Københavns Amts serum/neuroleptikaregister
Statutory Text (1 Articles)
Københavns Amts serum/neuroleptikaregister
Formålet med registeret er registrering, databehandling og arkivering af oplysninger til brug ved beregning/registrering af serumkoncentrationer og tilhørende doseringer for patienter. Derudover anvendes registeret til terapistyringen i forbindelse med laboratoriets virke omkring patientbehandlingen, analyser og beregninger med henblik på regulering af doser samt ved laboratoriets faglige bistand og/eller rådgivning til andre sygehuse. Registeret anvendes tillige til laboratoriets planlægning, drift og administration, vedligeholdelse og ressoursestyring vedrørende de opgaver, der ligger inden for dets ansvarsområde. Endelig anvendes registeret til forskning og andet videnskabeligt arbejde, der udføres i tilknytning til laboratoriet med henblik på udvikling og metodeforbedring inden for behandlingen med neuroleptika.
Personkreds: Registeret må kun indeholde oplysninger om patienter, der i forbindelse med psykiatrisk behandling, får eller har fået ordineret neuroleptika, og hvor laboratoriet samtidig yder/har ydet faglig bistand og/eller rådgivning.
Ikrafttrædelsesdato: 01/07/1991.