Commercetraktat med Frankrig af 23 august 1742 (* 1)

Commercetraktat med Frankrig af 23 august 1742 (* 1)

- 40 Den ene konges undersåtter skal i den andens land ei ansees som udlændiske, og følgeligen være frie for kronens arvefaldsret til noget af de efterladte arvemidler, samt for anden slig rettighed, af hvad navn måtte være, deraf at erlægge; og skal deres arv uden kinder arve og tiltræde alt deres gods og midler, rørendes og urørendes, enten efter testamente, eller den arveret og orden, som på de steder, hvor arven findes eller den afdøde sin bopæl haft haver, fastsatter, og det således, som lovene forordne. Hvis mellem arvingerne dispyte om arven opkomme, skal stedets dommere processen ved endelig dom afgiøre. Gods, varer, papir, skrifter, regnskabebøger og alt, hvad som kan tilhøre slige afdøde, skal umiddelbar deres arvinger tilhøre, hvilke, når de er nærværende og myndige, eller og de ved testamente satte executorer eller formyndere, eller de af dem med fuldmagt forsynede, skal de af dem med fuldmagt, skal efter omstændighederne have magt til at tage det alt til sig, der administrerer og derover have fri rådighed. Men dersom slige arvinger vare fraværende eller umyndige, eller de myndige arvinger vare fraværende, og sligt ei enten selv eller ved fuldmagt have besørget, da skal gods, varer, skrifter, regnskabsbøger, papirer og alle den afdødes midler ved Notarius Publicus registreres udi nærværelse af den ordinære dommer, tilligemed den fremmede nations konsul eller anden publik minister og anden kjøbmand af nationen, og overleveres 2 eller 3 kiøbmænd, som af bemeldte konsul eller minister dertil udnævnes, i forvaring, eiermændene eller kreditorerne til bedste; Og på de steder, hvor ingen Consul eller anden minister er, skal det altsammen ske i nærværelse af 2 eller 3 kiøbmænd af samme nation, hvilket dertil ved de fleste stemmer beskikkes.