Det fælleskommunale Sagshenvisnings- og Advissystem på Kommunedata A/S
Statutory Text (1 Articles)
Det fælleskommunale Sagshenvisnings- og Advissystem på Kommunedata A/S
Formålet med registeret er at give et overblik over registrerede personers relationer til kommunens socialforvaltning, skatteforvaltning og øvrige forvaltninger samt at registrere, hvorvidt borgeren modtager A-indkomst, herunder overførselsindkomster fra Statens Uddannelsesstøtte, arbejdsløshedskasser eller arbejdsmarkedsuddannelser. Endvidere anvendes registeret til at formidle oplysninger om ændrede folkeregisteroplysninger eller skatteoplysninger til de kommunale forvaltninger og ændrede folkeregisteroplysninger til fælleskommunale edb-systemer samt til at formidle oplysninger om ændret indkomst- og formuegrundlag inden for socialforvaltningen, samt at formidle oplysninger fra det fælleskommunale Indkomstgrundlagsregisters A-indkomstregister samt indberetninger fra arbejdsløshedskasser og Statens Uddannelsesstøtte til kommunale forvaltninger til brug for skattekontrol og opkrævning af restancer til det offentlige. Endelig anvendes registeret til at formidle oplysninger om sager, der ikke indeholder personoplysninger.
Personkreds: Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, som modtager eller - inden for de seneste 30 måneder - har modtaget A-indkomst. Registeret må endvidere indeholde oplysninger om personer, for hvem der er foretaget advisering om ændrede folkeregisterforhold m.v., og om personer, der har eller har haft en sag i kommunen, samt om sager, der ikke kan henføres til personer.
Ikrafttrædelsesdato: 15/11/1996. Erstatter tidligere forskrifter.