Bekjendtgjørelse om en mellem Kongeriget Danmark og det tydske Keiserrige afsluttet Deklaration angaaende gjensidig Udlevering af Desertører fra Handelsskibe.
Statutory Text (2 Articles)
Bekjendtgjørelse om en mellem Kongeriget Danmark og det tydske Keiserrige afsluttet Deklaration angaaende gjensidig Udlevering af Desertører fra Handelsskibe.
Under 14de Juni 1881 er der imellem den kongelige Gesandt i Berlin, Kammerherre Quaade og den fungerende Statssekretær i det keiserlig tydske Udenrigsministerium, Grev Limburg Stirum blevet afsluttet følgende Deklaration angaaende gjensidig Udlevering af Desertører fra Handelsskibe.
Hans Majestæt Kongen af Danmarks Regjering og Hans Majestæt Keiseren af Tydskland og Kongen af Preussens Regjering have, i Ønsket om, i begge Staters Handelsinteresse at lette Forfølgensen, Paagribelsen og Udleveringen af Søfolk, det rømmer fra en af de to Staters Koffardiskibe, under Betingelse af hel og fuldstændig Gjensidighed truffet følgende Overenskomst
Naar en Sømand rømmer fra et Skib, der tilhører en Undersaat af en af de tvende kontraherende Parter, i en paa den anden kontraherende Parts Terrisorium eller i Sammes Besiddelser eller Kolonier beliggende Havn, skulle Øvrighederne i denne Havn og i dette Territorium, Besiddelse eller koloni være pligtige til at yde enhver Hjælp, der staar i deres Magt, til at anholde saadanne Rømningsmænd og atter bringe dem ombord, naar Begjæring herom sker fra Skibets Fører eller fra det Lands Konsul, hvortil Rømningsmandens Skib hører.
Man er enig om, at de foregaaende Bestemmelser ikke ere anvendelige paa det Lands Undersaatter, hvor Rømningen har fundet Sted.
Enhver af de to høie kontraherende Parter forbeholder sig Ret til at Gjøre Ende paa nærværende Ordning ved at opsige den et Aar i Forveien.
Nærværende Overenskomst træder i Kraft fra 1ste September 1881 at regne.
Til Bekræftelse heraf have de Undertegnede, der dertil behørigt ere bemyndigede, undertegnet nærværende Overenskomst og forsynet samme med deres Vaabensegl.
Sket i Berlin i dobbelt Udfærdigelse den 14de Juni 1881.
(L.S.) (undert.) Quaade.
(L.S.) (undert.) Limburg Stirum.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.
Udenrigsministeriet, den 25de Juni 1881.
O.D. Rosenørn-Lehn.
Ingen