Register over danske mønsteransøgninger og -registreringer.
Statutory Text (2 Articles)
Register over danske mønsteransøgninger og -registreringer.
Formålet med registeret er at lette administrationen i
forbindelse med udstedelsen af rettighedsbeviser i henhold til
lov om mønstre nr. 218 af 27. maj 1970 ved at give mulighed for
at tilvejebringe stam-, journal- og sagsstyringsoplysninger
vedrørende mønsteransøgninger og -registreringer. Disse
oplysninger skal anvendes ved sagsbehandlingen, ved betjening af
eksterne kunder, ved fremstilling af bekendtgørelser i Dansk
Mønstertidende, til udarbejdelse af forskellige statistikker og
udskrifter, til årsregister over mønstre, til opkrævning af
ansøgnings- og tillægsafgifter, til opkrævning af
fornyelsesafgifter m.v. og til registrering af indbetaling
heraf.
Personkreds: Registeret må kun indeholde navn og adresse på de
fysiske og juridiske personer, der ansøger om mønster, er
mønsterindehavere, eller er part i sådanne ansøgninger eller
registreringer, og navn og adresse på fysiske og juridiske
personer, der repræsenterer ansøgere, mønsterindehavere eller
andre parter som disses fuldmægtige.
Ikrafttrædelsesdato: 05/01/1990.
Ingen