) Bildt. For Schweiz: (L.S.) Roth. For Tyrkiet: (L.S.) Turkhan. (L.S.) Mehemed Noury. (L.S.) Abdullah. (L.S.) R. Mehemmed. For Bulgarien: (L.S.) D. Stancioff. (L.S.) Major Hessaptchieff.
af Ratifikationerne har fundet Sted i Haag den 4de September 1900.
Oktober 1900.
Sehested.
Anmærkning. Den internationale Fredskonference i Haag har derhos enstemmig vedtaget
følgende Beslutning
Konferencen holder for, at en Begrænsning af de Militærbyrder, der for Tiden tynge paa Verden, er i høj Grad ønskelig, for at Menneskehedens materielle og aandelige Velvære kan forøges.
Den har desuden fremsat følgende Ønsker
1. I Betragtning af de indledende Skridt, som ere gjorte af den Schweiziske Forbundsregering til en Revision af Genferkonventionen, fremsætter Konferencen det Ønske at der snart maa skrides til Sammenkaldelsen af en særlig Konference med den Opgave at revidere denne Konvention.
Dette Ønske vedtages enstemmigt.
2. Konferencen udtaler Ønsket om, at Spørgsmaalet om neutrales Rettigheder og Pligter maa blive sat paa en snart efterfølgende Konferences program.
3. Konferencen udtaler Ønsket om, at de Spørgsmaal om Geværer og Marinekanoner, som ere blevne drøftede af den, maa blive undergivne en Undersøgelse ved Regeringerne med det Maal for Øje at komme til en Forstaaelse angaaende nye Typers og Kalibers Tagen i Brug.
4. Konferencen udtaler det Ønske, at Regeringerne, idet de tage Hensyn til de af Konferencen gjorte Forslag, maa overveje Muligheden af at naa til en Forstaaelse angaaende en Indskrænkning af den væbnede Magt til Lands og til Vands og af Militærbudgetterne.
5. Konferencen udtaler det Ønske, at det Forslag, som sigter til at erklære Privatejendom ukrænkelig i Søkrig, maa blive henvist til en senere Konferences Overvejelse.
6. Konferencen udtaler det Ønske, at Forslaget om at ordne Spørgsmaalet angaaende Havnes, Byers og Landsbyers Bombardement ved Krigsskibe, maa blive henvist til Undersøgelse paa en senere Konference.
De fem sidste Ønsker vedtoges enstemmigt, idet dog nogle afholdt sig fra at stemme.
Artikel 15.
Den internationale Voldgift har til Genstand at bilægge Stridigheder mellem Staterne ved af dem valgte Dommere og paa Grundlag af Agtelse for Retten.
Artikel 15.
De i Overensstemmelse med deres refpektive Landes Lovgivning retmæssig oprettede Foreninger til hjælp for Krigsfanger, og hvis Formaal det er at være et Mellemled i Veldædighedens Tjeneste, samt disses behørig accrediterede Udsendinge indrømmes der af de krigsførende alle de Lettelser for en virksom Udøvelse af deres humane Hverv, der kunne forenes med de militære Krav og de paagældende administrative Bestemmelser.
Disse Foreningers Udsendinge kan det tilstedes at uddele Hjælp i Interneringsdepoterne saavel som paa hjemsendte Fangers Raststeder, naar de besidde en personlig Tilladelse, udstedt af den militære Myndighed, og skriftlig forpligte sig til at underkaste sig alle de Ordens- og Politivedtægter, som denne maatte paabyde.
Artikel 16.
Ved Spørgsmaal af juridisk Art og i Særdeleshed Spørgsmaal angaaende Fortolkning eller Anvendelse af internationale Overenskomster er Voldgift anerkendt af de undertegnende Magter som det virksomste og samtidig som det med Villighed bedst stemmende Middel til Bilæggelse af Stridigheder, der ikke have kunnet løses ad diplomatisk Vej.
Artikel 16.
Oplysningsbureauerne nyde Portofrihed. Breve, Anvisninger og Pengeforsendelser samt Postpakker, adresserede til eller afsendte af Krigsfanger, ville saavel i Afsendelses- som i Bestemmeleslandet og i mellemliggende Lande være at frigøre for enhver Posttakst.
Gaver og Hjælp in natura bestemte for Krigsfanger ere fritagne for Indførsels- og enhver anden Afgift saavel som for Transportomkostninger paa Statsbaner.
Artikel 17.
Voldgiftskonventionen afsluttes med Hensyn til allerede opstaaede Stridigheder eller til eventuelle Stridigheder.
Den kan angaa enhver Stridighed eller kun Stridigheder af en bestemt Kategori.
Artikel 17.
Fangne Officerer kunne, dersom der findes Grund dertil, faa udbetalt det Lønningstillæg, som, i Henhold til deres Lands Reglementer, tilkommer dem i denne Stilling, imod af det refunderes af deres egen Regering.
Artikel 18.
Voldgiftskonventionen involverer Forpligtelse til godvilligt at underkaste sig Voldgiftskendelsen.
Artikel 18.
Krigsfanger nyde fuld Frihed til at udøve deres Religon, derunder indbefattet Ret til at overvære den til deres Trosbekendelse svarende Gudstjeneste, forudsat alene, at de iagttage de af den militære Myndighed udstedte Ordens- og Politivedtægter.
Artikel 19.
Uafhængigt af de almindelige eller særlige Traktater, der for Tiden forpligte de undertegnende Magter til at tage deres Tilflugt til Voldgift, forbeholde disse Magter sig at afslutte, enten før nærværende Akts Ratifikation eller senere, nye, almindelige eller særlige Overenskomster, med det Formaal at udstrække obligatorisk Voldgift til alle de Tilfælde, som de anse det for muligt at undergive en saadan.
Artikel 19.
Krigsfangers Testamente modtages eller affattes efter de samme Regler, som gælde for militære af vedkommende Lands Hær.
Ligeledes ville samme Regler være at følge ved Udstedelse af Dødsattester saavel som ved Krigsfangers Begravelse, idet Hensyn tages til deres Grad og Rang.
Artikel 20.
I den Hensigt at lette en ufortøvet Henvisning til Voldgift af internationale Tvistigheder, der ikke have kunnet afgøres ad diplomatisk Vej, forpligte de undertegnende Magter sig til at indrette en staaende Voldgiftsdomstol, der skal være tilgængelig til enhver Tid og, medmindre det modsatte bestemmes af Parterne, fungere i Overensstemmelse med de i nærværende Konvention optagne Rettergangsregler.
Artikel 20.
Efter en Fredsslutning skal Krigsfangers Hjemsendelse finde Sted saa hurtigt som muligt.
3. Kapitel. Om syge og saarede.
Artikel 21.
Den staaende Domstol skal være kompetent i alle Voldgiftssager, medmindre der er en Aftale mellem Parterne om at oprette en særlig Domstol.
Artikel 21.
De krigsførendes Forpligtelser med hensyn til syges og saaredes Pleje bestemmes ved Genferkonventionen af 22. August 1864 med de Forandringer, denne kan blive Genstand for.
2. Afsnit. Om Krigsforetagender.
1. Kapitel. Om Midler til at skade Fjenden, om Belejringer og Bombardementer.
Artikel 22.
Et internationalt Bureau, der oprettes i Haag, tjener som Domstolens Kontor.
Bureauet er Mellemled for Meddelelserne angaaende Domstolens Møder.
Det forvarer Arkivet og udfører alle administrative Forretninger.
De undertegnende Magter forpligte sig til at meddele det internationale Bureau i Haag bekræftet Genpart af enhver mellem dem truffen Bestemmelse om Voldgift, saavel som af enhver Voldgiftskendelse, der angaar dem og er afsagt af særlig Domstol.
De forpligte sig til ligeledes at meddele Bureauet Love, Reglementer og Dokumenter, der eventuelt godtgøre, at Kendelser, afsagte af Domstolen, ere blevne eksekverede.
Artikel 22.
De krigssørende have ikke ubegrænset Frihed i Valget af Midler til at skade Fjenden.
Artikel 23.
Enhver af de undertegnende Magter skal, senest tre Maaneder efter at den har ratificeret nærværende Akt, opgive højst fire Personer, der ere anerkendt som kompetente i Spørgsmaal betræffende international Ret, og som nyde den højeste moralske Agtelse, samt ere villige til at modtage Hvervet som Voldgiftsmand.
De saaledes opgivne Personer indskrives som Medlemmer af Domstolen paa en Liste, der ved Bureauets Foranstaltning meddeles alle de undertegnende Magter.
Enhver Forandring i Listen over Voldgiftsmænd bringes ved Bureauets Foranstaltning til de undertegnende Magters Kundskab.
To eller flere Magter kunne enes om i Fællesskab at opgive et eller flere Medlemmer.
En og samme Person kan opgives af forskellige Magter.
Domstolens Medlemmer udnævnes for et Tidrum af seks Aar. Deres Mandat kan fornyes.
Hvis et Medlem af Domstolen dør eller trækker sig tilbage, genbesættes Pladsen paa samme Maade som ved Udnævnelsen.
Artikel 23.
Foruden de Forbud, der indeholdes i særlige Konventioner, skal det navnlig være forbudt
a) at anvende Gift eller forgiftede Vaaben;
b) ved Forræderi at dræbe eller saare Personer, som høre til den fjendtlige Nation eller Hær;
c) at dræbe eller saare Fjender, som, efter at have nedlagt Vaabnene eller efter at være blevne blottede for Forsvarsmidler, have overgivet sig paa Naade og Unaade;
d) at erklære, at der ikke vil blive givet Pardon;
e) at anvende Vaaben, Projektiler eller Stoffer, som efter deres Natur foraarsage unødvendige Lidelser;
f) uretmæssig at benytte Parlamentærflag, Fjendens Nationalflag, militære Kendetegn og Uniformer eller Genferkonventionens Kendemærker;
g) at ødelægge eller beslaglægge fjendtlig Ejendom, undtagen i Tilfælde, hvor dette i Følge Krigsforetagendernes Krav maatte vise sig paatrængende nødvendigt.
Artikel 24.
Naar de undertegnende Magter ville henvende sig til den staaende Domstol om Afgørelsen af en mellem dem opstaaet Tvist, blive de Voldgiftsmænd, der kaldes til at danne den til Paadømmelse af denne Tvist competente Ret, at vælge ud af den almindelige Liste over Domstolens Medlemmer.
Ifald Voldgiftsretten ikke er sammensat ved umiddelbar Overenskomst mellem Parterne, gaas frem paa følgende Maade
Hver Part udnævner to Voldgiftsmænd og disse vælge i Fællesskab en Opmand.
Ere Stemmerne delte, betros Valget af Opmanden til en tredie Magt, som Parterne udpege i Fællesskab.
Hvis Enighed ikke tilvejebringes i denne Henseende, udpege Parterne hver sin Magt, og Valget af Opmanden foretages i Fællesskab af de saaledes udpegede Magter.
Naar Retten saaledes er sammensat, meddele Parterne Bureauet deres Bestemmelse om at henvende sig til Domstolen samt Voldgiftsmændenes Navne.
Voldgiftsretten træder sammen paa den af Parterne berammede Dag.
Domstolens Medlemmer nyde de diplomatiske Privilegier og Immuniteter under Udførelsen af deres Hverv og uden for deres Land.
Artikel 24.
Krigslist og Anvendelse af de nødvendige Midler til at tilvejebringe Oplysninger om Fjenden og om Terrænnet anses for tilladelige.
Artikel 25.
Voldgiftsrettens Sæde er ordentligvis i Haag. Medmindre tvingende Omstændigheder ere til Stede, kan Sædet ikke forandres af Retten uden med Parternes Samtykke.
Artikel 25.
Det er forbudt at angribe eller bombardere Byer, Landsbyer, Boliger eller Bygninger, som ikke forsvares.
Artikel 26.
Det internationale Bureau i Haag er bemyndiget til at stille sine Lokaler og sin Organisation til de undertegnende Magters Raadighed for enhver særlig Voldgiftsjurisdiktions Virksomhed.
Den staaende Domstols Retsudøvelse kan, paa de i Reglementerne foreskrevne Betingelser, udvides til Stridigheder mellem ikke undertegnende Magter eller mellem undertegnende og ikke undertegnende Magter, hvis Parterne ere komne overens om at henvende sig til denne Jurisdiktion.
Artikel 26.
Den befalingshavende over Angrebstropperne skal, forinden et Bombardement begyndes, gøre alt, hvad der staar i hans Magt, for at underrette vedkommende Myndigheder herom, medmindre Angrebet sker ved Stormløb.
Artikel 27.
De undertegnende Magter betragte det som en Pligt, i Tilfælde af at en tilspidset Strid maatte true med at udbryde mellem to eller flere af dem, at bringe disse i Erindring, at den staaende Domstol staar dem aaben.
De erklære derfor, at det Faktum at erindre de stridende Parter om nærværende Konventions Bestemmelser, og det i Fredens højere Interesser givne Raad om at henvende sig til den staaende Domstol, ikkun kunne betragtes som havende Karakter af bona officia.
Artikel 27.
Under Belejringer og Bombardementer skulle alle nødvendige Forholdsregler tages for saavidt muligt at skaane de til Gudtjeneste, Kunst, Videnskab samt i Veldædighedens Tjeneste anvendte Bygninger, saavel som Hospitaler og Samlingssteder for syge og saarede, saafremt disse ikke samtidig benyttes i militært Øjemed.
De belejrede ere forpligtede til ved særlige, synlige Kendetegn, der forud ville være at meddele Belejrerne, at betegne disse Bygninger og Samlingssteder.
Artikel 28.
Et staaende administrativt Raad, sammensat af de undertegnende Magters i Haag akkrediterede diplomatiske Repræsentanter og den nederlandske Udenrigsminister, der fungerer som Præsident, skal oprettes i nævnte By snarest muligt, efter at nærværende Konvention er bleven ratificeret af mindst ni Magter.
Dette Raad skal have det Hverv at indrette og organisere det internationale Bureau, som forbliver under dets Ledelse og Tilsyn.
Det skal meddele Magterne Domstolens Oprettelse og drage Omsorg for dennes Installation.
Det skal fastsætte dens Forretningsorden saavel som alle andre nødvendige Reglementer.
Det skal afgøre alle administrative Spørgsmaal, som maatte opstaa vedrørende Domstolens Virkemaade.
Det skal have fuld Myndighed med Hensyn til Udnævnelse, Suspendering eller Afskedigelse af Bureauets Embedsmænd og Betjente.
Det skal fastsætte Lønninger og Honorarer og kontrollere Udgiften i Almindelighed.
Fem Medlemmers Nærværelse i et rettelig sammenkaldt Møde er tilstrækkelig til, at Raadet gyldigt kan raadslaa. Afgørelser træffes ved Stemmeflerhed.
Raadet meddeler uopholdeligt de undertegnende Magter de af det vedtagne Reglementer. Det tilstiller dem hvert Aar en Beretning om Domstolens Arbejder, om den administrative Tjenestegang og om Udgifterne.
Artikel 28.
Det er forbudt at overgive til Plyndring selv en med Storm indtagen By eller Plads.
2. Kapitel. Om Spioner.
Artikel 29.
Udgifterne ved Bureauet skulle bæres af de undertegnende Magter i det Forhold, der er fastsat for Verdenspostforeningens internationale Bureau.
Artikel 29.
Kun den, der hemmelig eller ved falske Paaskud tilvejebringer eller søger at tilvejebringe Oplysninger paa den krigsførendes Operationsfelt med den Hensigt at meddele disse til Modstanderen kan betragtes som Spion.
Saaledes betragtes ikke som Spioner de militære, der uden Forklædning trænge ind paa den fjendtlige Hærs Operationsfelt for at tilvejebringe Oplysninger; ej heller de militære eller civile Personer, som aabenlyst udføre deres Hverv at overbringe Depecher, enten til deres egen eller til den fjendtlige Hær. Til denne Klasse henregnes ligeledes Personer, der udsendes i Ballon for at overbringe Depecher og i det hele for at vedligeholde Forbindelsen mellem de forskellige Dele af en Hær eller et Territorium.
Artikel 30.
I det Øjemed at begunstige Udviklingen af Voldgift, undertegne et særligt Dokument (Voldgiftsantagelsen), hvori findes tydeligt bestemt Stridens Genstand saavel som Udstrækningen af Voldgiftsmændenes Myndighed. Dette Dokument involverer Parternes Forpligtelse til godvilligt at underkaste sig Voldgiftskendelsen.
Artikel 30.
Spioner, der gribes paa fersk Gerning, kunne ikke straffes uden forudgaaende Dom.
Artikel 31.
Spioner, som, efter atter at være stødt til deres egen Hær, senere tages til Fange af Fjenden, behandles som Krigsfanger og drages ikke til Ansvar for deres tidligere Spioneri.
3. Kapitel. Om Parlamentærer.
Artikel 32.
Voldgiftshvervet kan overdrages til en enkelt Voldgiftsmand eller til flere Voldgiftsmænd, som af Parterne opgives efter disses Ønske eller vælges af dem blandt Medlemmerne af den ved nærværende Konvention oprettede staaende Voldgiftsdomstol.
I Tilfælde af, at Retten ikke dannes ved umiddelbar Overenskomst mellem Parterne, gaas frem paa følgende Maade
Hver Part udnævner to Voldgiftsmænd og disse vælge tilsammen en Opmand.
Ere Stemmerne delte, overdrages Valget af Opmanden til en tredie Magt, som Parterne i Fællesskab opgive.
Hvis Enighed ikke opnaas om dette Punkt, udpege Parterne hver sin Magt, og Valget af Opmanden foretages i Fællesskab af de saaledes udpegede Magter.
Artikel 32.
Som Parlamentær betragtes den Person, som af den ene af de krigsførende bemyndiges til at indlede Underhandlinger med den anden, og som fremstiller sig med et hvidt Flag. Parlamentæren saavel som den Trompeter, Hornblæser eller Trommeslager, Fanebærer og Tolk, der ledsager ham, ere ukrænkelige.
Artikel 33.
Naar en Suveræn eller et Statsoverhoved vælges til Voldgiftsmand, ordnes Voldgiftsproceduren af samme.
Artikel 33.
Den Anfører, til hvem en Parlamentær afsendes, er ikke pligtig at modtage ham under alle Forhold.
Han kan tage alle nødvendige Forholdsregler for at hindre, at Parlamentæren benytter sig af sin Sendelse til at skaffe sig Oplysninger.
Han har Ret til, i Tilfælde af Misbrug, midlertidig at tilbageholde Parlamentæren.
Artikel 34.
Opmanden er selvskreven Formand for Retten.
Hvis Retten ikke indbefatter nogen Opmand, udnævner den selv sin Formand.
Artikel 34.
Parlamentæren mister sin Ukrænkelighed, hvis det bestemt og uigendriveligt bevises, at har har benyttet sig af sin privilegerede Stilling til at fremkalde eller begaa en forræderisk Handling.
4. Kapitel. Om Kapitulationer.
Artikel 35.
I Tilfælde af en af Voldgiftsmændenes Død, Fratræden eller Forhindring, hvad Grunden end maatte være, genbesættes hans Plads paa den Maade, der var fastsat med Hensyn til hans Udnævnelse.
Artikel 35.
Kapitulationer, der afsluttes mellem de kontraherende Parter, bør tage Hensyn til de militære Æresregler.
Naar de een Gang ere aftalte, bør de paa det nøjeste overholdes af begge Parter.
5. Kapitel. Om Vaabenstilstand.
Artikel 36.
Rettens Sæde bestemmes af Parterne. I Mangel af saadan Bestemmelse har Retten sit Sæde i Haag.
Medmindre der foreligger tvingende Omstændigheder, kan det saaledes fastsatte Sæde ikke forandres af Retten uden med Parternes Samtykke.
Artikel 36.
Vaabenstilstanden suspenderer Krigsoperationerne ved en gensidig Overenskomst mellem de krigsførende Parter. Hvis den Varighed ikke er bestemt, kunne de krigsførende Parter til enhver Tid genoptage Operationerne, dog kun under Forudsætning af, at Fjenden advares i rette Tid i Overensstemmelse med Vaabenstilstandens Betingelser.
Artikel 37.
Parterne ere berettigede til at udnævne særlige Delegerede eller Agenter ved Retten med det Hverv at fungere som Mellemmænd mellem dem og Retten.
De ere desuden beføjede til at overdrage til dertil af dem udnævnte Retskonsulenter eller Sagførere at forsvare deres Rettigheder og Interesser for Retten.
Artikel. 38.
Retten bestemmer Valget af de Sprog, som den selv vil benytte, og som det skal være tilladt at benytte for Retten.
Artikel 37.
Vaabenstilstanden kan være almindelig eller stedlig. Den første suspenderer de krigsførende Staters Krigsoperationer overalt, den anden kun imellem visse Dele af de krigsførende Hære inden for et bestemt Omraade.
Artikel 38.
Vaabenstilstanden bør kundgøres officielt og i Tide for vedkommende Myndigheder og Tropperne. Fjendtlighederne suspenderes umiddelbart efter Kundgørelsen eller til den fastsatte Tid.
Artikel 39.
Voldgiftsproceduren omfatter i Reglen to adskilte Stadier, Forundersøgelsen og Hovedforhandlingen.
Forundersøgelsen bestaar i, at de respektive Agenter meddele Rettens Medlemmer og Modparten alle trykte eller skrevne Akter og alle Dokumenter indeholdende de i Sagen paaberaabte Beviser. Denne Meddelelse skal finde Sted i den Form og inden for de Frister, der fastsættes af Retten i Medfør af Artikel 49.
Hovedforhandlingen bestaar i den mundtlige Udvikling af Parternes Beviser for Retten.
Artikel 39.
Det tilkommer de krigsførende Parter at fastslaa i Vaabenstilstandens Bestemmelser, hvilken Forbindelse der maatte kunne finde Sted paa Krigsskuepladsen med Befolkningerne og mellem dem selv indbyrdes.
Artikel 40.
Ethvert af den ene Part fremlagt Aktstykke skal meddeles den anden Part.
Artikel 40.
Enhver alvorlig Krænkelse af Vaabenstilstanden fra den ene Parts Side giver den anden Ret til at opsige den og endog i Nødsfald til straks at genoptage Fjendtlighederne.
Artikel 41.
Hoved-Retsforhandlingen ledes af Formanden.
Den er kun offentlig i Tilfælde af en af Retten med Parternes Samtykke trufne Bestemmelse.
Den optegnes i Protokoller, der føres af Sekretærer, som Formanden udnævner. Alene disse Protokoller have autentisk Karakter.
Artikel 41.
Krænkelse af Vaabenstilstandens Bestemmelser, begaaet af private, der handle af eget Initiativ, giver kun Ret til at kræve de skyldiges Afstraffelse og, hvis der er Grund dertil, Skadesløsholdelse for lidte Tab.
3. Afsnit. Om militær Myndighed paa den fjendtlige Stats Territorium.
Artikel 42.
Naar Forundersøgelsen er sluttet, er Retten beføjet til at afvise fra Forhandlingen alle nye Aktstykker eller Dokumenter, som den ene af Parterne maatte ville fremlægge for Retten uden den andens Samtykke.
Artikel 42.
Et Territorium anses for besat, naar det faktisk er underlagt den fjendtlige Hærs Myndighed.
Okkupationen udstrækker sig kun til de Territorier, hvor denne Myndighed er etableret og i Stand til at udøves.
Artikel 43.
Det staar Retten frit for at tage de nye Aktstykker eller Dokumenter i Betragtning, som Parternes Agenter eller Retskonsulenter maatte henlede dens Opmærksomhed paa.
I saa Tilfælde er Retten beføjet til at forlange disse Akter eller Dokumenter fremlagte, dog med Forpligtelse til, at gøre Modparten bekendt dermed.
Artikel 43.
Naar den lovlige Magt saaledes faktisk er gaaet over i Hænderne paa den, som holder Landet besat, tager denne alle de Forholdsregler, som bero paa den, for saavidt muligt at genoprette og sikre den offentlige Orden og det offentlige Liv, idet de i Landet gældende Love respekteres, medmindre dette er absolut umuligt.
Artikel 44.
Desuden kan Retten af Parternes Agenter forlange alle Aktstykker fremlagte og begære alle fornødne Forklaringer. I Tilfælde af Vægring sker herom Protokoltilførsel af Retten.
Artikel 44.
Det er forbudt at tvinge Befolkningen paa et besat Territorium til at deltage i Krigsforetagender imod dens eget Land.
Artikel 45.
Parternes Agenter og Retskonsulenter ere bemyndigede til at fremstille mundtligt for Retten alle de Beviser, som de anse som nyttige for deres Sags Forsvar.
Artikel 45.
Det er forbudt at tvinge Befolkningen paa et besat Territorium til at aflægge Ed til den fjendtlige Magt.
Artikel 46.
De have Ret til at fremsætte Indsigelser og rejse Incidensspørgsmaal. Rettens Afgørelse med Hensyn til disse Punkter ere endelige og kunne ikke give Anledning til nogen som helst yderligere Drøftelse.
Artikel 46.
Familiens Ære og Rettigheder, Individernes Liv og private Ejendom saavel som religiøs Overbevisning og Gudstjenestens Udøvelse skulle respekteres.
Privat Ejendom kan ikke konfiskeres.
Artikel 47.
Rettens Medlemmer ere berettigede til at stille Spørgsmaal til Parternes Agenter og Retskonsulenter og forlange Oplysninger af dem om tvivlsomme Punkter.
Hverken de Spørgsmaal, der ere stillede, eller de Bemærkninger, der ere gjorte af Rettens Medlemmer under Retsforhandlingens Forløb, kunne betragtes som Udtryk for, hvad Retten i Almindelighed eller dens Medlemmer i Særdeleshed mene.
Artikel 47.
Plyndring er udtrykkelig forbudt.
Artikel 48.
Retten er bemyndiget til at fastsætte sin Kompetence ved, at den fortolker Voldgiftsantagelsen saavel som de andre Traktater, der kunne paaberaabes i Anliggendet, samt anvender Folkerettens Grundsætninger.
Artikel 48.
Dersom den, der holder Landet besat, paa det besatte Territorium opkræver Skatter, Afgifter samt Bro-, Bom- og desl. Penge, fastsatte til Fordel for Staten, skal samme saavidt muligt gøre det i Overensstemmelse med de gældende Paalignings- og Repartitionsregler, og deraf følger for samme Forpligtelsen til at bestride Omkostningerne ved det besatte Territoriums Administration i samme Omfang, som den lovlige Regering var forpligtet dertil.
Artikel 49.
Retten er beføjet til at udstede processuelle Anordninger angaaend Sagens Førelse, til at fastsætte de Former og Frister, i og inden for hvilke hver af Parterne har at fremkomme med sine Paastande, og til at skride til alle de Formaliteter, som Bevisførelsen udkræver.
Artikel 49.
Dersom den, der holder Landet besat, foruden de i foregaaende Artikel betegnede Afgifter paa det besatte Territorium opkræver andre Kontributioner i Penge, kan det kun være til nødvendigt Brug for Hæren eller Administrationen af det paagældende Territorium.
Artikel 50.
Naar Parternes Agenter og Retskonsulenter ere fremkomne med alle Oplysninger og Beviser til Støtte for deres Sag, anordner Formanden Retsforhandlingens Slutning.
Artikel 50.
Ingen kollektiv Straf, hverken pekuniær eller anden, kan paalægges Befolkningerne paa Grund af individuelle Handlinger, for hvilke de ikke kunne betragtes som solidarisk ansvarlige.
Artikel 51.
Rettens Raadslagninger finde Sted for lukkede Døre.
Enhver Afgørelse træffes med Stemmeflerhed af Rettens Medlemmer.
Et Medlems Vægring ved at tage Del i Stemmeafgivningen skal optages i Protokollen.
Artikel 51.
Ingen Kontribution kan opkræves undtagen i Kraft af en skreven Ordre og paa en kommanderende Generals Ansvar.
En saadan Opkrævning skal saavidt muligt ikke foretages uden i Overensstemmelse med de for Paaligning og Repartition af Skatterne gældende Regler.
For hver Kontribution udleveres en Kvittering til Yderne.
Artikel 52.
Den med Stemmeflerhed vedtagne Voldgiftskendelse ledsages af Motiver. Den affattes skriftligt og undertegnes af ethvert af Rettens Medlemmer.
De Medlemmer, der ved Afstemningen ere komne i Mindretal, kunne idet de undertegne, oplyse om deres afvigende Mening.
Artikel 52.
Rekvisioner in natura og Tjenester kunne kun fordres af Kommunerne og Beboerne til Besætningshærens Behov. De skulle staa i Forhold til Landets Hjælpekilder og være af en saadan Beskaffenhed, at de ikke for Befolkningerne medføre Forpligtelse til at deltage i Krigsforetagender mod deres Fædreland.
Disse Rekvisitioner og Tjenester kunne kun fordres med Bemyndigelse af den, der har Kommandoen i det besatte Omraade.
Ydelser in natura skulle saavidt muligt betales kontant; i modsat Fald skulle de konstater ved Modtagelsesbeviser.
Artikel 53.
Voldgiftskendelsen oplæses i et offentligt Møde af Retten, ved hvilket Parternes Agenter og Retskonsulenter ere nærværende eller behørig indkaldte.
Artikel 53.
Den Hær, der holder et Territorium besat, kan kun lægge Beslag paa de rede Penge, Statspapirer og forfaldne Værdipapirer, der i egentlig Forstand tilhøre Staten, paa Vaabenoplag, Transportmidler, Magasiner og Forraad, og i Almindelighed paa al Statens rørlige Ejendom, der er egnet til at bruges ved Krigsforetagender.
Jernbanemateriel, Landtelegrafer, Telefoner, Damp- og andre Skibe, undtagen i de ved Sølovgivningen bestemte Tilfælde, ligesom Vaabenoplag og i Almindelighed alle Krigsforraad, selv om de tilhøre private Selskaber eller Personer, ere ligeledes Midler skikkede til at bruges ved Krigsforetagenderne, men de skulle restitueres, og Skadeserstatninger skulle fastsættes ved Fredsslutningen.
Artikel 54.
Naar Voldgiftskendelsen er behørig afsagt og meddelt de stridende Parters Agenter afgør den Striden endeligt og uden Paaanke.
Artikel 54.
Jernbanemateriel hidrørende fra neutrale Stater, hvad enten det hidrører disse Stater eller private Personer, skal tilbagesendes dem snarest muligt.
Artikel 55.
Parterne kunne i Voldgiftsantagelsen forbeholde sig at forlange en Revision af Voldgiftskendelsen.
I saa Tilfælde skal, medmindre Overenskomst bestemmer det anderledes, Begæringen stiles til den Ret, som har afgivet Kendelsen. Den kan kun begrundes ved Opdagelsen af et nyt Faktum, som efter sin Natur vilde have udøvet en afgørende Indflydelse paa Kendelsen, og som, da Retsforhandlingen sluttedes, var ukendt af Retten selv og af den Part, som har forlangt Revisionen.
Revisionsproceduren kan kun iværksættes ved en af Retten truffen Bestemmelse, der udtrykkelig konstaterer et nyt Faktums Fremkomst, erkender, at dette Faktum har de i foranstaaende Afsnit omtalte Karaktermærker, og af den Grund erklærer, at Begæringen om Revision skal tages til Følge.
Voldgiftsantagelsen fastsætter den Frist, inden hvilken Begæringen om Revision skal være fremsat.
Artikel 55.
Den besættende Stat maa kun betragte sig som Bestyrer og Bruger af de offentlige Bygninger, faste Ejendomme, Skove og Landbrug, der tilhøre den fjendtlige Stat og befinde sig i det besatte Omraade. Den skal bevare disse Ejendommes Substans og bestyre dem i Overensstemmelse med Reglerne for Brugsret.
Artikel 56.
Voldgiftskendelsen er kun bindende for de Parter, der ere gaaede ind paa Voldgiftsaftalen.
Naar Sagen drejer sig om Fortolkningen af en Konvention, i hvilken andre Magter end de stridende Parter have taget Del, meddele disse de førstnævnte den Voldgiftsantagelse, som de ere indgaaede paa. Enhver af disse Magter har Ret til at intervenere i Retssagen. Hvis en eller flere af dem have benyttet denne Ret, er den i Kendelsen indeholdte Fortolkning ligeledes bindende for deres Vedkommende.
Artikel 56.
Kommuners Ejendom og saadanne Etablissementers, der ere helligede til Gudsdyrkelse, Godgørenhed og Undervisning, til Kunst og Videnskab, skulle, selv om de tilhøre Staten, behandles som privat Ejendom.
Enhver Beslaglæggelse, forsætlig Ødelæggelse, eller Forringelse af saadanne Etablissementer, af historiske Mindesmærker, af Kunstens eller af Videnskabens Værker er forbudt og skal forfølges.
4. Afsnit. Om Tropper, der interneres, og saarede, der plejes hos neutrale Magter.
Artikel 57.
Enhver Part bærer sine egne Udgifter og en ligelig Del af Retsudgifterne.
Almindelige Bestemmelser.
Artikel 57.
Den neutrale Stat, der paa sit Territorium modtager Tropper hørende til de krigsførende Hære, skal internere dem saavidt muligt langt fra Krigsskuepladsen.
Den kan bevogte dem i Lejre eller endog holde dem indesluttede i Fæstninger eller paa dertil indrettede Steder.
Den bestemmer, om Officererne kunne lades i Frihed mod paa Æresord at forpligte sig til ikke at forlade det neutrale Territorium uden Tilladelse.
Artikel 58.
Nærværende Konvention skal ratificeres inden den kortest mulige Frist. Ratifikationerne deponeres i Haag. Angaaende hver Ratifikations Deponering optages en Protokol, hvoraf bekræftet Genpart ad diplomatisk Vej tilstilles alle de Magter, der have været repræsenterede ved den internationale Fredskonference i Haag.
Artikel 58.
I Mangel af speciel Konvention desangaaende, yder den neutrale Stat de internerede Levnesmidler, Beklædningsgenstande og den Bistand, som Humaniteten paabyder.
Ved Fredsslutning gives der Erstatning for de ved Interneringen forvoldte Omkostninger.
Artikel 59.
De ikke undertegnede Magter, som have været repræsenterede ved den internationale Fredskonference, kunne tiltræde nærværende Konvention. De ville i dette Øjemed have at underrette de kontraherende Magter om deres Tiltrædelse ved en skriftlig Notifikation der rettes til den nederlandske Regering og af denne meddeles alle de andre kontraherende Magter.
Artikel 59.
En neutral Stat kan tillade, at saarede eller syge, der høre til de krigsførende Hære, føres ind paa dens Territorium, under Forbehold af, at Togene, som bringe dem, hverken , medføre Krigspersonel eller -materiel. I slige Tilfælde er den neautrale Stat pligtig at træffe de i saa Henseende nødvendige Sikrings- og Kontrolforholdsregler.
Saarede eller syge, som under saadane Forhold ere bragte ind paa neutralt Territorium af en af de krigsførende Magter, og som høre til modpartiet, skulle de vogtes af den neutrale Stat, saa at de ikke paa ny kunne tage del i Krigsforetagenderne. Denne har de samme Pligter med hensyn til saarede eller syge af den anden Hær, som maatte blive dem betroede.
Artikel 60.
De Betingelser, paa hvilke de Magter, som ikke have været repræsenterede ved den internationale Fredskonference, ville kunne tiltræde nærværende Konvention, ville blive Genstand for senere Aftale mellem de kontraherende Magter.
Artikel 60
Genferkonventionen kommer til Anvendelse paa syge og saarede, der ere internerede paa neutralt Territorium.
Konvention
om Anvendelsen af Grundsætningerne i Genferkonventionen af 22de August 1864 paa Krig til Søs.
Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen; Hans Majestæt Kejseren af Østerrig; Konge af Bøhmen o. s. v. og apostolisk Konge af Ungarn; Hans Majestæt Belgiernes Konge; Hans Majestæt Kejseren af Kina; Hans Majestæt Kongen af Danmark; Hans Majestæt Kongen af Spanien og i Hans Navn Hendes Majestæt Dronning Regentinden af Kongeriget; Præsidenten for de amerikanske Forenede Stater; Præsidenten for de meksikanske Stater; Præsidenten for den franske Republik; Hendes Majestæt Dronningen af det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland, Kejserinde af Indien; Hans Majestæt Hellernes Konge; Hans Majestæt Kongen af Italien; Hans Majestæt Kejseren af Japan; Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luksemborg, Hertugen af Nassau; Hans Højhed Fyrsten af Montenegro; Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Hans Kejserlige Majestæt Shahen af Persien; Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarde o. s. v.; Hans Majestæt Kongen af Rumænien; Hans Majestæt Kejseren af alle Ruslande; Hans Majestæt Kongen af Serbien; Hans Majestæt Kongen af Siam; Hans Majestæt Kongen af Sverig og Norge; Det Schweiziske Forbundsraad; Hans Majestæt Ottomanernes Kejser og Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Bulgarien;
i lige Grad besjælede af Ønsket om, saa vidt det staar til dem, at formindske de fra Krig uadskillelige Onder, og som i den Hensigt ville lade Principerne i Genferkonventionen af 22. August 1864 komme til Anvendelse paa Krigen til Søs, have besluttet at afslutte konventionen i dette Øjemed;
De have som Følge heraf udnævnt til deres befulmægtigede
Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen; Hans Excellence Grev Munster, Fyrste af Derneburg, Hans Majestæts Ambasadør i Paris. i Paris.
Hans Majestæt Kejseren af Østerrig, Konge af bøhmen o. s. v. og apostolisk Konge af Ungarn; Hans Excellence Grev R. Welsersheimb. Hans Majestæts overordentlige og befuldmægtigede Ambasadør; Herr Alexander Okoliesanhi d'Okoliesna, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag.
Hans Majestæt Belgiernes Konge; Hans Excellence Hr. Auguste Beernaert, Hans Majestæts Statsminister, Formand for Repræsentanternes Kammer; Grev Degrelle Rogier, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag; RidderDescamps, Senator.
Hans Majestæt Kejseren af Kina; Hr. Yang Yu, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i St. Petersborg.
Hans Majestæt Kongen af Danmrk; Kammerherre Fr. C. Bille, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i London.
Hans Majestæt Kongen af Spanien og i Hans Navn Hendes Majestæt Dronningen-Regentinden af Kongeriget; Hans Excellence Hertugen af Tertuan, forhendværende Udenrigsminister; Hr. W. Ramirez de Villa Urrutia, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bryssel; Hr. Arthur de Baguer, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag.
Præsidenten for de amerikanske Forenede Stater; Hr. Standford Newel, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Haag.
Præsidenten for de meksikanske Forenede Stater; Hr. de Mier, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Paris; Hr. Zenil, Ministerresident i Bryssel.
Præsidenten for den franske Republik; Hr. Leon Bourgevis, forhenværende Konseilspræsident, forhenværende Udenrigsminister, Medlem af Deputeretkamret; Hr. George Bihourd, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister, Medlem af Deputeretkamret.
Hendes Majestæt Dronningen af det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland, Kejserinde af Indien; Sir Henry Howard, Hendes Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag.
Hans Majestæt Hellernes Konge; Hr. N. Delhanni, forhenværede Konsejlspræsident, forhenværende Udenrigsminister, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Paris.
Hans Majestæt Kongen af Italien; Hans Excellence Grev Rigra, Hans Majestæts Ambassadør i Wien, Senator; Grev A. Zannini, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag; Kommandør Guido Pompilj, Deputeret i det Italienske Parlament.
Hans majestæt Kejseren af Japan; Hr. I. Motono, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bryssel.
Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luxemborg, Hertug af Nassau; Hans Excellence Hr. Ehsehen, Haqns Kongelige Højheds Statsminister, Præsident for den Storhertuglige Regering.
Hans Højhed Fyrsten af Montenegro; Hans Excellence virkelig Gehejmeraad de Staal, russisk Ambasadør i London.
Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Jonkher A. P. C. van Karnebeek, forhenværende Udenrigsminister, Medlem af Generalstaternes andet Kammer; General I. C. C. den Beer Poortugael, forhenværende Krigsminister, Medlem af Statsradet; Hr. T. M. C. Asser, Medlem af Statsraadet; Hr, E. N. Rahusen, Medlem af Generalstaternes første Kammer.
Hans Kejserlige Majestæt Shahen af Persien; Generaladjutant Mirza Riza Khan, Arfa-Dovleh, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i St. Petersborg og Stockholm.
Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarve o. s. v.; Grev de Macedo Pair af Kongeriget, forhenværende Minister for Marinen og Kolonierne, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Madrid; Hr. d'Ornellas-Vasconcellos, Pair af Kongeriget, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i St. Petersborg; Grev de Selir, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag.
Hans Majestæt Kongen af Rumænien; Hr. Alexander Beldiman, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Berlin; Hr. Jean N. Papiniu, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag.
Hans Majestæt Kongen af Alle Ruslande; Hans Excellence virkelig Gehejmeraad de Staal, Hans Majestæts Ambasadør i London; Hr. de Martens, permanent Medlem af det Kejserlige Udenrigsministeriums Raad, Hans Majestæts Gehejmeraad; virkelig Statsraad de Basilh, Kammerherre, Direktør for første Departement i det Kejserlige Udenrigsministerium.
Hans Majestæt Kongen af Serbien; Hr. Mihatoviteh, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i London og Haag.
Hans Majestæt Kongen af Siam; Hr. Phya Suriya Nubatr, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister iSt. Petersborg og Paris; Hr. Phya Visuddha Suriyasakti, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag og London.
Hans Majestæt Kongen af Sverig og Norge; Baron Bildt, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Rom.
Det Schweiziske Forbundsraad; Dr. Arnold Roth, overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Berlin.
Hans Majestæt Ottomanernes Kejser; Hans Excellence Turkhan Pascha, forhenværende Udenrigsminister, Medlem af Hans Majestæts Statsraad; Noury Bey, Generalsekratær i Udenrigsministeriet.
Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Bulgarien; Dr. Dimitri Staneioff, Diplomatisk Agent i St. Petersborg; Major Christo Hessaptchieff, Militærattache i Belgrad.
Hvilke, efter at have meddelt hverandre deres Fulmagter, der befantes at være i god og rigtig form, ere komne overens omm følgende bestemmelser
Artikel 61.
I Tilfælde af, at en af de Høje kontraherende Parter opsagde nærværende Konvention, vilde denne Opsigelse først frembringe sin Virkning et Aar efter, at skriftlig Notifikation derom var rettet til den nederlandske Regering og af denne straks meddelt alle de andre kontraherende Magter.
Denne Opsigelse skal kun have Følger for den Magt, som har Notificeret den.
Til Bekræftelse heraf have de befulmægtigede undertegnet nærværende Konvention og forsynet den med deres Segl.
Sket i Haag, den ni og tyvende Juli Atten Hundrede Ni og Halvfems, i et eneste Eksemplar, som forbliver deponeret i den nederlandske Regerings Arkiv, og hvoraf bekræftede Genparter ad diplomatisk Vej tilstilles de kontraherende Magter.
For Tyskland: (L.S.) Munster Derneburg For Østerrig-Ungarn: (L.S.) Welsersheimb. (L.S.) Okoliesanni. For Belgien: (L.S.) A. Bernaert. (L.S.) Cte de Grelle Rogier. (L.S.) Chr. Descamps. For Kina: (L.S.) Yang Yu. For Danmark: (L.S.) F. Bille. For Spanien: (L.S.) El Dugue de Tetuan. (L.S.) W. R. de Villa Urrutia. (L.S.) Arturo de Baguer. For de amerikanske Forenede Stater: (L.S.) Andrew D. White. (L.S.) Seth Low. (L.S.) Stanford Newel. (L.S.) A. T. Mahan. (L.S.) William Crozier. For de meksikanske Forenede Stater: (L.S.) A. de Mier. (L.S.) I. Zenil. For Frankrig: (L.S.) Leon Bourgeois. (L.S.) G. Bihourd. (L.S.) d'Estournelles de Constant. For Storbritannien og Irland: (L.S.) Pauncefote. (L.S.) Henry Howard. For Grækenland: (L.S.) N. Delhanni. For Italien: (L.S.) Nigra. (L.S.) A. Zannini. (L.S.) G. Pompilj. For Japan: (L.S.) I. Motono. For Luksemborg: (L.S.) Eyschen. For Montenegro: (L.S.) Staal. For Nederlandene: (L.S.) v. Karnebeek. (L.S.) den Beer Poortugael. (L.S.) T. M. C. Asser. (L.S.) E. N. Rahusen. For Persien: (L.S.) Mirza Riza Khan, Arfa-ud-Dovleh. For Portugal: (L.S.) Conde de Macedo. (L.S.) Agostinho d'Ornellas de Vaseoncelos. (L.S.) Conde de Selir. For Rumænien (L.S.) A. Beldiman. (L.S.) I. N. Papinin. For Rusland: (L.S.) Staal. (L.S.) Martens. (L.S.) A. Basily. For Serbien: (L.S.) Chedo Miyatovitch. For Siam: (L.S.) Phya Suriya Nuvatr. (L.S.) Visuddha. For de forenede Kongeriger Sverige og Norge: (L.S.) Bildt. For Schweiz: (L.S.) Roth. For Tyrkiet: (L.S.) Turkhan. (L.S.) Mehemed Noury. For Bulgarien: (L.S.) D. Staucioff. (L.S.) Major Hessaptchieff.
1) Under Forbehold af den i Konferencens Fællesmøde den 25de Juli 1899 afgivne Erklæring.
2) Med de Forbehold, som ere Formulerede i Artiklerne 16, 17 og 19 i nærværende Konvention (15, 16 og 18 i det af Undersøgelseskomiteen fremlagte Udkast) og optagne i Protokollen over den tredie Kommissionens Møde den 20de Juli 1899.
3) Med de Forbehold, som ere optagne i Protokollen over den tredie Kommissions Møde den 20de Juli 1899.
4) Under Forbehold af den Konferencens Fællesmøde den 25de Juli 1899 afgivne Erklæring.
Konvention om Regler og Vedtægter for Krig til Lands .
Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen; Hans Majestæt Kejseren af Østerrig, Konge af Bøhmen o.s.v. og apostolisk Konge af Ungarn; Hans Majestæt Belgiernes Konge; Hans Majestæt Kongen af Danmark; Hans Majestæt Kongen af Spanien og i Hans Navn Hendes Majestæt Dronning-Regentinden af Kongeriget; Præsidenten for de amerikaniske Forenede Stater; Præsidenten for de meksikaniske Forenede Stater; Præsidenten for, den franske Republik; Hendes Majestæt Dronningen af det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland, Kejserinde af Indien; Hans Majestæt Hellenernes Konge; Hans Majestæt Kongen af Italien; Hans Majestæt Kejseren af Japan: Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luksemborg, Hertug af Nassau; Hans Højhed Fyrsten af Montenegro; Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Hans Kejserlige majestæt Shahen af Persien; Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarve o.s.v.; Hans Majestæt Kongen af Rumæninen ; Hans Majestæt Kejseren af alle Ruslande, Hans Majestæt Kongen af Serbien; Hans Majestæt Kongen af Siam; Hans Majestæt Kongen af Svereig og Norge; Hans Majestæt Ottomanernes Kejser og Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Bulgarien,
som erkende Vigtigheden af, at man, Samtidigt med at tilstræbe Midler til at bevare Freden og forebygge Vaabenstrid mellem Nationerne, ligeledes beskæftiger sig med det Tilfælde, at en Paakaldelse af Vaabnene hidføres af Begivenheder, som deres Omsorg ikke maatte have kunnet afvende;
dertil besjælede af Ønsket om, ogsaa i Tilfælde af saadan Yderlighed, at tjene Menneskelighedens Jnteresser og Civilisationens altid voksende Krav
og idet de anse det for vigtigt i dette Øjemed at revidere de almindelige Krigsregler og Vedtægter, det være sig for at angive dem med større Bestemthed eller for at drage visse Grænser for dem for saaledes at indskrænke deres Strænghed saa meget som muligt;
og derhos handle paa Grundlag af Anskuelser, der nu, ligesom for fem og tyve Aar siden paa Brysseler Konferencen i 1874, anbefales af en viis og ædelmodig Forudseenhed;
have, i denne Aand, vedtaget et stort Antal Bestemmelser, hvis Genstand er at angive og regulere Krigsbrugen til Lands.
Med disse Bestemmelser, hvis Affattelse har været ledet af Ønsket om at formindske Krigens Onder saa meget, som de militære Krav tilstede, tilsigtes, efter de høje kontraherende Parters Anskuelser, at give almindelige Regler for de krigsførendes Forhold indbyrdes og over for Befolkningerne.
Det har dog ikke været muligt allerede nu at aftale bindende Bestemmelser, der omfattede alle i Praksis mødende Tilfælde.
Paa den anden Side kunde det ikke stemme med de høje kontraherende Parters Hensigter, at de ikke forudsete Tilfælde, i Mangel af en skreven Bestemmelse, skulde overlades til Hærførernes vilkaarlige Bedømmelse.
Indtil der kan udkomme en mere fuldstændig, systematisk Fremstilling af Krigsreglerne, anse de høje kontraherende Parter det for formaalstjenligt at bekræfte, at i de Tilfælde, der ikke ere indbefattede i de af dem vedtagne reglementariske Bestemmelser, forblive Befolkningerne og de krigsførende under Folkeretsprincipernes Varetægt og Herredømme, saaledes som disse Principer fremgaa af de mellem civiliserede Nationer bestaaende Vedtægter, af Humanitetens Love og af dem offentlige Menings Krav.
De erklære, at det er i Overensstemmelse hermed, at navnlig Artikel 1 og 2 i det vedtagne Reglement skulle forstaas.
Da de høje kontraherende Parter ønske at afslutte en Konvention i dette Øjemed, have de udnævnt til deres befuldmægtigede
Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen: Hans Excellence Grev Munster, Fyrste af Derneburg, Hans Majestæts Ambassadør i Paris.
Hans Majestæt Kejseren af Østerrig, Konge af Bøhmen o.s.v. og apostolisk Konge af Ungarn: Hans Excellence Grev R. Welsersheimb, Hans Majestæts overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør; Hr. Alexander Okolicsanyi d'Okoliesna, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag.
Hans Majestæt Belgiernes Konge: Hans Excellenee Hr. Auguste Beernaert, Hans Majetæts Statsminister, Formand for Repræsentanternes Kammer; Grev Degrelle Rogier, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigde Minister i Haag Ridder Descamps, Senator.
Hans Majestæt Kogen af Danmark: Kammerherre Fr. E. Bille, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i London.
Hans Majestæt Kongen af Spanien og i Hans Navn Hendes Majestæt Dronning-Regenstinden af Kongeriget: Hans Excellence Hertugen af Tetuan, forhenværende Udensrigsminister: Hr. W. Ramirez de Villa Urratia, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bryssel: Hr. Arthur de Baguer, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minsister i Haag.
Præsidenten for de amerikanske Forenede Stater: Hr. Stanford Newel, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Haag.
Præsidenten for de meksikanske Forenede Stater: Hr. de Mier, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Paris; Hr. Zenil, Ministerpresident i Bryssel.
Præsidenten for den franske Republik: Hr. Leeon Bourgeois, forhenværende Udenrigsminister, Medlem af Deputeretkamret; Hr. Georges Bihourd, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Haag; Baron d'Estournelles de Constant, fuldmægtiget Minister, Medlem af Deputeretkamret.
Hendes Majestæt Droningen af det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland, Kejserinde af Indien: Hans Excellence, den Højvelbaarne Baron Pauncefote af Preston, Medlem af Hendes Majestæts Gehejmeraad, Hendes Majestæts overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør i Washington; Sir Henry Howard, Hendes Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag.
Hans Majestæt Hellenernes Konge: Hr. N. Delyanni, forhenværende Konsejlspræsident, forhenværende Udenrigsminister, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Paris.
Hans Majestæt Kongen af Italien: Hans Excellence Grev Nigra, Hans Majestæts Ambassadør i Wien, Senator: Grev A. Zannini, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag; Kommandør Guido Pompilj, Deputeret i det italienske Parlament.
Hans Majestæt Kejseren af Japan: Hr. I. Motono, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bryssel.
Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luksemborg, Hertug af Nassau: Hans Excellence Hr. Eyschen, Hans Kongelige Højheds Statsminister, Præsident for den Storhertugelige Regering.
Hans Højhed Fyrsten af Montenegro: Hans Excellence virkelig Gehejmeraade de Staal, russisk Ambassadør i London.
Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene: Jonkheer A. P. C. van Karnebeek, forhenværende Udenrigsminister, Medlem af Generalstaternes andet Kammer; General I.C.C. den Beer Poortugael, forhenværende Krigsminister, Medlem af Statsraadet: Hr. T. M. C. Asser, Medlem af Statsraadet; Hr. E. N. Rahusen, Medlem af Generalstaternes første Kammer.
Hans Kejserlige Majestæt Shahen af Persien: Generaladjutant Mirza Riza Khan, Arfa-ud-Dovleh, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i St. Peterborg og Stockholm.
Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarve o.s.v.: Grev de Macedo, Pair af Kongeriget, forhenværende Minister for Marinen og Kolonierne, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Madrid; Hr. d'Ornellas-Vasconcellos, Pair af Kongeriget, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i St. Petersborg; Grev de Selir, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag.
Hans Majestæt Kongen af Rumænien: Hr. Alezander Beldiman, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Berlin: Hr. Jean N. Papiniu, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag.
Hans Majestæt Kejseren af alle Ruslande: Hans Excellence virkelig Gehejmeraad de Staal, Hans Majestæts Ambassadør i London; Hr. de Martens, permanent Medlem af det Kejerlige Udenrigsministeriums Raad, Hans Majestæts Gehejmeraad; Virkelig Statsraad de Basily, Kammerherre, Direktør for første Departement i det Kejserlige Udenrigsministerium.
Hans Majestæt Kongen af Serbien: Hr. Miyatovitch, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i London og Haag.
Hans Majestæt Kongen af Siam: Hr. Phya Suriya Nuvatr, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i St. Peterborg og Paris; Hr. Phya Visuddha Suriyasakti, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag og London.
Hans Majestæt Kongen af Sverig og Norge: Baron Bildt, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Rom.
Hans Majestæt Ottomanernes Kejser: Hans Excellence Turkhan Pascha, forhenværende Udenrigsminister, Medlem af Hans Majestæts Statsraad; Noury Bey, Generalsekretær i Udenrigsministeriet.
Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Bulgarien: Dr. Dimitri Stancioff, diplomatisk Agent i St. Petersborg; Major Christo Hessaptchieff, Militærattachee i Belgrad.
Hvilke, efter at have meddelt hverandre deres Fuldmagter, der befandtes i god og rigtig Form, ere komne overens om følgende
Kapitel I. Om Retspleje ved Voldgift.
Kapitel II. Om den staaende Voldgiftsdomstol.
Kapitel III. Om Voldgiftsproceduren.
Bekendtgørelse angaaende de paa den internationale Fredskonference i Haag den 29de Juli 1899 afsluttede og nu ratificerede Konventioner og Deklarationer.
Under 23de August 1900 har det behaget Hans Majestæt Kongen allernaadigst at ratificere de mellem Danmark og forskellige andre Stater paa den internationale Fredskonference i Haag den 29de Juli 1899 afsluttede Konventioner og Deklarationer, hvilke ere saa lydende
Konvention angaaende fredelig Bilæggelse af internationale Stridigheder.
Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen; Hans Majestæt Kejseren af Østerrig, Konge af Bøhmen o. s. v. og apostolisk Konge af Ungarn ; Hans Majestæt Belgiernes Konge: Hans Majestæt Kejseren af Kina; Hans Majestæt Kongen af Danmark; Hans Majestæt Kongen af Spanien og i hans Navn Hendes Majestæt Dronning=Regentinden af Kongeriget; Præsidenten for de amerikanske Forenede Stater; Præsidenten for de meksikanske Forenede Stater; Præsidenten for den franske Republik, Hendes Majestæt Dronningen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland; Kejserinde af Indien; Hans Majestæt Hellenernes Konge; Hans Majestæt Kongen af Italien; Hans Majestæt Kejseren af Japan; Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luksemborg, Hertug af Nassau; Hans Højhed Fyrsten af Montenegro: Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Hans Kejserlige Majestæt Shahen af Persien; Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarve o.s.v.; Hans Majestæt Kongen af Rumænien; Hans Majestæt Kejseren af alle Ruslande; Hans Majestæt Kongen af Serbien; Hans Majestæt Kongen af Siam; Hans Majestæt Kongen af Sverige og Norge; Det Schweiziske Forbundsraad; Hans Majestæt Ottomanernes Kejser og Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Bulgarien
Besjælede af den bestemte Billie at ville bidrage til Opretholdelsen af den almindelige Fred
Bestemte paa af al Magt at begunstige mindelig Bilæggelse af internationale Stridigheder;
I Anerkendelse af det Interessefællesskab, som forener Medlemmerne af de civiliserede Nationers Samfund;
Med det Ønske at udvide Rettens Herredømme og styrke den internationale Retfærdighedsfølelse
Overbeviste om, at den varige Indretning af en for alle tilgængelig Voldgiftsjurisdiktion iblandt de uafhængige Magter kan bidrage virksomt til dette Resultat
I Betragtning af Fordelene ved en almindelig og regelmæssig Ordning af Voldgiftsproceduren;
Enige med den ophøjede Ophavsmand til den internationale Fredskonference i, at det er af Betydning at stadfæste i en international Overenskomst de Billigheds- og Retsgrundsætninger, hvorpaa Staternes Sikkerhed og Folkenes Velvære hvile;
Have med det Ønske at afslutte en Konvention i dette Øjemed, udnævnt til deres befuldmægtigede
Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen: Hans Excellence Grev Munster, Fyrste af Derneburg, Hans Majestæts Ambassadør i Paris.
Hans Majestæt Kejseren af Østerrig, Konge af Bøhmen o. s. v. og apostolisk Konge af Ungarn: Hans Excellence Grev R. Welsersheimb, Hans Majestæts overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør; Hr. Alexander Okolicsanyi d'Okoliesna, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag.
Hans Majestæt Belgiernes Konge: Hans. Excellence Hr. Auguste Beernaert, Hans Majestæts Statsminister, Formand for Repræsentanternes Kammer: Grev Degrelle Rogier, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag; Ridder Descamps, Senator.
Hans Majestæt Kejseren af Kina: Hr. Yang Yii, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i St. Petersborg.
Hans Majestæt Kongen af Danmark: Kammerherre Fr. E. Bille, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i London.
Hans Majestæt Kongen af Spanien og i Hans Navn Hendes Majestæt Dronning=Regentinden af Kongeriget: Hans Excellence Hertugen af Tetuan, forhenværende Udenrigsminister: Hr. W. Ramirez de Villa Urrutia, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Brhssel: Hr. Arthur de Bagner, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag.
Præsidenten for de amerikanske Forenede Stater: Hans Excellence Hr. Andrew D. White, de Forenede Staters Ambassabør i Berlin: Hr. Seth Low, Forstander for Columbia Universitetet i New York: Hr. Stanford Newel, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Haag; Hr. Alfred T. Mahan, Kommandør i Flaaden: Hr. William Grozier, Kaptajn i Artilleriet.
Præsidenten for de meksikanske Forenede Stater: Hr. de Mier, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Paris; Herr Zenil, Ministerresident i Bryssel.
Præsidenten for den franske Republik: Hr. Leon Bourgeois, forhenværende Konsejlspræsident, forhenværende Udenrigsminister, Medlem af Deputeretkamret: Hr. Georges Bihourd, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Haag: Baron d'Estournelles de Gonstant, befuldmægtiget Minister, Medlem af Deputeretkamret.
Hendes Majestæt Dronningen af det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland, Kejserinde af Indien: Hans Excellence den Højvelbaarne Baron Pauneefote af Preston, Medlem af Hendes Majestæts Gehejmeraad, Hendes Majestæts overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør. i Washington; Sir Henry Howard, Hendes Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag.
Hans Majestæt Hellenernes Konge: Hr. N. Delyanni, forhenværende Konsejlspræsident, forhenværende Udenrigsminister, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Paris.
Hans Majestæt Kongen af Italien: Hans Excellence Grev Nigra, Hans Majestæts Ambassadør i Wien, Senator; Grev A. Zannini, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag; Kommandør Guido Pompilj, Deputeret i det italienske Parlament.
Hans Majestæt Kejseren af Japan: Hr. I. Motono, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bryssel.
Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luksemborg, Hertug af Nassau: Hans Excellence Hr. Eyschen, Hans Kongelige Højheds Statsminister, Præsident for den Storhertugelige Regering.
Hans Højhed Fyrsten af Montenegro: Hans Excellence virkelig Gehejmeraad de Staal, russisk Ambassadør i London.
Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene: Jonkheer A. P. C. van Karnebeek, forhenværende Udenrigsminister, Medlem af Generalstaternes andet Kammer; General I. C. C. den Beer Poortugael, forhenværende Krigsminister, Medlem af Statsraadet; Hr. T. M. C. Asser, Medlem af Statsraadet: Hr. E. N. Rahusen, Medlem af Generalstaternes første Kammer.
Hans Kejserlige Majestæt Shahen af Persien: Generaladjutant Mirza Riza Khan, Arfa ud-Dovleh, hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i St. Petersborg og Stockholm.
Hans Majestæt Kongen af Portugal og Algarve o.s.v.: Grev de Macedo, Pair af Kongeriget, forhenværende Minister for Marinen og Kolonierne, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Madrid; Hr. d'Ornellas-Vasconcellos, Pair af Kongeriget, Hans Majestæts overordentlige Gesant og befuldmægtigede Minister i St. Petersborg; Grev de Selir, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag.
Hans Majestæt Kongen af Rumænien: Hr Alexander Beldiman, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Berlin; Hr. Jean N. Papiniu, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag.
Hans Majestæt Kejseren af alle Ruslande: Hans Excellence virkelig Gehejmeraad de Staal, Hans Majestæts Ambassadør i London; Hr. de Martens, permanent Medlem af det Kejserlige Udenrigsministeriums Raad, Hans Majestæts Gehejmeraad; Virkelig Statsraad de Basily, Kammerherre, Direktør for første Departement i det Kejserlige Udenrigsministerium.
Hans Majestæt Kongen af Serbien: Hr. Miyatovitch, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i London og Haag.
Hans Majestæt Kongen af Siam: Hr. Phya Surpa Nuvatr, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i St. Petersborg og Paris; Hr. Bhya Visuddha Suriyasakti, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag og London.
Hans Majestæt Kongen af Sverig og Norge: Baron Bildt, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Rom.
Det Schweiziske Forbundsraad: Dr. Arnold Roth, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Berlin.
Hans Majestæt Ottomanernes Kejser: Hans Excellence Turkhan Pascha, forhenværende Udenrigsminister, Medlem af Hans Majestæts Statsraad; Noury Bey, Generalsekretør i Udenrigsministeriet.
Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Bulgarien: Dr. Dimitri Stancioff, diplomatisk Agent i St. Petersborg; Major Christo Hessaptchieff, Militæratachee i Belgrad.
Hvilke, efter at have meddelt hverandre deres Fuldmagter, der befandtes i god og rigtig Form, ere komme overens om følgende Bestemmmelser
1ste Afdeling. Om Vedligeholdelsen af den almindelige Fred.
Ingen