Kundgjørelse angaaende en med det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland afsluttet Konvention om gjensidig Udlevering af Forbrydere.
Statutory Text (2 Articles)
Kundgjørelse angaaende en med det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland afsluttet Konvention om gjensidig Udlevering af Forbrydere.
Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gjøre vitterligt: Vi have allernaadigst fundet Os foranlediget til at afslutte med Hendes Majestæt Dronningen af det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland en Konvention angaaende gjensidig Udlevering af Forbrydere, og bringes bemeldte Konvention, efter at Ratifikationerne ere udvexlede, herved til offentlig Kundskab.
Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.
Givet paa Amalienborg, den 17de Mai 1873.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian R.
(L. S.)
C. S. Klein.
Konvention.
Da Hans Majestæt Kongen af Danmark og Hendes Majestæt Dronningen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland, til bedre Haandhævelse af Retspleien og til Forebyggelse af Forbrydelser indenfor deres respektive Territorier og Statsgebeter, have anseet det for gavnligt, at Personer, som ere anklagede for eller overbeviste om at have gjort sig skyldige i de nedenfor angivne Forbrydelser og ved Flugt have unddraget sig Retsforfølgning, blive under visse Omstændigheder gjensidigen udleverede, saa have bemeldte Majestæter til i dette Øiemed at afslutte en Traktat udnævnt til deres Befuldmægtigede,
Hans Majestæt Kongen af Danmark
Baron Otto Ditlev Rosenørn-Lehn, Kommandør af Dannebrog og Dannebrogsmand, Hans Majestæts Udenrigsminister, og
Hendes Majestæt Dronningen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland
Sir Charles Lennor Wyke, Kommandør af Bath-Ordenen, Hendes Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Kongen af Danmark,
Hvilke efter gjensidig Meddelelse af deres respektive Fuldmagter, der befandtes i god og rigtig Form, ere komne overens om følgende Artikler.
Art. 1.
Hans Majestæt Kongen af Danmark og Hendes Britiske Majestæt forpligte sig til, paa derom i deres Navn gjennem deres respektive diplomatiske Agenter fremsat Begjæring, gjensidigen at udlevere til hinanden Personer, som, anklagede for eller overbeviste om at have begaaet nogen af de nedenfor angivne Forbrydelser indenfor den Parts Territorium, der begjærer Udleveringen, maatte blive antrufne indenfor den anden Parts Territorium, dog med Undtagelse af det Tilfælde, at saadanne Personer have Indfødsret ifølge Fødsel eller Naturalisation i Den Stat, til hvilken Begjæringen om Udleveringer er rettet.
1. Mord eller Forsøg paa Mord eller Samraad om Mord.
2. Drab.
3. Eftergjørelse eller Forfalskning af Penge eller Udgivelse af eftergjorte eller forfalskede Penge.
4. Dokumentfalsk eller anden Eftergjørelse eller Forfalskning eller svigagtig Brug af et falsk Dokument eller af anden eftergjort eller forfalsket Gjenstand.
5. Tilegnelse af betroet Gods eller Tyveri.
6. Tilvendelse af Penge eller Gods ved falske Foregivender.
7. Forbrydelser af Fallenter imod Fallitlovgivningen.
8. De efter den til enhver Tid gjældende Lovgivning strafbare svigagtige Handlinger, der begaas af en Depositarius, Bankier, Agent, Faktor, Værge, Kurator eller af et Selskabs Bestyrer, Medlem eller offentlige Betjent.
9. Voldtægt.
10. Bortførelse.
11. Barnerov.
12. Indbrudstyveri.
13. Brandstiftelse.
14. Røveri.
15. Trusler, som i Breve eller paa anden Maade fremføres for at aftvinge Penge eller Gods.
16. Sørøveri i folkeretlig Forstand.
17. Sænkning eller Tilintetgørelse af et Skib i Søen eller herpaa rettet Forsøg eller Komplot.
18. Voldsgjerninger ombord paa et Skib i rum Sø, udøvede i den Hensigt at dræbe eller tilføie en større Legemsbeskadigelse.
19. Mytteri ombord paa et Skib i rum Sø mod Skibsførerens Myndighed eller derpaa rettet Sammenrottelse af to eller flere Personer.
Udleveringen af en Person, der er anklaget for en Forbrydelse, skal dog ikkun da finde Sted, naar der er tilveiebragt et saadant Bevis for Udførelsen af denne, at der efter det Lands Love, hvor den Undvegne eller Anklagede antræffes, deri vilde indeholdes tilstrækkelig Hjemmel til at paagribe ham og stille ham for Retten, hvis Forbrydelsen var begaaet i dette land. Ligeledes skal Udleveringen af en Person, der angives at være domfældt, alene finde Sted efter Forelæggelse af et saadant Retsdokument, som ifølge det Lands Love, hvor han antræffes, vilde afgive Bevis for hans Domfældelse.
Art. II.
I Hendes Britiske Majestæts Lande, med Undtagelse af Hendes Majestæts Kolonier eller Bilande, skal følgende Fremgangsmaade anvendes
1. I det Tilfælde, at den Person, der fordres udleveret, er anklaget,
skal Begjæringen om Udleveringen ske til Hendes Britiske Majestæts første Statssekretair for de udenlandske Anliggender ved Hans Majestæt Kongen af Danmarks Gesandt eller diplomatiske Agent i London, og denne Begjæring skal være ledsaget 1) af en Fængslingskjendelse eller et andet tilsvarende Retsdokument angaaende den Paagjældendes Fængsling, udstedt af en Dommer eller anden Retsembedsmand, som er behørig bemyndiget til at gjøre de Handlinger, der lægges den Paagjældende til Last i Danmark, til Gjenstand for Undersøgelse; 2) af behørig legaliserede Udsagn og Forklaringer, som under Ed ere afgivne for en saadan Dommer eller Retsembedsmand, og som give en klar Fremstilling af de Handlinger, paa Grund af hvilke Udleveringen er begjært, samt endelig 3) af en Beskrivelse af den Person, der fordres udleveret, og af en Meddelelse af andre Data, som kunne tjene til at godtgjøre hans Identitet. Bemeldte Statssekretær skal fremsende disse Dokumenter til Hendes Britiske Majestæts første Statssekretær for de indenrigske Forhold, og denne skal da ved en med sin Underskrift og sit Segl forsynet Ordre meddele en Politimyndighed i London, at en Begjæring som den ovennævnte er fremsat, og paalægge ham, hvis han finder den behørig begrundet, at udstede en Befaling om den Undvegnes Paagribelse.
Naar den nævnte Politimyndighed har modtaget en saadan Befaling fra Statssekretæren, og naar den finder det Bevis, der fremlægges for den, at være af saadan Beskaffenhed, at det vilde retfærdiggjøre Udstedelsen af en Anholdelsesbefaling, hvis Forbrydelsen var bleven begaaet i det Forenede Kongerige, skal den udstede en saadan Anholdelsesbefaling i Overenstemmelse dermed.
Naar den Undvegne er bleven anholdt ifølge denne Anholdelsesbefaling, skal han stilles for den Politimyndighed, som udstedte den, eller for en anden Politimyndighed i London. Dersom det Bevis, der føres for denne, er af saadan Beskaffenhed, at det efter Englands love vilde berettige til at bringe den Anholdte for Domstolene, hvis den Forbrydelse, som han sigtes for, var bleven begaaet i England, skal Politimyndigheden sætte ham i Fængsel for der at afvente Statsssekretærens Befaling om hans Udlevering. Attest om Fængslingsbefalingen samt en Beretning om Sagen skal ufortøvet sendes til Statssekretæren.
Efter Udløbet af en vis Tid efter Fængslingen, hvilken Tid aldrig maa være kortere end femten Dage, skal Statssekretæren ved en under sin Haand og sit Segl udfærdiget Befaling beordre den undvegne Forbryder udleveret til den Person, som af Hans Majestæt Kongen af Danmarks Regjering maatte være tilbørlig bemyndiget til at modtage ham.
2. I det Tilfælde, at den Person, der fordres udleveret, er domfældt,
skal Fremgangsmaaden være den samme som i det foregaaende Tilfælde, hvor den Paagjældende var anklaget, dog med Undtagelse af, at her det Dokument, som Hans Majestæt Kongen af Danmarks Minister eller diplomatiske Agent har at overlevere til Støtte for sin Begjæring, paa en tydelig Maade skal fremstille den Forbrydelse, for hvilken den Person, der fordres udleveret, er domfældt, og derhos angive den Handling for hvilken, Stedet hvor og Tiden naar han er bleven dømt. De Bevisligheder, der skulle fremlægges for Politimyndigheden, skulle være af saadan Beskaffenhed, at de efter Englands Love vilde begrunde den Fængsledes Domfældelse for den Forbrydelse, som han er sigtet for.
Efter at Politimyndigheden har befalet, at den anklagede eller domfældte Person skal sættes i Fængsel for der at afvente Statssekretærens Befaling angaaende hans Udlevering, skal den Fængslede have Ret til at forlange »a writ of habeas corpus«. Hvis den Fængslede gjør Brug af denne Ret, skal Udleveringen opsættes, indtil Retten har afgivet sin Kjendelse, og ikkun finde Sted, hvis Kjendelsen gaar den Fængslede imod. I sidste Tilfælde kan Retten enten straks beordre den Fængsledes Udlevering til den dertil bemyndigede person, uden at afvente Statssekretærens Befaling om hans Udlevering, eller paany lade ham sætte i Fængsel for der at oppebie denne Befaling.
Art. III.
I Hans Majestæt Kongen af Danmarks Lande, med Undtagelse af Kolonierne og andre Bilande, skal følgende Fremgangsmaade anvendes
1. I det Tilfælde, at den Person, der fordres udleveret, er anklaget,
skal Begjæringen om Udlevering ske til hans Majestæt Kongen af Danmarks Udenrigsminister ved Hendes Britiske Majestæts Minister eller diplomatiske Agent i Kjøbenhavn, og denne Begjæring skal være ledsaget 1) af en Fængslingskjendelse,der er udstedt af en Dommer eller anden Retsembedsmand, som er behørig bemyndiget til at gjøre de Handlinger, der lægges han til Last i Storbritannien, til Gjenstand for Undersøgelse, 2) af behørig legaliserede Udsagn og Forklaringer, der ere edeligen afgivne for en saadan Dommer eller Retsembedsmand, og som give en tydelig Fremstilling af de Handlinger, paa Grund af hvilke Udleveringen er begjært, og 3) af en Beskrivelse af den Person, der fordres udleveret, og af en Meddelelse af andre Data, som kunne tjene til at godtgjøre hans Identitet.
Hans Majestæt Kongen af Danmarks Udenrigsminister fremsender den saaledes modtagne Uddleveringsbegjæring til Hans Majestæt Kongen af Danmarks Justitsminister, der, naar han efter anstillet Undersøgelse finder, at Udleveringsbegjæringen har Medhold i denne Traktat, og at det Bevis, der fremlægges, er af saadan Beskaffenhed, at det efter Danmarks Love vilde berettige til at bringe den Person, hvis Udlevering begjæres, for Domstolene, saafremt den Forbrydelse, for hvilken han sigtes, var bleven begaaet i Danmark, træffer de fornødne Foranstaltninger til den Undvegnes Udlevering til den Person, som af Hendes Britiske Majestæts Regjering er tilbørlig bemyndiget til at modtage ham.
2. I det Tilfælde, at den Person, der fordres udleveret, er domfældt,
skal Fremgangsmaaden være den samme som i det foregaaende Tilfælde, hvor den Paagjældende var anklaget, dog med Undtagelse af, at her det Dokument, som Hendes Britiske Majestæts Minister eller diplomatiske Agent har at overlevere til Støtte for sin Begjæring, paa en tydelig Maade skal fremstille den Forbrydelse, for hvilken den Person, som fordres udleveret, og derhos angive den Handling for hvilken, samt Stedet hvor og Tiden naar han er bleven dømt. De Bevisligheder, der skulle fremlægges, skulle være af saadan Beskaffenhed, at de efter de danske Love vilde begrunde den Fængsledes Domfældelse for den Forbrydelse, for hvilken han sigtes.
Art. IV.
En undvegen Forbryder kan imidlertid blive anholdt ifølge en Anholdelsesbefaling, der er bleven udstedt af en Politimyndighed, Fredsdommer eller anden kompetent Myndighed i et af de to Lande, ifølge saadan Anmeldelse eller Klage og saadanne Bevisligheder samt under Iagttagelse af den formlige Fremgangsmaade, som efter dens Mening, der udsteder Anholdelsesbefalingen, vilde retfærdiggjøre sammes Udstedelse, dersom Forbrydelsen var bleven begaaet eller Forbryderen domfældt i den Del af de kontraherende Parters Territorium, hvor vedkommende Myndighed er kompetent. Dette kan dog kun ske paa den Betingelse, at i saadant Tilfælde den Anklagede i det Forenede Kongerige saa hurtig som muligt stilles for en Politimyndighed i London, og at Sagen i Hans Majestæt Kongen af Danmarks Lande uopholdelig forelægges for Hans Majestæts Justitsminister, samt at i begge Lande den anholdte Person skal løslades, dersom der ikke inden femten Dages Forløb sker en Begjæring om hans Udlevering ved hans Lands diplomatiske Agent paa den Maade, som er angiven i Artiklerne II og III i denne Traktat.
Den samme Regel skal komme til Anvendelse paa Personer, der ere anklagede eller domfældte for nogen af de i denne Traktat opregnede Forbrydelser, naar disse ere begaaede i rum Sø ombord paa et af de to Landes Skibe og dette maatte være løbet ind i en Havn i det andet Land.
Art. V.
Dersom den undvegne Forbryder, som er bleven fængslet, ikke er bleven udleveret og bortført inden to Maaneder efter Fængslingen (eller inden to Maaneder efter den Domstols Kjendelse, som i det Forenede Kongerige er afsagt ifølge »writ of habeas corpus«), skal han løslades af Fængslet, medmindre der kan paavises tilstrækkelig Grund til det Modsatte.
Art. VI
Naar en Person er bleven udleveret af den ene af de kontraherende Parter til den anden, skal han, saalænge han ikke er bleven tilbageleveret eller har havt Leilighed til at vende tilbage til det land, hvorfra han er bleven udleveret, ikke kunne drages til Ansvar eller dømmes for nogen anden Forbrydelse, som han forinden Udleveringen maatte have begaaet i det andet Land, end den, paa Grund af hvilken han blev udleveret.
Art. VII
En anklaget eller domfældt Person, skal ikke udleveres, naar den Part,til hvem Begjæringen om Udleveringer er rettet,anser den Forbrydelse, formedelst hvilken Udleveringen begjæres, som en Forbrydelse af en politisk Karakter, ei heller dersom han i det Forenede Kongerige paa en Maade, der er fyldestgjørende for den vedkommende Politimyndighed eller for den Domstol, for den Domstol, for hvilken han er stillet ifølge a writ of habeas corpus, eller for Statssekrætæren, og i Danmark for Hans Majestæt Kongens Justitsminister, godtgjør, at Begjæringen om hans Udlevering i Virkeligheden sker i den Hensigt at drage ham til Ansvar eller straffe ham for en Forbrydelse af en politisk Karakter.
Art. VIII.
Fængslings- og Anholdelsesbefalinger, Forklaringer og edelige Vidensbyrd, der ere udstedte eller optagne i et af de to høie kontraherende Parters Lande, eller Afskrifter af saadanne samt Attester og Retsdokumenter, som godtgjøre Domfældelsen, skulle tages for gyldige ved Retsforhandlingen i det andet Land, dersom de vise sig at være underskrevne eller bekræftede af en Dommer, Retsbetjent eller anden Embedsmand i det Land, hvor de ere udstedte eller optagne, under Forudsætning af, at de ere bekræftede ved Vidners Ed eller ved at være forsynede med Justitsministerens eller en anden Ministers officielle Segl.
Art. IX.
Udleveringen skal ikke finde Sted, dersom der, efterat Gjerningen er bleven begaaet, eller Anklagen er reist, eller Dommen er fældet, er forløbet saa lang Tid, at Retsforfølgningen eller Straffen er bleven forældet ifølge det Lands Love, hvor den Anklagede eller Domfældte har taget Tilfluft.
Art. X.
Dersom den Person, som fordres udleveret, maatte være under Retsforfølgning eller i Fængsel for en Forbrydelse eller en Forseelse, som er bleven begaaet i det Land, hvor han har taget Tilflugt, kan hans Udlevering udsættes, indtil han atter lovligen er bleven løsladt.
Dersom der maatte være anlagt Sag imod ham, eller dersom han maatte være arresteret i dette Land formedelst Forpligtelser, som han maatte have paadraget sig imod private Personer, skal hans Udlevering ikke desto mindre finde Sted, men den formentlig forurettede Part beholder Ret til at forfølge sin Sag for den kompetente Myndighed.
Art. XI.
Enhver Gjenstand, som findes i den Persons Besiddelse, der fordres udleveret, paa den Tid, han fængsles, skal tages i Forvaring, for derefter, samtidig med hans Udlevering, at blive afleveret. Denne Aflevering skal ikke indskrænke sig til den Eiendom og de Gjenstande, som ere erhvervede ved Tyveri eller svigagtig Fallit, men skal udstrække sig til enhver Ting, som kan tjene som Bevis for Forbrydelsen. Den skal fremdeles finde Sted, selv om Udleveringen, efterat der er blevet givet Befaling til samme, forhindres paa Grund af den Persons Undvigelse eller Død, som fordres udleveret.
Art. XII.
Enhver af de to kontraherende Parter skal indenfor sit Territorium betale de Omkostninger, som foranlediges ved Anholdelsen, Fængslingen og Transporten til dens Grændser af de Personer, til hvis Udlevering den ifølge nærværende Traktat maatte give sit Samtykke.
Art. XIII.
Bestemmelserne i nærværende Traktat skulle komme til Anvendelse paa de to høie kontraherende Parters Kolonier eller Bilande paa følgende Maade
Begjæringen om Udlevering af en undvegen Forbryder, som har taget Tilflugt til en Koloni eller til et Biland, der tilhører en af de kontraherende Parter, skal ske til Guvernøren eller den overordnede Myndighed paa saadan Koloni eller Biland ved den anden Parts øverste konsulare Embedsmand i vedkommende Koloni eller Biland, eller, hvis Undvigelsen har fundet Sted fra en Koloni eller et Biland, der tilhører den Part, i hvis Navn Udleveringen begjæres, ved Guvernøren eller den øverste Myndighed i den paagjældende Koloni eller Biland.
Saadanne Begjæringer om Udlevering kunne afgjøres, dog i saa nøie Overensstemmelse som muligt med Forskrifterne i denne Traktat, af de respektive Guvernører eller øverste Myndigheder, men det skal dog staa dem frit for enten at samtykke i Udleveringen eller at henvise Sagen til deres Regjeringer.
Hans Majestæt Kongen af Danmark og Hendes Britiske Majestæt skulle dog ogsaa have Ret til at træffe særlige Bestemmelser for deres Koloniers og Bilandes Vedkommende angaaende Udleveringen af de Forbrydere, som maatte tage deres Tilflugt til disse, hvilke Bestemmelser dog skulle holdes saa nær som muligt til Forskrifterne i nærværende traktat.
Art. XIV.
Den nærværende Traktat skal træde i Kraft 10 Dage efter dens Offentliggjørelse i Overensstemmelse med de Former, som ere foreskrevne ved Lovgivningen i hvert af de høie kontraherende Parters Lande.
Naar denne Traktat saaledes er traadt i Kraft, skal den imellem de høie kontraherende Parter under 15de April 1862 afsluttede Konvention anses som ophævet, undtagen forsaavidt der maatte være blevet foretaget eller paabegyndt noget Skridt i Overensstemmelse med samme.
Enhver af de to Parter kan til enhver Tid sætte Traktaten ud af Kraft, naar denne Hensigt er bleven meddelt den anden 6 Maaneder i Forveien.
Art. XV.
Denne Traktat skal ratificeres, og Ratifikationerne skulle udvexles i Kjøbenhavn saasnart som muligt i Løbet af fire Uger fra Traktatens Undertegning.
Til Bekræftelse heraf have de respektive Befuldmægtigede undertegnet denne Traktat og paatrykt samme deres Vaabensegl.
Givet i Kjøbenhavn, den 31te Marts i herrens Aar Atten Hundrede og
Tre og Halvfjerdsindstyve.
O. D. Rosenørn-Lehn.
(L.S.)
Charles Lennox Wyke.
(L.S.)
Ingen