Bekjendtgjørelse om en mellem kongeriget danmark og Kongeriget Belgien afsluttet Konvention om gjensidig Udlevering af Forbrydere.

Bekjendtgjørelse om en mellem kongeriget danmark og Kongeriget Belgien afsluttet Konvention om gjensidig Udlevering af Forbrydere.

Under 25de Marts er der imellem den kongelige danske og den kongelige belgiske Regering blevet afsluttet følgende Konvention om gjensidig Udlevering af Forbrydere.

Konvention.

Da Hans majestæt Kongen af Danmark og Hans Majestæt Kongen af Belgien have ønsket paa en mere fuldkommen Maade end hidtil at sikkre Afstraffelsen af Forbrydelser, hvis Paakjendelse tilkommer deres respektive Domstole og for hvilke Hovedmændene eller de Medskyldige maatte ville Unddrage sig Lovens Straf ved Flugt fra det ene Land til det andet, have de besluttet at afslutte en ny Konvention om Udlevering og i dette Øiemed udnævnt til deres Befuldmægtigede

Hans Majestæt Kongen af Danmark

Baron Otto Ditlev Rosenørn-Lehn, Hans Majestæt Udenrigsminister, Storkors af Dannebrog og Dannebrogsmand etc.

Hans Majestæt Kongen af Belgien

Theodore de Bounder de Melsroeck, Hans Majestæts Ministerresident, Officer af Leopoldordenen etc.

hvilke efter gjensidig Meddelelse af deres respektive Fuldmagter, der befandtes i god og rigtig Form, ere komme overens om følgende Artikler

Art. 1.

Den danske og belgiske Regjering forpligte sig til, naar den ene Regjering forlanger det, gjensidig at udlevere til hinanden de Individer, der ere flygtede fra Danmark eller de danske Kolonier til Belgien eller fra Belgien til danmark eller de danske Kolonier og som af den kompetente Myndighed i det Land, hvor Retsbruddet er begaaet, ere sagsøgte, sigtede, anklagede eller dømte som Hovedmænd eller Medskyldige i nogen af de i næste Artikel angivne Forbrydelser.

Dog skal, naar den Forbrydelse, paa Grund af hvilke Udlevering forlanges, er begaaet udenfor den Stats Territorium, fra hvilken udgaar, denne Begjæring kunne tages tilfølge, dersom der i det Lands Lovgivning, til hvilket Begjæringen rettes, findes Hjemmel til at forfølge saadanne Retsbrud begaaede udenfor sammes Territorium.

Art. 2.

Disse Forbrydelser ere

1. Fadermord, Barnemord, Mord, Forgiftning, forsætligt Drab.

2. forsætlige Legemsbeskadigelser, der enten have været forøvede med Overlæg eller som have foraarsaget en tilsyneladende uheldbredelig Sygdom, en vedvarende Usikkerhed til personligt Arbeide, den fuldstændige Berøvelse af Brugen af et Organ, en grov Lemlæstelse eller have bevirket Døden uden at denne Følge har været tilsigtet.

3. Bigami. Bortførelse af Mindreaarige, Voldtægt, Fosterfordrivelse, Uterlighed begaaet med eller uden Vold, mod eller ved hjælp af Børn af begge Kjøn under 12 Aar, Brud paa Sædeligheden ved, for at tilfredsstille en Andens Lidenskaber, at gjøre Vane af at tilskynde Mindreaarige af begge Kjøn til eller lette og befordre dem Adgangen til Løsagtighed eller Udsvævelse.

4. Bortførelse af Børn og Krænkelse af den personlige Frihed, forøvet af Privatpersoner.

5. Brandstiftelse.

6. Ødelæggelse af Bygninger, Dampmaskiner eller Telegrafapparater.

7. Tyveri, Ran og Røveri.

8. Trusler med Angreb paa Person eller Gods, der falder ind under § 245 i den danske Straffelov og Artiklerne 327 - 30 i den belgiske Straffelov.

9. Falskmøntneri, derunder indbefattet Eftergjørelse og Forfalskning af Mønt, og Udgivelsen af den eftergjorte eller forfalskede Mønt; Eftergjørelse og Forfalskning af offentlige Værdipapirer eller Banksedler, af offentlige, eller private Obligationer, Udgivelsen af disse eftergjorte eller forfalskede Papirer, Sedler eller Obligationer; Dokumentfalsk og Benyttelsen af de falske eller forfalskede Dokumenter.

10. Falsk Vidnesbyrd, Falske Afgivelser af Syn og Skjøn og falsk Gjengivelse ved en edsvoren Tolk, Forledelse af Vidner, Syns- og Skjønsmænd eller af Tolke til at afgive urigtige Forklaringer.

11. Mened.

12. Svigagtig Oppebørsel eller Underslæb, begaaede af offentlige Embedsmænd.

13. Svigagtig Fallit.

14. Bedrageri og svigagtigt Forhold forsaavidt de påågjældende Handlinger ere strafbare efter begge Landes Lovgivninger.

15. Forsætlig og retstridig Tilsættelse eller Ødelæggelse af Skib fra Skibets Førers, Skibsbefalingsmænd eller Mandskabets Side. Mytteri af Skibsbesætninger.

16. Efterfølgende Meddelaftighed begaaaet ved Erhvervelse eller Fordølgelse af Gjenstande, der ere erhvervede ved en af de i denne Traktat omhandlede Forbrydelser eller Forseelser.

Udlevering skal ogsaa kunne finde Sted for Forsøg paa de ovenfor angivne Handlinger.

Udlevering skal ikke i noget Tilfælde kunne finde Sted, medmindre den Forbrydelse, paa Grund af hvilken Udleveringen begjæres, er strafbar efter begge de kontraherende Landes Lovgivninger.

Art. 3.

Udleveringsforpligtelsen strækker sig ikke til Indfødte.

Under hensyn til Bestemmelserne i § 6 i den danske Straffelov forbeholder danmark sig desuden Ret til ikke at udlevere Fremmede, der have fast Ophold og Hjemstavn i Landet, medmindre Begjæringen om Udlevering angaar en Handling, der er begaaet af den Fremmede før hans Ankomst til Danmark og Begjæringen derhos fremkommer inden to Aar efter den Fremmedes Bosættelse.

Naar den Person, som forlanges udleveret af en af de kontraherende Parter, paa samme Tid forlanges udleveret af en eller flere andre Regjeringer, kan den Regjering, til hvilken Begjæringen om Udlevering er rettet, efter sit eget Valg udlevere den Paagjældende til hvilkensomhelst af de reklamerende Regjeringer.

Dersom den Person, hvis Udlevering begjæres, ikke er nogen af de kontraherende Staters Undersaat, kan den Regjering, til hvilken Begjæring om Udlevering er rettet, underrette Regjeringen i det Land, hvortil den Paagjældende hører, om denne Begjæring, og dersom da denne Regjering paa sin Side uopholdelig forlanger den Sigtede udleveret for at lade ham dømme ved sine Domstole for den Forbrydelse, for hvilken han sigtes, kommer Reglen i forrige Stykke til Anvendelse.

Art. 4.

Det er en udtrykkelig Betingelse for Udleveringen, at den Fremmede, der udleveres, ikke i noget Tilfælde maa forfølges eller straffes for nogen politisk Forbrydelse, som er begaaet før Udleveringen eller for nogen Handling, som staar i Forbindelse med en saadan Forbrydelse.

Han kan heller ikke forfølges eller dømmes for nogen før Udleveringen begaaet Forbrydelse eller Forseelse, som ikke er omhandlet i denne Konvention, medmindre han efterat være straffet eller frifunden for den Forbrydelse, der har begrundet Udleveringen, har undladt at forlade Landet inden Udløbet af 1 Maaned eller atter er vendt tilbage dertil.

Som en politisk Forbrydelse eller som en Handling, der staar i Forbindelse med saadanne Forbrydelser, bliver ikke at anse personlige Angreb paa Ihændehaveren af den øverste Regeringsmagt i en fremmed Stat eller de til hans Familie hørende Personer; forsaavidt saadanne Angreb falde ind under Begreberne Mord, forsætligt Drab eller Forgiftning.

Art. 5.

Udlevering kan ikke finde Sted, dersom der efter Gjerningens Forøvelse eller efter Retsforfølgningen eller Domfældelsen er indtraadt Forældelse af Tiltale eller Straf i Henhold til Lovene i det Land, hvor den Tiltalte eller Domfældte er flygtet hen.

Art. 6.

Naar den Person, der begjæres udleveret, i det Land, til hvilket han er flygtet, er under Forfølgning eller domfældet for en dersteds begaaet Forbrydelse, kan Udleveringen opsættes indtil Forfølgningen er opgiven eller han er frifundet eller har lidt sin Straf.

Art. 7.

Udlevering skal indrømmes selv om den Domfældte, Tiltalte eller Sigtede derved skulde hindres i at opfylde sine Forpligtelser med Private, disse kunne til enhver Tid gjøre deres Rettigheder gjældende for vedkommende Domstole.

Art 8.

Udelevering skal indrømmes paa Forlangende fremsat ad diplomatisk Vei af den ene af de tvende Begjæringer og imod Fremlæggelse af en Straffedom, en Anklagebeslutning eller en Befaling til Sags Anlæg for en kriminel Domstol. en Fængslingskjendelse eller hvilkensomhelst anden Akt, der har samme Betydning og indeholder nøiagtig Oplysning om de paaklagede Gjerninger saavelsom om det paa disse Gjerninger anvendelige Straffebud.

Disse Akter skulle udfærdiges enten i Original eller i bekræftet Afskrift af en Domstol eller hvilkensomhelst anden kompetent Myndighed i det Land, som begjærer Udleveringen. Samtidig skal saavidt muligt framskaffes den Persons Signalement, der begjæres udleveret, eller anden Angivelse, der er egnet til at godtgjøre Identiteten.

Art. 9.

I paatrængende Tilfælde skal Anholdelse eller Fængsling af den Paagjældende iværksættes paa Grundlag af den ved Posten eller Telegrafen fremsendte Underretning om Tilværelsen af en Fængslingskjendelse, dog at denne Underretning i ethvert Tilfælde skal ske paa sædvanlig Maade af diplomatisk Vei til Udenrigsministeren i det Land, hvortil den Sigtede er flygtet.

Den Fremmedes Anholdelse eller Fængsling skal foregaa under de Former og efter de Regler, der gjælder ifølge det Lands Lovgivning, til hvilket Begjæringen er rettet.

Art. 10.

Den Fremmede, der i Medfør af foregaaende Art. er bleven anholdt eller fængslet, skal løslades, dersom ikke et af de i nærværende Konventions Art. 8 ommeldte Dokumenter forkyndes for ham inden en Frist af 3 Uger efter hans Fængsling.

Art. 11.

Naar Betingelserne for Udlevering ere tilstede bliver alle beslaglagte Gjenstande, der kunne tjene til at bevisliggjøre Forbrydelsen, saavelsom stjaalne Gjenstande efter vedkommende Myndigheds nærmere Bestemmelse at overlevere til den reklamerende Stat, og det hvad enten Personens Udlevering kan iværksættes, fordi han er fængslet, eller dette ikke kan ske, fordi den Anklagede eller Dømte paany er undløben eller er afgaaet ved Døden.

Denne Overlevering skal tillige omfatte eller Gjenstande af samme Beskaffenhed, som Tiltalte maatte have skjult eller givet i Forvaring i Landet og som senere maatte overdrages dersteds. Dog forbeholdes enhver ikke i Forfølgningen indviklet Trediemand de Rettigheder, han maatte have erhvervet over de i denne Artikel ommeldte Gjenstande.

Art.12.

Omkostningerne ved den Persons Fængsling, Underhold og Transport, hvis Udlevering er tilstaaet, saavelsom Omkostningerne ved Opbevaringen og Forsendelsen af de Gjenstande, der i Medfør af foregaaende Artikel skulle tilbagegives eller overleveres, paahvile enhver af de kontraherende Stater indenfor deres egne respektive Grændser.

Omkostningerne ved Transporten m.v. igjennem mellemliggende Stater bæres af den Stat, der fordrer Udleveringen.

Saafremt Transport tilsøs maatte blive foretrukken, bliver den Person, der skal udleveres, at føre til den Havn, der opgives af den Stats diplomatiske Agent eller Konsularembedsmand, som begjærer Udleveringen, og derfra da et indskibe paa den nævnte Stats Bekostning.

Art. 13.

Enhver af de kontraherende Stater forpligter sig udtrykkelig til med den blotte Forevisning i Original eller bekræftet Gjenpart af en af de ovenfor i Artikel 8 ommeldte retslige Akter at tilstede, at der gjemmen deres Territorium føres ikke til Landet hørende Individer, der skulle udleveres, dog kun under Forudsætning af at den handling, paa hvilken Udleveringen støttes, henhører til de i nærværende konvention omhandlede og ikke falder ind under Bestemmelserne i Art 4 og 5.

Art 14.

Naar en af de tvende Regjeringer under en ikke politisk Straffesag finder Afhørelse af Vidner, der ere bosatte i den anden Stat, eller en hvilkensomhelst anden Undersøgelseshandling nødvendig, bliver der af diplomatisk Vej at fremsende Rekvisition desangaaende, hvilken Rekvisition da skal efterkommes i Overensstemmelse med det Lands Love, i hvilket Afhørelsen af Vidnerne eller Undersøgelseshandlingen skal finde Sted.

Rekvisitioner fra vedkommende fremmede Myndighed, der gaa ud paa at faa foretaget enten en Husundersøgelse eller en Beslaglæggelse af Gjenstande, der udgjøre corpus delicti eller paa anden Maade kunne tjene som Bevisligheder, ville alene kunne tages tilfølge med Hensyn til en af de i Art. 2 opregnede Handlinger og med det i sidste Stykke af Art. 11 trufne Forbehold.

De tvende Regjeringer give gjensidige Afkald paa enhver Fordring paa Vederlag for de med Rekvititionens Efterkommelse forbundne Omkostninger selv i de Tilfælde, hvor der maatte blive Spørgsmaal om en Syns- eller Skjønsforretning, medmindre denne Forretning medfører mere end et Møde.

Art. 15.

Naar den danske eller belgiske Regjering i en ikke politisk Straffesag skulde finde det nødvendigt at lade et retsligt Dokument eller en Dom forkynde for en Dansk eller en Belgier skal det ad diplomatisk Vei fremsendte Aktstykke paa Foranstaltning af vedkommende offentlige Myndighed paa det Sted, hvor den Paagjældende opholder sig, lovformeligt forkyndes for denne personlig, hvorefter Originalen med behørig legaliseret Forkyndelsespaategning uden Omkostninger ad samme Vei tilbagesendes den Regjering, som har forlangt Forkyndelsen.

Art. 16.

Saafremt et Vidnes personlige Møde maatte være fornødent i en ikke politisk Straffesag, skal Regjeringen i det Land, hvor Vidnet opholder sig, opfordre det til at efterkomme den Anmodning, der rettes til det af den anden Regjering, og naar dette sker, skal den Stat, der har Interesse for dets Møde, holde Vidnet skadesløst for dets Omkostninger ved Reisen og Opholdet og for den det foraarsagede personlige Uleilighed og Tidsspilde, de Personer, der bo i Danmark og de danske Kolinier eller i Belgien, kunne, naar de kaldes som Vidner for Domstolene i det andet af de tvende Lande, ikke forfølges eller holdes tilbage paa Grund af tidligere begaaede strafbare Handlinger eller ældre Straffedomme , eller som sigtede for Medskyld i de Gjerninger, der danne Gjenstanden for den Sag, i hvilken de møde som Vidner.

Naar det under en i et af de tvende Lande anlagt ikke politisk Straffesag, skulde befindes hensigtsmæssigt at erholde Gjenstande, der kunne tjene som Bevisligheder, eller Retsdokumenter, skal Begjæring herom af diplomatisk Vei og denne vil da være at tage tilfølge, forsaavidt særegne Hensyn ikke ere til Hinder derfor og med Forpligtelse til at tilbagesende det Modtagne.

De kontraherende Regjeringer give Afkald paa ethvert Erstatningskrav for de Omkostninger, der indenfor Grænserne af deres respektive Territorier paaløbe ved Frem- eller Tilbagesendelsen af Bevisligheder og Dokumenter.

Art. 17.

Alle Aktstykker og Dokumenter, som to Regjeringer ifølge denne Konventions Bestemmelser gjensidig meddele hinanden, skulle, forsaavidt de ikke ere affattede paa Fransk, være ledsaget af en fransk Oversættelse.

Art. 18.

Denne Konvention, der træder i Stedet for Konventionen af 10. Decbr. 1850, træder i Kraft Tredivtedagen efter Udvexlingen af Ratifikationerne.

Den forbliver i Kraft indtil Udløbet af 1 Aar fra den Dag at regne, da en af de høie kontraherende Parter har erklæret at ville lade den træde ud af Kraft.

Den skal ratificeres og Ratifikationerne udvexles saa snart som muligt.

Til Stadfæstelse heraf have de respektive Befuldmægtigede undertegnet denne Konvention og paatrykt samme deres Vaabensegl.

Giver i Kjøbenhavn, den 25de Marts 1876.

O. D. Rosenørn-Lehn.

(L.S.)

Th. de Bounder de Melsbroeck.

(L.S.)

April d.A. ere blevne udvexlede i Kjøbenhavn herved bringes til almindelig Kundskab.

Justitsministeriet, den 13de Mai 1876.

Nellemann.

Ingen