TOLDVEJLEDNING; TOLDBEHANDLING 2007 A.1 FORTOLDNING
Statutory Text (5 Articles)
§ 29 stk. 2
Når en importør anmelder sig til registrering, kan told- og skatteforvaltningen kræve at varemodtageren fremlægger oplysninger om sine økonomiske forhold, herunder bankoplysninger mv., samt oplysninger om den forventede import.
På baggrund af disse oplysninger foretages der en vurdering af varemodtagerens kreditværdighed - det vil sige, om der er nærliggende risiko for, at varemodtageren ikke kan betale tolden rettidigt. Denne vurdering kan også foretages hos varemodtagere, der allerede er importørregistreret.
TL § 29 stk 3
Virksomheder der allerede er importørregistreret skal anmelde ændriger i registrerede forhold eller væsentlige ændringer i virksomhedens importmønster til told- og skatteforvaltningen inden der foretages yderligere import.
Væsentlige ændringer kunne for eksempel være hvis en virksomhed begynder at importere store mængder af højt beskattede varer. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering af hvornår virksomheden skal anmelde disse ændringer.
Anmeldelse til registrering sker på en blanket, som fås hos SKAT, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller via Internettet på SKATs ( http://www.skat.dk/ ) eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsens http://www.eogs.dk/ hjemmeside.
A.1.1.2 Sikkerhedsstillelse
I forbindelse med, at en virksomhed bliver importørregistreret skal denne tage stilling til hvordan den ønsker at betale told m.v.
Virksomheden kan vælge at betale told m.v. kontant i forbindelse med hver fortoldning ("5-dages afregner").
TL §30, stk 1
Det er imidlertid også for de fleste virksomheder muligt at opnå en rentefri kredit, således at told m.v. indbetales en gang om måneden.
TK art. 74 og 189
For at opnå kredit med betalingen af tolden og således betale en gang om måneden, skal der stilles sikkerhed for tolden.
TL § 30, stk. 3
Der er i Danmark to former for sikkerhedsstillelse
SKATs sikkerhedsstillelsesordning
Anden sikkerhedsstillelse .
Sikkerheden skal være godkendt inden vareindførslen finder sted.
BKG § 57 SKAT
s sikkerhedsstillelsesordning
SKAT tilbyder en sikkerhedsstillelsesordning, som anvendes af hovedparten af de danske importører.
Sikkerhedsstillelsen er baseret på, at der opkræves et bidrag på 2,5 promille af toldbeløbet ved hver fortoldning. Bidraget skal betales sammen med tolden den 16. i måneden efter afregningsperioden.
Ved manglende betaling af told og bidrag vil beløbene blive søgt inddrevet ved udlæg.
BKG § 58Anden sikkerhedsstillelse
Importøren har også mulighed for at anvende en individuel sikkerhedsstillelse. Denne kan f. eks. være i form af bankgarantier, spærrede bankbøger eller børsnoterede obligationer, der er ihændehaverpapirer. Præmieobligationer kan ikke anvendes. Sikkerheden fastsættes som hovedregel til det dobbelte af det toldbeløb, som gennemsnitligt har været debiteret varemodtageren i de seneste 12 måneder.
For virksomheder, der er nyregistrerede som varemodtagere, fastsættes sikkerheden til det dobbelte af det forventede gennemsnitlige toldbeløb i en 12 måneders periode regnet fra registreringstidspunktet.
Varemodtagere, der ønsker at stille anden sikkerhed skal stille en sikkerhed på mindst 1.000 kr.
Betales toldbeløb, der er dækket af anden sikkerhed, ikke rettidigt, vil det forfaldne beløb inklusive renter blive dækket af sikkerheden, og der vil blive krævet en ny sikkerhed, således at sikkerheden har samme størrelse som tidligere.
BKG § 57Ændring af sikkerhedsstillelse
Den valgte sikkerhedsstillelsesform er som hovedregel bindende for et år ad gangen. Ændring kan finde sted pr. 1. marts. Ønskes en ændring, skal dette meddeles told- og skatteforvaltningen inden udgangen af januar måned.
Når særlige omstændigheder gør sig gældende kan told- og skatteforvaltningen tillade, at ændringen sker på et andet tidspunkt.
En særlig omstændighed vil for eksempel være, hvis virksomhedens omkostninger ved den valgte sikkerhedsstillelsesordning har ændret sig betydeligt, således at det vil være til væsentlig økonomisk fordel for virksomheden at få ændret sikkerhedsstillelsesformen.
Told- og skatteforvaltningen kan kræve, at varemodtageren forhøjer sikkerheden i de tilfælde, hvor den viser sig at være utilstrækkelig.
Sikkerhedsstillelsen kan altid ændres fra anden sikkerhedsstillelse til SKATs sikkerhedsstillelsesordning.
TL §33, stk 2 og 3
I visse tilfælde kan en virksomhed nægtes eller fratages en allerede opnået toldkredit, dette gælder hvis varemodtageren
er et bo under konkursbehandling eller tvangsakkordforhandling,
er afgået ved døden,
ved gennemførelse af udlægsforretning er fundet ude af stand til for tiden at betale sin gæld,
har standset sine betalinger,
er under frivillig akkord eller likvidation,
ikke betaler skyldig told m.v. til tiden,
ikke overholder angivelsesfristen til fortoldning,
iøvrigt ikke vurderes kreditværdig.
A.1.2 Varens ankomst
A.1.2.1 Hvem skal angive varerne
BKG § 18, stk 1
Angivelsen foretages af importøren eller en af denne bemyndiget. Er varerne ikke angivet ved ankomsten til grænsen, påhviler det ekspeditøren at angive varerne.
Ekspeditøren er den, der som importør, speditør, rederi, agent for rederi, skibsmægler, luftfartsselskab, jernbane, postvirksomhed, vognmand eller lignende forestår varernes indførsel i det danske toldområde.
BKG § 18, stk 2
Ekspeditøren skal være en person, eller en offentlig eller privat virksomhed, der er hjemmehørende her i landet. Desuden skal denne efter SKATs skøn være i stand til at påtage sig hæftelsen for told mv., se afsnit A.1.8 .
Desuden kan varer angives ved grænsen til fuldstændig ekspresfortoldning af f.eks. privatpersoner. Told, moms m.v. skal i sådanne tilfælde betales kontant inden varerne kan frigives, se afsnit A.1.8 .
BKG § 18, stk 3
Ekspeditører har pligt til at lade sig registrere hos SKAT. Henvendelse om registrering skal ske til told og skatteforvaltningen.
BKG § 18, stk 4
Enhver, der modtager varer, som ved en fejltagelse ikke er blevet angivet skal straks gøre dette.
A.1.2.2 Ændring af toldmæssig status
Når en fortoldningsangivelse antages, bringes de omhandlede varer i fri omsætning og evt. frit forbrug. Varerne ændrer således toldmæssig status fra at være T1-varer til at blive T2-varer.
A.1.2.3 Fortoldning til fri omsætning/frit forbrug
Ved fortoldning af varer skelnes der mellem varers overgang til fri omsætning og varers overgang til frit forbrug.
Når varer bringes i fri omsætning betales der told m.v., men ikke nationale afgifter for eksempel moms af varerne. Varer i fri omsætning har toldmæssig status T2, og kan cirkulere frit indenfor EU's toldområde uden yderligere toldformaliteter. Varerne må dog ikke anvendes i noget medlemsland, da der ikke er betalt de nationale afgifter eller iagtaget eventuelle nationale bestemmelser.
Når varer overgår til frit forbrug afregnes de nationale afgifter efter gældende regler og eventuelle nationale bestemmelser iagtages. Herefter kan varen frit anvendes i det land hvor den er overgået til frit forbrug.
Som hovedregel skal indførte varer angives til fri omsætning og til frit forbrug samtidig.
ML §36 stk, 1, nr. 5
Der er på visse betingelser mulighed for at fortolde varer til alene fri omsætning i Danmark og senere til frit forbrug i et andet EU-land.
Bestemmelsen giver mulighed for, at varer kan fortoldes i Danmark uden at der afregnes danske afgifter eller iagtages særlige danske bestemmelser, når varen er bestemt til et andet EU-land.
For at anvende ordningen kræves
virksomheden skal være importørregistreret jf. de almindelige regler, se afsnit A.1.1 , og
varerne skal ved fortoldningen i Danmark angives til som værende til alene fri omsætning (procedurekode begyndende med 42), og
fortoldningen skal være vedlagt salgsfaktura til kunden i det andet EU-land, og
varerne skal transporteres til dette land umidelbart efter fortoldningen.
A.1.2.4 Hvor kan der fortoldes
BKG § 1, stk 3
Angivelse skal ske på et toldekspeditionssted ved grænsen, når varerne ankommer til det danske toldområde.
BKG § 4
Stedet for angivelse kan dog forskydes fra grænsen til et toldekspeditionssted inde i landet eller, til en virksomhed der er godkendt modtager. Dette kræver, at varerne er omfattet enten af en EU-forsendelse, se afsnit B.1 , en TIR forsendelse, se afsnit B.2 , eller transporteres af en jernbane- eller postvirksomhed (Post Danmark A/S), der er godkendt af SKAT. En TIR forsendelse skal dog altid afsluttes ved et toldekspeditionssted.
A.1.2.5 Hvordan fortoldes
Fortoldning af varer kan ske på følgende måder
fuldstændig ekspresfortoldning,
forenklet ekspresfortoldning,
standardproceduren,
samlet angivelse over indførsler af ensartede varer for en given periode (periodeangivelse),
godkendt importør.
BKG 6, stk 1
Fortoldningen kan afgives enten via edb eller på EF's enhedsdokument.
A.1.2.5.1 Fortoldning via edb
BKG § 6, stk. 1
Importører og speditører kan få tilladelse til at afgive fortoldningsoplysninger elektronisk, enten on-line, eller via filoverførsel (edifact eller edi). Fortoldningsangivelsen skal være accepteret i SKATs Toldsystem for at kunne antages. Eventuelle fejlbehæftede angivelser anses som værende ikke modtaget. Se nærmere information på SKATs hjemmeside ( http://www.skat.dk/ ).
En angivelse via edb kan bygges gradvist op allerede inden varerne ankommer til grænsen, således at angivelsen er klar senest på tidspunktet for varernes grænsepassage. Såfremt oplysningerne er afgivet inden varernes ankomst, skal de suppleres med det faktiske ankomsttidspunkt.
Når oplysningerne bliver edb-registreret, gennemgår disse en validitetskontrol og en risikoanalyse. Risikoanalysen gennemføres med henblik på eventuel udtagelse til kontrol.
Hvis angivelsen er accepteret i Toldsystemet senest to timer inden varernes ankomst, kan SKAT allerede ved varernes faktiske ankomst, meddele om, at varerne er "frigivet" eller "udtaget til kontrol". Hvis angivelsen er accepteret i Toldsystemet mindre end to timer før varernes ankomst, må der påregnes ventetid inden denne meddelelse, se afsnit A.1.2.8.3 .
BKG § 32, stk. 2
Det er en betingelse, at varemodtageren før transmission af en ekspedition er i besiddelse af de dokumenter, der er nødvendige for fortoldningens gennemførelse.
BKG § 32, stk. 4
Bekræftelsesdokumenter - fakturaer, præferencedokumenter mv. indsendes ikke, men skal opbevares hos varemodtageren i mindst 5 år efter, at fortoldningen af varerne er foretaget. Opbevaring af dokumenter skal ske således, at man ved hjælp af referencenummeret kan samle alle de dokumenter, der hører til fortoldningsekspeditionen.
Varemodtageren skal føre behørigt regnskab over de indførte varer, og skal på grundlag af det almindelige forretningsregnskab kunne gøre rede for de enkelte angivelser.
BKG § 19
Er det en speditør, der forestår angivelse til forenklet ekspresfortoldning eller til oplæggelse på midlertidigt oplag, skal speditøren underrette varemodtageren om den foretagne angivelse. Speditøren er forpligtiget til at opbevare underretningen og varemodtageren er forpligtiget til at opbevare angivelsen sammen med bekræftelsesdokumenterne.
Når der angives via Toldsystemet, accepterer brugeren, at oplysninger, der afgives via edb i enhver henseende, tillægges samme retsvirkning, herunder ansvar for urigtig angivelse, som var de angivet på en underskrevet fortoldningsangivelse.
On-line fortoldning
Der er i SKATs Toldsystem mulighed for at afgive fortoldningsangivelser via Internettet. Internet-løsningen giver mulighed for indlæsning af oplysninger til Toldsystemet med svar direkte tilbage om oplysningerne kan accepteres eller ej.
Fortoldning via Edifact/EDI
Ved anvendelse af Edifact/EDI er der mulighed for periodiske (daglige eventuelt flere gange dagligt) filoverførsler af fortoldningsoplysninger, der er dannet i varemodtagerens eget edb-system. Denne løsningsmodel giver mulighed for øget anvendelse af data, der allerede findes i virksomhedens system.
Yderligere oplysninger om edb-løsninger med SKAT kan fås hos told- og skatteforvaltningen eller på http://www.skat.dk/ .
A.1.2.5.2 Angivelse på EF's enhedsdokument (papir)
TK art. 61, litra a, 62
Ved fortoldning på papir anvendes EF's enhedsdokument, se toldvejledningens bilag 5. Enhedsdokumentet er en blanket i otte eksemplarer med gennemslag.
GB art. 208, stk. 4
Hvis en fortoldning omfatter flere varer bruges en supplerende blanket - en bis-blanket - der kun indeholder oplysninger om de enkelte vareposter, se bilag 6 . I stedet for bis blanketter kan anvendes enhedsdokumentet hvor rubrikkerne 5-7, 12-29 og 49 er overstreget.
Enhedsdokumentet anvendes i samtlige EU- og EFTA-lande, samt i en række andre lande verden over.
Ved fortoldning anvendes eksemplar (side) 6, 7 og 8 af enhedsdokumentet og eventuelt tilhørende bis-blanketter. Enhedsdokumentet anskaffes af varemodtageren og udfyldes på maskine eller printer. Angivelser der er udfyldt med læselig og tydelig håndskrift kan undtagelsesvis antages. Enhedsdokumentet kan for eksempel købes hos boghandlerne.
A.1.2.5.3 Indlevering af toldangivelse
BKG § 1, stk. 3
Angivelser til ekspresfortoldning og oplæggelse på midlertidig oplag skal indleveres til det toldekspeditionssted , hvor varerne frembydes ved indpassage i det danske toldområde eller til det toldekspeditionssted, hvor en eventuel forsendelsesangivelse afsluttes.
BKG § 4, stk. 1
Såfremt en EU-forsendelsesangivelse afsluttes hos en godkendt modtager skal angivelser til ekspresfortoldning eller oplæggelse på midlertidigt oplag afgives til told- og skatteforvaltningen i hvis forretningsområde forsendelsen afsluttes.
BKG § 8, stk. 3 og § 24, stk. 1
Supplerende ekspresfortoldninger og standardfortoldninger indleveres til told- og skatteforvaltningen.
A.1.2.5.4 Tidspunkt for angivelsens antagelse
BKG § 17, stk. 2
En angivelse til ekspresfortoldning eller midlertidig oplæggelse antages af SKAT når det faktiske ankomsttidspunkt er angivet.
Supplerende ekspresfortoldninger og standardfortoldninger afgivet via edb er antaget af SKAT, når angivelserne er accepteret i toldsystemet. Supplerende ekspresfortoldninger og standardfortoldninger afgivet på enhedsdokumentet er antaget, når angivelserne er modtaget af told- og skatteforvaltningen indenfor normal ekspeditionstid.
Når angivelsen bliver edb-registreret, gennemgår denne en validitetskontrol for at konstatere om den indeholder eksisterende og sandsynligt korrekte oplysninger.
Fejlbehæftede angivelser anses som ikke antaget. For fejlbehæftede angivelser angivet på enhedsdokument vil angivelsen blive returneret til varemodtageren med besked om, at der skal indsendes en ny og korrekt udfyldt angivelse. En eventuel angivelsesfrist suspenderes ikke.
A.1.2.5.4.1 Satsdato
TK art 67
Antagelsestidspunktet er af betydning for hvilke toldsatser m.v. der skal anvendes, idet der anvendes de toldsatser m.v. der var gældende på satsdatoen.
BKG §38, stk. 1
Satsdatoen er som hovedregel den samme som antagelsesdatoen.
BKG§ 38, stk. 4
Modtages en standardfortoldning først efter udløbet af berigtigelsesfristen på 14 dage fra oplæggelsen på midlertidigt oplag - er satsdatoen lig med den sidste rettidige berigtigelsesdag. I sådanne tilfælde kan der kun opnås kontingent- eller præferencetoldbehandling, hvis adgangen hertil ikke er ophørt på den dag, hvor standardfortoldningen modtages.
Hvis der disponeres over varer der endnu ikke er bragt i fri omsætning, er satsdatoen den dag hvor der er disponeret over varerne.
A.1.2.5.4.2 Dispositionsret
Antagelsestidspunktet har desuden betydning for hvornår en varemodtager må disponere over de importerede varer.
BKG § 7, stk. 2 Ekspresfortoldning
Når varer angives til fuldstændig eller forenklet ekspresfortoldning kan varemodtageren disponere over varerne når angivelsen er antaget og frigivet af SKAT. Hvis angivelsen er modtaget i toldsystemet senest to timer før varernes ankomst til toldekspeditionsstedet kan SKAT oplyse om varerne er frigivet eller udtaget til kontrol umiddelbart efter ankomsten. Hvis angivelsen er modtaget senere, må der påregnes ventetid inden varerne kan frigives, se afsnit A.1.2.8.3 .
BKG § 11, stk 2 Midlertidig oplæggelse
Varemodtageren må ikke disponere over varer der er angivet til midlertidig oplæggelse. Det betyder, at varerne ikke må videresendes, udpakkes eller forarbejdes m.v. Når varerne bliver frigivet af SKAT, se A.1.2.8.3 , er det kun til midlertidig oplæggelse på den angivne adresse.
Standardfortoldning
BKG § 24, stk. 3
Når angivelse sker via edb, kan varemodtageren disponere over varerne kl. 12 den følgende hverdag, dog ikke lørdag, efter angivelsen er antaget.
BKG § 24, stk. 4
Når angivelse sker på enhedsdokumentet kan varemodtageren disponere over varerne fra kl. 16 den følgende hverdag, dog ikke lørdag, efter angivelsen er antaget.
BKG § 24, stk. 5
Dispositionsretten er betinget af, at eventuelle særlige indførselsbetingelser er opfyldt, at varerne ikke er udtaget til kontrol samt at der er stillet sikkerhed for toldskylden
BKG § 14, stk. 1
Hvis der ikke er stillet sikkerhed, kan der først disponeres over varerne, når tolden er betalt. Dette gælder også for såkaldte 5-dages afregnere.
BKG § 24, stk 6Told- og skatteforvaltning
kan, hvis særlige omtændigheder gør sig gældende, give varemodtageren lov til at disponere over varerne på et tidligere tidspunkt.
A.1.2.5.5 Forkert angivelse
Hvis en angivelse til fortoldning eller midlertidig oplæggelse viser sig at være forkert, f.eks. at kolliantal, vægt m.v. ikke er korrekt, skal ekspeditøren eller varemodtageren hurtigst muligt rette henvendelse til varemodtagerens told- og skatteforvaltning.
A.1.2.5.6 Besigtigelse af varer / udtagelse af prøver
BKG § 36, stk. 2
Hvis varemodtageren ikke umiddelbart er i stand til at angive varernes art og mængde i overensstemmelse med de foreskrevne regler kan told- og skatteforvaltningen give tilladelse til besigtigelse af varerne og/eller udtagelse af prøver. Hvis varemodtageren alene ønsker at besigtige varerne, kan dette ske ved en mundtlig henvendelse til toldekspeditionsstedet, i andre tilfælde kræves en skriftlig henvendelse.
Omkostninger ved udpakning, vejning, genindpakning og anden håndtering af varerne eller til analyse af de udtagne prøver afholdes af varemodtageren.
Fristen for rettidig standardfortoldning afbrydes ikke ved afgivelse af anmodning om besigtigelse.
A.1.2.5.7 Lettelser i angivelsespligten (Statistisk tærskelværdi)
BKG § 35, stk. 5 GB art. 225, litra b
Varer af mindre værdi er i et vist omfang fritaget for fuld angivelsespligt.
artikel 227, stk. 2
I Danmark kræves der en skriftlig angivelse for at anvende lettelsen. Der er dog en række oplysninger som ikke skal angives, såfremt
den samlede værdi pr. forsendelse ikke overstiger den statistiske tærskelværdi,
at varerne ikke er omfattet af særlige indførselsbestemmelser af sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige, veterinære eller andre grunde,
at varernes tarifmæssige toldsats er 0.
at varemodtageren har stillet sikkerhed for betalingen af tolden
Den statistiske tærskelværdi er fastslået i statistikforordningerne og udgør pt. kr. 7.500,- pr. forsendelse, for færøerne og Grønland dog kun kr. 3.000,- pr forsendelse. Samtidig må nettovægten ikke overstige 1.000 kg. pr. varekode/vareart.
Ordningen kan ikke anvendes for varer, der tilføres toldoplag, herunder lagre i Københavns Frihavn og provianteringsvirksomheder.
Hvis angivelsen omfatter flere varearter anføres "andre varer" og antal varekoder i rubrik 44.6.
Der kan anvendes ordningerne for fuldstændig ekspresangivelse eller standardfortoldning i forbindelse med statistisk tærskelværdi. Angivelsen udfyldes i overensstemmelse med afsnit A.2 Udfyldning af fortoldningsangivelsen.
Dispositionsretten for tærskelværdiangivelser følger de almindelige regler.
A.1.2.6 Ekspresfortoldning
BKG § 7
Proceduren for ekspresfortoldning omfatter to ordninger: fuldstændig ekspres og forenklet ekspres .
Fordelen for virksomhederne ved at anvende proceduren for ekspresfortoldninger, at importøren får mulighed for at disponere over varerne umiddelbart i forbindelse med at varerne angives ved et toldekspeditionssted.
For at anvende ordningerne kræves det imidlertid, at der angives alle eller en stor del af fortoldnings oplysningerne senest ved grænsepassagen, b.l.a. varekoden, se afsnit A.2 .
A.1.2.6.1 Fuldstændig ekspres
Alle, såvel private som virksomheder kan anvende ordningen for fuldstændig ekspres uden yderligere tilladelse.
Den fuldstændige ekspresfortoldning skal afgives senest når varerne angives ved et toldekspeditionssted. Den indeholder alle de oplysninger, der skal angives i forbindelse med fortoldningen.
Den fuldstændige ekspresangivelse kan afgives enten via edb eller på EF's enhedsdokument.
Den største fordel opnås ved at afgive angivelsen via edb, senest to timer før varernes faktiske ankomst. På denne måde sikres, at SKAT kan give besked, om varerne er frigivet til fri disposition eller udtaget til kontrol uden yderligere ventetid.
BKG § 26, stk. 1
Følgende varer skal altid angives til fuldstændig ekspresfortoldning og må ikke fraføres ekspeditionsstedet før toldbehandling har fundet sted.
varer, for hvilke der gælder nærmere bestemte særlige indførselsbestemmelser,
varer, hvis emballage er meget beskadiget,
varer, der indføres til private, herunder ikke importørregistrerede virksomheder
varer, der indføres til virksomheder, der er frataget eller nægtet toldkredit,
varer, der indføres til udenlandske varemodtagere.
I de tre sidstnævnte tilfælde, kan ekspeditøren dog vælge at oplægge varerne på sit eget midlertidige oplag. I sådanne tilfælde er det ekspeditøren der hæfter for told og afgifter. Se afsnit A.1.2.7.
TL § 33 BKG § 22, stk. 2
I de ovenfor 3 sidstnævnte tilfælde gælder desuden, at varerne ikke må fraføres ekspeditionsstedet før end told m.v. er betalt.
A.1.2.6.2 Forenklet ekspres
GB art. 263-267 BKG § 8, stk. 1
For at benytte ordningen for forenklet ekspres kræves det, at importøren har en tilladelse til dette.
Den forenklede ekspresfortoldning skal afgives senest når varerne angives ved et toldekspeditionssted. Den indeholder ikke samtlige de oplysninger, der skal angives i forbindelse med fortoldningen, men dog tilstrækkeligt til, at varerne kan frigives umiddelbart i forbindelse med deres faktiske ankomst, se afsnit A.2.1.2 .
Den forenklede ekspresangivelse kan afgives enten via edb eller på EF's enhedsdokument.
Den største fordel opnås ved at afgive angivelsen via edb, senest to timer før varernes faktiske ankomst. På denne måde sikres, at SKAT kan give besked, om varerne er frigivet til fri disposition eller udtaget til kontrol uden yderligere ventetid.
BKG § 8, stk. 5
Metoden kan ikke anvendes ved
anmodning om kontingenttoldbehandling
kontant sikkerhedsstillelse for antidumpingtold
til- eller fraførsel fra toldoplag
forenklet bevillingsudstedelse
GB, art 264
Tilladelse kan efter skriftlig ansøgning gives til importører, der
har regelmæssig import af varer,
har indrettet regnskabet, således at der er muligt for SKAT efterfølgende at foretage en effektiv kontrol af virksomhedens import,
ikke har begået grove eller gentagne overtrædelser af told-og skattelovgivningen
Tilladelse kan ikke gives til
Private, herunder ikke importørregistrerede virksomheder
Virksomheder, der er frataget eller nægtet toldkredit
Udenlandske varemodtagere
A.1.2.6.2.1 Underretning af varemodtager om angivelse til forenklet ekspresfortoldning
BKG §19
Når en ekspeditør har angivet varer til forenklet ekspresfortoldning, skal denne snarest muligt underrette den berørte importør om den foretagne angivelse. Det bør af underretningen tydeligt fremgå, at der er tale om varer der er angivet til forenklet ekspresfortoldning, og at denne skal efterfølges af en supplerende angivelse.
Ekspeditøren har bevisbyrden for, at underretningen er sket.
Ekspeditørens navn, adresse og evt. telefonnummer bør fremgå af underretningen, således at importøren kan se, hvem der har foretaget ovennævnte angivelser.
A.1.2.6.2.2 Supplerende angivelse
For hver forenklet ekspresangivelse skal der afgives en supplerende ekspresangivelse.
Den supplerende ekspresangivelse kan foretages enten via edb eller EF's enhedsdokument.
BKG § 8, stk. 3
Hvis den supplerende angivelse foretages via edb, skal den afgives senest den 2. hverdag i måneden efter den forenklede ekspresangivelse er antaget.
Hvis den supplerende angivelse foretages på EF's enhedsdokument, skal den afgives til importørens told- og skatteforvaltning senest den sidste hverdag i den måned hvor den forenklede ekspresangivelse er antaget.
TL § 13, stk. 2
Hvis angivelsesfristen overskrides foretager ToldSkat en skønsmæssig ansættelse af told m.v., se afsnit A.1.6 .
A.1.2.7 Standard proceduren
Standard proceduren består af to trin, en midlertidig oplæggelse og en efterfølgende standardfortoldning .
BKG § 9, skt. 1 og 2
For at benytte standardproceduren kræver det, at varemodtageren eller ekspeditøren har en tilladelse til dette.
Tilladelse til standardproceduren fås ved skriftlig ansøgning til den regionale told- og skattemyndighed. En tilladelse til at benytte standardproceduren medfører, at varerne kan oplægges på virksomhedens egne adresser, der er godkendt til midlertidigt oplag , eller på andre virksomheders midlertidige oplag.
Opretholdelse af tilladelsen er betinget af, at varemodtageren ikke overtræder told-eller skattelovgivningen, bl.a. ikke tager midlertidigt oplagte varer i brug, herunder ikke åbner varernes ydre emballage, inden fortoldning har fundet sted.
A.1.2.7.1 Midlertidig oplæggelse
Når der anvendes standardproceduren, skal varerne angives til midlertidig oplæggelse senest når varerne angives ved et toldekspeditionssted.
Den midlertidige oplæggelse indeholder kun få oplysninger om varerne, og langt fra nok til at de kan frigives til fri disposition, se A.1.2.5.4.2 . Varerne bliver således kun frigivet til midlertidig oplæggelse på toldekspeditionsstedet og må ikke pakkes ud eller tages i brug på nogen måde.
Angivelse til oplæggelse på midlertidigt oplag kan afgives enten via edb eller på EF's enhedsdokumentet. Hvis angivelsen afgives via edb, senest to timer før varernes faktiske ankomst sikres, at SKAT kan give besked, om varerne er frigivet til midlertidig oplæggelse eller udtaget til kontrol uden yderligere ventetid.
BKG § 9, stk. 3
Et midlertidigt oplag skal være beliggende på et godkendt sted (f.eks. hos en speditør eller en varemodtager). En varemodtager kan have flere godkendte adresser. Den godkendte adresse kan også være hos en slutkunde. Uanset hvor varerne oplægges gælder reglen om, at varerne ikke må udpakkes eller tages i brug.
Det gælder samtidig, at der skal kunne foretages en helt klar og entydig adskillelse mellem varer oplagt på midlertidigt oplag og andre varer.
BKG § 15
Som hovedregel påhviler pligten til standardfortoldning, genudførsel eller forsendelse varemodtageren, uanset hvor varerne er oplagt.
Det er dog indehaveren af det midlertidige oplag der har pligt til at fortolde, genudføre eller forsende varerne hvis
varerne er oplagt for en udenlandsk varemodtager,
oplagshaveren ikke kender varemodtagerens navn, adresse eller SE-nr.,
ekspeditøren har oplagt varerne på eget oplag fordi denne hæfter for told m.v., se afsnit A.1.8 .
I disse tilfælde skal både klarerer og oplagshaver være den samme i angivelsen.
BKG § 16, stk. 1
Varerne må højst ligge 14 kalenderdage efter det angivne faktiske ankomsttidspunkt på det midlertidige oplag. Indenfor denne frist skal varerne skal angives til en toldprocedure.
BKG § 11, stk. 1
Varer, der er midlertidig oplagt, kan som hovedregel kun
overdrages helt eller delvist til en ny varemodtager,
fortoldes ved hjælp af en standardfortoldning,
genudføres, se afsnit,
forsendes efter EU's forsendelsesprocedure, se afsnit B.1 , eller TIR forsendelsesordningen, se afsnit B.2.
Et midlertidigt oplagt parti varer kan opsplittes til mindre partier med hver deres midlertidige oplæggelse, som skal fortoldes eller på anden måde berigtiges. Toldsystemet vil automatisk holde regnskab med den del, der ikke er berigtiget. Angivelsesfristen forlænges ikke ved opsplitning i mindre partier.
A.1.2.7.2 Standardfortoldning
Såfremt varer, der er oplagt på midlertidigt oplag, skal fortoldes, sker dette ved, at der afgives en standardfortoldning til varemodtagerens told- og skatteforvaltning. Standardfortoldnignen skal foretages senest 14 kalenderdage varernes faktiske ankomst.
En standardfortoldning kan afgives enten via edb eller på EF's enhedsdokumentet.
Standardfortoldningen indeholder bl.a. oplysninger om varekode, beregningsoplysninger og statistikoplysninger. Flere midlertidige oplæggelser kan på visse betingelser samles til én fortoldning.
Standardfortoldningen beholder det referencenummer, som er tildelt den midlertidig oplæggelse som den afslutter.
Såfremt flere oplæggelser samles på én angivelse tildeles et nyt referencenummer. Det vil være muligt udfra det ny nummer at finde referencenumrene på de oplæggelser, der er slået sammen. De oprindelige referencenumre afsluttes automatisk.
A.1.2.7.3 Underretning af varemodtager om oplæggelse på midlertidigt oplag
BKG §19
Når en ekspeditør har angivet varer til midlertidig oplæggelse, skal denne snarest muligt underrette den berørte importør om den foretagne angivelse. Det bør af underretningen tydeligt fremgå, at der er tale om varer der er angivet til midlertidig oplæggelse, og at denne skal efterfølges af en standardfortoldning eller anden toldprocedure.
Ekspeditøren har bevisbyrden for, at underretningen er sket.
Ekspeditørens navn, adresse og evt. telefonnummer bør fremgå af underretningen, således at varemodtageren kan se, hvem der har foretaget ovennævnte angivelser.
A.1.2.7.4 Ændring af varemodtager
BKG § 13, stk. 1, 2 og 3
Varer, der kun er midlertidigt oplagt kan, helt eller delvist, overdrages til en ny varemodtager, hvis den pågældende har tilladelse til at anvende proceduren for midlertidig oplæggelse.
Før overdragelsen skal der indgives en ny angivelse (omregistrering) til oplæggelse på midlertidigt oplag. Angivelse skal ske til told- og skatteforvaltningen hvor varerne allerede befinder sig på midlertidigt oplag.
Overdrageren skal samtidig med anmeldelsen underrette erhververen, der herefter anses som varemodtager. Overdrageren har bevisbyrden for, at underretning har fundet sted.
Ved omregistreringen tildeles den nye angivelse til oplæggelse på midlertidigt oplag et nyt referencenummer. Der vil i toldsystemet være en gensidig henvisning mellem den oprindelige og den nye angivelse.
Berigtigelsesfristen på de 14 kalenderdage forlænges ikke.
A.1.2.7.5 Ændring af opbevaringsadresse for varerne
BKG § 13, stk. 4
Varer, der er angivet til midlertidig oplæggelse kan flyttes fra en godkendt opbevaringsadresse til en anden.
Før varerne flyttes skal dette meddeles til SKAT. Dette skal ske ved afgivelse af en ny angivelse til midlertidig oplæggelse til told- og skatteforvaltningen, hvor varerne er allerede befinder sig på midlertidigt oplag.
A.1.2.7.6 Opsplitning
Hvis et midlertidigt oplagt parti varer ikke skal berigtiges på samme angivelse skal det opsplittes til mindre partier med hver deres midlertidige oplæggelse, som skal fortoldes eller på anden måde berigtiges.
Opsplitningen består i, at der afgives et antal nye midlertidige oplæggelser, som svarer til de angivelser, der skal afgives. Når der laves en opsplitning, skal der laves nye midlertidige oplæggelser på samtlige de varer der var omfattet af den oprindelige angivelse.
Ved opsplitningen tildeles de nye angivelser til oplæggelse på midlertidigt oplag et nyt referencenummer. Der vil i toldsystemet være en gensidig henvisning mellem den oprindelige og de nye angivelse.
Toldsystemet vil automatisk holde regnskab med, at alle varerne omfattet af den oprindelige midlertidige oplæggelse bliver angivet til en ny midlertidig oplæggelse.
Berigtigelsesfristen på de 14 kalenderdage forlænges ikke. Der vil således blive udfærdiget en skønsmæssig ansættelse, se afsnit A.1.6 , for såvel varer der ikke er angivet til en ny midlertidig oplæggelse som for varer der er angivet på en ny midlertidig oplæggelse, hvis fristen ikke overholdes.
A.1.2.8 Fælles regler for ekspresfortoldning og oplæggelse på midlertidigt oplag
A.1.2.8.1 Den brede grænsestreg
Varer med toldmæssig status T 1, der indføres til det danske område, skal ved ankomsten angives til enten
ekspresfortoldning,
forsendelse, eller
oplæggelse på midlertidigt oplag.
Inden for visse transportsektorer, må det forventes, at ekspeditøren, behøver tid til at formidle eller tilvejebringe de nødvendige informationer for at kunne angive varerne.
Varemodtageren er ikke i alle tilfælde bekendt med varernes præcise ankomsttidspunkt og vil derfor ikke være i stand til at angive varerne til ekspresfortoldning. For at understøtte anvendelsen af ekspresfortoldning, er det derfor muligt at få en tilladelse til at anvende en såkaldt " bred grænsestreg ", som giver mulighed for at udskyde varernes overgang til toldbehandling.
"Den brede grænsestreg" kan efter anmodning etableres i toldgodkendte lufthavne, havne, internationale postcentre og på jernbaneterminaler. Ordningen kan ikke anvendes for lastbilstrafikken (vejtransport).
Den "brede grænsestreg" har ingen geografisk bredde.
"Den brede grænsestreg" består i en midlertidig opbevaring af varerne hos ekspeditøren det sted, hvor varen kommer til det danske område. Hvis varerne allerede er angivet til en toldprocedure kan "den brede grænsestreg" ikke anvendes.
BKG § 5, stk. 1
Varer kan opbevares på "den brede grænsestreg" i et tidsrum, der er hensigtsmæssigt i forhold til ekspeditørens behov, dog højst 48 timer efter varernes fysiske ankomst til ekspeditørens lokalitet på grænsestregen. Ved beregning af tidsfristen skal der ikke medregnes lørdage, søndage og helligdage. Efter udløbet af den fastsatte frist skal varerne overføres til en toldprocedure. Varer, der opbevares på den "brede grænsestreg", forudsættes opbevaret i den toldkontrollerede del af den pågældende terminal mv.
BKG § 5, stk. 2
Når omstændighederne berettiger dertil, kan der gives tilladelse til, at varer der forsendes ad søvejen, henligger i op til 45 dage og varer, der forsendes ad anden vej end søvejen, henligger i op til 20 dage, efter ankomsten uden at være angivet.
Bestemmelsen skal administreres således, at kun virksomheder, der er kvalitetssikret efter servicetrappekonceptet, kan omfattes af denne bestemmelse i BKG § 5, stk. 2.
Den samlede periode på henholdsvis 20 og 45 dage (kalenderdage) inkluderer den frist, der er anført i BKG § 16, stk. 1, hvis varerne efter den "brede grænsestreg" angives til midlertidig oplæggelse.
BKG § 5, stk. 3
Hvis varer på "den brede grænsestreg" ikke er angivet inden tidsfristens udløb påhviler det den der har tilladelsen til "bred grænsestreg" at angive dem.
Hæftelse
Ekspeditøren hæfter for told- og afgifter af varer der opbevares på "den brede grænsestreg", indtil varerne bliver angivet til en toldprocedure.
Tilladelse
Det er den enkelte ekspeditør , der skal ansøge SKAT om en autorisation til at kunne have varer liggende på "den brede grænsestreg".
Kontrol- og regnskabssystem
For at få autorisation til at benytte ordningen for "den brede grænsestreg" stilles der krav til et kontrol- og regnskabssystem, som sikrer, at varerne bliver angivet til en toldprocedure senest ved udløbet af den fastsatte tidsfrist.
Regnskabet skal føres hos ekspeditøren - eller være tilgængeligt fra dennes terminal. Udgangspunktet for regnskabet er fly- eller skibsmanifestoplysninger, adressekort, CIM-fragtbreve og lignende. Da ekspeditøren eventuelt skal kunne beregne told- og afgiftsbeløb, stilles der krav til indholdet af de oplysninger, som han skal have adgang til. Det skal være muligt som minimum at fastlægge vægt og varekode (ud fra den summarisk anførte varebetegnelse på fragtdokumentet).
Det godsstyringssystem, der således er en forudsætning for at anvende den "brede grænsestreg" må lægge sig meget tæt op ad de regnskabs- og edb-systemer mv., som i forvejen findes hos ekspeditørerne. Der skal i tilknytning til godsstyringssystemet være indrettet interne kontroller, der sikrer, at alle varer angives til toldbehandling og, at den aftalte frist for toldbehandling overholdes.
A.1.2.8.2 Samlesendinger
BKG § 12, stk. 1 og 2
Ekspeditører der har tilladelse som godkendt modtager kan efter ansøgning få tilladelse til at angive samlesendinger til oplæggelse på midlertidigt oplag . Varerne skal transporteres til det midlertidige oplag under en forsendelsesordning og oplæggelsen skal ske umiddelbart i forbindelse med afslutningen af forsendelsesangivelsen.
Er forsendelsesproceduren afsluttet, kan man ikke længere vælge mellem de forskellige ordninger.
En midlertidig oplæggelse af en samlesending kan opsplittes i ekspresfortoldninger og angivelser til oplæggelse på midlertidigt oplag samme dag, som forsendelsen ankommer til den godkendte modtager.
Ekspresfortoldningerne og angivelserne til oplæggelse på midlertidigt oplag skal angives til det ekspeditionssted, hvor samlesendingen er angivet til.
BKG § 12, stk. 3
Hvis der i samlesendinger er varer, som er omfattet af varebestemmelser, der skal kontrolleres på indførselsstedet, kan man ikke anvende ordningen for godkendt modtager. En sådan samlesending skal angives til et ekspeditionssted i forbindelse med ankomsten til grænsen og må ikke forlade ekspeditionsstedet, før disse poster er opsplittet, og der foreligger tilladelse fra SKAT.
Når varerne forlader ekspeditionsstedet og oplægges på de midlertidige oplag, kan varerne kun fraføres enten ved afgivelse af en standardfortoldning, genudførsel, forsendelse eller overdragelse til en ny varemodtager.
A.1.2.8.3 Frigivelse
Når en angivelse bliver edb-registreret i toldsystemet, gennemgår denne en validitetskontrol og en risikoanalyse . Validitetskontrollen sikrer, at alle oplysningerne er eksisterende koder og kombinationer af disse m.v. Risikoanalysen gennemføres for at toldekspeditionsstedet kan vurdere om varerne skal udtages til kontrol eller ej.
BKG § 17, stk. 5
SKAT skal på tidspunktet for varernes faktiske ankomst meddele om varerne er frigivet eller udtaget til kontrol.
BKG § 17, stk. 6 Timeout
Denne meddelelse kan udskydes ved det enkelte toldekspeditionssted. Udskydelsen kan variere fra 0 - 2 timer og består i en " Time-out ", der indsættes i toldsystemet.
Dette giver mulighed for at foretage en manuel vurdering af den automatiske risikoanalyse. Hvis varemodtageren vil være sikker på at have svar umiddelbart i forbindelse med grænsepassagen, skal oplysningerne være registreret og accepteret i toldsystemet senest to timer før den faktiske ankomst. Såfremt angivelsen rettes i løbet af de to timer, regnes tiden fra rettelsestidspunktet.
Angivelser på EF's enhedsdokument kan først indleveres og edb-registreres af SKAT ved varernes faktiske ankomst og kun i ekspeditionsstedets åbningstid. Det medfører, at ekspeditøren må afvente edb-registreringen, resultatet af validitetskontrollen, risikoanalysen samt evt. "time-out" før toldekspeditionsstedet kan meddele om varerne er frigivet eller udtaget til kontrol. En udskrift af fortoldningen, som indeholder alle registrerede oplysninger - herunder også det tildelte referencenummer, udleveres til ekspeditøren. Det tildelte referencenummer påføres manuelt enhedsdokumentet, som herefter arkiveres hos SKAT.
A.1.2.8.4 Periodeangivelser
BKG § 28
Varemodtagere, der har betydelig import af ensartede toldfri varer, kan få tilladelse til at afgive en samlet fortoldningsangivelse - periodeangivelse - af indførsler foretaget i en måned.
Når varerne ankommer til grænsen angives de på en summarisk angivelse til periodeangivelse . På angivelsen udfyldes de samme rubrikker som ved oplæggelse på midlertidigt oplag. I rubrik 30, bevillingstype, anføres bevillingstypen for periodeangivelse.
Ved periodens afslutning afgives en samlet standardfortoldning for de varer, der kan slåes sammen på en angivelse. Dvs. rubrik 8 - 46 skal være ens.
Ensartede varer
Ved ensartede varer forstås varer med samme varekode, samme toldmæssige status, samme transportmåde, samme indførselssted, samme afsendelsesland og samme oprindelsesland.
Ved betydelig import forstås, at varemodtageren inden for et år regner med at skulle foretage mindst 50 indførsler af den omhandlede art.
Brevpostforsendelser
Varemodtagere, der er registreret i henhold til momsloven samt biblioteker o.l., kan få tilladelse til at få udleveret udenlandske brevpostforsendelser direkte fra postvæsenet mod månedsvis afregning af told.
Tilladelsen kan kun omfatte Tidsskrifter, bøger, noder, tryksager, film og frimærker til samlerbrug.
Varemodtageren skal afgive en samlet fortoldningsangivelse - periodeangivelse - over de indførsler der er foretaget i den pågældende måned.
A.1.2.8.5 Godkendt importør
GB art. 263 - 267, BKG § 27
Ordningen som godkendt importør indebærer, at importøren kan få frigivet de indførte varer ved en notering i sit regnskab.
For at benytte ordningen som godkendt importør kræves det, at varemodtageren har tilladelse til dette.
Tilladelsen kan efter skriftlig ansøgning til told- og skatteforvaltningen gives til varemodtagere der
har regelmæssig import af varer,
har indrettet regnskabet, således at der er muligt for SKAT efterfølgende at foretage en effektiv kontrol af virksomhedens import,
ikke har begået grove eller gentagne overtrædelser af told-og skattelovgivningen.
Fremgangsmåde
Senest når varerne ankommer til ekspeditionsstedet skal de angives til ordningen som godkendt importør. Denne angivelse sker i form af en midlertidig oplæggelse, hvor der i rubrik 30 angives bevillingstypen for godkendt eksportør.
BKG § 14, stk. 2
Varekode og øvrige oplysninger der kræves iflg. tilladelsen noteres efterfølgende i regnskabet. Ved denne notering er varerne til fri disposition efter en tidsfrist, der ligeledes er fastsat i tilladelsen.
BKG § 16, stk. 4
Den forenklede fortoldningsangivelse anses som afgivet ved varernes notering i regnskabet.
BKG § 27
Den forenklede angivelse skal følges op af en supplerende angivelse som afgives i form af en standardfortoldning.
Hvis standardfortoldningen foretages via edb, skal den være afgivet senest den anden hverdag i måneden efter den forenklede angivelse er afgivet.
Hvis standardfortoldningen foretages på EF's enhedsdokument, skal den være afgivet senest den sidste hverdag i samme måned som den forenklede angivelse er afgivet.
A.1.3 Dokumentation
A.1.3.1 Følgedokumenter
TK art. 62, stk. 2, GB art 218, BKG § 32, stk. 1.
Når fortoldningen afgives på EFs enhedsdokument skal alle de dokumenter der er nødvendige fortoldningen være vedlagt angivelsen. De dokumenter der skal anvendes er typisk fakturaer, fragtbreve el. lign., oprindelsesdokumenter, bevillinger, tilførselsanmeldelser, fabrikanterklæringer, indførselstilladelser m.v.
BKG § 32, stk. 2 og 4
Når fortoldningen afgives via edb skal ovennævnte dokumenter være til rådighed for SKAT på tidspunktet for fortoldningens antagelse. Dokumenterne skal opbevares hos varemodtageren i mindst 5 år efter fortoldningen.
BKG § 32, stk. 3
Ved anvendelse af en tilladelse som godkendt importør skal dokumentationen være til rådighed for SKAT på tidspunktet for varernes indskrivelse i regnskabet.
Når angivelser indsendes til told- og skatteforvaltningen som virksomheden hører under, skal bevillinger og tilladelser udstedt af denne ikke medsendes.
A.1.3.2 Værdidokumentation
GB art. 218, stk. 1, BKG § 32, stk. 1
Fakturaen skal altid vedlægges/være til stede ved en fortoldnings antagelse. Fakturaer, der er overført til varemodtageren via edb/telefax kan anvendes som bekræftelsesdokumentation.
BKG § 34, stk. 1-3
Er det ikke muligt at fremlægge tilfredsstillende faktura ved fortoldningen, kan varemodtageren efter anmodning få en frist på en måned til at fremskaffe eller berigtige denne. Fristen kan ved at anmode skriftligt om det inden den oprindelige frists udløb forlænges med 3 måneder.
Oplysning om manglende faktura og anmodning om frist til fremskaffelse skal anføres af varemodtageren i enhedsdokumentets rubrik 44.6
I sådanne tilfælde skal der deponeres et beløb for tolden, som told- og skatteforvaltning skønner passende. Dette foregår ved, at varemodtageren anfører beregningsart 1700 i angivelsens rubrik 47 og angiver en skønnet toldværdi, som SKAT kan vurdere.
Korrektion som følge af manglende værdidokumentation kan inden for tidsfristen foretages via edb uden told- og skatteforvaltningens medvirken, se afsnit A.1.5 .
GB art. 218, stk.1, litra b og GB art. 179, stk. 1 Toldværdideklaration
Skal der betales told af varens værdi - værditold - og har forsendelsen en samlet toldværdi på over 80.000 kr, skal der, med få undtagelser, afgives en toldværdideklaration , se afsnit A.6.3.3.1 . Toldværdideklarationen skal afgives sammen med fortoldningsangivelsen, medmindre varemodtageren har afgivet en generel toldværdideklaration.
Værdispecifikation
Der skal med få undtagelser, se afsnit A.6.3.3.2 , afgives en værdispecifikation , uanset forsendelsens samlede værdi, hvis fortoldningen omfatter flere vareposter. En værdispecifikation skal have et indhold svarende til bagsiden af toldværdideklarationen, men der er iøvrigt ingen formkrav.
A.1.3.3 Præferencedokumentation
GB art. 218, stk.1, c
Det er en betingelse for at opnå toldpræference , at der er dokumentation for varernes præference oprindelse, se afsnit A.8 og C.2 .
BKG § 34, stk. 1-3
Er det ikke muligt at fremlægge tilfredsstillende præferencedokumentation ved fortoldningen, kan varemodtageren efter anmodning få en frist på en måned til at fremskaffe eller berigtige denne. Fristen kan ved at anmode skriftligt om det inden den oprindelige frists udløb forlænges med 3 måneder.
Oplysning om manglende præferencedokumentation og anmodning om frist til fremskaffelse skal anføres af varemodtageren i enhedsdokumentets rubrik 44.6
I sådanne tilfælde skal der deponeres et beløb for tolden, som svarer til den tarifmæssige told. Dette foregår ved, at varemodtageren anfører beregningsart 1800 i angivelsens rubrik 47 og der beregnes tarifmæssig told.
Korrektion som følge af manglende præferencedokumentation kan inden for tidsfristen foretages via edb uden told- og skatteforvaltningens medvirken, se afsnit A.1.5 .
A.1.3.4 Anden dokumentation
Ved indførsel af varer omfattet af særlige tilladelser, certifikater m.v. skal disse fremlægges/være til stede på angivelsestidspunktet.
Er det ikke muligt at fremlægge tilfredsstillende tilladelser, certifikater m.v. vil angivelsen normalt blive afvist. Varerne kan således ikke bringes i fri omsætning eller frigives til fri disposition.
Fortoldningsangivelsen dog afvises ikke, hvis det godtgøres, at
det pågældende dokument eksisterer og er gyldigt,
dokumentet ikke har kunnet vedlægges angivelsen som følge af omstændigheder, der ikke kan tilskrives varemodtageren,
enhver forsinkelse i registreringen af angivelsen vil forhindre varernes toldbehandling eller medføre, at de pålægges højere told mv.
A.1.4 Andre forhold vedrørende fortoldning
A.1.4.1 Landingsattester
Virksomhederne kan anmode told- og skatteforvaltningen om attestation af Landing Certificate, på blanket 19.025, som bevis for varers ankomst til Danmark. Blanketten skal underskrives af anmoderen og vedlægges nødvendig dokumentation.
A.1.4.2 Særlige varebevægelser
I Kommisionens forordning nr. 1917/2000 af 7. september 2000 er der fastsat at der gælder specielle angivelsesregler for en række særlige varebevægelser.
Varer, der er omfattet af særlige varebevægelser ved fortoldning er følgende
delsendinger,
Varer til reparation af transportmidler,
Informationsmedier,
Anlæg på det åbne hav,
Delsendinger
Delsendinger omfatter maskiner og apparater mv. samt transportmateriel omfattet af toldtarifens kapitel 84-89, der leveres i flere komponenter på forskellige tidspunkter.
Ved fortoldning af delsendinger skal angivelsen indeholde oplysning om hvilket led i leverancen der er tale om. Det angives således om der er tale om første leverance i delsendingen, en løbende leverance eller en afsluttende leverance. Dette angives ved hjælp af en 7-cifret kode i rubrik 41, supplerende enhed. Den første karakter skal være 1 = første leverance, 2 = løbende leverancer eller 9 = sidste leverance. De næste 4 cifre angiver løbenummeret for delsendingen og de sidste 3 cifre anvendes til at angive den supplerende enhed.
Varer til reparation af transportmidler
Det skal være muligt at skelne mellem midlertidig indførsel af varer til reparation af transportmidler og til anden reparation. Ved import af varer til reparation af transportmidler anvendes derfor procedurekode 99 00 1 XX.
Informationsmedier
Ved informationsmedier forstås varer omfattet af varekoderne 37.06.xx.xx (mastere til film), 49.06.00.00 (tegninger) og 85.24.xx.xx. (disketter, videokassetter mv.).
Som statistisk værdi i angivelsens rubrik 46 skal alene angives værdien af det databærende medie.
Værdien af den lagrede software, film m.v. skal angives i rubrik 44.6 på følgende måde
Ved massefremstillet software, film m.v. angives "MASSE" samt værdien af det lagrede.
Ved specialudviklet software, film m.v. angives "SPEC" samt værdien af det lagrede.
A.1.5 Rettelser i fortoldningsangivelsen
Når der skal rettes i en allerede antaget fortoldningsangivelse skelnes der mellem en korrektion og en regulering .
GB art. 254-259 Korrektion
Korrektioner omfatter udelukkende de tilfælde hvor varemodtageren ikke har kunnet fremlægge tilfredsstillende faktura eller præferencedokumentation i forbindelse med fortoldning af varerne.
Fortoldningsangivelser med manglende værdi- og/eller præferencedokumentation angives som en såkaldt depositumsekspedition med angivelse af beregningsart 1700 eller 1800 i rubrik 47. Der gives efter anmodning en frist til at fremlægge tilfredsstillende dokumentation.
BKG § 34, stk. 1
Tidsfristen for ekspeditioner med manglende værdidokumentation er 1 måned. Fristen kan, efter anmodning, i særlige tilfælde kan forlænges med yderligere 3 måneder. Tidsfristen regnes fra satsdatoen.
BKG § 34, stk. 1 og 2
Tidsfristen for ekspeditioner med manglende præferencedokumentation er 1 måned. Fristen kan efter anmodning inden fristens udløb forlænges med yderligere 3 måneder. Tidsfristen regnes fra satsdatoen.
Når dokumentationen foreligger, eller senest når tidsfristen udløber, skal fortoldnignen korrigeres. Hvis virksomheden ikke har foretaget en korrektion inden tidsfristens udløb vil toldsystemet automatisk ændre det betalte depositum til tarifmæssig told.
Korrektionen kan, bortset fra kontingentekspeditioner, inden for tidsfristen foretages via edb uden den regionale told- og skattemyndigheds medvirken. Hvis korrektionen afgives på en rettelsesangivelse på papir, se bilag 9, skal denne indgives til SKAT inden tidsfristens udløb.
BKG § 34, stk. 5
Kan dokumentationen først fremlægges efter tidsfristen, kan korrektion kun foretages ved indsendelse af rettelsesangivelse eller anden skriftlig ansøgning.
Fremskaffes værdidokumentation for toldpligtige varer efter fristens udløb, kan rettelse undlades, hvis forskellen mellem det beregnede depositum og det korrekte toldbeløb er mindre end 75 kr. pr. fortoldning. For toldfri eller toldfritagne varer kan rettelse undlades, hvis afvigelsen mellem den anvendte og den korrekte værdi er mindre end 1.000 kr. pr. varekode.
BKG § 34, stk. 4
Der kan kun opnås præference- eller kontingenttoldbehandling, hvis tolden ikke er genindført den dag, hvor told- og skatteforvaltningen modtager ansøgningen.
TK art 220 og 236 Regulering
I andre tilfælde end korrektioner beskrevet ovenfor, hvor toldværdien er angivet forkert, eller der ved en fejl ikke er anmodet om toldpræference, kan rettelse af fortoldningen ske i form af en regulering , se afsnit A.21.1 .
Ansøgning om regulering skal ske skriftligt til told- og skatteforvaltningen hvor fortoldningen har fundet sted, inden 3 år efter varernes angivelse til fri omsætning. Ansøgning kan afgives på rettelsesangivelse, enhedsdokument eller anden skriftlig ansøgning indeholdende de korrekte og/eller manglende oplysninger og vedlagt behørig dokumentation. Ansøgningen skal ske skriftligt, da der kræves en egentlig sagsbehandling af denne.
A.1.6 Skønsmæssige ansættelser
TL § 13
Hvis indførte varer ikke angives til fortoldning, udførsel eller forsendelse indenfor de fastsatte tidsfrister udfærdiger SKAT en angivelse på baggrund af dels et skøn, dels de allerede tilgængelige oplysninger. En sådan angivelse kaldes en skønsmæssig ansættelse.
TL § 81
Når angivelsesfristen overskrides opkræves der desuden en ekspeditionsafgift på 550 kr. for hver angivelse. Ekspeditionsafgiften betales efter samme regler som for told m.v.
En skønsmæssig ansættelse kan forekomme i to tilfælde
Manglende angivelse af supplerende ekspresoplysninger
Hvis den supplerende angivelse foretages via edb, skal den afgives senest den 2. hverdag i måneden efter den forenklede ekspresangivelse er antaget.
Hvis den supplerende angivelse foretages på EF's enhedsdokument, skal den afgives til importørens told- og skatteforvaltning senest den sidste hverdag i den måned hvor den forenklede ekspresangivelse er antaget.
Hvis disse tidsfrister ikke overholdes vil told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse.
Manglende angivelse af standardfortoldning
For varer der er oplagt på midlertidigt oplag skal der senest 14 kalenderdage efter varernes faktiske ankomstdag afgives en angivelse til standardfortoldning, udførsel eller forsendelse.
Hvis denne tidsfrist ikke overholdes vil told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse.
BKG § 38, stk. 4
Som satsdag anvendes den sidste rettidige angivelsesdag.
BKG § 40
Hvis varerne er omfattet af særlige indførselsbestemmelser, der kræves opfyldt ved overgang til fri omsætning, skal varemodtageren aflevere de fornødne dokumenter. Hvis dette ikke er muligt, kan varerne ikke frigives. Dermed kan ansættelsen ikke gennemføres og varerne må tages i forvaring, og der træffes afgørelse om hvilke foranstaltninger, der skal foretages.
A.1.7 Afregning
Måden og tidspunktet told m.v. skal indbetales på afhænger af hvordan importøren er registreret.
TL § 30
Afregningsperiode n for told og moms af varer, der indføres af varemodtagere der er importørregistrerede og som har stillet sikkerhed for told og afgifter og dermed har toldkredit, er kalendermåneden.
TL § 33, stk. 4
Varemodtagere, der er importørregistrerede, men som ikke ønsker at stille sikkerhed, skal betale tolden senest den 5. hverdag efter fortoldningsdagen. Varerne er ikke til fri disposition førend tolden er betalt.
TL §33, stk. 2 og 3
Varemodtagere der er importørregistrerede, men som ikke har opnået eller er blevet frataget kreditten skal betale told m.v. ved fortoldningens afslutning. Varerne er ikke til fri disposition førend tolden er betalt.
TL § 32
Er varemodtageren ikke importørregistreret, sker afregningen af told og moms m.v ved fortoldningens afslutning. Varerne er ikke til fri disposition førend tolden er betalt.
A.1.7.1 Betaling af told
Toldkredit TL § 30
Importører med toldkredit skal indbetale told mv. senest den 16. i måneden efter afregningsperioden.
Udgør tolden under 50 kr. kan indbetaling af beløbet undlades.
5-dages afregnereTL § 33, stk. 4
Er der ikke stillet sikkerhed for betalingen af told, skal tolden af varerne betales senest den 5. hverdag efter fortoldningen. virksomheden får tilsendt et indbetalingskort for hver fortoldning.
TL § 34, stk. 1
Overskrides denne frist, pålægges varemodtageren at betale en afgift på 230 kr. for den pågældende fortoldningsekspedition.
Afgiften skal betales senest den 16. i måneden efter afregningsperioden.
Frataget/nægtet toldkreditTL § 33, stk. 2
Told og moms skal betales ved fortoldningens afslutning hvis varemodtageren er nægtet eller har fået frataget sin toldkredit, se afsnit A.1.1.2 .
TL § 81, stk. 2
Ekspeditionsafgift for fortoldningsangivelser, der er blevet skønsmæssigt ansat, skal betales efter de regler der for varemodtagerens betaling af told.
A.1.7.2 Kontoregnskab og importspecifikation
De beregnede toldbeløb mv. debiteres varemodtagerens konto for den måned, hvori fortoldningen er antaget.
Omkring den 10. i hver måned får varemodtageren tilsendt en importspecifikation med oplysning om de enkelte fortoldninger, godtgørelser, indbetalinger mv. vedrørende den nærmest forudgående afregningsperiode samt indbetalingskort til brug ved indbetalingen af told mv.
A.1.7.3 Ind- og udbetaling af told
Toldbeløb mv. indbetales ved benyttelse af de tilsendte indbetalingskort.
Anden form for indbetaling sker til told- og skatteforvaltningen, hvor varemodtageren er registreret. Ved indbetalingen vedlægges det tilsendte indbetalingskort.
Såfremt sidste rettidige betalingsdag falder på en lørdag, søndag eller helligdag, anses indbetalingen for rettidig når den foretages den første hverdag efter sidste rettidige indbetalingsdag.
Betaling er rettidig, når
beløbet er indbetalt til et posthus, et pengeinstitut eller på told- og skatteforvaltningen senest sidste rettidige betalingsdag,
anmodning om girering er GiroBank A/S i hænde senest sidste rettidige betalingsdag; der skal i øvrigt være dækning på kontoen
check o. l. modtages med posten senest sidste rettidige indbetalingsdag.
Beløb under 50 kr. skal ikke indbetales, når der er stillet sikkerhed for betalingen af told.
Hvis virksomheden for en periode skal have penge udbetalt fra SKAT sker dette via check eller kontooverførsel.
Beløb under 50 kr. udbetales ikke
A.1.7.4 Restancer
Reglerne omkring indrivelse af restancer er blevet integreret i den af told- og skatteforvaltningen udgivne Juridiske vejledning "Inddrivelsesvejledning".
Vejledningen er kun udgivet i en elektronisk udgave, og kan findes under juridiske vejledninger på SKATs hjemmeside http://www.skat.dk/ .
A.1.7.5 Bortfald af kreditret
TL § 38Told og skatteforvaltningen
kan fratage en varemodtager retten til kredit med betalingen af told, såfremt denne
ikke afgiver en fortoldningsangivelse inden for den i medfør af toldlovens § 13, stk. 1, fastsatte frist,
hvis skyldig told ikke betales rettidigt, eller
hvis der foreligger oplysninger om varemodtagerens forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at tolden ikke vil blive betalt rettidigt.
Disse varemodtagere skal betale kontant.
Fratagelse af toldkreditten kan ophæves på betingelse af at
varemodtageren har betalt rettidigt i et halvt år,
varemodtagerens resultatopgørelse for den seneste periode viser overskud efter renter, men før evt. afskrivninger,
der fremlægges kommenterede drifts- og likviditetsbudgetter, der dels har været overholdt i det halve år, hvor varemodtageren har betalt rettidigt, dels viser en fornuftig positiv udvikling.
Told- og skatteforvaltningen kan foretage en kreditværdighedsundersøgelse af varemodtageren.
For mindre varemodtagerer kan regnskabskravene slækkes, men det kræves fortsat at varemodtageren kan sandsynliggøre, at betaling fremover vil ske rettidigt.
A.1.8 Hæftelse
BKG § 23, stk 1
Transportøren eller dennes repræsentant hæfter for told og afgifter af varerne, indtil de er angivet til ekspresfortoldning eller oplæggelse på midlertidigt oplag.
BKG § 23, stk 2 og 3
Varemodtageren hæfter for de told og afgifter, der påhviler varer, som er angivet til ekspresfortoldning eller oplæggelse på et midlertidigt oplag.
BKG § 23, stk 4
Ekspeditøren hæfter for told og afgifter af varer, som ekspeditøren har angivet til oplæggelse på midlertidigt oplag når
ekspeditøren ikke er bekendt med varemodtagerens adresse, dvs. de såkaldte til ordre-sendinger,
varemodtagerens SE-nummer ikke er angivet,
varerne er bestemt til private modtagere eller virksomheder, der ikke er importørregistreret,
ekspeditøren ønsker at hjemtage varer, der er bestemt for konkurs- eller dødsboer mv., eller til en varemodtager, som er frataget retten til kredit med told,
varemodtageren er hjemmehørende uden for det danske toldområde,
en varemodtager nægter at have beordret varerne indført eller sendt under forsendelsesproceduren her til landet.
BKG § 23, stk 6
Pligten til fortoldning, genudførsel/forsendelse af varerne påhviler den, der hæfter for told og afgifter af varerne.
BKG § 13
Hæftelse n kan overføres til en varemodtager, der har ret til kredit for told, se afsnit A.1.2.7.4 Ændring af varemodtager.
A.2 Udfyldning af fortoldningsangivelsen
GB art. 205-217
Fortoldningssangivelsen er udformet efter EU's regler om det administrative enhedsdokument , se bilag 5 .
Fortoldningsangivelsen er fremstillet som et blanketsæt, der anvendes i samtlige EU- og EFTA-lande samt i en række andre lande verden over.
En fortoldningsangivelse kan omfatte i alt 99 vareposter. Den første anføres på hovedangivelsen, og de øvrige på særlige supplementsangivelser, benævnt BIS-angivelser , med 3 vareposter på hver blanket, se bilag 6 .
Der kan anvendes hovedangivelser som supplementsangivelser. Hvis dette er tilfældet overstreges rubrikkerne 5-7, 12-29 og 49.
Fortoldningsangivelserne skal være godkendt af SKAT og anskaffes af varemodtageren selv, for eksempel fra boghandelen.
Enhedsdokumentet består af hovedoplysninger - rubrikkerne 1-30, 49 og 54; varepostoplysninger - rubrikkerne 31-47.
Hovedoplysninger
Hovedoplysninger er oplysninger, der knytter sig til det samlede vareparti, dvs. oplysninger, der er fælles for alle varer omfattet af fortoldningen.
Varepostoplysninger
Varepostoplysninger er oplysninger, der knytter sig til den enkelte varekode/vareart i fortoldningsekspeditionen.
A.2.1 Udfyldning af fortoldningsangivelsens rubrikker
TK art. 62, GB art. 199
Varemodtageren har fuld deklarationspligt , dvs. at indførselsangivelsen ved indleveringen til SKAT skal indeholde alle nødvendige oplysninger.
Indførselsangivelsen skal være underskrevet af importøren eller dennes repræsentant.
Som udgangspunkt er rubriceringen af EU's enhedsdokument og angivelsen i SKAT's importsystem den samme; af praktiske årsager er rubrikkerne dog i visse tilfælde underopdelt i toldsystemet. Desuden findes der i importsystemet nogle få ekstra rubrikker, der skal udfyldes for at muliggøre den hurtige og smidige toldbehandling, der er knyttet til edb-løsningerne.
Særligt for angivelse via edb
De rubrikker, der er særlige for angivelser via edb, er følgende
Internt nummer
Her angives virksomhedens interne nr., der er knyttet til fortoldningen, hvis et sådant findes.
Transportmidlets forventede ankomstdag
Her angives datoen for, hvornår det forventes, at varerne ankommer til det sted, hvor toldekspeditionen skal finde sted. Datoen angives i formatet ååååmmdd.
Transportmidlets forventede ankomsttidspunkt
Her angives tidspunktet for, hvornår det forventes, at varerne ankommer til det sted, hvor toldekspeditionen skal finde sted. Tidspunktet angives i formatet ttmm.
Transportmidlets faktiske ankomstdag
Her angives datoen for, hvornår varerne er fysisk ankommet til det sted, hvor toldekspeditionen skal finde sted. Datoen angives i formatet ååååmmdd.
Transportmidlets faktiske ankomsttidspunkt
Her angives tidspunktet for, hvornår varerne fysisk er ankommet til det sted, hvor toldekspeditionen skal finde sted. Tidspunktet angives i formatet ttmm.
Faktisk ankomstdag og -tidspunkt indsættes for bilgods som hovedregel af toldekspeditionsstedet. Hvis varerne toldbehandles hos en godkendt modtager på dennes adresse indsættes faktisk ankomstdag og -tidspunkt af den godkendte modtager.
For andre transportformer indsættes faktisk ankomstdag og -tidspunkt af ekspeditøren.
Fælles regler
GB bilag 37 og 38
BKG § 7,8,10 og 24
I det følgende er beskrevet udfyldningen af de rubrikker, der er fælles, uanset om der angives via edb eller EU's enhedsdokument.
I oversigten er der taget udgangspunkt både i enhedsdokumentets rubrikker og toldsystemets yderligere opdelinger. Der er således ikke i alle tilfælde overensstemmelse mellem rubrikkernes angivne navn og den trykte rubrik på enhedsdokumentet
Der gøres opmærksom på, at nye kodeværdier endnu ikke er endeligt fastlagt. De nye værdier vil blive indarbejdet i bilaget til Toldvejledningen i en senere udgave af Toldvejledningen.
Værdierne vil blive offentliggjort løbende på SAD projektets hjemmeside på følgende link: SADprojekt
A. Ekspeditionssted
Her anføres den 4-cifrede kode for det ekspeditionssted, hvortil varerne frembydes.
Hvis varerne under anvendelse af EU's forsendelsesordning køres direkte til en godkendt modtagers anmeldte lageradresse, er det koden for det ekspeditionssted, som lageret hører under, der skal angives.
1.
Angivelse
Første underrubrik
Der anvendes følgende betegnelser
IM - indførsel af varer med toldmæssig status T 1 til EU's toldområde fra alle lande undtagen EFTA-lande: Island, Norge og Schweiz (herunder Lichtenstein), og Visegradlande: Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet,
EU - indførsel af varer fra EFTA-lande og Visegradlande,
CO- indførsel af fællesskabsvarer varer, der er underkastet særlige foranstaltninger i en overgangsperiode efter nye medlemsstaters tiltrædelse samt for varer, hvor bestemmelserne i direktiv 77/388/EØF finder anvendelse (indførsel af fællesskabsvarer fra steder, som er omfattet af EU's toldområde, men ligger uden for EU's afgiftsområde).
Anden underrubrik
Der anvendes følgende koder
A i forbindelse med en almindelig angivelse (almindelig fremgangsmåde, artikel 62 i kodeksen)
B i forbindelse med en ufuldstændig angivelse (forenklet fremgangsmåde, artikel 76, stk. 1, litra a), i kodeksen
X i forbindelse med en supplerende angivelse inden for rammerne af en forenklet fremgangsmåde, som beskrevet under kode
Z i forbindelse med en supplerende angivelse inden for rammerne af en forenklet fremgangsmåde, som beskrevet i artikel 76, stk. 1, litra c
I tredje underrubrik angives angivelses art med koder
fuldstændig ekspres: FuE,
fuldstændig ekspres, statistisk tærskelværdi: FuET,
forenklet ekspres: FoE,
supplerende ekspresangivelse: SuP,
angivelse til midlertidig oplæggelse: MiO,
standardfortoldning: StF,
standardfortoldning, statistisk tærskelværdi: StFT.
Tredje underrubrik udfyldes kun ved angivelse på enhedsdokumentet og via en edb-filoverførsel. Ved angivelse via Internettet vælges angivelsesarten, inden angivelsen udfyldes.
2. Afsenders navn
Det fuldstændige navn på den afsender/eksportør, der har udstedt fakturaen.
2a. Afsenders adresse
Den fuldstændige adresse på den afsender/eksportør, der har udstedt fakturaen.
3. Formularer
For angivelser afgivet på EU's enhedsdokument anføres sidenummeret for angivelsen i forhold til det samlede antal angivelser, dvs. angivelse og supplementsangivelser. Hvis der til en fortoldningsangivelse hører 2 supplementsangivelser, anføres henholdsvis 1/3, 2/3 og 3/3. Vedrører fortoldningsangivelsen kun én varepost, anføres der intet i rubrik 3.
Rubrikken udfyldes ikke ved angivelse via edb.
5. Vareposter
Det samlede antal af vareposter, der er omfattet af angivelsen. En fortoldningsangivelse kan højst omfatte 99 vareposter.
6. Kolli i alt
Det samlede antal kolli, der er omfattet af fortoldningsangivelsen.
7. Referencenummer
Nummer som tildeles angivelsen af toldsystemet. Referencenummeret, som er tildelt en forenklet ekspresangivelse, skal angives i rubrik 7, når de supplerende oplysninger angives. Referencenummeret, som er tildelt en midlertidig oplæggelse, skal angives i rubrik 7, når standardfortoldning angives.
8. Modtager/nr.
Ved angivelse på enhedsdokumentet anføres importørens navn, adresse og CVR/SE-nr. fra importørregistret med foranstillet ISO landekode DK.
Ved angivelse via edb anføres kun virksomhedens CVR/SE-nr. fra importørregistret med foranstillet ISO landekode DK.
Hvis der er tale om en privat varemodtager anføres det fiktive SE-nr. DK09999981 samt navn og adresse.
12. Værdioplysninger
Når fragt mv. opdeles i en del uden for EU og en del inden for EU efter toldværdireglerne, se afsnit A.6 , angives i hele danske kroner den del af beløbet, der vedrører fragt mv. inden for EU. Derudover anvendes rubrikken til at angive øvrige værdier der kun er momspligtige, f.eks værdien af softwaren,
Beløbet angivet i rubrik 12 skal ikke medregnes i toldværdien i rubrik 46, men skal medregnes i grundlaget for momsberegningen. Der skal således ikke afregnes told af beløbet, men udelukkende moms.
14. Klarereren/
repræsentanten
Klarereren/repræsentanten er den juridiske person, der afgiver fortoldningen.
Her anføres oplysning om klarereren/repræsentantens repræsentationsstatus, CVR/SE-nr. der skal angives med foranstillet ISO landekode DK.
Repræsentationsstatus skal angives med værdien 1, 2 eller 3
1) Klarerer (varemodtageren selv)
2) Repræsentant (direkte repræsentation, som beskrevet i artikel 5, stk. 2, første led, i kodeksen)
3) Repræsentant (indirekte repræsentation, som beskrevet i artikel 5, stk. 2, andet led i kodeksen)
Ved angivelse på enhedsdokumentet anføres endvidere navn og adresse-oplysninger om klarereren/repræsentanten.
15. Afsendelsesland
Her anføres koden for det land, hvorfra varerne er afsendt med Danmark som bestemmelsesland. Koderne, som skal benyttes, fremgår af bilag 37 .
Såfremt varerne under transporten her til landet har været genstand for opbevaring eller handelsmæssige transaktioner, der ikke står i forbindelse med varernes transport (fx opmagasinering, overdragelse mv.), skal der som afsendelsesland angives det sidste land, hvor opbevaring mv. har fundet sted.
18.1 Transportmidlets identitet ved ankomsten
Her angives identiteten for det transportmiddel, for eksempel container, anhænger, bil eller skib, hvorpå varerne er indladet. Identiteten vil normalt være enten registreringsnummer eller navn. Tal og bogstaver skal skrives uden mellemrum.
Hvis der benyttes et trækkende køretøj og en påhængsvogn med forskellige registreringsnumre, angives registreringsnummeret på både det trækkende køretøj og på påhængsvognen.
Ved postforsendelser eller transport i faste installationer udfyldes rubrikken ikke.
21. Det grænseoverskridende aktive transportmiddel
Her anføres nationaliteten af det aktive transportmiddel, jf. landekoderne i bilag 37 .
Når det drejer sig om kombineret transport, eller når der anvendes flere transportmidler, anføres som aktivt transportmiddel det, der tjener til fremdriften. Fx vil det være skibet, hvis transportformen er lastbil på skib; anvendes fx et trækkende køretøj og påhængsvogn, er det aktive transportmiddel det trækkende køretøj.
Rubrikken udfyldes ikke ved indførsel med post, jernbane eller i faste installationer.
22.1 Faktura møntsort
Her angives valutakoden for den møntsort fakturaen er udfærdiget i. Valutakoderne (ISO-alfa-3) vil blive optrykt i bilagsbindet.
22.2 Fakturabeløb
Her angives det fakturerede beløb i den fakturerede valuta for samtlige varer omfattet af fortoldningsangivelsen.
25. Transportmåde ved grænsen
Her angives koden, jf. bilag 145 , for den transportmåde, der anvendes ved transporten over EU's ydre grænse. Denne transportmåde skal være i overensstemmelse med det aktive transportmiddel angivet i rubrik 21.
26. Indenlandsk transportmåde
Her anføres koden for den transportmåde, der anvendes fra EU's ydre grænse til Danmark. Koden kan fx være 30 (vejtransport), hvis der er tale om varer, der er ankommet med skib til Hamborg og videretransporteres til Danmark med lastbil. Koderne findes i bilag 145.
30. Varernes placering
Her angives, hvor varerne kan kontrolleres. Hvis feltet ikke er udfyldt, vil varens placering være toldekspeditionsstedet, der er angivet i rubrik A. Rubrikken udfyldes med ISO landekode DK, SE-nr., bevillingstype og løbenummeret på den adresse i bevillingen, der er tale om.
31.1 Kolli mærke og nummer
Her anføres emballagernes mærke og numre. For uemballerede varer anføres "in bulk".
31.2 Containernummer
Hvis varerne transporteres i container anføres identifikationsnummeret på containeren. Der skal anføres både præfiks og nummer.
31.3 Kolliantal
Her anføres det samlede antal kolli, der er omfattet af vareposten.
31.4 Kolli art
Her beskrives, hvordan varerne er pakket. Koderne der skal anvendes fremgår af bilag 158 .
31.5 Varebeskrivelse
Ved varebeskrivelse forstås en beskrivelse, der er tilstrækkelig entydig til at fastslå varekoden i Toldtariffen, samt muliggør en øjeblikkelig og sikker identifikation af varerne.
32. Varepostnummer
For angivelser afgivet på EU's enhedsdokument anføres den pågældende vareposts løbenummer i rækken af vareposter, der er anført i rubrik 5.
For angivelser afgivet via edb udfyldes rubrikken automatisk.
33. Varekode
Her angives den 10-cifrede varekode i henhold til Toldtariffen. I visse tilfælde skal der yderligere angives op til to 4-cifrede tillægskoder, for eksempel når der er tale om antidumpingtold, landbrugselement mv.
Der henvises i øvrigt til Toldtariffens vejledning om anvendelse af varekoder og tillægskoder.
I visse tilfælde kan/skal der anvendes en særlig varekode. Disse særlige varekoder kan findes i edb-toldtariffen på toldtariffen og starter alle med 99.
34. Oprindelsesland
Oprindelsesland anføres med koden for det land, hvori varerne er fremstillet. Hvis fremstillingen er foregået i to eller flere lande, anføres det land, hvori den sidste væsentlige forarbejdning har fundet sted.
Ompakning, sortering eller blanding betragtes ikke som forarbejdning, medmindre varen efter behandlingen ikke længere kan henføres til noget andet oprindelsesland end det, hvori denne behandling har fundet sted.
Findes der særlige regler i fællesskabsforordninger eller konventioner, fx vedrørende toldpræference, til fastlæggelse af varers oprindelse, anføres oprindelseslandet i overensstemmelse med disse regler. Oprindelseslandet vil i disse tilfælde i almindelighed fremgå af de dokumenter, som kræves fremlagt i bestemmelseslandet.
For skibe og fly, der allerede er i drift, angives landekoden for det land, hvor det var registreret før erhvervelsen, uanset hvor de pågældende skibe og fly er bygget.
For varer henhørende under Toldtariffens kapitel 97 angives koden for afsendelseslandet.
Oprindelseslandet anføres i den kode for landet, der er fastlagt i landefortegnelsen i bilag 37 .
35. Bruttomasse (kg)
Bruttovægten for den enkelte varepost anføres i kg og gram efter følgende regel
Hvis bruttovægten er under ét kg skal denne angives i gram (fx 0,867)
Hvis brutto vægten er over ét kg kan denne angives enten i hele kg eller i kg og gram med tre decimaler (fx 22 eller 22,487)
Ved bruttovægt forstås den samlede vægt af varerne inklusive al emballage, dog ikke transportmateriel, fx containere.
36. Præference
Her angives med en 3-cifret kode, om der anmodes om præferencetoldbehandling eller ej, og i givet fald hvilken type præference, der er tale om. Koderne fermgår af toldvejledningens bilag 121.
37. Procedure
Her angives den 7-cifrede kode for den procedure, som varerne ønskes toldbehandlet efter.
De 2 første cifre: er koden for den ønskede procedure, fx fortoldning til fri omsætning og frit forbrug (40) eller aktiv forædling (41 eller 51)
De 2 næste cifre er koden for en eventuel forudgående procedure. Ved forudgående procedure forstås en procedure som varerne tidligere har været underkastet, og som har relevans for indførslen, fx udført til passiv forædling (21) eller oplagt på toldoplag (71). Hvis varerne ikke har været underkastet nogen relevant procedure er cifrene 00.
De 3 sidste cifre er enten en nærmere defineret fællesskabsprocedure, angivet ved en kode bestående af et bogstav efterfulgt af et løbenummer
Som eksempel kan nævnes, at procedurekoden for varer, der returneres til Danmark fra et land uden for EU, og angives som returvarer vil være
40.10.F01 eller
en national kode bestående af tre tal.
Som eksempel kan nævnes, at procedurekoden for varer, der indføres fra et ikke EU land,og angives til fri omsætning og frit forbrug vil være 40.00.000
De nye 7-ifrede procedurekoder vil komme til at fremgå af Toldvejledningens bilag 119
38. Nettomasse (kg)
Nettovægten for den enkelte varepost angives i hele kilo uden decimaler. Ved nettovægt forstås varens vægt uden emballage.
39. Kontingenter
Rubrikken udfyldes når der
Anmodes om kontingenttoldbehandling. I disse tilfælde anføres det 5-cifrede DK-kontingentløbenummer, der fremgår af edb-toldtariffens med et foranstillet nul.
Anmodes om kontingenttoldbehandling for visse landbrugsvarer, f.eks. kød og ost der kræver importlicens. Ordningerne administreres af Direktoratet for Fødevareerhverv i forbindelse med udstedelsen af licenserne. Løbenummeret starter altid med 09.3xxx eller 09.4xxx. Løbenummeret fremgår af edb-toldtariffen.
Anmodes om toldbehandling efter en gældende importloftsordning - skal loftsnummeret der fremgår af edb-toldtariffen anføres.
40. Summarisk angivelse/Forudgående dokument
Rubrikken skal udfyldes med henvisning til eventuelt tidligere udfærdigede dokumenter, der er relevante for indførslen (fx Fragtbrev, TIR forsendelse, EU forsendelse mv.). Den endelige anvendelse af rubrikken er endnu ikke fastlagt, men vil blive beskrevet i næste udgave af Toldvejledningen samt på SAD-projektets hjemmeside. Koderne for dokumenterne vil blive optrykt i bilagsbindet.
Et eksempel på udfyldning af rubrikken er følgende
Det foregående dokument er et T1-forsendelsesdokument, og bestemmelsestoldstedet har anvendt nummeret »238544«. Koden vil således være: »Z 821-238544«. (»Z« for det foregående dokument, »821« for forsendelsesproceduren og »238544« for dokumentets registreringsnummer
41. Supplerende enheder
Supplerende mængde anføres i den enhed, der kræves ifølge Toldtariffen for den pågældende varekode, fx stk., par, liter, MWh eller m2. Mængderne anføres uden decimaler.
Ved indførsel af maskiner, apparater mv. samt visse arter transportmateriel, henhørende under Toldtariffens kap. 84-89 (afsnit XVI og XVII), der leveres i flere komponenter på forskellige tidspunkter, udfyldes rubrikken efter reglerne for særlige varebevægeser, se afsnit A.1.4.2 .
Rubrikken skal kun udfyldes, hvis der er krav om supplerende enhed ifølge Toldtariffen, eller når der er tale om indførsel efter reglerne for særlige varebevægelser.
42 Varens pris
Her angives varens pris, i den fakturerede valuta for hver varepost på angivelsen.
44.1 Bevillingsnummer
Bevillingsnummeret er journalnummeret på bevillingen/tilladelsen. Bevilling kan fx være til aktiv forædling eller end-use.
44.2 Certifikat
Ved indførsel af varer omfattet af varebestemmelser eller med adgang til en nedsat told ud over de almindelige præferenceordningerer er der ofte krav om, at varerne skal ledsages af et certifikat, en tilladelse eller lignende.
Hvis varerne er omfattet af kontrolforanstaltninger, som gør, at de ikke kan frigives, før der er foretaget kontrol, skal certifikatet/tilladelsen medbringes til toldmyndighederne, til brug for kontrollen.
Hvis varerne er omfattet af kontrolforanstaltninger, hvor der kræves fremlagt fx våbentilladelse mv., når varerne overgår til fri omsætning, indsendes tilladelsen til videre foranstaltning hos told- og skatteforvaltningen.
Certifikatet angives ved hjælp af en kode på 4 karakterer, samt certifikatets nummer. Koderne for certifikaterne vil blive optrykt i bilagsbindet.
44.3 Varebestemmelser
Hvis varerne er omfattet af varebestemmelser, se afsnit A.5 , skal bogstavkoden for den pågældende varebestemmelse angives her.
Varebestemmelsen angiver, hvilke betingelser der er knyttet til importen, fx at der skal fremlægges licens eller certifikat mv.
Hvis varen er omfattet af en varebestemmelse, skal der desuden angives enten certifikatkode- og nummer i rubrik 44.2, eller oplysninger i rubrik 44.6, afhængig af den pågældende varebestemmelse.
Det fremgår af Toldtariffen og Edb-tariffen om den enkelte varekode er omfattet af varebestemmelser.
44.4 Præference-
dokumentationskode
Hvis der anmodes om præferencetoldbehandling angives her koden, se Toldvejledningens bilag 147, for den type præferencedokumentationen, der skal anvendes.
44.4a Præference-
dokumentationsnummer
Her angives nummeret på det præferencedokumentet, der er angivet i rubrik 44.4. Hvis der er tale om en fakturaerklæring angives fakturanummeret.
44.6a meddelelser kode
Ansøges om forenklet bevillingsudstedelse for varer til forædling, midlertidig indførsel eller forarbejdning under toldkontrol anføres koden 00100 i rubrikken.
44.6b Supplerende vareoplysninger
Varemodtager kan her skrive meddelelser om særlige forhold vedrørende fortoldningsangivelsen og varerne.
Her anføres for eksempel de krævede oplysninger, når der ansøges om forenklet bevillingsudstedelse for varer til forædling, midlertidig indførsel samt forarbejdning under toldkontrol, oplysninger om evt. brækage (varebeskadigelse ved brud) mv.
Når varerne er omfattet af visse varebestemmelser angivet i rubrik 44.3, skal supplerende vareoplysninger ligeledes angives her.
Endvidere anvendes rubrikken ved angivelsen af værdien af det lagrede på informationsmedier, se afsnit A.1.4.2 .
44.9 Øvrige supplerende oplysninger
Rubrikken består af to underrubrikker: oplysningstype-kode og rubrikken værdi. Oplysningerne i denne rubrik bruges bl.a til
At angive oplysninger der ikke findes andre steder i angivelsen, men er nødvendige for beregningen af korrekte told- og afgiftsbeløb.
At angive tilførsel til punktafgiftsregistreret virksomhed.
At anmode om frist til fremskaffelse af præference- og værdidokumentation (depositumsangivelser)
Oplysningstypekoderne vil blive optrykt i bilagsbindet.
46. Statistisk værdi
Den statistiske værdi for den enkelte varepost svarer til varernes toldværdi. For toldfri varer anvendes en tilsvarende værdi.
Værdien angives i hele danske kroner og kan minimum være 1 kr.
Skal der betales værditold af en vare, og har forsendelsen en samlet værdi på over 80.000 kr., skal der afgives en toldværdideklaration Hvis angivelsen omfatter flere vareposter skal der altid, uanset værdi, afgives en toldværdispecifikation. Reglerne om toldværdi er nærmere beskrevet i afsnit A.6 .
47 Beregning af afgifter
Rubrikken består af fire underrubrikker: Art, grundlag, sats og beløb.
Der skal ikke længere angives noget i rubrik 47, idet Toldsystemets importdel automatisk foretager beregning af told-, afgifts- og momsbeløb på grundlag af oplysninger afgivet andet sted i fortoldningsangivelsen.
Oplysningerne vil blive vist således
Afgiftsart
Afgiftsarten er en kode, der angiver, hvilken slags told, moms eller punktafgift, der er tale om. Afgiftsarterne vil blive optrykt i bilagsbindet.
Ved indførsel af punktafgiftspligtige varer kræves desuden som hovedregel, at varemodtageren er registreret for den pågældende punktafgift.
Der angives kun moms i den sidste varepost, omfattende momsen af samtlige vareposter fra angivelsen.
Grundlag
Beregningsgrundlaget er det grundlag, hvoraf der enten skal beregnes told mv. eller moms.
Beregningsgrundlaget ved told mv. er det beløb eller den mængde, der er nødvendige, jævnfør Toldtariffen, for at foretage beregningen.
Beregningsgrundlaget ved moms er summen af toldværdier og toldbeløb mv. fra de enkelte vareposter, samt et evt. beløb angivet i rubrik 12.
Der anføres ikke noget beregningsgrundlag, hvis arten er en punktafgift.
Sats
Der vil blive vist den sats, der er gældende på satsdagen jf. afsnit A.1.2.5.4.1
Alle satser vises som hele tal i %x100 eller i ørex100 pr kilo, stk, liter mv., uanset om satsen er fastsat fx i kr. pr. 100 kg eller pr. 1000 liter. For eksempel angives 25% som 2500 og 10,50 kr. pr. kg. som 105000.
Ved toldlinier er satsen den toldsats mv., der skal anvendes jf. Toldtariffen. Såfremt toldsatsen er to-leddet (både procent og øre), eller der skal beregnes mere end én slags told, anføres satserne på 2 linier med den relevante linieart. Dette kan fx være tilfældet, når varen udover told er belagt med landbrugselement eller antidumpingtold.
Ved momsliner vises momssatsen.
Ved punktafgiftslinier vises ikke nogen sats.
Beløb
Som beløb vises det beregnede told- eller momsbeløb med 2 decimaler, afrundet til nærmeste lavere ørebeløb, deleligt med 10. Det sidste ciffer af beløbet vil således altid være 0.
Ved punktafgiftslinier vises ikke noget beløb.
Beregningsart
De beregningsarter, der anvendes i dag, vil ikke længere fremgå af rubrik 47. Beregningsarterne vil imidlertid blive vist i en særskilt kolonne umiddelbart efter rubrik 47.
49. Identificering af oplag
Rubrikken udfyldes kun for varer, der oplægges på toldoplag. Der angives toldoplagets nummer, for eksempel C123456DK.
54. Sted og dato samt klarererens/repræsentantens underskrift
Hvis angivelsen afgives på EU's enhedsdokument skal fortoldningsangivelsen underskrives af varemodtageren selv eller af en repræsentant for denne, for eksempel en speditør.
Hvis det er en speditør, der har underskrevet, er det stadig varemodtageren, der hæfter for told og afgifter.
Efter ansøgning kan told- og skatteforvaltningen give varemodtagere/speditører tilladelse til maskinel underskrift af fortoldningsangivelsen.
Hvis angivelsen er afgivet via edb, har denne angivelse samme retsvirkning som hvis den var underskrevet af den, der har edb-registreret angivelsen.
A.2.1.1 Fuldstændig ekspresangivelse
Ved angivelse af varer til fuldstændig ekspresfortoldning skal udfyldes samtlige de for fortoldningen nødvendige rubrikker nævnt i afsnit A.2.1 , efter de der nævnte regler.
A.2.1.2 Forenklet ekspresfortoldning
Ved angivelse af varer til forenklet ekspresfortoldning skal udfyldes følgende rubrikker efter de i afsnit A.2.1 nævnte regler
Internt nummer,
Transportmidlets forventede ankomstdag,
Transportmidlets forventede ankomsttidspunkt,
Transportmidlets faktiske ankomstdag,
Transportmidlets faktiske ankomsttidspunkt
A. Ekspeditionssted,
1. Angivelsesart,
3. Formularer,
5. Vareposter,
6. Kolli i alt,
8.1 ISO 2 landekode - Varemodtager
8.2 CVR/SE-nr. - Varemodtager
14.1 Repræsentationsstatus,
14.2 ISO 2 landekode - Repræsentant
14.3 CVR/SE-nr. - Repræsentant
15. Afsendelsesland,
18.1 Transportmidlets identitet ved ankomsten,
21. Aktive transportmiddels nationalitet,
25. Transportmåde ved grænsen,
31.1 Kolli mærke og nummer,
31.2 Containernummer,
31.3 Kolliantal,
31.4 Kolli art,
31.5 Varebeskrivelse,
32. Varepostnummer,
33. Varekode,
33.1 Tillægskode 1,
33.2 Tillægskode 2,
34. Oprindelsesland,
35. Bruttomasse (kg),
38. Nettomasse (kg),
40.1 Summarisk angivelse/Forudgående dokument - Kategori,
40.2 Summarisk angivelse/Forudgående dokument - Art,
40.3 Summarisk angivelse/Forudgående dokument - ID,
41. Supplerende enheder,
44.1 Bevillingsnummer,
44.2 Certifikatkode,
44.2a Certifikatnummer,
44.3 Varebestemmelser,
44.6a Supplerende vareoplysninger - kode,
44.6b Supplerende vareoplysninger,
46. Statistisk værdi,
54. Sted/dato og underskrift.
A.2.1.3 Supplerende ekspresangivelse
Når der er afgivet en forenklet ekspresangivelse ved varernes ankomst til det danske toldområde, skal der efterfølgende afgives en supplerende ekspresangivelse, se afsnit A.1.2.6.2.2 .
Når den supplerende ekspresangivelse afgives på EU's enhedsdokument, skal der afgives samtlige oplysninger, der er nødvendige for fortoldningen, jf. afsnit A.2.1 .
Når den supplerende ekspresangivelse afgives via edb, skal der afgives de oplysninger, der er nødvendige for fortoldningen, jf. afsnit A.2.1 , som ikke allerede er afgivet i forbindelse med den forenklede ekspresangivelse.
Både for angivelser afgivet via edb og enhedsdokumentet gælder, at oplysninger afgivet i den forenklede ekspresangivelse ikke kan ændres i forbindelse med afgivelse af de supplerende oplysninger. Det er dog muligt at ændre værdien angivet i rubrik 46, da der kan være tale om en skønnet værdi ved afgivelse af den forenklede ekspresangivelse.
A.2.1.4 Statistisk tærskelværdi, fuldstændig ekspresfortoldning
Ved anvendelse af ordningen for statistisk tærskelværdi i forbindelse med fuldstændig ekspresangivelse skal alle de for fortoldningen nødvendige rubrikker udfyldes.
Rubrikkerne udfyldes efter de i afsnit A.2.1 nævnte regler. De rubrikker, der er tale om i forbindelse med statistisk tærskelværdi, er følgende
Internt nummer,
Transportmidlets forventede ankomstdag,
Transportmidlets forventede ankomsttidspunkt,
Transportmidlets faktiske ankomstdag,
Transportmidlets faktiske ankomsttidspunkt,
A. Ekspeditionssted,
1.1 Angivelsestype,
1.2 Angivelsesart,
3. Formularer,
5. Vareposter,
6. Kolli i alt,
8. Modtager/nr.,
12. Værdioplysninger,
14. Klarereren/repræsentant,
15. Afsendelsesland,
18.1 Transportmidlets identitet ved ankomsten,
31.1 Kolli mærke og nummer,
31.2 Containernummer,
32. Varepostnummer,
35. Bruttomasse (kg),
38. Nettomasse (kg),
40.1 Summarisk angivelse/Forudgående dokument - kategori,
40.2 Summarisk angivelse/Forudgående dokument - art,
40.3 Summarisk angivelse/Forudgående dokument - ID,
44.5 Transportdokument,
44.6a Supplerende vareoplysninger - kode
44.6b Supplerende vareoplysninger
46. Statistisk værdi,
54. Sted/dato og underskrift.
A.2.1.5 Oplæggelse på midlertidigt oplag
Ved angivelse af varer til midlertidig oplæggelse skal udfyldes følgende rubrikker efter de i afsnit A.2.1 nævnte regler
Internt nummer,
Transportmidlets forventede ankomstdag,
Transportmidlets forventede ankomsttidspunkt,
Transportmidlets faktiske ankomstdag,
Transportmidlets faktiske ankomsttidspunkt,
A. Ekspeditionssted,
1. Angivelsesart,
1. Angivelsestype,
3. Formularer,
5. Vareposter,
6. Kolli i alt,
8.1 ISO-landekode - Varemodtager,
8.2 Modtager/nr.,
14.4 ISO-landekode - Repræsentant,
14.3 Klarereren/repræsentant,
15. Afsendelsesland,
18.1 Transportmidlets identitet ved ankomsten,
21. Aktive transportmiddels nationalitet,
25. Transportmåde ved grænsen,
30.1 ISO-landekode - Oplagshaver,
30.2 CVR/SE-nr. Oplagshaver,
30.3 Bevillingstype,
30.4 Varernes placering,
31.1 Kolli mærke og nummer,
31.2 Containernummer,
31.3 Kolliantal,
31.4 Kolli art,
31.5 Varebeskrivelse,
35. Bruttomasse (kg),
40.1 Summarisk angivelse/Forudgående dokument - kategori,
40.2 Summarisk angivelse/Forudgående dokument - art,
40.3 Summarisk angivelse/Forudgående dokument - ID
44.3 Varebestemmelser,
44.6a Supplerende oplysninger - kode
44.6b Supplerende vareoplysninger,
54. Sted/dato og underskrift.
A.2.1.6 Standardfortoldning
Når der er afgivet en midlertidig oplæggelse ved varernes ankomst til det danske toldområde, skal der efterfølgende afgives en standardfortoldning, se afsnit A.1.2.7.2 .
Når standardfortoldningen afgives på EU's enhedsdokument, skal der afgives samtlige oplysninger, der er nødvendige for fortoldningen, jf. afsnit A.2.1 .
Når standardfortoldningen afgives via edb, skal der afgives de oplysninger, der er nødvendige for fortoldningen, jf. afsnit A.2.1 , som ikke allerede er afgivet i forbindelse med den midlertidige oplæggelse.
Både for angivelser afgivet via edb og enhedsdokumentet gælder, at oplysninger afgivet i den midlertidige oplæggelse ikke kan ændres i forbindelse med afgivelse af en standardfortoldning.
A.2.1.7 Statistisk tærskelværdi, standardfortoldning
Ved anvendelse af ordningen for statistisk tærskelværdi i forbindelse med standardfortoldning skal alle de for fortoldningen nødvendige rubrikker udfyldes, når angivelsen afgives via EU's enhedsdokument, mens kun de resterende rubrikker skal udfyldes, når der angives via edb.
Både for angivelser afgivet via edb og enhedsdokumentet gælder, at oplysninger afgivet i den midlertidige oplæggelse ikke kan ændres i forbindelse med afgivelse af en standardfortoldning.
Rubrikkerne udfyldes efter de i afsnit A.2.1 nævnte regler. De rubrikker, der er tale om i forbindelse med statistisk tærskelværdi, er følgende
Internt nummer
A. Ekspeditionssted
1.1 Angivelsesart
1.2 EU-Angivelsesart
3. Formularer
5. Vareposter
7. Referencenummer
8.1 ISO-2 landekode for varemodtager
8.2 Modtager/nr.
12. Interne EU-leveringsomkostninger
14.1 Repræsentationsstatus
14.2 Repræsentant ISO-2 landekode
14.3 Klarereren/repræsentant
38. Nettomasse (kg)
40. Summarisk angivelse/Forudgående dokument
44.6 Supplerende vareoplysninger
46. Statistisk værdi
54. Sted/dato og underskrift
A.3 EU's Kombinerede Nomenklatur og Toldtariffen
A.3.1 EU's Kombinerede Nomenklatur og Toldtariffen
Formålet
Formålet med EU's Kombinerede Nomenklatur - forkortet til KN - er at sikre ensartet anvendelse af EU's Fælles Toldtarif, således at der anvendes samme toldsats for en konkret vare, uanset hvilket medlemsland den indføres til.
KN udgør endvidere grundlaget for indsamling og udveksling af statistiske oplysninger om Fællesskabets udenrigshandel samt medlemslandenes interne handel.
En række særlige fællesskabsforanstaltninger kan ikke tilgodeses inden for rammerne af Den kombinerede Nomenklatur. Det har derfor været nødvendigt at oprette særlige underopdelinger for disse og optage dem i en Integreret Tarif for De Europæiske Fællesskaber; den benævnes i daglig tale TARIC.
TARIC indeholder underopdelinger for bl.a. følgende foranstaltninger
Toldsuspensioner, toldkontingenter, toldpræferencer, antidumpingtold og importafgifter mv. for landbrugsvarer mv.
Toldtariffen gengiver opdelingerne fra TARIC, se afsnit A.3.1.1 .
Det legale grundlag
Det legale grundlag for KN og TARIC er Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 med ændringer ifølge toldkodeksens artikel 252, stk. 2.
KN er baseret på Den Internationale Konvention om Det Harmoniserede Varebeskrivelses- og Varenomenklatursystem - i daglig tale Det harmoniserede System, forkortet HS. HS er udarbejdet af Verdenstoldorganisationen (WCO) og anvendes i flere end 200 lande som grundlag for landenes nationale toldtarif.
Toldtariffen er den danske udgave af TARIC.
A.3.1.1 Toldtariffen
Vareopdelinger i Toldtariffen er identificeret (markeret) med et 10-cifret positionsnummer (varekode).
Opdelingerne i afsnit, kapitler, 4-cifrede hovedpositioner og 6-cifrede underpositioner samt de almindelige tariferingsbestemmelser (ATB) kommer fra HS. Disse dele af toldtariffen er således identiske med toldnomenklaturerne ikke blot i EU's medlemslande, men i alle lande, der anveder HS som grundlag for deres toldtarif.
Opdelingerne i 8-cifrede og 10-cifrede underpositioner stammer fra henholdsvis KN og TARIC. Disse opdelinger er således identiske i alle EUs medlemslande.
Ændringer i nummersætningen på toldtariffens 8-cifrede niveau sker hvert år pr. 1. januar, mens der ofte sker ændring af informationerne og dermed nummersætningen i TARIC (10-cifrede niveau).
Toldtariffens toldsatser er som hovedregel angivet som en procentsats, men kan også være angivet i euro. En euro har en værdi af ca. 7,45 kr. Omregningskursen for euro fastsættes i henhold til toldkodeksens artikel 18, stk. 1, en gang om måneden den tredjesidste arbejdsdag og offentliggøres i EU-Tidende, C-udgaven, den næstsidste arbejdsdag i måneden. Den offentliggjorte kurs anvendes i hele den efterfølgende måned. Der kan dog ske ændringer i kursen i løbet af måneden som følge af særlige bestemmelser ved kursudsving på mere end 5 pct.
Ændringer til Toldtariffen sker løbende ved udsendelse af rettelsesblade. En ajourført Toldtarif udsendes hvert år pr. 1. januar.
Toldtariffen kan købes i boghandelen, og det er muligt at oprette en abonnementsordning for levering af rettelsesblade.
En netudgave af tariffen kan findes på denne adresse: http://www.erhverv.skat.dk/SKAT.aspx?oID=170970&vID=200699
Toldtariffen indeholder de tarifmæssige toldsatser og oplysning om antidumpingtoldsatser mv., men ikke præferencetoldsatser, suspensionstoldsatser og kontingenttoldsatser.
Alle aktuelle satser kan findes i Den elektroniske Toldtarif (edb-tariffen), der kan findes på adressen tarif.skat.dk . Endvidere offentliggør Kommissionen en elektronisk udgave af TARIC på alle medlemslandenes sprog. Udgaven på dansk findes på denne adresse: http://europa.eu.int/comm/taxation_customs/dds/cgi-bin/tarchap?Lang=DA . De elektroniske udgaver opdateres dagligt.
A.3.1.2 Anvendelse
Varer, som fra lande udenfor EU indføres i det danske toldområde, og varer, som udføres fra det danske toldområde med henblik på udførsel fra EU's toldområde, skal angives for Skat ved afgivelse af henholdvis en fortoldningsangivelse og en udførselsangivelse.
Varer, der fortoldes eller udføres, skal for hver varepost indeholde oplysning om positionsnummeret i henhold til Toldtariffen. Undtagelser fra denne regel er beskrevet i afsnittene om fortoldning, se afsnit A.1 og udførsel, se afsnit C.1 .
Positionsnummeret er grundlaget for opkrævning af told mv., udbetaling af restitutionsbeløb og for indsamling af oplysninger til udenrigshandelsstatistikken.
Ved udførsel skal de første 8 cifre angives; i forbindelse med anmodning om udbetaling af restitution skal der i nogle tilfælde yderligere angives en 4-cifret tillægskode.
Ved fortoldning af varer med oprindelse i lande uden for EU - T 1-varer - skal samtlige 10 cifre angives. I særlige tilfælde skal yderligere angives en 4-cifret tillægskode, fx for visse landbrugsvarer og ved antidumpingtold.
Når en indført vares position er fundet i Toldtariffen, dvs. når varen er tariferet, se afsnit A.4.2 , kan den tarifmæsssige told findes (toldsatsen for varer fra lande uden for EU kaldes tarifmæssig told).
Da satserne i den trykte udgave af Toldtariffen ikke kan forventes at være opdateret på alle tidspunkter, tilrådes det, at man finder de aktuelle satser i edb-tariffen eller i den danske udgave af TARIC-databasen , der ajourføres dagligt. I de elektroniske versioner kan man også finde antidumpingsatser, præferencesatser, toldsuspensionssatser mv.
De særlige toldordninger, der kan medføre opkrævning af ekstra told eller en lavere toldsats, er beskrevet i følgende afsnit af denne vejledning
Antidumpingtold og udligningstold, afsnit A.7
Toldpræference, afsnit A.8
Toldsuspension, afsnit A.9
Toldkontingent- og importloftordninger, afsnit A.10
Toldlempelse - varers art eller særlige anvendelse (end-use), afsnit A.11
Toldtariffen indeholder også markeringer i form af bogstaver for de særlige bestemmelser, som af valutamæssige, sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske eller andre grunde er fastsat for visse varer; dette er nærmere beskrevet under afsnit A.5 .
I Toldtariffen findes en udførlig vejledning om indholdet og brugen af tariffen.
A.4 Tarifering og bindende tariferingsoplysning
A.4.1 Tarifering
Formål
Formålet med tariferingsbestemmelserne i EU's Kombinerede Nomenklatur - forkortet KN, se i øvrigt afsnit A.3 - er at sikre ensartethed i anvendelsen og fortolkningen af EU's Fælles Toldtarif.
Det legale grundlag
Det legale grundlag for at anvende tariferingsbestemmelserne i KN er Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 med senere ændringer, jf. toldkodeksens artikel 252, stk. 2.
For anvendelsen af Toldtariffens tariferingsregler som grundlag for tarifering af varer og dermed opkrævning af told mv. henvises til toldkodeksens artikel 20, stk. 1 - 6, samt toldlovens § 2. Endvidere henvises til toldbehandlingsbekendtgørelsens § 33, stk. 2, og § 36, stk. 2, samt bilag 2 - rubrik 33, bilag 3 - rubrik 33, bilag 6 - rubrik 33 og bilag 7, pkt. C.3.
A.4.2 Tarifering, generelt
Tarifering af en vare består i at fastslå, hvilken varekode den pågældende vare henhører under i Toldtariffen. Ved tarifering af varer i Toldtariffen gås frem på følgende måde
Først findes den 4-cifrede hovedposition ud fra relevante positionstekster og afsnits- og kapitelbestemmelser.
Herefter gennemgås teksten til underopdelingerne. Blandt underopdelinger med én indrykningsstreg foran teksten findes den varebeskrivelse, der kan omfatte den vare, der skal tariferes.
Dernæst gås frem på samme måde med de næste underopdelinger med 2 indrykningsstreger foran teksten osv.
Denne fremgangsmåde anvendes, indtil man har fundet frem til den 8-cifrede eller 10-cifrede position, der skal anvendes for den pågældende vare.
Eksempel
Tarifering af levende kalkuner med en vægt på 3 kg pr. stk.
Ved opslag i Toldtariffen findes kapitel 01 "Levende dyr"; hovedposition 0105 "Fjerkræ, dvs. høns af arten Gallus domesticus, ænder, gæs, kalkuner og perlehøns, levende".
Under denne position findes 2 opdelinger med én indrykningsstreg: "Af vægt 185 g og derunder" og "I andre tilfælde". Da der er tale om kalkuner med en vægt på 3 kg, kan opdelingen "Af vægt 185 g og derunder" udelukkes, og varen placeres under "I andre tilfælde".
Herefter gås videre til opdelinger med to indrykningsstreger, hvoraf der findes to: "Høns af arten Gallus domesticus" og "Andre varer". Da kalkuner ikke er omfattet af den første opdeling, hører de under "Andre varer".
Derefter gås videre til opdelinger med tre indrykningsstreger, hvoraf der findes fire: "Ænder", "Gæs", "Kalkuner" og "Perlehøns". Da det var levende kalkuner, der skulle tariferes (3. opdeling) er den rigtige position: 0105 99 30 00.
0105
Fjerkræ, dvs. høns af arten Gallus domesticus, ænder, gæs, kalkuner og perlehøns, levende
-Af vægt 185 g og derunder
0105 11
--Høns af arten Gallus domesticus
---Avls- og formeringshønekyllinger
0105 11 11 00
----Æglægningsracer
euro sats
0105 11 19 00
----Andre varer
euro sats
---Andre varer
0105 11 91 00
----Æglægningsracer
euro sats
0105 11 99 00
----Andre varer
euro sats
0105 12 00 00
--Kalkuner
euro sats
0105 19
--Andre varer
0105 19 20 00
---Gæs
euro sats
0105 19 90 00
---Ænder og perlehøns
euro sats
-I andre tilfælde
0105 94 00 00
--Høns af arten Gallus domesticus
euro sats
0105 99
--Andre varer
0105 99 10 00
---Ænder
euro sats
0105 99 20 00
---Gæs
euro sats
0105 99 30 00
---Kalkuner
euro sats
0105 99 50 00
---Perlehøns
euro sats
Tariferings-
bestemmelser
Tariferingen af varer styres af positionsteksterne, afsnits- og kapitelbestemmelser samt Almindelige Tariferingsbestemmelser.
Positionsteksterne
En lang række positioner omfatter flere varegrupper. I visse tilfælde er disse varegrupper i varebeskrivelsen (hovedpositionsteksten) adskilt af et semikolon. Det forekommer især, når varegrupperne eller de tilladte behandlinger er forskellige.
Eksempel
"0306 Krebsdyr, også afskallede, levende, ferske, kølede, frosne, tørrede, saltede eller i saltlage; krebsdyr med skal, kogt i vand ...."
Ved anvendelsen af sådanne positionstekster skal semikolon betragtes som en skarp adskillelse af varegrupperne. "Krebsdyr med skal" må således være kogt i vand, medens dette ikke er tilfældet for "krebsdyr uden skal".
Afsnits- og kapitelbestemmelser
Disse bestemmelser er integrerede dele af nomenklaturen og er juridisk bindende. De betegnes derfor ofte "legale bestemmelser" for at afgrænse dem fra fx forklarende bemærkninger. De kan forekomme som afgrænsningsbestemmelser eller definitionsbestemmelser.
Afgrænsningsbestemmelser indeholder undtagelser for varer, som ikke hører under det pågældende afsnit eller kapitel. De giver således prioritet til visse afsnit eller kapitler, eller de fastslår tariferingen af varer, som kan omfattes af flere positionstekster.
Eksempel, bestemmelse 1 til kapitel 92
"Dette kapitel omfatter ikke
a) dele til almindelig anvendelse som defineret i bestemmelse 2 til afsnit XV, af uædle metaller (afsnit XV) og tilsvarende varer af plast (kapitel 39);
b) mikrofoner, forstærkere, højttalere, hovedtelefoner, afbrydere, stroboskoper og andre instrumenter, apparater eller andet tilbehør henhørende under kapitel 85 eller 90, der skal benyttes i forbindelse med instrumenter henhørende under nærværende kapitel, men som ikke er sammenbygget med eller anbragt i samme kabinet som disse;
c) instrumenter og apparater, der har karakter af legetøj (pos. 9503);
d) børster til rensning af musikinstrumenter (pos. 9603);
e) samlerobjekter og antikviteter (pos. 9705 eller 9706)."
Definitionsbestemmelserne indeholder en nærmere beskrivelse (definition) af en positions vareområde.
Eksempel, bestemmelse 3 til kapitel 12
"Som "frø til udsæd" under pos. 1209 betragtes roefrø, græsfrø og andet grøntfoderfrø, blomsterfrø, grøntsagsfrø, frø af skovtræer og frugttræer samt frø af vikker (bortset fra frø af arten Vicia faba) og lupiner".
Almindelige tariferings-
bestemmelser
De almindelige tariferingsbestemmelser - ofte forkortet ATB - er ligeledes en integreret, juridisk bindende del af nomenklaturen. Tariferingen af en vare sker som udgangspunkt ved hjælp af positionsteksterne og afsnits- og kapitelbestemmelserne (ATB bestemmelse 1). Hvis en vares tarifering ikke kan afgøres alene ved hjælp af positionsteksterne og afsnits- og kapitelbestemmelserne, foretages tariferingen i henhold til de øvrige bestemmelser i ATB. Det er især tilfældet for ukomplette eller ufærdige varer (herunder vareemner), usamlede varer og blandede eller sammensatte varer (herunder sæt til detailsalg).
Når en bestemt vare nævnes i en positionstekst, omfatter positionen også ukomplette eller ufærdige varer af den omhandlede art, for så vidt de fremtræder som i det væsentlige komplette eller færdige. Når et bestemt materiale nævnes i en positionstekst, hører materialet under positionen i såvel ren tilstand som blandet med eller i forbindelse med andre materialer, forudsat at der ikke ved blandingen er skabt et produkt, der er mere detaljeret beskrevet i en anden position.
Kan varer ved anvendelse af ovennævnte regler eller af andre årsager henføres under to eller flere positioner afgøres tariferingen efter følgende prioritetsrækkefølge
1) Den mest specificerede varebeskrivelse
2) Karaktergivende materiale eller bestanddel
3) Positionen med det højeste nummer
Denne regel anvendes dog kun, hvis ikke andet er bestemt i positionsteksterne eller i de til afsnit eller kapitler knyttede bestemmelser.
Varer, som ikke kan tariferes i henhold til ovenstående bestemmelser, tariferes i samme position som de varer, hvormed de har mest til fælles. Lighed kan fx afhænge af beskrivelse, karakter, anvendelse mv. Denne tariferingsregel anvendes sjældent, da de fleste positioner indeholder en gruppe omfattende "andre varer".
Etuier, æsker mv. som er specielt udformet til en bestemt vare eller sæt af varer, anvendelige til langtidsbrug, og som foreligger sammen med de varer, hvortil de er bestemt, tariferes i samme position som de pågældende varer, såfremt de er af den art, der sædvanligvis sælges sammen med disse.
Medmindre andet følger af ovennævnte, skal emballagematerialer og pakningsgenstande, som foreligger sammen med deres indhold, tariferes sammen med varerne, såfremt de er af den art, der sædvanligvis anvendes til pakning af sådanne varer. Denne bestemmelse er imidlertid ikke bindende i tilfælde, hvor emballagematerialerne eller pakningsgenstandene tydeligt er egnede til anvendelse flere gange.
Tariferingen af varer i underpositioner sker efter samme regler som ovenfor anført.
Domspraksis
Det følger af EF-Domstolens faste praksis, jf. blandt andet EF-Domstolens dom i sag C-11/93 (Siemens Nixdorf), at det afgørende kriterium for tariferingen af varer i den kombinerede nomenklatur som udgangspunkt skal findes i varernes objektive kendetegn og egenskaber, således som disse fremgår af positionsteksterne og de til afsnit eller kapitler knyttede bestemmelser, samt for så vidt det ikke strider mod de nævnte tekster, efter de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende fortolkningen af den kombinerede nomenklatur.
Tariferings-
forordninger
Kommissionen vedtager jævnligt forordninger om tarifering af forskellige konkrete varer. Disse forordninger offentliggøres, ligesom Den Kombinerede Nomenklatur, i EU-Tidende, afdeling L. Tariferingsforordningerne er juridisk bindende med hensyn til tariferingen af de pågældende varer.
Tariferingshjælpe-
midler
Forklarende Bemærkninger
Verdenstoldorganisationen (WCO) og EU-Kommissionen har hver udgivet en vejledning om tarifering af varer i form af "Forklarende Bemærkninger" til henholdsvis HS-nomenklaturen og KN.
I Danmark er disse vejledninger samlet i én dansk udgave, der udgives af SKAT under titlen "Forklarende bemærkninger til Toldtariffen".
Heri findes nærmere vejledning om, hvilke varer, der er omfattet af eller undtaget fra de enkelte afsnit, kapitler og positioner i Toldtariffen. For at lette identifikationen af varer indeholder bemærkningerne i stort omfang oplysninger om varernes udseende, fremstillingsmåde, anvendelse osv.
Bemærkningerne kan udelukkende betragtes som retningsgivende for varers tarifering i Toldtariffen.
Tariferingsafgørelser
SKAT udgiver publikationen "Tariferingsafgørelser", der indeholder afgørelser og definitioner, herunder tariferingsudtalelser fra Verdenstoldorganisationen (WCO), der er retningsgivende for tarifering af varer, og tariferingsforordninger fra EU-Kommissionen, der er bindende for tariferingen af de pågældende varer.
Offentliggørelse mv.
De nævnte hjælpemidler kan ligesom Toldtariffen købes i boghandelen. Det er muligt at oprette en abonnementsordning for levering af rettelser til bøgerne.
eVITA (Elektronisk Videnbaseret Tariferingssystem)
SKAT har endvidere udviklet et edb-baseret tariferingssystem, EVITA, hvor Toldtariffen og Forklarende bemærkninger til Toldtariffen indgår som hovedelementer.
Systemet er tilgængeligt på følgende adresse: http://info.ccta.dk/SKAT.aspx?oID=112508&chk=201541#pos
ECICS-databasen
Det kan være vanskeligt at finde frem til den korrekte tarifering af kemikalier. Kommissionen har derfor oprettet en særlig database, der giver god hjælp, når man kender varens kemiske benævnelse eller varens CAS-nummer eller CUS-nummer.
Databasen kan findes på denne adresse: http://europa.eu.int/comm/taxation_customs/dds/da/ecicau.htm
Tariferingsvejledning
Told- og skatteforvaltningen kan give mundtlig - også telefonisk - vejledning om varers tarifering, såvel ved indførsel som ved udførsel.
Oplysningerne om tarifering kan være generelle, fx om reglerne for tarifering af tekstilvarer. For tarifering af en konkret vare kræves en udtømmende beskrivelse af varens art, sammensætning mv., og at der ikke er tvivl om varens tarifering.
Mundtligt afgivne oplysninger om varers tarifering er uforbindende for told- og skatteforvaltningen. Virksomheder, der er i tvivl om en konkret vares tarifering, bør indhente en bindende tariferingsoplysning (BTO).
A.4.3 Bindende tariferingsoplysning
Formål
Bindende tariferingsoplysninger (BTO) blev indført i EU for at ensrette den retlige betydning af de oplysninger, som en virksomhed modtager fra medlemslandenes toldmyndigheder om tariferingen af varer.
Ordningen har således til formål at sikre virksomheder, der skal importere eller eksportere varer, en bindende afgørelse om varernes tarifering. Herved sikres, at de økonomiske konsekvenser, fx størrelsen af importtold eller eksportrestitution, kendes, før transaktionen sættes i gang.
Det legale grundlag
Det legale grundlag for en BTO er toldkodeksens artikel 6-12 og gennemførelsesbestemmelsernes art. 5-14.
BTO'er udstedes af told- og skatteforvaltningen. Ønskes en BTO, udfyldes en anmodningsblanket nr. 14.021, som kan fås hos told- og skatteforvaltningen eller via SKATs hjemmeside, se toldvejledningens bilag 114 . Anmodningen må kun omfatte én vare.
Blanketten skal udfyldes efter sin rubricering og i overensstemmelse med den gældende vejledning (der er vedhæftet blanketten). Det er vigtigt, at varens fremstilling, sammensætning og anvendelse beskrives så detaljeret som muligt. Hvis det er praktisk muligt, medsendes en prøve af varen, og der vedlægges i videst muligt omfang dokumentation for sammensætningen, fx analyseattest med relevante oplysninger for tariferingen, faktura, brochure osv. Bliver der fremlagt dokumenter på andet end dansk, kan told- og skatteforvaltningen kræve dem oversat til dansk.
Der kan anmodes om, at fabrikationsdetaljer osv. holdes fortrolige i BTO'en.
Det skal oplyses, hvorfor der ønskes en BTO, fx om det drejer sig om import fra lande uden for EU eller om eksport mod restitutionsudbetaling. Det bemærkes, at der skal være tale om påtænkte import- eller eksportforretninger.
Told- og skatteforvaltningens afgørelse i form af en BTO angiver positionen i den gældende toldtarif, se i øvrigt toldvejledningens bilag 115 .
BTO'en kan derfor ikke benyttes efter ændringer i Toldtariffen, som påvirker tariferingen af varer af den pågældende art. I øvrigt er BTO'en gældende i 6 år, medmindre den annulleres, ophører med at være gyldig eller tilbagekaldes forinden, se nedenfor.
BTO'en må ikke benyttes, hvis varens beskaffenhed er ændret.
En BTO har kun gyldighed for modtageren og kan derfor ikke påberåbes af andre virksomheder mv., jf. TK art. 12, stk. 2.
En BTO udstedt her i landet er også bindende for toldmyndighederne i de andre EU-medlemslande. Det betyder, at en dansksproget BTO kan fremlægges, hvis en vare ønskes fortoldet i eller udført fra fx Holland. Toldmyndighederne i det pågældende medlemsland har dog ret til at forlange en BTO oversat til landets eget sprog.
Klageadgang
Hvis modtageren af en BTO er uenig i BTO'en, kan den påklages til Landsskatteretten.
Annullering, ophør og tilbagekaldelse
En BTO er som udgangspunkt gyldig i 6 år, jf. TK art. 12, stk. 4, 1. pkt. Inden for denne periode kan en BTO imidlertid annulleres, ophøre med at være gyldig eller tilbagekaldes efter nedenstående regler.
En BTO annulleres, hvis den bygger på urigtige eller ufuldstændige oplysninger fra ansøgeren, jf. TK art. 12, stk. 4, 2. pkt.
Ifølge TK art. 12, stk. 5, ophører en BTO med at være gyldig, når den
i) efter vedtagelsen af en forordning (tariferingsforordning) ikke er i overensstemmelse med de således fastsatte retsregler
ii) ikke længere er forenelig med fortolkningen af en af de i TK art. 20, stk. 6, omhandlede nomenklaturer
- på fællesskabsplan ved en ændring af de forklarende bemærkninger til den kombinerede nomenklatur eller ved en dom afsagt af EU-domstolen, eller
- på internationalt plan ved en tariferingsudtalelse eller ved en ændring af de forklarende bemærkninger til HS-nomenklaturen.
(Vedrørende datoen for, hvornår BTO'en i disse tilfælde ophører med at være gyldig, se TK art. 12, stk. 5).
iii) tilbagekaldes eller ændres i overensstemmelse med TK art. 9, forudsat at denne tilbagekaldelse eller ændring meddeles modtageren.
EF-Domstolen har den 22. januar 2004 i de forenede sager C-133/02 og C-134/02 (Timmermann) afsagt dom om, at TK art. 9, stk. 1, sammenholdt med art. 12, stk. 5, litra a, nr. iii), indeholder hjemmel til, at de nationale toldmyndigheder kan tilbagekalde en BTO, når de nationale toldmyndigheder ændrer fortolkningen/forståelsen af de bestemmelser, som de har anvendt til at tarifere den pågældende vare efter.
BTO-databasen
Alle udstedte BTO'er bliver lagret i en database hos Kommissionen. Der er offentlig adgang til at søge i databasen via internettet. Dog er der ikke adgang til at se de fortrolige oplysninger. Der er adgang til den offentlige version af BTO-databasen på følgende adresse
http://europa.eu.int/comm/taxation_customs/dds/cgi-bin/ebtiquer?Lang=DA
A.5 Varebestemmelser
Hvad er varebestemmelser
Varebestemmelser er særlige kontrolforanstaltninger, der gælder for indførsel og udførsel af varer. Varebestemmelser er begrundet bl.a. i hensynet til
Formål
den offentlige orden og sikkerhed,
beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed,
beskyttelse af planter,
beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi, eller
beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret.
SKAT medvirker ved løsning af en lang række af disse kontrolforanstaltninger. De knytter sig til regler, der administreres af andre ministerier (ressortmyndigheder) end Skatteministeriet, se bilag 125. Ressortmyndigheden er ansvarlig for fastsættelse af regler og for udarbejdelse af vejledning til publikum. SKAT medvirker ved kontrollen med overholdelse af forskrifterne.
Kontrollen med varebestemmelserne foretages ikke alene af hensyn til nationale interesser, men lige så ofte af hensyn til andre EU medlemsstaters kontrolbehov.
Det kan eksempelvis være SKATs kontrol ved indførslen, der forhindrer indførsel til EU af smittefarlige planter og kødvarer. Eller det kan være SKATs kontrol i Danmark, der forhindrer, at et Goya-maleri eller en romersk statue udføres fra EU og dermed fra den medlemsstat, de tilhører. På samme måde er vi i Danmark ofte afhængige af den kontrol, der foretages i andre EU-lande ved EU's ydre grænser.
Det legale grundlag
På de fleste områder er der udarbejdet fælles EU-retningslinier for kontrol ved EU's ydre grænser, enten i forbindelse med selve grænsepassagen eller på et senere/tidligere tidspunkt, men som en konsekvens af grænsepassagen.
I det efterfølgende er en del af disse kontrolordninger kort omtalt sammen med den del af regelgrundlaget, der er relevant for de opgaver, der varetages af SKAT. I forbindelse med hver ordning er oplyst ressortmyndigheden. Hvis man har behov for mere detaillerede oplysninger om ordningerne, bedes man henvende sig til denne ressortmyndighed.
I Toldtariffens kolonne Varebest. findes markeringer der viser, at der gælder særlige forskrifter. Markeringerne dækker en del af varebestemmelserne og kan anvendes som en vejledning.
A.5.1 Levende dyr, animalske produkter, fisk og fiskevarer
Levende dyr, animalske produkter, fisk og fiskevarer er omfattet af veterinærbestemmelser. Veterinærkontrollen foretages umiddelbart efter indpassagen til EUs område, i Danmark af de veterinære kontrolmyndigheder. Det er Fødevaredirektoratet, der foretager veterinærkontrol af dyr og animalske produkter og Fiskerikontrollen, der foretager veterinærkontrol af fisk og fiskeprodukter.
Veterinærkontrol skal principielt ske i forbindelse med dyrenes/varernes fysiske indførsel til EU, dvs. ved EUs ydre grænse.
Forsendelser med varer omfattet af veterinærkontrol må kun indpassere ved dertil udpegede grænseovergangssteder (havne/lufthavne). De fremgår af toldvejledningens bilag 10.
SKAT henviser ved indpassagen til dansk område forsendelserne til veterinærkontrol. Transportørerne skal derfor gøre opmærksom på, at transporten omfatter varer, der skal til veterinærkontrol og foretage det nødvendige i forbindelse hermed. Varerne registreres med en særlig kode (kode 20), hvilket betyder, at registreringen ikke kan afsluttes, før der er foretaget veterinærkontrol.
Varerne kan kun frigives til en toldprocedure, som veterinærkontrollen har tilladt. Ved fortoldningen fremlægges dokumentation for, at veterinærkontrollen har fundet sted, og at gebyr er betalt/debiteret.
Undtagelser
Fisk og fiskerivarer, der medføres til privat brug eller som vareprøver, er ikke omfattet af veterinærkontrolbestemmelserne.
Dyr og animalske produkter, der medføres af rejsende, er som hovedregel omfattet af veterinærkontrolbestemmelserne. Der findes dog undtagelser herfra, som omtales i det følgende.
Selskabsdyr, der medføres af private rejsende, kan indføres uden veterinærkontrol. For marsvin, hamstere, mus, rotter, skildpadder og leguaner gælder, at der kun må indføres 3 stk. i alt uden veterinærkontrol.
Visse kødvarer kan indføres fra Norge uden tilladelse fra Fødevaredirektoratet.
Visse animalske fødevarer fra ikke EU-lande, kan af private, til privat brug i egen husholdning, jf. Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 723 af 25. juli 2000, § 33, indføres uden veterinærkontrol, under forudsætning af, at betingelserne i stk. 2, nr. 1-4 er opfyldt. Herunder gælder bl.a. at mængden ikke må overstige 1 kg pr. person (fra Grønland og Færøerne 5 kg. pr. person), samt at indførsel fra den pågældende produktkategori skal være tilladt. Indførsel af animalske produkter som prøver til analyseformål eller udstillinger kan kun finde sted mod forevisning af en særlig veterinærtilladelse.
Særlige ordninger: Referencepriser for fisk
I visse tilfælde er fiskerivarer kun omfattet af toldsuspensioner, se afsnit A.9, eller toldpræference, se afsnit A.8, hvis prisen franco grænse mindst er lig med en årlig referencepris, som Fællesskabet har fastsat for de pågældende varer eller varekategorier.
SKAT skal kontrollere, om referenceprisen er overholdt for varer, der er underlagt kravet om overholdelse af referencepriser for at opnå en toldnedsættelse.
Der kan desuden forekomme tilfælde, hvor overgangen til fri omsætning gøres betinget af, at referenceprisen eller en særlig mindstepris er overholdt.
Direkte landinger
For fisk til konsum uden videre forarbejdning, der landes direkte fra ikke EU fartøjer, skal visse mindstepriser overholdes. Undtaget er fisk, der landes fra et fartøj, der er hjemmehørende i Grønland, Færøerne, Island eller Norge.
Det legale grundlag
EF-direktiver
97/78/EØF med senere ændringer,
91/496/EØF,
90/425/EØF med senere ændringer,
92/118/EØF med senere ændringer.
EF-forordninger
3759/92(EØF) med senere ændringer,
1093/94/(EØF).
Bekendtgørelser mv.
Fiskeriministeriets BKG nr. 383 af 17. maj 1994,
Fødevaredirektoratets BKG nr. 723 af 25. juli 2000 med senere ændringer,
Fødevaredirektoratets BKG nr. 270 af 6. april 2000 med senere ændringer,
Fødevaredirektoratets BKG nr. 271 af 6. april 2000 med senere ændringer.
A.5.2 Planter, frugt og grøntsager
Mange planter og plantedele, herunder en del frugt, grøntsager og træ er omfattet af plantesundhedsbestemmelser for at forhindre, at skadedyr og plantesygdomme sammen med planterne, frugten mv. bringes ind i EU. Desuden er en del frugt og visse grøntsager omfattet af EUs kvalitetsbestemmelser.
Forsendelser med produkter omfattet af plantesundhedskontrol må kun indpassere ved dertil udpegede grænseovergange (havne/lufthavne). Disse fremgår af toldvejledningens bilag 10 .
Plantesundhedskontrol og kvalitetskontrol foretages af Plantedirektoratets distriktskontorer. Importøren eller dennes repræsentant skal senest 24 timer før indpassagen fra et ikke EU-land oplyse om forsendelsen til Plantedirektoratet på formular GA 140, se toldvejledningens bilag 127 . Forsendelsen vil blive kontrolleret hos told- og skatteforvaltningen, se dog toldvejledningens bilag 10 for begrænsninger vedrørende plantesundhedskontrol.
Når varer, der er omfattet af bestemmelser om plantesundhedskontrol, angives til frigivelse, skal der foreligge dokumentation for, at der er foretaget plantesundhedskontrol, dvs. fotokopi af plantesundheds- eller reeksportcertifikat afstemplet af Plantedirektoratet.
Indførselsforbudte varer kan i særlige tilfælde tillades frigivet. SKAT tillader kun frigivelse, hvis der fremlægges en særlig tilladelse fra Plantedirektoratet.
Når varer, der er omfattet af bestemmelser om kvalitetskontrol for frugt og grønsager, angives til frigivelse, er det en betingelse for frigivelsen, at der kan fremvises dokumentation for, at der er foretaget kvalitetskontrol, dvs. kontrolattest udstedt af Plantedirektoratet, se toldvejledningens bilag 128 .
For planter, frugt eller grønsager, der medføres til privat brug gælder der følgende begrænsninger
Fra EU lande
Planter, blomsterløg, frugt, grøntsager, spisekartofler, frø og afskårne blomster kan frit indføres.
Fra europæiske ikke EU lande
Afskårne blomster, blomsterløg og -knolde samt planter og stiklinger uden rod eller med renvaskede rødder.
Potteplanter med rod (stueplanter).
Frugt og grøntsager, dog ikke kartofler.
Pr. person
10 stk. eller 1 kg.
5 stk.
3 kg
Fra lande udenfor Europa
Afskårne blomster, blomsterløg og -knolde samt planter og stiklinger uden rod eller med renvaskede rødder.
Frugt og grøntsager, dog ikke kartofler.
Pr. person
10 stk. eller 1 kg.
3 kg
Undtagelser
Hvis varer skal forsendes til et andet EU-land eller transitere EU, skal der ikke foretages plantesundheds- eller kvalitetskontrol.
Særlige ordninger
Humleknopper, humlepulver og humleekstrakt kan SKAT kun frigive, hvis der fremlægges særlige attester - ligestillingsattester eller kontrolattester.
Det legale grundlag
EF-direktiver
77/93/EØF med senere ændringer.
EF-forordninger
2251/92/EØF af 29. juli 1992 med senere ændringer.
1696/71/EØF af 26. juli 1971
3076/78/EØF af 21. december 1978
Love og bekendtgørelser
Lov nr. 687 af 18. juli 1996,
Plantedirektoratets BKG nr. 232 af 23. april 1998 med senere ændringer.
Plantedirektoratets BKG nr. 1105 af 14. december 1992 med senere ændringer.
A.5.3 Lægemidler til mennesker og dyr samt narkotika
Lægemidler
Lægemidler til mennesker og dyr må som hovedregel kun ind- eller udføres efter tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Dette gælder også for lægemidler indeholdende narkotiske (euforiserende) stoffer.
Virksomheder
Der må ikke fremstilles, indføres, udføres, oplagres, forhandles, fordeles, udleveres, opsplittes eller emballeres lægemidler uden Lægemiddelstyrelsens tilladelse, jævnfør § 39 i Lov om lægemidler nr. 1180 af 12. december 2005 med senere ændringer. Disse tilladelser benævnes i daglig tale § 39-tilladelser. Dette gælder dog ikke private personers ind- og udførsel til eget forbrug af lægemidler til mennesker, her gælder der særlige regler - se nedenfor.
Det er importøren/eksportøren, der er ansvarlig for at kunne fremvise gyldig tilladelse i forbindelse med importen eller eksporten.
Lægemidler indeholdende euforiserende stoffer
Lægemidler, der indeholder euforiserende stoffer optaget på liste A, B, C, D eller E i bekendtgørelse nr. 698 af 31. august 1993 om euforiserende stoffer med senere ændringer, må ikke indføres eller udføres, medmindre Lægemiddelstyrelsen i hvert enkelt tilfælde har udstedt et indførsels- eller udførselscertifikat for det pågældende vareparti. Der er dog enkelte undtagelser, idet lægemidler, der indeholder visse euforiserende stoffer i begrænset mængde ikke er omfattet af bekendtgørelsen, jf. § 1, stk. 3.
Privatpersoner
Ved indrejse til Danmark: Rejsende kan medbringe lovligt indkøbte lægemidler til kort tids forbrug uden tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. De indførte lægemidler skal være til personlig brug til sygdomsforebyggelse eller behandling, og at de skal være lovligt indkøbt samt bestemt til human anvendelse.
Sker indrejsen fra et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, må der ikke indføres lægemidler til mere end 3 måneders forbrug.
Lægemidler indeholdende euforiserende stoffer
Det er ikke tilladt privatpersoner til personlig brug, at indføre lægemidler indeholdende stoffer optaget på liste A i bekendtgørelse om euforiserende stoffer.
Lægemidler, der indeholder euforiserende stoffer optaget på liste B, C, D eller E i bekendtgørelse om euforiserende stoffer, må kun indføres i mængder, der svarer til højst 14 dages forbrug. Lægemidlerne skal være til personlig brug til sygdomsforebyggelse eller behandling, og være lovligt indkøbte og bestemt til human anvendelse.
En rejsende med bopæl i et land, der har tiltrådt Schengenkonventionen, kan dog medbringe lægemidler, der indeholder euforiserende stoffer optaget på liste B, C, D eller E i mængder, der svarer til højst 30 dages forbrug. Når særlige grunde taler for det, skal den rejsende på behørig måde kunne dokumentere, at lægemidlerne skal anvendes af den pågældende personligt til sygdomsforebyggelse eller -behandling. Den i Schengenkonventionens artikel 75 omtalte attest anses for behørig dokumentation, hvis den medbringes i original og udstedt af den kompetente myndighed i den rejsendes bopælsland.
Ved forsendelse til Danmark: Privatpersoner kan til personlig brug til sygdomsforebyggelse eller -behandling indføre lovligt indkøbte lægemidler bestemt til human anvendelse pr. post, kurerforsendelse o.l. fra lande, som er medlem af Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen.
Det er ikke tilladt for privatpersoner at indføre lægemidler indeholdende euforiserende stoffer som forsendelse.
Narkotika
Ind- og udførsel, salg, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af euforiserende midler må kun finde sted i overensstemmelse med bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 698 af 31. august 1993 om euforisende stoffer. Lægemiddelstyrelsen påser, at fremstilling og indførsel af euforiserende midler ikke finder sted i større omfang, end hvad der må anses for fornødent til de i bekendtgørelsens §3, stk. 1 angivne formål og til udførsel, samt påser overholdelsen af traktatmæssige forpligtelser med hensyn til regulering af fremstilling, indførsel og udførsel af euforiserende midler.
Modtagelse og besiddelse af narkotika (euforiserende midler) er kun tilladt
1) Personer og institutioner m.v., der modtager midlerne i henhold til en efter de til enhver tid gældende regler udfærdiget recept eller rekvisition, eller som modtager midlerne af dyrlæge eller læge i henhold til de om disses distribuering af lægemidler gældende regler.
2) Personer, der som led i en behandling modtager midlerne af en læge, tandlæge, skibsfører eller luftkaptajn, jf. § 4, stk. 2.
3) Statens naturvidenskabelige, lægevidenskabelige og tekniske laboratorier og institutioner, der modtager midlerne i henhold til en af lederen af vedkommende laboratorium eller institution udfærdiget skriftlig rekvisition med henblik på midlernes anvendelse i videnskabeligt øjemed.
4) Statens og kommunernes laboratorier og institutioner, der modtager midlerne i henhold til en af lederen af laboratoriet udfærdiget skriftlig rekvisition med henblik på midlernes anvendelse i klinisk-kemisk øjemed.
5) Laboratorier og institutioner i øvrigt, som af Lægemiddelstyrelsen har fået tilladelse til virksomhed med euforiserende midler på de i tilladelsen angivne vilkår.
6) Apoteker, herunder sygehusapoteker.
7) Personer og virksomheder, som af Lægemiddelstyrelsenhar fået tilladelse til virksomhed, herunder handel, med euforiserende midler.
Særlige bestemmelser for euforiserende stoffer opført på bekendtgørelsens liste A, B og C
Indførsel: Indførsel af euforiserende stoffer, vækster og droger opført på liste A, B og C i bekendtgørelsen er kun tilladt personer, virksomheder, laboratorier og institutioner, som af Lægemiddelstyrelsen har fået tilladelse hertil, samt apoteker, herunder sygehusapoteker.
Udførsel: Udførsel af euforiserende stoffer, vækster og droger opført på liste A, B og C i bekendtgørelsen er kun tilladt personer, virksomheder, laboratorier og institutioner, som af Lægemiddelstyrelsen har fået tilladelse hertil, samt apoteker, herunder sygehusapoteker.
Transit: Transit gennem dansk territorium fra områder uden for EUdirekte til andre områder uden for EUsamt fra områder uden for EUtil et andet EU-land af de i bekendtgørelsens § 8, stk. 1, nævnte varer er kun tilladt, når der forelægges de statslige told- og skattemyndigheder en kopi af udførselscertifikatet fra det land, som sendingen oprindelig kommer fra, eller et behørigt udstedt omdestinationscertifikat.
Særlige bestemmelser for euforiserende stoffer opført på bekendtgørelsens liste D og E
Indførsel og udførsel: Indførsel og udførsel af de på liste D og E opførte euforiserende midler er kun tilladt personer, virksomheder, laboratorier og institutioner, som af Lægemiddelstyrelsen har fået tilladelse hertil, samt apoteker, herunder sygehusapoteker.
Det legale grundlag
Lægemidler
Lov om lægemidler nr. 1180 af 12. december 2005 med senere ændringer
Bekendtgørelse nr. 1224 af 7. december 2005 om privates indførsel af lægemidler
Bekendtgørelse nr. 224 af 27. marts 2001 om attestering ved privatpersoners udførsel af lægemidler ("Schengen-attest")
Derudover er der en række bekendtgørelser for mere "specialiserede" lægemidler og præparater som f.eks. homøopatiske lægemidler, vitamin- og mineralpræparater samt foderlægemidler.
Narkotika
Bekendtgørelse nr. 698 af 31. august 1993 om euforiserende stoffer med senere ændringer
Øvrigt
Yderligere information kan findes på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/
A.5.4 Narkotikaprækursorer
En prækursor er, foruden at være et almindeligt kemisk produkt, også et stof, der kan anvendes til produktion af narkotika og psykotrope stoffer.
Som led i bestræbelserne på bekæmpelse af narkotikafremstilling er der etableret en overvågningsordning vedrørende handlen med visse narkotikaprækursorer.
Overvågningsordningen indebærer, at virksomheder, der her i landet fremstiller, forarbejder, distribuerer eller på anden måde overdrager disse produkter, skal være specielt registreret herfor ved Hovedcentret.
SKAT kontrollerer al ind- eller udførsel og transit af narkotikaprækursorer. Forinden import eller eksport af visse af narkotikaprækursorerne skal der ansøges om import- eller eksporttilladelse hos Hovedcentret, se toldvejledningens bilag 129 vedrørende eksport og bilag 126 vedrørende import. Blanketterne rekvireres fra Toldenheden i Hovedcentret.
Hovedcentret kan kontaktes på nedennævnte adresse
Østbanegade 123
2100 København Ø
Telefon 72 37 29 49
E-mail jorn.sorensen@skat.dk
Telefax 72 37 29 17
Mobiltelefon 40 98 29 49
Det legale grundlag
EF-forordninger
273/04/EF af 11. februar 2004,
111/05/ af 22. december 2004,
1277/05/EF af 27. juli 2005.
Dansk lovgivning
Lov nr. 326 af 18. maj 2005.
A.5.5 Gifte
Gifte, herunder forbindelser og præparater, der er i besiddelse af giftige egenskaber, må kun indføres af virksomheder, der af Miljøstyrelsen, respektive Sundhedsstyrelsen er godkendt hertil.
Det legale grundlag
Love
Lov nr. 212 af 23. maj 1979 med senere ændringer.
A.5.6 Våben og sprængstoffer samt strategiske varer
Indførsel af våben og sprængstoffer kan kun ske med Justitsministeriets tilladelse. Udførsel af våben og sprængstoffer kan ligeledes kun ske med Justitsministeriets tilladelse. I visse tilfælde kan ind- og udførsel dog ske med den stedlige politimesters tilladelse. Generelt er militære myndigheder dog undtaget for kravet om ind- og udførselstilladelse.
Der er fastsat forenklede regler for indførsel af våben til brug ved jagt, fiskeri og konkurrenceskydning i lande, der ikke er medlemmer af EU. Tilsvarende er der fastsat forenklede regler i udførsel af våben til brug ved jagt, fiskeri og konkurrencesskydning i lande, der ikke er medlemmer af EU.
For EU-lande gælder, at personer, der er i besiddelse af et Europæisk våbenpas uden særskilt tilladelse kan medtage våben til jagt og konkurrenceskydning. Det skal bemærkes, at SKAT ikke er involveret i denne grænsepassage.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til den stedlige politimester
Love og bekendtgørelser
Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 67 af 26. januar 2000
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 66 af 26. januar 2000
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 972 af 9. december 1992
A.5.7 Radioaktive stoffer og radioaktivt affald
Ved indførsel af radioaktive stoffer og ved ind- og udførsel af radioaktivt affald skal der foreligge en tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.
Det legale grundlag
Love og bekendtgørelser
Lov nr. 94 af 31. marts 1953,
Sundhedsministeriets BKG nr. 546 af 23. juni 1993,
Sundhedsministeriets BKG nr. 546 af 9. november 1981,
Sundhedsministeriets BKG nr. 969 af 13. december 1993.
A.5.8 Jern- og stålordninger
EUs bestemmelser om indførsel af jern- og stålvarer er fastlagt ud fra et ønske om at kunne følge varestrømmene og varernes oprindelse samt for nogle landes vedkommende ønsket om at sikre EUs industri mod indførsel til meget lave priser.
Ved frigivelse af jern- og stålvarer kan der være krav om fremlæggelse af et tilsynsdokument og/eller indførselstilladelse og/eller oprindelses-certifikater.
Erhvervs- og Byggestyrelsen er ressortmyndighed.
Det legale grundlag
Det legale grundlag for disse jern- og stålordninger er omfattende og i hastig ændring. Derfor omtales det ikke nærmere her, men yderligere oplysninger kan fås dels ved henvendelse til Erhvervs- og Byggestyrelsen i Silkeborg, dels ved at se Toldtariffens kolonne for "Varebest", som nævnt i indledningen til dette afsnit.
A.5.9 Handelsreguleringer
Følsomheden inden for visse industrigrene i EU bevirker, at der fortsat opretholdes en række importbegrænsninger og tilsynsforanstaltninger.
Importbegrænsningerne er i hovedsagen rettet mod importen fra tredjelande, der har så stor produktionskapacitet, at fri import i EU kan skade producenter i EU.
Tilsynsforanstaltningerne skal give EU hurtig og nøjagtig viden om importen af de pågældende varer og medvirke til at hindre omgåelse af oprindelsesbestemmelserne.
Ved frigivelse af de her omhandlende varer skal der fremlægges en indførselstilladelse eller et tilsynsdokument afhængig af varens art og oprindelse. Af vareområder kan nævnes fodtøj med oprindelse i Vietnam, der kræver fremlæggelse af et tilsynsdokument, medens der for Kina er tale om visse former for fodtøj samt bordservice og køkkenartikler, som kræver fremlæggelse af en indførselstilladelse.
Erhvervs- og Byggestyrelsen er ressortmyndighed - http://www.ebst.dk/ .
Det legale grundlag
Det legale grundlag for disse handelsreguleringer er omfattende og ændres jævnligt. Derfor omtales det ikke nærmere her, men yderligere oplysninger kan fås dels ved henvendelse til Erhvervs- og Byggestyrelsen i Silkeborg (tlf. 35 46 64 30), dels ved at se Toldtariffens kolonne for "Varebest", som nævnt i indledningen til dette afsnit.
Nævnes skal dog
Forordninger
519/94 af 7. marts 1994 (grundforordning) med senere ændringer
520/94 af 7. marts 1994 (grundforordning) med senere ændringer
Love
Lov nr. 93 af 6. februar 1995
Bekendtgørelser
Bekg. nr. 301 af 1. juni 1988
A.5.10 Udryddelsestruede vilde dyr og planter
En lang række arter af vilde dyr og planter er omfattet af den såkaldte Washington-konvention. Den fastlægger strenge regler for bl.a. handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter og produkter deraf.
Før der ind- eller udføres udryddelsestruede enheder af levende og ikke-levende dyr og ikke-levende planter, skal der være indhentet tilladelse/certifikat hertil fra Skov- og Naturstyrelsen, se bilagene 130 - 133. Før der ind- eller udføres udryddelsestruede levende planter, skal der være indhentet tilladelse/certifikat hertil fra Plantedirektoratet, se bilag toldvejledningens bilag 127, 130 , 131, 132 og 133 . Indførslen skal anmeldes til enten Skov- og Naturstyrelsen eller Plantedirektoratet senest 24 timer inden de levende dyrs/planters ankomst til grænsekontrolstedet.
Der er restriktioner med hensyn til hvilke grænsetoldsteder, der kan benyttet ved indførsel af levende dyr og planter, se toldvejledningens bilag 10 . Er der tale om levende dyr/planter skal der ligeledes foretages veterinær-/plantesundhedskontrol (se afsnittene A.5.1 og A.5.2 ).
Det bemærkes, at bestemmelserne også omfatter varer, hvori indgår bestanddele fra udryddelsestruede dyr og planter, f.eks. smykker med elfenben, lædervarer med slangeskind osv.
Det legale grundlag
EF-forordninger
Rådets Forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed
Kommissionsforordning (EF) nr. 865/2006 af 4. maj 2006 om gennemførselsbestemmelserne til Rådets Forordning nr. 338/97
Kommissionsforordning (EF) nr. 1332/2005 af 9. august 2005 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed
Bekendtgørelser
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 84 af 23. januar 2002 om beskyttelse af vilde dyr og planter
A.5.11 Tekstilvarer
I overensstemmelse med Tekstilaftalen under Uruguay-runden skal tekstil- og beklædningssektoren fuldt ud integreres i det multilaterale handelssystem over en 10-årig periode regnet fra 1. januar 1995. Samhandelen med tekstilvarer mellem WTO-medlemmerne skal således være liberaliseret i år 2005, men indtil da skal de til enhver tid gældende importreguleringer administreres i henhold til EU-reglerne.
De importbegrænsninger, der endnu er gældende, er i hovedsagen rettet mod importen fra visse tredjelande, der har så betydelig produktionskapacitet, at fri import i EU anses for at virke markedsforstyrrende til skade for EU-producenter.
Tilsynsforanstaltningerne skal give EU hurtige og nøjagtige oplysninger om importen af visse tekstilvarer fra en række tredjelande, ligesom bestemmelserne medvirker til at hindre omgåelse af oprindelsesbestemmelserne.
Frigivelse til fri omsætning af visse tekstiler med oprindelse i visse tredjelande kan kun finde sted mod forevisning af følgende dokumenter
Indførselstilladelse og oprindelsescertifikat,
Indførselstilladelse og oprindelseserklæring,
Oprindelsescertifikat,
Oprindelseserklæring.
Undtagelserne fra ovenstående er fastsat i Kfo (EF) nr. 2579/98, hvor det med hjemmel i Rfo (EF) nr. 1541/98, artikel 4, er fastsat for hvilke varer, der ikke kræves oprindelsesbevis.
Erhvervs- og Byggestyrelsen i Silkeborg er ressortmyndighed og udsteder indførselstilladelse
Undtagelser
Forsendelser, der efter deres art eller oprindelse måtte være underkastet indførselsregulering eller -tilsyn kan i visse tilfælde overgå til fri omsætning uden fremlæggelse af indførselstilladelser og oprindelsesdokumentation.
Dette gælder varer
der indføres til privat brug, såsom flyttegods, rejsegods, arv, gaver af ringe værdi,
der indføres som vareprøve, hvis værdi ikke overstiger 1.000 kr. for hver tekstilkategori og som ikke udgør en del af en vareprøvekollektion eller af et større vareparti, som varemodtager har beordret. Værdien af vareprøverne kan mod dokumentation opgøres som varernes FOB værdi,
der indføres under en af EUs præferenceordninger. For disse varer gælder de regler, der er fastsat i de respektive ordninger. (Undtagelsen vedrører kun spørgsmålet om dokumentation for varernes oprindelse).
Desuden gøres opmærksom på, at varer, der henførers til nogle toldprocedurer, kan fritages for at underkastes de handelsmæssige foranstaltninger, hvis der findes særlige bestemmelser herom. Eksempler på sådanne toldprocedurer er aktiv forædling, midlertidig indførsel og toldoplag. Hvis varerne senere angives til fri omsætning, skal de handelspolitiske foranstaltninger bringes i anvendelse.
Det legale grundlag
Det legale grundlag for disse importbegrænsninger eller tilsynsforanstaltninger er omfattende og i hastig ændring. Derfor omtales det ikke nærmere her, men yderligere oplysninger kan fås dels ved henvendelse til Erhvervs- og Byggestyrelsen i Silkeborg, dels ved at se Toldtariffens kolonne for Varebest., som nævnt i indledningen til dette afsnit.
A.5.11.1 Økonomisk passiv forædling
Ordningen for økonomisk passiv forædling er en handelspolitisk ordning, der tillader visse produktionsvirksomheder i EU at indføre visse tekstilvarer og beklædningsgenstande - under særligt aftalte kvoter - på betingelse af, at færdigvaren er fremstillet på grundlag af råvarer med oprindelse i EU.
For at kunne anvende ordningen er det en betingelse, at der - før den første udførsel af råvarer - er ansøgt om forhåndsbevilling hos Erhvervs- og Byggestyrelsen, og at denne har udstedt bevilling.
Ved enhver midlertidig udførsel henholdsvis genindførsel skal der ske en særlig angivelse af, at varerne er omfattet af ordningen for økonomisk passiv forædling, se C.1 og A.2 .
For at opnå en eventuel toldlempelse ved genindførslen skal der foreligge en gyldig bevilling til passiv forædling, se A.15 , da Erhvervs- og Byggestyrelsens forhåndsbevilling ikke giver ret til genindførsel af forædlingsprodukterne mod hel eller delvis toldlempelse.
Det legale grundlag
3036/94/(EØF),
3017/95/(EØF).
A.5.12 Varemærkeforfalskede og piratkopierede varer
For at begrænse importen af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer findes bestemmelser om, at SKAT kan suspendere frigivelsen af varer fra ikke EU-lande, der anses for varemærkeforfalskede eller piratkopierede. Suspensionen sker enten efter anmodning fra en varemærkeindehaver eller på SKATs eget initiativ.
SKAT griber kun ind på eget initiativ i de situationer, hvor SKAT helt klart kan konstatere, at varerne er varemærkeforfalskede eller piratkopierede. Varemærkeindehaveren skal inden 10 arbejdsdage fra tidspunktet, hvor varernes frigivelse blev suspenderet, anlægge sag ved domstolene. Hvis dette ikke sker, frigives varerne efter fristens udløb.
Undtagelser
Bestemmelserne finder ikke anvendelse på varer uden erhvervsmæssig karakter, der indføres af rejsende i deres personlige bagage indenfor de fastsatte grænser for indrømmelse af toldfrihed.
Det legale grundlag
EU-forordninge
Rådets Forordning (EF) nr. 3295/94
Kommissionens Forordning nr. 1367/95
Kommissionens forordning nr. 2449/99
Rådets Forordning nr. 241/99
Love og bekendtgørelser
Lov nr. 1091 af 20 december 1995
Lov nr. 942 af 20 december 1999
Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1134 af 21. december 1995
A.5.13 Kontrol med produktsikkerhed
For at forhindre indførsel i EU af produkter, der ikke overholder de forskrifter, der gælder for dem, er der fastsat særlige bestemmelser om samarbejde mellem toldmyndighederne og produktsikkerhedsmyndighederne. Bestemmelserne omhandler kontrol ved indførsel af produkter, der frembyder fare for sundhed eller sikkerhed eller ikke er mærket forskriftsmæssigt.
SKAT suspenderer frigivelsen af produktet, hvis det under den sædvanlige kontrol konstateres, at produktet frembyder tydelige egenskaber, som giver grund til formodning om, at produktet kan være farligt, eller kravene til mærkning ikke er opfyldt.
Når SKAT har suspenderet frigivelsen, underretter SKAT den relevante produktsikkerhedsmyndighed, nærmere oplysninger fremgår af cirkulæreskrivelsen jf. nedenfor.
Forbrugerstyrelsen er ressortmyndighed.
Det legale grundlag
339/93/(EØF).
Forbrugerstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 144 af 14. september 1995.
A.5.14 Kulturværdier
Udførsel af en lang række kulturgenstande fra Danmark og EU er reguleret i Kommissionens forordning 3911/92 og dansk lov nr 332 af 4.juni 1986.
Ved udførsel af kulturgenstande, der er omfattet af reglerne i Rådets forordning (se bilag 138 ) skal der søges om udførselstilladelse hos Kulturværdiudvalget, Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, DK-1307, København K, Tlf (45) 33 74 84 94, Fax (45) 33 74 84 04.
Der findes tre typer EU-tilladelser til udførsel af kulturgoder, som udstedes og anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning 3911/92,
standardtilladelsen (se toldvejledningens bilag 135 )
den specifikke åbne tilladelse (se bilag 1 )
den generelle åbne tilladelse. (se bilag 2 )
Standardtilladelsen skal normalt anvendes for enhver udførsel, der er omfattet af forordning 3911/92.
En specifik åben tilladelsedækker en bestemt persons eller organisations gentagne midlertidige udførsel af et bestemt kulturgode
En generel åben tilladelse dækker enhver midlertidig udførsel af et hvilket som helst af de kulturgoder, der indgår som led i et museums eller anden institutions faste udstilling.
Tilladelsen kan anvendes til at dække en hvilken som helst kombination af goder i den faste samling ved enhver tænkelig midlertidig udførselstransaktion. Den kan anvendes til en række forskellige kombinationer af goder enten efter hinanden eller samtidig.
Ansøgning om en tilladelse til udførsel til tredielande af kulturgenstande, der ikke er omfattet af Rådets forordning, men derimod af national lovgivning, skal ske på et nationalt ansøgningsskema, der udleveres af Kulturværdiudvalget. Det drejer sig om kunstgenstande fra tiden før 1660, samt kunstgenstande som er ældre end 100 år, og som har en værdi på 100.000 kr eller mere, samt fotografier (uanset alder), hvis de har en værdi på 30.000 kr eller derover.
I forbindelse med ansøgningen om udførselstilladelse skal man være opmærksom på, om der skal søges i henhold til EU eller national lovgivning. Der kan være tilfælde, hvor EU-lovgivningen fastsætter en lavere aldersgrænse end den nationale lovgivning, og der kan ligeledes være tale om forskellige typer genstande. Fx. omfatter EU-forordningen mønter, hvilket den nationale lov ikke gør.
I de tilfælde, som er dækket af såvel EU-lovgivningen som den nationale lov, skal der ske ansøgning om udførselstilladelse i henhold til EU-lovgivningen, og det skal ske på den særlige EU-formular.
I forbindelse med udførselsekspeditionen skal tilladelsen, uanset hvilken type udførselstilladelse det drejer sig om, forelægges for SKAT. For EU-tilladelsernes vedkommende, skal de derefter følge sammen med kopi 3 af udførselsangivelsen til udpassagetoldstedet af EU.
Hvis der i forbindelse med udførselskontrollen opstår tvivl om overensstemmelse mellem oplysningerne i udførselstilladelsen og de frembudte genstande skal SKAT nægte udpassage, og straks kontakte kulturmyndighederne.
En EU-standardudførselstilladelse er højst gyldig i 1 år, mens de åbne EU-tilladelser og de nationale udførselstilladelser kan være gyldige i 5 år.
Bestemmelserne omfatter ikke kun kulturgenstande der udføres erhvervsmæssigt, men også genstande der købes og udføres af turister.
Yderligere information kan findes på Kulturværdiudvalgets hjemmeside: http://www.kulturvaerdier.dk/dk/lovstof/forside.htm
Det legale grundlag
EU-forordninger
3911/92 af 9.dec 1992
752/93 af 30. marts 1993
2469/96 af 16.dec 1996
1526/98 af 17.juli 1998
974/2001 af 14.maj 2001
Rådsdirektiver
93/7 af 27.marts 1993
Love og bekendtgørelser
Lov nr 322 af 4.juni 1986
Lov nr 1104 af 22.dec 1993
Lov nr 422 af 10. juni 1997
Bek. 404 af 11.juni 1987
Bek. 1064 af 18.dec 1997
A.5.15 Handels- og våbenembargo
Handelsembargo, dvs. begrænsninger eller forbud mod samhandel med bestemte stater, anvendes til at isolere stater eller oprørsbevægelser helt eller delvist fra handelssamkvem eller andre former for mellemfolkelig kontakt.
SKAT nægter frigivelse af varer, der er omfattet af et indførselsforbud. Ligeledes nægter SKAT tilladelse til udførsel for varer, der er omfattet af udførselsforbud.
Embargoerne kan være begrænsede eller ubegrænsede. Ubegrænsede embargoer omfatter alle varer, bortset fra udførsel af visse leverancer til humanitære formål. Udførselstilladelse skal forinden indhentes hos Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Oversigt over embargoer
Der er på baggrund af FN resolutioner og EU forordninger indført enten handels- eller våbenembargo overfor flere lande.
En oversigt over lande findes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside under www.ebst.dk/sanktioner .
For nærmere besked om embargoerne og eventuelle ændringer, kontaktes Erhvervs- og Byggestyrelsen (handelsembargo) eller Justitsministeriet (våbenembargo).
A.5.16 Varer til dobbelt anvendelse (dual use), samt andre strategiske varer
Varer til dobbelt anvendelse (dual use) omfatter visse varer og teknologier, der ud over den civile anvendelse også kan anvendes til militære formål eller til fremstilling af krigsmateriel mv. Formålet er at undgå, at særligt sensitive varer sælges til bestemte slutbrugerre og regioner, hvor der er særlig risiko for at anvendelsen vil indebære fare for den internationale fred og sikkerhed.
Ved udførsel skal der foreligge en tilladelse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.
EU-retsakter
Rådet forordning (EF) nr. 1334/2000 af 22. juni 2000 med senere ændringer.
Love og bekendtgørelser
Lov nr. 612 af 25. juni 2003 med senere ændringer.
Erhvervs- og Boligstyrelsens, BKG nr. 684 af 22. juli 2003.
Strategiske varer omfatter en række højteknologiske produkter, samt produkter og produktionsudstyr, der kan anvendes til fremstilling af kemiske produkter. Handelen med kemikalier, der er omfatter af C-våben-konventionen kan i visse tilfælde forbydes mellem stater, der har tiltrådt konventionen, og stater, der ikke har gjort dette.
FN- Retsakter
C-våben konventionen
Konventionens kontrollister kan findes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside under www.ebst.dk/kemikontrol
A.5.17 Ozonlagsnedbrydende stoffer
Formål
De særlige ind- og udførselsbestemmelser for ozonnedbrydende stoffer skal sikre, at disse stoffer og udstyr der anvender eller indeholder sådanne stoffer, ikke ind- og udføres af fællesskabets område, uden at der foreligger tilladelse fra den kompetente myndighed.
Vareområde
De ozonnedbrydende stoffer der er omfattet af ind- og udførselsbestemmelserne fremgår af Rådets forordning 2037/2000 af 29. juni 2000 og dansk Bek. 243 af 19. april 2002.
Bilag I i Rådets forordningen, indeholder en liste over de kemiske betegnelser for de ozonnedbrydende stoffer der er omfattet af lovgivningen. Bilag IV indeholder en liste over KN-koderne for de pågældende stoffer, og bilag V er en liste over KN-koder for produkter, der kan indeholde kontrollerede stoffer. (Forordningens lister findes i toldvejledningens bilag 51 )
Tilladelse til indførsel fra tredjelande
For overgang til fri omsætning i Fællesskabet, eller aktiv forædling af kontrollerede stoffer, kræves en importtilladelse forelagt for SKAT. (Se toldvejledningens bilag 50 )
Dette krav gælder kontrollerede stoffer som sådan, og ikke produkter der indeholder kontrollerede stoffer.
Dog er overgang til fri omsætning i Fællesskabet af produkter og udstyr, der indeholder kontrollerede stoffer, og som er indført fra en stat, der ikke har tiltrådt Montreal protokollen, forbudt.
Importtilladelse udstedes af Kommissionen på anmodning fra importøren. Kommisssionen kontrollerer inden udstedelsen om de nødvendige betingelser er opfyldt.
Udstedelsen varetages af Generaldirektoratet for Miljø Unit E.1.
Hver tilladelse der udstedes af Kommissionen består af 5 ens sider.
Tilladelsen skal være underskrevet og stemplet med rødt af Generaldirektoratet for Miljø Unit E.1 for at være gyldig.
Hvis tilladelsen gælder aktiv forædling, udstedes den kun, hvis de kontrollerede stoffer skal anvendes på Fællesskabets toldområde under suspensionsordningen jvf. artikel 114,stk.2, litra a), i forordning (EØF) nr.2913/92, og forudsat at forædlingsprodukterne genudføres til en stat, hvor fremstilling, forbrug og indførsel af det pågældende kontrollerede stof ikke er forbudt.
Udførsel af kontrollerede stoffer eller produkter, som indeholder kontrollerede stoffer
Udførsel fra Fællesskabet af kontrollerede stoffer, der er omfattet af Rådets forordning 2037/2000, eller produkter og udstyr, bortset fra personlige ejendele, som indeholder disse kontrollerede stoffer, eller hvis fortsatte funktion er betinget af levering af disse stoffer, er forbudt. Forbudet omfatter ikke Methylbromid og HCFC samt produkter der indeholder HCFC.
Der er dog visse undtagelser fra forbudet, idet det ikke gælder udførsel af kontrollerede stoffer, der er nødvendige for at opfylde Montreal protokollens parters grundlæggende behov til væsentlige eller kritiske anvendelser, samt kontrollerede stoffer til anvendelser som råvare og proceshjælpestof.
Som hovedregel kan der kun handles kontrollerede stoffer med stater der har tiltrådt Montreal protokollen.
Eksporttilladelse vedrørende alle kontrollerede stoffer udstedes af Kommissionen på anmodning fra eksportøren. Kommissionen kontrollerer inden udstedelsen om de nødvendeige betingelser er opfyldt.
Udstedelsen varetages af Generaldirektoratet for Miljø Unit E.1.
Erhvervsmæssig eksport fra Danmark af varer, herunder anlæg, der indeholder kontrollerede stoffer, er forbudt i henhold til Bekendtgørelse 243 af 19.april 2002. Forbuddet gælder dog ikke fly og skibe. Forbuddet gælder også "eksport" til andre EU-lande.
Sammenfatning
Nedenstående skema sammenfatter mulighederne for ind- og udførsel af ozonlagsnedbrydende stoffer til og fra Danmark
IMPORT
EKSPORT
Parter *
Ikke parter
Parter *
Ikke parter
Kontrollerede stoffer
tilladt med import licens
forbudt
tilladt med licens
forbudt 2)
Varer og produkter
umiddelbart tilladt
forbudt
forbudt iflg. dansk bek.1)
forbudt iflg. dansk bek. 1)
*Lande der har underskrevet Montreal Protokollen. Status for ratifikation kan ses på web-adressen: http://www.unep.org/ozone/Treaties_and_Ratification/2C_ratification.asp
1) Nogle produkter kan tillades udført i henhold til EU lovgivning, men ikke i henhold til den danske bekendtgørelse, derfor kan de ikke udføres fra Danmark.
2) Kan være tilladt i visse tilfælde hvis der forevises licens.
Konventioner
Montreal Protokollen fra 1987
A.5.18 Økologiske varer
Der er på EU-plan blevet fastlagt en fælles kontrolprocedure for import fra tredjelande af produkter, der skal markedsføres som økologiske produkter. (jf. Kommissionsforordning 1788 af 7. september 2001, med senere ændringer - ( Toldvejledningens bilag 161 )
SKAT varetager i den forbindelse opgaven med verifikation af kontrolattester for økologiske varer fra tredjelande. Det betyder, at en sending først kan frigives til fri omsætning/frit forbrug i EU som økologisk, efter at told- og skatteforvaltningen har foretaget verifikation og afstempling af en kontrolattest.
Fødevarestyrelsen eller Plantedirektoratet skal kontaktes vedrørende udstedelse af økologiattester.
Forordning 1788/2001 om indførsel af økologiske varer anvendes på følgende produkter, når de er forsynet med angivelser/mærker, som henviser til en økologisk produktionsmetode
uforarbejdede vegetabilske landbrugsprodukter samt dyr og uforarbejdede animalske produkter
produkter, der er bestemt til konsum, og som hovedsagelig består af en eller flere ingredienser af vegetabilsk og/eller animalsk oprindelse
non-food produkter
forarbejdede produkter, der er bestemt til den økologiske primærproduktion eller skal indgå i produkter, der er bestemt til den økologiske primærproduktion, og som ikke er omfattet af litra 1)
akvakulturprodukter
Proceduren hos SKAT for import af økologiske varer fra tredjeland er, at sendingen skal ledsages af én original kontrolattest. Kontrol og afstempling af kontrolattesten skal ske umiddelbart i forbindelse med frigivelse til fri omsætning og frit forbrug.
Produkternes økologiske status står og falder med told- og skatteforvaltningens afstempling i forbindelse med frigivelsen til fri omsætning og frit forbrug. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at det alene er importørens ansvar, at kontrolattesten fremlægges ved fortoldningen, da det ikke umiddelbart er muligt for told- og skatteforvaltningen at se, om en sending er økologisk. Der er ikke nogen mulighed for at få stemplet en kontrolattest, når sendingen først er blevet frigivet.
Procedurerne og typen af kontrolattest kan variere, alt afhængig af om indfortoldningen af sendingen skal ske i sin helhed, eller der er tale om en sending, der skal lægges på toldoplag og siden fraføres i delsendinger.
Der findes to typer kontrolattester: (kontrolattesternes udseende fremgår af bilag 1 og 2 i forordning 1788/2001)
en almindelig kontrolattest
en del-kontrolattest
Den almindelige kontrolattest skal verificeres af SKAT ved afstempling i rubrik 17.
Delkontrolattesten skal verificeres af SKAT ved afstempling på bagsiden, da der ikke findes en speciel rubrik til dette formål.
Inden der kan ske afstempling af kontrolattester/del-kontrolattester, skal SKAT via den fælles web-side hos Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet kontrollere, at der er givet importtilladelse.
Efter verifikation og afstempling udleveres kontrolattesten til den person, der fremlagde den.
Myndighederne i de enkelte EU-lande har kompetence til at udstede importtilladelser til økologiske produkter. Kommisssionen har fastlagt, at EU-landene skal acceptere hinandens importtilladelser og en sending kan således importeres i Danmark på grundlag af en importtilladelse udstedt af myndighederne i et andet EU-land.
Hvis SKAT finder uregelmæssigheder og ikke kan påtegne kontrolattesten, kan sendingen kun overgå til frit forbrug som en konventionel vare.
Importøren skal i sådanne tilfælde foranledige, at alle angivelser som økologiske varer bliver fjernet fra mærkning, reklamer og ledsagedokumenter inden frigivelsen.
Ved uoverensstemmelser og uklarheder kan SKAT kontakte Fødevarestyrelsen eller Plantedirektoratet og holde partiet tilbage, mens sagen undersøges.
I forbindelse med import af varer, der efter ankomsten til et EU-land skal lægges på toldoplag, kan oplæggelsen ske, uden at der forelægges en kontrolattest ved grænsepassagen. Foretages oplæggelsen på toldoplag imidlertid med henblik på opsplitning, skal der ske afstempling af kontrolattesten.
Når der under oplæggelsen på toldoplaget er sket en opsplitning af sendingen, skal importøren udfærdige en delkontrolattest for hver delsending, som opsplitningen resulterer i. Fødevarestyrelsen eller Plantedirektoratet verificerer udfærdigelsen af delkontrolattesten og fører regnskabet med de fraførte mængder.
Delkontrolattesten skal forelægges for SKAT til afstempling, hvis del-partiet i forbindelse med fraførsel fra toldoplag skal indfortoldes til frit forbrug.
Ved fraførslen fra tolddoplaget af sendinger der ikke er blevet opsplittet, men hvor der alligevel er sket afstempling af kontrolattestens rubrik 17 i forbindelse med oplæggelsen, skal der ved frigivelsen igen foretages en afstempling af kontrolattesten. Kontrolattesten har ikke nogen rubrik til denne påtegning, og SKAT afstempler derfor kontrolattesten på bagsiden (udenfor rubrikkerne).
Fødevarestyrelsen eller Plantedirektoratet kan kontaktes på nedennævnte adresser vedrørende økologiattester
Fødevarestyrelsen
Kontoret for dyrevelfærd, kvalitet og markedsføring
Mørkhøj Bygade 19
2860 Søborg
Tlf: 33 95 61 04 / 33 95 62 73
Fax: 33 95 62 89
Åbningstid: mandag - fredag kl. 9.00-15.30
Plantedirektoratet
Sektor for økologi
Skovbrynet 20
2800 Lyngby
Tlf: 45 26 36 09
Fax: 45 26 36 19
Åbningstid: mandag - torsdag kl. 9.00-15.30, fredag kl. 09:00 - 15:30
Lovgrundlag
Kommissionsforordning 1788 af 7. september 2001, med senere ændringer
Rådsforordning 2092/91 af 24. juni 1991
Bekendtgørelse 605 af 15. juni 2006
Bekendtgørelse 244 af 2. april 2004, med senere ændringer
A.5.19 Ind- og udrejse af Danmark (EU) med større pengebeløb
Baggrund
Som følge af § 23, stk. 4, i toldloven skal personer, der indrejser i eller udrejser fra Danmark, uopfordret standse op for kontrol, og har pligt til over for SKAT at angive, hvis der medbringes penge m.v., som overstiger værdien af 10.000 euro.
Beløbet svarer til omkring 75.000 danske kroner. Udtrykket "penge m.v." omfatter både kontante penge samt ihændehaverbeviser, som f. eks. rejsechecks.
På http://www.skat.dk/ , under Borger, findes sammen med en vejledning (P nr. 55) til publikum, blanketter (nr.12.020a/b og 12.021a/b) til brug for angivelsen.
Den rejsende kan med fordel nogle dage før afrejsen henvende sig til SKAT på udrejsestedet, f.eks. i lufthavnen, og få sin udfyldte og underskrevne blanket attesteret. På afrejsedagen medtages det angivne pengebeløb og den attesterede blanket uden at den rejsende skal henvende sig til SKAT.
Der er i EU vedtaget bestemmelser om myndighedernes kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 af 26. oktober 2005.
Efter forordningen skal alle fysiske personer, der rejser ind i eller forlader Fællesskabet med likvide midler af en værdi på 10.000 euro eller derover, angive dette beløb til de kompetente myndigheder i den medlemsstat gennem hvilken den pågældende rejser ind i eller forlader Fællesskabet.
Formålet
Formålet er, at sikre at personer ikke medtager penge m.v., såfremt det må befrygtes, at de medbragte penge m.v. enten stammer fra en overtrædelse af straffeloven eller vil blive brugt til en overtrædelse af straffeloven, herunder også til finansiering af terrorisme.
I sådanne tilfælde kan SKAT tilbageholde pengene i henhold til toldlovens § 83, stk. 2, og overgive sagen til politiet til videre efterforskning. Den rejsende får en kvittering ved en eventuel tilbageholdelse af et pengebeløb. Politiet tager endelig stilling til tilbagebetaling af tilbageholdte pengebeløb.
Det legale grundlag
Toldloven § 23, stk. 4, § 79, stk. 1, nr. 3, og § 83, stk. 2.
Den 26. oktober 2005 har Europa-Parlamentet og Rådets vedtaget forordning (EF) nr. 1889/2005 om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet. Forordningen fik virkning den 15. juni 2007.
A.5.20 Andet
A.6 Toldværdi
Formål
Den værdi, som tolden beregnes af, kaldes toldværdien. De fleste toldsatser i Toldtariffen er værditoldsatser, dvs. at tolden skal beregnes som en procentdel af de indførte varers værdi. Toldværdien danner også grundlag for beregning af importmoms samt opgørelse af import til Udenrigshandelsstatistikken.
Det legale grundlag
De vigtigste toldværdiregler findes i toldkodeksens artikel 28-36. Supplerende bestemmelser er optaget i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 141-181a og i bilag 23-29. Endvidere indeholder toldbehandlingsbekendtgørelsens §§ 7, 8, 10 og 24 med dertil hørende bilag 2-6 samt §§ 32-36 en række regler om angivelse og dokumentation af toldværdien.
Toldværdikompendium
Et kompendium med toldværditekster kan findes på Kommissionens hjemmeside. Kompendiet er udarbejdet af Toldkodeksudvalgets toldværdigruppe og indeholder
Henvisninger til fællesskabsforskrifterne vedrørende toldværdi
Kommentarer og konklusioner fra Toldkodeksudvalget
Resumé af domme vedrørende toldværdi afsagt af EF-domstolen
Henvisninger til kommentarer og vejledende udtalelser m.v. fra Den tekniske Toldværdikomité under WCO (World Customs Organisation)
Kompendiet er primært udarbejdet for medlemslandenes toldadministrationer, men er tilgængeligt for alle interesserede parter.
Kompendiet kan findes på denne adresse
http ://europa.eu.int/comm/taxation_customs/resources/documents/compendium_da.pdf
A.6.1 Transaktionsværdien
Hovedreglen er, at toldværdien ansættes efter de principper, som gælder for transaktionsværdien. Opfyldes forudsætningerne for transaktionsværdien ikke, findes 5 alternative metoder til at ansætte toldværdien, se afsnit A.6.2 .
TK art. 29
Transaktionsværdien er den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved salg til udførsel til EUs toldområde justeret for en række specifikke priselementer eller supplerende betalinger, f.eks. omkostninger til forsendelse, emballage, evt. provenu ved videresalg, royalties og licensafgifter, se afsnit A.6.1.3 og A.6.1.4 .
GB art. 147
Kravet om, at prisen skal være opstået ved et salg til udførsel til EUs toldområde, anses for opfyldt, når blot de omhandlede varer har været genstand for et salg og er angivet til fri omsætning i EU.
TK art. 29, stk. 3, litra a
"Den pris, der faktisk er betalt eller skal betales" skal omfatte den fulde betaling, som køberen yder eller skal yde for de indførte varer enten til sælgeren eller til en tredjepart for at opfylde sælgerens forpligtelser over for den pågældende. Prisen skal således omfatte alle betalinger, som køberen har betalt eller skal betale som betingelse for handlen.
Betaling af den omhandlede pris kan være direkte eller indirekte og kan ske i kontanter, ved anvisninger, omsætningspapirer eller på anden måde.
Sker betaling med andre varer eller med tjenesteydelser, kan transaktionsværdien i visse tilfælde ikke anvendes, fordi betingelsen i toldkodeksens artikel 29, stk. 1, litra a, ikke kan opfyldes, se afsnit A.6.1.1 . Se desuden afsnit A.6.4.7 om byttehandel.
GB art. 147
Kravet om at prisen skal være opstået ved et salg til udførsel til EUs toldområde, er som udgangspunkt opfyldt, når de indførte varer angives til fri omsætning i EU og har været genstand for et salg.
Har varerne kun været handlet én gang på vej fra producent til importør, er der ingen tvivl om, hvilket salg der skal anvendes som grundlag for toldværdien.
Tilsvarende gælder, hvis importøren kun har kendskab til sit eget køb og ingen tidligere handler.
Har varerne været handlet mere end én gang ("successive salg"), skal det seneste salg inden angivelse til fri omsætning anvendes som grundlag for toldværdien. Dette gælder uanset
om varerne er angivet til fri omsætning direkte efter forsendelse fra et ikke-EU-land til importøren eller en anden modtager i EU, eller
om varerne ved ankomsten til EU er angivet til en suspensionsprocedure (f.eks. forsendelse, toldoplag eller aktiv forædling) og først efter en periode angives til fri omsætning.
Det seneste salg kan derfor være importørens køb fra en sælger i et ikke-EU-land. Men det kan også være importørens køb af ufortoldede varer (f.eks. fra et toldoplag) fra en sælger i Danmark, fra en sælger i et andet EU-land eller fra en ikke-EU sælger med lagervarer i EU.
Importøren har imidlertid mulighed for at anvende et tidligere salg end det seneste som grundlag for toldværdien.
I så fald skal der i toldværdideklarationen anføres navn og adresse på de virksomheder, der er henholdsvis sælger og køber i den handel, der er grundlaget for angivelsen, og det er handelsrelationerne mellem disse virksomheder, der skal afspejles i deklarationen.
Importøren skal kunne dokumentere, at de indførte varer allerede ved den omhandlede handel var beregnet til at skulle indføres til EU.
Art og omfang af ovennævnte dokumentation vil afhænge af de konkrete forhold. Det kan eksempelvis være kontrakter, skriftlige aftaler, ordrebekræftelser, korrespondance, fragtdokumenter, manualer, brugsanvisninger eller mærkater, som utvetydigt viser en af følgende omstændigheder
varen er fremstillet i overensstemmelse med specifikationer, som gælder i EU,
varen kan kun anvendes i EU,
varen kan kun være bestemt til EU,
varen er produceret eller forarbejdet specifikt til en køber i EU (ordre-produktion),
varen er bestilt hos en mellemhandler, men er afsendt direkte fra producent, forarbejder eller andet handelsled (dvs. afsender er den person eller virksomhed, som er sælger i den handel, der ønskes som grundlag for toldværdien).
EF-Domstolen har i sag C-11/89 (se Samling af domstolsafgørelser 1990, side 2275) afgjort, at en importør ikke kan fortryde valget af salg efter, at varerne er bragt i fri omsætning. Regulering efter reglerne i afsnit A.21.1 kan således ikke finde sted.
A.6.1.1 Betingelser for at anvende transaktionsværdien
Nedenstående betingelser skal være opfyldt for, at transaktionsværdien kan anvendes. Hvis en eller flere af de nævnte forudsætninger ikke er opfyldt, foregår værdiansættelsen efter en alternativ metode, se afsnit A.6.2 .
1. De indførte varer skal være genstand for et salg. Varer, der er gratis leveret eller er leveret uden beregning, til lån, til leje eller i konsignation, opfylder ikke denne forudsætning.
Metoden med transaktionsværdien kan ikke anvendes for varer, der indføres af en filial eller et salgskontor, fordi et salg forudsætter, at der er indgået en aftale mellem juridiske enheder dvs. to selvstændige fysiske eller juridiske personer.
TK art. 29, stk. 1, litra a
2. Der må ikke være fastsat begrænsninger med hensyn til køberens rådighed over eller anvendelse af varerne ud over begrænsninger, som
er pålagt eller krævet ifølge lovgivningen eller af de offentlige myndigheder i EU,
begrænser det geografiske område, hvor varerne kan videresælges,
ikke i væsentlig grad påvirker varernes værdi. Som eksempel herpå kan nævnes tilfælde, hvor en sælger kræver af en køber, at automobiler ikke videresælges eller udstilles før en bestemt dato, som markerer begyndelsen af modelåret.
TK art. 29, stk. 1, litra b
3. Salget eller prisen må ikke være betinget af vilkår eller ydelser, hvis værdi ikke kan fastslås. Der kan f.eks. være tale om følgende tilfælde
sælgeren fastsætter prisen for de indførte varer på den betingelse, at køberen ligeledes køber andre varer i bestemte mængder,
prisen for de indførte varer er afhængig af den eller de priser, til hvilke køberen sælger andre varer til sælgeren,
prisen fastsættes på grundlag af en betalingsmåde, som er uden forbindelse med de indførte varer, hvilket f.eks. er tilfældet, hvis de indførte varer er halvfabrikata, som sælgeren har leveret på betingelse af at modtage en bestemt mængde af færdigvarerne.
Er salget eller prisen betinget af vilkår eller ydelser, kan transaktionsværdien anvendes, når det er muligt at fastslå værdien af dem. Værdien skal da betrages som en indirekte betaling fra køber til sælger og medtages i toldværdien, se afsnit A.6.1.2.4 .
Metoden med transaktionsværdien bliver ikke automatisk forkastet, når vilkår eller ydelser vedrører produktion eller markedsføring af de indførte varer. Som eksempel kan nævnes
hvor køber for egen regning skal afholde omkostninger til salgsfremme (art. 29, stk. 3, litra b), se A.6.1.2.4
hvor køberen til sælgeren leverer ingeniørarbejder eller tegninger, der er udført i EU, hvilke ikke skal medregnes til toldværdien, hvor køberen til sælgeren leverer ingeniørarbejde eller tegninger, der er udført uden for EU, hvilke skal indgå i toldværdien, dvs. hvor fakturaprisen eventuelt skal justeres, se afsnit A.6.1.3.3 .
TK art. 29, stk. 1, litra c
4. Ingen del af provenuet ved videresalg, overdragelse eller yderligere anvendelse af varerne fra køberens side må tilfalde sælgeren direkte eller indirekte. Transaktionsværdien kan dog anvendes, hvis der kan opgøres en værdi, som kan lægges til den pris, der i øvrigt er betalt eller skal betales.
TK art. 29, stk. 1, litra d
5. Køberen og sælgeren må ikke være indbyrdes afhængige. Køberen og sælgeren må f.eks. ikke være moder- og datterselskab, interessenter, kompagnoner el.lign. Se dog nedenstående vedrørende TK art. 29, stk. 2, litra a, om forhold, hvor afhængigheden ikke har påvirket prisen.
GB art. 143
Indbyrdes afhængighed mellem juridiske enheder, dvs. fysiske eller juridiske personer, foreligger i følgende tilfælde
hvis den ene er medlem af direktionen eller bestyrelsen for den andens virksomhed eller omvendt,
hvis de juridisk set anses for interessenter eller kompagnoner,
hvis de er arbejdsgiver og arbejdstager,
hvis en person direkte eller indirekte besidder, kontrollerer eller råder over 5% eller mere af begges aktier eller anparter med stemmeret,
hvis den ene af dem direkte eller indirekte kontrollerer den anden,
hvis de begge direkte eller indirekte kontrolleres af tredjemand,
hvis de er medlemmer af samme familie. Personer anses kun for at være medlemmer af samme familie, hvis de står i et af følgende forhold til hinanden
mand og hustru,
forældre og børn,
brødre og søstre,
bedsteforældre og børnebørn,
onkel eller tante og nevø eller niece,
svigerforældre og svigersøn eller svigerdatter,
svogre og svigerinder.
Fysiske eller juridiske personer anses ikke for at være indbyrdes afhængige, hvis forholdet alene består i, at den ene er eneagent eller eneforhandler for den anden.
TK art. 29, stk. 2, litra a
Det forhold, at køberen og sælgeren er indbyrdes afhængige, er ikke i sig selv tilstrækkelig grund til at forkaste metoden med transaktionsværdien. Toldmyndighederne må i stedet undersøge omstændighederne ved salget for at konstatere, hvorvidt afhængighedsforholdet har påvirket prisen. Transaktionsværdien kan anvendes, når afhængighedsforholdet ikke har påvirket prisen. I bilag 23 til GB er anført en række eksempler på, hvordan det kan afgøres, om afhængighedsforholdet har påvirket prisen.
TK art. 29, stk. 2, litra b
Ved handel mellem indbyrdes afhængige afhængige parter kan metoden med transaktionsværdien også anvendes, når importøren kan påvise, at værdien ligger meget nær en sammenligningsværdi, hvilket vil sige en af følgende værdier
transaktionsværdien ved salg mellem købere og sælgere, som er indbyrdes uafhængige, af tilsvarende eller lignende varer ved udførsel til EU,
toldværdien af tilsvarende eller lignende varer, fastsat på grundlag af videresalgsprisen med visse fradrag, eller
toldværdien af tilsvarende eller lignende varer fastsat efter en beregnet værdi baseret på produktionsomkostninger m.v.
Sammenligningsværdierne skal være fastsat på samme eller omtrent samme tidspunkt som ansættelse af toldværdien for de konkrete varer finder sted. Sammenligning må ikke forveksles med anvendelse af alternative metoder, se afsnit A.6.2. Sammenligning sker på importørens initiativ.
A.6.1.2 Beregningsgrundlag
Når betingelserne for at anvende transaktionsværdien er opfyldt, ansættes toldværdien ud fra den pris, der er betalt eller skal betales. Det er som hovedregel den pris, der fremgår af handelsfakturaen for de pågældende varer. Det forudsætter imidlertid, at alle beløb, der er defineret i toldkodeksen som toldpligtige, er medregnet i fakturaprisen. Hvis det ikke er tilfældet, skal sådanne beløb tillægges. Tilsvarende kan beløb for ikke-toldpligtige elementer under visse betingelser holdes uden for toldværdien. Tillæg behandles i afsnit A.6.1.3 og fradrag i afsnit A.6.1.4 . I dette afsnit behandles en række forhold, der ofte fremgår direkte af fakturaen.
A.6.1.2.1 Rabatter
Transaktionsværdien er varens nettopris, dvs. den pris, der faktisk er betalt forud for fortoldningstidspunktet, eller som skal betales på et senere tidspunkt. Dette indebærer, at en rabat eller anden prisnedsættelse kan fradrages ved ansættelsen af toldværdien, når
rabatten vedrører de varer, der skal værdiansættes, og
importøren har et lovligt krav på rabatten på fortoldningstidspunktet, dvs. forudsætningerne for at få rabat eller prisnedsættelse er opfyldt, når varernes toldværdi skal fastsættes.
Kontantrabatter GB art. 144Kontantrabatter er fradragsberettigede, når de opnås som følge af betaling inden for den af sælgeren fastsatte frist. Hvis varepartiet er betalt forud for fortoldningstidspunktet, kan den faktisk opnåede kontantrabat fratrækkes.
Hvis betaling ikke har fundet sted forud for fortoldningstidspunktet, kan den rabat fratrækkes, som køberen ville kunne opnå, hvis betalingen fandt sted på fortoldningstidspunktet. Det skal kunne dokumenteres, hvilken kontantrabat, der faktisk er opnået eller er opnåelig.
Eksempel
Fakturadato: 01.02.2006 Betalingsvilkår
inden 15.02.2006: 4% rabat
inden 01.03.2006: 2% rabat
herefter ingen rabat.
Fortoldningsdato: 20.02.2006.
Følgende rabat kan fratrækkes
er varerne betalt inden 15.02.20605: 4%
er varerne betalt mellem 15.02.2006 og 20.02.2006: 2%
er varerne ikke betalt på fortoldningsdagen: 2%.
Mængderabatter Mængderabatter kan fradrages i det omfang, de vedrører det vareparti, der skal fortoldes. Rabat, der ydes for tidligere leverede varer, kan ikke fratrækkes. Bonus for de i en periode leverede varer kan således kun anerkendes for så vidt angår den del, som vedrører det vareparti, der skal fortoldes. Hvis et vareparti udgør en del af et større kvantum, for hvilket der er indgået bindende aftale om køb, kan den forholdsmæssige andel af totalprisen benyttes ved værdiansættelsen.
A.6.1.2.2 Renter
Renter eller tillæg, hvor køber betaler senere end et specifikt tidspunkt, eller hvor der er særlige betalingsbetingelser, kan holdes uden for toldværdien, når en række betingelser er opfyldt, se afsnit A.6.1.4.3 .
A.6.1.2.3 Kvoteomkostninger
Hovedreglen er, at omkostninger ved at anskaffe eksportlicenser skal medregnes i toldværdien. Undtaget er omkostninger til at erhverve eksportlicenser for tekstilvarer.
Eksportlicens for tekstilvarer
Omkostninger til at erhverve eksportlicens for tekstilvarer skal ikke medregnes til toldværdien. Denne bestemmelse er en følge af EF-Domstolens afgørelse i sag 7/83, se Samling af domstolsafgørelser 1984, side 609.
Eksportlicenser for tekstilvarer stilles normalt gratis til rådighed for eksportørerne. I bl.a. Kina er det dog også muligt for eksportører at købe eksportlicenser hos hinanden. Modtager en eksportør en ordre på varer, som den pågældende ikke har eksportlicens til, kan en uudnyttet eksportlicens eventuelt købes fra en anden eksportør. Viderefakturerer eksportøren omkostningerne derved til importøren i EU, skal beløbet ikke medregnes i toldværdien. Det er en betingelse, at beløbet er særskilt anført i fakturaen. Importøren skal kunne fremskaffe dokumentation for, at de fakturerede kvoteomkostninger svarer til den pågældende eksportørs faktiske udgifter til at erhverve eksportlicensen.
EUs toldværdiudvalg har behandlet et sådant tilfælde og i Konklusion nr. 11 udtalt
Kvoterne, som er omsættelige, rummer i sig selv en værdi, der er uafhængig af værdien af de tekstiler, de angår. Og i det foreliggende tilfælde bærer importøren de ekstraomkostninger, der opstår ved at erhverve retten til kvoten, enten ved selv at opkøbe den eller ved at refundere eksportøren for at gøre det. Under disse omstændigheder kan sådanne ekstraomkostninger ikke betragtes som værende en del af den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for de pågældende varer.
A.6.1.2.4 Indirekte betalinger
GB art. 148
Er der ved et salg særlige vilkår eller ydelser vedrørende de indførte varer, og kan værdien heraf opgøres, (jf. betingelse 3 i afsnit A.6.1.1 ), skal værdien medregnes i toldværdien som en indirekte betaling.
Som indirekte betalinger anses ikke aktiviteter, som køberen udfører for egen regning. Det gælder, uanset om sælgeren drager nytte af dem, eller de er blevet udført med sælgerens godkendelse. Denne regel gælder ikke de priselementer, der skal justeres for efter toldkodeksens artikel 32, f.eks. varer og tjenesteydelser, som køberen leverer direkte eller indirekte til brug ved fremstillingen af de indførte varer.
GB art. 149
Udgifter til markedsføring skal ikke medregnes i toldværdien, selv om de afholdes af køber for egen regning som en forpligtelse i henhold til en aftale med sælgeren.
Ved markedsføring forstås enhver aktivitet vedrørende annoncering og salgsfremmende foranstaltninger, f.eks. reklame, udstilling, demonstration mv. Som markedsføring anses også købers aktiviteter vedrørende garantier for de indførte varer, f.eks. udgifter til garantireparation og service efter indførslen.
A.6.1.2.5 Valutaomregning
GB art. 168-172
Ved værdiansættelsen af varer faktureret i udenlandsk valuta, skal omregning til danske kroner foretages efter følgende regler
Valutaer, der noteres af Nationalbanken
De valutakurser, der noteres af Danmarks Nationalbank den næstsidste onsdag i en måned, skal anvendes ved fortoldning i den følgende kalendermåned. Kurserne offentliggøres i aviserne dagen efter noteringen i Nationalbanken. Hvis der ikke noteres en kurs den næstsidste onsdag i en måned, f.eks. fordi den pågældende dag er helligdag, anvendes i stedet den kurs, der er noteret senest forud for den pågældende onsdag.
En række aviser offentliggør dagligt en liste over de aktuelle omregningskurser, herunder også de aktuelle såkaldte toldkurser. Det er for tiden Berlingske Tidende, Børsen, Erhvervsbladet og Morgenavisen Jyllands-Posten.
I tilfælde af store kursudsving, f.eks. i forbindelse med revaluering eller devaluering af en valuta, ændres toldkurser efter følgende regler
Skat foretager hver onsdag en sammenligning af kurserne den pågældende onsdag med de gældende månedskurser. Konstateres det ved denne sammenligning, at en kurs afviger med 5% eller mere fra månedskursen, erstatter den månedskursen med virkning fra den følgende onsdag.
De aviser (Berlingske Tidende, Børsen, Erhvervsbladet, Morgenavisen Jyllands-Posten), der offentliggør toldkurserne, bliver underrettet om ændring af månedskursen.
De månedlige toldkurser og eventuelle ændringer på grund af 5% afvigelser kan findes på Skats hjemmeside på Internettet. Adressen er: http://www.skat.dk/ ("valutakurser").
Valutaer, der ikke noteres af Nationalbanken
Ved omregning af valutaer, der ikke noteres af Danmarks Nationalbank, anvendes den senest noterede sælgerkurs for den pågældende valuta. Oplysning herom kan fås hos pengeinstitutterne. Har pengeinstitutterne forskellige kurser for valutaen, anvendes den kurs, der er gængs ved handelsforhold, og som ikke indeholder særlige vekselgebyrer o.lign.
Særlig omregningskurs
Er der mellem køber og sælger indgået aftale om at anvende en fast omregningskurs, anvendes den også ved ansættelse af toldværdien. Det er en forudsætning, at betalingen til sælgeren baseres på denne kurs.
A.6.1.3 Tillæg til fakturaprisen
TK art. 32
Transaktionsværdien er i TK art. 29 defineret som "den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved salg til udførsel til Fællesskabets toldområde, i givet justeret i henhold til artikel 32 og 33". Justeringen efter artikel 32 betyder, at der skal lægges nogle priselemener til, hvis de pågældende omkostninger ikke allerede indgår i fakturaprisen. Der er tale om følgende omkostninger: Provision og mæglerhonorar, emballage og emballering, varer og tjenesteydelser leveret af køberen, royalties og licensafgifter, provenu ved videresalg, overdragelse eller anvendelse samt leveringsomkostninger.
A.6.1.3.1 Provision og mæglerhonorar
TK art. 32, stk. 1, litra a, pkt. 1
Hvis køberen er forpligtet til at afholde omkostninger til leverandørens agent eller anden mellemmand, der har medvirket ved salget, er sådanne omkostninger en del af toldværdien.
Vederlag benævnt provision, kommission, kurtage eller mæglerhonorar kan beregnes som en procentdel af fakturaprisen eller som et specifikt beløb.
Vederlag skal uanset benævnelsen medregnes i toldværdien. Det er uden betydning, hvor agenten eller mellemmanden er hjemmehørende. Når omkostningerne ikke fremgår af handelsfakturaen, skal justering ske på grundlag af andre dokumenter, såsom separat faktura fra agenten, provisionsnotaer, kommissionsregninger eller særlige debetbilag fra leverandøren eller tredjemand.
IndkøbsprovisionIndkøbsprovision skal derimod ikke medregnes i toldværdien. Ved indkøbsprovision forstås beløb, som en importør betaler sin agent for at repræsentere sig ved indkøb af de varer, der skal værdiansættes, jfr. TK art. 32, stk. 4. En sådan funktion ses ofte ved indkøb af varer, hvor en vis udvælgelse eller kvalitetsbedømmelse er nødvendig
.
Visse agenter benævnes kontraktagenter. De benyttes især i handel med lande i Det fjerne Østen. En kontraktagent arbejder som regel for flere købere. Agentens opgave består i at finde leverandører, at videresende tilbud til køberne, og hvis det kommer til en handel, at overvåge produktionen og leveringen af varerne.
Normalt findes der en skriftlig aftale, som fastlægger pligter og rettigheder for henholdsvis importøren og agenten. For sine tjenesteydelser modtager agenten en indkøbsprovision af køberen.
Ofte udsteder kontraktagenten en faktura til køberen, hvor prisen, der er betalt eller skal betales til producenten/leverandøren, fremgår, og hvor indkøbsprovisionen er faktureret særskilt. Normalt kræves det, at der som dokumentation for toldværdien skal fremlægges den af sælgeren - producenten eller leverandøren - udstedte faktura.
Imidlertid kan ovennævnte faktura fra kontraktagenten godtages - indkøbsprovisionen medregnes ikke - på betingelse af, at den indeholder de nødvendige oplysninger, og at det er muligt at kontrollere disse. I givet fald skal importøren kunne fremlægge leverandørens faktura og anden relevant dokumentation.
Et eksempel vedrørende kontraktagenter er Konklusion nr. 14 fra EUs toldværdiudvalg
Køber Y, der er etableret i Fællesskabets toldområde, indfører store mængder af forskellige varer fra forskellige producenter/leverandører i Det fjerne Østen. Med henblik på markedsundersøgelser, markedsiagttagelse og repræsentation i Det fjerne Østen anvender køber Y agent X, som bl.a. handler på køber Ys vegne for så vidt angår købet og leveringen af varer, der skal værdiansættes. For sine tjenesteydelser modtager agent X en indkøbsprovision af køber Y. Størrelsen og betalingsmåden af indkøbsprovisionen og agentens ansvarsområder er fastlagt i en agentaftale indgået mellem X og Y. I henhold til aftalen gælder
a. Agent X modtager ordrer fra køber Y med beskrivelse af varerne, deres pris, leveringsfrist og leveringsbetingelser, sammen med anden dokumentation. Hertil anviser køber ofte en bestemt producent/leverandør.
b. Agent X videregiver disse bestillinger, til tider i eget navn, til producenten/leverandøren og sender køber Y en bekræftelse af ordrerne. I visse tilfælde sker dette ved at fremsende producentens/leverandørens stemplede bekræftelse.
c. Som regel sendes varerne af producenten/leverandøren til havnen i eksportlandet, hvor dokumenterne overdrages til agent X.
d. Agent X udsteder til køber Y en faktura, hvoraf prisen, der er betalt til producenten/leverandøren for varerne, fremgår, med den aftalte provision angivet særskilt.
Når varerne angives til fri omsætning, angiver køber Y varens toldværdi og fremlægger fakturaen udstedt af agent X. Ydelsen betalt af køber Y til agent X som en indkøbsprovision angives ikke som værende en del af toldværdien. Køber Y er villig og parat til på toldmyndighedernes begæring at fremlægge dokumentation i form af agentkontrakt, hans ordrer og ordrebekræftelser, hans korrespondance med agent X, hans bogføring over betalinger og andre dokumenter til støtte for at toldværdideklarationen er blevet udfyldt på tilbørlig og korrekt måde. I givet fald er køber Y også i stand til på toldmyndighedernes begæring at fremlægge producenternes/leverandørernes fakturaer og korrespondancen mellem sidstnævnte og agent X.
Udvalgets udtalelse
Hvor den pris, der er betalt til producenten/leverandøren, er grundlaget for transaktionsværdien i henhold til toldkodeksens artikel 29, kræves det normalt af klarereren i medfør af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 181, at der for toldmyndighederne fremlægges en faktura udstedt af producenten/leverandøren. Imidlertid kan Skat i lyset af ovennævnte redegørelse godtage en faktura - indkøbsprovisionen ikke medregnet - udstedt af agent X, med forbehold for eventuel kontrol.
A.6.1.3.2 Emballage og emballering
TK art. 32 stk. 1, litra a, nr. ii og iii
Afholder køberen omkostninger til emballage og emballering, er disse en del af toldværdien for de indførte varer.
Der kan være tale om omkostninger til beholdere og anden emballage, herunder såvel arbejdsløn som materialer. Emballage er indre og ydre beholdere, udstyr, indpakning og underlag, men ikke transportmidler, såsom containere, presenninger, læssemidler og det ved transporten anvendte tilbehør.
Flergangsemballage
Omkostninger til emballage, der tilhører sælgeren, og som benyttes flere gange, f.eks. flasker, tromler og fade, medregnes i det omfang, sælgeren kræver betaling, f.eks. på grund af beskadigelse eller bortkomst. Eventuelle omkostninger til returfragt medregnes ikke.
Tilhører emballagen køberen, skal der ikke foretages tillæg, hvis emballagen har været i fri omsætning i EU. Har emballagen derimod ikke været i fri omsætning i EU, skal omkostningerne tillægges. Der kan f.eks. være tale om emballage, som en importør har købt i et land uden for EU og fået sendt direkte til vareleverandøren, hvor den bliver anvendt til emballering af varerne. Prisen for emballagen medregnes i så fald enten fuldt ud i de indførte varers toldværdi, eller der kan tillægges et skønnet beløb for slitage, idet der tages hensyn til det antal gange, emballagen normalt anvendes. Eventuelle omkostninger til forsendelse af emballagen til vareleverandøren medregnes ikke, hvis beløbet er særskilt anført.
A.6.1.3.3 Varer og tjenesteydelser leveret af køberen
TK art. 32, stk. 1, litra b
Toldværdien skal indeholde den forholdsmæssigt udregnede værdi af nedenstående varer og tjenesteydelser. Det gælder dog kun, når disse er leveret af køberen - direkte eller indirekte, uden beregning eller til nedsat pris - til brug ved fremstilling og salg til EU af de varer, der importeres
Materialer, komponenter, dele o.l., der indgår i de indførte varer. Det kan være materialer, komponenter, dele o.l., som køberen udfører midlertidigt til forarbejdning eller reparation, eller som udføres for at indgå i en vare, der indføres til EU. Som eksempel kan nævnes metervarer, der leveres til konfektionering i udlandet, eller lynlåse, knapper og besætninger, der skal monteres tekstilvarer. Der kan evt. opnås toldnedsættelse for de genindførte varer efter reglerne for passiv forædling, se afsnit A.15. Det kan også være materialer, komponenter, dele o.l., som køberen erhverver hos tredjemand til levering direkte hos en udenlandsk forarbejdnings- eller produktionsvirksomhed.
Værktøj, matricer, forme o.l., der er anvendt ved fremstillingen af de indførte varer. Dette punkt omfatter værktøj, matricer, forme o.l., som er leveret af køberen eller på dennes foranledning til brug ved fremstilling af de indførte varer. Det kan være specielt fremstillet værktøj, modeller, støbeforme, skabeloner, trykplader, klicheer mv. Værdien af værktøjet kan medregnes i toldværdien fuldt ud ved den første forsendelse, eller importøren kan anmode om at fordele værdien over det antal sendinger, der forventes indført.
Materialer, der er forbrugt ved fremstillingen af de indførte varer. Dette punkt omfatter materialer, der er leveret af køberen eller på dennes foranledning, og som er forbrugt (medgået) ved fremstillingen af de indførte varer, f.eks. hjælpestoffer, olie og drivmidler.
Ingeniørarbejde, udviklingsarbejde, kunst- og designarbejde, tegninger og skitser, som er nødvendige for at fremstille de indførte varer; arbejderne er kun omfattet af dette punkt, hvis de er fremstillet uden for EU. Som eksempler kan nævnes konstruktionsarbejde i form af tegninger, skitser og mønstre. Det kan også være film, fotografier, diapositiver, lay-out og reprofilm, men ikke trykplader o.l. Omkostninger, der vedrører forskning og designskitser, skal ikke medregnes i toldværdien, uanset hvor arbejdet er foretaget. Ved forskning og designskitser forstås arbejder, som er gået forud for den egentlige udvikling eller det egentlige design, dvs. det er arbejde, der ikke relateres til et bestemt produkt.
Værdien for ovennævnte varer og tjenesteydelser er den pris, som importøren har betalt for det pågældende. Har importøren selv produceret det pågældende, kan produktionsprisen lægges til grund. Omkostninger til transport og forsikring ved forsendelsen til den udenlandske forarbejdnings- eller produktionsvirksomhed skal ikke medregnes i toldværdien.
A.6.1.3.4 Royalties og licensafgifter
TK art. 32, stk. 1, litra c
Royalties og licensafgifter er i visse tilfælde en del af toldværdien for indførte varer.
GB art. 157-162
Royalties og licensafgifter er betalinger for at anvende rettigheder.
OECD har i modelkonventionen (vedrørende international beskatning) udfærdiget en definition af begrebet. Den er gengivet i en kommentar fra EUs toldværdiudvalg (Kommentar nr. 3). I reglerne om toldværdi fastslås, at rettigheder, der er relevante i forbindelse med told, vedrører
fremstillingen af den vare, der importeres. Der tænkes på f.eks. patenter, dvs. eneret til i en periode at udnytte en industriel opfindelse, tegninger, mønstre og know-how (dette begreb er ligeledes defineret i ovennævnte kommentar, se også nedenfor),
salget til udførsel til EU af den vare, der importeres. Der tænkes på f.eks. fabriks- og varemærker, registrerede mønstre og standarder,
anvendelsen eller videresalget af den vare, der importeres. Der tænkes på f.eks. ophavsret, know-how vedrørende fremstillingsmetoder og varemærker, dvs. ret til i et tidsrum at anvende karakteristiske kendetegn for at udskille en bestemt fabrikants eller forhandlers produkt.
Ved vurdering af, om en royalty eller licensafgift er toldpligtig, er beregnings- og betalingsmåden uden betydning. Det er ligeledes uden betydning, hvor beløbsmodtageren er hjemmehørende. I stedet er det nødvendigt at vurdere
om en betaling opfylder ovennævnte definition. Hvis dette ikke er tilfældet, kan betalingen ikke behandles efter reglerne om royalty og licensafgift, men udgør måske i stedet en indirekte betaling, se afsnit A.6.1.2.
om de betingelser, som er anført i toldkodeksen og gennemførelsesbestemmelserne, er opfyldt. Fremgangsmåden er, at det først skal vurderes, om de to grundlæggende betingelser, se nedenstående, er opfyldt. Hvis begge betingelser er opfyldt, skal det vurderes, om yderligere betingelser er relevante.
Beregnings- og betalingsmåde er først vigtig, når det er fastslået, at en royalty eller licensafgift er toldpligtig. Se herom nedenfor under Beregning. Beregningsmåden kan i visse situationer give indikationer vedrørende nedenstående betingelser.
Betingelserne
En royalty eller en licensafgift skal kun medregnes i toldværdien, når begge nedenstående grundlæggende betingelser er opfyldt. Royalty og licensafgifter betales stort set altid på grundlag af en skriftlig aftale. Denne aftale er toldmyndighedernes udgangspunkt, når det skal afgøres om betingelserne er opfyldt. Der kan eventuelt være flere aftaler, som skal ses i sammenhæng. Betingelser i skriftlige aftaler kan være direkte udtrykt eller være underforstået.
Royaltyen/licensafgiften skal vedrøre de varer, der skal værdiansættes.
Betalingen kan formodes at vedrøre de indførte varer, når beregningen af royalty/licensafgift sker direkte ud fra prisen på de indførte varer. Det betyder, at importøren i givet fald må dokumentere det modsatte. Vurderingen kan i visse tilfælde være vanskelig. Derfor er fastsat følgende retningslinier: Justering af fakturaprisen for indførte komponenter eller bestanddele, som skal indgå i en vare, der fremstilles i EU, skal kun foretages, når royalty eller licensafgift direkte vedrører denne vare. Når det handler om varer, som indføres i usamlet stand, eller som skal gennemgå en simpel behandling inden videresalg, f.eks. fortynding eller emballering, anses en royalty eller licensafgift normalt for at vedrøre de indførte varer.
Når en betaling både vedrører indførte varer og bestanddele eller komponenter, som skal tilsættes varerne efter indførslen (eventuelt når betaling både vedrører indførte varer og arbejds- eller tjenesteydelser præsteret efter indførslen), kan det være nødvendigt at foretage en fordeling af royalty eller licensafgift. Fordeling sker ud fra objektive og målelige oplysninger om f.eks. varernes sammensætning og behandling.
Betalingen af royalty eller licensafgift skal være en betingelse for, at sælger vil sælge de varer, der skal værdiansættes. Det betyder, at det er nødvendigt at fastslå, om sælgeren vil være villig til at sælge de omhandlede varer uden betaling af royalty eller licensafgift. Er det tilfældet, er royaltyen eller licensafgiften ikke toldpligtig.
Det kan forekomme, at royalty eller licensafgift ikke betales til sælger. Det kan da være vanskeligt at afgøre, om denne betingelse 2 er opfyldt. Betaler køber royalty eller licensafgift til en anden person end sælger, er betingelsen opfyldt, når sælgeren kræver, at køber betaler. Betingelsen kan imidlertid også være opfyldt i tilfælde, hvor sælger ikke direkte har fastsat krav om betalingen. Er sælger og royaltymodtageren således indbyrdes afhængige, fx ved at tilhøre samme mulitinationale koncern, anses betingelsen for at være opfyldt. Det samme gælder, hvis sælgereren er en af royaltymodtagerens licenshavere, og royaltymodtageren kontrollerer salgsbetingelserne.
Tresidede royalties eller licensafgifter forekommer ofte i multinationale koncerner; dvs. royalty eller licensafgift betales til en hovedaktionær, et holdingselskab eller moderselskabet, mens varerne handles mellem to datterselskaber, eller royalty/licensafgift betales til et søsterselskab, mens handel foregår mellem to datterselskaber.
Know-how
Know-how kan omfatte levering af mønstre, opskrifter, formler og instruktioner, som alle vedrører de indførte varer eller anvendelsen af varerne, dvs. en indgået aftale om licens eller underlicens omfatter kun varerne. Sådan know-how vedrører således i relation til toldværdi de varer, der skal værdiansættes.
Levering af know-how kan imidlertid også omfatte tjenesteydelser. Eksempelvis uddannelse af licenstagers eller under-licenstagers personale, og det kan være vedrørende fremstillingen af et produkt eller anvendelsen af maskiner og anlæg. Det kan også være teknisk bistand inden for ledelse, administration, markedsføring, regnskab mv. Royalties eller licensafgifter for sådanne ydelser skal ikke medregnes i toldværdien.
Begrebet franchising dækker et såkaldt koncept, dvs. at en person (fysisk eller juridisk) driver virksomhed for egen regning og risiko, men ud fra en specifik model. Der betales således for retten til at anvende f.eks. en række udviklede ideer om butiksindretning, personaleprofiler og beklædning, produktpræsentation og salg, måske også for uddannelse af personale, for modeller til administrativt arbejde og ledelse samt for edb-software.
De fleste betalinger, der ydes i forbindelse med franchising, opfylder ikke de grundlæggende betingelser for at være del af toldværdien for indførte varer. Dele af en franchise-afgift opfylder dog ikke kun definitionen for at være en royalty eller licensafgift, men kan også opfylde de grundlæggende betingelser, eventuelt også nedenstående supplerende betingelser for fabriks- og varemærker. Det er således ofte nødvendigt nøje at vurdere franchising-aftaler.
Supplerende betingelser - fabriks- og varemærker
Toldlovgivningen indeholder yderligere betingelser, når royalty eller licensafgift betales for retten til at anvende et fabriks- eller varemærke. Det betyder, at beløbet kun er en del af toldværdien, når følgende supplerende betingelser alle er opfyldt
den pågældende royalty eller licensafgift skal vedrøre indførte varer, som videresælges i uforandret stand eller efter en simpel behandling i EU,
varerne skal markedsføres under det mærke, royalty eller licensafgift betales for,
køberen kan ikke erhverve de pågældende varer fra andre leverandører, som er uafhængige af sælger, uden at betale for mærket direkte eller indirekte.
Beregning
De faktiske beløb, som en importør skal betale for royalty eller licensafgift, kan beregnes på forskellige måder.Betaling kan ske ratevis f.eks. månedligt eller årligt, som et engangsbeløb eller som en kombination af disse to måder. Beregnings- og betalingsmåden kan have betydning for det praktiske forløb ved fortoldning af varer.
Når det er konstateret, at en royalty eller licensafgift helt eller delvis skal medregnes toldværdien, er næste skridt den praktiske fremgangsmåde.
Importøren har pligt til at foretage fuld og korrekt angivelse af varerne. Den pågældende har dermed initiativet. Toldmyndighederne kan behandle spørgsmålet i flere faser: Før fortoldning, hvis importøren skriftligt anmoder om en afgørelse, jf. toldkodeksens artikel 6. Ved fortoldning, hvis der stilles spørgsmål om rigtigheden af en angivelse eller en toldværdideklaration, jf. afsnit A.6.3.3. Efter fortoldningen, når toldmyndighederne foretager efterfølgende kontrol af toldangivelser, jf toldkodeksen artikel 78.
Der er følgende praktiske fremgangsmåder
Er den faktiske betaling kendt på tidspunktet, hvor varernes værdi skal ansættes, anvendes det faktiske beløb ved fortoldningen.
Kendes den faktiske betaling ikke, er det nødvendigt at vurdere, om transaktionsværdien i det hele taget skal anvendes, eller om der skal anvendes en alternativ metode ved ansættelse af toldværdien.
Er det nødvendigt at anvende en alternativ metode, følges reglerne for den pågældende metode.
Anvendes transaktionsværdien, kan det være nødvendigt at angive en foreløbig toldværdi - ud fra fakturaprisen og et skønnet beløb for royalty eller licensafgift. Den foreløbige toldværdi skal reguleres, når det faktiske beløb er opgjort.
Alternativet hertil er, at toldmyndighederne giver tilladelse til, at importøren angiver en endelig toldværdi, se GB art. 156a nedenfor. Denne skal være beregnet ud fra en specifik afgørelse truffet af toldmyndighederne efter en undersøgelse af de konkrete forhold, dvs. importens art og omfang, importørens aftale om royalty og licensafgift samt eventuelt andre aftaler, oplysninger og dokumenter. Toldmyndighederne kan eksempelvis tillade, at der ved hver fortoldning anvendes et generelt tillæg til fakturaprisen.
GB art. 156a
Toldmyndighederne kan i tilfælde, hvor det faktiske tillæg ikke er kendt på tidspunktet for fortoldning, give tilladelse til, at en angivet toldværdi betragtes som endelig,
når fremgangsmåden med foreløbig toldværdi og efterfølgende regulering medfører urimeligt høje administrationsudgifter,
når anvendelse af alternative metoder ikke er hensigtsmæssig på grund af de faktiske omstændigheder,
når det toldbeløb, der faktisk betales, ikke er lavere end det toldbeløb, der ville blive betalt, hvis der blev angivet en foreløbig værdi med efterfølgende regulering,
når det ikke fordrejer den konkurrencemæssige situation.
Dette betyder, at tillæg skal vurderes nøje, og at der kan være behov for en hyppig justerering.
Reproduktion TK art. 32, stk. 5
Betalinger for retten til at reproducere, dvs. mangfoldiggøre de indførte varer, skal ikke medregnes i toldværdien. Det samme gælder betalinger, som foretages af køberen til gengæld for retten til at forhandle eller videresælge de indførte varer, hvis disse betalinger ikke er en betingelse for salg til eksport til EU af de indførte varer.
A.6.1.3.5 Provenu ved videresalg, overdragelse eller anvendelse
TK art. 32, stk. 1, litra d Hvis en del af provenuet ved importørens videresalg, overdragelse eller anvendelse af de indførte varer direkte eller indirekte tilfalder sælgeren, er denne del af provenuet en del af toldværdien.
Beløbets størrelse vil typisk først kunne konstateres efter værdiansættelsen. Det betyder, at der må anvendes en foreløbig toldværdi ved fortoldningen (ud fra fakturaprisen og et forventet provenu). Den endelige værdi må angives, når det faktiske provenu kan konstateres.
Hvis provenuets størrelse ikke kan konstateres eller angives foreløbigt ved varernes overgang til fri omsætning, må toldværdien ansættes efter en af de alternative metoder, se afsnit A.6.2.
A.6.1.3.6 Leveringsomkostninger til indførselsstedet
TK art. 32, stk. 1, litra e
Ved leveringsomkostninger forstås omkostninger til varernes transport og forsikring samt omkostninger ved lastning og håndtering ved transporten af de indførte varer. De nævnte omkostninger skal medregnes i toldværdien med den andel, der vedrører transporten indtil indførselsstedet i EUs toldområde.
I den internationale handel anvendes standarder i forbindelse med leveringsbetingelser f.eks. EXW, FOB og CIF (Incoterms 2000 - klausuler). Herudfra kan det umiddelbart afgøres, om en aftalt pris skal justeres med hensyn til omkostninger for transport, håndtering og andre leveringsomkostninger.
Leveringsomkostninger for varer fra Tyrkiet
Toldsamarbejdsudvalget EF-Tyrkiet har for Toldunionen mellem EF og Tyrkiet ved afgørelse nr. 1/96, art. 19, truffet følgende afgørelse, se EF-tidende L 200 af 9. august 1996
Transportomkostninger og omkostninger til forsikring, lastning og håndtering i forbindelse med transport af varer fra ikke-EU-lande, der påløber efter, at varerne er ført ind i toldunionens område, medregnes ikke ved fastsættelsen af toldværdien, forudsat at de er særskilt angivet i forhold til den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne.
Landbrugsvarer og varer, der er genstand for antidumpingtold, er ikke omfattet af afgørelsen.
Indførselssted GB art. 163, stk. 1
Indførselsstedet i EUs toldområde retter sig efter transportmåden og er
for varer, der transporteres ad søvejen: losningshavnen, respektive omladningshavnen, såfremt omladningen er dokumenteret,
for varer, der uden omladning overgår fra søtransport til transport ad indre vandveje: den første havn, ved den indre vandvejs munding eller et sted længere inde i landet, hvor losning kan foretages, hvis det godtgøres, at fragtomkostningerne til losningshavnen er større end fragtomkostningerne til den første havn,
for varer, der transporteres med jernbane, ad indre vandveje, eller ad landevej: det første toldsted i EUs toldområde,
for varer, der transporteres på anden måde: det sted, hvor grænsen til EUs toldområde overskrides.
GB art. 163, stk. 2
Det første indførselssted i EUs toldområde kan lægges til grund ved værdiansættelsen af varer, der efter at være indført i EUs toldområde transporteres gennem områder i Schweiz, Hviderusland, Rusland, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Serbien og Montenegro eller Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på vejen til bestemmelsesstedet i en anden del af EUs toldområde. Det er en forudsætning, at varerne transporteres direkte til bestemmelsesstedet ad en sædvanlig transportvej.
GB art. 163, stk. 3
Tilsvarende regel gælder for varer, der efter at være indført i EUs toldområde transporteres ad søvejen til bestemmelsesstedet i en anden del af dette område. Det er en betingelse, at varerne transporteres direkte til bestemmelsesstedet ad en sædvanlig transportvej. Er denne betingelse ikke opfyldt, anvendes i stedet det næste indførselssted, hvor betingelsen er opfyldt.
Eksempel
Et parti varer transporteres fra Damaskus til Barcelona. Varerne sendes med fly fra Damaskus til Athen for derefter at blive transporteret med skib til Barcelona. Athen betragtes her som første indførselssted i EU.
Det samme gælder, hvis varerne transporteres fra Damaskus til Athen med skib, forudsat at varerne bliver losset eller omladet i Athen.
GB art. 163, stk. 4
Foretages losning eller omladning eller midlertidig afbrydelse af transporten i de landes områder, som er nævnt i GB 163, stk. 2, kan det første indførselssted stadig lægges til grund, hvis losningen mv. skyldes grunde, der står i forbindelse med transporten.
GB art. 163, stk. 5
Der gælder særlige regler med hensyn til indførselsstedet for varer, der indføres via et af de franske oversøiske departementer.
Opdeling af transportomkostninger
Når leveringsomkostningerne til indførselsstedet skal tillægges fakturaprisen, f.eks. når varerne er købt EXW eller FOB afsendelseshavn, kan der blive tale om opdeling af de afholdte transportomkostninger
GB art. 164
Hvis varerne transporteres med samme art befordringsmiddel til et sted længere inde i EUs toldområde end indførselsstedet, kan transportomkostningerne opdeles forholdsmæssigt efter den tilbagelagte strækning uden for og inden for toldområdet. Kun den del af transportomkostningerne, der vedrører strækningen uden for toldområdet, medregnes herefter til toldværdien.
Importøren kan i stedet vælge at medregne de transportomkostninger, der ville være opstået efter en almindelig, bindende fragttarif for varernes transport til indførselsstedet i EUs toldområde. Det er en betingelse, at importøren kan dokumentere disse over for told- og skatteforvaltningen. Som dokumentation vil kunne benyttes en påtegning af transportvirksomheden - statsbanerne, rederi, vognmand mv. - på fragtdokumentet om størrelsen af transportomkostningerne til indførselsstedet. Hvis transporten forestås af en speditør, skal speditørnotaen fremlægges som fragtdokumentation.
GB bilag 25
Luftfragtomkostninger opdeles forholdsmæssigt efter den tilbagelagte strækning uden for og inden for EUs toldområde. En fortegnelse over de procenter af luftfragten, der skal medregnes til toldværdien, findes i toldvejledningens bilag 11 .
Momsværdi
Omkostninger, der vedrører varers transport fra indførselsstedet i EUs toldområde til varernes bestemmelsessted i Danmark, skal medregnes i værdien til beregning af moms. Omkostningerne skal angives i fortoldningsangivelsens rubrik 12, Værdioplysninger, medmindre de er medtaget i toldværdien.
Ekspresforsendelser - luftkurerer
Ved ekspresforsendelse med fly, herunder kurerforsendelser, betales ofte for en række ydelser ud over selve lufttransporten. Der kan være tale om dør-til-dør levering, klarering mv. Prisen for disse ydelser kan være særskilt oplyst, men er som regel inkluderet i en samlet pris for leveringen.
EUs toldværdiudvalg har besluttet, at disse forsendelser skal behandles således
kendes de faktiske omkostninger til ekspresforsendelse på fortoldningstidspunktet, lægges disse omkostninger til toldværdien. Omkostninger, som påløber efter indførslen til EUs toldområde, medtages ikke i toldværdien. Det er en forudsætning, at omkostningerne kan adskilles fra de samlede omkostninger. Er befragteren ikke i stand til at påvise størrelsen af disse omkostninger, anvendes de fastsatte procentsatser for luftfragt på de samlede omkostninger, se oversigten i toldvejledningens bilag 11 . Kendes de faktiske omkostninger for ekspresforsendelse ikke på fortoldningstidspunktet, anvendes et beløb svarende til de sædvanlige omkostninger for en tilsvarende forsendelse eller for en forsendelse i modsat retning. Fastsatte procentsatser for luftfragt anvendes som ovenfor anført.
Ekspresbefragtere, deres repræsentanter eller personer, der er udpeget til at foretage fortoldning af ekspresforsendelser, skal forsyne told- og skattemyndighederne med den nødvendige dokumentation for de faktiske omkostninger for ekspresforsendelse, alternativt med den pågældende befragters fragttarif.
EMS-Jetpost
Ovennævnte regler gælder ikke kun for egentlige ekspresbefragtere, men for alle, der tilbydes en tilsvarende ydelse, f.eks. også EMS-Datapost (i Danmark: EMS-Jetpost).
Gratis transport og transport med købers eget transportmiddel GB art. 164, litra c
Transporteres varer gratis eller med køberens transportmiddel, skal der til toldværdien medregnes transportomkostninger til indførselsstedet beregnet efter den sædvanligt anvendte tarif for den benyttede transportmåde.
Luftfartsselskabers transport af egne varer
Efter drøftelse i EUs toldværdiudvalg er det besluttet, at luftfartsselskaber, der transporterer egne varer med selskabernes egne fly, kan anvende følgende fragtbeløb ved fastsættelsen af toldværdien for disse varer. Beløbene er for tiden
fra USA og Canada: 9,67 kr. pr. kg
fra Europa : 8,15 kr. pr. kg
fra resten af verden: 17,20 kr. pr. kg
I toldværdien medregnes den del af ovennævnte fragtbeløb, der vedrører transporten uden for EUs toldområde, dvs. med de procentandele, der fremgår af toldvejledningens bilag 11 .
Modtager et luftfartsselskab egne varer, som er transporteret gratis med et andet luftfartsselskabs fly, kan ovennævnte fragtbeløb også anvendes.
Postforsendelser, GB art. 165, stk. 1
For almindelige postforsendelser skal porto til bestemmelsesstedet medregnes fuldt ud i toldværdien. Dette gælder ikke eventuelle ekstra posttakster, der måtte opkræves i indførselslandet.
GB art. 165
Ved indførsel af varer, hvor indførslen er uden erhvervsmæssig karakter, skal porto ikke medregnes i toldværdien. Ved indførsel uden erhvervsmæssig karakter forstås forsendelser, som sendes til modtageren uden nogen form for vederlag.
Lastning og håndtering mv.
Omkostninger ved lastning af transportmidlet (evt. omladning og håndtering af varerne forud for ankomsten til indførselsstedet i EU), skal fuldt ud medregnes i toldværdien. Tilsvarende gælder omkostninger, der under leveringen opstår til midlertidig oplagring under transport og levering.
Overliggerpenge
Overliggerpenge - demurrage charges - som afkræves importøren på grund af forsinkelse med lastningen af et transportmiddel uden for EUs toldområde, anses for at være en transportomkostning og skal derfor medregnes til toldværdien.
Forsikringsudgifter
Forsikringsudgifter medregnes - hvad enten de bæres af eksportøren eller importøren - sædvanligvis i deres helhed til toldværdien, da udgifterne normalt er de samme, hvad enten forsendelsen skal ekspederes til indførselsstedet eller til et bestemmelsessted inde i toldområdet. Hvis udgifterne til forsikring beregnet til indførselsstedet faktisk er lavere, skal kun det lavere beløb medregnes i toldværdien.
Forsikring af varer under transport til bestemmelsesstedet kan tegnes af eksportøren, og udgifterne debiteres importøren. Den situation vil normalt fremgå af fakturaen, f.eks. ved betegnelsen CIF eller ved specifik anførsel af præmiebeløbet. Det kan dog forekomme, at leverandøren periodisk foretager særskilt debitering af forsikringsbeløb. I så fald må importøren for den enkelte sending medregne et forholdsmæssigt beløb.
Importøren kan i stedet eller som supplement tegne en transportforsikring enten i form af en forsikring tegnet for den enkelte varesending eller ved en såkaldt generalforsikring.
A.6.1.4 Fradrag i fakturaprisen
TK art. 33
En række omkostninger skal ikke indgå i toldværdien. Hvis de er medregnet i fakturaprisen, kan de derfor fratrækkes. Det er en betingelse, at fradragsbeløb er separat anført i fakturaen eller et andet dokument. Det drejer sig om følgende omkostninger: leveringsomkostninger efter indførselsstedet, omkostninger til bygnings- og installationsarbejde mv., renter, omkostninger til retten til at reproducere de indførte varer samt told og afgifter, der påløber i EUs toldområde, og i særlige tilfælde indkøbsprovision.
A.6.1.4.1 Leveringsomkostninger efter indførselsstedet
Fragt til bestemmelsesstedet kan være betalt af afsenderen og indeholdt i den fakturerede pris, uden at der i fakturaen eller andre handelsdokumenter er anført, hvor meget omkostningerne til transport i EU udgør.
EUs toldværdiudvalg har i en vejledende kommentar om betydningen af udtrykket "særskilt angivet" (kommentar nr. 5) udtalt, at der i sådanne tilfælde gælder følgende regler
Kendes de samlede transportomkostninger fra afsendelsesstedet til bestemmelsesstedet i EU, kan dette beløb opdeles forholdsmæssigt efter den tilbagelagte strækning uden for og inden for EU. Et beløb svarende til den andel af omkostningerne, der vedrører transporten i EU, kan derefter fradrages. Det er en betingelse, at varerne transporteres med samme type transportmiddel eller på et enkelt gennemgående fragtdokument.
For så vidt angør luftfragtomkostninger anvendes fortegnelsen i toldvejledningens bilag 11 . Ved indførsel med fly fra f.eks. Albanien kan der således fratrækkes 85 % af fragtomkostningerne (100% - 15%).
Kendes de samlede transportomkostninger ikke, eller er det af en eller anden grund ikke formålstjenligt at foretage en forholdsmæssig opdeling, kan et beløb svarende til de faktiske omkostninger til transport efter indførselsstedet i EU fratrækkes. Kan dette ikke lade sig gøre, kan de sædvanlige omkostninger til en sådan transport trækkes fra. Fradraget kan dog ikke overstige, hvad der svarer til minimumsfragten i EU. Hvis told- og skatteforvaltningen kræver det, skal importøren fremlægge den tarif, der henvises til.
Fast pris frit bestemmelsessted GB art. 164, litra b
Omkostninger til transport inden for EU kan ikke fratrækkes, når varer er faktureret til en fast pris frit bestemmelsesstedet, og denne pris svarer til prisen på indførselsstedet. Fradrag kan dog foretages, når det over for told- og skatteforvaltningen dokumenteres, at prisen frit EU-grænse ville være lavere end prisen frit bestemmelsessted.
A.6.1.4.2 Omkostninger til bygnings- og installationsarbejde mv.
Toldværdien omfatter ikke omkostninger vedrørende bygnings-, installations- eller monteringsarbejde, vedligeholdelse eller teknisk bistand, som foretages efter indførslen af de pågældende varer.
Prisen i salgskontrakter vedrørende f.eks. tekniske anlæg, maskiner eller industrimateriel kan være inkluderet ydelser ved opstilling eller ibrugtagning. Betalingen for sådanne ydelser kan fratrækkes, hvis beløbet er særskilt anført, f.eks. i fakturaen eller i kontrakten.
A.6.1.4.3 Renter
TK art. 33, litra c
Renter eller tillæg, der opkræves, fordi køber får udsættelse med betaling eller ratevis betaling, kan i visse tilfælde holdes uden for toldværdien. Der skal være tale om betalinger, som afholdes i henhold til en finansieringsaftale indgået af køber vedrørende de varer, der skal toldværdiansættes.
Alle følgende betingelser skal være opfyldt
beløbet skal være særskilt angivet i forhold til den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for varerne (se nedenstående),
finansieringsaftalen skal være indgået skriftligt,
køberen skal kunne påvise, at sådanne varer faktisk sælges til den angivne pris,
den angivne rentesats må ikke overstige det normale niveau for sådanne transaktioner i det land og på det tidspunkt, hvor finansieringen tilvejebringes.
Reglerne gælder uanset om finansiering ydes af sælgeren eller en tredjepart, f.eks. et pengeinstitut.
EF-Domstolen har i sag C-152/01 fastslået, at betaling af renter er "særskilt angivet" i forhold til selve vareprisen, også når der ved toldmyndighedernes registrering af toldangivelsen alene foreligger en faktura vedrørende nettoprisen for varerne, og uanset det hverken på grundlag af denne eller af toldværdideklarationen kan udledes, at køberen ved den omhandlede købstransaktion har betalt eller skal betale renter til sælger.
GB art. 156
Reglerne i TK art. 33, litra c, gælder såvel, når toldværdien fastsættes ved hjælp af transaktionsværdien, som efter de alternative metoder.
A.6.1.4.4 Retten til at reproducere de indførte varer
Fradrag for omkostninger til retten til at reproducere de indførte varer i EU, se afsnit A.6.1.3.4 .
A.6.1.4.5 Indkøbsprovision
Fradrag af indkøbsprovision, se afsnit A.6.1.3.1 . Det bemærkes, at fradrag af indkøbsprovision normalt alene har relevans for fakturaer fra køberens egen agent - f.eks. en såkaldt kontraktagent - da indkøbsprovision i TK artikel 32, stk. 4, er defineret som et beløb, som en importør betaler til sin agent for en tjenesteydelse, der har bestået i, at denne har repræsenteret ham ved indkøb af de varer, der skal værdiansættes. Er der i en almindelig salgsfaktura anført et beløb for indkøbsprovision, kan dette beløb derfor normalt ikke fratrækkes, medmindre det kan dokumenteres, at der reelt er tale om en indkøbsprovision.
A.6.1.4.6 Told og afgifter
Toldværdien omfatter ikke told og afgifter, der påløber ved indførsel til EUs toldområde. Hvis det klart fremgår af fakturaen, at de fakturerede priser indeholder told og/eller afgift, som påløber i toldområdet, f.eks. ved leveringsmåden frit i hus fortoldet og eventuelt afgiftsberigtiget - Incoterm DDP - reduceres fakturaprisen med tolden og eventuelt afgiften.
Dette kan gøres ved, at fakturapriserne successivt multipliceres med følgende brøker (fradrag af moms foretages kun, hvis momsen er indeholdt i prisen)
Moms
100
100 + m (m = momssatsen)
Told
100
100 + t (t = toldsatsen)
GB art. 146
Indeholder fakturaprisen afgiftsbeløb, som er pålagt varerne i oprindelses- eller eksportlandet, indgår dette beløb ikke i toldværdien. Det er en betingelse, at varerne er blevet eller vil blive fritaget for afgiften til fordel for køberen.
A.6.2 De alternative metoder
TK art. 30
Metoden med transaktionsværdi forudsætter, at visse betingelser er opfyldt, se afsnit A.6.1.1 . Hvis betingelserne ikke er opfyldt skal toldværdien ansættes efter en af følgende metoder
Transaktionsværdien for tilsvarende varer, se afsnit A.6.2.1
Transaktionsværdien for lignende varer, se afsnit A.6.2.2
Værdi beregnet på grundlag af videresalgsprisen - subtraktionsmetoden, se afsnit A.6.2.3
Værdi beregnet ud fra fremstillingsomkostningerne, fortjeneste mv. - beregnet værdi, se afsnit A.6.2.4
Rimelige fremgangsmåder, se afsnit A.6.2.5 .
De alternative metoder skal anvendes i den nævnte rækkefølge. Metode 3 og 4 kan dog anvendes i omvendt rækkefølge, hvis importøren anmoder herom.
GB art. 181a
De alternative metoder skal også anvendes, hvis toldmyndighederne ud fra begrundet tvivl ikke er overbevist om, at den angivne værdi svarer til det samlede beløb, der er betalt eller skal betales for varerne som omhandlet i TK artikel 29.
A.6.2.1 Transaktionsværdien for tilsvarende varer
TK art. 30, stk. 2, litra a
Toldværdien efter denne metode ansættes som transaktionsværdien for tilsvarende varer. Varerne skal være solgt med henblik på udførsel til EU og være udført fra eksportlandet på samme eller næsten samme tidspunkt som de varer, der skal værdiansættes.
GB art. 142, stk. 1, litra c
Ved tilsvarende varer forstås varer, der er fremstillet i samme land, og som fremtræder ens i alle henseender, herunder ens fysiske egenskaber, kvalitet og omdømme. Mindre forskelle i udseende tages ikke i betragtning. Bemærk, at der i TK anvendes udtrykket "tilsvarende varer", medens der i GB anvendes udtrykket "identiske varer".
GB art. 150
Toldværdien ansættes ved at anvende en transaktionsværdi for tilsvarende varer, der er solgt i samme handelsled og i omtrent samme mængder som de varer, der skal værdiansættes. Hvis det ikke er muligt at konstatere en sådan transaktionsværdi, kan der anvendes en transaktionsværdi for tilsvarende varer, som er solgt i et andet handelsled og/eller i andre mængder. Der skal da foretages en forholdsmæssig justering af værdien i op- respektive nedadgående retning for forskellene i handelsled og/eller varemængde. Importøren skal kunne dokumentere forskelle og justeringer.
En betingelse for at justere for forskel i handelsled og/eller varemængde er, at justering kun foretages, når den kan dokumenteres at være rimelig og nøjagtig. Dokumentation kan f.eks. være gældende prislister, hvor der er anført priser, som refererer til forskellige handelsled og/eller til forskellige varemængder.
Eksempel
Et vareparti, der skal værdiansættes, består af ti enheder. De eneste indførte tilsvarende varer, for hvilke der er konstateret en transaktionsværdi, vedrørte et salg på 500 enheder. Sælgeren ydede her kvantumsrabat, hvilket kan ses af sælgers prisliste. Ved justering anvendes den pris, som efter prislisten gælder for salg af ti enheder. Det er ikke en betingelse, at sælger faktisk har haft salg af ti enheder, men told- og skatteforvaltningen kan eventuelt kræve dokumentation for, at prislisten faktisk anvendes og ikke kun er proforma.
Hvis der foreligger flere forskellige, acceptable transaktionsværdier for tilsvarende varer, skal den laveste værdi anvendes.
Er det ikke muligt at få oplysninger om transaktionsværdien for tilsvarende varer, der er fremstillet af den faktiske producent, kan transaktionsværdien af tilsvarende varer, som er fremstillet af andre producenter, anvendes.
Eksempel
En importør har erhvervet et vareparti til 90 kr. pr. enhed. Denne pris kan ikke accepteres, fordi betingelserne for transaktionsværdien ikke er opfyldt. Importøren henviser derefter til en import af tilsvarende varer, der er værdiansat efter metoden med transaktionsværdien (se afsnit A.6.1 ) til 98 kr. pr. enhed. Disse varer er indført kort tid før, og der er ingen forskel på transportomkostningerne. Forudsat at varerne kan anses som tilsvarende varer, vil toldværdien for varepartiet blive ansat til 98 kr. pr. enhed.
A.6.2.2 Transaktionsværdien for lignende varer
TK art. 30, stk. 2, litra b
Toldværdien efter denne metode ansættes som transaktionsværdien for lignende varer, der er solgt med henblik på udførsel til EU og udført fra eksportlandet på samme eller næsten samme tidspunkt som de varer, der skal værdiansættes.
GB art.142, stk. 2, litra d) og GB art. 151
Ved lignende varer forstås varer, der er fremstillet i samme land, og som uden at være ens i alle henseender har lignende egenskaber og består af lignende materialer. Varerne skal kunne tjene til samme formål og kunne ombyttes i handelen. Varernes kvalitet, deres omdømme og forekomsten af et fabriks- eller varemærke er blandt de faktorer, der skal vurderes, når der skal træffes afgørelse om, hvorvidt der er tale om lignende varer.
Værdiansættelsen finder sted efter tilsvarende regler, som er beskrevet for transaktionsværdien for tilsvarende varer (se afsnit A.6.2.1 ).
A.6.2.3 Værdi beregnet på grundlag af videresalgsprisen - subtraktionsmetoden
TK art. 30, stk. 2, litra c GB art. 152
Efter denne metode kan toldværdien ansættes på grundlag af den enhedspris, som de indførte varer opnår ved et salg i EU - videresalgsprisen - til personer, der ikke er afhængige af sælgerne og med fradrag af følgende elementer
enten de provisioner, som i almindelighed betales eller aftales, eller de beløb som i almindelighed beregnes for avancer og generalomkostninger i forbindelse med salg i EU af indførte varer af samme art eller type, inklusive direkte eller indirekte omkostninger ved markedsføring af de omhandlede varer.
sædvanlige transport- og forsikringsomkostninger og lignende, der påløber i EU,
told og andre afgifter, som skal betales i EU i forbindelse med indførsel eller salg af varerne.
Hvis de indførte varer ikke sælges i EU, kan toldværdien ansættes på grundlag af enhedsprisen ved salg i EU af tilsvarende eller lignende varer og med samme fradrag som anført ovenfor.
Den enhedspris, der skal tages i betragtning, er den pris, til hvilken det største samlede antal enheder er solgt til uafhængige personer i det første handelsled efter indførslen.
Enhedsprisen skal bestemmes på samme eller næsten samme tidspunkt som indførslen af de varer, der skal værdiansættes, og senest 90 dage efter indførslen.
Importøren kan anmode om, at toldværdien ansættes ud fra videresalgsprisen også i tilfælde, hvor der er sket en bearbejdning eller forarbejdning af de indførte varer, inden de videresælges. I sådanne tilfælde skal der foretages fradrag for den værditilvækst, der følger af bearbejdningen eller forarbejdningen. Varerne må ikke have mistet deres identitet ved den yderligere forarbejdning, medmindre værditilvæksten uden vanskelighed kan fastsættes.
Subtraktionsmetoden kan bl.a. anvendes i tilfælde, hvor varerne indføres for at blive solgt for leverandørens regning. De flest forekommende tilfælde er kommissions-/konsignationsforretninger og auktionsforretninger, se afsnit A.6.4.2 og A.6.4.3 .
For en række frugter og grøntsager, der indføres i konsignation, kan toldværdien fastsættes direkte på grundlag af enhedsværdier, der fastsættes på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne og formidles af Kommissionen via TARIC (EDB-tariffen). Vareområdet fremgår af toldvejledningens bilag 13. Se afsnit A.6.4.10 .
A.6.2.4 Værdi beregnet på grundlag af produktionsomkostningerne - beregnet værdi
TK art. 30, stk. 2, litra d
Toldværdien ansættes efter denne metode på grundlag af en beregnet værdi, der udgør summen af
prisen eller værdien af materialer og fabrikation eller andre arbejdsprocesser ved fremstillingen af de indførte varer,
et beløb for avancer og generalomkostninger svarende til, hvad der almindeligvis indgår i salg af varer af samme art eller type som de varer, der skal værdiansættes, og som fremstilles af producenter i udførselslandet til udførsel til EU, og
prisen eller værdien af omkostninger til transport, forsikring, lastning og håndtering - alt indtil indførselsstedet i EUs toldområde.
GB art. 153
Denne værdiansættelsesmetode kan ofte kun anvendes, når køber og sælger er indbyrdes afhængige. Det skyldes, at den forudsætter, at producenten er villig til at give importøren og/eller told- og skatteforvaltningen de nødvendige oplysninger om kalkulationer og beregninger og/eller være til rådighed for yderligere oplysninger, dokumentation og kontrol.
A.6.2.5 Anvendelse af rimelige fremgangsmåder
TK art. 31
Hvis ingen af de andre alternative værdiansættelsesmetoder (se afsnit A.6.2 ) kan anvendes, skal værdien ansættes efter rimelige fremgangsmåder. Disse skal være forenelige med hensigterne og bestemmelserne i artikel VII og i aftalen om anvendelse af denne artikel i Den almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel - GATT (WTO) - fra 1994. Værdien skal endvidere ansættes på grundlag af oplysninger, der er tilgængelige i EU.
Når rimelige fremgangsmåder anvendes, skal toldværdien så vidt muligt baseres på tidligere fastsatte toldværdier. Endvidere er det hensigten, at en af de fremgangsmåder, der benyttes ved en af de øvrige metoder for værdiansættelse, så vidt det er muligt skal anvendes. Den hierarkiske rækkefølge skal dog fortsat iagttages.
Toldværdien må ikke ansættes på grundlag af
salgsprisen i EU for varer, der er fremstillet i EU,
et system, hvorefter den højeste af to mulige værdier anvendes ved toldværdifastsættelsen,
vareprisen på udførselslandets hjemmemarked,
andre produktionsomkostninger end de beregnede værdier, der er fastsat for tilsvarende eller lignende varer,
prisen ved udførsel til et land, der ikke er omfattet af EUs toldområde,
minimumstoldværdier,
vilkårlige eller fiktive værdier.
A.6.3 Angivelse og dokumentation
Importøren har ved angivelse til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse fuld deklarationspligt og pligt til at fremlægge den nødvendige dokumentation for at bekræfte bl.a. toldværdien.
A.6.3.1 Angivelse af toldværdien
Importøren skal angive toldværdien af varer, der indføres fra lande uden for EU. Hertil anvendes lovgivningens bestemmelser og eventuelt særlige afgørelser udstedt til den pågældende.
Er der udstedt en værdiafgørelse, der vedrører den foreliggende indførsel, skal afgørelsens nummer og dato angives i toldværdideklarationen, se afsnit A.6.3.3.1 .
A.6.3.2 Dokumentation af toldværdien
TK art. 14 og GB art. 181
Importøren skal kunne dokumentere den angivne toldværdi. Importøren skal således afgive alle nødvendige oplysninger og dokumenter. Anvendes transaktionsværdien, skal en genpart eller kopi af handelsfakturaen vedlægges enhedsdokumentet. Til bekræftelse vedrørende omkostningselementer og handelsvilkår kan told- og skatteforvaltningen kræve, at der fremlægges andre dokumenter, f.eks. transportdokumenter eller handelsaftaler.
Told- og skatteforvaltningen kan i øvrigt kræve oplysninger og dokumenter af enhver person eller virksomhed, som direkte eller indirekte har interesse i den pågældende indførsel.
Der gælder nøjagtigt de samme krav vedrørende dokumentation, når en importør anvender forenklede fremgangsmåder, f.eks. godkendt importør. I sådanne tilfælde er hovedreglen, at dokumentationen ikke afgives til told- og skatteforvaltningen, men arkiveres hos importøren, således at dokumentationsmaterialet kan indsendes eller forevises, når told- og skatteforvaltningen foretager kontrol. Se afsnit A.1.3.2 .
A.6.3.2.1 Fakturaen
Kun den rigtige handelsfaktura kan accepteres, når transaktionsværdien anvendes, dvs. den faktura, som faktisk er grundlag for betalingen for varerne.
Hvis fakturaen er udstedt til en person, der er bosat i et andet EU-land, skal den afgives i to eksemplarer. Det ene eksemplar afstemples af told- og skatteforvaltningen og leveres tilbage til importøren, så det kan sendes til den person, som fakturaen er udstedt til.
Importøren skal sørge for, at fakturaen oversættes, hvis told- og skatteforvaltningen kræver det.
I særlige tilfælde udstedes afregningsbilag i stedet for faktura. De her anførte regler for fakturaer gælder tilsvarende for afregningsbilag.
A.6.3.2.2 Krav til fakturaen
Fakturaen skal være udfærdiget af sælgeren og opfylde de formkrav, der er fastsat i gældende dansk lovgivning. Fakturaen skal som hovedregel indeholde følgende
sælgerens og køberens navn og adresse,
sted og dato for fakturaens udfærdigelse,
kollienes antal, art, mærker, numre og bruttovægt,
en nøjagtig specifikation af sendingens indhold, herunder oplysning om vareart: dessin, kvalitet, artikelnummer el. lign.
nettomængden for hver vareart: styktal, masse eller mål efter branchemæsssig sædvane,
specificeret prisangivelse for hver prisenhed, alle betingelser, der er knyttet til betaling, salg eller overtagelse og levering, herunder oplysning om hvem der afholder transport-, forsikrings- og andre leveringsomkostninger (f.eks. i form af en Incoterm, se afsnit A.6.1.3.6 ) leveringsstedet, og indrømmede rabatter og prisnedsættelser med angivelse af disses karakter.
Hvis der mangler oplysninger om rabatter eller prisreduktioner, der forud er fratrukket i fakturabeløbet, eller om fakturerede rabatters karakter, skal importøren supplere fakturaen med sådanne oplysninger, se afsnit A.6.1.3.6 .
A.6.3.2.3 Kredit- og debetnotaer
Hvis en leverandør korrigerer en fakturapris, kan den korrigerede pris accepteres som toldværdi, forudsat at det er den pris, der faktisk er betalt eller skal betales. Er fakturaen ikke i overensstemmelse med den indgåede aftale, må importøren som dokumentation for korrektionen fremlægge kreditnota eller debetnota.
Kreditnotaer skal utvetydigt referere til den pågældende faktura ved henvisning til fakturanummer, fakturadato og varespecifikation, f.eks. i tilfælde, hvor fakturaprisen korrigeres for prisnedsættelser, der modsvarer fejl eller mangler ved varerne eller varesendingen, eller for regnefejl eller fradragsberettigede rabatter.
A.6.3.2.4 Fragtbreve mv.
Til bekræftelse af transportomkostningerne skal importøren ved fortoldningen fremlægge dokumentation i form af fragtbrev, konnossement eller lignende. Fotokopier kan antages.
Ønsker importøren fradrag for transportomkostninger efter indførslen til EUs toldområde, og kendes de samlede transportomkostninger ikke, kan de sædvanlige omkostninger til en sådan transport trækkes fra. Hvis told- og skatteforvaltningen kræver det, skal importøren fremlægge den tarif, der henvises til.
A.6.3.2.5 Dokumentation ved indbyrdes afhængighed
Når importøren ønsker at anvende transaktionsværdien under henvisning til en sammenligningsværdi, se afsnit A.6.1.1 , skal sammenligningsværdien dokumenteres. Det kan ske i form af tolddokumenter, f.eks. kopier af en konkret fortoldningsangivelse, fakturakopier mv. Det skal fremgå, at den påberåbte sammenligningsværdi er godkendt af toldmyndighederne, og at de øvrige betingelser for at anvende værdien er opfyldt.
A.6.3.2.6 Dokumentation vedrørende de alternative metoder
I de tilfælde, hvor toldværdien ønskes ansat efter en af de alternative ansættelsesmetoder, se afsnit A.6.2 , skal varemodtageren fremlægge den dokumentation, der indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at benytte den pågældende metode.
Sker værdiansættelsen på grundlag af transaktionsværdien for tilsvarende varer, se afsnit A.6.2.1 , eller lignende varer, se afsnit A.6.2.2 , skal varemodtageren fremlægge tolddokumenter, f.eks. kopier af fortoldningsangivelser, fakturakopier mv., hvoraf det skal fremgå, at transaktionsværdien for tilsvarende eller lignende varer tidligere er blevet godkendt af toldmyndighederne.
Ønsker en importør at anvende subtraktionsmetoden, se afsnit A.6.2.3 , f.eks. for varer leveret i kommission eller konsignation, skal der afgives dokumentation for enhedsprisen, eller hvis en sådan ikke foreligger, en specifikation indeholdende de oplysninger, der er nødvendige for den foreløbige værdiangivelse. Snarest - og senest 90 dage - efter afsætningen af varerne skal importøren afgive en genpart af afregningen med leverandøren indeholdende en specificeret opgørelse af opnået salgspris samt en beregning af toldværdien i overensstemmelse med reglerne for subtraktionsmetoden.
Ønskes metoden for beregnet værdi, se afsnit A.6.2.4 , anvendt, skal der fremlægges oplysninger om produktionen og om beløb for avancer og generalomkostninger. Oplysningerne skal gives af den udenlandske producent eller på dennes vegne.
A.6.3.3 Toldværdideklaration og værdispecifikation
Ved fortoldningen skal importøren afgive en toldværdideklaration, hvis forsendelsens værdi overstiger 80.000 kr., se afsnit A.6.3.3.1 .
Importøren skal som regel foretage en specifikation af toldværdien for hver varekode, se afsnit A.6.3.3.2 .
Disse krav gælder, uanset om fortoldningen foretages på grundlag af en fortoldningsangivelse (enhedsdokumentet), eller om angivelsen foretages via en edb-løsning, fx on-line.
Foretages angivelsen via en edb-løsning, skal toldværdideklarationen og værdispecifikationen ikke afgives til toldmyndighederne i forbindelse med fortoldningen, men opbevares hos importøren og kunne fremvises på forlangende.
A.6.3.3.1 Toldværdideklaration
GB art. 178 og 179
Ved fortoldning af forsendelser indeholdende værditoldpligtige varer, hvis toldværdi overstiger 80.000 kr., skal der afgives en erklæring - toldværdideklaration - om handelsforholdet mellem køber og sælger, om købs- og leveringsbetingelser samt en angivelse af de beløb, der skal tages i betragtning ved ansættelsen af toldværdien.
Deklarationen afgives på en særlig blanket, benævnt toldværdideklaration - nr. 14.007. Blanketten, der er vist i toldvejledningens bilag 4 , anskaffes af importøren og kan købes i boghandlen. Blanketten kan også udfyldes og udskrives via SKAT´s hjemmeside på adressen: http://www.skat.dk/ .
Toldværdideklarationen skal afgives, uanset om fortoldningen foretages på grundlag af en fortoldningsangivelse (enhedsdokumentet), eller om den foretages via en edb-løsning, fx on-line.
Foretages angivelsen via en edb-løsning, skal toldværdideklarationen dog ikke afgives til toldmyndighederne i forbindelse med fortoldningen, men opbevares hos importøren og kunne fremvises på forlangende.
Værdigrænsen på 80.000 kr. gælder pr. forsendelse, det vil sige, at der skal afgives en deklaration, hvis forsendelsens samlede værdi overstiger 80.000 kr., uanset om værdien pr. varekode eventuelt ikke overstiger grænsen. Hvis forsendelsen indeholder såvel værditoldpligtige varer som andre varer, er det værdien af de værditoldpligtige varer, der er afgørende.
Ved værditoldpligtige varer forstås varer, for hvilke tolden skal beregnes på grundlag af toldværdien, herunder også tilfælde, hvor en specifik toldsats er kombineret med en værditoldsats.
Leveres varer i delsendinger, skal der afgives toldværdideklaration, såfremt den samlede værdi er over 80.000 kr. Deklarationen afgives ved første indførsel.
Deklarationen skal ikke afgives, hvis varerne
er toldfri ifølge toldtariffen,
kan opnå toldfrihed som følge af en toldpræference-, toldkontingent- eller importloftordning,
kan indføres toldfrit ifølge en toldsuspension eller toldlempelsesordning. Dette gælder dog ikke værditoldpligtige varer, der indføres til aktiv forædling efter tilbagebetalingsordningen.
Deklarationen skal endvidere ikke afgives ved oplæggelse af varer på toldoplag eller på private lagre i Københavns Frihavn. Ligeledes skal deklarationen ikke afgives for varer, der værdiansættes på grundlag af de forenklede procedurer for letfordærvelige varer - frugter og grøntsager, eller i tilfælde, hvor indførslen ikke har erhvervsmæssig karakter.
Toldværdideklarationen skal underskrives af importøren eller af en person, herunder en speditør, som varemodtageren har bemyndiget til at underskrive. Det er en betingelse, at underskriveren er bosat i EU, og at den pågældende er i besiddelse af alle de nødvendige oplysninger.
For samlesendinger, se afsnit A.6.3.2.3 , kan der afgives en samlet toldværdideklaration for hele sendingen underskrevet af speditøren. I køberfeltet - rubrik 2a - henvises til samlefakturaens oplysninger om købernes navne og adresser.
Har varerne været genstand for successive salg, se afsnit A.6.1 , skal toldværdideklarationen afgives med navnene på de parter, der er køber og sælger i den handel, som er grundlaget for toldværdien.
GB art. 179, stk. 3
Importører, som til stadighed indfører varer fra samme leverandør på uændrede handelsvilkår, kan få tilladelse til at afgive en generel toldværdideklaration om handelsforholdet til den pågældende leverandør. Sådanne deklarationer har som hovedregel gyldighed i 3 år, men dog kun så længe handelsforholdene er uændrede. Skriftlig ansøgning om en sådan tilladelse sendes til told- og skatteforvaltningen.
A.6.3.3.2 Værdispecifikation
Importøren skal sammen med fortoldningsangivelsen give en specifikation af værdien for hver varekode.
Når toldværdideklarationen er obligatorisk, gives specifikationen på deklarationens side 2. Importørens underskrift på deklarationens side 1 gælder også for oplysningerne i værdispecifikationen.
Når toldværdideklarationen ikke er obligatorisk, kan specifikationen enten foretages på toldværdideklarationens side 2, på et separat papir eller på fakturaen (i et særligt stempel eller blot skrevet). Det er en forudsætning, at specifikationen, når den afgives på denne måde, indeholder alle oplysninger, der er relevante for ansættelsen af toldværdien. Et stempel, som vist i toldvejledningens bilag 12 , vil kunne anvendes.
Det er ikke nødvendigt at afgive værdispecifikation, hvis
der er tale om en enkelt varelinie,
handelsbetingelserne er CIF et sted i Danmark,
fakturaen er udstedt i danske kroner, og
der i øvrigt ikke er forhold, der medfører en justering af fakturaprisen.
Det er heller ikke nødvendigt at afgive værdispecifikation for sendinger, der udelukkende omfatter varer, der er toldfri efter toldtariffen eller toldfri efter en præference-, toldkontingent-, importloft- eller suspensionsordning.
EDB-værdispecifikationer
Importører og speditører m.fl., som anvender edb-systemer, kan efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen få tilladelse til at give værdispecifikationen i form af en edb-specifikation.
GB art. 180
Inden tilladelsen gives, må virksomheden forelægge told- og skatteforvaltningen eksempler på, hvorledes man vil udfærdige edb-specifikationerne.
Toldværdispecifikationen skal gives, uanset om fortoldningen foretages på grundlag af en fortoldningsangivelse (enhedsdokumentet), eller om den foretages via en edb-løsning, fx on-line.
Foretages angivelsen via en edb-løsning, skal værdispecifikationen dog ikke afgives til SKAT i forbindelse med fortoldningen, men opbevares hos importøren og kunne fremvises på forlangende.
A.6.4 Særlige tilfælde
I det følgende er anført en række bestemmelser vedrørende fastsættelsen af toldværdien i særlige tilfælde
beskadigede varer, se afsnit A.6.4.1
kommissions- og konsignationsvarer, se afsnit A.6.4.2
auktionsvarer, se afsnit A.6.4.3
varer indført på lejebasis, se afsnit A.6.4.4
leverancer uden betaling, se afsnit A.6.4.5
varer fra reparation, bearbejdning, forædling mm., se afsnit A.6.4.6
byttehandel, se afsnit A.6.4.7
brugte motorkøretøjer, se afsnit A.6.4.8
jagttrofæer, se afsnit A.6.4.9
letfordærvelige varer, se afsnit A.6.4.10
A.6.4.1 Beskadigede og defekte varer
GB art. 145
Hvis et vareparti inden fortoldningen er blevet beskadiget, eller en del af partiet er gået tabt, kan der ved værdiansættelsen tages hensyn til værdiforringelsen.
Er varerne indført i forbindelse med et salg, således at der foreligger en transaktionsværdi, kan denne transaktionsværdi reduceres med de af køberen modtagne kommercielle erstatningsbeløb. Der skal fremlægges kreditnota som dokumentation for erstatningsbeløbets størrelse.
I tilfælde, hvor beskadigelsen af en varesending er opstået under transport, omladning, oplagring osv., f.eks. vand- eller røgskade, vil der som regel foreligge en skadesrapport udfærdiget af en forsikringsekspert indeholdende en vurdering af skadens omfang udtrykt i procent. Sådanne vurderinger vil i almindelighed kunne tages i betragtning ved værdiansættelsen.
I andre tilfælde overtager forsikringsselskabet varerne mod fuld erstatning og videresælger dem undertiden til den oprindelige køber. I sådanne tilfælde er der tale om et nyt køb, hvorfor værdiansættelse kan ske på sædvanlig måde på grundlag af den af forsikringsselskabet udstedte faktura.
For varer, der er omfattet af en garantiforpligtelse fra sælgerens side, og som var defekte på indførselstidspunktet, kan toldværdien nedsættes efter varernes overgang til fri omsætning. Nedsættelsen kan ske med det beløb, der godtgøres af sælgeren, fx svarende til omkostningerne til reparation af de indførte varer. Det er en betingelse, at garantiforpligtelsen er indgået før varernes indførsel, og at der ikke er taget hensyn til værdiforringelsen i købsaftalen. Nedsættelse af toldværdien kan kun ske inden for en tolvmåneders periode efter datoen for antagelsen af angivelsen til fri omsætning.
A.6.4.2 Kommissions- og konsignationsvarer
For varer, der indføres i kommission eller konsignation, foreligger der på fortoldningstidspunktet ikke en salgspris, som kan danne grundlag for værdiangivelsen. En endelig værdiangivelse kan derfor først finde sted, når varerne er blevet afsat her i landet.
Ved fortoldningen må importøren ud fra sit kendskab til varerne og den forventede salgspris foretage en foreløbig værdiangivelse, som skal ligge så tæt som muligt på den forventede toldværdi.
I fortoldningsangivelsen skal importøren angive, at varen indføres i kommission eller konsignation. Importøren skal afgive en specifikation over varepartiet med oplysning om leverandørens navn, varernes art, kvalitet, mængde og skønsmæssige værdi samt kollienes mærker og andre oplysninger, der kan tjene til varernes identifikation.
Når varerne er afsat, skal importøren snarest foretage korrektion af den foreløbige værdiangivelse. Toldværdien skal angives på grundlag af den opnåede salgspris, eksklusive moms og med fradrag af omkostninger, der er påløbet i toldområdet, og som er fradragsberettigede ved ansættelsen af toldværdien, d.v.s. sædvanlige transportomkostninger i EUs toldområde, kommissærens-/konsignatarens provision for salget og told og andre afgifter, der skal betales i Fællesskabet.
Rettelsesangivelsen skal være vedlagt en kopi af importørens salgsafregning til den udenlandske leverandør. Salgsafregningen skal forsynes med en opstilling indeholdende en udregning af toldværdien i overensstemmelse med de ovenfor anførte regler, og importøren skal afgive en erklæring om afregningens rigtighed.
Det forekommer, at der i kommissions- og konsignationsaftaler indgår et tilbud til importøren om at overtage varepartiet til en fast pris. Såfremt importøren vælger at overtage partiet til den faste pris, ansættes toldværdien på dette grundlag i overensstemmelse med reglerne om transaktionsværdien. Den faste pris skal dokumenteres ved faktura, aftale eller lignende.
I visse tilfælde har den udenlandske leverandør betinget sig, at der afregnes til en bestemt mindstepris, hvis det ved salget opnåede nettoprovenu er lavere end mindsteprisen. Såfremt der afregnes til mindstepris, fastsættes toldværdien på dette grundlag i overensstemmelse med reglerne om transaktionsværdien. Mindsteprisen skal dokumenteres ved faktura, aftale eller lignende.
For en række frugter og grøntsager, der leveres i konsignation, kan importøren vælge at benytte toldværdier, som ansættes i overensstemmelse med de i afsnit A.6.4.10 omhandlede forenklede procedurer for letfordærvelige varer.
Fakturaer over varer leveret i kreditkonsignation lyder på den aftalte pris, og toldværdien ansættes derfor på dette grundlag i overensstemmelse med reglerne om transaktionsværdien.
A.6.4.3 Auktionsvarer
For varer, der indføres til offentlig auktion for den udenlandske leverandørs regning, foreligger der på fortoldningstidspunktet ikke en salgspris, som kan lægges til grund for værdiansættelsen. Der skal derfor foretages en foreløbig værdiangivelse ved fortoldningen og en efterfølgende korrektion efter tilsvarende regler, som er foreskrevet for kommissions- og konsignationsvarer.
Auktionsprisen, dvs. budet ved hammerslag, som skal dokumenteres ved fremlæggelse af auktionsafregning, eventuelt udskrift af auktionsprotokollen, lægges til grund for den endelige værdiansættelse. Der kan ydes fradrag for omkostninger påløbet i EUs toldområde til f.eks. spedition og transport, men ikke for sælgersalæret. Købersalær, eventuelle omkostninger, som køberen må betale ud over auktionsbudet, samt auktionsafgift til staten - når den er særskilt debiteret, skal ikke medtages i toldværdien.
A.6.4.4 Varer indført på lejebasis
Maskiner, apparater og andre driftsmidler kan indføres på lejebasis. I nogle tilfælde indeholder lejekontrakten tilbud om køb af maskinerne. I sådanne tilfælde lægges købsprisen til grund for værdiansættelsen; principperne for transaktionsværdien anvendes. I andre tilfælde kan toldværdien ansættes på basis af leverandørens salgspris for den pågældende maskine, hvis en sådan pris findes, og importøren kan dokumentere prisen.
Er det ikke muligt at få oplysning om maskinens salgspris, må et andet grundlag anvendes ved værdiansættelsen. Dette kan være en kapitalisering af lejen. Kapitalisering vil sige, at man beregner den aktuelle værdi af de lejeydelser, maskinen vil kunne indbringe i løbet af dens forventede brugstid - ikke den kontraherede periode - og reducerer denne sammenlagte lejeydelse med et rentefradrag.
Følgende formler kan anvendes ved beregningen af den kapitaliserede leje med fradrag af rente
L = Månedlig leje
Q = 1+r
r = den månedlige rentesats
n = Antal betalinger
Hvis lejen betales bagud
L(Qn-1)
Qn(Q-1)
Hvis lejen betales forud
L(Qn-1)
Qn-1(Q-1)
Betaler udlejeren omkostninger til transport efter indførslen til EU, installation mv., kan sådanne omkostninger trækkes fra.
A.6.4.5 Leverancer uden betaling
Ved leverancer uden betaling forstås f.eks. erstatnings- og garantileverancer.
A.6.4.5.1 Erstatnings- og garantileverancer
I samme leverance
Ved leverancer af visse typer varer kan det forekomme, at sælger i den egentlige varesending medsender et antal varer gratis til erstatning for varer, som erfaringsmæssigt bliver beskadiget under transporten.
Der kan også være tale om, at sælger gratis medsender reservedele eller lignende til brug for køber ved garantireparationer mv. Disse erstatningsvarer kan betragtes på samme måde som en rabat, sælgeren yder køberen for afholdelse af garantireparationer efter indførslen.
I de ovennævnte tilfælde skal transaktionsværdien for den egentlige varesending derfor ikke forhøjes med en eventuelt beregnet værdi af erstatningsvarerne, idet den fakturerede værdi kan anses for at omfatte den samlede leverance inklusive erstatningsleverancen. Det er en forudsætning, at de gratis leverede varer vedrører den aktuelle varesending.
Det kan af toldmæssige årsager være nødvendigt at foretage opdeling af den i fakturaen anførte værdi, f.eks. når der for den egentlige varesending gælder en anden toldsats end for de gratis medsendte varer. Som eksempel kan nævnes sendinger med kvartsure, hvortil der i samme sending er medsendt ombytningsurværker, andre reservedele og særlige reklametryksager. Den fakturerede værdi for sendingen skal her opdeles i en del til de gratis leverede varer og en del til den egentlige varesending.
I særskilte forsendelser
For gratis erstatnings- og garantileverancer, der leveres i særskilte forsendelser, skal importøren angive en toldværdi, som bedst muligt svarer til transaktionsværdien for tilsvarende varer. Hvis importøren kan fremlægge dokumentation for, at de nu leverede varer vedrører en konkret sending, der tidligere er leveret, kan der foretages korrektion af værdien for den tidligere sending med den del af værdien, som svarer til værdien for de nu leverede varer.
A.6.4.5.2 Andre leverancer
Maskindele
Ved indførslen af maskindele mv., der er gratis leveret til udskiftning med dele i tidligere leverede maskiner, skal importøren angive en toldværdi, som bedst muligt svarer til transaktionsværdien for tilsvarende varer. Såfremt der er tale om garantireparationer, og der kan fremlægges dokumentation for, at de indførte reparationsvarer konkret vedrører en tidligere indført maskine eller lignende, vil der kunne foretages nedsættelse af værdien for maskinen.
Såfremt den defekte maskindel udføres til reparation eller ombytning, skal ovennævnte regler ikke anvendes, men der vil eventuelt være mulighed for toldnedsættelse for den genindførte/ombyttede maskindel i henhold til bestemmelserne om passiv forædling eller standardombytning.
Prøver, reklamegenstande mv.
Ved indførsel af prøver, reklamegenstande etc., som leveres uden betaling, skal importøren angive en toldværdi, som bedst muligt svarer til en værdi, der ville kunne opnås ved et salg til EU af tilsvarende eller lignende varer. Værdien skal dokumenteres ved proformafaktura, følgeseddel, postdeklaration eller lignende. Hvis varerne er af større værdi, skal der fremlægges yderligere dokumentation i form af kataloger, prislister, fakturaer vedrørende importørens indkøb af tilsvarende eller lignende varer, korrespondance mv.
Reklametryksager mv.
For reklametryksager, f.eks. brochurer, plakater, kalendere, lommebøger etc., som udenlandske leverandører uden beregning tilsender herværende importører til uddeling i kundekredsen, skal toldværdien angives efter samme regler som anført for erstatningsleverancer mv. Hvis importøren ikke kan fremskaffe oplysning om varens værdi, kan toldværdien angives til 25 kr. pr. kg.
Hvis prøver, reklametryksager mv. indføres sammen med en varesending, må det vurderes, om de gratis leverede varer vedrører denne sending. I givet fald foretages en opdeling af den fakturerede værdi med en del til de gratis leverede varer og den resterende del til den egentlige varesending.
Etiketter
Etiketter til vin og spiritus, der er indført på fad, faktureres i reglen ikke særskilt, idet betalingen er indeholdt i vareprisen. I sådanne tilfælde skal der, når etiketterne indføres sammen med vinen mv., foretages en opdeling af fakturaværdien med en del til etiketterne og den resterende del til vinen mv., og etiketterne vil kunne ansættes til en værdi af 25 kr. pr. kg.
I tilfælde, hvor etiketterne leveres særskilt, vil værdien ligeledes kunne ansættes til 25 kr. pr. kg, og der vil, såfremt det godtgøres, at etiketterne vedrører en tidligere indført sending vin eller spiritus, kunne foretages regulering i denne sendings toldværdi. Hvis importøren kan fremlægge en faktura fra leverandøren med særlig anførsel af etiketternes værdi, hvad enten den er udtryk for varernes købspris eller deres nominelle værdi, angives denne værdi som toldværdi.
Gaver
For toldpligtige gaver af privat karakter kan toldværdien normalt ansættes på grundlag af notaer, regninger, postdeklarationer etc. Læs i øvrigt mere om gaver i afsnit D.4.3.1 (gaver mellem privatpersoner), afsnit D.4.3.3 ( gaver, der modtages i forbindelse med mellemfolkeligt samarbejde) og afsnit D.4.4.8 (vareforsendelser til velgørende og filantropiske organisationer).
Returvarer mv.
Toldværdien af returvarer ansættes på grundlag af fakturakopier vedrørende salg af tilsvarende varer eller importørens egen prisliste, kataloger mm. Genindført entreprenørmateriel og andre varer, som importøren midlertidigt har anvendt uden for EU, kan værdiansættes på grundlag af varernes oprindelige anskaffelsespris med afskrivning i forhold til den skete udnyttelse.
Lånte varer
Lånte varer, f.eks. maskiner, apparater og instrumenter indført til midlertidig brug, kan værdiansættes på grundlag af en proformafaktura, der er udstedt af långiveren, og som skal indeholde oplysninger om varens normale salgspris.
Midlertidigt indførte varer
Varer, der midlertidigt indføres til forarbejdning, montering, reparation o.l., kan værdiansættes på grundlag af normale salgspriser, der er anført i en proformafaktura, som er udstedt af afsenderen.
Kemikalieaffald
For kemikalieaffald, der indføres til destruktion her i landet, og for hvilket den udenlandske leverandør betaler et beløb for destruktionen, kan toldværdien ansættes til 1 kr.
A.6.4.6 Varer fra reparation, bearbejdning, forædling mv.
Passiv forædlingTK art. 151
Som udgangspunkt anvendes de almindelige regler om toldværdi. I praksis bliver fremgangsmåden som anført nedenfor.
For alle tilfælde gælder, at materialer, som importøren har købt i lande uden for EU, skal indgå i værdien for de genindførte varer med den relevante købspris. Ved beregningen af de indførte varers toldværdi kan importøren undlade at medregne omkostninger til forsendelse til forædlingsvirksomheden, hvis beløbet er særskilt anført.
Importøren må fremlægge dokumentation for værdien af de varer, der er anvendt til fremstillingen, bearbejdningen mv. Det kan være f.eks. være en indkøbsfaktura eller hvis det er egen produktion kan det f.eks. være kalkulationer over omkostningerne til fremtilling (avance skal ikke medregnes).
De udførte varer
De udførte varers værdi er varernes indkøbspris eller den kalkulerede fremstillingspris uden tillæg af avance. Omkostninger til forsendelse til forædlingsvirksomheden skal ikke medregnes. Kan værdien ikke fastsættes på denne måde, beregnes den som forskellen mellem forædlingsprodukternes toldværdi og forædlingsomkostningerne fastsat på rimelig vis.
De genindførte varer - forædlingsprodukterne
Forædlingsprodukternes værdi er summen af de udførte varers værdi (ab fabrik) og omkostninger til forædling. Desuden skal fragt og forsikringsomkostninger for forædlingsprodukterne (fra forædlingsvirksomheden til indførselsstedet i EU) medregnes.
For så vidt angår beregningen af den nedsatte told, se afsnit A.15.3 .
Andre tilfælde
Når reglerne om passiv forædling ikke kan anvendes, ansættes toldværdien for de genindførte varer efter tilsvarende regler som for passiv forædling, se ovenfor.
A.6.4.7 Byttehandel
Når betalingen for en indført varesending helt eller delvis består af varer, som importøren giver i bytte, kan toldværdien kun ansættes på grundlag af en aftalt pris, hvis byttevarens værdi ikke er fratrukket denne pris, se afsnit A.6.1.1 . nr. 3
For modkøbsforretninger gælder, at der erfaringsmæssigt kan være aftalt mange forskellige modeller for prisangivelse og afregning mv. Derfor må der i hvert enkelt tilfælde tages stilling til, om de anførte fakturapriser kan godkendes som grundlag for værdiansættelse efter metoden for transaktionsværdien.
Når rimelige fremgangsmåder anvendes,jfr. TK artikel 31, kan en aftalt pris justeres for byttevarernes værdi og anvendes som toldværdi. Det kan f.eks. være, når leverandøren for at sælge en ny maskine må overtage en brugt. Importøren må skaffe oplysning fra leverandøren om varens normale salgspris, eller værdien af den vare, som er givet i bytte kan dokumenteres ved udskrifter af forretningsbøger eller regnskaber, idet en normal afskrivning tages i betragtning.
A.6.4.8 Brugte motorkøretøjer
Brugte motorkøretøjer værdiansættes efter en af metoderne, som er beskrevet i afsnit A.6.1 eller afsnit A.6.2 . Skal rimelige fremgangsmåder anvendes, kan det ske efter nedenstående regler.
Ved indførsel af et brugt motorkøretøj umiddelbart efter, at det er blevet købt ved et almindeligt køb i et land uden for EU, kan toldværdien som hovedregel ansættes på grundlag af købsprisen, dvs. efter transaktionsprismetoden.
Toldværdien ansættes til 60% af den vurderingspris, som fastsættes ved køretøjets registrering, når der er tale om brugte motorkøretøjer, som er indført told- og afgiftsfrit som flyttegods, men som skal toldberigtiges, fordi de overdrages til anden ejer inden 1 års-fristens udløb.
For andre brugte motorkøretøjer, der ikke er genstand for køb, ansættes toldværdien skønsmæssigt ved anvendelse af nedenstående fremgangsmåde. Det er f.eks. motorkøretøjer, der indføres som flyttegods uden at opfylde betingelserne for told- og afgiftsfrihed samt ulovligt indførte motorkøretøjer.
Ved skønsmæssig værdiansættelse anvendes vurderingsprisen (eksklusive registreringsafgift) for et tilsvarende motorkøretøj på tidspunktet for toldpligtens indtræden.
Oplysning om vurderingsprisen indhentes hos told- og skatteforvaltningen.
Vurderingsprisen reduceres evt. med et skønsmæssigt ansat beløb for beskadigelse og usædvanlig slitage, dvs. som ikke er taget i betragtning ved fastsættelsen af vurderingsprisen. Desuden fratrækkes et beløb svarende til told og moms.
Når tilsvarende nye motorkøretøjer ved sædvanlig, legal indførsel normalt opnår toldbehandling i henhold til en given præferenceordning, reduceres tolden med anvendelse af den præferencetoldsats, der var gældende på tidspunktet for toldpligtens indtræden.
I visse tilfælde kan det komme på tale at ansætte toldværdien på basis af en konkret vurdering af det pågældende køretøj, dvs. efter at køretøjet har været fremstillet for vurderingsmyndigheden.
A.6.4.9 Jagttrofæer
Jægere, der har været på jagtrejse til lande uden for EU, kan medbringe eller få tilsendt jagttrofæer af de dyr, de har nedlagt. Der gælder dog særlige bestemmelser for udryddelsestruede dyr mm., se afsnit A.5.10 .
Ved ansættelse af toldværdien kan transaktionsværdien ikke anvendes, da der ikke er tale om et køb af de indførte varer.
Til brug for toldværdiansættelse i de tilfælde, hvor det indførte jagttrofæ er fra et dyr, der er nedlagt af den person, der indfører trofæet, eller når trofæet er modtaget vederlagsfrit, er der udarbejdet følgende retningslinier
Trofæer fra arter, der ifølge Washington-konventionen eller EU's regler ikke må omsættes, har af samme årsag ingen legal omsætningsværdi. Dette gælder alle arter opført i Washington-konventionens Appendix I (uanset eventuel kvotaordning) og/eller bilag A til forordning (EF) nr. 338/97. For disse arter fastsættes trofæets toldværdi til 1 krone.
Ved indførsel af øvrige jagttrofæer i rå eller ufærdig tilstand til Danmark fra lande uden for EU fastsættes værdien med udgangspunkt i Toldvejledningens bilag 3 .
For trofæer, der er færdigpræparerede ved indførslen, skal der til toldværdien tillige medregnes værdien af dette arbejde.
Er trofæet sendt særskilt, skal transport- og forsikringsomkostninger medregnes.
Reglerne om rejsegods afsnit D.3 finder anvendelse, når betingelserne herfor er opfyldt.
A.6.4.10 Forenklede procedurer for letfordærvelige varer
For en række frugter og grøntsager kan toldværdien angives direkte på grundlag af enhedsværdier, der fastsættes på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne og formidles af Europa-Kommissionen. Dette gælder dog kun for varer, der indføres i konsignation.
Enhedsværdierne offentliggøres hver 14. dag via TARIC-databasen (edb-tariffen).
Ordningens omfang
Ordningen med de forenklede procedurer omfatter de frugter og grøntsager, der findes i toldvejledningens bilag 13 .
GB bilag 26
Ordningen kan ikke anvendes i de perioder, hvor varerne er omfattet af importordningen med indgangspriser. Perioderne fremgår af Toldtariffen. Importøren kan her anvende de faste importværdier,se nedenfor.
Enhedsværdierne fastsættes på grundlag af oplysninger fra medlemslandene om solgte kvanta og opnåede gennemsnitspriser på repræsentative markeder, samt om de i kalenderåret indførte mængder.
Enhedsværdierne gælder som hovedregel i en periode på 14 dage, begyndende på en fredag.
Fortoldning
Når importøren anvender de forenklede procedurer, skal toldværdien beregnes efter enhedsværdien, der gælder den dag, hvor fortoldningsangivelsen modtages til registrering hos told- og skatteforvaltningen. I rubrik 44, Supplerende oplysninger, angives enhedsværdien pr. 100 kg netto. Såfremt en varekode omfatter flere af de i varelisten nævnte varearter, skal enhedsværdi og nettovægt angives for hver vareart.
Fortoldningsangivelsen skal vedlægges vægtdokumentation, f.eks. i form af fragtbrev, konnossement eller vægtspecifikation. Derimod skal der ikke afgives toldværdideklaration eller faktura.
Importordningen med faste importværdier
I perioder, der fremgår af Toldtariffen, er en række frugter og grøntsager omfattet af importordningen om indgangspriser. Ordningen bygger på en sammenligning mellem de indførte varers værdi og de indgangspriser, som fremgår af Toldtariffen.
Toldværdien kan ikke fastsættes med enhedsværdier i de pågældende perioder. I stedet kan importøren ansætte toldværdien på grundlag af f.eks. faste importværdier, der for ordningen fastsættes hver dag af Europa-Kommissionen.
De faste importværdier offentliggøres dagligt i EU-tidende, L-serien, som bl.a. kan ses på Kommissionens database på adressen
http://europa.eu.int/eur-lex/lex/JOIndex.do?ihmlang=da
Importører, der har adgang til EDB-tariffen, kan via denne få oplysning om de enkelte varers faste importværdi.
A.7 Antidumpingtold og udligningstold
Formål
Antidumpingtold og/eller udligningstold kan pålægges varer for at modvirke væsentlig skade for en erhvervsgren i EU på grund af dumping eller subsidiering.
Dumping foreligger, hvis en vares eksportpris ved salg til EU er lavere end hjemmemarkedsprisen eller produktionsomkostningerne for samme vare. I disse situationer kan anvendes antidumpingtold.
Subsidiering foreligger, når der af en stat direkte eller indirekte ydes subsidier til fremstilling, produktion, udførsel eller transport, således at der ved varernes overgang til fri omsætning i EU forvoldes skade. I disse tilfælde anvendes udligningstold.
Antidumpingtold eller udligningstold for konkrete varer iværksættes ved forordninger.
Antidumpingtold eller udligningstold pålægges almindeligvis en bestemt vare fra et eller flere lande, således at tolden er gældende for al import af den pågældende vare fra det/de nævnte lande.
I en del tilfælde giver producentvirksomheder tilsagn om at overholde aftalte salgspriser for konkrete varer. Varer fra disse virksomheder (kaldet "begunstigede virksomheder") fritages derfor fra ordningen eller pålægges en lavere antidumping- eller udligningstold end den almindeligt gældende for varer fra det pågældende land.
Såfremt producent og eksportør ikke er samme virksomhed, skal den eksporterende virksomhed eller importøren godtgøre, at der er tale om varer fremstillet af en begunstiget virksomhed.
Såfremt anvendelse af den reducerede antidumpingtoldsats er betinget af, at producent og eksportør er samme virksomhed, vil dette fremgå af forordningerne om iværksættelse af antidumping- eller udligningstold.
Antidumpingtold eller udligningstold opkræves ud over den sædvanlige told på varerne (f.eks. tarifmæssig told, præferencetold).
Det legale grundlag
Gennemførelse af foranstaltninger til beskyttelse mod dumping og subsidiering er behandlet i GATT (nu WTO) og optaget i artikel VI i Den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel.
I EU findes det legale grundlag i
Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (EFT L nr. 56 af 6. marts 1996), senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L nr. 340 af 23. december 2005), om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab.
Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 (EFT L nr. 288 af 21. oktober 1997) senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr 1973/2002 (EFT L 305 af 7. november 2002), om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab.
Kommissionens beslutning nr. 2277/96/EKSF af 28. november 1996 (EFT L nr. 308 af 29. november 1996), senest ændret ved Kommissionens beslutning nr. 435/2001/EKSF af 2. marts 2001 (EFT L nr. 63 af 3. marts 2001) om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab,
Kommissionens beslutning nr. 1889/98/EKSF af 3. september 1998 (EFT L nr. 245 af 3. september 1998) om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab,
Rådets forordning (EF) nr. 963/2002 (EFT L nr. 149 af 7. juni 2002), om overgangsbestemmelser vedrørende antidumping- og antisubsidieforanstaltninger vedtaget i henhold til Kommissionens beslutning nr. 2277/96/EKSF og nr. 1889/98/EKSF samt undersøgelser, klager og ansøgninger vedrørende antidumping og antisubsidier, der er iværksat i medfør af disse beslutninger, men endnu ikke afsluttet.
A.7.1 Administration af ordningen
Når undersøgelser gennemført af Europa-Kommissionen har godtgjort et behov for pålæggelse af antidumpingtold eller udligningstold, udstedes en forordning om en midlertidig told.
Midlertidig told har som hovedregel en gyldighedsperiode på 6 måneder med mulighed for forlængelse i yderligere 3 måneder.
Ved midlertidige ordninger skal der stilles sikkerhed. Der kan stilles kontant sikkerhed for hver enkelt sending, og sikkerheden svarer således til det beregnede toldbeløb for sendingen. Der kan også stilles anden form for sikkerhed, f.eks. bankgaranti. De regionale told- og skattemyndigheder kan oplyse nærmere om disse muligheder.
Ved udløbet af en midlertidig ordning besluttes det, om der er grundlag for at indføre definitive foranstaltninger. Er dette tilfældet, udstedes der forordninger herom.
Forordningerne indeholder bestemmelser om størrelsen af den definitive antidumping- eller udligningstold og om, i hvilket omfang den midlertidige antidumping- eller udligningstold skal opkræves. Hovedreglen er, at den midlertidige told opkræves fuldt ud. Hvis den definitive toldsats er lavere end den midlertidige, beregnes og opkræves den midlertidige told oftest kun med et beløb svarende til den definitive told.
A.7.2 Information om iværksættelse
Antidumpingtold og udligningstold iværksættes oftest til ikrafttræden dagen efter offentliggørelsen i EU-Tidende, L-serien. Antidumpingtold og udligningstold fremgår af Toldtariffens bilag 1, men på grund af en ofte meget hurtig ikrafttræden kan bilag 1 til Toldtariffen ikke forventes at være ajourført. Ændringer til bilaget sker ved nyhedsbreve og opdatering af den elektroniske toldtarif .
Det er fortoldningstidspunktet, der er afgørende for beregningen af antidumpingtold og udligningstold.
A.7.3 Nettopris, frit EU's grænse, ufortoldet
Nettoprisen anvendes ofte som en del af beregningsgrundlaget.
Ved nettopris forstås den pris, der er betalt eller skal betales ved den pågældende indførsel, inkl. påløbne omkostninger indtil det sted, hvor varerne indføres til EU's toldområde, men ekskl. told og afgifter som forfalder ved indførslen til EU, se EF-Domstolens dom af 27. marts 1990 (C-189/88 - Samling 1990-3, side 1269).
I nogle tilfælde bestemmes i forordningerne om iværksættelse af antidumpingtold eller udligningstold, at nettoprisen skal forhøjes med en nærmere angivet procent, hvis der indrømmes en betalingsfrist på over 30 dage. Dette er angivet med en note i tilknytning til de pågældende ordninger i Toldtariffens bilag 1, og de specifikke bestemmelser er angivet i et notebilag til bilag 1.
A.7.4 Beregningsgrundlag for varer i sæt mv.
For varer i sæt og andre varer, der ved anvendelse af Almindelige Tariferingsbestemmelser, punkt 3.b., tariferes i en position omfattet af en antidumpingtoldordning, skal antidumpingtolden beregnes på grundlag af den samlede værdi for det pågældende sæt.
A.7.5 Mulighed for fritagelse for antidumpingtold
I henhold til artikel 11, stk. 8, i Rådets forordning 384/96 og artikel 21 i Rådets forordning 2026/97, kan en importør anmode om tilbagebetaling af opkrævet antidumpingtold/udligningstold, såfremt det påvises, at den opkrævede antidumpingtold/udligningstold overstiger dumpingmargenen (dvs. det beløb, hvormed den normale værdi overstiger eksportprisen) eller subsidieydelsen.
Anmodning
Anmodning om tilbagebetaling fremsendes til Europa-Kommissionen via Erhvervs- og Byggestyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø.
Anmodning om tilbagebetaling skal indgives senest 6 måneder fra fortoldningstidspunktet eller fra den dato, hvor der foretages endelig opkrævning af midlertidig antidumpingtold.
"End-use"
Antidumpingtold opkræves ikke for f.eks. varer til skibsbygning, især jern- og stålplader, som kan indføres toldfrit i henhold til bevilling udstedt med hjemmel i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 (gennemførelsesbestemmelser til toldkodeksen), artikel 291-300 ("end-use").
A.7.6 Omgåelse
Forordningerne og beslutningerne nævnt ovenfor, eksempelvis artikel 13 i RFO nr. 384/96, giver mulighed for at iværksætte særlige undersøgelser af importen fra ikke EU-lande, når gældende foranstaltninger omgås.
Det betyder, at Rådet ved en forordning kan pålægge medlemslandenes myndigheder at foretage registrering af importen af konkrete varer fra andre lande end de, der er omfattet af antidumpingforanstaltninger.
Formålet hermed er at sikre, at der kan opkræves antidumpingtold eller udligningstold for varerne fra tidspunktet for iværksættelsen af registreringen, såfremt EU's undersøgelser viser, at dette er nødvendigt.
A.7.7 Varens oprindelse
Med mindre andet er fastsat, gælder reglerne for den fælles definition "varer med oprindelsesstatus", se afsnit C.2 .
A.8 Toldpræference
Formål
EU er en union med en fælles ydre toldgrænse og en fælles toldlovgivning herunder toldtarif. Af toldtariffen fremgår de toldsatser, der normalt skal opkræves told efter, når varer indføres til EU fra lande uden for EU. Denne told kaldes tarifmæssig told.
Alle aftaler med 3. lande indgås af Det Europæiske Fællesskab, dvs. EF, ligesom det er EF, der udsteder forordninger mv.
Derimod er den geografiske betegnelse EU, og Danmark er som de øvrige 14 lande og stater medlem af EU.
I det følgende vil begrebet EF derfor blive benyttet, når der henvises til de parter, der har indgået aftaler, mens begrebet EU vil blive brugt i forbindelse med bl.a. varernes bevægelser mellem lande/områder.
EF har indgået en række frihandelsaftaler, som indeholder det der kaldes præferenceaftaler, med 3. lande om opkrævning af en lavere told end den tarifmæssige told, der normalt skal opkræves. Denne lavere told kaldes toldpræference. Præferenceaftalerne er gensidige, hvilket indebærer, at såvel EF som den anden aftalepart yder præferencetold.
EF har også indgået nogle ensidige ordninger, hvor det kun er EF, der yder toldpræference, mens den anden part som regel opkræver normal told. Et eksempel på en sådan ordning er EFs U-landspræferencearrangement, GSP.
Præferencetoldbehandling forudsætter, at en række særlige betingelser er opfyldt. Blandt andet skal varen have oprindelse i et land eller område, som er omfattet af præferenceaftalen/ordningen, og der skal fremlægges bevis for denne oprindelse ved indførslen til EU/Danmark.
EU-Kommissionen har oprettet en god hjemmeside hvoraf fremgår en række oplysninger om oprindelse og toldpræference og ikke mindst er der derfra links til de forskellige aftaler m.v. Du kan komme til Kommissionens hjemmeside via dette link
http ://www.europa.eu.int/comm/taxation_customs/customs/customs_duties/rules_origi n/index_en.htm
Det legale grundlag
Det legale grundlag fremgår af skemaet nedenfor
Land
Anvendes fra
EU-Tidende
EØS (Island, Norge, Liechtenstein)
1.1.1994
1.7.2002
L 1/94
L 137/03
Island
1.4.1973
16.4.1993
1.1.1997
1.1.2006
L 301/72
L 109/93
L 195/97
Endnu ikke offentliggjort
Norge
1.7.1973
16.4.1993
1.1.1997
1.1.2006
L 171/73
L 109/93
L 195/97
L 321/05
Schweiz/Liechtenstein
Landbrug
1.1.1973
1.1.1997
1.1.2001
1.1.2002
1.6.2002
1.2.2005
1.1.2006
L 300/72
L 195/97
L 51/01
L 352/04
Afgørelse Procesliste
L 114/02
L 23/05
L 45/06
Central- og Østeuropa
Polen *)
1.2.1994
1.3.2003
L 348/93
L 142/03
Ungarn *)
1.2.1994
1.1.2003
L 347/93
L119/03
Tjekkiet *)
1.2.1995
1.1.1997
1.1.1999
1.1.2000
L 360/94
L 343/96
L 35/99
L 28/00
Slovakiet *)
1.2.1995
1.3.2003
L 359/94
L166/03
Bulgarien
1.2.1995
1.1.2002
L 358/94
Rumænien
1.2.1995
31.1.1997
1.1.1999
1.1.2000
1.1.2001
L 357/94
L 54/97
L 35/99
L 10/00
L 48/01
Estland *)
1.4.1997
1.2.1998
1.2.1998
1.1.1999
1.1.2000
1.1.2001
L 111/97
L 68/98
Afgørelse Europaaftale
L 208/98
L 96/01
L 73/01
L 79/01
Letland *)
1.4.1997
1.1.2003
L 111/97
L274/03
Litauen *)
1.4.1997
1.2.1998
1.2.1998
1.1.1999
1.1.2000
1.1.2001
L 136/97
L 51/98
L 313/98
L 45/99
L 19/00
L 85/01
Slovenien *)
1.2.1999
15.12.1999
L 51/99
Afgørelse Europaaftale
L 20/04
Afgørelse Procesliste
L 5/00
Tyrkiet
Toldunionen
Landbrug
EKSF
-
-
1.7.1997
1.1.1999
25.7.2000
1.1.2001
25.2.1998
1.8.1996
1.1.1999
L 217/64
L 361/77
L 166/97
L 204/99
L 211/00
L 98/01
L 86/98
L 227/96
L 212/99
Machrek
Libanon
1.3.2003
L 262/02
Afgørelse Europaaftale
Egypten
1.1.2004
1.3.2006
L 345/03
Afgørelse Europaaftale
L 304/04
L 73/06
Jordan
1.5.2002
L 129/02
Afgørelse Europaaftale
Syrien
1.11.1978
L 269/78
Magreb
Algeriet
1.9.2005
L 265/05
Aftale
Marokko
1.1.2006
L 336/05
Tunesien
1.3.1998
L 97/98
Afgørelse Europaaftale
Middelhavslande, Sydafrika m.fl.
Cypern *)
1.6.1973
1.1.1978
1.7.1979
1.1.1988
1.1.1989
L 133/73
L 339/77
L 271/79
L 393/87
L 378/88
Malta *)
1.4.1971
-
1.1.1990
L 61/71
L 111/76
L 217/89
Israel
1.1.2006
L 20/06
Albanien
Bosnien-Hercegovina
Slovenien (for vin)
Forbundsrepublikken Jugoslavien, herunder
Kosovo
1.11.2000
1.12.2000
2.8.2000
1.6.2003
L 240/00
L 295/00
GB til Toldkodeksen, Afsnit IV, Kapitel 2, Afdeling 2
L 188/00
og L 134/03
Kroatien
1.1.2002
L330/01
Afgørelse Europaaftale
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
1.4.2004
20.03.2004
L 85/04
L 84/04
Europaaftale
PLO (Vestbredden og Gaza-striben)
1.7.1997
L 187/97
Den Sydafrikanske Republik
1.1.2000
L 311/99
Chile
18.11.2002 (visse dele)
L 352/02
Mexico
Afgørelse 5/2002
(Rådet)
Afgørelse 1/2002
(Udvalget)
1.7.2000
1.7.2000
6.7.2000
1.5.2001
24.12.2002
1.1.2003
L 157/00
L 245/00
C 187/00
C 128/01
L 44/03
L 44/03
AVS/OLT
AVS: Ca. 70 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet
OLT: Ca. 20 oversøiske lande og territorier, herunder Grønland
1.9.1992
1.6.1998
1.3.2000
2.8.2000
1.3.2000
2.12.2001
L 229/91
L 156/98
Afgørelse Europaaftale
Ikræfttrædelse
L 56/00
L 195/00
L 217/00
L 314/01
GSP
Ca. 180 udviklingslande
30.12.1998
12.7.2000
5.3.2001
2.8.2000
1.4.2001
1.6.2003
L 357/98
L 148/00
L 60/01
GB til Toldkodeksen, Afsnit IV, Kapitel 2, Afdeling 1
L 188/00
og L 134/03
Ceuta og Melilla
Del af Det Spanske Kongerige
23.1.2001
L 20/01
Færøerne
Del af Det Danske Kongerige
1.1.1997
1.12.2005
L 53/97
L110/06
Andorra
1.7.1999
L 191/99
Varer vævet på håndvæv
Ca. 12 udviklingslande
1.1.2000
L 5/00
Andre håndfremstillede varer
Ca. 23 udviklingslande
1.1.2000
L 5/00
*) De 10 lande, der er markeret med * i skemaet er alle optaget som medlemmer af EU den 1. maj 2004; da der stadig kan være behov for at kunne finde de gamle aftaler, står de stadig i skemaet.
Skemaet er ikke udtømmende, idet der udover det nævnte blandt andet kan være afgørelser truffet af de forskellige samarbejds- og associeringsråd.
A.8.1 EØS, Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz
Med virkning fra 1. januar 1994 trådte aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kaldet EØS-aftalen, i kraft.
EØS-aftalen er en aftale mellem EF og EFTA-landene, bortset fra Schweiz, og omfatter bestemmelser om samarbejde på en række områder, bl.a. på toldpræferenceområdet.
På toldområdet er EØS-aftalen reelt en overbygning på de eksisterende EFTA-aftaler fra 1972/1973, som dog fortsat er gældende for Island, Norge og Liechtenstein. Aftalerne fra 1972/1973 omfatter frihandelsaftaler for industriprodukter mellem EF og henholdsvis Island og Norge.
EF har endvidere på landbrugsområdet via en række brevvekslinger med Island og Norge, indgået aftaler om toldnedsættelser mv. på landbrugsprodukter, som hverken er omfattet af EØS-aftalen, aftalen mellem EF og Island eller EF og Norge.
En stor del af disse toldnedsættelser er begrænset af toldkontingentordninger, se afsnit A.10 .
Schweiz, der ved en folkeafstemning vedtog ikke at tilslutte sig EØS og derfor ikke er omfattet af EØS-aftalen, har dog ved en ændring af protokol 3, oprindelsesprotokollen, i den oprindelige frihandelsaftale mellem EF og Schweiz/Liechtenstein opnået stort set de samme fordele som landene inden for EØS-aftalen, se afsnit C.2 .
Alle de nævnte aftaler er gensidige og indebærer, at der i samhandlen mellem EU og disse lande på visse betingelser kan opnås toldpræference i form af hel eller delvis toldfritagelse. Toldpræferencen gælder kun selve tolden og ikke eventuelle landbrugsimportafgifter fastsat i henhold til EF´s markedsordninger for landbrugsvarer.
A.8.1.1 Betingelser for præferencetoldbehandling
For at få toldpræference skal en række betingelser være opfyldt
Vareområdet
For at en vare ved indførslen kan opnå toldpræference, skal varen være omfattet af adgangen til toldpræference og toldsatserne i henhold til aftalerne.
Opmærksomheden skal henledes på, at vareområdet for EU-Schweiz er ændret med virkning fra 1. februar 2005. Ændringen indebærer, at enkelte produkter, der hidtil har været omfattet, efter den 1. februar ikke længerne kan opnå toldpræference. Der er samtidig sket inkludering af visse produkter i vareområdet; disse varer kan fra den 1. februar opnå toldpræference såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt. De produkter, der ikke kan opnås toldpræference på fremgår af E-Tidende L 23/05.
Oprindelse
Varerne skal have oprindelse, dvs. være fremstillet i et eller flere af EØS-landene/Island/Norge/Schweiz og opfylde aftalernes oprindelsesregler.
Oprindelsesreglerne kan være opfyldt ved, at varerne er det, man kalder fuldt ud fremstillet inden for EØS/Island/Norge/Schweiz, dvs. at alle anvendte materialer til fremstilling af varen har oprindelse i EØS/Island/Norge/Schweiz. I hver enkelt aftale findes en bestemmelse, der definerer, hvad fuldt ud fremstillet betyder. Definitionerne omfatter dog kun visse varer. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.1.
Hvis varerne ikke kan anses for at være fuldt ud fremstillet inden for EØS/Island/Norge/Schweiz, fordi varerne ikke er omfattet af bestemmelsen herom, eller der ved fremstillingen er medgået materialer, som ikke har oprindelse inden for disse lande, skal materialer uden oprindelse have undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.2 .
Hvad der for den enkelte vare menes med tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, fremgår af en særlig liste, kaldet proceslisten, som er et bilag, der er knyttet til hver aftale, jf. dog nedenfor.
Proceslisten for såvel EØS-aftalen som EFTA-aftalerne omfatter alle varer. Det vil sige, at der også er lavet procesregler for varer, der ikke er omfattet af den pågældende aftale. Hvilke varer, der er omfattet af den enkelte aftale fremgår af selve aftalen og fremgår således ikke af oprindelsesprotokollen.
Reglerne i proceslisterne kan være forskellig fra varekode til varekode.
Uanset om proceslistens betingelser er opfyldt, har den pågældende vare alligevel ikke opnået oprindelse, hvis proceslistens betingelser alene er opfyldt ved en såkaldt utilstrækkelig be-/forarbejdning. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.3 .
Der er i aftalerne mulighed for at anvende kumulation. Dette betyder, at varen kan opnå oprindelse i det pågældende land ved at være fremstillet af materialer med oprindelse i EU/EØS/Island/Norge/Schweiz, eller et eller flere af De Central- og Østeuropæiske lande (se hvilke i afsnit A.8.2 ). Det er dog en betingelse, at de pågældende materialer i det pågældende land undergår en bearbejdning eller forarbejdning, der er mere vidtgående end de såkaldte utilstrækkelige bearbejdning eller forarbejdninger. Disse behandlinger er defineret i oprindelsesprotokollen.
Inden for EØS-landene er der adgang til fuld kumulation. Denne regel indebærer, at materialer, der indføres i medfør af EØS-aftalen fra f.eks. Norge til videreforarbejdning i f.eks. Danmark, indtræder i produktionen, som om de hidrørte fra EU - også selvom de endnu ikke har opnået oprindelse, se afsnit C.2.1.11.2.4 .
Afsnittene A.8.10.3.1 , C.2.1.11.2.1 til C.2.1.11.2.4 indeholder en detaljeret gennemgang af oprindelsesreglerne, herunder begreberne fuldt ud fremstillet, tilstrækkeligt bearbejdet eller forarbejdet, utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger samt kumulation.
Oprindelsesbevis
Der skal forelægges et bevis for varens oprindelse. Beviset skal være et af nedennævnte dokumenter
Oprindelsesbevis
Gyldighed fra udstedelsesdato
Optrykt som bilag
Varecertifikat EUR.1
4 mdr.
14
Fakturaerklæring 1/2
4 mdr.
19
Varecertifikat EUR.1 skal være udfyldt og underskrevet af eksportøren eller en befuldmægtiget repræsentant samt være attesteret af det pågældende lands toldmyndighed.
Eksportører, der har opnået autorisation som godkendt eksportør hos toldmyndighederne, kan udstede en fakturaerklæring, Fakturaerklæring 1, uanset de pågældende varers værdi.
Fakturaerklæring 2 kan udstedes af alle eksportører, hvis sendingens samlede værdi ikke overstiger 45.600 kr. og kun indeholder varer med oprindelse i EØS/Island/Norge/Schweiz eller et eller flere af De Central- og Østeuropæiske lande.
Hvis der er tale om varer fra Island og Norge, som er omfattet af brevvekslingerne (landbrugsvarer), skal der som oprindelsesland i varecertifikat EUR.1 eller fakturaerklæringen anføres EF, Island eller Norge, efterfulgt af bogstaverne AGRI indsat i parentes.
En række af disse landbrugsvarer skal være ledsaget af et ægthedscertifikat. Dette gælder f.eks. ost og spiritus. Disse ægthedscertifikater kan træde i stedet for et varecertifikat EUR.1 eller en fakturaerklæring.
For såvidt angår reglerne om efterfølgende udstedelse, duplikatcertifkat, erstatningscertifikat mv., se afsnit A.8.10.3.2 .
Direkte transport
Det er et krav, at varerne kun er transporteret indenfor EØS/Island/Norge/Schweiz og de Central- og Østeuropæiske lande, der er nævnt i afsnit A.8.2 , dvs. uden omladning eller transitering af andre lande. På visse betingelser kan der dog ske omladning og/eller transitering, uden at muligheden for præferencetoldbehandling mistes - dette gælder også for udstillingsvarer, se afsnit A.8.10.3.3 .
Dokumentationen for at forsendelsesreglerne er opfyldt, kan bestå af fragtdokumenter eller anden dokumentation, som kan godkendes af toldmyndigheden.
Forbud mod toldgodtgørelse og toldfritagelse
Der vil ikke kunne opnås toldpræference hvis
der under proceduren for aktiv forædling er ydet toldgodtgørelse eller indrømmet toldfritagelse for de medgåede materialer, eller
der er ydet toldgodtgørelse/toldfritagelse under anden form end aktiv forædling for de medgåede materialer, hvis godtgørelsen/fritagelsen er betinget af, at de fremstillede færdigvarer udføres, se afsnit A.8.10.4 .
A.8.2 Central- og Østeuropa
EF har indgået aftaler med Bulgarien og Rumænien.
Disse aftaler, der er gensidige og har karakter af frihandelsaftaler, er i store træk ens.
I samhandelen med disse lande, giver aftalerne på visse betingelser toldpræference i form af hel eller delvis toldfrihed. Toldpræferencen omfatter dog kun selve tolden og ikke eventuelle landbrugsimportafgifter, der er fastsat i henhold til EFs markedsordninger for landbrugsvarer.
A 8.2.1 Betingelser for præferencetoldbehandling
For at få toldpræference skal en række betingelser være opfyldt
Vareområdet
For at en vare ved indførslen kan opnå toldpræference, skal varen være omfattet af adgangen til toldpræference og toldsatserne i henhold til aftalerne.
Oprindelse
Varerne skal have oprindelse, dvs. være fremstillet i et eller flere af De Central- og Østeuropæiske lande og opfylde aftalernes oprindelsesregler.
Oprindelsesreglerne kan være opfyldt ved, at varerne er det, man kalder fuldt ud fremstillet inden for EU/Rumænien/Bulgarien. I hver enkelt aftale findes en bestemmelse, der definerer hvad fuldt ud fremstillet betyder. Definitionerne omfatter dog kun visse varer. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.1.
Hvis varerne ikke kan anses for at være fuldt ud fremstillet inden for EU/Rumænien/Bulgarien, fordi varerne ikke er omfattet af bestemmelsen herom, eller der ved fremstillingen er medgået materialer, som ikke har oprindelse inden for disse lande, skal materialer uden oprindelse have undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.2 .
Hvad der for den enkelte vare menes med tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, fremgår af en særlig liste, kaldet proceslisten, som er et bilag, der er knyttet til hver aftale, jf. dog nedenfor.
Proceslisten omfatter alle varer. Det vil sige, at der også er lavet procesregler for varer, der ikke er omfattet af den pågældende aftale. Hvilke varer, der er omfattet af den enkelte aftale fremgår af selve aftalen og fremgår således ikke af oprindelsesprotokollen.
Reglerne i proceslisterne kan være forskellig fra varekode til varekode.
Uanset om proceslistens betingelser er opfyldt, har den pågældende vare alligevel ikke opnået oprindelse, hvis proceslistens betingelser alene er opfyldt ved en såkaldt utilstrækkelig be-/forarbejdning. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.3 .
Der er i aftalerne mulighed for at anvende kumulation. Dette betyder, at varen kan opnå oprindelse i det pågældende land ved at være fremstillet af materialer med oprindelse i EU, i et eller flere af De Central- og Østeuropæiske lande eller i EØS/Island/Norge/Schweiz/Tyrkiet. Det er dog en betingelse, at de pågældende materialer i det pågældende land undergår en bearbejdning eller forarbejdning, der er mere vidtgående end de såkaldte utilstrækkelige bearbejdning eller forarbejdninger. Disse behandlinger er defineret i oprindelsesprotokollen.
Afsnittene A.8.10.3.1 , C.2.1.11.2.1 til C.2.1.11.2.4 indeholder en detaljeret gennemgang af oprindelsesreglerne, herunder begreberne fuldt ud fremstillet, tilstrækkeligt bearbejdet eller forarbejdet, utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger samt kumulation.
Oprindelsesbevis
Der skal forelægges et bevis for varens oprindelse. Beviset skal være et af nedennævnte dokumenter
Oprindelsesbevis
Gyldighed fra udstedelsesdato
Optrykt som bilag
Varecertifikat EUR.1
4 mdr.
14
Fakturaerklæring 1/2
4 mdr.
19
Varecertifikat EUR.1 skal være udfyldt og underskrevet af eksportøren eller en befuldmægtiget repræsentant samt være attesteret af det pågældende lands toldmyndighed.
Eksportører, der har opnået autorisation som godkendt eksportør hos toldmyndighederne, kan udstede en fakturaerklæring, Fakturaerklæring 1, uanset de pågældende varers værdi.
Fakturaerklæring 2 kan udstedes af alle eksportører, hvis sendingens samlede værdi ikke overstiger 45.600 kr. og kun indeholder varer med oprindelse i et eller flere af De Central- og Østeuropæiske lande eller i EØS/Island/Norge/Schweiz/Tyrkiet.
For såvidt angår reglerne om efterfølgende udstedelse, duplikatcertifkat, erstatningscertifikat mv., se afsnit A.8.10.3.2 .
Direkte transport
Det er et krav, at varerne kun er transporteret indenfor de Central- og Østeuropæiske lande eller EØS/Island/Norge/Schweiz/Tyrkiet, dvs. uden omladning eller transitering af andre lande. På visse betingelser kan der dog ske omladning og/eller transitering, uden at muligheden for præferencetoldbehandling mistes - dette gælder også for udstillingsvarer, se afsnit A.8.10.3.3 .
Dokumentationen for at forsendelsesreglerne er opfyldt, kan bestå af fragtdokumenter eller anden dokumentation, som kan godkendes af toldmyndigheden.
Forbud mod toldgodtgørelse
og toldfritagelse
Der vil ikke kunne opnås toldpræference, hvis
der under proceduren for aktiv forædling er ydet toldgodtgørelse eller indrømmet toldfritagelse for de medgåede materialer, eller
der er ydet toldgodtgørelse/toldfritagelse under anden form end aktiv forædling for de medgåede materialer, hvis godtgørelsen/fritagelsen er betinget af, at de fremstillede færdigvarer udføres, se afsnit A.8.10.4 .
A.8.2 Færøerne
EF har indgået en frihandelsaftale med Færøerne. Aftalen er gensidig og giver på visse betingelser toldpræference i form af hel eller delvis toldfritagelse. Præferencen omfatter kun selve tolden og ikke eventuelle landbrugsimportafgifter, der er fastsat i henhold til EFs markedsordninger for landbrugsvarer.
A.8.2.1 Betingelser for præferencetoldbehandling
For at få toldpræference skal en række betingelser være opfyldt
Vareområdet
For at en vare ved indførslen kan opnå toldpræference, skal varen være omfattet af adgangen til toldpræference og toldsatserne i henhold til aftalen. .
Oprindelse
Varerne skal have oprindelse, dvs. være fremstillet i EU eller Færøerne og opfylde aftalens oprindelsesregler.
Oprindelsesreglerne kan være opfyldt ved, at varerne er det, man kalder fuldt ud fremstillet inden for EU eller Færøerne, dvs. at alle anvendte materialer til fremstilling af varen har oprindelse i EU eller Færøerne. I aftalen findes en bestemmelse, der definerer, hvad fuldt ud fremstillet betyder. Definitionerne omfatter dog kun visse typer varer. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.1.
Hvis varerne ikke kan anses for at være fuldt ud fremstillet inden for EU eller Færøerne, fordi varerne ikke er omfattet af bestemmelsen, eller fordi der ved fremstillingen er medgået materialer, som ikke har oprindelse inden for EU eller Færøerne, skal materialer uden oprindelse have undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.2 .
Hvad der for den enkelte vare menes med tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, fremgår af en særlig liste, kaldet proceslisten, som er et bilag, der er knyttet til aftalen, jf. dog nedenfor.
Proceslisten i aftalen omfatter alle varer. Det vil sige, at også varer, der ikke er omfattet af aftalen, er der lavet procesregler for. Hvilke varer, der er omfattet af aftalen, fremgår af selve aftalen og fremgår således ikke af oprindelsesprotokollen.
Reglerne i proceslisten kan være forskellige fra varekode til varekode.
Uanset om proceslistens betingelser er opfyldt, har den pågældende vare alligevel ikke opnået oprindelse, hvis proceslistens betingelser alene er opfyldt ved en såkaldt utilstrækkelig be-/forarbejdning. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.3 .
Der er mulighed for at anvende kumulation, hvilket betyder, at varen kan opnå oprindelse i det pågældende land ved at være fremstillet af materialer med oprindelse i det andet aftaleland. Det er dog en betingelse, at de pågældende materialer i det pågældende land undergår en bearbejdning eller forarbejdning, der er mere vidtgående end dem, der kaldes utilstrækkelige bearbejdning eller forarbejdninger.
Afsnittene A.8.10.3.1 , C.2.1.11.2.1 til C.2.1.11.2.4 indeholder en detaljeret gennemgang af oprindelsesreglerne, herunder begreberne fuldt ud fremstillet, tilstrækkeligt bearbejdet eller forarbejdet, utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger samt kumulation.
Oprindelsesbevis
Der skal forelægges et bevis for varens oprindelse. Beviset skal være et af nedennævnte dokumenter
Oprindelsesbevis
Gyldighed fra udstedelsesdato
Optrykt som bilag
Varecertifikat EUR.1
4 mdr.
14
Fakturaerklæring 1/2
4 mdr.
19
Varecertifikat EUR.1 skal være udfyldt og underskrevet af eksportøren eller en befuldmægtiget repræsentant samt være attesteret af det pågældende lands toldmyndighed.
Eksportører, der har opnået autorisation som godkendt eksportør hos toldmyndighederne, kan udstede en fakturaerklæring, Fakturaerklæring 1, uanset de pågældende varers værdi.
Fakturaerklæring 2 kan udstedes af alle eksportører, hvis sendingens samlede værdi ikke overstiger 45.600 kr. og kun indeholder varer med oprindelse i EU og/eller Færøerne.
For såvidt angår reglerne om efterfølgende udstedelse, duplikatcertifkat, erstatningscertifikat mv., se afsnit A.8.10.3.2 .
Direkte transport
Det er et krav, at varerne kun er transporteret indenfor EU/Færøerne, dvs. uden omladning eller transitering af andre lande. På visse betingelser kan der dog ske omladning og/eller transitering, uden at muligheden for præferencetoldbehandling mistes - dette gælder også for udstillingsvarer, se afsnit A.8.10.3.3 .
Dokumentationen for at forsendelsesreglerne er opfyldt, kan bestå af fragtdokumenter eller anden dokumentation, som kan godkendes af toldmyndigheden.
Forbud mod toldgodtgørelse og toldfritagelse
Der vil ikke kunne opnås toldpræference hvis
der under proceduren for aktiv forædling er ydet toldgodtgørelse eller indrømmet toldfritagelse for de medgåede materialer, eller
der er ydet toldgodtgørelse/toldfritagelse under anden form end aktiv forædling for de medgåede materialer, hvis godtgørelsen/fritagelsen er betinget af, at de fremstillede færdigvarer udføres, se afsnit A.8.10.4 .
A.8.3 Middelhavslande, Sydafrika m.fl.
EFs aftaler med Egypten, Jordan, Libanon, Syrien, Algeriet, Marokko, Tunesien, Israel, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, PLO (Vestbredden og Gaza-striben), Den Sydafrikanske Republik og Kroatien har hver for sig karakter af en frihandelsaftale mellem EF og det pågældende aftaleland. Aftalerne er i en vis udstrækning gensidige.
Aftalerne giver på visse betingelser i samhandelen med disse lande mulighed for toldpræference i form af hel eller delvis toldfrihed. Præferencen omfatter kun selve tolden og ikke eventuelle landbrugsimportafgifter, der er fastsat i henhold til EFs markedsordninger for landbrugsvarer.
A.8.3.1 Betingelser for præferencetoldbehandling
For at få toldpræference skal en række betingelser være opfyldt
Vareområde
For at en vare ved indførslen kan opnå toldpræference, skal varen være omfattet af adgangen til toldpræference og toldsatserne i henhold til aftalerne. Det vareområde, der er omfattet af adgangen til toldpræference i henhold til aftalerne er ikke ens for alle lande.
Oprindelse
Varerne skal have oprindelse, dvs. være fremstillet i EU eller det pågældende aftaleland og opfylde aftalens oprindelsesregler.
Magreb-landene, dvs. Algeriet, Marokko og Tunesien, betragtes oprindelsesmæssigt som ét område. Det tilsvarende gør sig ikke gældende for de øvrige lande.
De nye Pan-Euro-Middelhavsaftaler åbner op for muligheden for kumulation mellem materialer, der allerede har oprindelse i disse lande. Kumulation kan dog kun finde anvendelse, når der mellem landene er identiske oprindelsesregler.
Oprindelsesreglerne kan være opfyldt ved, at varerne er det, man kalder fuldt ud fremstillet inden for EU/området, dvs. at alle anvendte materialer til fremstilling af varen har oprindelse i EU/området. I hver enkelt aftale findes en bestemmelse, der definerer, hvad fuldt ud fremstillet betyder. Definitionerne omfatter dog kun visse typer varer. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.1 .
Hvis varerne ikke kan anses for at være fuldt ud fremstillet inden for EU eller aftalelandet/området, fordi varerne ikke er omfattet af bestemmelsen, eller der ved fremstillingen er medgået materialer, som ikke har oprindelse inden for EU eller aftalelandet/området, skal materialer uden oprindelse have undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.2 .
Hvad der for den enkelte vare menes med tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, fremgår af en særlig liste, kaldet proceslisten, som er et bilag, der er knyttet til hver aftale, jf. dog nedenfor.
I aftalerne EF/Libanon, EF/Egypten, EF/PLO, EF/Algeriet, EF/Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, EF/Den Sydafrikanske Republik og EF/Kroatien omfatter proceslisterne alle varer. Det vil sige, at også varer, der ikke er omfattet af den pågældende aftale, er der lavet procesregler for. Hvilke varer, der er omfattet af den enkelte aftale, fremgår af selve aftalen og således ikke af oprindelsesprotokollen.
Reglerne i proceslisterne kan være forskellige fra varekode til varekode.
Uanset om proceslistens betingelser er opfyldt, har den pågældende vare alligevel ikke opnået oprindelse, hvis proceslistens betingelser alene er opfyldt ved en såkaldt utilstrækkelig be-/forarbejdning. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.3 .
Afsnittende A.8.10.3.1 , C.2.1.11.2.1 til C.2.1.11.2.4 indeholder en detaljeret gennemgang af oprindelsesreglerne, herunder begreberne fuldt ud fremstillet, tilstrækkeligt bearbejdet eller forarbejdet, utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger samt kumulation.
Oprindelsesbevis
Der skal forelægges et bevis for varens oprindelse. Beviset skal være et af nedennævnte dokumenter
Land/Område
Oprindelsesbevis
Gyldighed fra udstedelsesdato
Optrykt som TV-bilag
Egypten
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1/2 a)
4 mdr.
14
19
Libanon
Algeriet
Jordan
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1/2 a)
4 mdr.
14
19
Syrien
Varecertifikat EUR.1
5 mdr
14
Marokko
Varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED
Fakturaerklæring 1/2 a)
EUR-MED-fakturaerklæring 1/2 a)
4 mdr
14
19
Tunesien
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 2
4 mdr.
4 mdr.
14
19
Republikken Albanien
Republikken Bosnien-Hercegovina
Republikken Slovenien (for vin)
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (for vin)
Forbundsrepublikken Jugoslavien, herunder Kosovo
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1/2 a)
4 mdr.
4 mdr.
14
19
Israel
PLO (Vestbredden og Gaza-striben)
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
Republikken Kroatien
Den Sydafrikanske Republik
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1/2 a)
4 mdr.
4 mdr.
14
19
a) Fakturaerklæring 1 kan kun udstedes af EU-eksportører, der har opnået autorisation som godkendt eksportør hos toldmyndigheden.
Syrien
Varecertifikat EUR.1 skal være udstedt og underskrevet af eksportøren og være attesteret af det pågældende lands toldmyndighed.
For postforsendelser er der inden for en beløbsgrænse, se nedenfor, fastsat lempelser i dokumentationskravene. Her kan dokumentationen bestå af et varecertifikat EUR.2 som ikke skal attesteres af toldmyndigheden, på betingelse af, at der kun er tale om varer med oprindelse i henhold til aftalerne.
Tunesien
Varecertifikat EUR.1 skal være udfyldt og underskrevet af eksportøren eller en befuldmægtiget repræsentant samt være attesteret af det pågældende lands toldmyndighed.
Eksportører, der har opnået en autorisation som godkendt eksportør hos toldmyndighederne kan selv udstede varecertifikat EUR.1, uanset varernes værdi.
Fakturaerklæring 2 for sendinger, hvis samlede værdi ikke overstiger 37.300 kr. og kun indeholder varer med med oprindelse i henhold til aftalen, kan udstedes af alle eksportører.
Republikkerne Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Republikken Slovenien (for vin), Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (for vin), Forbundsrepublikken Jugoslavien, herunder Kosovo
Varecertifikat EUR.1 skal være udfyldt og underskrevet af eksportøren eller en befuldmægtiget repræsentant samt være attesteret af det pågældende lands toldmyndighed.
Fakturaerklæring 2 for sendinger, hvis samlede værdi ikke overstiger 45.600 kr. og som kun indeholder varer med oprindelse i henhold til aftalerne, kan udstedes af alle eksportører.
EU-eksportører, der har opnået en autorisation som godkendt eksportør hos toldmyndighederne, kan udstede en fakturaerklæring, Fakturaerklæring 1, uanset de pågældende varers værdi.
Egypten,
Israel, PLO, Libanon, Algeriet, Marokko, Jordan, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Den Sydafrikanske Republik og KroatienVarecertifikat EUR.1 (eller EUR-MED) skal være udfyldt og underskrevet af eksportøren eller en befuldmægtiget repræsentant samt være attesteret af det pågældende lands toldmyndighed.
Eksportøren, der har opnået autorisation, som godkendt eksportør hos toldmyndighederne, kan udstede en fakturaerklæring, Fakturaerklæring 1, uanset de pågældende varers værdi.
Fakturaerklæring 2 for sendinger hvis samlede værdi ikke overstiger 45.600 kr. og kun indeholder varer med oprindelse i henhold til aftalerne, kan udstedes af alle eksportører.
Nedenstående skema viser værdigrænserne mv. for de forskeliige typer af oprindelsesbevis
Land
EUR.2
Fakturaerklæring 2
Anden begrænsning
Tunesien
37.300 kr.
Syrien
16.500 kr.
Egypten
Israel
PLO (Vestbredden og Gaza-striben)
Libanon, Algeriet , Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
Den Sydafrikanske Republik
Jordan
Marokko
45.600 kr.
Albanien
Bosnien-Hercegovina, Kroatien,
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (for vin)
Republikken Slovenien (for vin)
Forbundsrepublikken Jugoslavien, herunder Kosovo
45.600 kr.
For såvidt angår reglerne om efterfølgende udstedelse, duplikatcertifikat, erstatningscertifikat mv., se afsnit A.8.10.3.2 .
Direkte transport
Det er et krav, at varerne er transporteret direkte fra oprindelseslandet til EU, dvs. uden omladning eller transitering af andre lande, jf. dog kumulationsreglerne for Magreb-landene. På visse betingelser kan der dog ske omladning og/eller transitering, uden at muligheden for præferencetoldbehandling mistes, - dette gælder også for udstillingsvarer, se afsnit A.8.10.3.3 .
Dokumentation for at forsendelsesreglerne er opfyldt, kan bestå af fragtdokumenter eller anden dokumentation, som kan godkendes af toldmyndigheden.
Undtagelser
Der vil ikke kunne opnås toldpræference for varer til og fra Egypten, Israel, PLO (Vestbredden og Gaza-striben), Libanon, Marokko, Jordan, Algeriet og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, hvis
der under proceduren for aktiv forædling er ydet toldgodtgørelse eller indrømmet toldfritagelse for de medgåede materialer, eller
der er ydet toldgodtgørelse/toldfritagelse under anden form end aktiv forædling for de medgåede materialer, hvis godtgørelsen/fritagelsen er betinget af, at de fremstillede færdigvare udføres, se afsnit A.8.10.4 .
A.8.4 Mexico og Chile
EFs aftaler med Mexico og Chile har hver for sig karakter af en frihandelsaftale mellem EF og det pågældende aftaleland. Aftalerne er i en vis udstrækning gensidige.
Aftalerne giver på visse betingelser i samhandelen med disse lande mulighed for toldpræference i form af hel eller delvis toldfrihed
A.8.4.1 Betingelser for præferencetoldbehandling
For at få toldpræference skal en række betingelser være opfyldt
Vareområdet
For at en vare ved indførslen kan opnå toldpræference, skal varen være omfattet af adgangen til toldpræference og toldsatserne i henhold til aftalen. Vareområdet fremgår af selve aftalerne.
Oprindelse
Varerne skal have oprindelse, dvs. være fremstillet i EU eller det pågældende aftaleland og opfylde aftalernes oprindelsesregler.
Oprindelsesreglerne kan være opfyldt ved, at varerne er det, man kalder fuldt ud fremstillet inden for EU eller aftalelandet, dvs. at alle anvendte materialer til fremstilling af varen har oprindelse i EU eller aftalelandet. I hver enkelt aftale findes en bestemmelse, der definerer hvad fuldt ud fremstillet betyder. Definitionerne omfatter dog kun visse type varer. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.1 .
Hvis varerne ikke kan anses for at være fuldt ud fremstillet inden for EU eller aftalelandet, fordi varerne ikke er omfattet af bestemmelsen, eller der ved fremstillingen er medgået materialer, som ikke har oprindelse inden for EU eller aftalelandet, skal materialer uden oprindelse have undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.2 .
Hvad der for den enkelte vare menes med tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, fremgår af en særlig liste, kaldet proceslisten, som er et bilag, der er knyttet til hver aftale, jf. dog nedenfor.
Proceslisten i aftalerne omfatter alle varer. Det vil sige, at også varer, der ikke er omfattet af aftalen, er der lavet procesregler for. Hvilke varer, der er omfattet af den enkelte aftale, fremgår af selve aftalen og fremgår således ikke af oprindelsesprotokollen.
Reglerne i proceslisten kan være forskellig fra varekode til varekode.
Uanset om proceslistens betingelser er opfyldt, har den pågældende vare alligevel ikke opnået oprindelse, hvis proceslistens betingelser alene er opfyldt ved en såkaldt utilstrækkelig be-/forarbejdning. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.3 .
Der er mulighed for at anvende kumulation, hvilket betyder, at varen kan opnå oprindelse i det pågældende land ved at være fremstillet af materialer med oprindelse i det andet aftaleland. Det er dog en betingelse, at de pågældende materialer i det pågældende land undergår en bearbejdning eller forarbejdning, der er mere vidtgående end dem, der kaldes utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger.Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.4 .
Afsnittene A.8.10.3.1 , C.2.1.11.2.1 til C.2.1.11.2.4 indeholder en detaljeret gennemgang af oprindelsesreglerne, herunder begreberne fuldt ud fremstillet, tilstrækkeligt bearbejdet eller forarbejdet, utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger samt kumulation.
Oprindelsesbevis
Der skal forelægges et bevis for varens oprindelse. Beviset skal være et af nedennævnte dokumenter
Oprindelsesbevis
Gyldighed fra udstedelsesdato
Optrykt som bilag
Varecertifikat EUR.1
10 mdr.
14
Fakturaerklæring 1/2
10 mdr.
19
Varecertifikat EUR.1 skal være udfyldt og underskrevet af eksportøren eller en befuldmægtiget repræsentant samt være attesteret af det pågældende lands toldmyndighed.Bemærk, at der i forbindelse med eksport til Chile og Mexico udover varebeskrivelse også ALTID skal anføres den 4-cifrede varekode i rubrik 8.
Eksportører, der har opnået autorisation som godkendt eksportør hos toldmyndighederne, kan udstede en fakturaerklæring, Fakturaerklæring 1, uanset de pågældende varers værdi.
Fakturaerklæring 2 kan udstedes af alle eksportører, hvis sendingens samlede værdi ikke overstiger 45.600 kr. og kun indeholder varer med oprindelse i EU eller det pågældende aftaleland.
For så vidt angår reglerne om efterfølgende udstedelse, duplikatcertifikat, erstatningscertifikat mv., se afsnit A.8.10.3.2 .
Direkte transport
Det er et krav, at varerne kun er transporteret indenfor EU og det pågældende aftaleland, dvs. uden omladning eller transitering af andre lande. På visse betingelser kan der dog ske omladning og/eller transitering, uden at muligheden for præferencetoldbehandling mistes - dette gælder også for udstillingsvarer, se afsnit A.8.10.3.3 .
Dokumentationen for at forsendelsesreglerne er opfyldt, kan bestå af fragtdokumenter eller anden dokumentation, som kan godkendes af toldmyndigheden.
Forbud mod toldgodtgørelse og toldfritagelse - Mexico
Der vil ikke kunne opnås toldpræference, hvis
der under proceduren for aktiv forædling er ydet toldgodtgørelse eller indrømmet toldfritagelse for de medgåede materialer, eller
der er ydet toldgodtgørelse/toldfritagelse under anden form end aktiv forædling for de medgåede materialer, hvis godtgørelsen/fritagelsen er betinget af, at de fremstillede færdigvarer udføres, se afsnit A.8.10.4 .
A.8.5 AVS- og OLT-landene
EF har indgået aftaler med ca. 70 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet kaldet AVS-lande og ca. 20 oversøiske lande og territorier, inklusive Grønland, kaldet OLT-lande. En komplet fortegnelse over landene i de to grupper er anført i Toldtariffens bilag 4.13. I bilaget er de lande, som har notificeret aftalerne, markeret med *. Det er kun disse lande, der kan anvende præferenceaftalerne.
Aftalerne er ensidige og ens for så vidt angår oprindelsesreglerne. Visse af AVS/OLT-landene indrømmer dog toldpræference for enkelte varer med oprindelse i EU. Disse toldpræferencer fremgår ikke af aftalerne, da de egenhændigt er besluttet af de pågældende lande.
A.8.5.1 Betingelser for præferencetoldbehandling
For at få toldpræference skal en række betingelser være opfyldt
Vareområdet
For at en vare ved indførslen kan opnå toldpræference, skal varen være omfattet af adgangen til toldpræference og toldsatserne i henhold til aftalerne. Vareområdet fremgår af selve aftalerne.
Oprindelse
Varerne skal have oprindelse, dvs. være fremstillet i EU eller et eller flere af aftalelandene og opfylde aftalernes oprindelsesregler.Det bemærkes hermed, at AVS/OLT oprindelsesmæssigt betragtes som ét område.
Oprindelsesreglerne kan være opfyldt ved, at varerne er det, man kalder fuldt ud fremstillet inden for EU,AVS eller OLT, dvs. at alle anvendte materialer til fremstilling af varen har oprindelse i EU, AVS eller OLT. I hver enkel aftale findes en bestemmelse, der definerer hvad fuldt ud fremstillet betyder. Definitionerne omfatter dog kun visse type varer. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.1 .
Hvis varerne ikke kan anses for at være fuldt ud fremstillet inden for EU, AVS eller OLT, fordi varerne ikke er omfattet af bestemmelsen, eller der ved fremstillingen er medgået materialer, som ikke har oprindelse inden for EU, AVS eller OLT, skal materialer uden oprindelse have undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.2 .
Hvad der for den enkelte vare menes med tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, fremgår af en særlig liste, kaldet proceslisten, som er et bilag, der er knyttet til den enkelte aftale, jf. dog nedenfor.
I aftalerne mellem EF og AVS henholdsvis OLT omfatter proceslisten alle varer. Det vil sige, at også varer, der ikke er omfattet af aftalerne, er der lavet procesregler for. Hvilke varer, der er omfattet, fremgår af selve aftalen og ikke af oprindelsesprotokollerne.
Reglerne i proceslisterne kan være forskellige fra varekode til varekode.
I enkelte tilfælde kan der være fastsat lempeligere oprindelsesregler for varer fra visse lande, dvs. at proceskravene er fraveget. I disse tilfælde vil der i certifikatets rubrik 7 være en påtegning om denne undtagelse fra normalreglerne. Se i øvrigt afsnit A.10 .
Uanset om proceslistens betingelser er opfyldt, har den pågældende vare alligevel ikke opnået oprindelse, hvis proceslistens betingelser alene er opfyldt ved en såkaldt utilstrækkelig be-/forarbejdning. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.3 .
Afsnittene A.8.10.3.1 , C.2.1.11.2.1 til C.2.1.11.2.4 indeholder en detaljeret gennemgang af oprindelsesreglerne, herunder begreberne fuldt ud fremstillet, tilstrækkeligt bearbejdet eller forarbejdet, utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger samt kumulation.
Oprindelsesbevis
Der skal forelægges et bevis for varens oprindelse. Beviset skal være et af nedennævnte dokumenter
Oprindelsesbevis
Gyldighed fra udstedelsesdato
Optrykt som bilag
Varecertifikat EUR.1
10 mdr.
14
Fakturaerklæring 1/2
10 mdr.
19
Varecertifikat EUR.1 skal være udfyldt og underskrevet af eksportøren eller en befuldmægtiget repræsentant samt være attesteret af det pågældende lands toldmyndighed.
Eksportører, der har opnået autorisation som godkendt eksportør hos toldmyndighederne, kan udstede en fakturaerklæring, Fakturaerklæring 1, uanset de pågældende varers værdi.
Fakturaerklæring 2 kan udstedes af alle eksportører, hvis sendingens samlede værdi ikke overstiger 45.600 kr. og kun indeholder varer med oprindelse i EU eller det pågældende aftaleland.
Når varer passerer en havn i en anden AVS-stat eller et andet OLT-land end oprindelseslandet, begynder en ny gyldighedsfrist på 4 måneder. Denne gyldighedsfrist gælder fra den dato, hvor transitlandets toldmyndighed i rubrik 7 i varecertifikat EUR.1 påfører
anmærkningen "transit",
transitlandets navn,
det officielle stempel,
datoen for påtegningen.
For så vidt angår reglerne om efterfølgende udstedelse, duplikatcertifikat, erstatningscertifikat mv., se afsnit A.8.10.3.2 .
Direkte transport
Det er et krav, at varerne kun er transporteret indenfor EU og det pågældende aftaleland, dvs. uden omladning eller transitering af andre lande. På visse betingelser kan der dog ske omladning og/eller transitering, uden at muligheden for præferencetoldbehandling mistes - dette gælder også for udstillingsvarer, se afsnit A.8.10.3.3 .
Dokumentationen for at forsendelsesreglerne er opfyldt, kan bestå af fragtdokumenter eller anden dokumentation, som kan godkendes af toldmyndigheden.
Forbud mod toldgodtgørelse og toldfritagelse
Der vil ikke kunne opnås toldpræference, hvis
der under proceduren for aktiv forædling er ydet toldgodtgørelse eller indrømmet toldfritagelse for de medgåede materialer, eller
der er ydet toldgodtgørelse/toldfritagelse under anden form end aktiv forædling for de medgåede materialer, hvis godtgørelsen/fritagelsen er betinget af, at de fremstillede færdigvarer udføres, se afsnit A.8.10.4 .
A.8.6 GSP-lande
EF har, på linie med en række andre industrilande, herunder EFTA/Schweiz, Canada og USA, oprettet toldpræferenceordninger med en række udviklingslande, kaldet GSP-lande. Disse toldpræferenceordninger benævnes Det Generelle System af Præferencer - forkortet GSP.
GSP-ordningerne er ensidige og er et tilbud, som under visse betingelser kan trækkes helt eller delvist tilbage. Dette kan f.eks. ske hvis, EUs produktion af en vare falder meget som følge af import fra et præferenceberettiget land. Ligeledes vil der kunne ske hel eller delvis suspension af ordningerne, hvis det kan påvises, at der i produktionen af en vare f.eks. anvendes slavearbejde.
A.8.6.1 Betingelser for præferencetoldbehandling
For at få toldpræference skal en række betingelser være opfyldt
Vareområdet
Vareområdet, som er omfattet af adgangen til toldpræference, er forskelligt for landene
Oprindelse
Varerne skal have oprindelse, dvs. være fremstillet i og have opnået oprindelse i det pågældende GSP-land i henhold til ordningens oprindelsesregler - eller i visse tilfælde grupper af GSP-lande. Der er tale om de grupper, som er anført nedenfor
Sammenslutning I
Sammenslutning II
Sammenslutning III
Malaysia
El Salvador
Buthan
Filippinerne
Panama
Indien
Indonesien
Costa Rica
Bangladesh
Singapore 1)
Honduras
Maldiverne
Thailand
Nicaragua
Nepal
Brunei-Darussalam
Bolivia
Pakistan
Vietnam
Colombia
Sri Lanka
Laos
Ecuador
Cambodia
Peru
Venezuela
1) Singapore er med virkning fra den 1/5 1998 ikke omfattet af GSP-ordningen og varer med oprindelse i Singapore kan derfor ikke opnå toldpræference ved indførsel til EU. Dog må materialer derfra stadig anvendes ved produktion i de øvrige "sammenslutnings I-lande" (kumulation), ligesom der fortsat må ske transport m.v. via Singapore. Ligeledes må de kompetente myndigheder i Singapore fortsat udstede oprindelsesbevis.
Oprindelsesreglerne kan være opfyldt ved, at varerne er fuldt ud fremstillet i det enkelte GSP-land. I GB findes en bestemmelse, der definerer, hvad fuldt ud fremstillet betyder. Definitionerne omfatter dog kun visse typer varer. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.1 .
Hvis varerne ikke kan anses for at være fuldt ud fremstillet i det enkelte GSP-land, fordi varerne ikke er omfattet af bestemmelsen, eller der ved fremstillingen er medgået materialer, som ikke har oprindelse i GSP-landet, skal materialer uden oprindelse have undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.2 .
Hvad der for den enkelte vare menes med tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, fremgår af en særlig liste, kaldet proceslisten, som er et bilag, der er optrykt som bilag 15 til GB. Bilaget omfatter alle varer, men de varer, der er omfattet af ordningen, er defineret i selve ordningen. Procesreglerne kan være forskellige fra varekode til varekode.
Uanset om proceslistens betingelser er opfyldt, har den pågældende vare alligevel ikke opnået oprindelse, hvis proceslistens betingelser alene er opfyldt ved en såkaldt utilstrækkelig be-/forarbejdning. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.3 .
Der er mulighed for at anvende kumulation, hvilket betyder, at varen kan opnå oprindelse i det pågældende land ved at være fremstillet af materialer med oprindelse i en landegruppe. Der er her tale om, at der inden for hver af de pågældende grupper kan bygges videre på materialer med oprindelse i et af de andre lande inden for gruppen.
Herudover kan der i de præferenceberettigede lande ske kumulation med EU-materialer. EU-materialer betragtes som varer med oprindelse i det pågældende GSP-land, forudsat at de undergår en bearbejdning/forarbejdning i GSP-landet, der overstiger de såkaldte utilstrækkelige be-/forarbejdninger, dette kaldes donorlandsordningen, se afsnit C.2.1.8.2
Se afsnittende A.8.10.3.1 og C.2.1.11.2.1 til C.2.1.11.2.4 der indeholder en detaljeret gennemgang af oprindelsesreglerne, herunder fuldt ud fremstillet, tilstrækkeligt bearbejdet eller forarbejdet, utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger samt kumulation.
Oprindelsesbevis
Der skal forelægges et bevis for varens oprindelse. Beviset skal være et af nedennævnte dokumenter
Oprindelsesbevis
Gyldighed fra udstedelsesdato
Optrykt som bilag
Oprindelsescertifikat Form. A
10 mdr.
16
Fakturaerklæring 1/2
10 mdr.
19
Varecertifikat EUR.1
10 mdr.
14
For varer, der importeres til EU fra et GSP-land, skal varernes oprindelse dokumenteres med et oprindelsescertifikat Form A, populært kaldet GSP-certifikat, som skal være udfyldt af eksportøren og attesteret af det pågældende lands kompetente myndigheder, se afsnit A.8.10.3.2 .
For forsendelser, hvis samlede værdi ikke overstiger 45.600 kr., hvor samtlige varer i sendingen har oprindelse i det pågældende GSP-land/GSP-område/EU, kan der benyttes en fakturaerklæring, fakturaerklæring 2, som kan udstedes og attesteres af eksportøren.
En GSP-eksportør kan ikke opnå autorisation som godkendt eksportør og kan derfor ikke udstede en fakturaerklæring 1.
Varer med EU-oprindelse, der sendes fra EU til et GSP-land til videre forarbejdning, skal ledsages af enten et varecertifikat EUR.1, der er udstedt af eksportøren og attesteret af toldmyndighederne i EU eller, hvis EU-eksportøren har opnået autorisation som godkendt eksportør hos toldmyndighederne, en fakturaerklæring, fakturaerklæring 1, uanset de pågældende varers værdi eller en fakturaerklæring 2, der kan anvendes af alle EU-eksportører, forudsat at sendingens værdi ikke overstiger 45.600 kr.
For så vidt angår reglerne om efterfølgende udstedelse, duplikatcertifikat, erstatningscertifikat mv., se afsnit A.8.10.3.2 .
Direkte transport
Det er et krav, at varerne er transporteret direkte fra oprindelseslandet til EU, dvs. uden omladning eller transitering, af andre lande, jf. dog kumulationsreglerne. På visse betingelser kan der dog ske omladning og/eller transitering uden at muligheden for præferencetoldbehandling mistes - dette gælder også for udstillingsvarer, se afsnit A.8.10.3.3 .
Dokumentation for at forsendelsesreglerne er opfyldt, kan bestå af fragtdokumenter eller anden dokumentation, som kan godkendes af toldmyndigheden.
A.8.7 Tyrkiet
EF indgik i 1963 en associeringsaftale med Tyrkiet. Aftalen blev i 1977 via en supplerende protokol udvidet til også at omfatte de nye EU-lande - heriblandt Danmark. Aftalen opererer med tre faser af associering, startende med en frihandelsaftale omfattende landbrugs- og industrivarer og en frihandelsaftale omfattende EKSF-varer, og afsluttende med en egentlig toldunion.
Med virkning fra 1. januar 1996 trådte bestemmelserne om toldunionen i kraft.
På området for industrivarer afløser toldunionens bestemmelser frihandelsaftalen, mens det stadig er frihandelsaftalen, der gælder for de fleste landbrugsprodukter.
A.8.7.1 Betingelser for præferencetoldbehandling
For at få toldpræference skal en række betingelser være opfyldt
Vareområdet
Det vareområde, der er omfattet af adgangen til toldpræference, og det område, som er omfattet af toldunionen, fremgår af selve aftalen.
Oprindelse
Varerne skal have oprindelse, dvs. være fremstillet i EU eller Tyrkiet og opfylde aftalernes oprindelsesregler. Oprindelsesregler skal ikke være opfyldt for industrivarer, der er omfattet af aftalen om en toldunion. Disse varer skal, for at der kan udstedes A.TR.-certifikat for dem, være i fri omsætning i Tyrkiet eller EU.
Oprindelsesreglerne kan være opfyldt ved, at varerne er det, man kalder fuldt ud fremstillet inden for EU eller det pågældende aftaleland, dvs. at alle anvendte materialer til fremstilling af varen har oprindelse i EU eller Tyrkiet.
I aftalen findes en bestemmelse, der definerer, hvad fuldt ud fremstillet betyder. Definitionerne omfatter dog kun visse typer varer. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.1 .
Hvis varerne ikke kan anses for at være fuldt ud fremstillet inden for EU eller Tyrkiet, fordi varerne ikke er omfattet af bestemmelsen, eller der ved fremstillingen er medgået materialer, som ikke har oprindelse inden for EU eller Tyrkiet, skal materialer uden oprindelse have undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.2 .
Hvad der for den enkelte vare menes med tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, fremgår af en særlig liste, kaldet proceslisten, som er et bilag, der er knyttet til aftalen, jf. dog nedenfor.
Proceslisten i aftalen omfatter alle varer. Det vil sige, at også varer, der ikke er omfattet af aftalen, er der lavet procesregler for. Hvilke varer, der er omfattet af aftalen, fremgår af selve aftalen og fremgår således ikke af oprindelsesprotokollen.
Reglerne i proceslisten kan være forskellige fra varekode til varekode.
Uanset om proceslistens betingelser er opfyldt, har den pågældende vare alligevel ikke opnået oprindelse, hvis proceslistens betingelser alene er opfyldt ved en såkaldt utilstrækkelig be-/forarbejdning. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.3 .
Der er mulighed for at anvende kumulation, hvilket betyder, at varen kan opnå oprindelse i det pågældende land ved at være fremstillet af materialer med oprindelse i EU/Polen/Ungarn/Tjekkiet/Slovakiet/Rumænien/Bulgarien/Estland/Letland/Litauen /Slovenien/EØS/Island/Norge eller Schweiz. Det er dog en betingelse, at de pågældende materialer i det pågældende land undergår en bearbejdning eller forarbejdning der er mere vidtgående end dem, der kaldes utilstrækkelige bearbejdning eller forarbejdninger. Adgangen til kumulation gælder dog ikke varer, der er omfatett af toldunionen.
Afsnittende A.8.10.3.1 , C.2.1.11.2.1 til C.2.1.11.2.4 indeholder en detaljeret gennemgang af oprindelsesreglerne, herunder begreberne fuldt ud fremstillet, tilstrækkeligt bearbejdet eller forarbejdet, utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger samt kumulation.
Oprindelsesbevis
Der skal forelægges et bevis for varens oprindelse. Beviset skal være et af nedennævnte dokumenter
Vareområde
Dokument
Gyldighed fra udstedelsesdato
Optrykt som bilag
Industrivarer
Varecertifikat A.TR.
4 mdr.
17
EKSF-varer og landbrugsvarer
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1/2
4 mdr.
4 mdr.
14
19
Varecertifikat A.TR. skal bruges ved indførsel af industrivarer omfattet af toldunionen.
Hvis eksportøren har opnået en autorisation hos toldmyndigheden, dvs. er godkendt eksportør, kan eksportøren udstede et varecertifikat A.TR., uanset de pågældende varers værdi.
EF har i afgørelse nr. 1/2000 truffet af Toldsamarbejdsudvalget EF-Tyrkiet, offentliggjort i EU-Tidende nr. L 211/00, vedtaget, at der i stedet for varecertifikat A.TR kan fremlægges et varecertifikat EUR.1 eller en fakturaerklæring, hvori der angives, at varen har tyrkisk oprindelse.
Dette gælder dog kun i de tilfælde, hvor varer omfattet af toldunionen, har oprindelse i Tyrkiet i henhold til deres aftaler med Bulgarien/ Island/Norge/Rumænien/Schweiz og udføres fra Tyrkiet til et af disse lande og derfra udføres til EF.
Varecertifikat EUR.1 anvendes for EKSF-varer og landbrugsvarer og skal være udfyldt og underskrevet af eksportøren samt være attesteret af det pågældende lands toldmyndighed.
Hvis eksportøren har opnået en autorisation hos toldmyndigheden, dvs. er godkendt eksportør, kan eksportøren udstede en fakturaerklæring, Fakturaerklæring 1, uanset de pågældende varers værdi. Fakturaerklæring 2 for sendinger, hvis samlede værdi ikke overstiger 45.600 kr., og som kun indeholder varer med oprindelse i EU/Tyrkiet, kan udstedes af alle.
For så vidt angår reglerne om efterfølgende udstedelse, duplikatcertifkat, erstatningscertifikat mv., se afsnit A.8.10.3.2 .
Direkte transport
Det er et krav, at varerne kun er transporteret indenfor EU/Tyrkiet, et eller flere af De Central- og Østeuropæiske lande eller EØS/Island/Norge/Schweiz, dvs. uden omladning eller transitering af andre lande. På visse betingelser kan der dog ske omladning og/eller transitering, uden at muligheden for præferencetoldbehandling mistes - dette gælder også for udstillingsvarer, se afsnit A.8.10.3.3 .
Dokumentationen for at forsendelsesreglerne er opfyldt, kan bestå af fragtdokumenter eller anden dokumentation, som kan godkendes af toldmyndigheden.
Forbud mod toldgodtgørelse og toldfritagelse
Der vil ikke kunne opnås toldpræference, hvis
der under proceduren for aktiv forædling er ydet toldgodtgørelse eller indrømmet toldfritagelse for de medgåede materialer, eller
der er ydet toldgodtgørelse/toldfritagelse under anden form end aktiv forædling for de medgåede materialer, hvis godtgørelsen/fritagelsen er betinget af, at de fremstillede færdigvarer udføres, se afsnit A.8.10.4 .
A.8.8 Øvrige præferenceaftaler
Ud over de tidligere nævnte præferenceaftaler, har EF indgået aftaler med Andorra samt Ceuta og Melilla, som er en del af Det Spanske Kongerige, beliggende i Nordafrika, samt 23 u-lande vedrørende håndfremstillede varer og 12 u-lande vedrørende varer fremstillet på håndvæv. En fortegnelse over de lande, som er omfattet af aftalerne vedrørende håndfremstillede varer mv. er anført i Toldtariffens bilag 4.14.
Der er tale om frihandelsaftaler, som aller gensidige, bortset fra aftalerne om håndfremstillede varer mv.
For Andorra gælder endvidere det særlige, at aftalen for så vidt angår industrivarer har karakter af toldunion, dvs. aftalen omfatter fortoldede varer - varer i fri omsætning.
A.8.8.1 Betingelser for præferencetoldbehandling
For at få toldpræference skal en række betingelser være opfyldt
Vareområdet
Det vareområde, der er omfattet af adgangen til toldpræference, er forskelligt for de enkelte aftaler.
Oprindelse
Varerne skal have oprindelse, dvs. være fremstillet i og have opnået oprindelse i et aftaleland eller - for de gensidige aftaler - i EU ifølge oprindelsesreglerne anført i de enkelte aftaler.
Oprindelsesreglerne kan være opfyldt ved, at varerne er fuldt ud fremstillet inden for EU og/eller det pågældende aftaleland, dvs. at alle materialer til produktion af varen har oprindelse inden for det pågældende område. For de ensidige aftaler skal varerne være fuldt ud fremstillet i selve fremstillingslandet. I hver enkel aftale findes en bestemmelse, der definerer, hvad fuldt ud fremstillet betyder. Definitionerne omfatter dog kun visse typer varer. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.1 .
Hvis varerne ikke kan anses for at være fuldt ud fremstillet inden for EU eller det pågældende aftaleland, fordi varerne ikke er omfattet af bestemmelsen, eller der ved fremstillingen er medgået materialer, som ikke har oprindelse inden for disse lande, skal materialer uden oprindelse have undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.2 .
Hvad der for den enkelte vare menes med tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, fremgår af en særlig liste, kaldet proceslisten, som er et bilag, der er knyttet til den enkelte aftale, jf. dog nedenfor.
Proceslisten i aftalen omfatter alle varer. Det vil sige, at også varer, der ikke er omfattet af aftalen, er der lavet procesregler for. Hvilke varer, der er omfattet af den enkelte aftale, fremgår af selve aftalen og fremgår således ikke af oprindelsesprotokollen.
Reglerne i proceslisten kan være forskellige fra varekode til varekode.
Uanset om proceslistens betingelser er opfyldt, har den pågældende vare alligevel ikke opnået oprindelse, hvis proceslistens betingelser alene er opfyldt ved en såkaldt utilstrækkelig be-/forarbejdning. Se nærmere herom i afsnit C.2.1.11.2.3 .
Afsnittene A.8.10.3.1 , C.2.1.11.2.1 til C.2.1.11.2.4 indeholder en detaljeret gennemgang af oprindelsesreglerne, herunder begreberne fuldt ud fremstillet, tilstrækkeligt bearbejdet eller forarbejdet, utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger samt kumulation.
Ovennævnte oprindelsesregler skal ikke være opfyldt for industrivarer fra Andorra, da der er en toldunion mellem EF og Andorra. Ifølge aftalen opnås der præference for industrivarer, der er fremstillet i Andorra, og for varer som er indført dertil og bragt i fri omsætning ved betaling af told.
Oprindelsesbevis
Der skal forelægges et bevis for varens oprindelse. Beviset skal være et af nedennævnte dokumenter
Land/Område
Oprindelsesbevis
Gyldighed fra udstedelsesdato
Optrykt som bilag
Andorra *)
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1/2
4 mdr.
4. mdr.
14
19
Ceuta og Melilla
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1/2
4 mdr.
4 mdr.
14
19
Varer fremstillet på håndvæv
Fremstillingscertifikat
28
Håndfremstillede varer
Handicraftcertifikat
27
*) Ved indførsel af fabrikeret tobak henhørende under HS-kode 2401 og 2403 til Andorra anvendes et særligt certifikat, jf. Rådsets forordning (EF) nr. 2302/2001, offentliggjort i EU-Tidende nr. L 310/01.
Varecertifikat EUR.1 skal være udfyldt og underskrevet af eksportøren samt være attesteret af det pågældende lands toldmyndighed.
Fakturaerklæring 1 fra Ceuta og Melilla og Andorra kan afgives af eksportører med autorisation fra toldmyndigheden og kan omfatte sendinger uden værdimæssige grænser og sendinger, som både indeholder varer med og uden oprindelse.
Fakturaerklæring 2 fra Ceuta og Melilla og Andorra kan afgives af alle eksportører for sendinger, som alene indeholder varer med oprindelse og med en samlet værdi svarende til maksimum 45.600 kr.
Certifikater for håndvævede samt andre håndfremstillede varer skal være attesteret af toldmyndighederne.
For håndvævede varer kræves der udover fremlæggelse af certifikat, at stofferne i begge ender af hvert stykke enten bærer et stempel, der er godkendt af toldmyndighederne eller at hvert stykke er påsat en plombe.
For såvidt angår reglerne om efterfølgende udstedelse, duplikatcertifikat, erstatningscertifikat mv., se afsnit A.8.10.3.2 .
Direkte transport
Det er et krav, at varerne er transporteret direkte fra oprindelseslandet til EU, dvs. uden omladning eller transitering af andre lande. På visse betingelser kan der dog ske omladning og/eller transitering, uden at muligheden for præferencetoldbehandling mistes, - dette gælder også for udstillingsvarer, se afsnit A.8.10.3.3 .
Dokumentation for at forsendelsesreglerne er opfyldt kan bestå af fragtdokumenter eller anden dokumentation, som kan godkendes af toldmyndigheden.
A.8.9 Fælles regler for toldpræference
I dette afsnit er beskrevet de mere generelle regler, som er fælles for alle de aftaler, der er nævnt i de tidligere afsnit.
Præferenceordninger er i Danmark optaget i Toldtariffen.
A.8.9.1 Vareområdet
Det vareområde, som kan få toldpræference fremgår af de enkelte aftaler. Alle aftaler offentliggøres i EF-Tidende, enten som Råds- eller Kommissionsforordninger eller som afgørelser. Det skal bemærkes, at vareområdet ikke er ens i alle aftaler - og at vareområdet kan ændre sig, når en aftale "opdateres" til en ny generation af aftaler.
Vareområdet er som hovedregel angivet ved 10-cifrede toldtarifpositioner, også kaldet varekoder. Præferencetoldsatserne kan skifte fra periode til periode, hvilket meddeles via rettelser til Toldtariffen.
Desuden skal opmærksomheden henledes på, at der for nogle varer og lande kan være indført mængdemæssige begrænsninger for adgang til toldpræference i form af toldkontingenter eller importlofter. Regler vedr. dette fremgår af afsnit A.10 . Ligeledes kan der gælde særlige regler vedrørende f.eks. landbrugselementer eller forskellige typer af tillægstold for visse landbrugsvarer.
A.8.9.2 Fortoldning
I det følgende beskrives de regler og forhold, der i forbindelse med præferencetoldbehandlingen skal iagttages ved fortoldning.
A.8.9.2.1 Anmodning om toldpræference
Toldpræference opnås ved i fortoldningsangivelsens rubrik 36 at anføre en kode for præferencetoldbehandling. Koden er 3-cifret.
Kodens 1. ciffer kan være
Den normale toldordning , dvs. uden certifikat til præference-formål
Den generelle præferenceordning, dvs. GSP (Form A),
Andre toldpræferencer, dvs. EUR.1, A.TR mv.
Unionsvarer
Kodens 2. og 3. ciffer kan være
00 "Ingen af de følgende",
10 "Toldsuspension",
15 "Toldsuspension - særligt anvendelsesformål, End-use"
18 "Toldsuspension - certifikat for varens særlige art",
19 "Toldsuspension - luftdygtighedscertfikat
20 "Toldkontingent"
23 "Toldkontingent - særligt anvendelsesformål, End-use",
25 "Toldkontingent - certifikat for varens særlige art",
28 "Toldkontingent efter passiv forædling",
40 "Særligt anvendelsesformål i henhold til den fælles toldtarif, End-use",
50 "Certifikat for varens særlige art".
Præferencetoldsatserne fremgår af Toldtariffens bilag 4, se afsnit A.8.10.3 .
Hvis præferencen er mængdemæssigt begrænset af en toldkontingent-ordning, se afsnit A.10 , skal man anføre det sekscifrede kontingentløbenummer i fortoldningsangivelsens rubrik 39.
Hvis muligheden for toldpræference er ophørt, fordi tolden er genindført under en toldkontingent- eller importloftordning, se afsnit A.10 , må der ikke anmodes om toldpræference. I stedet skal koden og satsen for tarifmæssig told anføres.
A.8.9.2.2 Dokumentation
Fortoldningsangivelsen skal være vedlagt de dokumenter, der er nødvendige for at få præferencetoldbehandling. Det drejer sig om
oprindelsesbevis, se afsnit A.8.10.3.2 ,
forsendelsesdokumentation, se afsnit A.8.10.3.3 ,
faktura og eventuelt andre dokumenter, der kræves for varernes indførsel.
Hvis angivelsen er afgivet elektronisk, skal dokumenterne blot være til stede i virksomheden.
A.8.9.2.3 Særlige regler
For følgende varer er der særlige angivelses- og dokumentationsregler
visse varer i delsendinger, dvs. varerne indføres i ikke-samlet eller adskilt stand,
varer, der fortoldes ad flere gange,
varer, der er videresolgt før fortoldningen.
A.8.9.2.3.1 Varer i delsendinger
Der kan fås toldpræference for varer, der indføres i adskilt eller ikke-samlet stand i mere end én forsendelse (delsendinger).
Indførsel i delsendinger skal være begrundet med, at indførsel i en enkelt forsendelse ikke er mulig af transport- eller produktionsmæssige årsager.
Det er endvidere en forudsætning, at varerne i samlet stand vil henhøre under én toldtarifposition.
Der skal ved aflevering af den første fortoldningsangivelse anføres følgende i fortoldningsangivelsens rubrik 44
at varerne med hensyn til oprindelse betragtes som en helhed,
at varesendingen sammen med senere ankommende delsendinger udgør en nærmere betegnet vare.
Ved toldbehandling af de følgende delsendinger henvises i fortoldningsangivelsens rubrik 44 til referencenummer og dato på den første fortoldningsangivelse.
A.8.9.2.3.2 Varer, der fortoldes ad flere gange
Hvis det fremlagte oprindelsesbeviset vedrører varer, der skal fortoldes ad flere gange, afgives oprindelsesbeviset ved den første fortoldning.
Samtidig skal der fremlægges et ekstra eksemplar af fakturaen.
Toldmyndigheden påtegner det ekstra eksemplar af fakturaen med: "Oprindelsesdokumentation er afgivet med henvisning til certifikatets blanketbetegnelse, nummer og oprindelsesland".
Hvis man ikke er i stand til at indsende faktura for samtlige varer omfattet af oprindelsesbeviset, kan Skattecentret bruge en fotokopi af certifikatet, der påtegnes med: "Oprindelsesdokumentation afgivet. Rigtig fotokopi".
Ekstraeksemplaret af fakturaen eller fotokopien af oprindelsesbeviset, i hvilke der er foretaget afskrivning af de fortoldede varer, tilbagesendes af Skattecentret efter fortoldningens gennemførelse.
Ved de efterfølgende fortoldninger skal ovennævnte oprindelsesbevis/faktura vedlægges til yderligere afskrivning.
A.8.9.2.3.3 Videresalg før fortoldning
I tilfælde, hvor de indførte varer er videresolgt til en anden dansk virksomhed inden fortoldningen, er det et krav for opnåelse af toldpræference, at
den danske sælger afgiver et eksemplar af den udstedte faktura til Skattecentret, hvor varerne fortoldes,
ovennævnte er forsynet med sælgers erklæring om, at varerne udgør en sending, for hvilke der foreligger behørig oprindelsesbevis,
den erklæring som er nævnt under pkt. 2 indeholder henvisning til et eventuelt oprindelsesdokuments blanketbetegnelse, nummer og oprindelsesland eller nummer og dato på den faktura, på hvilken en eventuel fakturaerklæring er afgivet,
den herboende sælger endvidere overfor Skattecentret fremlægger den salgsfaktura, der er nævnt under pkt 1, enten
sammen med et oprindelsesbevis og indkøbsfakturaen, eller
sammen med en indkøbsfaktura forsynet med en fakturaerklæring.
Fakturaen med sælgers erklæring forsynes af Skattecentret med en påtegning om, at behørigt oprindelsesbevis er afgivet.
Oprindelsesbeviset beholdes af Skattecentret og forsynes med en påtegning om, at varerne er videresolgt.
A.8.9.2.4 Frist til at fremskaffe dokumentation
BKG § 34, stk. 1
Hvis man ikke kan fremskaffe den nødvendige dokumentation på fortoldningstidspunktet, kan der i fortoldningsangivelsens rubrik 44 anmodes om en frist på en måned til at fremskaffe dokumentationen. Der opkræves herefter sikkerhed for tarifmæssig told.
BKG § 34, stk. 2
Fristen kan herudover forlænges med indtil 3 måneder, hvis ny anmodning herom fremsættes over for Skattecentret inden den første frists udløb.
A.8.9.2.5 Korrektion
Når der er givet en frist til at fremskaffe dokumentation, kan fortoldningsekspeditionen korrigeres, hvis der til Skattecentret afgives en rettelsesangivelse samtidig med, at dokumentationen fremlægges.
Der kan kun fås præference- eller kontingenttoldbehandling, hvis tolden ikke er genindført den dag, hvor Skattecentret modtager rettelsesangivelsen. Hvis varerne er omfattet af en toldkontingentordning, er det vigtigt, at kontingentløbenummer angives i rettelsesangivelsen.
A.8.9.2.6 Tilbagebetaling
Har man ikke anmodet om præferencetoldbehandling eller er dokumentationen først fremskaffet efter fristens udløb, er der alligevel mulighed for tilbagebetaling af tolden.
Det skal dokumenteres, at varerne var berettiget til præference- eller kontingenttoldbehandling på fortoldningstidspunktet. Der kan kun fås præference- eller kontingenttoldbehandling, hvis tolden ikke er genindført den dag, hvor ansøgning om tilbagebetaling modtages af Skattecentret.
Der skal afleveres en skriftlig ansøgning om tilbagebetaling inden 3 år efter fortoldningen. Ansøgningen skal indeholde oplysning om virksomhedens navn og adresse, Skattecentret hvor fortoldningen er sket, samt nummer og dato på fortoldningsangivelsen. Den skal også indeholde en begrundelse for tilbagebetalingen.
Ansøgningen, der også kan afgives på en rettelsesangivelse, skal afleveres til det Skattecenter, hvor virksomheden er registreret.
Der kan kun ske tilbagebetaling, hvis told- og landbrugsimportafgiftsbeløbet udgør mindst 75 kr. pr. fortoldningsangivelse.
A.8.9.3 Betingelser for præferencetoldbehandling
For at en vare kan få præferencetoldbehandling ved indførsel til EU, skal den være fremstillet i og have opnået oprindelse i et land, som er omfattet af en præferenceaftale. Desuden skal varen som hovedregel være sendt direkte til EU fra oprindelseslandet.
A.8.9.3.1 Oprindelse
Reglerne for, hvordan en vare får oprindelse, er forskellige fra aftale til aftale, men er dog opbygget på samme måde.
Efter aftalerne kan en vare få oprindelse ved at være
fuldt ud fremstillet i det pågældende land,
tilstrækkelig bearbejdet eller forarbejdet i det pågældende land.
Der henvises til afsnit C.2.1.11.2.1 og C.2.1.11.2.2 for en nærmere redegørelse for disse regler.
Utilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning af materialer indført fra andre lande giver aldrig en vare oprindelse i det pågældende land. Det kan f.eks. dreje sig om simpel sammenføjning af to varedele, omhældning, udskiftning af emballage mv. I de enkelte aftaler findes lister over disse såkaldte simple behandlinger - se afsnit C.2.1.11.2.3
For nogle præferenceaftalers vedkommende kan oprindelse fås ved forarbejdning inden for en bestemt gruppe af lande. En sådan videreforarbejdning på aftalepartnernes materialer kaldes kumulation. Graden og arten af den tilladte kumulation fremgår af de enkelte aftaler. Der er nærmere redegjort for kumulation i afsnit C.2.1.11.2.4 .
A.8.9.3.2 Oprindelsesbevis
En vares oprindelse skal bevises ved fortoldningen med et varecertifikat eller en oprindelseserklæring i fakturaen eller lignende, alt efter sendingens art og den præferenceaftale, der er tale om.
Det bevis, der skal fremlægges under de forskellige aftaler, fremgår af skemaet nedenfor.
Varecertifikater udstedes af eksportøren og skal være attesteret af toldmyndighederne i afsendelseslandet, medmindre der findes særlige lempelser i den pågældende præferenceaftale, se skemaet med noter.
I de præferenceaftaler, der indeholder bestemmelser om anvendelsen af Fakturaerklæring 2, må denne kun anvendes for forsendelser, der alene indeholder varer med oprindelsesstatus, og hvis værdi ikke overstiger den værdigrænse, som er anført i skemaet.
Indeholder en forsendelse både varer med oprindelse og andre varer, må der udstedes et varecertifikat for varerne med oprindelse.
Land
Oprindelsesbevis
Gyldighed
EØS/Island/Liechtenstein/Norge
/Schweiz d)
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1 b)
Fakturaerklæring 2 - 45.600 kr. c)
4 mdr.
Rumænien d)
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1 b)
Fakturaerklæring 2 - 45.600 kr. c)
4 mdr.
Bulgarien d)
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1 b)
Fakturaerklæring 2 - 45.600 kr. c)
4 mdr.
Færøerne d)
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1 b)
Fakturaerklæring 2 - 45.600 kr. c)
4 mdr.
Egypten d)
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1 b)
Fakturaerklæring 2 - 45.600 kr. c)
4 mdr.
Jordan d)
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1 b)
Fakturaerklæring 2 - 45.600 kr. c)
4 mdr.
Libanon d)
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1 b)
Fakturaerklæring 2 - 45.600 kr. c)
4 mdr.
Syrien
Varecertifikat EUR.1
Varecertifikat EUR.2 - 16.500 kr. e)
5 mdr.
Algeriet
Varecertifikat EUR.1
Varecertifikat EUR.2 - 16.500 kr. e)
5 mdr.
Marokko d)
Varecertifikat EUR.1 /EUR-MED a)
Fakturaerklæring 1/2 eller EUR-MED-fakturaerklæring 1/2 - 45.600 kr c)
4 mdr.
Tunesien
Varecertifikat EUR.1 a)
Fakturaerklæring 2 - 37.300 kr. c)
4 mdr.
Republikken Albanien
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1 f)
Fakturaerklæring 2 - 45.600 kr. c)
4 mdr.
Republikken Bosnien-Hercegovina
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1 f)
Fakturaerklæring 2 - 45.600 kr. c)
4 mdr.
Republikken Kroatien
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1 b)
Fakturaerklæring 2 - 45.600 kr. c)
4 mdr.
Republikken Slovenien (for vin)
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1 f)
Fakturaerklæring 2 - 45.600 kr. c)
4 mdr.
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (for vin)
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1 f)
Fakturaerklæring 2 - 45.600 kr. c)
4 mdr.
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1 b)
Fakturaerklæring 2 - 45.600 kr. c)
4 mdr.
Israel d)
Varecertifikat EUR.1/EUR-MED
Fakturaerklæring 1 b)
Fakturaerklæring 2 - 45.600 kr. c)
4 mdr.
PLO (Vestbredden og Gaza-striben) d)
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1 b)
Fakturaerklæring 2 - 45.600 kr. c)
4 mdr.
Forbundsrepublikken Jugoslavien, herunder Kosovo
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1 f)
Fakturaerklæring 2 - 45.600 kr. c)
4 mdr.
Den Sydafrikanske Republik
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1 b)
Fakturaerklæring 2 - 45.600 kr. c)
4 mdr.
Chile
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1 b)
Fakturaerklæring 2 - 45.600 kr. c)
10 mdr.
Mexico d)
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1 b)
Fakturaerklæring 2 - 45.600 kr. c)
10 mdr.
Tyrkiet d)
- Varer omfattet af Toldunionen
- EKSF-varer og visse landbrugsvarer
Varecertifikat A.TR. a)
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1 b)
Fakturaerklæring 2 - 45.600 kr. c)
4 mdr.
4 mdr.
AVS
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1 b)
Fakturaerklæring 2 - 45.600 kr. c)
10 mdr.
OLT
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1 b)
Fakturaerklæring 2 - 45.600 kr. c)
10 mdr.
10 mdr.
10 mdr.
10 mdr.
GSP-lande
Oprindelsescertifikat Form A
Fakturerklæring 1 b)
Fakturaerklæring 2 - 45.600 kr. c)
10 mdr.
Ceuta og Melilla
Varecertifikat EUR.1
Fakturaerklæring 1 b)
Fakturaerklæring 2 - 45.600 kr. c)
4 mdr.
Andorra
Varecertifikat EUR.1
Fakturerklæring 1 b)
Fakturaerklæring 2 - 45.600 kr. c)
4 mdr.
Håndvævede tekstilstoffer
Fremstillingscertifikat med plombe/stempel
Andre håndfremstillede tekstilvarer
Handicraftcertifikat
Noter til skema
En eksportør kan få en skriftlig autorisation til selv at udstede og attestere varecertifikat EUR.1/EUR-MED/A.TR.
Fakturaerklæring 1 kan afgives af alle autoriserede eksportører for alle sendinger.
Fakturaerklæring 2 (EUR-MED-fakturaerklæring 2) kan afgives af alle eksportører for sendinger, der kun indeholder varer med oprindelse i det pågældende område, og som overholder den anførte værdigrænse.
Der må ikke være udbetalt toldgodtgørelse i oprindelseslandet. For Tyrkiet gælder dette EKSF- og landbrugsvarer.
Lempelsen gælder kun for postforsendelser.
Fakturaerklæring 1 kan kun udstedes af autoriserede EU-eksportører.
Det nedenstående skema viser værdigrænserne for brugen af fakturaerklæringer, rejsendes bagage og småforsendelser i de forskellige landes valutaer. På nuværende tidspunkt er oversigten ikke komplet for alle lande som EF har præferenceaftaler med eller -ordninger for
Møntenhed
Fakturaerklæringer
a) 45.600 kr.
b) 37.300 kr.
Rejsendes bagage
9.100 kr.
Småforsendelser
3.800 kr.
Euro
a) 6000
b) 5110
1200
500
Engelske Pund
4.830
965
400
Svenske Kroner
61.000
12.000
5.000
Norske Kroner
50.000
10.000
4.100
Islandske Kroner
550.000
110.000
46.000
Schweiziske Franc
10.300
2.100
900
Rumænske Leu
21.217
4.243
1.768
Bulgarske Lev
11.735
2.347
978
Tyrkiske Lire
11.450,40
2.290,08
954,20
Tjekkiske Kroner
178.000
35.000
14.800
Kypriotiske Pund
3.470
694
289
Estiske Kroner
94.000
19.000
8.000
Ungarske Forinter
1.523.760
304.752
126.980
Lettiske Lat
4.217
843
351
Litauiske Litas
21.000
4.100
1.700
Maltesiske Lire
2.575
515
215
Polske Zloty
28.000
5.600
2.400
Slovakiske Kroner
224.000
45.000
19.000
I EFs præferenceaftaler med ovenstående lande og områder er der retningslinier for, hvordan selve oprindelsescertifikaternes udformning skal være.
Certifikatet er kun gyldigt hvis
det er forsynet med grønt guillocheret bundtryk, som gør enhver forfalskning ved hjælp af mekaniske eller kemiske midler synlig,
det af hensyn til identifikationen er påtrykt eller på anden måde påført et løbenummer.
I de enkelte aftaler kan der være angivet krav til f.eks. papirformat og -vægt.
Modeller af de skemaer, der skal benyttes er optrykt som bilag til de enkelte aftaler.
Efterfølgende udstedt varecertifikat
Hvis der på grund af fejltagelser, uforsætlige undladelser eller særlige omstændigheder ikke er udstedt et varecertifikat ved varernes udførsel fra det præferenceberettigede oprindelsesland, kan et varecertifikat undtagelsesvis være udstedt og attesteret efter varernes udførsel. Det samme gør sig gældende, hvis det over for toldmyndighederne godtgøres, at et varecertifikat er blevet udstedt, men af tekniske årsager ikke er blevet godtaget ved indførslen.
I et efterfølgende udstedt varecertifikat skal der i rubrikken: Bemærkninger, dvs. rubrik 4 eller 7, være anført "Udstedt efterfølgende" eller tilsvarende tekst på et andet officielt sprog. Hvilket sprog, der må/kan benyttes, fremgår af de enkelte aftaler.
Som hovedregel kan fakturaerklæringer, der udstedes efterfølgende, kun forelægges for indførselslandets myndigheder indtil 2 år fra varernes udførsel.
Erstatningscertifikat
I tilfælde, hvor varer afsendt fra et præferenceberettiget land til et andet EU-land, bliver videresendt fra dette EU-land til Danmark, kan den danske importør modtage et erstatningscertifikat udstedt i det pågældende EU-land. I certifikatets øverste højre felt skal navnet på det pågældende transitland være anført. Certifikatet skal desuden i rubrik 4 være forsynet med bemærkningen: "Replacement certificate" eller "Certificat de remplacement".
Certifikatet med den nye leverandørs navn er en afskrift eller en opsplitning af det originale oprindelsescertifikat og skal være attesteret af toldmyndighederne ved det toldsted i EU, hvor varerne befandt sig på tidspunktet for udstedelsen af erstatningscertifikatet.
Duplikatcertifikat
Hvis et varecertifikat er bortkommet, stjålet eller ødelagt kan der på visse betingelser udstedes et duplikatcertifikat i afsendelseslandet.
I rubrikken til bemærkninger - rubrik 4 eller 7 - skal være skrevet: "Duplikat" på et sprog, som er fastsat i den pågældende aftale.
Endvidere skal datoen for udstedelsen af det originale oprindelsescertifikat være anført. Duplikatcertifikatet har gyldighed fra denne dag.
Erstatningscertifikat
I tilfælde, hvor varer afsendt fra et præferenceberettiget GSP-land til Norge eller Schweiz, bliver reeksporteret til EU, kan importøren modtage et ombytningscertifikat udstedt i et af de 2 lande.
Et sådant certifikat er en afskrift af eller en opsplitning af det originale oprindelsescertifikat Form A. Det skal være attesteret af toldmyndighederne i det pågældende land, og varerne skal opfylde reglerne om direkte transport. I certifikatets rubrik 4 skal være anført: "Replacement certificate" eller "Certificat de remplacement". Endvidere skal datoen for udstedelsen af det originale oprindelsescertifkat Form A og dets løbenummer være anført.
Der kan ikke ske ombytning af certifikater for varer, der har været fortoldet til fri omsætning eller frit forbrug.
Oprindelsesbevisets gyldighed ved forsinket fremlæggelse
Et oprindelsesbevis kan kun anses for at være "fremlagt" i overensstemmelse med Fællesskabets gældende bestemmelser, hvis det forelægges toldmyndighederne i forbindelse med en angivelse til overgang til fri omsætning for de pågældende vaerr, på grundlag af hvilken der anmodes om eller kan anmodes om præferencebehandling.
Oprindelsesbeviser vedrørende varer, der anbringes under en suspensionsprocedure, i en frizone eller på et frilager, skal ikke forelægges toldmyndighederne og kan derfor ikke anses for at være "fremlagt inden for deres gyldighedsperiode", på det tidspunkt, hvor varerne anbringes under den nævnte procedure, i en frizone eller på et frilager.
For at toldmyndighederne i disse tilfælde har mulighed for at godtage forsinket fremlæggelse af oprindelsesbevis, skal følgende betingelser være opfyldt: på tidspunktet for varernes anbringelse under suspensionsproceduren, i frizone eller på frilager skal oprindelsesbeviset foreligge, være gyldigt, være behørigt registreret i importørens fortegnelser samt frembydes for toldmyndighederne inden for bevisets gyldighedsperiode. På tidspunktet for varernes overgang til fri omsætning skal det utvetydigt konstateres at beviset vedrører de pågældende varer.
En forsinket fremlæggelse godtages ikke efter en maksimumsperiode på 2 år fra datoen for udstedelsen eller udfærdigelsen af beviset.
Undtagelser fra fremlæggelse af oprindelsesbevis
Private småforsendelser og varer i personlig bagage kan få præferencetoldbehandling uden fremlæggelse af oprindelsesbevis.
Dette kan dog kun ske, hvis der er tale om indførsel uden erhvervsmæssig karakter, og hvis værdien af varerne overholder nogle fastsatte beløbsgrænser, der fremgår af de enkelte aftaler.
A.8.9.3.3 Direkte transport
Varerne må dog forsendes gennem lande udenfor EU og det pågældende oprindelsesland på følgende betingelser
at varerne har været under toldkontrol under transporten gennem disse lande. Det vil bl.a. sige, at de ikke må have været fortoldet i transitlandet,
at varerne ikke har været underkastet andre behandlinger end dem, der skal sikre, at deres tilstand bevares under transporten.
Dokumentation
Man skal kunne dokumentere, at forsendelsesreglerne er overholdt. Det sker som hovedregel ved fremlæggelse af fragtdokumentation.
Hvis varerne har været omladet under transporten, skal der fremlægges et gennemgående fragtbrev.
Er der udstedt nyt fragtbrev undervejs, fordi varerne har været omladet eller oplagret i et land udenfor EU, skal der udover fragtdokumentation fremlægges en erklæring. Denne erklæring skal være afgivet af toldmyndighederne i det pågældende land, hvor varerne har været omladet eller oplagret.
Erklæringen skal indeholde følgende oplysninger
en nøjagtig beskrivelse af varerne,
datoen for varernes losning og lastning eller for deres indskibning og udskibning med angivelse af de anvendte fartøjers eller andre transportmidlers navne,
dokumenterede oplysninger om de omstændigheder, under hvilke varerne har henligget i transitlandet.
Kan den ovennævnte dokumentation ikke fremskaffes, skal der fremlægges anden tilstrækkelig dokumentation, der kan bevise, at forsendelsesreglerne er overholdt. Dokumentationen skal kunne godkendes af toldmyndigheden i indførselslandet.
Kumulation
I de aftaler, hvor der er regler vedrørende kumulation, betragtes transport gennem de lande, der er omfattet af kumulationsreglen, som direkte transport.
Udstillinger
Hvis en vare er forsendt fra et oprindelsesland til en udstilling i et land udenfor EU, og derefter solgt til en varemodtager i EU, er der fastsat særlige forsendelses- og dokumentationsregler
I tilfælde, hvor varer er forsendt fra EU eller et præferenceberettiget land/område til udstilling i et ikke-EU-land, og derefter sælges til en modtager i EU, er der gennemført lempelser i forsendelsesreglerne.
Toldpræferencen er betinget af
at varerne af en eksportør i oprindelseslandet er sendt til udstillingslandet og af eksportøren udstillet der,
at varerne af eksportøren er solgt eller på anden måde overdraget til en modtager i EU,
at varerne er forsendt til EU under udstillingen eller umiddelbart efter dens afslutning og i den stand, i hvilken de blev udstillet,
at varerne efter deres afsendelse fra oprindelseslandet/-området til udstillingen ikke har været anvendt til andet end forevisning på denne udstilling,
at varerne har været under toldkontrol på udstillingen.
Som udstilling betragtes offentlige udstillinger, messer, skuer og lignende forevisninger vedrørende handel, industri, landbrug eller håndværk.
Derimod er indførte varer hidrørende fra udstillinger i butikker eller forretningslokaler, foranstaltet i privat øjemed med henblik på salg af disse varer, ikke præferenceberettiget.
Når varerne har været forevist på en udstilling uden for EU's og de præferenceberettigede lande/områders toldområder, skal oprindelsesbeviset indeholde oplysning om udstillingens navn og adresse.
Oprindelsesbeviset skal endvidere være ledsaget af en erklæring fra de udenlandske toldmyndigheder. Denne erklæring skal præcisere, at varerne har været under toldkontrol på udstillingen.
Toldmyndigheden kan kræve supplerende dokumentation vedrørende udstillingen fremlagt. Det gælder navnlig oplysninger om de indførte varer, og de omstændigheder, hvorunder disse har været udstillet uden for EU's toldområde. Man vil f.eks. kunne blive afkrævet en erklæring afgivet af udstillingsarrangørerne om udstillingens karakter mv.
A.8.9.4 Toldgodtgørelse
Toldgodtgørelse omfatter den tilbagebetaling af eller fritagelse for told, der ydes for udførte varer eller for materialer anvendt til fremstilling af varen.
Som hovedregel vil der ikke kunne indrømmes præferencetoldbehandling i EU, hvis forsendelsen i EØS/Island/Liechtenstein/Norge/Schweiz, De Central- og Østeuropæiske lande, Tyrkiet vedrørende EKSF-varer og landbrugsvarer, Israel, PLO (Vestbredden og Gazaområdet), Libanon, Marokko, Jordan, Færøerne og Mexico er udført under en procedure, der svarer til aktiv forædling, se afsnit A.14 .
Andre former for toldlempelse, f.eks. toldsuspension, end use mv.- se afsnit A.9 og A.11 - kan frit ydes, idet denne form for toldlempelse ikke er betinget af, at de forarbejdede varer udføres.
A.8.9.5 Kontrol af oprindelsesbevis
Efterfølgende kontrol
Hvis det ved en efterfølgende kontrol viser sig, at et fremlagt oprindelsesbevis, der har givet adgang til toldpræference, ikke var rigtig, vil den fulde told blive efteropkrævet hos importøren.
TK artikel 220, stk.2. litra b). Det er derfor vigtigt, at importøren i videst muligt omfang overfor leverandøren positivt sikrer sig, at det modtagne oprindelsesbevis er "rigtigt", herunder især at oprindelsesreglerne er opfyldt.
Undersøgelse i oprindelseslandet
Toldmyndighederne i EU kan stikprøvevis eller som følge af begrundet tvivl efterprøve rigtigheden af oplysningerne i oprindelsesbeviser, som fremlægges ved fortoldningen i EU. En sådan kontrolundersøgelse kaldes verifikation.
Anmodning om verifikation vil blive sendt til de kompetente myndigheder i det land, hvor oprindelsesbeviset er udstedt.
Efteropkrævning
På baggrund af ovennævnte kontrolundersøgelser vil toldmyndighederne i EU, hvis varernes oprindelse i det pågældende land ikke kan bekræftes ved undersøgelsen, eller hvis det af andre grunde viser sig, at varerne ikke er berettiget til præferencetoldbehandling, efteropkræve den tarifmæssige told mv. hos varemodtageren.
TK art. 221
Efteropkrævning kan ske indtil 3 år efter fortoldningen.
A.9 Toldsuspension
Generelt
Tolden opkræves normalt med de satser, der er anført i Toldtariffen. Toldsatserne kan imidlertid suspenderes helt eller delvist i følgende tilfælde
Når der er tale om råvarer, halvfabrikater eller komponenter, som ikke er til rådighed i EU, eller kun er til rådighed i utilstrækkelige mængder, jfr. Rådets forordning nr. 1255/96 (autonom toldsuspension).
Når der er tale om dele, komponenter og andre varer, der er ledsaget af en luftdygtighedsattest, når delene m.v. skal indarbejdes eller anvendes i civile fly, jfr. Rådets forordning nr. 1147/02.
Når der er tale om dele, komponenter og andre varer, der skal indarbejdes eller anvendes i luftfartøjer, samt stationært flyvetræningsudstyr til civilt brug, jfr. Rådets forordninger nr. 3050/95 og 1146/02 samt afsnit II, punkt B, i bestemmelserne til Toldtariffen.
Når der er tale om våben og forsvarsmateriel, der indføres af de militære myndigheder, jfr. Rådets forordning nr. 150/03.
Når varerne er omfattet af afsnit II, litra A, i bestemmelserne til Toldtariffen, dvs. varer til indbygning i søgående skibe eller bestemt til udstyr eller udrustning af sådanne fartøjer samt varer bestemt til indbygning i bore- eller produktionsplatforme, inkl. rør, slanger, kabler og forbindelsesdele til brug ved forbindelse af bore- og produktionsplatforme med fastlandet.
Når det i øvrigt er i Fællesskabets interesse autonomt at suspendere tolden for specifikke produkter. Tolden er således blevet suspenderet indtil den 31. december 2008 for monitorer med en skærmdiagonal på 48,5 cm eller mindre iflg. Rådets forordning nr. 301/2007.
Omfang
Suspension af den tarifmæssige told indebærer normalt, at den tarifmæssige toldsats erstattes af en 0-sats. For nogle få varer omfattet af den autonome toldsuspensionsordning er der dog fastsat en delvis suspension med en nedsat toldsats.
Bevilling
Normalt kræves der ikke bevilling for at benytte en toldsuspensionsordning. Det gælder dog ikke, hvis der er betingelser om, at varerne skal benyttes til et særligt formål (end-use), se afsnit A.11 . For så vidt angår varer bestemt til indbygning m.v. i skibe eller boreplatforme kræves der således en end-use bevilling. Det samme gælder for toldsuspensioner for dele m.v. til indbygning eller anvendelse i luftfartøjer, men derimod ikke for sådanne varer, når de er ledsaget af en luftdygtighedsattest. I nogle tilfælde er der også knyttet en betingelse om end-use bevilling til toldlempelsen for varer omfattet af en autonom toldsuspensionsordning.
Særlige TARIC-numre
Varer omfattet af en autonom toldsuspensionsordning får tildelt deres eget 10-cifrede nummer i TARIC. I den trykte udgave af Toldtariffen vil der imidlertid være anført den normale tarifmæssige toldsats i satskolonnen ud for det pågældende positionsnummer. Der vil dog i bilagskolonnen være anført et "S", der indikerer, at varen er omfattet af en toldsuspension, og at suspensionssatsen (normalt 0) kan findes i edb-tariffen eller i TARIC-databasen. For dele m.v. til indbygning i civile fly er der også fastsat særlige varekoder, og der er ud for de pågældende positionsnumre i Toldtariffen anført suspensionstoldsatsen 0 med en fodnote om, at der kræves end-use bevilling.
For flydele omfattet af forordning nr. 1147/02, dvs. varer ledsaget af en luftdygtighedsattest, gælder suspensionen derimod i princippet for alle varer fra kapitel 25 til 97 (uden bevilling).
Heller ikke for varer til indbygning m.v. i søgående skibe eller boreplatforme er der fastsat særlige suspensionsvarekoder, og det samme gælder for våben og materiel, der indføres af de militære myndigheder, jfr. afsnit A.9.3.
A.9.1 Autonome midlertidige toldsuspensioner
Formål
Udtrykket autonome toldsuspensioner indebærer, at det er en lempelsesordning, hvis omfang ikke er afhængig af internationale aftaler m.v., men fastlægges alene ud fra EU`s egne behov.
Formålet med suspensionerne er at styrke konkurrenceevnen for virksomhederne i EU, idet de får mulighed for at anvende råvarer, halvfabrikata eller komponenter, der ikke er til rådighed i Fællesskabet eller kun er til rådighed i begrænset omfang, uden betaling af told eller mod betaling af en nedsat told.
Ordningen kan i særlige tilfælde udvides til også at omfatte mere forædlede varer, herunder også færdigvarer. Det gælder fx sådanne varer, der i sig selv kan betragtes som færdigvarer, men som indgår som komponenter i det endelige produkt, når merværdien ved samleprocessen er tilstrækkelig høj.
Der kan også indrømmes toldsuspension for udstyr og materiale, der skal anvendes i produktionsprocessen, selv om udstyret generelt betragtes som færdigvarer (kapitalvarer). Det er dog en forudsætning, at udstyret er specifikt og nødvendigt til fremstilling af klart identificerede produkter, og at de ikke kan skade konkurrerende virksomhed i EU.
Ordningen er nærmere beskrevet i Kommissionens meddelelse vedrørende autonome toldsuspensioner og toldkontingenter (98/C 128/02), der er offentliggjort i EFT C nr. 128 af 25. april 1998.
Autonome toldkontingenter
Hvis der er produktion i EU af konkrete råvarer m.v., men produktionen ikke er tilstrækkelig til at dække forarbejdningsindustriens behov, kan der i stedet for en generel autonom toldsuspension indrømmes et autonomt toldkontingent på "forskelsmængden" mellem det totale behov og den mængde varer, der produceres i EU, se afsnit A.10 . Ansøgningsprocedurer m.v. er de samme som for autonome toldsuspensioner. Om det legale grundlag, se nedenfor. For varer omfattet af et autonomt toldkontingent vil der i den trykte toldtarif være anført et "K" i bilagskolonnen. I satskolonnen vil der være anført den normale tarifmæssige toldsats. Kontingenttoldsatsen (normalt 0) kan findes i edb-tariffen eller i TARIC-databasen.
Det legale grundlag
EF-traktatens artikel 26 udgør det generelle legale grundlag for at give toldsuspension. Det fremgår af bestemmelsen, at Rådet med kvalificeret flertal fastsætter toldsatserne på grundlag af forslag fra Kommissionen (Fælles toldtarif).
I medfør af denne bestemmelse har Rådet udstedt forordning nr. 1255/96 (EFT L nr. 158 af 29. juni 1996) om midlertidig suspension af den fælles toldtarifs autonome toldsatser for industri-, landbrugs- og fiskeriprodukter. Forordningens bilag, der indeholder en fortegnelse over de enkelte suspensioner, justeres normalt hvert år med virkning fra 1. januar, således at der altid findes en ajourført fortegnelse over gældende toldsuspensioner. Forordningen revideres endvidere med virkning fra 1. juli.
I modsætning til tidligere er der anført en slutdato for toldsuspensionerne (31. december 2008 eller 31. december 2011). Inden udløbet af toldsuspensionen vil det blive undersøgt, om suspensionen skal forlænges, hvilket normalt vil være tilfældet, medmindre udnyttelsen af suspensionen har været meget lille. En toldsuspension kan også blive ophævet, hvis der indledes produktion af den pågældende vare i EU, og den pågældende producent gør indsigelse mod toldsuspensionen.
Fortegnelsen gældende for 2007 er offentliggjort i forordning nr. 1897/06 (EUT L 395 af 19. december 2006). Der er vedtaget en supplerende forordning med virkning fra 1. juli 2007, jfr. forordning 729/07 (EUT L 166 af 28. juni 2007).
For så vidt angår autonome fællesskabstoldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter er det legale grundlag Rådets forordning nr. 2505/96 (EFT L 345 af 31. december 1996) om åbning og forvaltning af autonome fællesskabstoldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter. Forordningens bilag, der indeholder en fortegnelse over de enkelte autonome toldkontingenter, justeres hvert år med virkning fra 1. januar, således at der altid findes en ajourført fortegnelse over gældende autonome toldkontingenter. Forordningen revideres med virkning fra 1. juli.
Fortegnelsen gældende for 2007 er offentliggjort i forordning 2014/06 (EUT L 384 af 19. december 2006). Der er vedtaget en supplerende forordning gældende fra 1. juli 2007, jfr. forordning 728/07 (EUR L 166 af 28. juni 2007).
I forordning nr. 379/2004 (EUT L 64 af 24. marts 2004) er der fastsat autonome toldkontingenter for fiskeriprodukter. Forordningen, der revideres årligt, gælder til udgangen af 2006. I Danmark er det Fødevareministeriet, der er den ansvarlige myndighed. Ved redaktionens slutning var der endnu ikke vedtaget en forordning med virkning fra 1. januar 2007, men det forventes dog, at forordningen kan vedtages i løbet af juli 2007.
Ansøgning om en ny toldsuspension
Virksomheder, der ønsker at få toldsatsen suspenderet for en konkret råvare, et halvfabrikat eller en komponent, der ikke allerede er omfattet af en suspensionsordning, kan ansøge herom.
Ansøgningen sendes til SKAT-Hovedcentret, Toldenheden, Østbanegade 123, 2100 København Ø, på en særlig blanket, se toldvejledningens bilag 141 og 142. Blanketten findes også som bilag til Kommissionens meddelelse vedrørende autonome toldsuspensioner og toldkontingenter (98/C 128/02), ligesom den også kan fås ved henvendelse til Hovedcentret.
Hvis en ansøgning bliver godkendt, gælder den ikke kun for ansøgeren, men for alle importører i EU af den samme vare.
Følgende hovedbetingelser skal være opfyldt
det sparede toldbeløb skal overstige 20.000 euro (ca. 150.000 kr) om året. Virksomheder kan eventuelt gå sammen for at nå denne tærskel
der må ikke i EU være produktion - eller kun produktion i utilstrækkeligt omfang - af det pågældende produkt eller af en tilsvarende vare
varen skal undergå en tilstrækkelig forarbejdning i EU (råvarer, halvfabrikater eller komponenter) eller på anden måde indgå i produktionsprocessen (kapitalvarer).
Ansøgninger om toldsuspensioner behandles i en særlig gruppe i Kommissionen, hvor Hovedcentret deltager på Danmarks vegne. Når der er opnået enighed om nye ansøgninger og om eventuel forlængelse af bestående toldsuspensioner, udarbejder Kommissionen et forslag, der vedtages af Rådet i form af en forordning gældende for det næste kalenderår. Forordningen revideres med virkning fra 1. juli.
Nye ansøgninger indkaldes, så de kan sendes fra Hovedcentret til Kommissionen senest henholdsvis den 15. marts og den 15. september. De ansøgninger, der sendes den 15. marts, får virkning fra den 1. januar det følgende år, medens de ansøgninger, der sendes den 15. september, får virkning fra 1. juli det følgende år.
Opmærksomheden henledes på, at der - som alternativ til toldsuspension - i visse tilfælde er mulighed for toldfritagelse eller -nedsættelse efter reglerne om forarbejdning under toldkontrol, se afsnit A.18 .
Indsigelser
Kommissionen sender genparter af nye ansøgninger til alle medlemslandene - i Danmark til Toldenheden i Hovedcentret- med henblik på at få undersøgt, om der produceres tilsvarende eller lignende varer i EU. Hovedcentret sender ansøgningerne videre til bl.a. Dansk Industri og Dansk Erhverv (tidligere: HTSI-Handel, Transport og Serviceerhvervene), så medlemmer af disse organisationer har mulighed for at gøre indsigelse mod en ønsket toldsuspension, hvis produktet fremstilles her i landet. Virksomhederne har naturligvis også mulighed for at gøre tilsvarende indsigelse mod bestående toldsuspensioner. Ønsker en virksomhed at støtte en ansøgning, er det også muligt. I visse tilfælde sendes ansøgningerne også til relevante ministerier.
Der kan rettes henvendelse til Hovedcentret, hvis man ønsker at gøre indsigelse eller afgive støtte til en ansøgning.
En indsigelse har den effekt, at den ansøgende virksomhed skal kontakte den virksomhed, der har gjort indsigelse, for at man kan vurdere, om EU-produktet har de samme egenskaber m.v., som det importerede produkt. Er det tilfældet, gives der ikke toldsuspension, men der kan eventuelt i stedet gives et toldkontingent, hvis produktionen i EU er utilstrækkelig til at dække efterspørgselen, se ovenstående.
Fortoldning
Hvis en vare er omfattet af en autonom toldsuspension, skal den 10-cifrede varekode angives i rubrik 33 i enhedsdokumentet, og beregningsart 1112 anføres i rubrik 47. Hvis der ikke er anmodet om toldsuspension i forbindelse med tidligere indførsler, kan tolden eventuelt godtgøres i op til tre år efter angivelsen til fri omsætning, se afsnit A.21.
A.9.2 Toldsuspension for flydele ledsaget af luftdygtighedsattest
Det legale grundlag
Rådet har ved forordning nr. 1147/02 (EFT L nr. 170 af 29. juni 2002), besluttet, at toldsatserne for dele, komponenter og andre varer, som indarbejdes eller anvendes i civile fly, og som falder ind under kapitel 25 til 97 i den fælles toldtarif, kan suspenderes, når der er udstedt luftdygtighedsattest for varerne. Luftdygtighedsattesten skal være udstedt af en part, der er godkendt af luftfartsmyndighederne i Fællesskabet eller i et tredjeland.
Luftdygtighedsattester kan være udstedt af producenter og værksteder m.v., der er blevet autoriseret dertil af luftfartsmyndighederne i det pågældende land eller f.eks. i importlandet. Attesterne kan have forskellig udformning, afhængig af produktionsland og varekategori.
Flydele vil typisk være ledsaget af en af følgende luftdygtighedsattester
JAA Form One, Authorised Release Certificate (varer fra andre europæiske lande)
FAA Form 8130-3 eller 8130-4, Airworthiness Approval Tag /Authorized Release Certificate (varer fra USA)
CCA-24-0078, Authorized Release Certificate (varer fra Canada)
Certificate of Conformity (normalt varer af mindre værdi, f.eks. pakninger og skruer). Dette dokument kan have forskellig udformning. Udstederen skal være i besiddelse af original producentdokumentation, og der skal i dokumentet være henvisning til denne originale dokumentation med anførsel af nummeret på den pågældende luftdygtighedsattest.
Er der tvivl om, hvorvidt et dokument er en luftdygtighedsattest, kan der eventuelt rettes henvendelse til Statens Luftfartsvæsen, 1. tilsynsafdeling, Ellebjergvej 50, 2450 København SV, tlf. 3618 6000.
Fortoldning
Den originale luftdygtighedsattest skal forelægges for toldmyndighederne, når varerne angives til fri omsætning.
Kan luftdygtighedsattesten ikke forelægges i forbindelse med fortoldningen, kan der alligevel gives toldsuspension, når der i fakturaen eller i et dokument, der er vedhæftet fakturaen, er afgivet en særlig erklæring, se bilaget til forordningen. Erklæringen skal være underskrevet af sælgeren af de pågældende varer og have henvisning til en specifik luftdygtighedsattest.
I enhedsdokumentets rubrik 44 skal importøren anføre: ?Indførsel med luftdygtighedsattest?, og som beregningsart skal i rubrik 47 anføres kode 1119.
Hvis det ikke er muligt at anvende ordningen med toldsuspension for flydele ledsaget af luftdygtighedsattest, kan der som alternativ peges på følgende lempelsesordninger, der dog alle kræver bevilling fra de regionale told- og skattemyndigheder
aktiv forædling, se afsnit A.14
forarbejdning under toldkontrol, se afsnit A.18
toldsuspension for flydele i medfør af forordning nr. 3050/95 og 1146/02 eller bestemmelserne i afsnit II, litra B, til Toldtariffen (for visse positioner med end-use klausul), se ovenstående samt afsnit A.11
A.9.3 Toldsuspensionsordning for forsvarsmateriel
Det legale grundlag
Der indrømmes toldfritagelse ved forsvarets indførsel af forsvarsmateriel i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forordning nr. 150/2003 af 21. januar 2003 om suspension af told på visse våben og former for forsvarsmateriel.
Forordningen afløser de hidtidige regler om toldfritagelse ved indførsel af forsvarsmateriel (bevilling til toldfritagelse i henhold til EU-Traktaten).
I forordningen fastsættes betingelserne for autonom suspension af toldsatserne for visse våben og former for forsvarsmateriel, der indføres fra tredjelande af eller på vegne af forsvaret.
Forordningen omfatter ikke private virksomheders indførsel af forsvarsmateriel. Virksomheder, der indfører dele og komponenter m.v. med henblik på videreforarbejdning til våben og forsvarsmateriel skal anvende bestemmelserne om forarbejdning under toldkontrol, jf. afsnit A 18. Dette gælder også de virksomheder, der hidtil har haft bevilling til toldfritagelse.
Forordningen fastsætter betingelserne for forsvarets toldfri indførsel af forsvarsmateriel. Ordningen er en toldsuspensionsordning, og det er fastsat i forordningen, at toldsatserne for de varer, der er anført i forordningens bilag I suspenderes fuldt ud, såfremt varerne anvendes af forsvaret, herunder af forsvaret i samarbejde med andre stater med henblik på at forsvare den territoriale integritet eller i forbindelse med deltagelse i internationale fredsbevarende operationer m.m. Endvidere er der toldfritagelse for dele og komponenter m.v., der indføres med henblik på montering i de i bilag I og bilag II anførte varer (bilag II omfatter varer, der er toldfri i henhold til toldtariffen.).
Forsvarets anmodning om toldfri indførsel af forsvarsmateriel skal være ledsaget af et certifikat. Certifikatet erstatter toldangivelsen (enhedsdokumentet).
Forsvarets myndigheder skal underrette SKAT i de tilfælde, hvor de indførte varer anvendes til andre formål end de formål, der er omfattet af forordningen, jf. ovenfor.
Procedure
Det omhandlede certifikat fungerer både som "bevilling" og som "angivelse til indførsel". Der bliver således ikke udstedt bevilling, og indførsler omfattet af suspensionsordningen bliver ikke registreret i Toldsystemet.
SKAT er kun i begrænset omfang inddraget i den praktiske fremgangsmåde i ekspeditionsfasen i forbindelse med indførsel af forsvarsmateriel. Det vil således være vedkommende forsvarsmaterielkommando, der udsteder og opbevarer certifikaterne. Certifikaterne skal ikke forevises for SKAT på dette tidspunkt.
Forsvarets myndigheder
Følgende militære myndigheder kan indføre forsvarsmateriel i henhold forordningens suspensionsordning
Hærens Materielkommando
Hærens Parkområde
Ammunitionsarsenalet
Søværnets Materielkommando
Flådestation Frederikshavn
Naval Base Korsoer
Flyvermaterielkommandoen
Flyvermaterielkommandoen, Logistikafdelingen
Flyvevåbnets Hoveddepot.
A.10 Toldkontingent- og importloftordninger
Formål
Toldkontingent- og importloftordninger har to hovedformål
at begrænse den mængde varer, der kan indføres uden told eller til nedsat told efter en toldpræferenceordning, se afsnit A.8 eller efter en autonom toldsuspensionsordning, se afsnit A.9 . Begrænsningen vil normalt være fastsat, fordi der er en vis produktion af de pågældende varer i EU, som man fortsat ønsker at give en toldbeskyttelse samtidig med, at der sikres tilstrækkelige forsyninger til forarbejdningsindustrien i EU .
at begrænse indførslen af visse "følsomme varer", f.eks. visse fiskeprodukter, uden betaling af tillægstold til en nærmere fastsat mængde.
Der er også fastsat en række toldkontingenter på baggrund af bilaterale eller multilaterale aftaler om toldfrihed eller toldnedsættelse, der sikrer toldfrihed eller betaling af en nedsat told for en vis mængde varer af en given art.
Toldkontingentordninger
Efter toldkontingentordninger kan en vare eller en varegruppe indføres med hel eller delvis toldfritagelse, indtil den samlede indførsel til EU af varen eller varegruppen har nået en nærmere fastsat størrelse. Når et kontingent er opbrugt, bortfalder den toldfordel, der er fastsat i toldkontingentordningen.
Under ordningen anvendes en række begreber, der er nærmere defineret nedenfor
kontingent: den fastsatte mængde eller værdi, der kan indføres med en toldfordel.
kontingentperiode: den periode, for hvilken kontingentet er gældende.
kontingenttoldsats: den toldsats, der skal anvendes i kontingentperioden; den kan være 0 eller en reduceret toldsats.
kontingenttoldbehandling: den særlige procedure for varer, der angives til fortoldning under toldkontingentordninger.
kontingentløbenummer: det nummer, der identificerer et givet kontingent. Nummeret skal angives i rubrik 39 i fortoldningsangivelsen.
satsdato: datoen, hvor fortoldningsangivelsen antages, og varen overgår til fri omsætning.
Ophør af kontingenttoldbehandling vil fremgå af den elektroniske toldtarif eller kan ses på EU-Kommissionens hjemmeside på Internettet. Adressen er: http://ec.europa.eu/taxation_customs/dds/da/home.htm
Importloftordninger
Ved importloftordninger kan adgangen til at indføre en vare eller varegruppe med hel eller delvis toldfritagelse bortfalde, når den samlede indførsel af varen eller varegruppen til hele EU overstiger et bestemt niveau. Dette niveau, der kan være udtrykt i værdi- eller mængdeenheder, kaldes importloftet, og adskiller sig fra toldkontingentordningerne ved, at en overskridelse af loftet ikke automatisk fører til, at tolden bliver genindført.
EU-Kommissionen kan imidlertid på eget initiativ eller efter anmodning fra et medlemsland genindføre tolden ved en forordning, der offentliggøres i EU-tidende, L-serien. Genindførelse af told vil fremgå af den elektroniske toldtarif eller kan ses på EU-Kommissionens hjemmeside på Internettet. Adressen er: http://ec.europa.eu/taxation_customs/dds/da/home.htm
Varer, der er omfattet af importloftordninger, betragtes som mindre følsomme end de, der er omfattet af toldkontingentordninger.
A.10.1 Toldkontingentordninger
Det legale grundlag
Toldkontingentordningerne er optaget i en lang række EU-forordninger og -beslutninger. Det pålægges heri EU-Kommissionen sammen med medlemsstaterne at varetage administrationen af ordningerne.
TK art. 20 og GB art. 308
Reglerne for forvaltning af toldkontingenter findes i artikel 20, stk. 3, litra d, e og f i toldkodeksen og i artikel 308 a - 308 c i gennemførelsesbestemmelserne.
TL § 2 og BKG § 38
Bestemmelserne om den danske administration af toldkontingentordningerne fastsættes af skatteministeren med hjemmel i toldlovens § 2.
Bestemmelserne er udmøntet i Skatteministeriets bekendtgørelse om toldbehandling, særligt § 38.
Oplysning om kontingentordningerne findes i den elektroniske toldtarif.
For så vidt angår autonome toldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter, se også A.9.1 .
A.10.1.1 Opdeling
I de forskellige forordninger er kontingenterne identificeret ved et 6-cifret kontingentløbenummer, hvoraf det første ciffer altid er et 0. De første fire cifre angiver kontingentgruppen - se skemaet nedenfor - og de sidste to cifre er løbenumre indenfor gruppen.
I Danmark anvendes kontingentløbenummeret, bortset fra, at det første ciffer (0) ikke anføres.
Toldkontingentordningerne kan opdeles i følgende vejledende kontingentgrupper
Kategori
Land(e)
Kontingentgruppe
EF's præferenceaftale med
EFTA-landene
Norge
Island
Schweiz
09.071x-0978x
09.079x
09.092x-09.094x
EF's præferenceaftale med
Færøerne
09.06xx
EF's præferenceaftaler med
Maghreblandene
Algeriet
Marokko
Tunesien
09.10xx
09.11xx
09.12xx
EF's præferenceaftaler med
Machreklandene
Egypten
Jordan
09.17xx
09.1151-09.1162
EF's præferenceaftaler med Israel
09.1301-09-1366
EF's præferenceaftaler
med AVS- og OLT-landene
09.16xx
WTO/GATT-bundne og autonome
toldkontingenter
09.00xx
09.25xx-09.29xx
EF's arrangement for varer
fremstillet på håndvæv samt
håndfremstillede varer
09.0101-09.0106
EF's præferenceaftale med
Vestbredden og Gazastriben
09.1381-09.1386
EF's ulandspræference-
arrangement (undtagelse fra oprindelsesreglerne)
Laos
Cambodja
Nepal
09.8003-09.8041
09.8052-09.8090
09.8103-09.8141
EF's aftale med Tyrkiet
09.02xx
EF's præferenceaftaler med
Vest Balkan
09.155x-09.158x
EF's aftale med Mexico
09.1831 -09.1899
EF's aftale med Sydafrika
09.1803-09.1827
EF's aftale med Chile
09.1921-09.1942
A.10.1.2 Administration af kontingentordningerne
GB art. 308 a - c
Toldkontingentordningerne administreres af EU-Kommissionen uden fordeling af kvoter til de enkelte medlemslande. Det betyder, at alle fortoldningsangivelser med samme modtagelsesdag i alle medlemslande ligestilles. Fordeling af kvoter til importørerne må derfor afvente opgørelse i EU-Kommissionen over, i hvilket omfang der kan indrømmes kontingenttoldbehandling på en given modtagelsesdato.
Administrationen af toldkontingentordningerne varetages i Danmark af Skattecenter Middelfart, Toldekspeditionssted Padborg.
Oversigt over toldkontingentordningerne findes i den elektroniske toldtarif. Information om ændringer sker ved udsendelse af nyhedsbrev og ved opdatering af den elektroniske toldtarif. Endvidere oplyser EU-Kommissionen om kontingenterne på Internettet, se under de generelle bestemmelser til dette afsnit.
Som hovedregel vil der kunne gives oplysning om indrømmelser/begrænsninger i adgangen til kontingenttoldbehandling 3 hverdage efter modtagelsen af fortoldningsangivelsen.
Eksempel på tidsforløb
Mandag - Modtagelsesdag. Fortoldningsangivelsen edb-registreres.
Tirsdag - Kontingentadministrationen trækker en ekspeditionsliste med de vareposter, der er edb-registreret med kontingentløbenummer om mandagen.
På grundlag af listerne anmoder kontingentadministrationen EU-Kommissionen om træk på de pågældende toldkontingenter.
Torsdag - Kontingentadministrationen modtager om morgenen svar fra EU-Kommissionen om, i hvilket omfang Danmark kan tildeles de ønskede mængder og offentliggør i Interne Meddelelser til områderne, i hvilket omfang der kan indrømmes kontingenttoldbehandling for mandagens angivelser.
Resultatet af tildelingen sendes til Toldsystemet. I tilfælde af, at anmodningen, ikke kan imødekommes 100%, opkræves der tarifmæssig told på den del, der ikke kunne opnå kontingenttoldbehandling.
Der kan i visse tilfælde gå mere end de normale 3 dage, inden det kan konstateres, om en sending opnår kontingenttoldbehandling. En sådan situation opstår, hvis EU-Kommissionen har udsat tildelingen af et kontingent, f.eks i forbindelse med genåbningen af et toldkontingent.
Ophør af kontingenttoldbehandling fremgår af den elektroniske toldtarif eller på Kommissionens hjemmeside på internettet, se de generelle bestemmelser til dette afsnit.
Efter at adgangen til kontingenttoldbehandling er ophørt, må der ikke anmodes om kontingenttoldbehandling i fortoldningsangivelsen.
A.10.1.3 Fordeling til importørerne
Der sker ikke nogen forudgående fordeling af toldkontingenterne mellem de enkelte importører. Enhver importør har således mulighed for at opnå kontingenttoldbehandling for varer under en given kontingentordning, så længe kontingentet ikke er opbrugt. Fordelingen mellem importørerne sker på EU-plan i kronologisk rækkefølge efter datoerne for antagelse af angivelserne til fri omsætning.
Fortoldningsangivelser, der inden for samme døgn modtages til registrering og dermed tildeles samme modtagelsesdato, bliver sidestillet. Når et kontingent er fuldt udnyttet, foretages en procentvis fordeling af restkontingentet mellem de kontingentberettigede angivelser for det pågældende døgn.
Årsskiftet
Told- og skattemyndighedernes antagelse af en kontingentfortoldning den 1., 2. eller 3. januar anses som antaget den 3. januar. Såfremt en af disse datoer falder på en lørdag eller søndag, anses antagelsen for at have fundet sted den 4. januar.
A.10.1.4 Kontingenttoldbehandling
Ved fortoldning skal varemodtageren i fortoldningsangivelsen angive varen til kontingenttoldbehandling og samtidig dokumentere, at varen er berettiget dertil.
A.10.1.4.1 Angivelsesregler
Varemodtageren skal angive kontingentløbenummer i fortoldningsangivelsens rubrik 39 uden det foranstillede 0. Herudover skal de sædvanlige angivelsesregler for indførsel under præferenceaftaler mv. følges, således at den relevante beregningsartkode og sats angives i de respektive felter i rubrik 47.
Endelig skal varemodtageren angive en præferencekode i rubrik 36. Se i øvrigt om udfyldning af fortoldningsangivelsen i afsnit A.2 samt toldvejledningens bilag 121.
A.10.1.4.2 Dokumentationsregler
I visse tilfælde er det en betingelse for at opnå kontingenttoldbehandling, at varemodtageren vedlægger fortoldningsangivelsen særlig dokumentation, se nedenfor. Ved angivelse til fortoldning via edb skal den fornødne dokumentation være til rådighed for ToldSkat på angivelsestidspunktet. For kontingenter, der er omfattet af præferenceaftaler, skal betingelserne for præferencetoldbehandling være opfyldt.
EFTA/EØS
Udover almindelig oprindelsesdokumentation er det en betingelse for kontingenttoldbehandling af visse fisk og fiskerivarer med oprindelse i EFTA- og EØS-landene, at indførselsprisen (prisen franko grænse) overholder de reference- eller særlige minimumimportpriser, som EU har fastsat.
Ved bedømmelse af, om reference- eller minimumimportpriser er overholdt, sammenlignes den fakturerede pris for varen med reference- eller minimumimportprisen. Varemodtageren skal endvidere i fortoldningsangivelsens rubrik 44 angive en kode for fiskens størrelse samt indførselspris mv.
Ved Rådets forordning (EF) nr. 1920/2004 om ændring af forordning (EF) nr. 992/95 om åbning og forvaltning af fællesskabstoldkontingenter for visse landbrugsprodukter og fiskerivarer med oprindelse i Norge og ved Rådets forordning (EF) nr. 1921/2004 om ændring af forordning (EF) nr. 499/96 om åbning og forvaltning af fællesskabstoldkontingenter for visse fiskerivarer og for levende heste med oprindelse i Island åbnes der toldkontingenter med løbenumrene 09.0752, 09.0754, 09.0756, 09.0760, 09.0763, 09.0778 og 09.0792 for visse fiskerivarer »til industriel fremstilling«. Det præciseres ikke i forordningerne, hvad der forstås ved »til industriel fremstilling«.
Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af disse fællesskabstoldkontingenter har Kommissionen, efter at have hørt Toldkodeksudvalget - Gruppen for Økonomiske Tarifspørgsmål, udarbejdet de her nævnte retningslinjer
1) Ved anvendelsen af toldkontingenter med løbenumrene 09.0752, 09.0754, 09.0760, 09.0763, 09.0778 og 09.0792, skal der ved »til industriel fremstilling« forstås følgende: »Toldkontingenterne finder anvendelse for produkter, som skal forarbejdes på den ene eller den anden måde, undtagen når de kun skal undergå én eller flere af følgende behandlinger: rensning, udtagning af indvolde, afskæring af hoved og hale, opskæring, stikprøveudtagning, sortering, mærkning, emballering, køling, frysning, dybfrysning, optøning og adskillelse. Toldkontingenterne finder dog anvendelse for produkter, som skal undergå følgende opskæringsbehandlinger
opskæring i terninger, filetering, fremstilling af lapper, opskæring af frosne blokke eller deling af interleaved-pakkede fileter i frosne blokke. Toldkontingenterne gælder ikke for produkter, som skal undergå anden form for behandling eller forarbejdning, der giver adgang til toldkontingenterne, hvis denne behandling eller forarbejdning finder sted på detailsalgs- eller restaurationsniveau.
Toldindrømmelsen inden for toldkontingenterne finder udelukkende anvendelse for fisk, der er bestemt til konsum.«
2) Ved anvendelsen af toldkontingent med løbenummer 09.0756, skal der ved »til industriel fremstilling« forstås følgende
»Toldkontingentet finder anvendelse for produkter, som skal forarbejdes på den ene eller den anden måde, undtagen når de kun skal undergå én eller flere af følgende behandlinger: rensning, udtagning af indvolde, afskæring af hoved og hale, opskæring, stikprøveudtagning, sortering, mærkning, emballering, køling, frysning, dybfrysning, optøning og adskillelse. Toldkontingentet finder dog anvendelse for produkter, som skal undergå følgende opskæringsbehandlinger
opskæring i terninger, filetering, opskæring af frosne blokke eller deling af interleaved-pakkede fileter i frosne blokke. Toldkontingent gælder ikke for produkter, som skal undergå anden form for behandling eller forarbejdning, der giver adgang til toldkontingenterne, hvis denne behandling eller forarbejdning finder sted på detailsalgs- eller restaurationsniveau.
Toldindrømmelsen inden for toldkontingentet finder udelukkende anvendelse for fisk, der er bestemt til konsum.«
Udover almindelig oprindelsesdokumentation er det en betingelse for kontingenttoldbehandling af mineralvand mm. under løbe-nr. 09.0709 med oprindelse i Norge, at der fremlægges et mineralvandscertifikat udstedt af Statens landbruksforvaltning i Norge, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 2185/2004 (L373 af 21.12.04).
Visse landbrugsvarer mv.
En række toldkontingentordninger for visse landbrugsvarer, f.eks. kød og ost kræver importlicens. Ordningerne administreres af Direktoratet for FødevareErhverv i forbindelse med udstedelsen af licenserne. Løbenummeret starter altid med 09.3xxx eller 09.4xxx.
WTO/GATT-bundne og autonome toldkontingenter
Kontingenttoldbehandling af visse frugter og frugtsafter (kontingentløbenr. 09.0025, 09.0027 og 09.0033) er betinget af, at der fremlægges et ægthedscertifikat udstedt af de kompetente myndigheder. Se toldvejledningens bilag 20 , 21, 22 og 23 .
For visse fisk og fiskerivarer er det en betingelse for kontingenttoldbehandling, at indførselsprisen overholder de mindstepriser, EU har fastsat. Er der fastsat mindstepriser, skal varemodtageren i fortoldningsangivelsens rubrik 44 angive en kode for fiskens størrelse, indførselspris mv.
De Kanariske øer
I medfør af Kommissionens forordning 704/2002 er der åbnet toldkontingenter med følgende kontingentløbenumrene 09.2651, 09.2653, 09.2954, 09.2955, 09.2956, 09.2657 og 09.2997. Toldkontingenterne gælder kun ved indførsel til fri omsætning på De Kanariske øer.
Varer fremstillet på håndvæv samt håndfremstillede varer
EU har etableret et særligt præferencearrangement for visse tekstilvarer fremstillet på håndvæv samt visse andre håndfremstillede varer, hvor den toldfri indførsel er begrænset af toldkontingenter, se Rådets forordning (EØF) nr. 32/2000 af 17. december 1999 (L 5/2000).
For kontingentløbenr. 09.0104 og 09.0106 kan kontingentfordelen til enhver tid midlertidigt, fuldstændigt eller delvist tilbagetrækkes i tilfælde af uregelmæssigheder eller manglende administrativt samarbejde om kontrol af ægthedscertifikater.
For visse tekstilstoffer fremstillet på håndvæv (kontingentløbenr. 09.0101 og 09.0103) er det bestemt, at varerne skal være stemplede eller plomberede i hver ende af stofstykket. Håndvævede produkter af silke eller bomuld skal endvidere være ledsaget af et fremstillingscertifikat. Se afsnit A.8 , samt toldvejledningens bilag 28.
Kontingenttoldbehandling af visse varer fremstillet i hånden (kontingentløbenr. 09.0104) er betinget af, at der fremlægges et certifikat vedrørende visse kunsthåndværksprodukter, såkaldte handicrafts, udstedt af de kompetente myndigheder i eksportlandet. Se afsnit A.8 , samt toldvejledningens bilag 27.
Middelshavsområdet
For vin med oprindelse i Algeriet, Marokko og Tunesien (kontingentløbenr. 09.1001, 09.1107 og 09.1205) skal der udover sædvanlig oprindelsesdokumentation fremlægges et certifikat for oprindelsesbetegnelsen attesteret af de kompetente myndigheder. Se bilag 26.
Undtagelsesvis kan der i stedet for et certifikat for oprindelsesbetegnelsen fremlægges et VI 1-dokument eller et VI 2-uddrag, der er påtegnet i overensstemmelse med art. 9 i Kommissionens forordning nr. 883/01
Balkan
For vin med oprindelse i Kroatien, Makedonien (kontingentløbenr. 09.1558, 09.1559, 09.1588 og 09.1589) er retten til de individuelle fællesskabskontingenter betinget af, at der fremlægges et VI 1-dokument eller VI 2-uddrag i overensstemmelse med Kommissionens forordning 883/2003 om gennemførselsbestemmelser til Rådets forordning 1493/1999 for så vidt angår samhandlen med vin med tredjelande.
I henhold til Kommissionens forordning 2487/2001 kan kontingentløbenr. 09.1515 for varer med oprindelse i Kroatien kun anvendes, når kontingentløbenumrene 09.1588 og 09.1589 er ophørt.
I henhold til Kommissionens forordning 2487/2001 kan kontingentløbenr. 09.1515 for varer med oprindelse i Makedonien kun anvendes, når kontingentløbenumrene 09.1558 og 09.1559 er ophørt.
AVS
Som en undtagelse fra de særlige bestemmelser i listen i bilag II til protokol 1, bilag V til AVS/EF partnerskabsaftalen anses omspundet garn (kontingentløbenr. 09.1698), der er fremstillet i Swaziland af materialer uden oprindelsesstatus, for at have oprindelse i Swaziland. De EUR 1-certifikater, der udstedes, skal i rubrik 7 indeholde følgende angivelse
"Undtagelse - afgørelse nr. 3/2001"
Som en undtagelse fra de særlige bestemmelser i listen i bilag II til protokol 1 i AVS-EF-partnerskabsaftalen anses tunfiskekonserves og -tunfiskefileter (kontingentløbenr. 09.1632 og 09.1637) for at have oprindelse i disse lande. Rubrik 7 i EUR 1-varecertifikater, der udstedes i medfør af afgørelsen, skal indeholde følgende angivelse
"Undtagelse - afgørelse nr. 2/2005"
Som en undtagelse fra de særlige bestemmelser i listen i bilag II til protokol 1 i AVS/EF partnerskabsaftalens bilag V anses skjorter til mænd (kontingentløbenr. 09.1670), som er fremstillet i Kap Verde af stof uden oprindelsesstatus, for at have oprindelse i Kap Verde i overenstemmelse med denne afgørelse. Rubrik 7 i EUR 1-varecertifikater, der udstedes i medfør af afgørelsen, skal indeholde følgende angivelse
"Undtagelse - afgørelse nr. 1/2005"
GSP
Som en undtagelse fra bestemmelserne i artikel 67-97 i forordning 2454/93 anses de varer, der er fremstillet i Cambodja på basis af vævet stof eller garn (kontingentløbenr. 09.8052 - 09.8090), som er indført i dette land, og som har oprindelse i lande, der er medlemmer af Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Lande (ASEAN) (undtagen Myanmar), Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde (SAARC) eller AVS-EF-partnerskabsaftalen, for at have oprindelse i Cambodja. I rubrik 4 i oprindelsescertifikaterne formular A skal være anført
"Undtagelse - forordning (EF) nr. 1614/2000"
Som en undtagelse fra bestemmelserne i artikel 67-97 i forordning 2454/93 anses de varer, der er fremstillet i Nepal på basis af vævet stof eller garn (kontingentløbenr. 09.8103 - 09.8141), som er indført i dette land, og som har oprindelse i lande, der er medlemmer af Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Lande (ASEAN) (undtagen Myanmar), Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde (SAARC) eller AVS-EF-partnerskabsaftalen, for at have oprindelse i Nepal. I rubrik 4 i oprindelsescertifikaterne formular A skal være anført
"Undtagelse - forordning (EF) nr. 1615/2000"
Som en undtagelse fra bestemmelserne i artikel 67-97 i forordning 2454/93 anses de varer, der er fremstillet i Laos på basis af vævet stof eller garn (kontingentløbenr. 09.8003 - 09.8041), som er indført i dette land, og som har oprindelse i lande, der er medlemmer af Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Lande (ASEAN) (undtagen Myanmar), Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde (SAARC) eller AVS-EF-partnerskabsaftalen, for at have oprindelse i Laos. I rubrik 4 i oprindelsescertifikaterne formular A skal være anført
"Undtagelse - forordning (EF) nr. 1613/2000"
OLT
Som en undtagelse fra bilag III til afgørelse 2001/822/EF anses fiskerivarer (kontingentløbenr. 09.1901 - 09.1913), som er optaget fra havet uden for territorialfarvandene, for at have oprindelse på Falklandsøerne på nærmere fastsatte betingelser. I rubrik 7 i EUR 1-varecertifikater, der udstedes, skal være anført
"Undtagelse - Beslutning 2002/644/EF"
"Fravigelse - Afgørelse nr 1/2005".
Som en undtagelse fra bestemmelserne i bilag III til afgørelse 2001/822/EF anses kogte og frosne haler, ben og kløer af hummer (kontingentløbenummer 09.1660), som forarbejdes i Saint-Pierre og Miquelon, for at have oprindelse i Saint-Pierre og Miquelon, når der anvendes hummer uden oprindelsesstatus. I rubrik 7 på EUR.1-varecertifikater, der udstedes, anføres
"Undtagelse - Beslutning 2003/673/EF".
Som en undtagelse fra bestemmelserne i bilag III til Afgørelse 2001/822/EF anses de ferske og dybfrosne muskler af muslinger af slægten Placopecten magellanicus henhørerende under KN-kode 0307, som forarbejdes i Saint Pierre og Miquelon, for at have oprindelse i Saint Pierre og Miquelon, hvis de i overensstemmelse med betingelserne i beslutning 2005/578/EF er fremstillet af yngel, rå muslinger og muskler af muslinger af slægten Placopecten magellanicus, som ikke har oprindelsesstatus. I rubrik 7 på EUR.1 -varecertifikater, der udstedes i medfør af beslutningen, anføres en af følgende angivelser
"Derogation - Commission Decision 2005/578/EC"
"Dérogation - Décision 2005/578/CE de la Commission".
Som en undtagelse fra bestemmelserne i bilag III til afgørelse 2001/822/EF anses visse fiskerivarer der forarbejdes på Saint Pierre og Miquelon for at have oprindelse på Saint Pierre og Miquelon, når de er fremstillet på Saint Pierre og Miquelon på basis af materialer uden oprindelsesstatus. I rubrik 7 på EUR.1-certifikater, der udstedes i medfør af beslutningen, anføres en af følgende angivelser
"Derogatin - Decision No. 2007/167/EC"
"Dérogation - Décision No. 2007/167/CE de la Commission"
A.10.1.5 Mangelfulde angivelser mv.
Har varemodtageren ikke den fornødne dokumentation, f.eks. oprindelsesdokumenter, fakturaer, fragtbreve mv., eller er den ikke tilstrækkelig, vil der blive opkrævet depositum for den tarifmæssige told, selv om varemodtageren har anmodet om kontingenttoldbehandling i fortoldningsangivelsen.
BKG § 34, stk 1-2
Varemodtageren kan efter anmodning få en frist på en måned til at skaffe dokumentationen. Fristen kan efter anmodning forlænges i op til tre måneder for så vidt angår oprindelsesdokumentation. Kontingentadministrationen anmoder ikke om træk på kontingenter, før oprindelsesdokumentationen foreligger.
Kontingenttoldbehandling kan kun finde sted, hvis adgangen hertil ikke er ophørt på det tidspunkt, hvor dokumentationen fremlægges for told- og skattemyndighederne.
A.10.1.6 Korrektion og regulering
Korrektion og regulering af kontingentekspeditioner kan kun foretages, hvis toldkontingentet ikke er opbrugt på det tidspunkt, hvor korrektionen eller reguleringen finder sted.
Hvis kontingenttoldbehandling ikke har kunnet finde sted på grund af manglende dokumentation, men hvor den fornødne dokumentation fremlægges inden for den foreskrevne frist, skal varemodtageren afgive rettelsesangivelse for at få fortoldningsekspeditionen korrigeret.
TK art. 236
Hvis der anmodes om regulering i henhold til toldkodeksens artikel 236, skal skriftlig ansøgning herom indsendes til told- og skattemyndighederne inden 3 år efter, at fortoldningen har fundet sted. Ansøgningen indsendes på en rettelsesangivelse.
Toldkodeksens artikel 236 anvendes, når varemodtageren ikke har anmodet om kontingenttoldbehandling i fortoldningsangivelsen, eller når de foreskrevne tidsfrister for fremskaffelse af oprindelsesdokumentation ikke er overholdt.
Indsendes der ansøgning om regulering, fordi et kontingent åbnes eller genåbnes med tilbagevirkende kraft, gælder den oprindelige modtagelsesdato som kontingenttoldbehandlingstidspunkt, såfremt angivelsen kan antages.
A.10.1.7 Kontingentperiodens udløb
BKG. §38
Varer skal som hovedregel angives på grundlag af de regler og med de toldsatser mv., der var gældende den dag, fortoldningsangivelsen antages af told- og skattemyndighederne.
Sker angivelsen efter udløbet af den 14-dages frist, der er fastsat for varer på midlertidige oplag (MIO), gælder dog de satser mv., der var gældende på den sidste rettidige satsdato.
For så vidt angår mulighederne for kontingenttoldbehandling gælder følgende regler, når 14-dages fristen ikke er overholdt
- Hvis både antagelsesdagen og sidste rettidige satsdato ligger i samme kontingentperiode, kan der gives kontingenttoldbehandling, hvis det pågældende kontingent stadig er åbent på antagelsesdagen.
- Ligger antagelsesdagen i en ny kontingentperiode for varer, der er blevet oplagt på MIO mere end 14 kalenderdage forud for den ny kontingentperiode, kan der gives kontingenttoldbehandling efter den ny kontingentperiodes bestemmelser på følgende betingelser
Varerne skal være omfattet af en toldkontingentordning, som er en fortsættelse af en tilsvarende toldkontingentordning, der var gældende før den nye kontingentperiodes begyndelse.
Toldkontingentet for den forudgående kontingentperiode må ikke være opbrugt forud for denne periodes udløb, og
Adgangen til kontingenttoldbehandling i den nye periode må ikke være ophørt den dag, fortoldningsangivelsen antages.
Er varerne blevet oplagt på MIO mindre end 14 dage før en ny kontingentperiode, men angivelsen er antaget efter 14-dagesfristen, kan der gives kontingenttoldbehandling, hvis det nye kontingent stadig er åbent på antagelsesdagen.
Korrektion og regulering
Muligheden for korrektion og regulering til kontingenttoldbehandling efter ordninger, der var gældende før kontingentperiodens udløb, er begrænset til uudnyttede mængder under de pågældende ordninger.
Der vil efter kontingentperiodens udløb kunne ske korrektion til kontingenttoldbehandling for varer, der ikke har kunnet opnå kontingenttoldbehandling før kontingentperiodens udløb på grund af manglende oprindelsesdokumentation mv. Det er en betingelse, at den fornødne dokumentation fremlægges inden udløbet af den givne frist, og at adgangen til kontingenttoldbehandling for de pågældende varer ikke var ophørt ved kontingentperiodens udløb eller senere.
Der vil efter kontingentperiodens udløb kunne ske regulering til kontingenttoldbehandling i tilfælde, hvor en varemodtager ikke er fremkommet med oprindelsesdokumentation indenfor de givne tidsfrister, eller har undladt at anføre kontingentløbenummer i fortoldningsangivelsens rubrik 39 for varer, der er angivet til fortoldning før en kontingentperiodes udløb.
Det er en betingelse, at anmodning herom fremsættes skriftligt inden 3 år efter, at fortoldningen har fundet sted, og at adgangen til kontingenttoldbehandling for de pågældende varer ikke var ophørt ved kontingentperiodens udløb eller senere.
A.10.1.8 Efteropkrævning af told
TK art. 220
Der foretages efteropkrævning af tolden, hvis der fejlagtigt er indrømmet kontingenttoldbehandling som følge af urigtig angivelse i fortoldningsangivelsen, f.eks. forkert oprindelsesland, forkert varekode, manglende eller forkert anførsel af kontingentløbenummer mv., jf. toldkodeksens art. 220.
Dette gælder dog ikke, hvis de pågældende varer kan henføres til en anden toldkontingentordning med samme kontingentperiode, hvor adgangen til kontingenttoldbehandling ikke er ophørt på rettelsestidspunktet.
A.10.2 Importloftordninger
Det legale grundlag
Importloftordningerne er optaget i en række forordninger og beslutninger, som indeholder de nærmere bestemmelser. EU-Kommissionen og medlemslandene administrerer ordningerne i EU.
For varer, der er omfattet af importloftordninger, er der i Toldtariffens bilag 4, i kolonnen Noter i de enkelte aftaler anført loftnummer.
A.10.2.1 Administration af importloftordninger
EU-Kommissionen kan træffe afgørelse om genindførelse af tolden for importloftordninger. Genindførelse af tolden vil blive offentliggjort i EU-Tidende, L-serien, Interne Meddelelser til områderne samt ved opdatering af den elektroniske toldtarif.
A.10.2.2 Fortoldning
Præferencetoldbehandling af varer, der er underkastet importloftordninger, sker efter reglerne for præferencetoldbehandling, se afsnit A.8 . Importøren skal ikke herudover foretage særlige angivelser eller opfylde særlige betingelser.
Hvis tolden genindføres, efter at importloftet er nået, skal der angives den tarifmæssige told.
Korrektion og regulering
Korrektion og regulering af fortoldningsekspeditioner, der er omfattet af et importloft, kan kun finde sted, såfremt tolden ikke er genindført på tidspunktet for modtagelse af rettelsesangivelse eller ansøgning, se i øvrigt afsnit A.10.1.6 .
A.10.2.3 Efteropkrævning
TK art. 220
Der foretages efteropkrævning af tolden, hvis der fejlagtigt er indrømmet præferencetoldbehandling som følge af urigtig angivelse i fortoldningsangivelsen, f.eks. forkert oprindelsesland eller forkert varekode, jf. toldkodeksens art. 220.
A.11 Toldlempelse - varers art eller særlige anvendelse (end-use)
Formål
Ved ordningen for toldlempelse kan der indrømmes hel eller delvis toldfritagelse for varer som følge af deres art eller særlige anvendelsesformål (end-use). Toldlempelsen tager udelukkende sigte på varer indført fra lande uden for EU til brug i Fællesskabet.
Formålet med disse toldlempelser er at fremme visse former for industri og handel i EU. For at kunne opnå toldlempelse skal følgende betingelser være opfyldt
varer og/eller forarbejdning skal være berettiget til et særligt anvendelsesformål,
importøren skal almindeligvis have bevilling til toldlempelsen, og
varerne skal være anvendt til det særlige formål indenfor en nærmere fastsat tidsfrist.
Varer, der er berettiget til toldlempelse, er udskilt i underpositioner i Den Kombinerede Nomenklatur (KN) eller Toldtariffen og identificeres med en af følgende fodnoter, der for Toldtariffens vedkommende henviser til det særlige notebilag
"Henførsel under denne underposition sker på betingelser fastsat i henhold til relevante fællesskabsbestemmelser" efterfulgt af en henvisning til de pågældende bestemmelser
"Henførsel under denne underposition sker på betingelser fastsat i afsnit II, litra F, i de indledende bestemmelser"
"Kontrollen med anvendelsen til dette særlige formål sker i henhold til relevante fællesskabsbestemmelser".
Toldtariffens varebeskrivelse vil almindeligvis indeholde oplysning om hvilket særligt anvendelsesformål, der er foreskrevet for de pågældende varer, f.eks. til anvendelse i civile luftfartøjer.
Ordningen omfatter
varer omfattet af midlertidige ordninger om toldsuspension eller toldkontingenter på betingelse af, at varerne anvendes til det særlige formål. Disse varer er anført i underpositioner i TARIC - 9.-10. ciffer i Toldtariffen
varer til fremstilling, reparation og vedligeholdelse af visse skibe og bore- og produktionsplatforme. Toldlempelse kan også for varer, der er bestemt som udstyr eller udrustning til sådane fartøjer, undtagen levnedsmidler og drikkevarer; se Toldtariffen, Særlige bestemmelser, afsnit A
varer henført under en underposition med et specifikt særligt anvendelsesformål angivet ved 7.-8. ciffer i Toldtariffen.
Det legale grundlag
Reglerne for toldlempelse findes i artikel 21 og 82 i toldkodeksen og afsnit II, litra F i Særlige bestemmelser til Den Kombinerede Nomenklatur samt artiklerne 291-300 i gennemførelsesbestemmelserne.
A.11.1 Toldlempelse på grund af varers art
KN Særlige bestemmelser, afsnit II, litra F
Det drejer sig om visse denaturerede varer, produkter til plantning eller udsæd, sigteflor, varer omfattet af ordninger med ægthedscertifikater o.lign.
Henførsel under underpositionerne for disse varegrupper kan ske uden bevilling fra SKAT. Importøren skal i stedet afgive en erklæring eller fremlægge et certifikat, der godtgør, at der er tale om varer af den pågældende art.
A.11.1.1 Varer undergivet denatureringsforpligtelse
KN Særlige bestemmelser, afsnit II, litra F, pkt. 2
Toldlempelsen omfatter udelukkende fugleæg uden skal, æggeblommer, sagomel, salt og albumin, som ved denaturering gøres uegnede til anvendelse som levnedsmidler. De bliver med andre ord alene egnede til en teknisk eller lignende anvendelse.
I en oversigt i bilag 1 til Toldtariffens bestemmelser er de pågældende varer specificeret med tilføjelse af de godkendte denatureringsmidler.
A.11.1.2 Varer til plantning eller udsæd
KN Særlige bestemmelser, afsnit II, litra F, pkt. 3
Toldlempelsen omfatter læggekartofler, sukkermajs, spelt, hybridmajs, ris og hybridsorghum samt en lang række olieholdige frø og frugter.
Varerne - til udsæd - kan kun henføres under Toldtariffens underpositioner, hvis de opfylder betingelserne i forskellige direktiver, som er nævnt i afsnit II, litra F, pkt. 3 til Toldtariffens Særlige bestemmelser.
A.11.1.3 Sigteflor, ikke konfektioneret
KN Særlige bestemmelser, afsnit II, litra F, pkt. 4
Sigteflor er åbne lærreds- eller drejervævede stoffer, der almindeligvis er fremstillet af natursilke eller syntetiske kemofibre. Det anvendes især til sigtning, filtrering eller trykning.
Konfektioneret sigteflor, dvs. varer tildannet til brug i bestemte maskiner, kan umiddelbart henføres under KN-kode 5911.20.00 som varer til teknisk brug.
For metervarer er andre anvendelser mulig. Derfor er henførsel af metervarer under denne varekode betinget af, at varerne er mærket på en måde, som ikke kan fjernes, og som identificerer dem som bestemt til sigtning eller lignende industrielle anvendelsesformål.
A.11.1.4 Varer for hvilke der skal fremlægges et certifikat
KN Særlige bestemmelser, afsnit II, litra F, pkt. 5
Ordningen omfatter visse druer med oprindelse i USA, råtobak fra en række lande samt salpeter og visse blandinger heraf fra Chile.
I bilag 2 til Toldtariffens bestemmelser er en oversigt vedrørende de pågældende varer specificeret med tilføjelse af det organ i udførselslandet, der er bemyndiget til at udstede de nævnte certifikater. Certifikaterne er vist i bilaget.
Certifikaterne skal fremlægges for toldmyndighederne i indførselsmedlemsstaten inden udløbet af nærmere angivne tidsfrister, som er foreskrevet for de enkelte varegrupper.
A.11.1.5 Visse landbrugsvarer
For visse landbrugsvarer gælder, at de kan indføres til en nedsat toldsats eller nulsats mod fremlæggelse af et nærmere angivet certifikat. Disse varer er nævnt i gennemførelsesbestemmelsernes bilag 41. De er i Den Kombinerede Nomenklatur og Toldtariffen omfattet af underpositioner angivet med 7. - 8. ciffer tilføjet en end-use-notehenvisning. De nærmere regler for indførsel af disse varer fremgår af Toldtariffens bilag 3.
A.11.2 Toldlempelse for visse varer, for hvilke der er foreskrevet et særligt anvendelsesformål, end-use
TK art. 21, stk. 1
De toldlempelser, som visse varer kan være omfattet af på grund af deres særlige anvendelsesformål, er undergivet betingelser, der fastsættes efter reglerne i GB.
TK art. 82, stk. 1
Overgår varer til fri omsætning, til nedsat importafgift eller nul-importafgift på grund af deres anvendelse til særlige formål, forbliver de under toldtilsyn. Toldtilsynet ophører, når de betingelser, der gælder for indrømmelse af nedsat afgift eller nulafgift, ikke længere finder anvendelse, når varerne udføres eller tilintetgøres, eller når det mod betaling af de skyldige afgifter tillades at anvende varerne til andre formål end dem, der er fastsat for anvendelse af nedsat importafgift eller nul-importafgift.
GB art. 291-300
Varer, som kan omfattes af denne ordning, er af en sådan art, at de også umiddelbart kan anvendes til et almindeligt formål.
Eksempelvis er talg af hornkvæg, som anvendes til fremstilling af levnedsmidler p.t. toldpligtig med 3,2 %, men skal man anvende den samme vare til anden industriel brug, er der mulighed for toldfri indførsel under ordningen for særligt anvendelsesformål, end-use.
GB art. 292, stk. 1
Varers overgang til fri omsætning under end-use ordningen er genstand for toldtilsyn med det særlige anvendelsesformål og derfor betinget af, at importøren eller modtageren af varerne er i besiddelse af en skriftlig bevilling. Den udstedes her i landet af told- og skatteforvaltningen efter skriftlig ansøgning.
GB art. 292, stk. 2
Ansøgningen skal indeholde oplysning om, hvilket fremgår af GB bilag 67
ansøgerens navn, adresse og CVR-nummer
stedet hvor ansøgerens handels-, skatte- eller andre regnskabspapirer eller data, som føres på dennes vegne, befinder sig
typen af bogholderi i form af specifikke oplysninger om det anvendte system
ønsket gyldighedsperiode med specifik dato for bevillingens ikrafttræden samt anvendelsesfrist, dvs. den nødvendige frist for varernes anvendelse til det foreskrevne formål eller overdragelse til en anden bevillingshaver
varekode, handelsbetegnelse og/eller teknisk beskrivelse samt anslået mængde og værdi for de varer, der ønskes omfattet af bevillingen; vedrører ansøgningen varer til visse skibe, bore- og produktionsplatforme, civile luftfartøjer eller visse varer til anvendelse i civile luftfartøjer, anføres f.eks. "civile luftfartøjer og dele dertil i bestemmelserne til KN, jf. afsnit II, pkt. B".
varekode, handelsbetegnelse og/eller teknisk beskrivelse samt den anslåede udbyttesats
det planlagte anvendelsesformål og det/de steder, hvor varerne vil blive genstand for anvendelsen samt navn, adresse og funktion for andre involverede erhvervsdrivende, hvis ikke ansøgeren gennemfører samtlige funktioner
modtageren, hvis det påtænkes at overdrage rettigheder og pligter til en anden bevillingshaver
anvendelse af en forenklet fremgangsmåde for angivelse til fortoldning
anvendelse af en forenklet fremgangsmåde ved overdragelse af varer mellem to bevillingshavere i Danmark.
Udbyttesats
Udbyttesatsen er et udtryk for den mængde produkter, der fremkommer ved behandling eller forarbejdning af en given mængde indførselsvarer. Den anslåede udbyttesats eller hvordan satsen vil blive beregnet skal fremgå af ansøgningen. Omfatter ansøgningen mere end en behandlings- eller forarbejdningsproces og/eller indførselsvare, skal satsen oplyses for hver enkelt proces/vare.
GB art. 293, stk. 1
Bevilling til ordningen kan udstedes
Til personer, der er etableret i EU
Når varerne anvendes i overensstemmelse med det foreskrevne særlige formål eller overdrages efter reglerne herom til en anden bevillingshaver med en tilsvarende bevilling
Når der sikres effektivt toldtilsyn og de administrative foranstaltninger står i rimeligt forhold til de økonomiske behov.
Enhedsbevilling GB art. 292, stk. 5
Hvis en bevilling skal have gyldighed i flere medlemsstater, fordi forarbejdning eller transport af varer under end-use ordningen involverer andre medlemsstater, kan der udstedes en enhedsbevilling. Ansøgning om enhedsbevilling indgives til told- og skatteforvaltningen i hvis distrikt ansøgerens hovedbogholderi føres og hvor mindst nogle af transaktionerne gennemføres. I andre tilfælde indgives ansøgning til toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor varerne skal anvendes til det foreskrevne formål.
Fremgangsmåden mv. ved behandling af en ansøgning om enhedsbevilling er som beskrevet for enhedsbevillinger til forædling mv., se afsnit A.19.3 .
Forenklet bevillingsudstedelse GB art. 293, stk. 3
Skal indførselsvarerne udelukkende anvendes til det særlige anvendelsesformål i Danmark, er der i visse tilfælde mulighed for forenklet bevillingsudstedelse. Dette gælder, hvis varen anvendes til det særlige formål umiddelbart efter fortoldningen, f.eks. ved indførsel af en enkelt flyvemaskine eller en motor til en flyvemaskine.
I sådanne situationer betragtes fortoldningsangivelsen, se toldvejledningens bilag 5 , som en ansøgning om bevilling. Ud over de sædvanlige oplysninger skal fortoldningsangivelsens rubrik 44 eller en særlig specifikation indeholde følgende oplysninger
navn og adresse på bevillingsansøgeren eller forarbejderen
det særlige anvendelsesformål
teknisk beskrivelse af varerne, de produkter, der fremkommer ved den særlige anvendelse, samt midler til at identificere varerne
anslået udbyttesats eller metode, efter hvilken denne sats beregnes
den påregnede frist for anvendelse af varerne til det særlige formål
det sted, hvor varerne skal anvendes til det særlige formål.
Den forenklede bevillingsudstedelse kan kun anvendes ved fuldstændig ekspresfortoldning eller ved standard fortoldning.
Gyldighedsperiode GB art. 293, stk. 4
En bevilling tillægges gyldighed fra udstedelsesdatoen eller enhver senere ansøgt dato. Gyldighedsperioden kan normalt ikke overstige 3 år. For varer omfattet af periodevise autonome toldkontingenter, se afsnit A.10.1.4.2 , f.eks. visse fisk og fiskerivarer, er gyldighedsperioden begrænset til den fastsatte kontingentperiode.
Fornyelse af bevilling GB art. 292, stk. 2
Som hovedregel sker fornyelse af en bevilling efter den normale procedure for bevillingsudstedelse.
Efter bestemmelserne i toldlovgivningen i EU kan fornyelse af en bevilling imidlertid ske blot ved, at ansøgeren skriftligt anmoder om fornyelse eller ændring af en bevilling. Told- og skatteforvaltningen afgør i hvert enkelt tilfælde, om denne fremgangsmåde kan anvendes.
GB art. 294, stk. 2
Ved fornyelse af en bevilling for samme slags transaktioner og varer, kan bevillingen udstedes med tilbagevirkende kraft fra den dato, hvor den oprindelige bevillings gyldighedsperiode udløb.
Tilbagevirkende kraft GB art. 294, stk. 1 og 3
En bevilling kan udstedes med tilbagevirkende kraft. Den tilbagevirkende kraft får almindeligvis virkning på den dato, hvor ansøgningen er indgivet, men kan under ekstraordinære omstændigheder forlænges yderligere, men ikke til over et år før datoen for ansøgningens indgivelse.
Ansøgninger om udstedelse af en bevilling med tilbagevirkende kraft forud for ansøgningsdatoen vil blive vurderet på et individuelt grundlag. Ved vurderingen vil der bl.a. blive lagt vægt på, at ansøgningen ikke er forbundet med forsøg på bedrageri eller åbenbar forsømmelighed, at det af ansøgerens bogholderi fremgår, at alle kravene i forbindelse med ordningen kan anses for at være opfyldt, og at alle nødvendige formaliteter til at bringe transaktionerne i overensstemmelse med reglerne kan opfyldes, om nødvendigt også ugyldiggørelse af angivelsen.
Fortoldning
Ved indførsel fra ikke EU-lande eller fraførsel fra toldoplag af varer til end-use ordningen skal bevillingshaveren ved udfyldning af fortoldningsangivelsen, toldvejledningens bilag 5 specielt være opmærksom på følgende rubrikker
rubrik 31 - varebeskrivelsen skal svare til den i bevillingen anførte
rubrik 33 - varens 10-cifrede varekode skal svare til den i bevillingen anførte
rubrik 44 - bevillingens nummer og dato anføres her
rubrik 47 - anmodning om toldlempelse efter end-use ordningen fremsættes ved at angive beregningsart-kode 1150, hvis toldsatsen er 0 %; for varer omfattet af en toldsuspensions-, toldpræference- eller toldkontingentordning anvendes beregningsart-koden for den pågældende ordning.
Anvendelse i egen virksomhed
Bevillingshaveren skal anvende varerne til det foreskrevne formål og skal føre et regnskab, der giver SKAT mulighed for at foretage kontrol.
Frist for anvendelse af varerne til det foreskrevne formål
Varerne skal være anvendt til det foreskrevne formål eller videresolgt inden en bestemt frist, som fastsættes af told- og skatteforvaltningen, se under ansøgning. Som hovedregel skal varerne være anvendt inden 1 år efter fortoldningsdatoen, men fristen kan begrænses for letfordærvelige varer. For varer bestemt til fremstilling, reparation mv. af fly, skibe og boreplatforme samt motorer til fremdrift er fristen dog fastsat til 5 år. Den i bevillingen fastsatte frist kan efter anmodning forlænges, hvis varerne ikke er anvendt til det foreskrevne særlige formål inden fristens udløb.
Overdragelse GB art. 296
Varer under end-use ordningen kan overdrages til en anden virksomhed inden for EU.
Videresalg af varer i ubehandlet eller uforarbejdet stand kan kun ske til virksomheder, der også har bevilling til end-use for samme vare til samme anvendelse. Før afsendelse af varerne er det således bevillingshaverens ansvar at sikre sig, at modtageren har en sådan bevilling.
Modtager i en anden medlemsstat GB art. 296, stk. 2
Afsendelse af overdragne varer til en modtager i en anden medlemsstat skal ske ved anvendelse af et kontroleksemplar T5 i tre eksemplarer, en original og to nummererede kopier, se toldvejledningens bilag 58 ; der kan anvendes fotokopi af den side i T5-blanketten, der betegnes kontroleksemplarkopi.
Bevillingshaveren skal udfylde kontroleksemplar T5 med følgende oplysninger
i rubrik A - told- og skatteforvaltningens navn og adresse
i rubrik 2 - bevillingshaverens navn, adresse og CVR-nummer samt end-use bevillingsnummer
i rubrik 8 - modtagerens navn og adresse samt end-use bevillingsnummer
i rubrikken "Vigtig" og i rubrik B overstreges teksten
i rubrik 31 og 33 - beskrivelse af varerne i den stand, de har på tidspunktet for afsendelsen, antal vareposter samt den varekode, de henhører under
i rubrik 38 - varernes nettomasse
i rubrik 103 - varernes nettomængde med bogstaver
i rubrik 104 - boksen "Anden (præciseres nærmere)" afkrydses og følgende tekst anføres med blokbogstaver: "Særligt anvendelsesformål: Varer for hvilke forpligtelserne overdrages til erhververen (forordning (EØF) nr. 2454/93, artikel 296)"
i rubrik 106 - beskatningselementerne for indførselsvarerne, dvs. varekode og toldværdi, fortoldningsangivelsens referencenummer og dato samt told- og skatteforvaltningens navn og adresse.
Efter udfærdigelse af T5-kontroleksemplaret sender bevillingshaveren det komplette sæt til modtageren.
Varemodtageren forsyner handelsdokumentet med dato for varernes modtagelse, hæfter det på sættet af T5-kontroleksemplaret og sender samtlige dokumenter til det toldsted, der har udstedt dennes bevilling. Toldstedet skal også straks underrettes om eventuelt overskydende eller manglende varer, udskiftninger eller andre uregelmæssigheder.
Toldstedet kontrollerer oplysningerne i handelsdokumentet, daterer og stempler rubrik J i originaleksemplaret og rubrik E i de to kopier. Toldstedet beholder kopi nr. 2 og returnerer originaleksemplaret og kopi nr. 1 til varemodtageren.
Varemodtageren beholder kopi nr. 1 til sit regnskab og returnerer originaleksemplaret til bevillingshaveren (vareafsenderen). Sidstnævnte opbevarer det i sit regnskab som dokumentation for, at overdragelse af forpligtelsen har fundet sted.
Overdragelse uden T5 GB art. 296, stk. 3
Told- og skatteforvaltningen kan give tilladelse til, at varerne overdrages til modtageren i en anden medlemsstat på et handelsdokument, typisk fakturaen, men uden at anvende T5-blanketten. Tilladelsen gives efter aftale med toldmyndigheden i den anden medlemsstat, hvis det korrekte forløb af transaktionerne sikres.
Handelsedokumentet skal som udgangspunkt indeholde samme oplysninger, som T5 dokumentet. Nedenfor under afsnittet om overdragelse mellem danske bevillingshavere findes en nærmere beskrivelse af de oplysninger, der som minimum skal gives.
Mellem danske bevillingshavere GB art. 296, stk. 4
Medmindre told- og skatteforvaltningen ved udstedelse af bevillingen har givet tilladelse til overdragelse af varer under end-use ordningen efter en forenklet procedure, skal overdragelse af varer mellem to bevillingshavere i Danmark finde sted ved anvendelse af T5-kontrolproceduren.
Ved den forenklede procedure tillader told- og skatteforvaltningen overdragelse uden toldformaliteter ved anvendelse af handelsdokumentet i stedet for T5-proceduren. Når der skal ske overdragelse, må ordregiveren i hver enkelt ordre anføre: "Levering i overensstemmelse med betingelserne i end-use bevilling nr. .........".
Den der overdrager varer forsyner den udfærdigede faktura og eventuelle følgeseddel med oplysningen: "Levering i overensstemmelse med modtagerens end-use bevillingsnummer". Bevillingsnummer skal oplyses. Fakturaen skal desuden indeholde datoen for overdragelsen og en fuldstændig specifikation af de overdragne varer med anførsel af handelsmæssig betegnelse, varekode, mængde og værdi samt de oplysninger, som skal gives i rubrik 106 i T5 kontroleksemplaret. Originalordren og en genpart af fakturaen skal vedlægges regnskabet.
Ansøgning
Ansøgningen om end-use bevilling skal indeholde oplysning om navn og adresse for samtlige virksomheder, som skal behandle eller forarbejde varerne på vegne af ansøgeren, og det/de steder, hvor den særlige anvendelse skal finde sted.
På betingelse af accept fra den eller de involverede medlemsstater kan varer overdrages uden toldformaliteter mellem de steder, der er anført i enhedsbevillingen. Det er bevillingshaverens ansvar at føre regnskab med anførsel af, hvor varerne til enhver tid befinder sig, ligesom de involverede virksomheder også skal føre regnskab, der viser hvor varerne er og hvilken forarbejdning de undergår.
GB art. 297
Anvendelse af kontroleksemplar T5 kan på visse betingelser erstattes af et luftfragtbrev ved transport af varer, der - med henblik på vedligeholdelse eller reparation af fly - transporteres af luftfartsselskaber i international trafik.
Afslutning af end-use GB art. 300, stk. 1
Varer forbliver under toldtilsyn fra tidspunktet for antagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning, og indtil de anvendes første gang til det foreskrevne formål. Eksempelvis anses varer, der leveres direkte ombord til udrustning af fartøjer, danske såvel som udenlandske, som anvendt første gang på tidspunktet for varernes levering.
Anvendelsesformålet anses normalt som opfyldt ved varernes første anvendelse til det særlige formål. For varer egnet til gentagen anvendelse og for at hindre eventuelt misbrug af ordningen kan de regionale told- og skattemyndigheder udvide toldtilsynet til en periode på indtil to år regnet fra datoen for varernes første anvendelse. I givet fald vil bevillingen indeholde oplysning herom og bevillingshaveren være nødsaget til i sit regnskab at registrere den nuværende og foregående placering af de pågældende varer i den fastlagte periode.
Toldtilsyn med varer under end-use ordningen ophører endvidere, hvis varerne efter tilladelse fra kontroltoldstedet udføres, tilintetgøres eller anvendes til andet formål end det foreskrevne.
Affald og skrot GB art. 300, stk. 2
Affald og skrot, der fremkommer ved den normale bearbejdning eller forarbejdning af varer, samt svind, der skyldes naturlige årsager, betragtes som varer, der er blevet anvendt til det foreskrevne særlige formål.
Udførsel GB art. 298, stk. 1 - 3
Varer, der er anvendt til nybygning, reparation, vedligeholdelse eller ombygning af visse skibe mv. eller civile luftfartøjer mv. som nævnt i bestemmelserne til KN, afsnit II, punkt A og B, kan udføres som led i afslutning af end-use ordningen.
Udførsel af andre end-use varer kan derimod kun finde sted efter forudgående tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
Landbrugsprodukter
Vedrører tilladelsen udførsel af landbrugsprodukter skal udførselsangivelsens rubrik 44 eller ethvert andet benyttet dokument indeholde følgende oplysning med blokbogstaver: "Art. 298 i forordning (EØF) nr. 2454/93. Særligt anvendelsesformål: Varer bestemt til udførsel - ingen restitution".
Toldmæssig status
Ved udførsel anses varerne for at være ikke-EU-varer fra det tidspunkt, hvor udførselsangivelsen antages. Der kræves således opstart af en T1-forsendelse.
Tilintetgørelse GB art. 298, stk. 1 og 4Told- og skatteforvaltningen
kan efter skriftlig ansøgning give tilladelse til tilintetgørelse af varer.
Affald og skrot, som fremkommer ved tilintetgørelsen, anses som ikke-EU-varer og skal derfor angives til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse, f.eks. udførsel.
Anvendelse til andet formål GB art. 299
I tilfælde, hvor bevillingshaveren ikke er i stand til at anvende varerne til det særlige anvendelsesformål, kan told- og skatteforvaltningen efter skriftlig ansøgning give tilladelse til, at varerne anvendes til andet formål end det foreskrevne i bevillingen.
Det er en forudsætning, at bevillingshaveren på tilfredsstillende måde kan godtgøre, at varen ikke har kunnet anvendes til det foreskrevne særlige formål af årsager, der ligger uden for bevillingshaverens kontrol, eller som har forbindelse med selve varen.
Gives der tilladelse til anvendelse til andet formål, opstår der toldskyld ved en sådan anvendelse på anden måde end udførsel eller tilintetgørelse.
TK art. 203 og 204
Ved manglende overholdelse af reglerne for end-use, fx. manglende eller mangelfuldt regnskab, manglende dokumentation for overdragelse, udførsel uden tillladelse, m.v., vil der ligeledes skulle betales told- og importafgifter af varen.
TK art. 208
Når der opstår toldskyld iht. art. 203 og 204 i TK for en vare, der er overgået til fri omsætning til nedsat importafgift på grund af dens anvendelse til særlige formål, trækkes det beløb, der er betalt ved overgang til fri omsætning, fra beløbet af den opståede toldskyld.
Tolden beregnes efter den sats, der gælder for tilsvarende ikke-end-use varer på tidspunktet for toldtilsynets ophør.
A.12 Frihavnen
Formål
Frihavnen udgør et afgrænset område i Københavns havn og betegnes ifølge EU's terminologi som en frizone af kontroltype I. Frihavnen er en del af EU's toldområde, men betragtes med hensyn til betaling af told, moms og afgifter som værende uden for EU's toldområde. Frihavnen er indhegnet og bevogtes ved ind- og udgang. Trafikken til og fra frihavnen kan kun foregå søværts eller gennem de etablerede og bevogtede ind- og udpassagesteder.
Som en frizone af kontroltype I er frihavnen et sted, hvor der generelt forekommer en koncentration af udenrigshandelsorienterede aktiviteter. Frihavnen bidrager gennem forenklede administrative procedurer til at fremme disse aktiviteter og den videre distribution af varer inden- og udenfor EU. Bestemmelserne om frizoner er derfor vigtige elementer i EU's og dermed den danske handelspolitik.
TK art. 167
Tilladelse til oprettelse af en frizone gives af regeringen. Ifølge toldlovens § 41, stk. 2, kan frihavne kun oprettes ved lov. Der er i Danmark givet tilladelse til oprettelse af én frizone, nemlig Københavns Frihavn, jf. lov nr. 141 af 31. marts 1960, som ændret ved lov nr. 474 af 31. maj 2000.
TK art. 166
Ikke-EU-varer, der er oplagt i frihavnen betragtes, hvad angår told og afgifter samt handelspolitiske foranstaltninger, som om de ikke befinder sig i EU's toldområde. Dette gælder, så længe varerne ikke er bragt i fri omsætning, henført under en anden toldprocedure eller anvendt eller forbrugt under andre omstændigheder end de, der er fastsat i toldforskrifterne.
TK art. 166 - GB art. 808
EU-varer, der er udført til Frihavnen med henblik på oplæggelse, betragtes hvad angår moms og punktafgifter, som om de ikke befinder sig i EU's toldområde. For så vidt angår de handelsmæssige foranstaltninger betragtes varerne, som om de stadig befinder sig i EU's toldområde. Dette gælder indtil den endelige udførsel fra EU er sket.
GB art. 805
Indhegningen af frihavnen skal være af en sådan art, at SKAT let kan føre tilsyn umiddelbart uden for frihavnen, og således forhindre at varer fjernes ulovligt fra frihavnen, ligesom personer og transportmidler, der ankommer til eller forlader frihavnen, kan underkastes toldkontrol.
TK art. 168
I forbindelse med tilførsel, opbevaring eller fraførsel af varer fra frihavnen kan SKAT føre kontrol med varerne. En kopi af transportdokumentet, der skal følge med varerne, skal i den forbindelse overdrages til SKAT, ligesom varerne på forlangende skal frembydes til kontrol.
Det legale grundlag
Reglerne for frizoner (frihavne) af kontroltype I findes i artiklerne 166-168 og 169-181 i toldkodeksen, og i artiklerne 799-812 i gennemførelsesbestemmelserne.
Endvidere findes regler om frihavnen i toldlovens §§ 41-48 samt i toldbehandlingsbekendtgørelsens §§ 91-94.
A.12.1 Frihavnens funktion
TK art. 171 og TL § 45
I frihavnen kan der ske oplæggelse af både ikke-EU-varer og EU-varer. Opbevaring af varer i frihavnens lagre sker uden tidsbegrænsning. For varer henhørende under EU's landbrugspolitik gælder dog særlige regler, se afsnit A.13.2 om varer med præfinansiering henført under toldoplagsproceduren.
Oplagring af EU-varer kan finde sted både i tilfælde, hvor disse er bestemt til eksport, og i tilfælde, hvor varerne er bestemt til senere overførsel til frit forbrug. Der kan fastsættes en særlig frist for opbevaring af EU-varer henhørende under den fælles landbrugspolitik.
TK art. 172
I frihavnen kan der ud over opbevaring af varer foretages aktiviteter af industriel og kommerciel art samt udbydes tjenesteydelser. Disse aktiviteter skal forinden anmeldes til SKAT København.
A.12.2 Betingelser for at drive erhvervsmæssig virksomhed i frihavnen
TK art. 172, stk. 1
En person eller en virksomhed - i det efterfølgende benævnt en erhvervsdrivende - kan opnå tilladelse til at udøve virksomhed i frihavnen.
TK art. 176, stk. 1
Den erhvervsdrivende, der udøver virksomhed bestående i enten oplagring, bearbejdning, forarbejdning, salg eller køb af varer, skal føre et lagerregnskab.
Lagerførende
Den erhvervsdrivende skal indgive en anmodning til SKAT København om godkendelse af lagerregnskabet, der bl.a. skal indeholde følgende oplysninger
GB art. 804
den planlagte virksomhed
en detaljeret beskrivelse af det regnskab, der planlægges ført
arten og den toldmæssige status af de varer, som virksomheden vedrører
den toldprocedure, under hvilken virksomheden udøves.
GB art. 803
Godkendelsen af lagerregnskabet meddeles skriftligt den erhvervsdrivende, der opbevarer en kopi af denne i mindst 3 år fra udgangen af det kalenderår, i hvilket den erhvervsdrivende har indstillet sin virksomhed i frihavnen. Godkendelsen indeholder bl.a. den vareførsel og de aktiviteter, der er godkendt for den pågældende erhvervsdrivende.
Ikke lagerførende
En erhvervsdrivende, der driver virksomhed uden lager, fx liberalt erhverv eller servicevirksomhed (arkitekt, elektriker, bank mv.), skal indgive en anmodning til SKAT København med oplysning om, hvilken virksomhed der planlægges.
TK art. 172, stk. 3
SKAT kan nægte en erhvervsdrivende adgang til at udøve virksomhed i frihavnen, hvis den pågældende ikke frembyder den nødvendige sikkerhed for overholdelse af reglerne.
Hæftelse TK art. 205
Forsvinder varer fra et lager i frihavnen, dvs. forefindes de ikke ved SKATs kontrol, og kan denne forsvinden ikke begrundes tilfredsstillende over for told- og skatteforvaltningen, kan disse anse varerne for forbrugt eller anvendt i frihavnen. Debitor er herefter den person, som har forbrugt eller anvendt varen, samt medvirkende hertil, eller den, der sidst var i besiddelse af varen, ifølge told- og skatteforvaltningens oplysninger.
Den erhvervsdrivende skal underrette SKAT København om ethvert tilfælde af varers bortkomst, som ikke kan tilskrives naturlige årsager.
Hvis varer bortkommer i gentagne tilfælde, og den erhvervsdrivende ikke kan begrunde dette på tilfredsstillende måde, kan SKAT tilbagekalde godkendelsen af regnskabet og dermed retten til at udøve virksomhed i frihavnen.
A.12.3 Tilførsel af varer
TK art. 170
Varer, der tilføres frihavnen, skal hverken frembydes for eller angives til toldmyndighederne, medmindre varerne er omfattet af en formel toldprocedure, der afvikles i forbindelse med ankomsten til frihavnen. De varer, der tilføres lagre i frihavnen, skal straks bogføres i lagerregnskabet.
BKG. § 41, stk. 2,
nr. 2
Af almindeligt forekommende tilfælde af tilførsler, der skal angives til SKAT ved indpassage til frihavnen, kan nævnes
varer angivet til oplæggelse på midlertidigt oplag, men som endnu ikke er fortoldet, og som udføres til frihavnen under fremlæggelse af en udførselsangivelse og forsendelsesangivelse
ikke-EU-varer, der forsendes til frihavnen efter indførsel andetsteds i EU eller fra et toldoplag, et frilager eller en anden frizone
ikke-EU-varer, der udføres under fremlæggelse af udførselsangivelse
EU-varer, for hvilke der er ansøgt om forudbetaling af eksportrestitutioner inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik
EU-varer, der ved udførselsangivelse af EU-virksomhed, herunder en dansk virksomhed, angives til direkte udførsel eller oplæggelse på lager i frihavnen.
EU-varer fra personer i andre EU-lande destineret til et lager i frihavnen kan tilføres lageret uden betaling af erhvervelsesmoms, se Momsvejledningen , afsnit I.1.9 .
A.12.4 Lagerfunktioner
I frihavnen er der oprettet et antal lagre. Lagrene kan drives af speditører, som oplagrer varer bestemt til andre virksomheder, eller virksomheder, der lagerfører egne varer.
Alle varer kan anbringes i frihavnen, uanset varernes art, mængde, oprindelse eller bestemmelse.
Forbud og restriktioner, der skal iagttages allerede ved varers indførsel i EU's toldområde, skal iagttages ved deres anbringelse i frihavnen. Det kan eksempelvis være forbud mod indførsel af visse udryddelsestruede dyr og planter, se afsnit A.5 .
TK art. 173
Ikke-EU-varer, der er oplagret i frihavnen, kan, mens de befinder sig der
overgå til fri omsætning mod fortoldning, se afsnit A.1
uden tilladelse gøres til genstand for de sædvanlige behandlinger, der kan foretages på et toldoplag, se afsnit A.13
angives til ordningen for aktiv forædling på de for denne ordning fastsatte betingelser, se afsnit A.14
angives til ordningen for forarbejdning under toldkontrol på de for denne ordning fastsatte betingelser, se afsnit A.18
angives til ordningen for midlertidig indførsel på de for denne ordning fastsatte betingelser, se afsnit A.16
afstås til fordel for statskassen
tilintetgøres under kontrol af SKAT.
TK art. 175
Der må i frihavnen ikke ske forbrug eller anvendelse af ikke-EU-varer, når disse ikke er i fri omsætning/frit forbrug, bortset fra forbrug eller anvendelse, der følger af ovennævnte punkter.
TK art. 170, stk. 4, og art. 180, GB art. 812
På anmodning udsteder SKAT København en attest for varer, der er anbragt i Frihavnen. Attesten udstedes på en blanket, der er vist i toldvejledningens bilag 154 . Attesten kan forelægges som bevis overfor toldmyndighederne på, at varerne har status som henholdsvis fællesskabsvarer eller ikke-fællesskabsvarer. Dette kan være aktuelt, hvis varerne føres ind i andre dele af EU's toldområde eller henføres til en toldprocedure.
Hvis der ikke kan fremlægges bevis for, hvilken status varerne har, hverken ved ovennævnte attest eller på anden måde, betragtes varerne som ikke EU-varer. Ved anvendelse af eksportafgifter og eksportlicenser samt handelspolitiske foranstaltninger, der benyttes ved udførsel, betragtes varerne dog som EU-varer.
BKG §§ 91-94
Modtagelse og opbevaring af højtbeskattede varer - dvs. spiritus (herunder ethanol), tobaksvarer og cigaretpapir - er betinget af særlige reglers overholdelse, herunder særlige sikkerhedskrav til lokalerne.
A.12.5 Lagerregnskabet
TK art. 176, GB art. 803
Enhver erhvervsdrivende, der udøver virksomhed i frihavnen, skal føre et lagerregnskab, der er godkendt af SKAT København.
Regnskabet skal føres på en sådan måde, at SKAT på grundlag af regnskabet og de øvrige oplysninger, der er givet sammen med anmodningen, kan sikre sig, at de gældende regler overholdes, og kan være i stand til at identificere varerne samt følge varebevægelserne.
GB art. 806
Lagerregnskabet skal navnlig indeholde følgende oplysninger
oplysninger vedrørende kollienes mærker, numre, antal og art, varemængde og varebeskrivelse efter den sædvanlige handelsbetegnelse og i givet fald containerens identifikationsmærker
de oplysninger, der er nødvendige for til enhver tid at kunne følge varerne, særligt med hensyn til, hvor de opbevares, deres toldmæssige bestemmelse eller anvendelse efter oplagringen i frihavnen
henvisning til det benyttede transportdokument/tolddokument ved varernes tilførsel og fraførsel
oplysning om varernes toldmæssige status og i givet fald oplysning om udstedt attest herfor
oplysninger vedrørende foretagne sædvanlige behandlinger
særlige oplysninger for varer, hvis tilførsel til frihavnen tjener som afslutning af en anden toldprocedure (fx aktiv forædling)
oplysning om varer, som i tilfælde af overgang til fri omsætning eller midlertidig indførsel ikke undergives importafgifter eller handelspolitiske foranstaltninger, og hvis anvendelse eller bestemmelse skal kontrolleres (typisk end-use varer).
A.12.6 Fraførsel af varer
Enhver fraførsel af varer fra lagre i frihavnen skal straks bogføres i lagerregnskabet.
TK art. 177
Fraførsel af varer med skib til udførsel fra EU's toldområde kan ske uden frembydelse og angivelse heraf over for SKAT, hvis de ved tilførslen er blevet frembudt for SKAT og indført i oplagsregnskabet.
Varer, der er omfattet af
eksportafgifter
præfinansiering af landbrugsvarer, se afsnit A.13.2 .
skal altid deklareres med en udførselsangivelse.
Genudførsel af ikke-EU-varer kræver ingen toldregistrering.
Fraførsel af ikke-EU-varer bestemt til fri omsætning skal fortoldes, se afsnit A.1 .
Varerne angives til ekspresfortoldning eller midlertidigt oplag, se afsnit A.1 .
Fraførsel af ikke-EU-varer kan endvidere ske ved anvendelse af den eksterne EU-forsendelsesprocedure, fx ved overførsel af sådanne varer til
toldoplag
andre destinationer i EU med henblik på fortoldning
andre destinationer i EU med henblik på udførsel fra EU's toldområde.
A.13 Toldoplag og andre oplagstyper
Formål
Formålet med toldoplag er at give virksomheder mulighed for at oplægge varer fra ikke-EU-lande, hvorved virksomhederne undgår betaling af told og afgifter, ligesom varerne ikke underkastes handelspolitiske foranstaltninger.
Dette betyder, at virksomheder, der får varer hjem fra ikke-EU-lande til lager med henblik på fortoldning eller genudførsel på et senere tidspunkt, kan vælge at oplægge disse varer på et toldoplag, og så udføre eller fortolde varerne i takt med, at de skal anvendes.
Virksomheder kan også oplægge EU-varer på toldoplag, hvis disse er bestemt til udførsel, og for hvilke det efter særlige fællesskabsforskrifter er fastsat, at de som følge af deres oplæggelse på toldoplag er omfattet af foranstaltninger, der i princippet er forbundet med varernes udførsel, eksempelvis eksportrestitution.
En bevilling til toldoplag kan under visse forudsætninger anvendes i hele EU. Derfor kan ikke alene en dansk regional told- og skattemyndighed være involveret i et bevillingsforhold, men også en toldmyndighed i et andet medlemsland.
Det legale grundlag
Reglerne om toldoplag findes i artiklerne 84-90 og 98-113 i toldkodeksen, artiklerne 496-535 i gennemførelsesbestemmelserne, toldlovens §§ 55-57 samt toldbehandlingsbekendtgørelsens §§ 95-102. Desuden findes der regler i lovgivningen om landbrugsvarer og regler om veterinærkontrol.
I dette afsnit behandles forskellige typer oplag/oplagsordninger.
Toldoplagstyper
Toldoplag kan inddeles i 2 hovedtyper: Offentlige toldoplag og private toldoplag, se afsnit A.13.1.2 .
Præfinansielt oplag
Når landbrugsvarer, der er bestemt til udførsel til steder udenfor EUs toldområde mod eksportrestitution, skal oplægges på et toldoplag, de såkaldte varer med præfinansiering, skal dette ske efter særlige regler, se afsnit A.13.2 .
Proviantoplag
På et proviantoplag kan oplægges landbrugsvarer, der er bestemt til proviantering af visse skibe, luftfartøjer samt bore- eller udvindingsplatforme, og for hvilke der kan forudbetales restitution, se afsnit A.13.3 .
Animalske fødevarer
Visse fødevarer af animalsk oprindelse, der ikke kan godkendes af de veterinære myndigheder, og som derfor skal genudføres, kan oplægges på et toldoplag efter særlige regler, se afsnit A.13.4 .
Provianterings-
virksomhed
Varer kan oplægges punktafgiftsfrit i en provianteringsvirksomhed, se afsnit A.13.5 .
Afgiftsoplag
Under visse betingelser kan varer oplægges afgiftsfrit på et afgiftsoplag, se afsnit A.13.6 .
A.13.1 Toldoplag
A.13.1.1 Definition
Toldoplag TK art. 98, stk. 2
Toldoplag defineres som ethvert område, der er godkendt af toldmyndighederne og underlagt deres kontrol, og hvor varer kan opbevares på de fastsatte betingelser.
Der er således 3 vilkår, der skal være opfyldt, før der er tale om et toldoplag
Toldmyndighederne skal godkende området
Toldoplaget skal være underlagt toldmyndighedernes kontrol
Varerne skal opbevares på de betingelser, toldmyndighederne fastsætter.
TK art. 99 Oplagshaver
Oplagshaveren er den person, der driver toldoplaget.
TK art. 101
Oplagshaveren er ansvarlig for
At varer, der opbevares på toldoplaget, ikke unddrages toldtilsyn
At de forpligtelser, der følger af varernes opbevaring på toldoplaget, opfyldes
At de betingelser, der er fastsat i bevillingen, overholdes.
TK art. 99 Oplægger
Oplæggeren er den person, der forpligtes ved angivelsen om henførsel af varerne under toldoplagsproceduren, eller den, til hvem denne persons rettigheder og forpligtelser er blevet overdraget.
A.13.1.2 Toldoplagstyper
TK art. 99
Toldoplag inddeles i 2 kategorier, hhv. offentlige og private. Ved et offentligt oplag forstås et toldoplag, hvor enhver person kan oplægge varer, medens et privat oplag er et toldoplag, hvor det er forbeholdt oplagshaveren at oplægge varer.
På et privat toldoplag skal oplagshaveren altid være den samme som oplæggeren, uden nødvendigvis at være ejer af varerne. Oplagshaver er den hovedansvarlige.
I Danmark udstedes bevillinger til toldoplag af typerne A, C, D og E.
GB art. 525, stk. 1, litra a
Type A er et offentligt toldoplag, hvor varerne oplægges under oplagshaverens ansvar. Dvs. oplagshaver er ansvarlig for, at varerne under oplæggelsen ikke unddrages toldtilsyn, at de forpligtelser, der følger af, at varerne er oplagt på toldoplag, overholdes, samt at de nærmere betingelser, der er fastsat i bevillingen, overholdes.
GB art. 525, stk. 2, litra c
Type C er et privat toldoplag, hvor de normale fremgangsmåder ved til- og fraførsel anvendes.
GB art. 525, stk. 2, litra a
Type D er et privat toldoplag. Det særlige ved et type D oplag er, at beskatningselementerne fastsættes allerede ved oplæggelsen af varerne. Hvis varerne efter oplæggelsen angives til fri omsætning, er det således varernes beskaffenhed, kvantitet og toldværdi på oplæggelsestidspunktet, der lægges til grund, medens det er afgiftssatserne på fraførselstidspunktet, der anvendes til beregning af told og afgifter, se beregning af told under afsnit A.13.1.10 . Ved type D oplag skal de forenklede fremgangsmåder anvendes ved fraførslen, og varerne skal ikke frembydes for toldmyndighederne.
GB art. 525, stk. 2, litra b
Type E er et privat toldoplag, hvor varerne ikke nødvendigvis er oplagret på et sted, der er godkendt som toldoplag.
A.13.1.3 Bevilling
TK art. 85 og 100, stk. 1
En oplagshaver kan kun drive et toldoplag, hvis SKAT har udstedt en bevilling hertil.
Ansøgning, GB art. 497, stk. 1
Ansøgning om oprettelse af et toldoplag afgives skriftligt. Se afsnit A.19.1 .
Ansøgning om bevilling til toldoplag indgives til og meddeles af SKAT , som er ansvarlige for det sted, der skal godkendes som toldoplag, eller hvor ansøgerens hovedbogholderi føres.
TK art. 86 og art. 100, stk. 2 og 3, samt GB art. 527
Bevilling kan kun udstedes
Til personer, som er etableret i EU
Hvis ansøgeren kan godtgøre, at der er et økonomisk behov for oplæggelse
Hvis oplagring af varer er hovedformålet med toldoplaget. Dette udelukker ikke muligheden for at foretage sædvanlige behandlinger, aktiv forædling eller forarbejdning under toldkontrol, blot oplagringen er den mest fremtrædende transaktion
Hvis ansøgeren frembyder den nødvendige sikkerhed for transaktionernes korrekte forløb
Hvis de administrative foranstaltninger, der skal træffes med hensyn til myndighedernes tilsyn og kontrol, står i rimeligt forhold til ansøgerens økonomiske behov.
Offentligt toldoplag, TL § 55, nr. 1, og BKG § 95
Et offentligt toldoplag kan oprettes hos pakhusforretninger på steder, hvor der er særligt behov derfor.
Tilladelsen kan af SKAT meddeles speditører, transportvirksomheder, skibsmæglere, havne mv., der opbevarer varer, der oplægges af andre virksomheder.
Toldoplaget kan oprettes ved havne, jernbaneknudepunkter eller lignende trafikknudepunkter, som for eksempel lufthavne. Det er en betingelse, at speditør-, transport-, skibsmæglervirksomheden eller havnen er etableret her, og at der på stedet foreligger et særligt behov for oplaget. Dette betyder bl.a., at toldoplaget skal have en vis størrelse og en rimelig udnyttelsesgrad.
Hos SKAT kan fås oplysninger om krav til ansøgningen og vilkårene for bevillingen.
Privat toldoplag, TL § 55, nr. 2, og BKG § 96
Der kan oprettes et privat toldoplag hos varemodtagere, der har et særligt økonomisk behov for oplæggelse af varer fra ikke-EU-lande.
GB art. 526
En bevilling til toldoplag er betinget af, at virksomhedens lokaler er godkendt af SKAT. Ansøgningen skal være vedlagt en målsat plantegning over de pågældende lokaler.
Et område kan ikke godkendes til mere end ét toldoplag ad gangen.
Gyldighed, GB art. 507
Bevillingen har virkning fra tidspunktet for udstedelsen eller på et i bevillingen fastsat senere tidspunkt. Dog kan SKAT i ekstraordinære tilfælde skriftligt underrette ansøgeren om, at man er indforstået med at meddele bevilling til toldoplag af typen C og D. I dette tilfælde får bevillingen virkning fra tidspunktet for denne underretning.
TK art. 108
Varer kan forblive under toldoplagsproceduren uden tidsbegrænsning, medmindre andet er fastsat i bevillingen eller i specifikke fællesskabsforskrifter.
Annullering og tilbagekaldelse
Se afsnit A.19.1.1 .
BKG § 102
SKAT kan ligeledes tilbagekalde bevillingen, hvis reglerne eller vilkårene er overtrådt eller overtrædes, eller hvis oplagshaveren mister rådighed over sit bo, standser sine betalinger eller fratages retten til kredit i medfør af TL § 38.
Såvel afslag på anmodning om bevilling som tilbagekaldelse af bevilling, kan indbringes for Landsskatteretten.
A.13.1.4 Henførsel under toldoplagsproceduren
Anmodning om oplæggelse af varer på toldoplag sker ved afgivelse af en fortoldningsangivelse til SKAT det sted, der er nævnt i bevillingen som henførselstoldsted.
Fortoldningsangivelsen skal afgives efter de almindelige regler for afgivelse af en fortoldningsangivelse. Enten via edb eller på enhedsdokumentets blad 6-8. Når SKAT på baggrund af angivelsen har vurderet, om varerne kan oplægges på toldoplaget, afstempler det eksemplar 8 og returnerer det til oplæggeren. Eksemplar 7 afstemples og returneres til bevillingshaveren. Er oplæggeren og bevillingshaveren samme person, returneres både eksemplar 7 og 8 til denne.
I rubrik 31 skal varebeskrivelsen være i overensstemmelse med specifikationerne i bevillingen. Kun i forbindelse med private toldoplag, oplag af type C og D, kan det fastsættes i bevillingen, hvilke kategorier af varer, der må anbringes på oplaget.
Når varerne oplægges på et toldoplag, skal der anvendes følgende procedurer
Ikke-EU-varer, der ankommer direkte fra tredjeland
I forbindelse med afslutning af en ekstern fællesskabsforsendelse angives varerne ved henførselstoldstedet til fuldstændig ekspresangivelse eller angivelse til oplæggelse på midlertidigt oplag efterfulgt af standardfortoldning, se afsnit A.1.2.7.
Ikke-EU-varer, der indføres fra tredjelande via EUs område
I forbindelse med afslutning af en ekstern fællesskabsforsendelse angives varerne ved henførselstoldstedet til fuldstændig ekspresangivelse eller angivelse til oplæggelse på midlertidigt oplag efterfulgt af standardfortoldning, se afsnit A.1.2.7.
Ikke-EU-varer, der overføres fra en anden økonomisk toldprocedure, f.eks. forædling
Overførselsproceduren, se afsnit A.19.6 , eller ekstern fællesskabsforsendelse.
Varer fra et andet toldoplag
Ekstern fællesskabsforsendelse eller overførselsprocedure, se afsnit A.19.6 .
Fællesskabsvarer, der oplægges med henblik på udførsel, typisk under en landbrugsordning
Før oplæggelsen skal der ske forudanmeldelse til told- og skatteforvaltningen, se afsnit A.13.2.2 .
Handelsmæssige foranstaltninger, TK art. 98, GB art. 509
De handelsmæssige foranstaltninger, som normalt finder anvendelse ved varers overgang til fri omsætning, såsom fremlæggelse af eventuel importlicens, indførselscertifikat/-bevilling eller oprindelsescertifikat, finder ikke anvendelse ved oplæggelse af varer på toldoplag.
Hvis de handelsmæssige foranstaltninger finder anvendelse ved varers indførsel til EUs toldområde, skal de iagttages ved ikke-EU-varers oplæggelse på toldoplag.
Finder de handelsmæssige foranstaltninger anvendelse ved varers udførsel, skal de iagttages ved EU-varers udførsel fra EUs toldområde efter, at de har været oplagt på et toldoplag.
Særlige indførselsbestemmelser, f.eks. af sundhedsmæssig, veterinær eller sikkerhedsmæssig art, der er fastsat for indførsel af de pågældende varer, skal ofte iagttages både ved oplæggelsen på toldoplaget og ved fraførslen fra toldoplaget.
A.13.1.5 Lagerregnskab
TK art. 105, GB art. 515-516 og 528-530
Oplagshaveren har pligt til at føre det i toldkodeksen omhandlede lagerregnskab. Regnskabet skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at sikre en korrekt overvågning og kontrol af toldoplaget. Lagerregnskabet skal altid vise den aktuelle beholdning på toldoplaget.
Regnskabet skal indeholde
oplysninger, som står i rubrikkerne fra minimumslisten i GB bilag 37 om angivelse til henførsel under toldoplagsproceduren, dvs. for oplag af type A og C oplysningerne anført i rubrik 1 (1. underrubrik), 3, 5, 8, 14, 19, 31, 32, 35, 37, 38, 40, 44, 49 og 54 i angivelsen om henførsel under proceduren. For oplag af type D skal regnskabet desuden indeholde oplysningerne fra rubrik 33 og 47
oplysninger fra de toldangivelser, ved hvilke varerne gives en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse, hvorved proceduren afsluttes
dato og henvisning til andre tolddokumenter og alle andre dokumenter, der vedrører henførslen under og afslutningen af proceduren
de nødvendige oplysninger til at kunne følge varerne, især med hensyn til, hvor de opbevares, og oplysninger om eventuel overførsel af varerne fra et toldoplag til et andet uden afslutning af proceduren
den nødvendige handelsmæssige eller tekniske beskrivelse til at kunne identificere varerne
oplysninger vedrørende den i GB artikel 534, stk. 2, omhandlede fælles oplagring af både EU-varer og ikke-EU-varer samt alle andre eventuelt nødvendige enkeltheder til identifikation af varerne
oplysninger om de sædvanlige behandlinger, som varerne underkastes
oplysninger om midlertidig fjernelse af varerne fra toldoplaget.
I visse tilfælde, hvor ansvaret påhviler oplæggeren, kan SKAT give lempelser vedrørende disse krav til at føre lagerregnskab.
Lagerregnskabet skal være ordnet på en sådan måde, at man tydeligt og nemt kan kontrollere, at alt, hvad der er oplagt på toldoplaget, endnu befinder sig dér, eller er angivet til en godkendt toldbehandling.
Hvis den regnskabspligtige fører regnskab til handelsmæssige eller fiskale formål, og dette regnskab indeholder de oplysninger, som SKAT finder nødvendige, kan SKAT godkende dette regnskab som det i toldkodeksen omhandlede lagerregnskab.
Oplagshaveren skal periodisk indsende en opgørelse over lagerbeholdningen efter SKATs nærmere bestemmelse. Opgørelsen skal være opdelt efter varekode og vise mængde og toldværdi pr. varekode eller pr. vareart under hver varekode og vise ekspeditionsnummer.
Tilskrivning i regnskabet skal ske på tidspunktet for varernes fysiske oplægning på toldoplaget på grundlag af de elementer, der er blevet konstateret eller godkendt af SKAT.
Fraskrivning i regnskabet skal ske på tidspunktet for frigivelse af varerne, dvs. antagelsen af angivelsen om fraførsel.
Ansvaret for varer, der overføres fra/til et andet toldoplag, overdrages til bestemmelsesoplagets oplagshaver på det tidspunkt, hvor denne modtager varerne og bogfører dem i sit oplagsregnskab.
Regnskabet skal til enhver tid udvise den aktuelle beholdning af varer, som befinder sig under toldoplagsproceduren, og de bilag, der danner grundlag for oplagsregnskabet, skal opbevares sammen med dette og skal være ordnet på en sådan måde, at SKAT har mulighed for umiddelbart at sammenholde regnskabet med de relevante bilag.
Oplagshaveren skal anskaffe det nødvendige regnskabsmateriale, og oplagsregnskabet med tilhørende bilag skal opbevares i overensstemmelse med bogføringslovens bestemmelser.
A.13.1.6 Aktiviteter på et toldoplag
Sædvanlige behandlinger, TK art. 109, GB art. 531 og 533
Varer, der er oplagt på et toldoplag, kan underkastes sædvanlige behandlinger. Den pågældende skal i hvert enkelt tilfælde, inden den sædvanlige behandling foretages, skriftligt anmode kontroltoldstedet om tilladelse hertil.
Tilladelsen til at foretage en sædvanlig behandling kan også gives i selve bevillingen til at drive et toldoplag, hvorved der blot kræves underretning af kontroltoldstedet i den af dette fastsatte form om, at der vil blive foretaget en behandling.
Sædvanlige behandlinger skal have et eller flere af følgende formål
at sikre varernes bevarelse
at forbedre deres udseende eller handelskvalitet eller
at forberede deres distribution eller videresalg.
En liste over tilladte sædvanlige behandlinger fremgår af bilag 72 til GB.
Hvis intet andet angives, må behandlingen aldrig medføre, at varen skifter varekode.
Fælles oplagring, GB art. 534
SKAT kan tillade, at EU-varer og ikke-EU-varer oplagres på samme lager under forudsætning af, at de enkelte varers toldmæssige status til enhver tid kan identificeres.
SKAT kan tillade fælles oplagring af EU-varer og ikke-EU-varer, når det ikke er muligt til enhver tid at identificere de enkelte varers toldmæssige status. Varer med præfinansiering er udelukket fra denne mulighed, se afsnit A.13.2 . Varer, der indgår i fælles oplagring skal have den samme ottecifrede KN-kode, den samme handelskvalitet og de samme tekniske egenskaber.
Når ækvivalente varer, der er oplagt på samme lager, angives til en godkendt toldbehandling, anses de som enten EU-varer eller ikke-EU-varer efter den pågældendes eget valg, under forudsætning af, at der ikke angives flere varer med en given toldstatus, end hvad der i virkeligheden findes på toldoplaget.
Midlertidig fjernelse, TK art. 110, GB art. 532-533
Når omstændighederne taler derfor, kan SKAT give tilladelse til midlertidigt at fjerne varer fra toldoplaget. SKAT fastsætter, på hvilke betingelser fraførslen kan finde sted. Under varernes ophold uden for toldoplaget kan de underkastes de sædvanlige behandlinger.
Varer kan fjernes midlertidigt for en periode på højst tre måneder. Perioden kan forlænges, når omstændighederne taler derfor.
A.13.1.7 Sikkerhedsstillelse og hæftelse
Sikkerhedsstillelse, TK art. 88 og 104, BKG § 97
SKAT kan og skal efter et konkret skøn stille krav om sikkerhed for told og importafgifter og for moms og punktafgifter af varer, der oplægges på toldoplag. Kravet om sikkerhedsstillelse kan og skal stilles ved bevillingens udstedelse, hvor kontrolmæssige eller økonomiske forhold indebærer risiko for, at told- og afgiftsbeløbene i tilfælde af manko ikke vil blive indbetalt. Tilsvarende skal der foretages en regelmæssig årlig opfølgning på, om sikkerhedsstillelsen dækker risikoen. Sikkerhedens størrelse og art fastsættes af SKAT.
SKAT skal i afgørelsen om bevillingens udstedelse redegøre for og begrunde, hvorfor SKAT kræver sikkerhedsstillelse, eller hvorfor SKAT undlader at kræve sikkerhedsstillelse. Tilsvarende skal SKAT i de senere årlige afgørelser om ændring eller opretholdelse af sikkerhedsstillelsen redegøre for og begrunde, hvorfor SKAT ændrer eller opretholder tidligere afgørelse(r) om sikkerhedsstillelse. Dette gælder uanset om ændringen forøger, reducerer eller opretholder sikkerhedsstillelsen.
Hæftelse, TK art. 206, og BKG § 101
Oplagshaveren hæfter for told, moms og eventuelle punktafgifter af varer, som ikke forefindes ved SKATs eftersyn, og som ikke er fraført i overensstemmelse med reglerne om toldoplag.
Oplagshaver hæfter dog ikke, hvis varerne er helt tilintetgjorte eller gået uigenkaldeligt tabt af grunde, der skyldes varernes egen beskaffenhed, hændelige omstændigheder eller force majeure.
En vare betragtes som gået uigenkaldeligt tabt, når den er blevet totalt uanvendelig for enhver.
Som hændelige omstændigheder betragtes brækage, væltning af hylder, kasser og lignende. Indbrudstyveri er således ikke at betragte som en hændelig omstændighed. Om pligt til at betale moms og om evt. fradragsret for betalt moms i forbindelse med indbrudstyveri, se L.3 i Momsvejledningen . Som naturligt svind betragtes kun svind ved fordampning, udlækning og lignende.
Indbrud og brand i lokaler, der er godkendt som toldoplag, skal snarest muligt meldes til SKAT.
Afgifter af de varer, der omfattes af hæftelsen, ansættes skønsmæssigt af SKAT. Hvis tidspunktet for fraførslen kendes, lægges beskatningselementerne på dette tidspunkt til grund for ansættelsen af afgifter. Kendes fraførselstidspunktet ikke, lægges de beskatningselementer til grund, der var gældende på det tidspunkt, hvor lagermanglen konstateredes.
Om fradragsret for momsen i den indgående afgift, se J.1.1 i Momsvejledningen .
A.13.1.8 Overførsel til andet toldoplag
Overførsel af varer under toldoplagsproceduren, TK art. 111
SKAT kan tillade, at varer, der er henført under toldoplagsproceduren, overføres fra et toldoplag til et andet. Se afsnit A.19.6 .
A.13.1.9 Kontrol
TL § 57 og BKG § 100
SKAT er forpligtigede og berettigede til at foretage eftersyn på toldoplag, herunder til at efterse de oplagte varer eller andre varer, der opbevares i godkendte lokaler og områder eller i andre af oplagshaverens forretningslokaler. Endvidere kan SKAT efterse forretningsbøger og øvrigt regnskabsmateriale samt korrespondance mv.
SKAT kan gennemføre eftersynet uanmeldt eller efter forudgående aftale.
Oplagshaveren og de dér beskæftigede personer er forpligtede til at være behjælpelige med at udføre de handlinger, der er nødvendige for eftersynet, samt at stille det nævnte materiale og nødvendige ressourcer til rådighed for SKAT.
A.13.1.10 Afslutning af toldoplagsproceduren
Toldoplagsproceduren kan afsluttes for bevillingshaveren ved varernes
udførsel af EU
overgang til fri omsætning
overførsel til anden toldprocedure eller
overførsel til andet toldoplag.
Varerne fraføres på følgende måder
Udførsel af EUs toldområde
Udførselsangivelse og ekstern fællesskabsforsendelse eller overførselsproceduren, se afsnit A.19.6 .
Overgang til fri omsætning
Fuldstændig ekspresfortoldning, se afsnit A.1.2.6 .
Overførsel til andet toldoplag
Ekstern fællesskabsforsendelse eller overførselsproceduren, se afsnit A.19.6 .
Overførsel til anden toldprocedure
Fuldstændig ekspresfortoldning med angivelse til f.eks. aktiv forædling, se afsnit A.1.2.6 .
Anden fraførsel
Ekstern fællesskabsforsendelse, se afsnit B.1 .
Hvis toldoplagsproceduren afsluttes ved en fællesskabsforsendelse, skal et attesteret eksemplar af forsendelsesangivelsen vedlægges regnskabet.
Oplagshaveren kan først fraføre varer fra toldoplaget, når tilladelse hertil er modtaget fra SKAT. Inden fraførslen sker, skal oplagshaveren sammenligne oplysningerne i fraførselsangivelsen med tilsvarende oplysninger i lagerregnskabet, samt kontrollere, at de kolli, der fraføres, stemmer overens med fraførselsangivelsen.
Når varer fraføres et toldoplag skal visse særlige ind- og udførselsbestemmelser i nogle tilfælde iagttages, se afsnit A.5 .
Beregning af told, TK art. 112
Told og afgifter angives ved anvendelse af den/de satser, som er gældende på fraførselstidspunktet, hvilket er den dag, fortoldningsangivelsen antages til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Som toldværdi skal anvendes den værdi, som varerne havde på oplæggelsestidspunktet (faktureret møntsort), medmindre varerne er blevet solgt under oplæggelsen. I så fald skal værdien ved det seneste salg inden fraførslen til fri omsætning anvendes (medmindre de særlige regler om successive salg finder anvendelse). Er varerne faktureret i en udenlandsk møntsort, anvendes valutakursen (toldkursen) på fraførselstidspunktet.
Har de fraførte varer under oplæggelsen været underkastet de sædvanlige behandlinger, se afsnit A.13.1.6 , kan oplagshaveren anmode om, at told og afgifter beregnes efter varernes beskaffenhed, toldværdi og mængde ved oplæggelsen, men ved anvendelse af satserne, der er gældende på fraførselstidspunktet.
GB bilag 71
Anmodningen sker ved indsendelse til SKAT af et særligt oplysningsskema INF8, se toldvejledningens bilag 155 .
A.13.2 Varer med præfinansiering henført under toldoplagsproceduren
Formål Rfo. 565/80
Der er ved oplæggelse af EU-landbrugsprodukter på toldoplag med henblik på udførsel af EU, mulighed for forudbetaling af et beløb, der svarer til eksportrestitutionen, når en sådan betaling er fastsat i Rådets forordning nr. 565/80.
Varer, der er genstand for forudbetaling, kaldes varer med præfinansiering og skal oplægges på toldoplag under iagttagelse af visse særlige regler.
Ordningen er, med hensyn til beregning og udbetaling af restitutioner, nærmere beskrevet i Direktoratet for FødevareErhvervs eksportørvejledning.
Told- og skatteforvaltningen varetager kontrolopgaver i forbindelse med produkternes oplæggelse, henliggen på toldoplag, overførsel og fraførsel.
Der findes også en ordning benævnt fremstilling under toldkontrol med henblik på udførsel mod restitution, se Direktoratet for FødevareErhvervs eksportørvejledning.
Det legale grundlag
Reglerne for oplæggelse af varer med præfinansiering findes i artikel 98, stk. 1, 108, stk. 2, 109, stk. 2, og 113 i toldkodeksen og i
Rfo. nr. 565/80 af 4. marts 1980 om forudbetaling af eksportrestitutioner for landbrugsprodukter - ændret ved Rfo. nr. 2026/83
Kfo. nr. 800/99 af 15. april 1999 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter
Kfo. nr. 1776/92 af 30. juni 1992 om opbevaring af korn og ris på toldoplag med henblik på eksport
Lovbekendtgørelse nr. 285 af 8. maj 2002 om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer mv., jf. bekendtgørelse nr. 507 af 23. juni 1999 med senere ændringer.
A.13.2.1 Bevilling
Den, der ønsker at oplægge varer, for hvilke der søges om eksportrestitution, på toldoplag, skal ansøge om bevilling hertil ved told- og skatteforvaltningen. Idet varerne med præfinansiering oplægges på et almindeligt toldoplag, f.eks. type A eller C, skal betingelserne for anvendelsen af toldoplagsproceduren være opfyldt, se afsnit A.13.1.3 .
Told- og skatteforvaltningen udsteder bevillingen, når der på datoen for oplæggelsen er fastsat en eksportrestitution på nul eller derover. Satser kan oplyses af Direktoratet for FødevareErhverv eller slås op på edb-tariffens menu E 410.
Vedrørende udformning af ansøgninger og bevillinger, se afsnit A.19.1 .
Varer, der oplægges, skal være bestemt til udførsel i uforandret stand til steder uden for EUs toldområde eller til formål, der er ligestillet hermed.
Bevillingshaveren skal føre et lagerregnskab, se afsnit A.13.1.5 .
A.13.2.2 Oplæggelse
Oplagsprocedurerne, der anvendes ved oplæggelse af varer med præfinansiering, er identiske med de procedurer, der anvendes ved oplæggelse af andre varer på toldoplag. Dog finder de forenklede fremgangsmåder ikke anvendelse i forbindelse med oplæggelse af varer med præfinansiering på toldoplag, jf. GB art. 268, stk. 3, 269, stk. 3, og 272, stk. 2.
Af hensyn til bestemmelserne i EUs landbrugspolitik oplægges varerne under iagttagelse af visse særregler vedrørende oplagring og kontrol.
Rfo. 565/80, art. 5 og 6
Ved oplæggelse af varer med præfinansiering på toldoplag forudbetales et beløb, der svarer til eksportrestitutionen, når der er stillet sikkerhed herfor over for Direktoratet for FødevareErhverv.
Kfo. 800/99, art. 28, stk. 6, Kfo. 4/76, art. 2
Den tid varerne må ligge på oplaget er som hovedregel 6 måneder og kan ikke forlænges, men kan i visse tilfælde og for visse varearter nedsættes til 1 måned.
BKG nr. 507 af 23. juni 1999 med senere ændringer
Oplæggelsen skal forudanmeldes senest 24 timer før til den regionale told- og skattemyndighed, hvor oplaget er beliggende, og skal ske indenfor told- og skattemyndighedens ekspeditionstid.
Oplæggeren skal ved toldbehandlingen frembyde varerne og samtidig afgive udførselsangivelse, landbrug, til told- og skatteforvaltningen, hvor oplaget ligger.
Udførselsangivelsen skal være vedlagt en garantierklæring fra Direktoratet for FødevareErhverv som dokumentation for, at betingelserne vedrørende sikkerhedsstillelse er bragt i orden. Endvidere skal en eventuel eksportlicens eller forudfastsættelsesattest være vedlagt, medmindre den er deponeret.
Reglerne om udfyldning af udførselsangivelsen er beskrevet i bevillingen, se afsnit C.1.2.5 . Såvel oplæggelse som fraførsel sker på en YM-blanket med én varepost pr. YM´er pr. oplæggelse/fraførsel.
Dokumentgangen er beskrevet i afsnit C.1.5.1.1 .
Udførselsangivelsen antages først, når der er stillet sikkerhed.
Kfo. 800/99, art. 27
Varerne er bragt under toldkontrol fra den dato, hvor told- og skatteforvaltningen har antaget udførselsangivelsen. Varerne forbliver under toldkontrol, indtil de er udført af EUs toldområde eller er leveret til ligestillede formål.
Kfo. 800/99 art. 21
Varerne, der oplægges, skal være af sund og sædvanlig handelskvalitet. Varer, der er bestemt til konsum, kan ikke oplægges, når deres anvendelse til dette formål er udelukket eller i betydelig grad forringet på grund af deres egenskaber eller tilstand.
Oplæggelsesperioden er den tid, der er til rådighed for endelig eksport (fraførsel), hvilken som hovedregel er på 6 måneder. Perioden kan ikke forlænges. Dog gælder der
For varer under markedsordningerne for mælke- og mejeriprodukter kan oplæggelsesperioden ikke overskride licensens udløbsdato.
For malt (under KN-kode 1107) gælder samme forhold som for mælke- og mejeriprodukter - dog er oplæggelsesperioden højst 3 måneder og mindst 1 måned, hvis den resterende gyldighedsperiode for den anvendte licens er mindre end 1 måned.
A.13.2.3 Opbevaring, forarbejdning, behandlinger og blanding
Opbevaring
Varerne skal opbevares i de lokaliteter, der er nævnt i bevillingen, og som tilhører eller er lejet af den virksomhed, der har bevilling.
Hvert enkelt vareparti skal opbevares særskilt, og på en sådan måde, at umiddelbar identifikation og kontrol af de enkelte oplagte varepartier er mulig.
Fælles oplagring, GB art. 534, stk. 1
Told- og skatteforvaltningen kan tillade fælles oplagring, dvs. at varerne oplagres sammen med varer, der ikke er under præfinansiering. Det er en betingelse, at de oplagte varer til enhver tid kan identificeres, og at hver vares toldmæssige status i øvrigt kan konstateres. Endvidere skal de særlige bestemmelser, der er fastsat i henhold til landbrugsforskrifterne, overholdes i forbindelse med fælles oplagring.
Forarbejdning
Varer med præfinansiering, der er oplagt på toldoplag, skal fraføres i uforandret stand, og der må således ikke foretages forarbejdning af varerne, mens de ligger på oplaget.
Behandlinger
Told- og skatteforvaltningen kan dog tillade, at der under varernes henliggen på oplaget foretages følgende sædvanlige behandlinger
lageropgørelse
anbringelse af varemærker, stempler, etiketter eller andre kendemærker af lignende art på varerne eller deres emballage, såfremt dette ikke giver indtryk af, at varerne har en anden oprindelse end den faktiske
ændringer af varemærker eller numre på kolli eller ændringer på etiketter, såfremt dette ikke giver indtryk af, at varerne har en anden oprindelse end den faktiske
emballering, udpakning, ompakning, udbedring af emballage, såfremt dette ikke giver indtryk af, at varerne har en anden oprindelse end den faktiske
luftning
nedkøling
nedfrysning.
Blanding, Kfo. 1776/92, art. 1
Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at visse produkter under markedsordningerne for korn og ris, blandes med andre produkter, når de opbevares som styrtgods på toldoplag med henblik på forudbetaling af restitution.
Det drejer sig om følgende produkter
produkter der er omhandlet i artikel 1, litra a), b) og c), i Rfo. 1766/92 om markedsordningen for korn
produkter der henhører under KN-kode 1102 og 1107, og
produkter som er omhandlet i artikel 1, litra a), i Rfo. 3072/95 om markedsordningen for ris.
Produkterne kan således, når de opbevares som styrtgods på toldoplaget, blandes med andre produkter, der
henhører under den samme 12-cifrede varekode/restitutionskode
har de samme tekniske kendetegn
opfylder betingelserne for ydelse af eksportrestitutioner, og
også er anbragt under toldkontrol med henblik på udførsel eller levering til ligestillede formål mod eksportrestitution.
A.13.2.4 Regnskab
Bevillingshaveren skal i en af told- og skatteforvaltningen godkendt form føre et oplagsregnskab, hvoraf de enkelte oplæggelser og fraførsler fremgår. Endvidere skal hvert enkelt oplagt vareparti kunne identificeres, se afsnit A.13.1.5 .
Lagerregnskabet skal ajourføres dagligt og vise, hvilke mængder der fysisk befinder sig på oplaget, specificeret efter deres toldmæssige status.
A.13.2.5 Overdragelse og overførsel
Varer med præfinansiering, der er oplagt på toldoplag, kan overdrages til en anden virksomhed, herunder til bevillingshaveren.
Varer med præfinansiering, der er oplagt på toldoplag, kan overføres til et andet toldoplag her i landet eller i et andet medlemsland ved anvendelse af kontroleksemplar T-5, se afsnit B.1.11 . Den samlede oplæggelsestid må ikke overstige den for ordningen fastsatte.
Oplæggeren skal før overførslen henvende sig til told- og skatteforvaltningen, hvor oplaget med varerne er beliggende.
A.13.2.6 Fraførsel
BKG nr. 507 af 23. juni 1999
Senest 24 timer før fraførslen, skal dette forudanmeldes i ekspeditionstiden ved told- og skatteforvaltningen, hvor oplaget er beliggende.
GB art. 278, stk. 3, litra d)
Der kan ikke anvendes forenklede fremgangsmåder i forbindelse med fraførsel af varer med præfinansiering fra toldoplag.
Ved fraførslen skal eksportøren frembyde varerne for told- og skatteforvaltningen. Eksportøren skal afgive en udførselsangivelse, landbrug, og evt. kontroleksemplar T5, se afsnit C.1.5.1.1 .
Endvidere skal eksportøren opfylde de betingelser, der gælder for udførsel af varer i øvrigt.
Reglerne om udfyldning af udførselsangivelsen er beskrevet i bevillingen, se afsnit C.1.2.5.2 . Såvel oplæggelse som fraførsel sker på en YM-blanket.
Dokumentgangen er beskrevet i afsnit C.1.5.1.1 .
Efter at varerne er toldbehandlet ved fraførslen, skal de udføres af EUs toldområde efter de almindelige regler for udførsel af varer mod eksportrestitution, se afsnit C.1.3.1.1 , eller leveres til ligestillede formål. Følgende anses som ligestillet med udførsel fra EUs toldområde: Proviantering af skibe og fly, levering til visse internationale organisationer, væbnede styrker, boreplatforme og orlogsfartøjer. Varerne forbliver under toldkontrol, indtil de forlader EUs toldområde.
Kfo. 800/99, art. 34
Senest 60 dage efter at toldmyndighederne har antaget udførselsangivelsen "landbrug", skal varerne have forladt EUs toldområde eller være leveret til ligestillede formål. De 60 dage regnes fra den dato, hvor ekspeditionen er antaget.
Ved fraførslen skal varerne opfylde samme kvalitetskrav som ved oplæggelsen.
For varepartier, der ikke er fraført ved udløb af oplæggelsesperioden, inddrager Direktoratet for FødevareErhverv et beløb svarende til den udbetalte restitution med et tillæg.
A.13.3 Proviantoplag
GB art. 526, stk. 4
Et toldoplag kan godkendes som proviantoplag i overensstemmelse med art. 40 i Kfo. 800/99.
Kfo. 800/99, art. 40
Proviantoplag defineres som oplag, hvor landbrugsvarer oplægges mod forudbetaling af eksportrestitution. Det er en betingelse, at varerne er bestemt til proviantering af
søgående skibe
luftfartøjer, som beflyver internationale ruter, herunder ruter inden for EU
bore- eller udvindingsplatforme, herunder arbejdssteder med servicefunktion i tilknytning hertil, som er placeret på den europæiske kontinentalsokkel eller på kontinentalsoklen i den ikke-europæiske del af EU, men uden for en zone på tre sømil beregnet fra den basislinje, fra hvilken bredden af en medlemsstats territorialfarvand måles.
De oplagte varer skal være bestemt til brug ombord (til restaurant eller besætning) på ovennævnte skibe mv., jf. artikel 36 og 44 i Kfo. 800/99. Efter denne forordning gælder desuden særlige regler for luftfartøjer, der samtidig beflyver tredjelandsdestinationer.
Tilladelse
Tilladelse gives normalt til virksomheder, der driver provianteringsvirksomhed, og som skriftligt forpligter sig til at overholde bestemmelserne i artikel 40, stk. 2, i ovennævnte forordning.
Opbevaring og behandling
Varerne skal opbevares i lokaler, der er godkendt af told- og skatteforvaltningen.
De oplagte varer kan ikke forarbejdes under opbevaringen. Det er dog tilladt at nedfryse og/eller ompakke varerne.
Tilførsel
Tilførsel kan ske fra virksomheder her i landet eller andre EU-lande, samt ved overførsel fra andre proviantoplag.
Fraførsel
Varerne kan fraføres proviantoplaget til skibe, luftfartøjer og bore- og udvindingsplatforme samt overføres til andre proviantoplag.
Ved fraførsel i andre tilfælde skal der forinden rettes henvendelse til told- og skatteforvaltningen.
A.13.4 Ikke-omsættelige fødevarer af animalsk oprindelse
Animalske fødevarer, dvs. fødevarer fra dyr, der af veterinære grunde ikke kan omsættes frit i EU, og dermed betegnes som ikke-omsættelige fødevarer af animalsk oprindelse, kan indføres til midlertidig oplagring med henblik på genudførsel. Fødevarerne kan oplægges i Københavns Frihavn eller på toldoplag.
De nærmere regler om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer mv. fremgår af bekendtgørelse nr. 723 af 25. juli 2000 med senere ændringer.
Når en importør ønsker at oplægge ikke-omsættelige fødevarer af animalsk oprindelse, skal importøren forinden rette henvendelse til Fødevaredirektoratet, som foretager den egentlige udpegning af virksomheden, hvor oplæggelsen kan finde sted. Fødevaredirektoratet kontakter den regionale told- og skattemyndighed for at få bekræftelse på, at oplæggelsen af disse produkter er i overensstemmelse med den regionale told- og skattemyndigheds tilladelse vedrørende toldoplaget. Fødevaredirektoratet orienterer skriftligt told- og skatteforvaltningen om udpegningen.
A.13.5 Provianteringsvirksomheder
TL § 56, stk. 1
Told- og skatteforvaltningen kan meddele provianteringsvirksomheder bevilling til fritagelse for punktafgifter af varer, for hvilke der kræves godtgørelse af eller fritagelse for punktafgifter, eller som tilføres fra andre provianteringsvirksomheder.
I en provianteringsvirksomhed er der således mulighed for at opbevare punktafgiftspligtige EU-varer, f.eks. øl, vin, spiritus og tobaksvarer, som er fortoldede, men ikke punktafgiftsberigtigede. Når EU-varerne tilføres provianteringsvirksomheden, fritages de for punktafgifter, eller betalte punktafgifter godtgøres.
Hvis ikke-EU-varer skal oplægges med toldmæssig virkning, skal dette ske på et toldoplag, se afsnit A.13.1 .
TL § 56, stk. 2
Provianteringsvirksomheder kan meddeles bevilling for
1) Varer bestemt til udførsel fra EUs toldområde.
2) Varer bestemt til proviantering af skibe og fly i EUs toldområde.
3) Varer bestemt til brug for diplomatiske repræsentationer og internationale organisationer i EUs toldområde.
4) Varer bestemt til brug for udenlandske militære styrker, der er på øvelse i EUs toldområde, samt til danske styrker, der er på øvelse uden for det danske toldområde.
Vedrørende spørgsmålene om, hvor meget og til hvem, der kan fraføres varer fra provianteringsvirksomheden, se afsnittene D.2 om proviantering, D.5 om varer til diplomater og internationale organisationer og D.6 om varer til NATO-personel.
A.13.5.1 Bevilling
Ansøgning, TL § 56
Ansøgning om bevilling til provianteringsvirksomhed indsendes til virksomhedens told- og skatteforvaltning. I ansøgningen skal anføres, hvilke varer, højtbeskattede eller ej, der ønskes opbevaret i de enkelte lokaler. Ansøgningen skal være vedlagt en målsat plantegning over lokalerne.
Provianteringsvirksomhedens lokaler skal godkendes af told- og skatteforvaltningen.
Hæftelse, TL § 57, og BKG § 101
Bevillingshaveren hæfter for afgifter af varer, der tilføres provianteringsvirksomheden. Reglerne om hæftelse for afgifter af manglende varer på provianteringsvirksomheder og om sikkerhedsstillelse svarer til reglerne for toldoplag, se afsnit A.13.1 .
Sædvanlige behandlinger
For sædvanlige behandlinger gælder de samme regler som anført ovenfor, se afsnit A.13.1.6 .
Midlertidig fjernelse
For midlertidig fjernelse fra oplaget gælder samme regler som anført ovenfor, se afsnit A.13.1.6 .
A.13.5.2 Til- og fraførsel
Tilførsel, BKG § 98
Ved tilførsel af ikke-afgiftsberigtigede varer skal provianteringsvirksomheden afgive en angivelse. Angivelsen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for told- og skatteforvaltningens kontrol med regnskabet.
De procedurer og dokumenter, der skal anvendes ved tilførsel af ikke-afgiftsberigtigede varer afhænger af, hvorfra varerne tilføres.
Tilføres fra
Angivelse
Anden dansk provianteringsvirksomhed
Faktura
Dansk virksomhed eller anden EU-virksomhed
Faktura
Anden EU-virksomhed af harmoniserede varer - tobak, alkoholholdige drikkevarer og mineralolie
EUs ledsagedokument. Modtager skal være punktafgiftsregistreret.
Returproviant fra fly
Flydeklaration
Ved tilførsel fra virksomheder her i landet og fra virksomheder i andre EU-lande skal provianteringsvirksomheden kunne fremlægge dokumentation for tilførslen. Dette kan ske i form af en faktura, der indeholder tilstrækkelige oplysninger til identifikation af varerne. Fakturaen skal opbevares som bilag til oplagsregnskabet. Samme fremgangsmåde kan anvendes ved tilførsel af ikke-afgiftsberigtigede varer fra andre provianteringsvirksomheder.
Ved tilførsel fra virksomheder i andre EU-lande af harmoniserede punktafgiftspligtige varer, skal sådanne varer være ledsaget af EUs ledsagedokument. Provianteringsvirksomheden modtager eksemplar 2, 3 og 4 sammen med varerne. Eksemplar 2 er til brug i regnskabet. Provianteringsvirksomheden skal udstede modtagelsesbevis på bagsiden af eksemplar 3 og 4. Eksemplar 3 skal returneres til afsenderen. Eksemplar 4 er til brug for ToldSkat men skal kun indsendes, hvis told- og skatteforvaltningen har anmodet om det.
Fraførsel, BKG § 99
Fraførslen fra provianteringsvirksomheden sker på de af told- og skatteforvaltningen fastsatte kontrolbetingelser, herunder at provianteringsvirksomheden afgiver en specificeret angivelse over de leverede varer forsynet med modtagerens kvittering.
Ved og efter fraførslen er told- og skatteforvaltningen berettiget til at foretage enhver for kontrollens udøvelse nødvendig undersøgelse af varerne, og til uden erstatning at udtage prøver af varerne. Told- og skatteforvaltningen kan bestemme, hvor undersøgelsen af varerne skal finde sted.
Provianteringsvirksomheden er berettiget til efter undersøgelsens afslutning på anmodning at få de udtagne prøver tilbageleveret i det omfang, prøverne ikke er medgået ved undersøgelsen.
Det påhviler provianteringsvirksomheden eller den, der handler på virksomhedens vegne, at foretage det for undersøgelsen nødvendige arbejde (ud- og indpakning, opvejning, opmåling mv.).
De procedurer og dokumenter, der skal anvendes ved fraførsel, afhænger af, hvortil varerne fraføres.
Fraføres til
Angivelse
Skibe og fly i Det danske Toldområde
Proviantangivelse, blanket nr. 11.001 (se Toldvejledningens bilag 85 )
Skibe og fly i EUs toldområde uden for Det danske Toldområde (varerne er undergivet harmoniserede punktafgifter)
Udførselsangivelse og EUs ledsagedokument
Herværende diplomatiske repræsentationer
Særlige tolddeklarationer, blanket nr. 13.004 (se Toldvejledningens bilag 100 )
Herværende internationale organisationer
Særlig tolddeklaration, blanket nr. 13.005 (se Toldvejledningens bilag 101 )
Udførsel direkte til tredjelande
Udførselsangivelse
Militære styrker
Særlig proviantangivelse
Anden dansk provianteringsvirksomhed
Faktura
Til skibe og fly i Danmark
Ved fraførsel til skibe og fly her i landet skal virksomheden i forbindelse med den enkelte proviantering afgive en angivelse til den regionale told- og skattemyndighed. Det kan f.eks. være en proviantangivelse (blanket 11.001).
Provianteringsvirksomheden skal sørge for, at proviantangivelsen bliver nummereret, og nummeret skal fremgå af virksomhedens regnskab.
Proviantangivelsen skal foruden specificerede oplysninger om provianten indeholde oplysning om skibets eller flyets data, herunder navn, nummer og hjemsted. Desuden skal angivelsen indeholde oplysning om rejsens mål og varighed samt antallet af besætningsmedlemmer og passagerer. Endvidere anføres, om provianten er til forbrug om bord eller til salg til passagerer.
Varernes indladning i skibet eller flyet skal anmeldes til told- og skatteforvaltningen. Ved indladningen skal varerne være ledsaget af 3 eksemplarer af proviantangivelsen. Skibsføreren skal kvittere for varernes modtagelse på 2 eksemplarer af proviantangivelsen.
Et af de kvitterede eksemplarer af angivelsen beholder virksomheden. Det andet eksemplar med kvittering samt eksemplar 3 afleveres til told- og skatteforvaltningen, i hvis distrikt provianteringen finder sted. Når provianteringen er tilendebragt, sender told- og skatteforvaltningen et af eksemplarerne af angivelsen til den regionale told- og skattemyndighed, hvorunder virksomheden hører.
Periodeangivelse
Virksomheden kan få tilladelse til hver måned (mindst) at afgive en samlet proviantangivelse over de varer, der er leveret i perioden.
Til skibe og fly i andre EU-lande
Ved fraførsel af varer til skibe og fly i andre EU-lande skal virksomheden til told- og skatteforvaltningen afgive en udførselsangivelse (enhedsdokumentets eksemplar 2 og 3).
Udførselsangivelsen afleveres til told- og skatteforvaltningen i forbindelse med varernes frembydelse for ToldSkat.
Angivelsens eksemplar 3 med told- og skatteforvaltningens attest skal vedlægges regnskabet som dokumentation for varernes fraførsel.
Hvis de fraførte varer er omfattet af reglerne om harmoniserede punktafgifter, skal varerne udover udførselsangivelsen være ledsaget af EUs ledsagedokument (4 eksemplarer).
Til steder udenfor EU
Ved fraførsel til steder udenfor EU anvendes samme fremgangsmåde som ved fraførsel af varer til skibe og fly i andre EU-lande.
EUs ledsagedokument skal dog kun anvendes, hvis varerne er omfattet af reglerne om harmoniserede punktafgifter, og udførslen sker via andre EU-lande.
A.13.6 Afgiftsoplag
Moms
Under visse omstændigheder kan visse varer oplægges afgiftsfrit på afgiftsoplag, jf. momslovens §§ 34, stk. 2 og 3, og momsbekendtgørelsens kapitel 17. Se nærmere i Momsvejledningen , afsnit I.1.11 og I.1.12 .
A.14 Aktiv forædling
Formål
Ved fremstilling af eksportvarer anvender mange virksomheder i EU importerede råvarer, halvfabrikata mv.
For at disse virksomheder konkurrencemæssigt kan stilles lige med virksomheder i ikke-EU-lande, der fremstiller tilsvarende varer, og for at fremme EU-virksomhedernes eksport, er det vigtigt at give virksomhederne mulighed for at skaffe råvarerne på samme vilkår som virksomhederne uden for EU.
Aktiv forædling er en ordning for told- og afgiftsfritagelse for råvarer, materialer og hjælpestoffer, der indføres til forarbejdning i EU, hvorefter færdigvarerne (forædlingsprodukterne) eksporteres til lande udenfor EU.
Ordningen kan i princippet anvendes for alle varer. Det er en betingelse, at den bidrager til at skabe de mest gunstige vilkår for eksport af forædlingsprodukter, samtidig med at væsentlige interesser hos producenter af tilsvarende varer i EU ikke krænkes, se i øvrigt om økonomiske forudsætninger A.14.5 .
En bevilling til aktiv forædling kan anvendes i hele EU. Se nærmere om enhedsbevillinger afsnit A.14.3 og A.19.3. Derfor kan ikke alene SKAT være involveret i et bevillingsforhold, men også en toldmyndighed i en anden medlemsstat. I disse tilfælde bruges betegnelsen told- og skatteforvaltningen eller toldsted.
Det legale grundlag
Reglerne om aktiv forædling findes i toldkodeksens artikel 84-90 og 114-129, gennemførelsesbestemmelsernes artikel 496-523 og 536-550 samt momslovens § 12.
Der kan opnås toldfritagelse efter én af to ordninger, suspensionsordningen og tilbagebetalingsordningen, men i begge tilfælde skal ansøgeren have til hensigt at eksportere hovedforædlingsprodukterne til lande udenfor EU.
Når der ansøges om bevilling til aktiv forædling, skal ansøgeren angive hvilken af de to ordninger, der ønskes benyttet. Der er dog visse begrænsninger for anvendelsen af tilbagebetalingsordningen, se afsnit A.14.2.
Skemaet viser forskellen på de to aktive forædlingsordninger.
Suspension
Tilbagebetaling
Omfatter alle varer
ja
nej
Told og afgift betales
nej
ja
Sikkerhedsstillelse for told og afgift
almindeligvis nej
nej
Fremlæggelse af licenser, certifikater mv.
nej
ja
Krav om forædling
nej
nej
I fri omsætning
nej
ja
A.14.1 Suspensionsordning
TK art. 84 og 114 samt GB art. 545-549
Suspensionsordningen finder anvendelse på alle indførselsvarer. Ved henførsel af varer under ordningen suspenderes det told- og afgiftsbeløb, der hviler på de indførte varer, dvs. at dette beløb ikke opkræves.
TK art. 114, stk. 1, litra a) GB art. 509
Samtidig med suspendering af opkrævning af told og afgifter suspenderes også eventuelle handelspolitiske foranstaltninger, f.eks. import- eller eksportforbud, for de pågældende varer.
I praksis betyder det, at der ved varernes indførsel ikke skal afgives
indførselslicens
indførselscertifikat
indførselsbevilling
oprindelsesdokumentation.
Sikkerhedsstillelse TK art. 88
SKAT kræver almindeligvis ikke sikkerhedsstillelse for det suspenderede told- og afgiftsbeløb, men kan og skal vurdere behovet herfor fra sag til sag.
I tilfælde, hvor SKAT finder det nødvendigt at kræve sikkerhedsstillelse, kan det finde sted i form af f.eks. en bankgaranti. Sikkerheden skal være af en størrelse, der mindst svarer til told og afgifter af endnu ikke genudførte varer.
Sikkerhedsstillelsen kan frigives, når bevillingshaveren over for SKAT har dokumenteret, at de indførte varer er anvendt til fremstilling af forædlingsprodukter, som er udført til ikke-EU-lande, eller som er overgået til en anden tilladt ordning, f.eks. oplagt på et toldoplag eller i en frizone.
Der stilles almindelivis ikke sikkerhed for told og afgifter for varer, der indføres til reparation.
Varernes toldmæssige status
Varer, der er indført under suspensionsordningen eller forædlingsprodukter, der er fremstillet heraf, er ikke i fri omsætning i EU. De har toldmæssig status T1.
Varerne kan overgå til fri omsætning, hvis bevillingshaveren erklærer, at det ikke har været muligt at gennemføre de påtænkte eller planlagte eksportforretninger. Varerne kan ikke afsættes i EU, før de er overgået til fri omsætning ved en fortoldning.
Hvis indførselsvarerne, på det tidspunkt, hvor de blev angivet til aktiv forædling, opfyldte betingelserne for at få præferencetoldbehandling som led i toldkontingenter eller importlofter, kan varerne opnå den præferencetoldbehandling, som er gældende for tilsvarende varer på det tidspunkt hvor angivelsen til overgang til fri omsætning antages.
A.14.2 Tilbagebetalingsordning
TK art. 114, stk. 1, lita b) og 124
Tilbagebetalingsordningen kan finde anvendelse på alle indførselsvarer, undtagen hvis varen ved angivelsen til fri omsætning
er underlagt kvantitative importrestriktioner
er omfattet af en toldforanstaltning med kontingenter. Toldkontingentordninger er omtalt i Toldtariffens bilag 4
er underlagt krav om forelæggelse af en import- eller eksportlicens eller forudfastsættelsesattest inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik
hvis der er fastsat eksportrestitution for forædlingsprodukterne.
Når varer indføres under tilbagebetalingsordningen, skal der betales told og afgifter, herunder antidumpingtold, se afsnit A.7 . Eventuelle særlige indførselsbestemmelser skal opfyldes i forbindelse med fortoldningen, f.eks. fremlæggelse af indførselscertifikat, se afsnit A.5. Varen er herefter i fri omsætning i EU og har toldmæssig status T2.
Det betalte toldbeløb kan godtgøres, når det over for SKAT dokumenteres, at de indførte varer enten i form af forædlingsprodukter eller i uforandret stand, er udført til ikke-EU-lande eller er overgået til en af de bestemmelser, som er omhandlet i toldkodeksens artikel 128, f.eks. oplagt på et toldoplag eller i en frizone.
A.14.3 Enhedsbevilling til aktiv forædling
GB art. 500
Bestemmelserne om udstedelse af en enhedsbevilling findes i afsnit A.19.3 .
Ansøgningen om en enhedsbevilling skal indeholde alle oplysninger om forædlingsprocessernes forløb og om nøjagtig de steder, hvor disse processer forventes gennemført.
Hvis en transaktion ikke er angivet i ansøgningen, omfatter enhedsbevillingen ikke dette forhold.
Ansøgningen skal indgives til SKAT eller det toldsted i det øvrige EU, hvor ansøgerens (toldmæssige) hovedbogholderi føres.
A.14.4 Betingelser for bevillingsudstedelse
GB art. 537
Proceduren for aktiv forædling kan kun anvendes, når ansøgeren har til hensigt at udføre eller genudføre hovedforædlingsprodukterne.
Det er endvidere en betingelse at told- og skatteforvaltningen som hovedregel skal have udstedt bevilling før eller senest i forbindelse med den første indførsel af varer til forædling mv, se afsnit A.19.1 .
TK art. 117
Bevilling kan kun udstedes
til personer, der er etableret i EU
når indførselsvarerne kan identificeres i forædlingsprodukterne. Hvis der anvendes ækvivalente varer, skal det kunne kontrolleres, at de for de ækvivalente varer fastsatte betingelser er opfyldt, se afsnit A.14.10.1
når proceduren for aktiv forædling kan bidrage til at tilvejebringe de bedste vilkår for udførslen af forædlingsprodukterne, uden at EU-producenternes væsentlige interesser berøres, se afsnit A.14.5 vedrørende økonomiske forudsætninger.
Forenklet bevillingsudstedelse GB art. 497, stk. 3
Skal forædlingsprocesserne kun gennemføres i Danmark, er der mulighed for forenklet bevillingsudstedelse, se afsnit A.19.1 , hvis de økonomiske forudsætninger kan anses for at være opfyldt, jf. GB artikel 539, se afsnit A.14.5
Forenklet bevillingsudstedelse kan ikke anvendes, hvis ansøgningen vedrører anvendelse af ækvivalente varer, se A.14.10.1
A.14.5 De økonomiske forudsætninger
GB art. 502 og bilag 70
Ansøgeren skal for hver vareart anføre grunden til, at de økonomiske forudsætninger anses for at være opfyldt. For de enkelte begrundelser er der foreskrevet særlige koder.
Begrundelse for, at de økonomiske forudsætninger anses for opfyldt
kode
Når det drejer sig om indførselsvarer, der ikke er nævnt i bilag 73, og kode 30 ikke finder anvendelse
01
Manglende rådighed over tilsvarende varer fremstillet i EU
10
Tilsvarende varer er til rådighed, men kan ikke anvendes, fordi prisen gør det økonomisk umuligt at gennemføre den påtænkte forretning
11
Tilsvarende varer opfylder ikke de krav, som køberen af forædlingsprodukterne har stillet eller fordi forædlingsprodukterne skal fremstilles af indførselsvarer for at sikre overholdelsen af bestemmelserne om beskyttelse af industriel eller kommerciel ejendomsret (kontraktlige forpligtelser)
12
Følgende transaktioner
processer, hvortil der benyttes indførselsvarer uden erhvervsmæssig karakter
processer, der udføres som led i en lønforarbejdningskontrakt
sædvanlige behandlinger af den art, der kan tillades udført under toldoplagsproceduren
reparation
forarbejdning af forædlingsprodukter, der allerede er fremstillet ved forædling i henhold til en tidligere bevilling, som er meddelt efter en undersøgelse af de økonomiske forudsætninger
processer, hvorunder hård hvede henhørende under Toldtariffens position 1001.10.00 forarbejdes til pastaprodukter henhørende under position 1902.11.00 og 1902.19
processer, hvor værdien af indførselsvarerne for hver ottecifret varekode i Toldtariffen pr. ansøger pr. kalenderår ikke overstiger 1.100.000 kr. for visse landbrugsvarer eller 3.700.000 kr. for andre varer
fremstilling, ændring eller ombygning af civile luftfartøjer eller satellitter eller af dele deraf
30
Hvor der i overensstemmelse med artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 er tale om indførselsvarer, der er omfattet af afsnit A i bilag 73, og ansøgeren forelægger et dokument udstedt af en kompetent myndighed, som tillader, at disse varer kan henføres under proceduren inden for en mængde, som er fastsat på grundlag af en forsyningsopgørelse
31
Andre grunde
99
GB bilag 70
Ved tilsvarende varer i kode 10, 11 og 12 forstås varer, der henhører under samme ottecifrede varekode i Toldtariffen, og som har samme handelskvalitet og tekniske egenskaber, som de indførselsvarer, der nævnes i ansøgningen.
GB bilag 73
Ved følsomme varer i kode 30, nr. 7, forstås landbrugsvarer, som er omfattet af bilag I til EU-Traktaten, dels varer, som ikke er omfattet af bilag I til traktaten, og som er fremstillet af landbrugsprodukter samt fiskerivarer.
Koderne 10, 11, 12, 31 og 99 må kun benyttes, når det drejer sig om varer, der er nævnte i GB bilag 73.
Nedenfor er anført yderligere bemærkninger til nogle af koderne.
10
At der ikke er varer til rådighed dækker over, at
der slet ikke fremstilles tilsvarende varer i EU
der ikke fremstilles en tilstrækkelig mængde af tilsvarende varer til, at de påtænkte forædlingsprocesser kan gennemføres
de i EU fremstillede tilsvarende varer ikke kan stilles til rådighed for ansøgeren inden for den frist, der er nødvendig, for at den påtænkte transaktion kan gennemføres, selv om der rettidigt er blevet anmodet herom.
11
Når tilsvarende varer er til rådighed i EU, men ikke kan anvendes, fordi prisen gør det økonomisk umuligt at gennemføre den påtænkte transaktion.
For at vurdere, om prisen på de tilsvarende varer, der fremstilles i EU gør det økonomisk umuligt at gennemføre den påtænkte transaktion, tages der bl.a. hensyn til de i EU fremstillede varers indvirkning på forædlingsproduktets kostpris og dermed på afsætningen af produktet i lande uden for EU, på grundlag af
dels prisen på den ufortoldede vare, der skal gennemgå forædlingsprocesserne, og prisen på tilsvarende varer, som fremstilles inden for EU, med fradrag af de interne afgifter, som er tilbagebetalt, eller som skal tilbagebetales ved udførsel, og under hensyntagen til salgsbetingelserne og de restitutioner eller andre beløb, som er fastsat inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik
dels den pris som kan opnås for forædlingsproduktet i lande uden for EU, ud fra handelskorrespondancen eller andre oplysninger.
Efterfølgende eksempler viser, hvornår en påtænkt transaktion anses som økonomisk umulig henholdsvis mulig at gennemføre på grundlag af EU-materialer
Priselementer
(pr. enhed)
Ikke-EU-materialer
(før told mv.)
Tilsvarende
EU-materialer*)
Materialernes indkøbspris
Andre materialer, der anvendes i forædlingsproduktet
Forædlingsomkostninger og andre omkostninger, f.eks. til transport
145
50
35
175
50
25
Samlede færdigvareomkostninger
Råvarernes omkostningsindvirkning i pct.
230
63,0
250
70,0
Markedselementer
Gennemsnitlig markedssalgspris for konkurrerende varer
250
250
Ansøgerens salgspris til ikke-EU-lande
250
250
Overskud/underskud
Overskud/underskud i pct.
20
8,7
0
0,0
*) Pris med fradrag af evt. afgifter eller restitutioner.
I dette eksempel har ansøger forelagt kopier af sine henvendelser til EU-producenter, som bekræfter den anførte EU-pris. Det er også anført, at den store andel af råvarer i færdigvaren har væsentlig indflydelse på færdigvareprisen. Når der skal konkurreres på markedsprisen, er det økonomisk umuligt for ansøger at bevare sin stilling på eksportmarkedet, hvis der anvendes EU-varer, da EU-indholdet ikke giver noget overskud i forhold til produktionsomkostningerne. I et tilfælde som dette kan der udstedes bevilling.
Priselementer
(pr. enhed)
Ikke-EU-materialer
(før told mv.)
Tilsvarende
EU-materialer*)
Materialernes indkøbspris
Andre materialer, der anvendes i forædlingsproduktet
Forædlingsomkostninger og andre omkostninger, f.eks. til transport
Samlede færdigvareomkostninger
Råvarernes omkostningsindvirkning i pct
5
550
25
580
0,9
20
550
20
590
3,4
Markedselementer
Gennemsnitlig markedssalgspris for konkurrerende varer
685
685
Ansøgerens salgspris til ikke-EU-lande
680
680
Overskud/underskud
Overskud/underskud i pct.
100
17,2
90
15,3
*) Pris med fradrag af evt. afgifter eller restitutioner.
I dette eksempel har ansøger forelagt kopier af sine henvendelser til EU-producenter, som bekræfter den anførte EU-pris. Ved undersøgelsen bemærkes imidlertid, at råvarerne kun udgør 3,4 pct. af det samlede indhold af færdigvaren, hvorfor ansøger kan sælge færdigvaren til konkurrencedygtige priser på eksportmarkedet og samtidig opnå et overskud ved at anvende EU-materialer. Følgelig vil bevilling til aktiv forædling i dette tilfælde alene forbedre ansøgers overskudsmargen frem for at styrke eksportkonkurrenceevnen. Det kan endvidere ikke hævdes, at anvendelsen af EU-materialer gør prisen på eksportvaren økonomisk uholdbar. I et tilfælde som dette kan der ikke udstedes bevilling.
GB art. 536, litra b)
30 nr. 2 Ved lønforarbejdning forstås enhver forædling, der udføres efter forskrifter fra en ordregiver etableret uden for toldområdet i EU og for dennes regning og i almindelighed alene mod betaling af udgifterne ved forarbejdning af indførselsvarerne, der direkte eller indirekte stilles til bevillingshaverens rådighed.
GB bilag 72
30 nr. 3 Forædlingsprocesser, der kan udføres som sædvanlige behandlinger er beskrevet i bilag 72 til GB.
30 nr. 6 Bevillingsansøgeren forpligter sig til at udføre forædlingsprodukterne til USA med henblik på dér at overgå til frit forbrug.
99 Mener ansøgeren, at de økonomiske forudsætninger er opfyldt af andre grunde, anføres disse grunde i ansøgningen.
SKAT udsteder ikke bevilling til aktiv forædling før de økonomiske forudsætninger kan betragtes som opfyldt.
GB art. 539
I henhold til GB artikel 539 anses de økonomiske forudsætninger for opfyldt for størsteparten af indførselsvarerne, da undersøgelse af de økonomiske forudsætninger er begrænset til følsomme varer.
Kommissionen vil i retningslinier vedrørende toldprocedurer af økonomisk betydning tilføje vigtigheden af, at GB art. 539, stk. 2 litra c sammenholdt med art. 507 har samtidighed mellem ansøgning/bevilling og den faktiske anmodning om refundering. Der skal søges refundering i bevillingens gyldighedsperiode.
GB bilag 73 Dokumentation
Omfanget af følsomme varer er fastsat i bilag 73 til GB, og for disse varer skal ansøgeren kunne dokumentere, at de økonomiske forudsætninger kan anses for opfyldt, f.eks. i form af skriftlig korrespondance eller lignende.
GB art. 503 og 504
Selv om de økonomiske forudsætninger kan betragtes som opfyldt, kan der opstå situationer, hvor det påvises, at anvendelsen af proceduren for visse industrivarer berører EU-producenternes væsentlige interesser.
Dokumentation for, at EU-producenternes væsentlige interesser berøres, kan forelægges Kommissionen via den regionale told- og skattemyndighed.
De Kanariske Øer mm. TK art. 173
De økonomiske forudsætninger skal ikke undersøges, når forædlingsaktiviteterne finder sted i Hamburgs gamle frihavn og i frizonerne på De Kanariske Øer, Azorerne, Madeira og De Franske Oversøiske Departementer.
Sammensatte varer
Hvis en virksomhed/eksportør har en licens til aktiv forædling (AF-licens) fra Direktoratet for FødevareErhverv, kan der udstedes bevilling til aktiv forædling - suspension, uden at de økonomiske forudsætninger efterprøves for en mængde varer, der er mindre end eller lig med pålydende af AF-licensen. AF-licenser udstedes til eksportører, som har eller har haft en restitutionslicens. Der er tale om landbrugsprodukter, der er omfattet af forordningerne om de fælles markedsordninger.
Yderligere oplysninger kan fås hos Direktoratet for FødevareErhverv.
A.14.6 Genudførselsfrist
GB art. 542, stk. 1
Fristen for afslutning af proceduren eller genudførselsfristen er den frist inden for hvilken, forædlingsprodukter eller varer i uforandret stand skal være udført eller overgået til en anden tilladt toldprocedure. Fristen løber fra den dato, hvor indførselsvarerne blev henført under proceduren.
For de forskellige kategorier af forædlingsprodukter skal der i bevillingen fastsættes individuelle genudførselsfrister.
Fristerne fastsættes af told- og skatteforvaltningen. Ved fastsættelsen af fristerne tages hensyn til det tidsrum, der er nødvendigt til gennemførelse af forarbejdningen samt til afsætning af forædlingsprodukterne.
Genudførselsfristen kan forlænges, når omstændighederne taler derfor. Uanset dette må ansøgningen om aktiv forædling indeholde specifik oplysning om det nødvendige tidsrum angivet i måneder for hver kategori af forædlingsprodukter.
GB art. 542, stk. 3
For visse forædlingsprodukter eller varer i uforandret stand er der fastsat maksimale tidsrum for afslutning af proceduren. Det drejer sig om
2 måneder i tilfælde af slagtning uden opfedning af dyr henhørende under Toldtariffens kapitel 1,
3 måneder i tilfælde af opfedning, herunder eventuel slagtning, af dyr henhørende under Toldtariffens position 01.04 og 01.05
6 måneder i tilfælde af opfedning, herunder eventuel slagtning, af andre dyr henhørende under Toldtariffens kapitel 1
6 måneder i tilfælde af forædling af kød
4 måneder for mælk og mejeriprodukter som omhandlet i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 1255/99
6 måneder i tilfælde af forædling af andre landbrugsprodukter af den art, for hvilken der er fastsat forudbetaling af eksportrestitutioner som omhandlet i artikel 1 i Rådets forordning (EØF) nr. 565/80, f.eks. korn og sukker, og som er forædlet til de i artikel 2, litra b) eller c) i nævnte forordning omhandlede produkter eller varer.
Når der gennemføres supplerende forædlingsprocesser, eller når ekstraordinære omstændigheder taler derfor, kan fristerne forlænges efter anmodning. Den samlede frist kan ikke overstige 12 måneder.
Fristerne for indførsel af kompenserende varer i forbindelse med forudgående udførsel er omtalt under afsnittet forudgående udførsel, se afsnit A.14.10.2.
A.14.7 Udbytte og materialeforbrug
TK art. 114, litra f) og 119 GB art. 517
Udbyttesatsen defineres som den mængde eller den procentdel forædlingsprodukter, der fremkommer ved forarbejdning af en bestemt mængde indførte varer.
Satsen fastsættes af SKAT på grundlag af produktionsoplysninger eller andre tekniske data, der skal fremgå af bevillingshaverens/forarbejderens regnskaber.
Forinden varernes indførsel til forædling må der afgives en udbytteanmeldelse eller en anmeldelse over materialeforbrug, der kan danne grundlag for den senere anmodning om tilbagebetaling eller afskrivning i bevillingsregnskabet, evt. nedskrivning af sikkerhedsstillelse.
Udbytteanmeldelse afgives, når forædlingsprodukter fremkommer ved forarbejdning af én indført vare. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om arten og mængden af de forskellige forædlingsprodukter, der fremkommer ved forarbejdning af en bestemt mængde indførte materialer. Eksempel: 1 ton indført træ forarbejdes til 14 borde, 12 stole og 4 reoler.
GBs tidligere bilag 75
Fremkommer forædlingsprodukter i forskellige kvaliteter anføres mængden af hver af disse. Anmeldelsen skal også indeholde oplysninger om eventuelle fremkomne biforædlingsprodukter. Ved biforædlingsprodukter forstås andre forædlingsprodukter end dem, til hvis fremstilling der er udstedt bevilling, og som nødvendigvis er et resultat af forædlingsprocessen.
Bemærk, at GB bilag 75 er ændret. Indholdet af det tidligere bilag 75 er indsat i retningslinierne. Listen i det tidligere bilag 75 finder derfor stadig anvendelse.
Listeprodukter er de i det tidligere bilag 75 i GB anførte biforædlingsprodukter, for hvilke der ved overgang til fri omsætning kan anvendes den toldsats, der gælder for det pågældende produkt.
Såfremt forædlingsproduktet er fremkommet ved forarbejdning af flere varer, afgives der anmeldelse over materialeforbruget. Anmeldelsen skal for hvert færdigt produkt indeholde angivelse af arten af de indførte materialer, der medgår til fremstilling af en bestemt mængde hovedforædlings-, biforædlings- samt listeprodukter. Eksempel: Til fremstilling af 1 skjorte medgår 2 meter stof, 10 knapper og 10 meter sytråd. Endvidere fremkommer der fraklip i forbindelse med tilskæring af metervaren. Denne mængde skal ligeledes angives for hver enhed.
I de tilfælde, hvor der ved forædlingen af en indført vare fremkommer et mellemprodukt, der sammen med andre materialer forarbejdes til det endelige forædlingsprodukt, afgives kombinerede anmeldelser, dvs. udbytteanmeldelse suppleret med anmeldelse over materialeforbruget.
GB art. bilag 69
Ved forarbejdning af visse landbrugsprodukter anvendes faste udbyttesatser, se bilag 69 i GB. Hvis forædlingsprocesserne vedrører sådanne indførselsvarer, der er anført i kolonne 1 i bilaget, og resulterer i opnåelse af de i kolonne 3 og 4 omhandlede forædlingsprodukter, anvendes disse faste udbyttesatser. Det er dog en betingelse, at de indførte varer er af sund, sædvanlig handelsmæssig kvalitet. I modsat fald anvendes de ovenfor nævnte anmeldelser om udbytte/materialeforbrug.
A.14.8 Begrænsninger
Aftaler mellem EU og præferenceaftalelande
Der kan som hovedregel ikke indrømmes aktiv forædling for varer, der bliver anvendt til fremstilling af forædlingsprodukter, som skal udføres til præferenceaftalelande, hvis der er opnået eller kan forventes opnået toldpræference i indførselslandet. Det drejer sig om tilfælde, hvor der enten i forbindelse med udførslen af forædlingsprodukterne eller efterfølgende er udstedt oprindelsesdokumentation.
Denne begrænsning er begrundet i, at indrømmelse af toldfritagelse for råvarer, der er anvendt til fremstilling af en given eksportvare ville favorisere EU-producenter i forhold til producenter af en tilsvarende færdigvare i importlandet. Dette skyldes, at sidstnævnte producenter ikke ville være i stand til at basere produktionen på toldfritagne råvarer.
Endvidere ville producenter i indførselslandet af råvarer, som svarer til de råvarer, der i EU er indført til aktiv forædling, miste den toldbeskyttelse, der måtte være tilsigtet for råvareproduktionen i indførselslandet.
I følgende tilfælde kan aktiv forædling dog indrømmes, uanset at der eventuelt kan opnås toldpræference i indførselslandet
ved udførsel af forædlingsprodukter, hvor der til fremstillingen af disse er anvendt varer, som falder uden for det vareområde, der er præferenceberettiget i henhold til præferenceaftalen mellem EU og det pågældende land eller gruppe af lande
ved udførsel af forædlingsprodukter, til hvis fremstilling der er anvendt varer, som har oprindelse i EU eller i præferenceaftalelandet eller gruppe af lande, som ved deres indførsel fra et præferenceaftaleland har opnået toldpræference.
Der vil kunne indrømmes aktiv forædling i alle tilfælde, hvor der ikke udstedes oprindelsesdokumentation for forædlingsprodukterne. En sådan situation kan f.eks. foreligge, hvis en virksomhed anser den økonomiske fordel ved at opnå præferencetoldbehandling i indførselslandet for mindre end ved at opnå aktiv forædling her i landet.
Aftaler mellem EU og præferenceaftalelande omfatter ikke afgifter fastsat som led i den fælles landbrugspolitik, f.eks. udligningsafgifter. Der kan derfor indrømmes aktiv forædling for varer, der ved indførslen alene er belagt med en sådan afgift. For landbrugsprodukter, der eksempelvis i Toldtariffen er belagt med såvel told som udligningsafgift, vil der kunne indrømmes aktiv forædling med hensyn til den ved indførslen suspenderede udligningsafgift, uanset at der udstedes oprindelsesdokumentation.
Toldunion mellem EU og Tyrkiet
Der kan som hovedregel ikke indrømmes aktiv forædling for varer, der anvendes til fremstilling af forædlingsprodukter, der udføres til Tyrkiet, og for hvilke der er opnået eller kan forventes opnået toldpræference i Tyrkiet. Det drejer sig om tilfælde, hvor forædlingsprodukterne i forbindelse med udførslen er ledsaget af et varecertifikat A.TR, eller dette efterfølgende er udstedt. Denne begrænsning er begrundet i, at indrømmelse af toldfritagelse for råvarer, der er anvendt til fremstilling af en given eksportvare ville favorisere EU-producenter i forhold til producenter af en tilsvarende færdigvare i Tyrkiet, da tyrkiske producenter ikke kan basere produktionen på toldfritagne varer.
Endvidere ville tyrkiske producenter af råvarer, som svarer til de råvarer, der i EU er indført til aktiv forædling, miste den toldbeskyttelse, der måtte være tilsigtet for råvareproduktionen i Tyrkiet.
Ved udførsel af forædlingsprodukter, der som sådan er omfattet af Traktatens bilag I kan aktiv forædling dog indrømmes.
Der vil kunne indrømmes aktiv forædling i tilfælde, hvor der ikke udstedes varecertifikat A.TR. for forædlingsprodukterne. En sådan situation kan foreligge, hvis en virksomhed anser den økonomiske fordel ved at opnå præferencetoldbehandling i Tyrkiet for mindre end ved at opnå aktiv forædling her i landet.
A.14.9 Eksportrestitution
Landbrugsprodukter, der efter deres art vil være berettiget til eksportrestitution, skal som hovedregel være i fri omsætning i EU for at der kan ydes eksportrestitution. Dette fremgår af eksportørvejledningen udstedt af Direktoratet for FødevareErhverv.
Der kan derfor ikke ydes eksportrestitution for landbrugsprodukter, der er indført under ordningen for aktiv forædling eller for forædlingsprodukterne.
Dog kan der ydes eksportrestitution for landbrugsprodukter, der er indarbejdet i forædlingsprodukter, når landbrugsprodukterne er i fri omsætning og bl.a. er omfattet af ordningen for sammensatte varer. Dette fremgår af Eksportørvejledningen og artikel 11, stk. 1, 5 og 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999.
I tilfælde af begrænsninger med hensyn til eksportrestitution vil bevillingen indeholde et krav om afgivelse af en særlig erklæring i afslutningsopgørelsen, se afsnit A.14.12.2.
A.14.10 Særlige ordninger
Efter ansøgning kan virksomheden få tilladelse til at anvende EU-varer til aktiv forædling.
Virksomheden kan også få tilladelse til aktiv forædling i toldoplag, frilagre eller frizoner.
A.14.10.1 Ækvivalens
Ækvivalensordningen er en ordning, hvorefter indførselsvarer under aktiv forædling kan erstattes af varer, der er i fri omsætning, dvs. EU-varer. Det er dog en forudsætning, at de kan betragtes som ækvivalente med varerne under aktiv forædling.
Varerne, som man anvender i stedet for indførte varer henført under ordningen, kan f.eks. være
importerede varer fra samme leverandør, hvor varerne er i fri omsætning
importerede varer fra andre leverandører, hvor varerne er i fri omsætning
varer fra EU, som allerede er i fri omsætning.
Ordningen tjener til lettelse af kravene til virksomhedernes oplagring, da de ikke behøver at opbevare varer under aktiv forædling og EU-varer separat.
Ækvivalente varer TK art. 115 GB art. 541
For at EU-varer kan betragtes som ækvivalente med indførselsvarer, skal følgende tre betingelser være opfyldt
varerne skal høre under samme ottecifrede kode i Toldtariffen,
varerne skal være af samme handelsmæssige kvalitet,
varerne skal have samme tekniske egenskaber.
Ækvivalente varer kan kun anvendes, når der er givet tilladelse hertil i bevillingen. I denne anføres, hvilke kontrolforanstaltninger, der er truffet for at sikre, at bestemmelserne overholdes.
Hvis bevillingshaveren ikke har tilladelse til at anvende ækvivalente varer i en allerede udstedt bevilling, kan bevillingen efterfølgende udvides til også at omfatte sådanne varer.
Ækvivalente varer på et fremskredet produktionstrin
Der kan gives tilladelse til, at de ækvivalente varer er på et mere fremskredet produktionstrin end indførselsvarerne. Dette forudsætter, at den overvejende del af forædlingsprocessen, som de ækvivalente varer gennemgår, sker i bevillingshaverens virksomhed, eller i den virksomhed, hvor den pågældende forarbejdning foretages for dennes regning. Det er en betingelse, at varerne på et tidligere produktionstrin oprindelig har foreligget i en sådan form, at de ville have været ækvivalente med indførselsvarerne.
Særregler GB bilag 74
For levende dyr og kød, mælk og mejeriprodukter, hvede, majs, ris, olivenolie og sukker gælder særlige bestemmelser, se bilag 74 i GB.
A.14.10.2 Forudgående udførsel
TK art. 115 GB art. 536, litra a)
I forbindelse med suspensionsordningen kan en ordning med forudgående udførsel anvendes for ækvivalente varer. Efter ordningen kan forædlingsprodukter, der er fremstillet af ækvivalente varer, eksporteres før varer indføres til aktiv forædling.
Formål
Ordningen kan især finde anvendelse i tilfælde, hvor virksomheden har modtaget en hastende eksportordre. Ordningen muliggør, at der kan eksporteres efter proceduren for aktiv forædling i tilfælde, hvor virksomheden af forskellige grunde ikke kan afvente indførsel af varer til fremstilling af de pågældende forædlingsprodukter, men hvor virksomheden er i besiddelse af tilsvarende færdigvarer fremstillet af ækvivalente varer.
Beskrivelse
Efter at forædlingsprodukterne er udført, skal virksomheden inden for en vis frist, se nedenfor, indføre kompenserende varer. Ved indførslen af de kompenserende varer gives der told- og afgiftsfritagelse efter proceduren for aktiv forædling. Er varerne indført inden den nævnte frist, er de i fri omsætning og kan derfor frit anvendes af virksomheden.
Indførselsfrister GB art. 543
Fristen for indførslen af de kompenserende varer fastsættes under hensyn til den tid, der er nødvendig for forsyningen med indførselsvarerne og disses transport til Danmark.
Fristen løber fra datoen for angivelse af forædlingsprodukterne til udførsel.
Fristen kan dog ikke overstige
3 måneder for varer, der er omfattet af en fælles markedsordning
6 måneder for alle andre varer. Såfremt bevillingshaveren fremsætter begrundet anmodning herom, kan fristen dog forlænges, men den samlede frist kan ikke overstige 12 måneder.
Betingelser
Anvendelsen af proceduren for forudgående udførsel er betinget af, at der foreligger tilladelse hertil inden forædlingsprodukterne udføres.
TK art. 115, stk. 5
Hvis forædlingsprodukterne ville blive pålagt eksportafgifter, dersom de ikke blev udført under ordningen for aktiv forædling, skal der stilles sikkerhed. Dette sikrer, at afgiften bliver betalt, hvis de kompenserende varer ikke indføres inden for den fastsatte frist.
A.14.10.3 Tresidet procedure
Formål GB 496, litra h) GB bilag 71
Den tresidede procedure er en ordning, hvor afslutningstoldstedet ikke er det samme som henførselstoldstedet.
Skal denne procedure anvendes hvor der er flere medlemslande involveret kan der anvendes en enhedsbevilling. Enhedsbevillingen skal udstedes til den virksomhed for hvis interesse og regning proceduren sker. Se nærmere afsnit A.19.3.
Ordningen med tresidet passiv procedure kan anvendes i følgende tilfælde
Ved forudgående udførsel, hvor fortoldning af råvarerne til aktiv forædling eksempelvis foretages ved told- og skatteforvaltningen i Danmark, medens den forudgående udførsel af forædlingsprodukterne har fundet sted ved et toldsted i Frankrig, også benævnt EX/IM
Hvor henførsel af råvarerne til aktiv forædling eksempelvis foretages ved told- og skatteforvaltningen i Danmark, medens udførsel af forædlingsprodukter fremstillet af ækvivalente varer finder sted ved et toldsted i Frankrig, også benævnt IM/EX.
I begge tilfælde skal der af hensyn til kontrollen med proceduren anvendes et oplysningsskema, henholdsvis INF5 og INF9, som udfyldes af bevillingshaveren. INF5 og INF9 udfærdiges i en original og 3 kopier.
INF5 til EX/IM
Mængden af indførselsvarer, der svarer til de udførte varer, anføres i rubrik 6 på oplysningsskema INF5, se toldvejledningens bilag 33 .
Told- og skatteforvaltningen eller det toldsted i en anden medlemsstat, der antager udførselsangivelsen samt udpassagetoldstedet påtegner oplysningsskemaet.
Denne påtegning på INF5 giver ret til, at der kan indføres en bestemt mængde varer under aktiv forædling, suspension, som svarer til den udførte mængde forædlingsprodukter.
Varerne kan indføres af en anden end bevillingshaver. Det er en betingelse, at denne importør forudgående har indhentet bevillingshavers samtykke til indførslen, og at importøren handler for bevillingshavers regning.
For at sikre, at der er fuldstændig overensstemmelse mellem de indførselsvarer, der fortoldes til aktiv forædling og de forudgående udførte forædlingsprodukter, skal det anføres på oplysningsskemaet INF5, hvilke identifikationsforanstaltninger, der er truffet.
Skemaet sendes af bevillingshaver til importøren, der fremlægger det for toldmyndigheden i den medlemsstat, hvor varerne indføres til aktiv forædling.
Hvis en virksomhed har et tilstrækkeligt stort antal udførsler under denne ordning, er der mulighed for at udstede et INF5 for det samlede antal udførsler i en bestemt periode.
Hvis både udførslen og angivelsen til aktiv forædling foretages ved told- og skatteforvaltningen inden for det danske toldområde, kan der fastsættes andre fremgangsmåder for proceduren, f.eks. i form af særlige regnskaber og opgørelser.
INF9 til IM/EX
Mængden af indførselsvarer, der er henført under proceduren, anføres i rubrik 6 på oplysningsskema INF9, se toldvejledningens bilag 156.
Told- og skatteforvaltningen eller det toldsted i en anden medlemsstat, der antager henførselsangivelsen påtegner oplysningsskemaet.
Denne påtegning på INF9 giver ret til, at der kan udføres en bestemt mængde forædlingsprodukter fremstillet af ækvivalente varer, som svarer til mængden af indførselsvarer.
Forædlingsprodukterne kan udføres af en anden end bevillingshaver. Det er en betingelse, at denne eksportør forudgående har indhentet bevillingshavers samtykke til udførslen, og at eksportøren handler for bevillingshavers regning.
For at sikre, at der er fuldstændig overensstemmelse mellem de indførselsvarer, der fortoldes til aktiv forædling, og forædlingsprodukterne fremstillet af ækvivalente varer, skal det anføres på oplysningsskemaet INF9, hvilke identifikationsforanstaltninger, der er truffet.
Skemaet sendes af bevillingshaver til eksportøren, der fremlægger det for toldmyndigheden i den medlemsstat, hvor forædlingsprodukterne udføres fra aktiv forædling.
Hvis en virksomhed har et tilstrækkeligt stort antal udførsler under denne ordning, er der mulighed for at udstede et INF9 for det samlede antal indførsler i en bestemt periode.
Hvis både henførslen til aktiv forædling og udførslen af forædlingsprodukter foretages ved told- og skatteforvaltningen inden for det danske toldområde, kan der fastsættes andre fremgangsmåder for proceduren, f.eks. i form af særlige regnskaber og opgørelser.
A.14.10.4 Aktiv forædling i toldoplag, frilagre og frizoner
Aktiv forædling kan også foretages i toldoplag, frilagre og frizoner. Reglerne for aktiv forædling finder her anvendelse. En del formaliteter, der kræves både for at anvende aktiv forædling og toldoplag, kan undlades.
A.14.11 Varers toldmæssige status
TK art. 115, stk. 3
Når ækvivalensordningen anvendes, får de indførte varer samme toldmæssige status som de ækvivalente varer og omvendt.
GB art. 545
Tidspunktet for ændringen af den toldmæssige status afhænger af, hvordan ækvivalensordningen anvendes.
Uden forudgående udførsel
Ved anvendelse af ækvivalensordningen uden forudgående udførsel, sker ændringen af den toldmæssige status for indførselsvarer og ækvivalente varer på det tidspunkt, hvor myndighederne antager udførselsdokumentet.
Ved forudgående udførsel
Ved anvendelse af ækvivalensordningen ved forudgående udførsel sker ændringen af den toldmæssige status
for de udførte forædlingsprodukter på det tidspunkt, hvor angivelsen til udførsel antages
for indførselsvarerne og de ækvivalente varer på det tidspunkt, hvor angivelsen af varerne til aktiv forædling antages.
A.14.12 Procedurer
Anvendelse af ordningen TK art. 79 og 114
Benyttes tilbagebetalingsordningen, skal der betales told og afgifter ved varernes angivelse til ordningen, se afsnit A.14.2 . Varerne er herefter i fri omsætning.
Benyttes suspensionsordningen, bliver told og afgifter suspenderet. Varerne er ikke i fri omsætning.
A.14.12.1 Henførsel under aktiv forædling
Generelle betingelser
Anmodning om benyttelse af proceduren for aktiv forædling sker ved afgivelse af en fortoldningsangivelse til det nærmeste anviste ekspeditionssted i forhold til indpassagen i det danske toldområde.
Fortoldningsangivelsen afgives efter de almindelige regler. Herudover skal eksemplar 8 af fortoldningsangivelsen afgives. Eksemplar 8 afstemples af ekspeditionsstedet og returneres til bevillingshaveren.
I rubrik 31 skal varebeskrivelsen være i overensstemmelse med specifikationerne i bevillingen.
I rubrik 37 skal procedurekoden afhængig af ordningen være i overensstemmelse med gruppe 51 eller 41 i toldvejledningens bilag 119.
I rubrik 44 skal der henvises til bevillingens journal nr. og dato samt anføres "aktiv forædling - suspension/tilbagebetaling".
Fortoldningsangivelsen skal være vedlagt de dokumenter, der er nødvendige for anvendelse af proceduren.
Særlige bestemmelser, suspension
De handelsmæssige foranstaltninger, såsom fremlæggelse af eventuel importlicens, indførselscertifikat/bevilling eller oprindelsescertifikat, finder ikke anvendelse under suspensionsordningen.
TK art. 114, stk. 1, litra a) GB art. 509
De særlige indførselsbestemmelser, f.eks. af sundhedsmæssig, veterinær eller sikkerhedsmæssig art, der er fastsat for indførsel af de pågældende varer, skal dog iagttages.
I rubrik 47 skal beregningsgrundlaget for told og afgifter angives.
Tilbagebetaling
De handelsmæssige foranstaltninger, som er nævnt ovenfor, finder anvendelse ved benyttelse af tilbagebetalingsordningen.
TK art. 79 og GB art. 509
De særlige indførselsbestemmelser, f.eks. af sundhedsmæssig, veterinær eller sikkerhedsmæssig art, som nævnt under suspension skal ligeledes iagttages.
Rubrik 47 skal udfyldes på normal vis med beregning af told og afgifter.
A.14.12.2 Særregler for suspensionsordningen
Overførsel af varer under suspensionsordningen
Ved overførsel af varer eller produkter inden for EU, enten fra en bevillingshaver til en anden bevillingshaver eller inden for samme bevilling, er den normale procedure anvendelse af reglerne for fællesskabsforsendelse, se afsnit B.1.1 .
TK art. 89 GB art. 549
Varer under suspensionsordningen er ikke i fri omsætning, hvilket betyder, at det tydeligt skal fremgå af EU-forsendelsen, at varerne har T1-status.
Desuden skal forsendelsesdokumentet i rubrik 44 forsynes med forkortelsen "AF-varer", hvilket betyder aktiv forædlingsvarer og eventuelt "Handelspolitik". Forsendes forædlingsprodukterne med bane skal påtegningerne anføres i transportdokumentet.
Hvis forsendelsen foregår med bane, skal transportdokumentet forelægges SKAT før afsendelsen.
Overførselsprocedurer GB art. 511-514
Der er imidlertid fastsat mere fleksible regler for overførsel af varer under suspensionsordningen, se afsnit A.19.6.
Afslutning af proceduren TK art. 89, 118, 182 GB art. 544
Proceduren afsluttes for indførselsvarerne, når forædlingsprodukter eller varer i uforandret stand
Udføres til steder uden for EU. Som udførsel af forædlingsprodukter betragtes også: 1) levering til diplomater, NATO-personel og internationale organisationer, se afsnit D.5 og D.6; 2) levering til væbnede styrker i NATO, se D.6; 3) levering af civile luftfartøjer, herunder fremstilling, reparation, ændring eller ombygning af civile luftfartøjer eller af dele til civile luftfartøjer, 4) levering af rumfartøjer og tilhørende udstyr, herunder fremstilling, reparation, ændring eller ombygning af satellitter, deres opsendelsesanlæg og jordbaseret udstyr og dele deraf, som er en integrerende del af systemerne, 5) forskriftsmæssig afhændelse af biforædlingsprodukter, hvis tilintetgørelse under proceduren for forarbejdsning under toldkontrol er forbudt af miljømæssige hensyn,
oplægges på toldoplag, i frizone eller på frilager
angives til ordningen for midlertidig indførsel
angives til ekstern fællesskabsforsendelse, jf. toldkodeksens artikel 91
på ny henføres under aktiv forædling - suspension
angives til proceduren for forarbejdning under toldkontrol
tilintetgøres
overdrages til statskassen
overgår til fri omsætning, herunder overføres til særligt anvendelsesformål, ("end use"), se afsnit A.14.12.5 henholdsvis afsnit A.11.2.
Afsluttes ordningen ved varernes overgang til fri omsætning, forfalder det suspenderede told- og afgiftsbeløb til betaling.
Afslutningsopgørelse GB art. 521
Der skal indgives en afslutningsopgørelse senest 30 dage efter udløbet af genudførselsfristen.
Månedlig eller kvartalsvis opgørelse TK art. 118, stk. 2 GB art. 546
Der kan gives tilladelse til månedlig eller kvartalsvis periodeopgørelse i tilfælde, hvor varerne indføres til benyttelse af proceduren og genudføres med en sådan regelmæssighed, at der kan påregnes konstante genudførselsfrister.
Periodeopgørelser foretages som vist i toldvejledningens bilag 35.
Når der anvendes månedlig eller kvartalsvis opgørelse, indgives afslutningsopgørelsen for hver enkelt måned eller kvartal, som opgørelsen vedrører.
GB art. 521, stk. 2
Afslutningsopgørelsen skal indeholde de oplysninger, der kræves i henhold til GB artikel 521, stk. 2.
Er der udført varer under ordningen til præferenceaftalelande eller Tyrkiet, skal der foreligge en særskilt opgørelse over disse varer.
Desuden skal bevillingshaveren afgive erklæring om, at der ikke er eller vil blive udfærdiget varecertifikat eller tilsvarende oprindelsesdokumentation bortset fra tilfælde, hvor opnåelse af aktiv forædling ikke påvirker berettigelsen til toldpræference i indførselslandet.
Reparation
Består forædlingsprocessen i reparation, kan det tillades, at afslutningsopgørelsen afgives direkte på udførselsangivelsen.
Told- og skatteforvaltningen kan i øvrigt kræve fremlæggelse af de dokumenter og bilag, som skønnes nødvendige, f.eks. fortoldningsangivelsens eksemplar 8 med tilhørende indkøbsfakturaer, eksemplar af salgsfaktura samt varer, der er overgået til fri omsætning.
Bogføring
Toldbeløb for varer, forædlede såvel som uforædlede, der er overgået til fri omsætning efter en tilladelse til samlet overgang til fri omsætning, skal bogføres senest ved forelæggelse af afslutningsopgørelsen, eventuelt på grundlag af en opsummeret angivelse.
A.14.12.3 Særregler for tilbagebetalingsordningen
Tilbagebetaling af importafgifter TK art. 128 GB art. 521, stk. 1
Tolden for de varer, der er angivet til aktiv forædling, tilbagebetalingsordningen, kan godtgøres, når forædlingsprodukterne eller i givet fald varer i uforandret stand er
udført til steder uden for EU
med henblik på senere udførsel eller genudførsel er
1) henført under forsendelsesproceduren
2) oplagt på toldoplag
3) overgået til midlertidig indførsel
4) henført under aktiv forædling, suspension
5) anbragt i frizone eller på frilager
De under suspension nævnte leveringer, der betragtes som udførsel finder også anvendelse under tilbagebetalingsordningen, se afsnit A.14.12.2.
Anden tilbagebetaling af told, f.eks. fordi varerne ikke er bestillingssvarende, skal ske efter reglerne for særlig toldgodtgørelse, se afsnit A.21 .
Anmodning om tilbagebetaling GB art. 521, stk. 2
Når varerne er indført under tilbagebetalingsordningen, er der opkrævet told og afgifter. Tolden kan tilbagebetales, når forædlingsprodukterne er overgået til en af de bestemmelser, som omhandlet i toldkodeksens artikel 128.
Tilbagebetalingen er betinget af, at bevillingshaveren afgiver en anmodning herom til SKAT.
Anmodningen skal fremsættes inden for en af SKAT fastsat frist fra den dato, hvor forædlingsprodukterne er blevet udført eller angivet til en anden tilladt toldprocedure, dog højst 6 måneder. Fristen kan forlænges, når der foreligger særlige omstændigheder, også efter fristens udløb.
Anmodningen skal indeholde de oplysninger, der kræves i henhold til GB artikel 521, stk. 2.
SKAT kan i øvrigt kræve fremlæggelse af de dokumenter og bilag, der skønnes nødvendige.
Det kan tillades, at anmodningen om godtgørelse udfærdiges på edb eller i en anden form, der fastlægges af SKAT.
Mængde- og værdinøglemetode GB art. 518
I de tilfælde, hvor ikke alle forædlingsprodukter genudføres, kan det være nødvendigt at foretage en beregning af fordelingen af de indførte varer på forædlingsprodukterne. Beregningen kan foretages efter en mængdefordeling eller værdifordeling.
A.14.12.4 Angivelse til udførsel mv.
Generelle betingelser
En angivelse til afslutning af proceduren skal indeholde alle nødvendige oplysninger. F.eks. skal varebeskrivelsen for forædlingsprodukterne eller de uforædlede varer svare til de specifikationer, der er anført i bevillingen.
Angivelsen skal foretages efter de regler, der er fastsat for den pågældende toldmæssige bestemmelse eller anvendelse. Angivelsen skal indgives til afslutningstoldstedet.
Varer under tilbagebetalingsordningen transporteres til udpassagestedet ved anvendelse af udførselsangivelsens eksemplar 3, og skal forinden frigives til udførsel ved afslutningstoldstedet, som er angivet i bevillingen. Skal varerne til et EFTA- eller Visegradland, kan forsendelsesordningen anvendes, se afsnit B.1 . Det er muligt at starte forsendelsen ved samtlige ekspeditionssteder i Danmark, dog skal varen være angivet til udførsel efter de almindelige regler, se afsnit C.1.3.1.1 .
Overførsel til anden toldmæssig bestemmelse GB art. 549
Når forædlingsprodukter eller varer i uforandret stand anbringes i frizone eller frilager eller henføres under en suspensionsprocedure, hvorved forædlingsproceduren afsluttes, skal den rubrik, der er beregnet til varebeskrivelse i det anvendte dokument, forsynes med forkortelsen AF/S-varer, hvilket betyder aktiv forædling - suspensionsvarer.
Er indførselsvarerne omfattet af specifikke handelspolitiske foranstaltninger og disse fortsat gælder, når varerne enten i uforandret stand eller som forædlingsprodukter anbringes under en anden toldprocedure eller i frizone eller frilager, suppleres med påtegningen: Handelspolitik.
Varer under tilbagebetalingsordningen GB art. 550
Når forædlingsprodukter angives til anden toldmæssig bestemmelse eller anvendelse end udførsel, hvorved der åbnes mulighed for godtgørelse, skal den rubrik, der er beregnet til varebeskrivelse i det anvendte dokument, forsynes med forkortelsen AF/T-varer, hvilket betyder aktiv forædling - tilbagebetalingsvarer.
A.14.12.5 Overgang til fri omsætning
Betingelse GB art. 546
Varer under suspensionsordningen kan overgå til fri omsætning, hvis bevillingshaver erklærer, at han ikke kan give varerne en toldmæssig anvendelse eller bestemmelse, der giver mulighed for endelig fritagelse for told og afgifter.
Ved overgang til fri omsætning af varer i uforandret stand eller forædlingsprodukter, herunder biforædlingsprodukter, skal der afgives en sædvanlig fortoldningsangivelse. Fortoldningsangivelsen skal være vedlagt et bilag, hvoraf fremgår de beregninger, der er grundlaget for det angivne told- og afgiftsbeløb.
Told- og skatteforvaltningen kan give en tilladelse til samlet overgang til fri omsætning, hvorefter der ikke skal afgives fortoldningsangivelse i hvert enkelt tilfælde af overgang til fri omsætning.
I så fald kan indførselsvarerne sendes på markedet i EU, enten i form af forædlingsprodukter eller i uforandret stand, uden at formaliteterne i forbindelse med overgang til fri omsætning er blevet opfyldt på det tidspunkt, hvor varerne sendes på markedet.
Handelspolitiske foranstaltninger GB art. 509
Når varerne fraføres ordningen for aktiv forædling, skal man opfylde de handelspolitiske foranstaltninger, der gælder for indførselsvarerne på det tidspunkt, hvor varerne overgår til fri omsætning.
Hvis indførselsvarerne er henført under proceduren i en anden medlemsstat og overgår til fri omsætning i Danmark, skal man opfylde de handelspolitiske foranstaltninger, der var gældende for indførselsvarerne i den pågældende medlemsstat på det tidspunkt, hvor angivelsen om overgang til fri omsætning antages.
Destruktion TK art. 182 GB art. 842
Mod forudgående tilladelse fra told- og skatteforvaltningen kan indførselsvarer, forædlingsprodukter, biforædlingsprodukter og listeprodukter under suspensionsordningen destrueres mod endelig frigivelse af told og importafgifter.
Svind
Svindet er den del af indførselsvarerne, som tilintetgøres eller forsvinder under forædlingsprocessen, især ved processer som fordampning, tørring, udslip i form af gas eller udløb i skyllevand.
Svindet anses som medgået ved fremstilling af forædlingsprodukterne.
Hvis der ved forædlingen fremkommer flere produkter, skal svindet, såfremt det er muligt, henføres til det eller de produkter, det hidrører fra.
Svindets told- og afgiftsandel kan tilbagebetales eller frigives i takt med de tilhørende forædlingsprodukters udførsel.
Biforædlings- og listeprodukter TK art. 121 og 122 GB art. 548 og det tidligere bilag 75 i GB
For biforædlingsprodukter, der fremkommer ved en forædlingsproces, skal der, hvis de ikke udføres, principielt betales told og afgifter med deres mængde- og værdimæssige andel af de told- og afgiftsbeløb, der påhviler indførselsvarerne.
Det kan tillades, at der betales told af listeprodukter, som anført i det tidligere bilag 75 i GB, efter deres beskaffenhed, d.v.s. efter deres toldværdi og toldsats som listeprodukt.
Bemærk at bilag 75 i GB er ændret. Listeprodukterne der er nævnt i det tidligere bilag 75 vil blive indarbejdet i retningslinierne. Listen i det tidligere bilag 75 finder derfor stadig anvendelse.
Toldbehandling efter beskaffenhed begrænses til den andel af listeproduktet, der svarer til de udførte produkter.
Mængde- og værdinøglemetode GB art. 518
Hvis ikke alle forædlingsprodukterne udføres eller overgår til en tilladt bestemmelse eller anvendelse, skal der ske en fordeling af indførselsvarerne på forædlingsprodukterne. Dette er nødvendigt for at fastsætte det importafgiftsbeløb, der skal opkræves for den del af de importerede varer, der ikke er genudført, men overgået til fri omsætning.
Beregningen kan foretages enten ved en fordeling af mængden af de indførte varer i forhold til de genudførte varer eller efter en værdifordeling. Dette foretages ved hjælp af mængdenøglemetoden eller værdinøglemetoden, se toldvejledningens bilag 36.
A.14.12.6 Udligningsrenter
GB art. 519
I forbindelse med overgang til fri omsætning af forædlingsprodukter eller varer i uforandret stand, som oprindeligt er henført under suspensionsordningen, opstår der toldskyld. Den opnåede likviditetsfordel udlignes ved betaling af udligningsrenter af det skyldige importafgiftsbeløb.
Rentesats
Den 3-måneders pengemarkedsrentesats, der offentliggøres i det statistiske tillæg til månedsoversigten fra Den Europæiske Centralbank, finder anvendelse.
Der skal anvendes den sats, der gælder to måneder før den måned, hvor toldskylden opstår og for den medlemsstat, hvor den første forædlingsproces i henhold til bevillingen har eller skulle have fundet sted.
Beregning af renter
Renterne beregnes pr. kalendermåned. Perioden løber fra den første dag i måneden efter første henførsel under aktiv forædling af de indførselsvarer, i forhold til hvilke afslutningen af proceduren har fundet sted, og til den sidste dag i den måned, i hvilken toldskylden opstår.
Forenklet beregning
Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning tillade, at den periode, i hvilken renterne skal anvendes, baseres på perioden for lageromsætningshastigheden af varer, der bruges til fremstilling af forædlingsprodukter.
Perioden fastsættes ved sammenligning mellem købsprisen for det gennemsnitlige varelager, der er nødvendig til fremstilling af forædlingsprodukterne og købsprisen for den årlige omsætning. Det fremkomne beløb ganges med 12 og oprundes til nærmeste hele tal, der svarer til antal måneder, for hvilke udligningsrenten skal anvendes. Følgende formel anvendes
Gennemsnitlig lagerværdi i indkøbspriser x 12
Årlig omsætning i indkøbspriser
Forarbejdning i flere medlemsstater
Ved forarbejdningsprocesser, som berører flere medlemsstater, kan der efter anmodning anvendes forenklede metoder for beregning og bogføring af udligningsrenterne. Dette sker efter aftale med de berørte medlemsstater.
Beregningseksempler
Nedenfor er givet eksempler på den periode, der skal tages i betragtning ved beregning af udligningsrenter i tilfælde, hvor varer under aktiv forædling midlertidigt udføres til passiv forædling.
Eksemplerne kunne forestille at beskrive et forløb, hvor metervarer er indført fra Kina til Danmark til aktiv forædling, farvning. Herefter udføres metervaren til Rusland under passiv forædling til konfektionering af skjorter, som indføres til Danmark til aktiv forædling, mærkning og emballering. Skjorterne var bestemt til afsætning på det nordamerikanske marked, men salget svigter, og i stedet angives varerne til fri omsætning.
Perioden for beregning af udligningsrenter er angivet med fed streg.
I de tilfælde, hvor der skal betales udligningsrenter fra tidspunktet, hvor varerne er angivet til suspensionsordningen, betales disse fra den første dag i den måned, der følger efter den, hvor varerne blev angivet til denne ordning.
Hvis udligningsrenterne skal betales, indtil toldskylden opstår, betales disse indtil den sidste dag i den måned, i hvilken toldskylden opstår.
I eksemplerne udføres varerne under passiv forædling. Dette kan ligestilles med udførsel under en anden toldordning, f.eks. toldoplag.
Undtagelser GB art. 519, stk. 4
Beregning af udligningsrenter finder ikke sted
når renteberegningsperioden er mindre end en måned
når størrelsen af de beregnede udligningsrenter ikke overstiger 150 kr. pr. angivelse til overgang til fri omsætning. Hvis der er indgivet flere angivelser til overgang til fri omsætning kan told- og skatteforvaltningen beslutte, at en opsplitning ikke er nødvendig og behandle angivelserne, som om der var tale om en enkelt med alle de deraf følgende konsekvenser for så vidt angår betaling af udligningsrenter, herunder mindstebeløbet
når der opstår toldskyld i tilfælde, hvor der i forbindelse med udførsel af forædlingsprodukter til præferenceaftalelande udstedes oprindelsesdokumentation
når affald og skrot overgår til fri omsætning, som er er fremkommet ved tilintetgørelse
når de i det tidligere bilag 75 i GB anførte biforædlingsprodukter overgår til fri omsætning, og hvis de forholdsmæssigt svarer til den del af hovedforædlingsprodukterne, der er blevet udført
når der opstår toldskyld som følge af overgang til fri omsætning på de i kodeksens artikel 128, stk. 4, fastsatte betingelser, hvis der endnu ikke er indrømmet godtgørelse af eller fritagelse for tolden for de pågældende varer
i de tilfælde, hvor bevillingshaveren anmoder om overgang til fri omsætning og godtgør, at det på grund af særlige forhold, hvor han ikke har gjort sig skyldig i forsømmelighed eller urigtigheder, er umuligt at gennemføre den tilsigtede udførsel på de vilkår, han havde påregnet og behørigt dokumenteret ved indgivelse af ansøgning om bevilling.
A.14.12.7 Oplysningsskema INF1 og INF7
GB art. 523, litra b) GB bilag 71
For at stille relevante oplysninger til rådighed for andre toldsteder, der er involveret i anvendelsen af proceduren, kan følgende oplysningsskemaer udstedes efter anmodning fra bevillingshaveren eller på initiativ af SKAT
INF1 - til meddelelse af oplysninger om toldbeløb, udligningsrenter, sikkerhedsstillelse og handelspolitiske foranstaltninger
INF7 - til meddelelse af oplysninger, som muliggør godtgørelse af eller fritagelse for told under tilbagebetalingsordningen.
INF1 og INF7 udfærdiges i en original og 2 kopier.
Anvendelse af INF1
Hvis forædlingsprodukter eller varer i uforandret stand overgår til fri omsætning i en anden medlemsstat end den, hvor varerne blev henført under aktiv forædling, skal den medlemsstat, hvor varerne overgår til fri omsætning, opkræve told og afgifter. Dette sker ved hjælp af INF1, se toldvejledningens bilag 38 .
INF1-dokumentet anvendes med henblik på at bestemme størrelsen af toldbeløbet, der skal opkræves.
Den toldmyndighed, der skal godkende overgangen til fri omsætning, anmoder den bevillingsudstedende myndighed, om efterfølgende at påtegne INF1 med oplysninger om
det toldbeløb, der skal opkræves
det udligningsrentebeløb, se afsnit A.14.12.6 , der skal opkræves
indførselsvarernes mængde, varekode og oprindelse
anvendelse af de specifikke handelspolitiske foranstaltninger
den fastsatte sikkerhedsstillelse.
Hvis varerne skal overføres fra bevillingshaver til en anden forarbejdningsvirksomhed, kan bevillingshaver selv anmode om, at INF1 forudgående påtegnes med oplysninger om
toldbeløbet for de indførselsvarer, der er indeholdt i de overførte varer
datoen for den første henførsel af disse indførselsvarer under aktiv forædling. Dette sidste for at lette den anden toldmyndighed ved beregningen af udligningsrenterne.
INF1 - tilbagebetalingsordningen
INF1 skal anvendes, når forædlingsprodukter, der er fremkommet ved forædlingsprocesser under tilbagebetalingsordningen, afsendes til en anden enhed af SKAT eller et andet EU-land i henhold til proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse, og når forædlingsprodukterne påny skal henføres under proceduren for aktiv forædling.
Forsendelse af varerne i henhold til proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse, kan benyttes som begrundelse for en anmodning om tilbagebetaling af told.
Anvendelse af INF7
En anmodning om godtgørelse af toldbeløbet efter tilbagebetalingsordningen skal indgives til den enhed i SKAT, der har udstedt bevillingen, og hvor angivelsen om overgang til fri omsætning er indgivet.
Hvis forædlingsprodukter under tilbagebetalingsordningen overføres til en anden enhed i SKAT eller en anden toldmyndighed i det øvrige EU end den, hvor angivelsen til overgang til fri omsætning er antaget, og herfra genudføres eller angives til en af de andre toldmæssige bestemmelser, der giver mulighed for godtgørelse af tolden, anvendes INF7 , se toldvejledningens bilag 39.
SKAT eller en toldmyndighed i det øvrige EU udsteder en INF7 på anmodning fra bevillingshaver afhængig af, hvorfra varerne udføres, m.v. Skemaet fremlægges samtidig med udførselsangivelsen. told- og skatteforvaltningen eller toldmyndigheden, hvor udførselsangivelsen fremlægges, påtegner INF7 og afleverer originalen og en kopi til bevillingshaveren og opbevarer den anden kopi.
INF 7 skal således følge varen indtil varen forlader EU.
Originaleksemplaret vedlægges anmodningen om godtgørelse af tolden.
A.14.12.8 De forenklede procedurer
I visse tilfælde kan det tillades, at angivelsen til anvendelse af proceduren eller afslutning af proceduren ikke indeholder alle de foreskrevne oplysninger eller vedlægges alle foreskrevne dokumenter, eller at der anvendes et andet dokument end enhedsdokumentet, typisk et handelsdokument. Det er dog en forudsætning, at der afgives nødvendige oplysninger til brug for identifikation af varerne.
Når der gives tilladelse til at anvende forenklede procedurer, skal der indgives en supplerende angivelse, som kan være af samlet, periodisk eller opsummerende karakter.
A.15 Passiv forædling
Formål
Passiv forædling giver mulighed for hel eller delvis fritagelse for told og afgifter på varer, der genindføres, efter at de har været udført midlertidigt fra toldområdet i EU med henblik på forarbejdning eller reparation.
Ordningen for passiv forædling giver endvidere mulighed for fuldstændig eller delvis fritagelse for told og afgifter af ombytningsvarer, der erstatter varer, der udføres fra toldområdet i EU med henblik på reparation, den såkaldte standardombytning. Se nedenfor under afsnit A.15.4 .
Fremgangsmåden tillader altså, at varer, der er udført til reparation i en virksomhed i et land uden for EU, kan ombyttes med tilsvarende varer i stedet for at blive reparerede.
Specielt for tekstilvarer gælder, at proceduren ikke må forveksles med ordningen for økonomisk passiv forædling, se afsnit A.5.11.1 , der er en handelspolitisk ordning. Denne ordning, der tillader tekstilvarer indført fra forædlingslandet uden at de handelsmæssigt aftalte kvoter belastes af de forædlede varer, har ikke indflydelse på varernes toldmæssige stilling. Dette medfører, at der foruden forhåndsbevilling til økonomisk passiv forædling fra Erhvervs- og Boligstyrelsen, også kræves bevilling til passiv forædling fra SKAT.
Det legale grundlag
Reglerne for passiv forædling findes i toldkodeksens artikel 84-90 og 145-160, gennemførelsesbestemmelsernes artikel 496-523 og 585-592 samt momslovens § 32, stk. 3.
A.15.1 Bevilling til passiv forædling
Betingelser
SKAT kan efter ansøgning udstede bevilling til passiv forædling til den person, der lader forædlingsprocesserne udføre, se afsnit A.19.1 .
Proceduren for passiv forædling kan som hovedregel kun anvendes, når bevillingen er udstedt før eller senest i forbindelse med varernes midlertidige udførsel til forædling mv., jf. dog afsnittet om bevilling med tilbagevirkende kraft, se afsnit A.19.1 , og afsnittet om forenklet bevillingsudstedelse ved midlertidig udførsel af varer til reparation.
TK art. 147, stk. 2 GB art. 585, stk. 2
Hvis det fremmer eksporten af EU-varer, kan der endvidere gives bevilling til passiv forædling, selv om EU-varerne ikke skal undergå en forædlingsproces, men indgå i en indarbejdelse af varerne i varer, der er fremstillet uden for EU.
Denne ordning er især blevet anvendt inden for produktion af radio, tv og anden elektronikvirksomhed i ikke-EU-lande. Der er givet tilladelse til, at komponenter, der er fremstillet i EU, udføres midlertidigt for indbygning i apparater, der herefter indføres til toldområdet i EU.
Ved dispensation er der mulighed for, at en anden person end bevillingshaveren angiver forædlingsprodukterne til fri omsætning, hvorved denne person får adgang til fordelen ved proceduren.
Der er f.eks. givet dispensation til, at automobildæk udføres af producenten til montering på automobiler fremstillet udenfor EU, hvorefter automobilerne indføres i EU af den autoriserede automobilimportør, som får fordel af proceduren.
Ansøgninger om dispensation skal sendes til SKAT.
TK art. 148
Bevilling til passiv forædling kan udstedes på betingelse af, at
Ansøger er etableret i EU
Det kan godtgøres, at forædlingsprodukterne vil blive fremstillet på grundlag af de midlertidigt udførte varer. Der kan dispenseres fra dette identifikationskrav. Ansøgninger om dispensation skal sendes til SKAT. En af de få anmodninger, der har været forelagt Toldkodeksudvalgets gruppe for toldprocedurer af økonomisk betydning, drejede sig om hønseæg, der skulle udruges uden for EU. Anmodningen blev af forskellige årsager ikke endeligt afgjort, men under behandlingen var der store betænkeligheder i gruppen ved at dispensere fra dette identifikationskrav
Anvendelse af proceduren ikke i alvorlig grad vil kunne skade væsentlige interesser hos forarbejdningsvirksomheder i EU.
GB art. 587
Varer, der skal repareres eller istandsættes, skal rent faktisk kunne repareres eller istandsættes, og proceduren kan ikke anvendes, når formålet alene er at forbedre varernes tekniske ydeevne.
Enhedsbevilling GB art. 500
En bevilling til passiv forædling kan anvendes i hele EU, se afsnit A.19.3 .
Ansøgningen om en enhedsbevilling skal indeholde alle oplysninger om transaktionernes forløb og skal indgives til SKAT eller det toldsted i det øvrige EU, hvor ansøgerens (toldmæssige) hovedbogholderi føres.
Hvis det ikke kan fastslås, hvilke toldmyndigheder der er kompetente, indgives ansøgningen til toldmyndighederne for det sted, hvor ansøgerens (toldmæssige) hovedbogholderi føres. Dette letter revisionsbaseret kontrol af procedurerne.
Forenklet bevillingsudstedelse GB art. 497, stk. 3, litra d)
Består forædlingsprocesserne i reparation af varer, herunder fremgangsmåden med standardombytning uden forudgående indførsel, se nedenfor under afsnit A.15.4 , er det muligt at anvende ordningen om forenklet bevillingsudstedelse, se iøvrigt også afsnit A.19.1 .
GB art. 586, stk. 1
Udover de i afsnit A.19.1 nævnte identifikationsmetoder, kan SKAT gøre brug af det oplysningsblad, der er vist i toldvejledningens bilag 41 .
A.15.2 Begrænsninger
TK art. 146
Proceduren for passiv forædling kan ikke benyttes for EU-varer
hvis udførsel fra EU udløser godtgørelse af eller fritagelse for told
som forud for udførslen var overgået til fri omsætning med fuldstændig fritagelse for told på grund af deres anvendelse til særlige formål, ("end use"), så længe de betingelser, der er fastsat for denne fritagelse, fortsat finder anvendelse
hvis udførsel fra EU udløser restitutioner, eller hvis der gives en anden finansiel fordel end restitution for varerne som led i den fælles landbrugspolitik.
A.15.3 Den nedsatte told
Betingelser TK art. 150
Der er en række betingelser, der skal være opfyldt for at få hel eller delvis toldfritagelse, herunder at ansøgningen om at få varerne bragt i fri omsætning skal afgives i bevillingshaverens navn eller i en anden persons navn, såfremt denne er etableret i Fællesskabet, og såfremt han har opnået bevillingshaverens samtykke, og betingelserne for bevillingen er opfyldt.
Den nedsatte told udgør tolden af de indførte forædlingsprodukter med fradrag af det beregnede toldbeløb for de midlertidigt udførte varer. I særlige tilfælde og på særlige betingelser kan forædlingsprodukterne overgå til fri omsætning med forædlingsomkostningerne som grundlag for beregning af told og afgifter, se nedenfor.
Der indrømmes toldfritagelse, når tolden af de indførte forædlingsprodukter er lig med eller mindre end tolden af de midlertidigt udførte varer.
Den nedsatte moms beregnes efter reglerne i momslovens § 32, stk. 3.
Beregning af toldbeløb for udførte varer
Toldbeløbet for de midlertidigt udførte varer beregnes efter varernes art, sats, værdi og mængde i overensstemmelse med de almindelige regler, der ville gælde, såfremt varerne var indført i EU fra det land, hvor den sidste forædling fandt sted.
TK art. 151
Eksempel
Toldværdi for forædlingsprodukter
Værdi af udførte materialer
Forædlingsomkostninger
Fragt mv. fra forædlingslandet til indførselstoldstedet
Toldværdi
Kr.
100.000
93.000
7.000
200.000
Beregning af tolden for forædlingsprodukterne
Forædlingsprodukter - 13,2 pct af 200.000 kr.
Udførte materialer - 9,2 pct af 100.000 kr.
I told skal betales
26.400
-9.200
17.200
Skæringstidspunktet for fastsættelse af varernes mængde og beskaffenhed er deres angivelse til passiv forædling, dvs. tidspunktet for den midlertidige udførsel.
Skæringstidspunktet for fastsættelse af beskatningselementerne, f.eks. værdi og toldsats, er tidspunktet for varernes genindførsel.
Foruden toldbeløbet skal fragt og lignende omkostninger til forædlingslandet også indgå i forædlingsprodukternes momsværdi.
GB art. 591 Forædlingsomkostningerne som toldværdi (merværdibeskatningsmetode)
En virksomhed har mulighed for at betale told af de genindførte forædlingsprodukter ved at anvende forædlingsomkostningerne som toldværdi i stedet for at beregne tolden af de indførte forædlingsprodukter med fradrag af det beregnede toldbeløb for de midlertidigt udførte varer. Det vil være en fordel at benytte denne metode, når toldsatsen for de midlertidigt udførte varer er lavere end satsen for de indførte forædlingsprodukter.
Det er ikke en forudsætning, at der i bevillingen til passiv forædling er givet tilladelse til at anvende denne merværdibeskatningsmetode. I forbindelse med fællesskabsvarernes udførsel til forædling og forædlingsprodukternes genindførsel skal anføres i fortoldningsangivelsens rubrik 44, at man ønsker at anvende forædlingsomkostningerne som toldværdi for de pågældende varer.
Merværdibeskatningsmetoden kan kun anvendes, hvis de midlertidigt udførte varer
har oprindelse i EU, eller
tidligere er overgået til fri omsætning mod betaling af told, bortset fra varer uden erhvervsmæssig karakter.
Værdiansættelse
Toldværdi mv. beregnes i en særlig værdispecifikation, blanket nr. 13.001, se toldvejledningens bilag 122. Blanketten kan ikke anvendes, når forædlingsomkostningerne anvendes som toldværdi.
Antidumpingtold GB art. 590, stk. 1
Antidumpingtold og udligningstold medregnes ikke ved beregningen af toldbeløbet for de midlertidigt udførte varer.
Værdiansættelse GB art. 590, stk. 2
Værdiansættelse af de midlertidigt udførte varer og forædlingsprodukterne foretages efter de principper, der er anført i afsnittet om toldværdi, se afsnit A.6.4.6 .
Mængde- og værdinøglemetode GB art. 518
Hvis ikke alle forædlingsprodukterne, der er fremstillet ved en bestemt forædlingsproces, bringes i fri omsætning samtidig, kan det være nødvendigt at foretage en beregning af fordelingen af de midlertidigt udførte varer på de indførte forædlingsprodukter. Beregningen foretages efter en mængdefordeling eller værdifordeling, se toldvejledningens bilag 42.
Toldsats
TK art. 151, stk. 3 "end-use"
Hvis de midlertidigt udførte varer kan henføres under en toldposition, der fastsætter en lavere toldsats på grundlag af et særligt anvendelsesformål, skal man være opmærksom på, at denne toldsats kun kan anvendes, såfremt varerne har været genstand for denne særlige anvendelse i det land, hvor forædlingen har fundet sted.
TK art. 151, stk. 4
Såfremt forædlingsprodukterne er omfattet af en toldpræferenceordning, som også gælder for de midlertidigt udførte varer, skal man ved beregningen af fradragsbeløbet være opmærksom på at anvende den toldsats, der skulle være brugt, hvis de midlertidigt udførte varer opfyldte betingelserne for adgangen til præferencebehandling.
Gennemsnitstoldsats GB art. 592
Under visse nærmere anførte omstændigheder kan der fastsættes en gennemsnitsafgiftssats efter ansøgning fra bevillingshaver i tilfælde, hvor ordningen anvendes i større omfang.
Fuldstændig toldfritagelse TK art. 152 Reparation
Varer, der uden for toldområdet i EU er repareret uden omkostninger i medfør af en garantiforpligtelse eller på grund af fabrikationsfejl, kan indføres toldfrit, medmindre der har været taget hensyn til fejlen ved varens første overgang til fri omsætning.
Delvis toldfritagelse TK art. 153 Reparation
Hvis der er betalt vederlag for reparationen, betales told af forædlingsprodukterne på grundlag af en toldværdi, der fastsættes til reparationsudgifterne. Dette forudsætter, at omkostningerne ikke er påvirket af et eventuelt afhængighedsforhold mellem bevillingshaveren og forædleren.
A.15.4 Fremgangsmåden med standardombytning
TK art. 155
Standardombytning
Bestemmelserne for anvendelse af passiv forædling gælder også i forbindelse med anvendelse af ordningen med standardombytning. Det er en betingelse, at ombytningsvarerne hører under samme varekode, er af samme handelsmæssige kvalitet samt har samme tekniske egenskaber som de midlertidigt udførte varer, hvis disse varer var blevet repareret.
Kravet om, at varerne skal have samme handelsmæssige kvalitet, indebærer, at f.eks. brugte varer kun kan ombyttes med brugte varer. Der kan dog gøres en undtagelse herfra i de tilfælde, hvor ombytningsvarerne leveres vederlagsfrit på grund af en garantiforpligtelse.
TK art. 154, stk. 2
Fremgangsmåden med standardombytning kan ikke anvendes for varer, der er omfattet af den fælles landbrugspolitik eller af særordninger for varer, der fremstilles ved forarbejdning af landbrugsvarer.
GB art. 587
Der må ikke ske en forbedring af varens tekniske ydeevne.
A.15.4.1 Forudgående indførsel
TK art. 154, stk. 4
For standardombytning gælder den specielle regel, at ombytningsvarerne kan tillades indført før udførslen af de varer, der skal danne basis for toldnedsættelsen.
Anvendelse af forudgående indførsel kræver sikkerhedsstillelse for tolden, se afsnit A.15.6.1 .
TK art. 157 GB art. 588, stk.2
Udførslen af de varer, der skal sendes til reparation, skal finde sted inden 2 måneder efter indførslen af ombytningsvarerne. Denne frist kan forlænges i særlige tilfælde, selv efter udløbet af den oprindeligt fastsatte frist.
A.15.5 Tresidet passiv forædling
GB art. 496, litra h)
Ved tresidet passiv forædling forstås den procedure, hvor afslutningstoldstedet ikke er det samme som henførselstoldstedet. Det betyder eksempelvis, at den midlertidige udførsel af varer finder sted fra et toldsted i en anden medlemsstat, fx. Tyskland, hvorefter forædlingsprodukterne genindføres mod nedsættelse af told og afgifter ved en enhed i SKAT i Danmark.
Skal denne procedure anvendes hvor der er flere medlemslande involveret skal der anvendes en enhedsbevilling. Enhedsbevilling skal udstedes til den virksomhed for hvis interesse og regning proceduren sker. Se afsnit A.19.3.
Toldunionen mellem EU og Tyrkiet
Tresidet passiv forædling kan også anvendes inden for toldunionen med Tyrkiet efter de almindelige regler for proceduren.
Begrænsinger
Tresidet passiv forædling kan ikke tillades i de tilfælde, hvor ordningen med standardombytning med forudgående indførsel finder anvendelse.
A.15.5.1 Oplysningsskema INF2
GB art. 523, litra d) GB bilag 71
Hvis man ønsker at benytte tresidet passiv forædling, anvendes et oplysningsskema INF2 , se toldvejledningens bilag 43.
Skemaet tjener som hjælp til koordinering af oplysninger om mængde, art, identifikationsmærker mv. på de midlertidigt udførte varer mellem den regionale told- og skattemyndighed eller det toldsted, hvor disse varer udføres, og det toldsted, hvor de genindføres som forædlingsprodukter.
Der udstedes et INF2 for de varemængder, der henføres under proceduren. INF2 udfærdiges i en original og en kopi.
Forventes det at genindførslen af forædlingsprodukterne eller ombytningsvarerne finder sted i flere sendinger ved forskellige toldsteder, udsteder det toldsted, hvor varerne angives til ordningen, flere oplysningsskemaer INF2, der tilsammen dækker de varemængder, der er midlertidigt udført under ordningen.
Den enhed i SKAT, hvorfra varerne angives til udførsel til passiv forædling, påtegner originalen og kopien af INF2 og beholder kopien. Originalen følger med varen og påtegnes af det toldsted, hvor varen udpasserer af toldområdet i EU.
Importøren af forædlingsprodukterne eller ombytningsvarerne forelægger derefter det originale INF2 for den toldmyndighed, hvor varerne overgår til fri omsætning.
A.15.6 Henførsel under proceduren
GB art. 589
De varer, der skal udføres midlertidigt til passiv forædling, skal være i fri omsætning i EU.
Ved henførsel under proceduren afgives udførselsangivelse efter reglerne om udførsel af EU-varer, se afsnit C.1 . Bevillingshaveren skal specielt være opmærksom på følgende rubrikker
rubrik 2 - her anføres bevillingshaverens navn og adresse
rubrik 37 - den relevante femcifrede procedurekode, som den fremgår af gruppe 21 i toldvejledningens bilag 120 , anføres her
rubrik 44 - bevillingens nummer og dato anføres her. Idet udførselsangivelsens eksemplar 3 skal retur til bevillingshaver anføres også "RET EXP"
rubrik 46 - her anføres varernes værdi i overensstemmelse med deres salgspris, ab fabrik, eventuelt deres kalkulerede fremstillingspris med tillæg af sædvanlig avance.
TK art. 145, stk. 2
Reglerne for eksportafgifter og handelspolitiske foranstaltninger finder anvendelse ved henførsel under proceduren.
A.15.6.1 Forudgående indførsel
Forenklet bevillingsudstedelse GB art. 589, stk. 2 og art. 497, stk. 3, 1. afsnit, litra d
Anmodning om benyttelse af fremgangsmåden med standardombytning med forudgående indførsel sker ved afgivelse af en fortoldningsangivelse efter reglerne om forenklet bevillingsudstedelse, se afsnit A.19.1 , eller til den enhed i SKAT, der er nævnt i bevillingen.
Varerne angives efter de almindelige angivelsesregler, dvs. med varebeskrivelse, varekode, toldværdi mv., med henblik på opkrævning af sikkerhedsstillelse i form af told og afgifter. Procedurekode 40.00.0 anvendes.
I rubrik 44 anføres "Standardombytning - forudgående indførsel" og en henvisning til bevillingens nummer og dato.
A.15.7 Afslutning af proceduren
GB art. 496, litra m) og 588
Proceduren for passiv forædling anses for afsluttet, når forædlingsprodukterne eller ombytningsvarerne inden udløbet af den fastsatte frist er angivet til en ny tilladt toldmæssig bestemmelse eller anvendelse, f.eks. henført under proceduren for toldoplag eller aktiv forædling, eller er overgået til fri omsætning for at opnå hel eller delvis fritagelse for told.
Ved overgang til fri omsætning afgives en fortoldningsangivelse til det nærmeste anviste ekspeditionssted i forhold til indpassagen i det danske toldområde. Varerne angives efter de almindelige angivelsesregler, dvs. med varebeskrivelse, varekode, toldværdi mv. Bevillingshaveren skal specielt være opmærksom på følgende rubrikker
rubrik 37 - her anføres den relevante femcifrede procedurekode fra gruppe 61 i toldvejledningens bilag 119,
rubrik 44 - her anføres bevillingens nummer og dato.
Med henblik på beregning af toldfritagelsen angives de midlertidigt udførte varer som negativ linje i overensstemmelse med oplysningerne i udførselsangivelsens eksemplar 3, som skal fremlægges, evt. til afskrivning, hvis genindførslen af forædlingsprodukterne sker i delsendinger.
Ved anvendelse af forædlingsomkostningerne som grundlag for toldværdien skal de midlertidigt udførte varer ligeledes angives som negativ linje.
Fortoldningsangivelsen vedlægges en værdispecifikation, blanket nr. 13.001, bilag 122 i toldvejledningeni udfyldt og underskrevet stand.
A.15.7.1 Forudgående indførsel
Proceduren med standardombytning med forudgående indførsel afsluttes ved udførsel af de defekte varer. Ved afgivelse af sædvanlig udførselsangivelse skal følgende iagttages
rubrik 2 - bevillingshaverens navn og adresse anføres i denne rubrik
rubrik 44 - i denne rubrik anføres "Standardombytning - forudgående indførsel", bevillingens nummer og dato eller referencenummer og dato ved forenklet bevillingsudstedelse samt "RET EXP" for at få udførselsangivelsens eksemplar 3 tilbage.
Sikkerhedsstillelsen i form af det betalte told- og afgiftsbeløb reguleres ved afgivelse af rettelsesangivelse, blanket nr. 11.004, som er bilag 9 i toldvejledningen som skal være vedlagt en udfyldt og underskrevet værdispecifikation, blanket nr. 13.001, toldvejledningens bilag 122 fortoldningsangivelsens eksemplar 8 og udførselsangivelsens eksemplar 3.
A.16 Midlertidig indførsel
Formål
Formålet med proceduren for midlertidig indførsel af transportmidler og varer er gennem en forenkling og harmonisering af procedurerne at fremme økonomiske, humanitære, kulturelle, sociale og turistmæssige målsætninger.
Ved anvendelse af proceduren kan der gives fuldstændig eller delvis toldfritagelse for transportmidler samt en række varer til nærmere bestemte formål, når de indføres fra lande uden for Fællesskabets toldområde og er bestemt til genudførsel.
Der skelnes mellem fuldstændig toldfritagelse og delvis toldfritagelse.
Varer, der befinder sig under proceduren, skal forblive i samme stand; reparationer og vedligeholdelse, herunder istandsættelse og justering eller behandlinger, der tjener til at bevare varen eller sikre, at de opfylder de tekniske krav, der er nødvendige for at blive anvendt under proceduren, er tilladt.
Der gives midlertidig momsfrihed på de samme betingelser som toldfritagelsen, dog kan der ikke gives momsfrihed ved midlertidig indførsel med delvis toldfritagelse. Se Momsvejledningen, afsnit I 3.1.1.
Det legale grundlag
Reglerne for midlertidig indførsel findes i artiklerne 84-90 og 137-144 i toldkodeksen og hovedsageligt artikel 496-523 og 553-584 i gennemførelsesbestemmelserne.
Reglerne er baseret på forskellige internationale konventioner om midlertidig indførsel.
Reglerne om midlertidig momsfrihed findes i momslovens § 36, stk. 1, nr. 1. Der henvises til momsloven (LBK nr. 703 af 8. august 2003). Momsloven er sammen med de enkelte punktafgiftslove grundlaget for at give punktafgiftsfrihed.
A.16.1 Fuldstændig toldfritagelse
GB art. 554
Efter proceduren for midlertidig indførsel kan der gives fuldstændig toldfritagelse efter de artikler, der er nævnt i følgende skema
Midlertidig indførsel med fuldstændig toldfritagelse
GB art.
Afsnit
Transportmidler ;
558-562
A.16.1.1
Paller
556
A.16.1.2
Containere
557
A.16.1.3
Personlige effekter og varer, der indføres til sportsbrug af rejsende
563
A.16.1.4
Velfærdsmateriel til søfolk
564
A.16.1.5
Katastrofeudstyr
565
A.16.1.6
Medicinsk-kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr
566
A.16.1.7
Dyr samt varer til opbygning, reparation eller vedligeholdelse i grænseområde
567
A.16.1.8
Lyd- og billedmedier samt informationsbærende medier, materiale til turistfremmende virksomhed.
568
A.16.1.9
Fagligt udstyr
569
A.16.1.10
Undervisningsmateriale og videnskabeligt udstyr
570
A.16.1.11
Emballage
571
A.16.1.12
Forme og modeller, matricer m.v., måleinstrumenter m.v. samt specialværktøj
572
A.16.1.13
Varer, der skal bruges til forsøg
573
A.16.1.14
Vareprøver
574
A.16.1.15
Erstatningsproduktionsmidler
575
A.16.1.16
Varer til arrangementer eller salg
576
A.16.1.17
Reservedele, tilbehør og udstyr
577
A.16.1.18
Andre varer
578
A.16.1.19
Fuldstændig toldfritagelse for så vidt angår kunst er beskrevet i afsnit A.16.1.20
A.16.1.1 Transportmidler
GB art. 555
I dette afsnit forstås ved
"erhvervsmæssig brug": anvendelse af et transportmiddel til transport af personer mod betaling eller til industriel eller kommerciel transport af varer, hvad enten dette sker mod betaling eller ej,
"privat indførsel": anden brug end erhvervsmæssig brug af transportmiddel,
"intern trafik": transport af personer og varer, der optages, henholdsvis lastes inden for Fællesskabets toldområde for at blive sat af, henholdsvis losset inden for samme område.
Transportmidler omfatter reservedele, tilbehør og standardudstyr til dem.
GB art. 558
Der kan gives fuldstændig toldfritagelse for transportmidler til vej-, jernbane-, fly og søtransport og transport ad indre vandveje.
Betingelser
Midlertidig indførsel er betinget af, at transportmidlet
er registreret uden for Fællesskabets toldområde i en persons navn, der er etableret uden for dette område. Er transportmidlet ikke registreret, anses denne betingelse dog for at være opfyldt, når de tilhører en person etableret uden for Fællesskabets toldområde,
anvendes af en person etableret uden for dette område (se undtagelser i GB art. 559 til 561), og
i tilfælde af erhvervsmæssig brug med undtagelse af rullende materiel til jernbanetransport anvendt til transport, der begynder og slutter uden for Fællesskabets toldområde. De kan dog anvendes i intern trafik, når gældende bestemmelser på transportområdet, bl.a. vilkårene for adgang og udøvelse af transporterhvervet indeholder mulighed herfor.
Når sådanne transportmidler videreudlejes af en udlejningsvirksomhed etableret i Fællesskabets toldområde til en person etableret uden for dette område, skal de være genudført senest 8 dage efter kontraktens ikrafttræden.
Undtagelser GB art. 559
Personer etableret i Fællesskabets toldområde har ret til fuldstændig toldfritagelse for transportmidler, når
rullende materiel til jernbanetransport stilles til rådighed for sådanne personer i medfør af en aftale, hvorefter hvert jernbanenet kan benytte de andre jernbaners materiel på samme måde som sit eget materiel,
en påhængsvogn er tilkoblet et vejtransportmiddel, der er registreret inden for Fællesskabets toldområde,
transportmidler anvendes i forbindelse med en nødsituation, og højst anvendes i 5 dage, eller
transportmidler anvendes af en udlejningsvirksomhed med henblik på genudførsel inden for en frist på højst 5 dage.
Undtagelser GB 560
Fysiske personer, der er etableret i Fællesskabets toldområde har ret til fuldstændig toldfritagelse, når de lejlighedsvis benytter transportmidler til privat brug efter anvisning fra den person, i hvis navn transportmidlet er registreret, og denne person befinder sig i nævnte område på tidspunktet for anvendelsen.
Fysiske personer har ligeledes ret til fuldstændig toldfritagelse ved lejlighedsvis privat brug af transportmidler lejet efter skriftlig kontrakt.
Betingelser
Når et transportmiddel lejes efter skriftlig kontrakt, er det en betingelse, at det er
for at vende tilbage til deres opholdssted i Fællesskabet,
for at forlade Fællesskabet, eller
hvor der er generel tilladelse hertil af de berørte toldmyndigheder.
Genudførselsfrist ved
leje
Transportmidlet skal være genudført eller tilbageleveret til udlejningsvirksomheden, der er etableret i Fællesskabets toldområde inden for en frist på
5 dage for at vende tilbage til deres opholdssted i Fællesskabet, jf. betingelse 1,
fra kontraktens ikrafttræden skal transportmidlet være genudført inden for en frist på 2 dage for at forlade Fællesskabet, jf. betingelse 2,
8 dage, hvor der er generel tilladelse af de berørte toldmyndigheder, jf. betingelse 3.
Undtagelse GB art. 561, stk. 1
Der kan gives fuldstændig toldfritagelse, når transportmidler skal registreres på Fællesskabets toldområde i en suspensiv nummerserie med henblik på genudførsel
i en persons navn etableret uden for dette område,
i en etableret fysisk persons navn inden for dette område, når den pågældende står over for at overføre det sædvanlige opholdssted til et sted uden for dette område. I så fald skal transportmidlet være udført senest 3 måneder efter registreringsdatoen.
Der kan gives fuldstændig toldfritagelse for transportmidler, når de benyttes til erhvervsmæssig eller privat brug af en fysisk person etableret i Fællesskabets toldområde og ansat af ejeren af transportmidlet, som er etableret uden for dette område, eller når en sådan brug på anden måde bemyndiges af ejeren.
Privat brug skal fremgå af arbejdskontrakten.
De regionale told- og skattemyndigheder kan begrænse den midlertidige indførsel af transportmidler i henhold til denne bestemmelse i tilfælde af systematisk brug.
Der kan gives fuldstændig toldfritagelse i ekstraordinære tilfælde, når transportmidler benyttes erhvervsmæssigt i en begrænset periode af personer, som er etableret i Fællesskabets toldområde.
Genudførselsfrist GB art. 562
Med forbehold for andre særlige bestemmelser er fristen for afslutning af proceduren
for rullende materiel til jernbanetransport: 12 måneder,
for erhvervsmæssig brug af transportmidler bortset fra rullende materiel til jernbanetransport: den tid, der er nødvendig til gennemførelse af transportopgaverne.
GB art. 584
For rullende materiel til jernbanetransport, der anvendes i fællesskabet i henhold til en aftale, afsluttes proceduren også, når rullende materiel til jernbanetransport af samme type eller samme værdi som dem, der blev stillet til rådighed for en person etableret i Fællesskabets toldområde, udføres eller genindføres.
GB art. 562
For vejtransportmidler, der anvendes til privat brug
af studerende: i det tidsrum, den studerende opholder sig i Fællesskabets toldområde udelukkende i studieøjemed,
af personer, der udsendes med et særligt hverv af en bestemt varighed: i det tidsrum, denne person opholder sig i Fællesskabets toldområde udelukkende med det formål at udføre dette hverv,
i andre tilfælde, herunder ride- og trækdyr samt udstyr hertil: 6 måneder.
For luftfartøjer, der anvendes til privat brug: 6 måneder.
For fartøjer til søtransport eller transport ad indre vandveje, der anvendes til privat brug: 18 måneder.
Der henvises til Højesteretsdom af 28. august 1991, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen, 1991.858. Der er i denne dom lagt vægt på EF-Domstolens dom af 23. april 1991, hvor der gøres rede for betydningen af bopælsforhold, arbejdsforhold og private interesser i forbindelse med vurderingen af, om et ophold kan karakteriseres som midlertidigt.
Midlertidig fritagelse for registreringsafgift
Reglerne om midlertidig fritagelse for registreringsafgift findes i §§ 114-118 i Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 1350 af 18/12 2000 om registrering og syn af motorkøretøjer m.v.
Disse regler administreres af politimyndighederne.
A.16.1.2 Paller
GB art. 556
Der kan gives fuldstændig toldfritagelse for paller, der indføres midlertidigt.
En palle er en plade, hvorpå der kan anbringes en vis godsmængde. Pladen kan enten bestå af 2 flader med afstivere imellem eller en flade på fødder. Den kan være med eller uden overbygning.
Genudførselsfrist
Proceduren afsluttes når, pallerne udføres, se afsnit A.16.3.5. Proceduren afsluttes også, når paller af samme type og næsten samme værdi udføres eller genudføres.
A.16.1.3 Containere
GB art. 557
Der kan gives toldfritagelse for containere, der indføres midlertidigt. En container er en transportenhed, d.v.s. lift van, løs tank eller lignende, som
udgør et helt eller delvis lukket rum, der er bestemt til at indholde gods,
er af varig beskaffenhed og således stærk nok til at kunne benyttes gentagne gange,
er særligt indrettet til uden omladning at lette godstransport inden for en eller flere transportformer,
er således indrettet, at den er let at håndtere, især ved overførsel fra én transportform til en anden,
er således indrettet, at den er let at fylde og tømme og
har et indre rumfang på én kubikmeter eller derover, hvilket ikke gælder for containere som benyttes ved lufttransport.
Veksellad og lad (flats) sidestilles med containere.
Betegnelsen containere omfatter også containere bestemt til brug ved lufttransport med et indre standardrumfang på mindre end en kubikmeter.
Betegnelsen container omfatter endvidere det for den pågældende containertype normale tilbehør og udstyr, hvis dette transporteres sammen med containeren. Betegnelsen container omfatter ikke køretøjer, tilbehør eller reservedele til disse eller emballager.
Veksellad er defineret som et lastrum, der ikke er udstyret med nogen form for fremdriftsmiddel, og som specielt er fremstillet til transport på et landevejskøretøj, hvis chassis og karosseriunderstel er specielt konstrueret med henblik herpå. Betegnelsen omfatter også aftagelige kasser, der udgør lastrum, som er specielt fremstillet til kombineret transport jernbane/landevej.
Ladeplatforme (flat) er defineret som en ladeplatform uden overbygning eller med ufuldstændig overbygning, der har samme længde og bredde som containere og er udstyret med øvre og nedre hjørnebeslag, så der kan anvendes de samme fastgørelses- og løfteanordninger.
Tilbehør og udstyr til containere omfatter især følgende anordninger, også selv om de er aftagelige
udstyr til kontrol, ændring eller bevarelse af temperaturen inde i containeren,
små apparater som temperatur- eller stødskiver beregnet til at angive eller registrere ændringer i temperaturforhold samt stød,
indre skillevægge, paller, hylder, støtter, kroge, preseninger, sække og lignende, som er specielt konstrueret med henblik på brug sammen med en container.
Fritagelsens omfang
Toldfritagelsen omfatter containere, der på et passende og let synligt sted er forsynet med følgende oplysninger i varig form
angivelse af ejeren eller operatøren. Ejeren eller operatøren skal kunne identificeres ved hjælp af navnet eller hævdvundne initialer eller tal, men ikke symboler i form af figurer eller flag,
de identifikationsmærker og -numre, som ejeren eller operatøren har givet containeren; dens tara, herunder alt fast udstyr. Disse angivelser er dog ikke påkrævet ved mærkning af aftagelige kasser, der anvendes ved kombineret transport jernbane/landevej; og
med undtagelse af containere, der anvendes ved lufttransport; det land, hvor containeren har hjemsted. Dette kan anføres enten skrevet helt ud eller ved hjælp af ISO alfa-2-landekoden i den internationale standard ISO 3166 eller 6346, ved hjælp af de kendingsbogstaver, der anvendes til at angive motorkøretøjers registreringsland i den internationale landevejstrafik, eller, i tilfælde af aftagelige kasser, der anvendes ved kombineret transport jernbane/landevej, ved hjælp af tal.
Betingelse
Når ansøgningen om bevilling indgives i henhold til GB's art. 497, stk. 3, litra c), overvåges containeren af en person, der er repræsenteret i Fællesskabets toldområde, og som til enhver tid kan give meddelelse om deres placering og enkeltheder om henførsel under og afslutning af proceduren.
Intern trafik
Containere må anvendes i intern trafik, inden de genudføres. De må under hvert ophold i en medlemsstat imidlertid kun anvendes en enkelt gang til transport af gods, der er lastet på denne medlemsstats område, hvis containerne ellers skulle transporteres tomme inden for denne medlemsstat.
Toldvejledningens bi lag 54 indeholder en forklaring om anvendelse af containere, der er henført under proceduren for midlertidig indførsel i intern trafik.
Anvendelse af ækvivalens
På de betingelser, der er fastsat i "Konventionen om toldproceduren for containere, som inden for rammerne af en pool benyttes til international transport", jf. Rådets afgørelse af 7. april 1995 (L 91 af 22. april 1995) tillader toldmyndighederne, at proceduren afsluttes, når containere af samme type eller samme værdi udføres eller genudføres.
Genudførselsfrist
Se afsnit A.16.3.5.
A.16.1.4 Personlige effekter og varer, der indføres til sportsbrug af rejsende
GB art. 563
Der kan gives toldfritagelse for følgende effekter og varer
personlige effekter, som der med rimelighed kan være behov for under rejsen, og
varer til sportsbrug, der indføres af rejsende, der midlertidigt kommer ind i Fællesskabets toldområde, hvor vedkommende ikke har sit sædvanlige opholdssted.
Toldvejledningens b ilag 117 indeholder eksempler på personlige effekter og varer, der indføres også til sportsbrug af rejsende.
Se endvidere afsnit A.19.4 om tilfælde, hvor de regionale told- og skattemyndigheder kan stille krav om skriftlig angivelse, jf. GB artikel 579.
Genudførselsfrist
I forbindelse med udrejsen, se endvidere afsnit A.16.3.5.
A.16.1.5 Velfærdsmateriel for søfolk
GB art. 564
Der kan gives toldfritagelse for velfærdsmateriel bestemt til søfolks kulturelle, undervisningsmæssige, kreative, religiøse og sportslige aktiviteter.
Betingelser
Det er en betingelse for anvendelse af proceduren, at materialet
anvendes om bord på et skib i udenrigsfart
bringes i land fra et sådant skib og anvendes midlertidigt på landjorden af mandskabet, eller
anvendes af mandskabet på et sådant skib i kulturelle eller sociale institutioner, der forvaltes af organisationer, der arbejder gratis, samt steder, hvor der regelmæssigt afholdes gudstjenester for søfolk.
Toldvejledningens bilag 49 indeholder eksempler på velfærdsmateriel for søfolk.
Genudførselsfrist
I forbindelse med udrejsen, se endvidere afsnit A.16.3.5 .
A.16.1.6 Katastrofeudstyr
GB art. 565
Der kan gives toldfritagelse for katastrofeudstyr.
Betingelser
Det er en betingelse for anvendelse af proceduren, at udstyret
anvendes i forbindelse med foranstaltninger til bekæmpelse af følgerne af katastrofer eller lignende situationer, der berører Fælleskabets toldområde, og
er bestemt til statslige organer eller organer godkendt af de kompetente myndigheder.
Genudførselsfrist
Se afsnit A.16.3.5.
Nordisk aftale
Der er indgået en aftale med Norge om samarbejde over grænsen for at forhindre eller begrænse skader på mennesker, ejendom eller miljøet i tilfælde af ulykker.
Aftalen trådte i kraft den 9. august 1989.
A.16.1.7 Medicinsk-kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr
GB art. 566
Der kan gives toldfritagelse for medicinsk-kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr.
Betingelse
Ved anvendelse af proceduren er det en betingelse, at det omhandlede udstyr efter anmodning lånes ud til et hospital eller en klinik, som har akut behov for sådant udstyr til at afhjælpe deres mangel herpå, og når det er bestemt til anvendelse i diagnostisk eller terapeutisk øjemed.
Genudførselsfrist
Se afsnit A.16.3.5.
A.16.1.8 Dyr samt varer til opbygning mv. i grænseområde
GB art. 567
Der kan gives toldfritagelse for
dyr, der indføres til f.eks. dressur, træning, avl eller veterinær behandling, og som tilhører en person etableret uden for EU,
varer, der er bestemt til særlige aktiviteter i grænseområder.
Toldvejledningens bilag 48 indeholder eksempler på aktiviteter, hvortil der anvendes dyr.
Betingelse
Ved anvendelse af proceduren for indførsel af varer, der anvendes til opbygning, reparation eller vedligeholdelse af infrastuktur i grænseområder er det en betingelse, at varerne indføres under offentlige myndigheders ansvar.
Genudførselsfrist
Se afsnit A.16.3.5 .
A.16.1.9 Lyd- og billedmedier samt informationsbærende medier, informationsmateriale
GB art. 568
Der kan gives toldfritagelse for følgende varer
Varer som er lyd-, billed- eller informationsbærende med henblik på besigtigelse inden deres erhvervsmæssige anvendelse, eller som sendes vederlagsfrit eller er beregnet til lydindspilning, eftersynkronisering eller reproduktion, eller
udelukkende anvendes til informationsbrug.
Toldvejledningens bilag 47 indeholder eksempler på varer, der kan betragtes som materiale til turistfremmende virksomhed.
Genudførselsfrist
Se afsnit A.16.3.5 .
A.16.1.10 Fagligt udstyr
GB art. 569
Der kan gives toldfritagelse for fagligt udstyr, der indføres midlertidigt.
Som fagligt udstyr anses udstyr til brug for pressen, for radio og fjernsyn og for udstyr til filmoptagelse (kinematografisk udstyr) samt andet udstyr.
Toldvejledningens bilag 44 indeholder en eksempelliste over de varer, der kan anses som fagligt udstyr.
Betingelser
Det er en betingelse for anvendelse af proceduren, at det faglige udstyr
tilhører en person etableret uden for Fællesskabets toldområde,
indføres enten af en person etableret uden for Fællesskabets toldområde eller af en, der er ansat hos ejeren, og som kan være etableret i Fællesskabets toldområde, og
anvendes af importøren eller under dennes ledelse, undtagen i tilfælde af audiovisuel koproduktion.
Der gives ikke fuldstændig toldfritagelse, når udstyret skal anvendes til industriel fremstilling eller pakning af varer eller - medmindre der er tale om håndværktøj - til udnyttelse af naturressourcer, til opførelse, reparation eller vedligeholdelse af bygninger eller til udførelse af jordarbejder eller lignende.
Genudførselsfrist
Se afsnit A.16.3.5 .
A.16.1.11 Undervisningsmateriale og videnskabeligt udstyr
GB art. 570
Der kan gives toldfritagelse for undervisningsmateriale og videnskabeligt udstyr.
Undervisningsmateriale og videnskabeligt udstyr er navnlig modeller, instrumenter, apparater og maskiner.
Toldvejledningens bilag 46 indeholder eksempler på undervisningsmateriale.
Betingelse
Det er en betingelse for anvendelse af proceduren, at det omhandlede materiale og udstyr
tilhører en person etableret uden for Fællesskabets toldområde,
indføres af offentlige eller private institutioner for forskning eller undervisning, som primært er ikke-profitsøgende, og udelukkende anvendes til undervisning eller videnskabelig forskning under disses ansvar,
indføres i rimelig mængde i betragtning af formålet med indførslen, og
ikke anvendes til rent erhvervsmæssige formål.
Andre varer, der kan indføres i uddannelsesmæssigt, videnskabeligt eller kulturelt øjemed
Kostumer og scenegenstande, der udlånes gratis til teaterselskaber/foreninger eller teatre.
Musikpartiturer, der udlånes gratis til musikteatre eller orkestre.
Genudførselsfrist
Se afsnit A.16.3.5 .
A.16.1.12 Emballage
GB art. 571
Der kan gives toldfritagelse for emballage.
Som emballage anses
beholdere, der i uforandret stand anvendes eller er bestemt til anvendelse som ydre eller indre emballage for varer,
holdere, der anvendes eller er bestemt til oprulning, foldning eller fastgøring af varer.
Betingelser
Ved anvendelse af proceduren er det en betingelse, at emballagen
hvis den indføres fyldt, angives til genudførsel tom eller fyldt,
hvis den indføres tom, angives til genudførsel fyldt.
Emballage kan ikke anvendes i intern trafik, undtagen med henblik på udførsel af varer. For emballage, der indføres fyldt, gælder dette først fra det tidspunkt, den er tømt.
Emballage, der indføres fyldt og er forsynet med mærker, der ikke kan slettes eller fjernes, og som viser, at emballagen tilhører en person, der er bosat uden for Fællesskabets toldområde, kan indføres under proceduren ved mundtlig angivelse, se afsnit A.16.3.3 . Endvidere kræves der ikke sikkerhedsstillelse, se afsnit A.16.3.4 .
Genudførselsfrist
Se afsnit A.16.3.5 .
A.16.1.13 Forme og modeller, matricer, mv., måleinstrumenter mv. samt specialværktøj- og instrumenter
GB art. 572
Der kan gives toldfritagelse for forme, modeller, matricer, klicheer, tegninger, projekter, måle-, kontrol- og afprøvningsinstrumenter samt lignende genstande, specialværktøj- og instrumenter.
Betingelser
For forme, modeller, matricer, klicheer, tegninger, projekter, måle-, kontrol- og afprøvningsinstrumenter samt lignende genstande er anvendelse af proceduren betinget af følgende
tilhører en person etableret uden for Fællesskabets toldområde, og
anvendes i en fremstillingsproces af en person etableret i Fællesskabets toldområde, og mindst 75 % af den produktion der er resultatet af anvendelsen udføres.
For specialværktøj- og instrumenter er anvendelse af proceduren betinget af følgende
tilhører en person etableret uden for Fællesskabets toldområde, og
stilles gratis til rådighed for en person etableret i Fællesskabets toldområde til fremstilling af varer, der alle skal udføres.
Genudførselsfrist
Se afsnit A.16.3.5 .
A.16.1.14 Varer, der skal bruges til forsøg
GB art. 573
Der kan gives toldfritagelse når
varer skal undergives forsøg, eksperimenter eller demonstrationer,
varer med forbehold af tilfredsstillende afprøvning indføres som led i en salgskontrakt, der indeholder bestemmelser om tilfredsstillende afprøvning og underkastes en sådan prøve,
varer anvendes ved gennemførelse af forsøg, eksperimenter og demonstrationer uden finansiel gevinst.
Genudførselsfrist
For varer omfattet af punkt 2 er genudførselsfristen 6 måneder. Se endvidere A.16.3.5 .
A.16.1.15 Vareprøver
GB art. 574
Der kan gives toldfritagelse for vareprøver.
Betingelse
Ved anvendelse af proceduren er det en betingelse, at vareprøverne indføres i rimelig mængde og udelukkende anvendes til fremvisning eller demonstration i Fællesskabets toldområde.
Genudførselsfrist
Se afsnit A.16.3.5 .
A.16.1.16 Erstatningsproduktionsmidler
GB art. 575
Der kan gives toldfritagelse for erstatningsproduktionsmidler.
Betingelse
Ved anvendelse af proceduren er det en betingelse, at erstatningsproduktionsmidler midlertidigt stilles til en kundes rådighed af leverandøren eller reparatøren, indtil selve varerne leveres eller er blevet repareret.
Genudførselsfrist
Genudførselsfristen er 6 måneder. Se endvidere afsnit A.16.3.5 .
A.16.1.17 Varer til arrangementer eller til salg
GB art. 576
Der kan gives toldfritagelse for følgende varer
varer, der skal udstilles eller anvendes ved et offentligt arrangement, som ikke udelukkende er tilrettelagt med henblik på erhvervsmæssig salg af varerne, eller der fremstilles under sådanne arrangementer af varer, der er henført under proceduren. Under særlige omstændigheder kan de regionale told- og skattemyndigheder tillade proceduren for andre arrangementer,
udvalgsvarer, der ikke kan indføres som vareprøver, og som afsenderen ønsker at sælge og modtageren muligvis beslutter at købe efter besigtigelse,
kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, der indføres for at blive udstillet med henblik på salg,
andre ikke nyfremstillede varer, som indføres med henblik på salg ved auktion.
Genudførselsfrist
Genudførselsfristen for varer under punkt 2 er 2 måneder. Se endvidere afsnit A.16.3.5.
A.16.1.18 Reservedele, tilbehør og udstyr
GB art. 577
Der kan gives toldfritagelse for reservedele, tilbehør og udstyr, der skal anvendes til reparation og vedligeholdelse, herunder eftersyn, justering og bevarelse af varer, der er henført under proceduren.
Genudførselsfrist
Se afsnit A.16.3.5 .
A.16.1.19 Andre varer
GB art. 578
Der kan gives toldfritagelse for andre varer end dem, der er nævnt i artiklerne omfattet af afsnit A.16.1.2 til afsnit A.16.1.18, eller varer, som ikke opfylder betingelserne i disse artikler, når varerne indføres
lejlighedsvis og for en periode på højst 3 måneder, eller
i en særlig situation, der er uden økonomisk betydning.
A.16.1.20 Kunst
Efter en aftale mellem UNESCO og World Customs Organization kan kunstnere frit transportere kunst mellem aftalelandene, når det er kunstneren selv, der rejser med sine værker.
Betingelser
Det er en betingelse, at kunstneren anvender et IAA-certifikat.
Det er endvidere en betingelse
at varerne indføres til fremvisning på en offentlig udstilling, som godkendes af de regionale told- og skattemyndigheder og er bestemt til at blive genudført efter fremvisningen og
at der i fortoldningsbegæringens rubrik 44, henvises til certifikatet.
A.16.2 Delvis toldfritagelse
TK art. 142
Varer, der tilhører en fysisk eller juridisk person etableret uden for Fællesskabets toldområde, kan indføres midlertidigt med delvis toldfritagelse i de tilfælde
hvor varerne ikke kan indføres midlertidigt med fuldstændig toldfritagelse,
hvor varerne er omfattet af bestemmelserne om fuldstændig toldfritagelse, men hvor betingelserne ikke fuldt ud er opfyldt.
Proceduren kan f.eks. anvendes for entreprenørmateriel, der indføres i forbindelse med anlægsarbejder.
GB art. 554
Proceduren for delvis toldfritagelse kan derimod ikke anvendes, når der er tale om
nærings- eller nydelsesmidler,
varer, hvis oprindelse kan være til skade for EU's økonomi på grund af deres lange økonomiske levetid i forhold til den fastsatte frist for deres forbliven i EU.
TK art. 143
Det toldbeløb, der skal betales, udgør 3 % pr. måned eller pr. del af en måned af det toldbeløb, der skulle have været betalt, hvis varerne var overgået til fri omsætning på det tidspunkt, hvor de blev angivet til midlertidig indførsel.
Den stillede sikkerhed frigives, når ordningen med midlertidig indførsel er afviklet, og tolden er opkrævet.
A.16.3 Procedurer
TK art. 85
Der kræves bevilling til henførsel af varer under proceduren for midlertidig indførsel.
A.16.3.1 Bevilling til midlertidig indførsel
GB art. 497, stk 1 og GB's bilag 67
Ansøgning om bevilling afgives til de regionale told og skattemyndigheder. Ansøgningen skal indeholde de nødvendige oplysninger. Se afsnit A.19.1.
Gyldighedsperiode GB art. 507
En bevilling tillægges gyldighed fra udstedelsesdatoen eller enhver senere dato fastsat i bevillingen. Gyldighedsperioden fastsættes efter behov, men kan normalt ikke overstige 3 år.
GB art. 497, stk.3
Bevillingsudstedelse kan endvidere ske efter en forenklet fremgangsmåde. I fortoldningsangivelsens rubrik 44, henvises til den artikel i gennemførelsesbestemmelserne, som varerne ønskes indført under. Endvidere skal 6. ciffer i procedurekode være 2.
Fortoldningsangivelsen gælder som bevillingsansøgning, og de regionale told- og skattemyndigheders antagelse af fortoldningsangivelsen gælder som bevillingsudstedelse.
Fortoldningsangivelsen eller et bilag til denne skal i nødvendigt omfang endvidere indeholde følgende oplysninger
navn og adresse og
det sted, hvor varerne skal anvendes.
Ved midlertidig indførsel efter artikel 575, se afsnit A.16.1.16 , kan de regionale told- og skattemyndigheder dog kræve en skriftlig ansøgning om bevilling, se afsnit A.19.1 og A.19.4.
Den forenklede fremgangsmåde kan ikke anvendes under ordningen forenkelt ekspres.
Bevillingskravet kan også opfyldes ved fremlæggelse af et ATA-carnet eller CPD-carnet.
Fremlæggelsen af carnetet gælder som bevillingsansøgning, og antagelsen af carnetets blad for indførsel, gælder som bevilling til proceduren.
Enhedsbevilling
Der er endvidere mulighed for en bevilling, der involverer forskellige toldadministrationer. Se afsnit A.19.3.
A.16.3.2 ATA/CPD-carneter
GB art. 580
Angivelse til henførsel under proceduren ved hjælp af ATA/CPD-carneter antages, hvis de er udstedt i et deltagende land og er påtegnet og garanteret af en sammenslutning, der indgår i en international garantikæde.
Medmindre andet fremgår af bilaterale eller multinationale aftaler forstås ved et deltagende land en kontraherende part i ATA-konventionen eller Isanbul-konventionen, der har accepteret Toldsamarbejdsrådets rekommandationer af 25. juni 1992 om antagelse af ATA/CPD-carneter som led i proceduren for midlertidig indførsel.
Angivelse til midlertidig indførsel gælder kun for ATA/CPD-carneter, der
vedrører varer og anvendelser, som er omfattet af disse konventioner eller aftaler,
bærer toldmyndighedernes påtegning i den rubrik på carnetets omslag, der er beregnet hertil, og gælder i Fællesskabets toldområde.
ATA/CPD-carneter forelægges ved indpassagestedet til Fællesskabets toldområde, hvor det verificeres, om betingelserne for opfyldelsen af proceduren er opfyldt.
Et ATA-carnet anvendes ved midlertidig indførsel af varer undtagen transportmidler. Et CPD-carnet anvendes ved midlertidig indførsel af transportmidler.
Toldvejledningens bilag 45 indeholder en liste over de varer, for hvilke der især kan ansøges om midlertidig indførsel ved forelæggelse af et ATA-carnet.
ATA-carnetet er optrykt som Toldvejledningens bilag 53 .
A.16.3.3 Mundtlig angivelse
GB art. 229
For følgende varer kan anvendes en forenklet fremgangsmåde ved udstedelse af bevilling, d.v.s. at varerne kan angives mundtligt - uden fortoldning
emballage, når den indføres fyldt og er forsynet med mærker, der ikke kan slettes eller fjernes, og som viser at emballagen tilhører en person etableret uden for Fællesskabets toldområde, se afsnit A.16.1.12 ,
radio- og fjernsynsproduktions- og reportageudstyr og køretøjer, der specielt er indrettet til anvendelse ved radio- og fjernsynsreportager sammen med udstyr hertil, som indføres af offentlige eller private institutioner, der er etableret uden for Fællesskabets toldområde, og som er godkendt af ToldSkat til at indføre det pågældende udstyr og køretøjer,
instrumenter og apparater, der er nødvendige for, at læger kan yde assistance til syge, der afventer organtransplatation, se afsnit A.16.1.7 ,
rejsendes personlige effekter og varer, der indføres i sportsøjemed, se afsnit A.16.1.4 ,
transportmidler, paller og containere, se afsnittende A.16.1.1 , A.16.1.2 og A.16.1.3 ,
velfærdsmateriel for søfolk, der anvendes på et skib i udenrigsfart, se afsnit A.16.1.5 ,
andre varer, hvis ToldSkat giver tilladelse til det.
I visse tilfælde kan forlanges skriftlig angivelse, se afsnit A.19.4 .
A.16.3.4 Sikkerhedsstillelse
TK art. 88 og GB art. 581
Ved indførsel af varer under proceduren for midlertidig indførsel som sker på grundlag af en skriftlig angivelse, skal der stilles sikkerhed for told og afgifter.
Regnskab, GB art. 581, stk. 2
For at gøre det lettere at kontrollere proceduren, kan toldmyndighederne forlange, at der føres regnskab.
Regnskabet skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i gennemførelsesbestemmelserne art. 516.
Undtagelser
GB bilag 77
Bilag 77 til gennemførselsbestemmelserne indeholder tilfælde, hvor der ikke kræves sikkerhedsstillelse, se Toldvejledningens bilag 116.
Endvidere kræves der ikke sikkerhedsstillelse ved indførsler, der foretages af statsadministrationer eller offentlige institutioner.
Der kræves endvidere ikke sikkerhedsstillelse for momsen, når indførslen foretages af
en momsregistreret virksomhed med fuld fradragsret for momsen,
en udenlandsk virksomhed, der kan dokumentere, at den er berettiget til tilbagebetaling af momsen efter 8. og 13. momsdirektiv og momsloven.
Der kræves ligeledes ikke sikkerhedsstillelse ved indførsler, der foretages af museer, kunstgallerier og andre institutioner, som af de regionale told- og skattemyndigheder er godkendt til toldfrihed efter art. 51 i Rfo. (EØF) nr. 918/83, se D.4.4.1. Der skal afgives særlig erklæring om udstillingsstedets adresse og om fristen for effekternes genudførsel, eller evt. fortoldning.
Sikkerhedsstillelsen foretages som regel ved indbetaling/debitering af et beløb, der svarer til det told- og afgiftsbeløb, der skal betales for varerne på indførselstidspunktet.
Sikkerhedsstillelsen kan endvidere foretages i form af bankgaranti m.v. på betingelse af, at det samlede told- og afgiftsbeløb overstiger 10.000 kr.
Endelig kan ATA-carneter og CPD-carneter i visse tilfælde antages som sikkerhed.
A.16.3.5 Forbliven under ordningen
GB art. 553, stk. 2
Den samlede periode, hvor varerne kan forblive under proceduren med samme formål og under samme bevillingshavers ansvar, må ikke overstige 24 måneder, selv når proceduren er afsluttet ved henførsel under en anden suspensionsprocedure og efterfølgende igen henføres under proceduren for midlertidig indførsel.
Forlængelse af periode
De regionale told- og skattemyndigheder kan dog efter anmodning forlænge perioden med det tidsrum, hvor varerne ikke anvendes, i overensstemmelse med de fastsatte betingelser.
TK art. 140
Når særlige omstændigheder berettiger dertil, kan de regionale told- og skattemyndigheder efter anmodning forlænge perioden for at muliggøre den bevilgede anvendelse.
Ved særlige tilfælde forstås enhver hændelse, der nødvendiggør anvendelse af varen for en yderligere periode, for at formålet med den pågældende midlertidige indførsel kan opfyldes.
Kortere frist
I enkelte tilfælde er der fastsat en kortere frist, der er beskrevet i de enkelte afsnit.
A.16.3.6 Overførsel til anden bevillingshaver
GB art.
513, andet afsnit
De regionale told- og skattemyndigheder kan tillade, at varer, der er henført under proceduren, overføres fra en bevillingshaver til en anden. Se afsnit A.19.6.
Ved midlertidig indførsel kan overførsel fra en bevillingshaver til en anden også finde sted på betingelse af, at sidstnævnte henfører varerne under proceduren ved anvendelse af en skriftlig toldangivelse i henhold til den normale procedure.
A.16.3.7 Oplysningsskema INF6
GB art. 523 og bilag 71
For at stille relevante oplysninger til rådighed for andre toldsteder, kan oplysningsskemaet INF6 udstedes efter anmodning fra den berørte person eller på toldmyndighedernes initiativ, medmindre toldmyndighederne bliver enige om andre midler til udveksling af oplysninger.
Oplysningsskema INF6 kan anvendes til at give oplysninger til brug for fastsættelse af toldskyld eller af afgiftsbeløb, som allerede er opkrævet, når indførselsvarer bliver transporteret inden for Fællesskabets toldområde.
Oplysningsskemaet er optrykt som Toldvejledningens bilag 52.
INF6 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for toldmyndighederne om
datoen for indførselsvarernes henførsel under proceduren for midlertidig indførsel,
de elementer til beregning af toldskylden, der blev fastsat på denne dato,
det importafgiftsbeløb, der allerede er opkrævet i medfør af delvis fritagelse, og den periode, der har været lagt til grund for opkrævningen.
INF6 udfærdiges i en original og 2 kopier.
INF6 påtegnes, enten når varerne henføres under den eksterne forsendelsesprocedure, i begyndelsen af overførslen eller på et tidligere tidspunkt.
En kopi opbevares af det toldsted, der har påtegnet skemaet. Originalen og den anden kopi returneres til den berørte person, som giver denne kopi til afslutningstoldstedet. Efter påtegning returneres denne kopi af den pågældende til det toldsted, der oprindeligt har påtegnet det.
A.16.3.8 Afslutning af proceduren
Proceduren for midlertidig indførsel kan afsluttes, når varerne udføres fra Fællesskabets toldområde på de fastsatte betingelser.
Angivelse til fri omsætning GB art. 582
Når varer er henført under proceduren i henhold til GB's artikel 576, se afsnit A.16.1.17 , og proceduren afsluttes ved deres overgang til fri omsætning, fastsættes det, hvor stort et beløb der skyldes, på grundlag af de for disse varer relevante vurderingselementer på det tidspunkt, hvor angivelsen til fri omsætning antages.
Når disse varer sendes på markedet, anses de for at være frembudt for toldcentret, hvis de angives til fri omsætning, inden proceduren afsluttes.
Ved afslutning af proceduren for varer, der er omhandlet i punkt 1 under afsnit A.16.1.17 , anses forbruget, tilintetgørelsen eller den gratis uddeling til publikum heraf ved et arrangement som genudførsel, under forudsætning af, at mængden heraf har forbindelse med arrangementets karakter og står i et rimeligt forhold til antallet af besøgende og omfanget af udstillernes deltagelse i det pågældende arrangement. Dette gælder ikke for alkohoholdige drikkevarer, tobak og brændstoffer.
Anden toldmæssig bestemmelse eller anvendelse GB art. 583
Når varer henføres under en suspensionsprocedure eller indføres i Frizoner, henføres under toldoplagsordningen eller under EU's eksterne forsendelsesordning, hvorved den midlertidige indførsel afsluttes, skal de dokumenter, der anvendes til den pågældende toldmæssige bestemmelse eller anvendelse, eller ethvert andet dokument, der erstatter dem, indeholde oplysningen MI-varer.
Delvis toldfritagelse TK art. 143
Det toldbeløb, der skal betales, udgør 3 % pr. måned eller pr. del af måned, af det toldbeløb, der skulle være betalt, hvis varerne var overgået til fri omsætning på det tidspunkt, hvor de blev angivet til midlertidig indførsel.
Den stillede sikkerhed frigives, når proceduren med midlertidig indførsel er afviklet, og tolden er betalt.
Andet
For varer, der er indført under ordningen ved afgivelse af fortoldningsangivelse, skal der ved varernes genudførsel afgives udførselsangivelse.
Udførselsangivelsen skal indeholde en erklæring om, at varerne er identiske med de indførte varer, og indeholde en henvisning til fortoldningens ekspeditionsnummer og dato.
I tilfælde, hvor varerne er indført i henhold til et ATA-carnet eller et CPD-carnet, fremlægges dette ved genudførslen.
I tilfælde, hvor den mundtlige angivelsesprocedure har været anvendt, jf. afsnit A.19.4 , skal et eksemplar af den ved indførslen afgivne erklæring fremlægges for de regionale told- og skattemyndigheder.
A.16.3.9 Frigivelse af sikkerhedsstillelse
Når ordningen er afviklet, kan sikkerhedsstillelsen frigives.
A.16.3.10 Udligningsrenter
GB art. 519
Opstår der toldskyld for varer, der har været henført under proceduren for midlertidig indførsel, skal der betales udligningsrenter af det skyldige told- og afgiftsbeløb for den pågældende periode.
Rentesats
Den 3-måneders pengemarkedsrentesats, der offentliggøres i det statistiske tillæg til månedsoversigten fra Den Europæiske Centralbank, skal anvendes.
Den sats, der skal anvendes, er satsen, der gælder 2 måneder før den måned, hvor toldskylden opstår.
Beregning af renter
Renterne beregnes pr. kalendermåned og løber fra den dag i måneden efter den første henførsel under proceduren af de indførselsvarer, for hvilke der er opstået toldskyld. Perioden ophører den sidste dag i den måned, i hvilken toldskylden opstår.
Undtagelser
Beregning anvendes ikke i følgende tilfælde
når den periode, der skal tages i betragtning, er mindre end en måned,
når beløbet af gældende udligningsrenter ikke overstiger 20 EUR pr. opstået toldskyld,
i de tilfælde, hvor bevillingshaveren anmoder om overgang til fri omsætning og godtgør, at det på grund af særlige forhold, der ikke indebærer forsømmelighed eller urigtigheder fra hans side, er muligt, eller økonomisk umuligt, at gennemføre den tilsigtede genudførsel på de vilkår, han havde påregnet og behørigt dokumenteret ved indgivele af ansøgning om bevilling,
når der opstår toldskyld, og der er stillet kontant sikkerhed svarende til dette toldskyldsbeløb,
når der opstår toldskyld for importafgiftspligtige varer, der er henført under proceduren for midlertidig indførsel med delvis fritagelse for importafgifter, eller i forbindelse med overgang til fri omsætning af varer, som var henført under proceduren for midlertidig indførsel i henhold til artikel 556 til 561, 563, 565, 568, 573, litra b, eller 576 i gennemførselsbestemmelserne.
A.18 Forarbejdning under toldkontrol
Formål
Forarbejdning under toldkontrol giver mulighed for at lade ikke-EU-varer underkaste behandlinger på toldområdet i EU, inden de overgår til fri omsætning.
Når varerne efter behandlingen overgår til fri omsætning, skal der betales den told og afgift, der gælder for de fremkomne forarbejdningsprodukter.
De specifikke handelspolitiske foranstaltninger, der måtte gælde for de uforarbejdede varer, anvendes ikke, hvis disse foranstaltninger ikke gælder for forarbejdningsprodukterne.
Baggrunden for denne ordning er dels at modvirke negativ toldbeskyttelse - dvs. at den told, der hviler på råvarer eller halvfabrikata, overstiger tolden på den vare, der forarbejdes af råvarer eller halvfabrikata - dels at sikre at varer, der skal opfylde tekniske krav for at kunne overgå til fri omsætning, gennemgår den fornødne forarbejdning.
Som eksempel på modvirkning af negativ toldbeskyttelse kan nævnes indførsel af varer, der denatureres til et bestemt formål, varer der nedbrydes til skrot eller varer, der indføres til fremstilling af forsvarsmateriel.
Formålet med ordningen er at trække aktiviteter til EU uden at tilsidesætte den beskyttelse af EU-producenterne, som den fælles toldtarif yder.
En bevilling til forarbejdning under toldkontrol kan anvendes i hele EU, se nærmere om enhedsbevillinger afsnit A.19.3 . Derfor kan ikke alene en regional told- og skattemyndighed være involveret i et bevillingsforhold, men også en toldmyndighed i en anden medlemsstat. I disse tilfælde bruges vendingen en regional told- og skattemyndighed eller et toldsted.
Det legale grundlag
Reglerne om forarbejdning under toldkontrol findes i toldkodeksens artikel 84-90 og 130-136 samt gennemførelsesbestemmelsernes artikel 496-523, 551 og 552.
A.18.1 Bevilling
TK art. 132
Den regionale told- og skattemyndighed kan efter skriftlig ansøgning på blanket nr. 13.018, se toldvejledningens bilag 153 og afsnit A.19.1 , udstede bevilling til den person, der udfører forarbejdningen eller lader den udføre.
Betingelser TK art. 133
En bevilling kan kun udstedes
Til personer, der er etableret i EU
Hvis det er muligt at identificere indførselsvarerne i forarbejdningsprodukterne
Hvis forarbejdningsprodukterne ikke med økonomisk fordel kan føres tilbage til den beskaffenhed eller tilstand, de havde, da de blev henført under ordningen. Eksempelvis må denatureringsmidlet ikke kunne fjernes fra denatureret ethanol, således at ethanolen kan anvendes til fremstilling af drikkevarer
Hvis anvendelse af ordningen ikke kan medføre fordrejning af virkningerne af reglerne om oprindelse og om de kvantitative restriktioner for indførte varer
Hvis ordningen kan bidrage til oprettelse eller opretholdelse af forarbejdningsvirksomheder i EU uden at berøre væsentlige interesser hos EU-producenter af lignende varer, dvs. de økonomiske forudsætninger skal være opfyldt.
Økonomiske forudsætninger GB art. 552 og bilag 76
Betingelserne for, hvornår de økonomiske forudsætninger anses for at være opfyldt, afhænger af vareart og forarbejdningsprocesser.
I øjeblikket er der tillægstold på varer der indføres fra USA. I forbindelse hermed er der en liste over varer der er undtaget denne tillægstold. Det er ikke en opfyldelse af økonomiske forudsætninger, når en vare skifter position i forhold til undtagelseslisten.
GB art. 552, stk. 1, 1. afsnit
For de varer, der er anført i kolonne I på listen i bilag 76, del A i GB, og som underkastes den forarbejdning, der er anført i samme listes kolonne II, anses de økonomiske forudsætninger for at være opfyldt.
GB art. 552, stk. 1, 2. afsnit
For alle andre varer og forarbejdningsprocesser skal undersøgelse af de økonomiske forudsætninger finde sted ved den regionale told- og skattemyndighed, medmindre ansøgningen vedrører følsomme varer.
GB art. 552, stk. 2
Ved følsomme varer forstås varer omfattet af bilag 76, del B, dvs. varer omfattet af en landbrugsforanstaltning eller af en midlertidig eller definitiv antidumping- eller udligningstold. Sådanne ansøgninger skal forelægges Kommissionen med henblik på behandling i Toldkodeksudvalget.
A.18.2 Henførsel under proceduren
Anmodning om benyttelse af proceduren for forarbejdning under toldkontrol sker ved afgivelse af en fortoldningsangivelse til det nærmeste anviste ekspeditionssted i forhold til indpassagen i det danske toldområde.
Varerne angives efter de almindelige angivelsesregler, dvs. med varebeskrivelse, varekode, toldværdi mv., uanset at importafgiftsbeløbet suspenderes. Bevillingshaveren skal specielt være opmærksom på følgende rubrikker
rubrik 31 - varebeskrivelsen skal svare til den i bevillingen anførte
rubrik 37 - procedurekode 91.00.0 skal anvendes
rubrik 44 - bevillingens nummer og dato anføres her; hvis forarbejderen er en anden end bevillingshaveren, skal forarbejderens navn og adresse fremgå af bevillingens rubrik 9.
Fortoldningsangivelsen skal være vedlagt de dokumenter, der er nødvendige for anvendelse af proceduren; bevillingen skal på forlangende forevises den regionale told- og skattemyndighed.
A.18.3 Toldskyld for indførselsvarerne
TK art. 135
Opstår der toldskyld for varerne, før de er undergået den forarbejdning, som er omhandlet i bevillingen, fastsættes denne toldskyld på grundlag af de beskatningselementer, f.eks. tarifering og toldværdi, der gjaldt for indførselsvarerne på det tidspunkt, de blev henført under ordningen. I givet fald anvendes procedurekode 40.91.0.
A.18.4 Toldpræference
TK art. 136
I visse tilfælde kan fortoldningen til fri omsætning af forarbejdningsprodukterne ske efter en lavere sats med henvisning til, at der for indførselsvarerne kunne indrømmes præferencetoldbehandling. Det er dog en forudsætning, at der også findes en præferenceordning for forarbejdningsprodukterne.
A.18.5 Forenklet bevillingsudstedelse, forenklet procedure
GB art. 497, stk. 3, 1. afsnit, litra b
Det er muligt at anvende ordningen om forenklet bevillingsudstedelse i form af en toldangivelse udfærdiget skriftligt eller på edb efter den normale procedure, hvis de økonomiske forudsætninger anses for opfyldt i overensstemmelse med listen i bilag 76, del A i GB.
TK art. 76 GB art. 275-276
Der er mulighed for at få tilladelse til at anvende forenklet procedure i forbindelse med forarbejdning under toldkontrol.
A.18.6 Afslutning af proceduren
Proceduren afsluttes ved, at forarbejdsningsprodukterne angives til fri omsætning.
GB art. 521
Bevillingshaver skal senest 30 dage efter afslutningsfristens udløb forelægge den regionale told- og skattemyndighed en afslutningsopgørelse. Opgørelsen, som kan være i form af en fortoldningsangivelse, skal indeholde følgende oplysninger
henvisning til bevillingen (rubrik 44)
varekoden hvorunder forarbejdningsprodukterne henhører (rubrik 33)
procedurekode 40.91.0 (rubrik 37)
toldværdien, jf. nedenfor.
GB art. 551, stk. 3
Når forarbejdningsprodukterne overgår til fri omsætning, kan toldværdien fastsættes efter de principper, der er nævnt i artikel 30, stk. 2, litra a), b) eller c) i TK eller som toldværdien af indførselsvarerne med tillæg af forarbejdsningsomkostningerne. Det oftest anvendte princip er anvendelse af toldværdien af indførselsvarerne med tillæg af forarbejdningsomkostningerne, se afsnit A.6 .
Ved forarbejdsningsomkostninger forstås alle omkostninger, der påløber i forbindelse med fremstillingen af forædlingsprodukterne, også indirekte omkostninger. Hvis fællesskabsvarer er anvendt tillægges værdien af disse også.
GB art. 509, stk 3
I visse tilfælde kan de handelspolitiske foranstaltninger såsom fremlæggelse af eventuel importlicens, indførselscertifikat, indførselsbevilling eller oprindelsescertifikat finde anvendelse på de forarbejdningsprodukter, der overgår til fri omsætning.
A.19 Fælles regler for toldprocedurer af økonomisk betydning
Regler for anvendelse af toldoplag, aktiv forædling , passiv forædling , midlertidig indførsel og forarbejdning under toldkontrol i GB fastsættes af Toldkodeksudvalgets grupper for toldprocedurer af økonomisk betydning og toldoplag. Udvalgene består af repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen.
De to grupper behandler ethvert spørgsmål om anvendelse af de nævnte ordninger.
Der er en række fælles bestemmelser , som behandles nedenfor.
De specifikke bestemmelser for de enkelte procedurer er behandlet under afsnit A.13 - A.18 .
Det legale grundlag
De fælles regler for toldprocedurer af økonomisk betydning fremgår af artikel 84-90 i TK og artikel 496-523 i GB.
A.19.1 Ansøgning og bevilling
TK art. 85 og GB art. 497, stk. 1
Anvendelse af en af ovennævnte procedurer er betinget af, at der er opnået bevilling hertil. Ansøgning udfærdiges skriftligt på blanket nr. 13.018, se toldvejledningens bilag 153 , som er udarbejdet af SKAT.
Bevillingen udstedes af told- og skatteforvaltningen.
TK art. 86
De grundlæggende betingelser for at give bevilling til disse procedurer er, at bevillingshaveren kan give den nødvendige sikkerhed for transaktionernes korrekte forløb, og at SKAT kan sikre det fornødne tilsyn og kontrol med proceduren, uden at der skal træffes administrative forholdsregler, som ikke står i rimeligt forhold til de pågældende økonomiske behov.
Dette opnås ved, at alle relevante oplysninger fremlægges for SKAT. Som relevante oplysninger kan eksempelvis nævnes identifikation af alle implicerede parter , steder hvor indførsel, udførsel og angivelse til proceduren vil finde sted samt steder og fremgangsmåder for varernes opbevaring og anvendelse. SKAT vurderer på baggrund af disse oplysninger, om der kan foretages den nødvendige kontrol med transaktionernes rette gennemførelse . Herved sikres, at procedurerne ikke udnyttes uretmæssigt.
Sikkerhedsstillelse, TK art. 88
SKAT kan og skal ved bevillingens udstedelse efter et konkret skøn stille krav om sikkerhed for told og importafgifter og for moms og punktafgifter af varer, der omfattes af bevillingen, og hvor kontrolmæssige eller økonomiske forhold indebærer risiko for, at told- og afgiftsbeløbene i tilfælde af manko ikke vil blive indbetalt. Tilsvarende skal der foretages en regelmæssig årlig opfølgning på, om sikkerhedsstillelsen dækker risikoen. Sikkerhedens størrelse og art fastsættes af SKAT.
SKAT skal i afgørelsen om bevillingens udstedelse redegøre for og begrunde, hvorfor SKAT kræver sikkerhedsstillelse, eller hvorfor SKAT undlader at kræve sikkerhedsstillelse. Tilsvarende skal SKAT i de senere årlige afgørelser om ændring eller opretholdelse af sikkerhedsstillelsen redegøre for og begrunde, hvorfor SKAT ændrer eller opretholder tidligere afgørelse(r) om sikkerhedsstillelse. Dette gælder uanset om ændringen forøger, reducerer eller opretholder sikkerhedsstillelsen.
GB art. 506
Ansøgeren kan forvente at modtage bevilling eller begrundet afslag på ansøgningen senest 30 dage efter, at den regionale told- og skattemyndighed har modtaget alle relevante oplysninger til behandling af ansøgningen . For toldoplag er svarfristen dog 60 dage.
Forenklet bevillingsudstedelse
GB art. 497, stk. 3, og 499, 2. pkt.Hvor virksomheden i selve fortoldningsangivelsen eller i udførselsangivelsen anmoder om, at varerne bliver henført under en af de økonomiske procedurer , kan kan toldmyndighederne i visse situationer godkende dette som en ansøgning. Dette gælder dog ikke for toldoplag.
Varerne angives efter de almindelige angivelsesregler , dvs. med varebeskrivelse, varekode, toldværdi mv. Ansøgeren skal specielt være opmærksom på
rubrik 37 - procedurekoden skal angives i overensstemmelse med afsnit A.2.1 , og
rubrik 44 - supplerende oplysninger om den ansøgte procedure i form af oplysning om
ansøgerens, klarererens og forarbejderens navn og adresse
forædlings- eller forarbejdningsprocessens art eller varernes anvendelse
teknisk beskrivelse af varerne, forædlings- eller forarbejdningsprodukterne og midler til at identificere dem
kode for de økonomiske forudsætninger for varer til aktiv forædling, se afsnit A.14.5
anslået udbyttesats eller metode, efter hvilken denne sats beregnes
anslået frist for procedurens afslutning, dvs. forarbejdningsfrist
told- og skatteforvaltningen, hvor proceduren påtænkes afsluttet
forædlings-, forarbejdnings- eller anvendelsessted
påtænkte overførselsformaliteter .
Ved angivelse på edb gives oplysningerne i underrubrik 6. I tilfælde af pladsmangel kan fortoldningsangivelsen suppleres med en specifikation, der indeholder de relevante oplysninger. Den udfyldte specifikation sendes pr. e-mail eller telefax til SKAT, hvor angivelsen er indgivet. Specifikationen skal indeholde følgende oplysninger
referencenummer
virksomhedens CVR/SE-nr., navn, adresse, telefonnummer
toldprocedurens art
teknisk beskrivelse af varen, dvs. materialer (toldtarifpositionsnr.) og forædlingsprodukter (toldtarifpositionsnr.)
kode for de økonomiske forudsætninger
udbyttesats
dato for procedurens afslutning
afslutningstoldsted
forædlings- eller anvendelsessted
påtænkte overførselsformaliteter
Når varerne er frigivet af ekspeditionsstedet, udgør angivelsen en bevilling .
BKG § 8, stk. 5, nr. 1
Forenklet ekspresangivelse , se afsnit A.2.1.2 , kan ikke benyttes samtidig med forenklet bevillingsudstedelse .
Gyldighedsperiode GB art. 507
En bevilling tillægges gyldighed fra udstedelsesdatoen eller enhver senere ansøgt dato, og der fastsættes samtidig en gyldighedsperiode for bevillingen .
Gyldighedsperioden kan normalt ikke overstige 3 år . For en række landbrugsprodukter til aktiv forædling er gyldighedsperioden begrænset til 6 måneder , for mælk og mejeriprodukter dog til 3 måneder.
For bevillinger til toldoplagsproceduren fastsættes der ingen gyldighedsperiode.
Ved udstedelse af bevilling til toldoplagsproceduren skal det godtgøres, at der er et økonomisk behov for oplæggelse, medens det for en forædlings- eller forarbejdningsprocedure er en betingelse, at de økonomiske forudsætninger efterprøves. Ved de økonomiske forudsætninger forstås de tilfælde, hvor EU-producenternes interesser ikke anses for at blive berørte af procedurerne.
Ved efterprøvelsen af de økonomiske forudsætninger sikres, at bevillingen ikke skader EU-producenternes interesser.
Fornyelse af bevilling GB art. 497, stk. 2
Som hovedregel sker fornyelse af en bevilling efter den normale procedure for bevillingsudstedelse.
Fornyelse af en bevilling kan imidlertid også ske blot ved, at ansøgeren skriftligt anmoder om fornyelse eller ændring af en bevilling. SKAT afgør i hvert enkelt tilfælde, om denne fremgangsmåde kan anvendes. Det vil typisk være tilfældet, hvor der er tale om reparation af varer.
Tilbagevirkende kraft GB art. 508, stk. 1
Med undtagelse af proceduren for toldoplag kan en bevilling udstedes med tilbagevirkende kraft. Den får almindeligvis virkning på den dato, hvor ansøgningen er indgivet.
Tilbagevirkende kraft GB art. 508, stk. 3
Under ekstraordinære omstændigheder kan den tilbagevirkende kraft af en bevilling forlænges yderligere, men ikke til over et år før datoen for ansøgningens indgivelse, forudsat at der foreligger et dokumenteret økonomisk behov.
Ansøgninger om udstedelse af en bevilling med tilbagevirkende kraft forud for ansøgningsdatoen vil blive vurderet på et individuelt grundlag. Ved vurderingen vil der bl.a. blive lagt vægt på, at ansøgningen ikke er forbundet med forsøg på bedrageri eller åbenbar forsømmelighed, at det af ansøgerens bogholderi fremgår, at alle kravene i forbindelse med ordningen kan anses for at være opfyldt, og at alle nødvendige formaliteter til at bringe transaktionerne i overensstemmelse med reglerne kan opfyldes, også om nødvendigt ugyldiggørelse af angivelsen.
Som eksempel på ovenstående kan nævnes en virksomhed i Fællesskabet, som har udført fællesskabsvarer (tekstilvarer) under passiv forædling til videre forarbejdning i et tredjeland. Ved forædlingsprodukternes overgang til fri omsætning i Fællesskabet forelagde virksomheden et EUR.1-varecertifikat, hvilket førte til fuldstændig fritagelse for importafgifter.
Ved en "efterfølgende kontrol" fandt toldmyndighederne, at præferenceoprindelsen var angivet ved en fejl som følge af en misforståelse af oprindelsesreglerne. Følgelig måtte tolden efterbetales på grundlag af den told, der var skyldig i henhold til en bevilling til passiv forædling.
Eftersom forædlingsprodukterne var blevet videreforarbejdet i Fællesskabet og efterfølgende udført, kunne virksomheden i Fællesskabet ikke desto mindre opnå fuld fritagelse for importafgifter ved at få udstedt en bevilling til aktiv forædling med tilbagevirkende kraft.
Fornyelse af bevilling med tilbagevirkende kraft GB art. 508, stk. 2
Ved fornyelse af en bevilling for samme slags transaktioner og varer, kan bevillingen udstedes med tilbagevirkende kraft fra den dato, hvor gyldigheden af den oprindelige bevilling udløb.
Identifikationsprincippet
Det er en betingelse for at give bevilling til en af forædlings- eller forarbejdningsprocedurerne, at de varer, der er henført under proceduren, kan identificeres i de fremkomne forædlingsprodukter.
Ved udarbejdelsen af bevillingen skal det som hovedregel fastsættes, hvilke metoder SKAT vil anvende til at opfylde dette identifikationskrav.
Som eksempler på disse identifikationsmetoder kan nævnes
registrering af særlige kendetegn eller fabrikationsnumre
plomber, segl, kontrolmærker eller andre særlige mærker
prøveudtagning, illustrationer eller tekniske beskrivelser
analyser.
Forarbejdningsfrist TK art. 118, 134, 140 og 149, stk. 1
Der skal fastsættes en forarbejdningsfrist, dvs. en frist hvor varerne skal være udført eller genudført, genindført eller angivet til en anden toldmæssig bestemmelse eller anvendelse. Fristerne fastsættes under hensyn til den forarbejdningsproces, som varerne skal gennemgå. Fristen kan forlænges under visse nærmere omstændigheder.
Udbyttesats TK art. 119, 134 og 149, stk. 2 GB art. 517
Der fastsættes en udbyttesats i de tilfælde, hvor der finder en forædling eller forarbejdning sted. Udbyttesatsen er den mængde produkter, der fremkommer ved behandling af en given mængde indførselsvarer, hhv.midlertidige udførselsvarer (passiv forædling). Den anslåede udbyttesats eller hvordan satsen vil blive beregnet skal fremgå af ansøgningen og anføres i den udstedte bevilling. Omfatter ansøgning/bevilling mere end en behandlings- eller forarbejdningsproces og/eller indførselsvare, skal satsen oplyses for hver enkelt proces/vare.
Regnskab GB 515 og 516
SKAT kræve, at bevillingshaveren fører et særligt produktions- eller lagerregnskab i de tilfælde, hvor bevillingshaverens eksisterede bogføring ikke indeholder de relevante oplysninger som dokumentation.
Regnskabet skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at sikre en korrekt overvågning og kontrol af proceduren, jf. art. 515 og 516 i GB. Regnskabet skal indeholde oplysninger om
oplysninger fra rubrikkerne i minimumslisten i bilag 37 i GB om toldangivelsen til henførsel under proceduren
mængden af varer, der er henført under proceduren. Hvis der i bevillingen er fastsat mængde- eller værdimæssige begrænsninger, er det bevillingshavers ansvar at tilrettelægge regnskabet på en sådan måde, at det sikres, at der ikke sker overskridelser
handelsmæssige og tekniske beskrivelser af varerne, så disses identitet kan fastsættes gennem proceduren og klart vise, at forædlingsprodukterne er forarbejdet af varer, der er henført under den økonomiske toldprocedure; fx. serienumre, plomber, segl, illustrationer, tekniske beskrivelser, analyser osv.
oplysninger om stedet for varernes henførsel, overførsel eller afslutning af proceduren samt henvisning til relevante dokumenter
de nødvendige oplysninger for at kunne følge varerne og forædlingsprodukterne, især opbevaringssted og eventuel overførsel
de forarbejdningsprocesser, som varerne undergår
oplysninger om de steder, hvor forarbejdningen foregår
produktionsdata, der kan danne grundlag for at fastsætte udbyttesatsen, fx. en opgørelse over de typer forædlings- og biforædlingsprodukter, der er produceret
mængde og typer af forædlingsprodukter
oplysning om tidspunkt og sted for eksport eller anden anvendelse af forædlingsprodukter og uforarbejdede varer samt nødvendig dokumentation.
A.19.1.1 Annullering og tilbagekaldelse
TK art. 87, stk. 2
Bevillingshaveren skal underrette SKAT om alle forhold, der indtræder efter bevillingens meddelelse, og som kan formodes at have betydning for bevillingens opretholdelse eller indhold.
TK art. 8-10
En bevilling kan annulleres eller tilbagekaldes efter bestemmelserne i toldkodeksens art. 8-10.
En bevilling annulleres, hvis den er udstedt på grundlag af urigtige eller ufuldstændige oplysninger, dvs.
når ansøgeren vidste eller med rimelighed burde have vidst, at oplysningerne var urigtige eller ufuldstændige, og
når bevillingen ikke kunne være udstedt på grundlag af de rigtige og fuldstændige oplysninger.
Annulleringen får virkning fra tidspunktet for bevillingens udstedelse. Der kan således blive tale om opkrævning af told af varer, der allerede er indført i henhold til bevillingen.
En bevilling tilbagekaldes
når en af betingelserne for bevillingsudstedelsen ikke, eller ikke længere er opfyldt, f.eks. det økonomiske behov for oplæggelse af varer på toldoplag, eller
når bevillingshaveren ikke overholder en forpligtelse, der er pålagt ham i henhold til proceduren.
SKAT kan undlade at tilbagekalde bevillingen
hvis bevillingshaveren opfylder sine forpligtelser inden for en fastsat frist, og
den manglende overholdelse har været uden betydning for den korrekte anvendelse af proceduren.
Tilbagekaldelsen får virkning fra datoen for meddelelse herom eller på det tidspunkt, hvor den manglende overholdelse blev fastslået. Tilbagekaldelsen (undtagen toldoplag) vedrører ikke de varer, der allerede er henført under ordningen i medfør af den tilbagekaldte bevilling.
SKAT kan lade tilbagekaldelsen få virkning fra et senere tidspunkt, hvis omstændighederne taler herfor.
A.19.2 Efterfølgende angivelse til en procedure
TK art. 66, stk. 2
Som udgangspunkt kan en angivelse ikke erklæres ugyldig efter varernes frigivelse.
GB art. 251
Varer, som ved en fejltagelse ikke er angivet til en toldprocedure af økonomisk betydning, kan dog med hjemmel i artikel 251 i GB på visse betingelser efterfølgende tillades angivet under en af disse procedurer. Det forudsættes, at de øvrige betingelser for at anvende proceduren er opfyldt, herunder at der foreligger en gyldig bevilling.
A.19.3 Enhedsbevillinger
GB art. 500 og 501
Hvis en bevilling skal have gyldighed i flere medlemsstater, kan der udstedes en enhedsbevilling.
Det kan bl.a. være relevant for
aktiv forædling - hvis forædlingsprocesserne skal udføres af ansøgeren eller for dennes regning i forskellige medlemsstater
passiv forædling - hvis nogle af varerne skal udføres af ansøgeren fra en eller flere andre medlemsstater
midlertidig indførsel - hvis varerne skal anvendes af ansøgeren eller for dennes regning i forskellige medlemsstater
forarbejdning under toldkontrol - hvis nogle af arbejdsprocesserne skal udføres af ansøgeren eller for dennes regning i forskellige medlemsstater.
Enhedsbevilling er også relevant for hel eller delvis toldfritagelse for varer som følge af deres art eller særlige anvendelsesformål (end-use).
Ansøgning om en enhedsbevilling udfærdiges på blanket nr. 13.018, se toldvejledningens bilag 153.
Ansøgning og det senere bevillingsudkast samt endelig bevilling skal udarbejdes på et af de sprog, som toldmyndighederne i de berørte medlemsstater har godkendt. Oversættelsen af ansøgningen foretages af ansøger eller for dennes regning. Hvilke sprog der er godkendt, kan fås oplyst ved henvendelse til SKAT, Hovedcentret, Toldenheden.
Ved midlertidig indførsel fremsendes ansøgning til toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor varerne skal anvendes første gang. I andre tilfælde fremsendes ansøgning til toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor ansøgerens hovedbogholderi føres, hvilket letter revisionsbaseret kontrol af proceduren, og hvor i det mindste en del af den af bevillingen dækkede oplagring, forædling, forarbejdning eller midlertidige udførsel skal foregå.
Hvis der er tvivl om relevante toldmyndighed sendes ansøgningen til toldmyndighederne for det sted hvor ansøgerens hovedbogholderi føres, jf. GB art. 500, stk. 2, 3. afsnit. 3. afsnit er tilføjet GB ved Kommissionens Forordning 2286/2003 af 18. december 2003 der gælder fra 7. januar 2004.
En ansøgning om en enhedsbevilling skal indeholde oplysninger om alle transaktioner i bevillingsforløbet, oplagrings-, forarbejdnings- eller anvendelsessteder og de berørte enheder i SKAT og toldmyndigheder i andre medlemsstater.
Den enhed i SKAT, der modtager en ansøgning om en enhedsbevilling, udarbejder et bevillingsudkast og sender dette sammen med ansøgningen og andet relevant materiale, som skal sikre den nødvendige kontrol med procedurens rette gennemførelse, se afsnit A.19.1 , til SKAT, Hovedcentret, Toldenheden, der koordinerer disse bevillinger.
SKAT, Hovedcentret, Toldenheden, sender materialet til toldmyndighederne i den eller de berørte medlemsstater. Disse skal inden en frist på 30 dage fra modtagelsen af materialet fremsætte eventuelle indsigelser imod bevillingsudkastet.
SKAT kan derefter udstede bevillingen, såfremt der ikke inden fristens udløb er fremsat indsigelse, og sender en kopi af den udstedte bevilling til alle de berørte toldmyndigheder.
A.19.4 Henførsel under en procedure
TK art. 59 og 60 GB art. 216
Når en toldprocedure af økonomisk betydning skal benyttes, angives den pågældende toldprocedure i fortoldningsangivelsen.
Angivelsen skal som hovedregel afleveres til det nærmeste anviste ekspeditionssted i forhold til indpassagen i det danske toldområde.
TK art. 61
Angivelsen kan ske
skriftligt
på edb.
Se i øvrigt afsnit A.1 Fortoldning.
Hvis bevillingen er udstedt efter bestemmelserne om forenklet bevillingsudstedelse, se afsnit A.19.1 , kan angivelsen ligeledes ske på edb.
Mundtlig angivelse TK art. 61, stk. 1, litra c og GB 229
Mundtlig angivelse kan kun tillades i særlige tilfælde under proceduren for midlertidig indførsel, f.eks. af emballage tilhørende personer etableret udenfor toldområdet i EU.
Angivelse ved enhver anden handling GB 232, stk. 1 og 497, stk. 3, litra c)
Selv om der ikke foretages egentlig toldangivelse anses rejsendes personlige effekter, varer til sportsbrug og transportmidler for at være angivet til proceduren for midlertidig indførsel, når den rejsende
passerer kontrolområdet igennem en grøn kanal mærket "ingen varer at angive" ved de indrejsesteder, hvor der er 2 kanaler, eller
passerer via et kontor, hvor der ikke er to kanaler, uden uopfordret at foretage angivelse.
GB 579
Angives personlige effekter, varer til sportsbrug eller transportmidler mundtligt eller ved enhver anden handling, og der kan blive tale om et stort afgiftsbeløb eller der er alvorlig risiko for, at forpligtelserne under proceduren ikke overholdes, kan SKAT anmode om en skriftlig angivelse, hvorefter der skal stilles sikkerhed for told og afgifter.
Angivelsens indhold TK art. 62
Angivelsen skal i givet fald indeholde de nødvendige oplysninger, og der skal medfølge dokumentation for, at de gældende bestemmelser for den pågældende toldprocedure af økonomisk betydning er opfyldte.
A.19.5 Forenklet fremgangsmåde
TK art. 76 GB art. 275-277
For aktiv forædling, passiv forædling, midlertidig indførsel og forarbejdning under toldkontrol kan der opnås skriftlig tilladelse til forenklet gennemførelse af procedurerne, således at angivelsen ikke indeholder alle de oplysninger og dokumenter, der nævnes i toldkodeksens artikel 62.
Anvendes den forenklede fremgangsmåde skal som et minimum anføres de oplysninger, der er nødvendige for, at varerne kan identificeres. Eksempelvis skal der være henvisning til bevillingen, og beskrivelsen af varerne skal være i overensstemmelse med specifikationerne i bevillingen.
Der skal efterfølgende indgives en supplerende angivelse, som kan være af samlet, periodisk eller opsummerende karakter.
BKG § 8, stk. 5, nr. 1
Den forenklede fremgangsmåde med forenklet ekspresangivelse, kan ikke anvendes samtidig med en forenklet bevillingsudstedelse.
A.19.6 Overførselsprocedurer
Reglerne for fællesskabsforsendelse, se afsnit B.1.1 , skal normalt anvendes ved overførsel af varer under en suspensionsprocedure, dvs. når varerne er under en procedure, hvorefter told- og afgiftsbeløb suspenderes, fx. aktiv forædling (suspension), toldoplag og midlertidig indførsel. Når proceduren for fællesskabsforsendelsen anvendes, skal afsenderen opbevare en kopi af et afstemplet eksemplar af det udfyldte eksemplar 1 af enhedsdokumentet. I rubrik 44 skal der bl.a. anføres bevillingens journal nr.
Se i øvrigt under de enkelte ordninger for toldprocedurer af økonomisk betydning.
Som alternativ til forsendelsesproceduren kan der opnås tilladelse til at anvende mere fleksible regler i form af overførselsprocedurer, hvorefter varer eller produkter kan overføres mellem forskellige steder eller til en anden bevillingshavers lokaler, uden at proceduren afsluttes.
Tilladelse til og forudsætningerne for at anvende overførselsprocedurer skal være fastsat i bevillingen.
GB art. 511, 513 og 266, stk. 1, litra b
Ved overførsel mellem to bevillingshavere i EU skal begge have tilladelse til at anvende overførselsproceduren. Desuden skal modtager have tilladelse til at anvende hjemstedsordningen, dvs. tilladelse til, at angivelse kan ske ved at notere i regnskaberne. Således kan indgivelse af en supplerende angivelse undlades. Tilladelse til hjemstedsordningen gives i bevillingen og omfatter kun angivelse af de varer, der er omfattet af bevillingen.
Tilladelsen kan kun gives, hvis bevillingshaveren fører et regnskab, der indeholder alle nødvendige oplysninger, herunder mulighed for fastsættelse af de told- og afgiftsbeløb, der eventuelt skal betales. Overførslerne af varer eller produkter skal bogføres i disse regnskaber. Kravet om regnskabsførsel gælder ikke ved proceduren for midlertidig indførsel.
Ved udstedelse af bevilling til eksempelvis aktiv forædling med tilladelse til at anvende overførselsproceduren, vil bevillingen alene indeholde tilladelse til at anvende hjemstedsordningen i relation til varer og produkter til aktiv forædling.
GB bilag 68
Ved overførsel af varer eller produkter kan anvendes en almindelig fremgangsmåde eller en forenklet fremgangsmåde, se toldvejledningens bilag 34 .
Almindelig fremgangsmåde
Ved anvendelse af den almindelige fremgangsmåde benyttes enhedsdokumentets eksemplar 1, 4 og et kopieksemplar svarende til eksemplar nr. 1 udfyldes. Idet der benyttes eksemplarer af enhedsdokumentet, skal rubrikkerne i dokumentet indeholde oplysninger som nævnt i retningslinierne i tillægget til bilag 68 i GB
2. Afsender: Her anføres navn og adresse for den første bevillingshaver, navn og adresse for dennes kontroltoldsted, efterfulgt af bevillingsnummeret og den udstedende toldmyndighed.
3. Formularer: Her anføres løbenummeret for sættet i forhold til det samlede antal sæt, der benyttes. Vedrører angivelsen kun én varepost (dvs. når der kun skal udfyldes én rubrik "varebeskrivelse") anføres der intet i rubrik 3, men tallet 1 i rubrik 5.
5. Vareposter: Her anføres det samlede antal vareposter, som er anført på samtlige benyttede formularer og supplementsformularer. Antallet af vareposter svarer til antallet af rubrikker "varebeskrivelse", som udfyldes.
8. Modtager: Her anføres navn for den anden bevillingshaver, navn og adresse for dennes kontroltoldsted og den adresse, hvor varerne eller produkterne skal oplagres, anvendes eller forarbejdes, efterfulgt af bevillingsnummeret og den udstedende toldmyndighed.
15. Afsendelsesland: Her anføres navnes på den medlemsstat, hvorfra varerne afsendes.
31. Kolli og varebeskrivelse; mærke og nummer - containernummer - antal og art: Her anføres kollienes mærke, nummer, antal og art, eller hvis det drejer sig om uemballerede varer, antallet af varer, der er omfattet af angivelsen, eller der anføres "i bulk", (dvs. i løs vægt) samt de oplysninger, der er nødvendige til identifikation af varerne. Varerne beskrives ved hjælp af deres sædvanlige handelsbetegnelse udtrykt tilstrækkeligt klart til, at varerne kan identificeres. Hvis der anvendes container, skal dennes identifikationsmærker desuden anføres i rubrikken.
32 Varepost: Her anføres den pågældende vareposts løbenummer i forhold til det samlede antal vareposter, der er angivet i de benyttede formularer eller supplementsformularer, som defineret i rubrik 5. Når angivelsen vedrører en enkelt varepost, kan toldmyndighederne fastsætte, at der intet skal anføres i denne rubrik.
33 Varekode: Her anføres KN-koden for den pågældende varepost. Rubrikken er dog ikke obligatorisk for toldoplagsproceduren.
35. Bruttomasse: Her anføres i givet fald bruttomassen i kilogram for varerne under den tilsvarende rubrik 31. Ved bruttomasse forstås den samlede masse af varerne inklusive al emballage, dog ikke containere og andet transportmateriel.
38. Nettomasse: Her anføres nettomassen i kilogram for varerne under den tilsvarende rubrik 31. Ved nettomasse forstås varernes masse uden enhver emballage.
41. Supplerende enheder: Her anføres i givet fald mængden i de i den kombinerede normenklatur fastsatte enheder.
44. Supplerende oplysninger; Vedlagte dokumenter; Certifikater og bevillinger: Her anføres datoen for den første henførsel under proceduren og "Overførsel" med store bogstaver efterfulgt af den relevante forkortelse: - "TO" -, - "AF/S" -, - "FTK" -, - "MI" -. Hvis indførselsvarerne er omfattet af særlige handelspolitiske foranstaltninger, og disse foranstaltninger stadig er gældende på overførselstidspunktet, anføres desuden "Handelspolitik".
47. Beregning af afgifter: Her anføres beskatningsgrundlaget (værdi, vægt eller andet).
54. Sted og dato; Klarerens/repræsentantens navn og underskrift: Her anføres den i rubrik 2 anførte person sin håndskrevne underskrift i original efterfulgt af navn. Er denne en juridisk person, skal underskriveren efter underskriften angive navn og stilling.
Proceduren for overførsel er herefter
Forinden overførsel finder sted, underretter afsenderen det i sin bevilling nævnte kontroltoldsted om den planlagte overførsel ved at faxe en kopi af eksemplar 1, tydeligt mærket "Overførsel" samt dato og tidspunkt for overførslen, således at kontrolstedet kan foretage den kontrol, det skønner nødvendigt. Tidspunktet for forudanmeldelsen aftales med kontroltoldstedet
Kopieksemplar 1 opbevares af afsenderen af varerne eller produkterne, og eksemplar 1 sendes til dennes kontroltoldsted
Eksemplar 4 ledsager varerne eller produkterne og opbevares af modtageren
Afsenderens kontroltoldsted sender eksemplar 1 til modtagerens kontroltoldsted
Så snart varerne er ankommet, underretter modtageren sit kontroltoldsted ved at faxe en kopi af eksemplar 4, tydeligt mærket "Overførsel". Modtageren udfærdiger kvittering til afsenderen for modtagelsen af de overførte varer eller produkter med oplysning om, hvornår de er indført i regnskaberne, og kvitteringen opbevares af sidstnævnte.
Forenklet fremgangsmåde I
Ved anvendelsen af denne forenklede fremgangsmåde udfyldes enhedsdokumentets eksemplar 1 og 4. Forinden overførsel finder sted, underretter afsenderen begge kontroltoldsteder om den planlagte overførsel, således at de kan foretage den nødvendige kontrol. Eksemplar 1 skal opbevares af afsenderen, og eksemplar 4 skal følge varerne eller produkterne og opbevares af modtageren. Modtageren skal udfærdige kvittering til afsenderen for modtagelsen af de overførte varer eller produkter med oplysning om, hvornår de er indført i regnskaberne, og kvitteringen opbevares af sidstnævnte. Fristen for forudanmeldelse aftales med kontroltoldstedet.
Forenklet fremgangsmåde II
Ved anvendelse af andre metoder end enhedsdokumentet, når de nødvendige oplysninger indleveres ved hjælp af edb, et handelsdokument, et administrativt dokument eller ethvert andet dokument.
GB art. 514
Ved overførsel, der er forbundet med øget risiko som omhandlet i bilag 44c i GB, jf. Kfo nr. 2787/2000 af 15. december 2000, (fx. oksekød, spiritus og cigaretter), skal der stilles sikkerhed, som giver samme garanti som ved forsendelsesordningen, se afsnit B.1.3.1.2 .
GB art. 512, stk. 1 og 2
Overførsel mellem forskellige steder, der er angivet i samme bevilling, kan foregå uden toldformaliteter. Endvidere kan overførsel fra henførselstoldstedet til bevillingshaverens eller den erhvervsdrivendes virksomhed eller til anvendelsesstedet gennemføres på grundlag af angivelsen til henførsel under proceduren.
GB art. 512, stk. 3
Det er muligt at overføre varer til udpassagestedet med henblik på genudførsel på grundlag af proceduren for overførsel. I så fald er proceduren først afsluttet, når de til genudførsel angivne varer virkelig har forladt toldområdet i EU.
Anvendelse af overførselsproceduren forudsætter, at der i rubrik 44 i enhedsdokumentet oplyses, at bevillingshaver har tilladelse til at anvende overførselsproceduren ved henvisning til art. 512, stk. 3, i GB, og at varerne er frigivet til udførsel ved det i bevillingen fastsatte afslutningstoldsted.
Eksemplar 3 af enhedsdokumentet eller hvis virksomheden/klarerer har tilladelse til at bruge en afstemplet edb-udskrift af eksportoplysningerne benyttes en sådan, og disse dokumenter følger varerne og fremlægges ved udpassagestedet, som attesterer, at varerne fysisk har forladt toldområdet i EU. Som afslutning på proceduren skal regnskabet være vedlagt den afstemplede angivelse. Der hæftes for told og afgifter, hvis den nødvendige dokumentation ikke fremlægges.
Hvis virksomheden er godkendt eksportør, følges reglerne i tilladelsen, se afsnit C.1.4 .
A.19.7 Afslutning af en procedure
TK art. 89
Afslutning af en procedure sker for de indførte varer, når forædlingsprodukter eller varer i uforandret stand angives til en ny toldmæssig bestemmelse eller anvendelse, og alle betingelser for anvendelse af proceduren i øvrigt er overholdt.
En afslutning af aktiv forædling eller midlertidig indførsel vil typisk være genudførsel af forædlingsprodukterne eller indførselsvarerne og for forarbejdning under toldkontrol overgang til fri omsætning. For passiv forædling sker afslutningen, når de genindførte varer angives til fri omsætning.
Angivelsen om afslutning af en procedure skal som hovedregel indgives til afslutningstoldstedet, som er den enhed i told- og skatteforvaltningen, der er nævnt i bevillingen.
Angivelsen skal indeholde alle de nødvendige oplysninger til afslutning af proceduren og foretages efter de bestemmelser, der gælder for denne.
TK art. 76
De i toldkodeksens artikel 76 fastsatte forenklede fremgangsmåder kan anvendes.
GB art. 518
Ved afslutning af proceduren skal fordelingen af indførselsvarer eller midlertidige udførselsvarer på forædlingsprodukterne beregnes med henblik på
at fastsætte, hvilke importafgifter der skal opkræves
at fastsætte, hvilket beløb der skal fradrages, hvis der opstår toldskyld, eller
at anvende handelspolitiske foranstaltninger.
GB
art. 520
I tilfælde, hvor indførselsvarer eller midlertidige udførselsvarer er blevet henført under en af procedurerne i henhold til samme bevilling, men på grundlag af to eller flere angivelser, afsluttes proceduren på grundlag af de tidligste angivelser, dvs. det såkaldte FIFO-princip. Bevillingshaveren kan dog anmode om, at proceduren afsluttes for de specifikke varer.
A.19.8 Administrativt samarbejde
GB art. 522
Hver måned sender medlemsstaterne oplysninger til Kommissionen om udstedte bevillinger til
aktiv forædling
passiv forædling i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 147, stk. 2, hvor de midlertidigt udførte EU-varer ikke skal undergå en forædlingsproces, men indarbejdes i varer, der er fremstillet uden for EU
forarbejdning under toldkontrol,
samt afviste ansøgninger og annullerede eller tilbagekaldte bevillinger, fordi de økonomiske forudsætninger ikke er opfyldt, for så vidt angår
aktiv forædling
passiv forædling
forarbejdning under toldkontrol.
Indberetningen foretages af SKAT, Hovecentret, Toldenheden. Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for SKAT, Hovedcentret, Toldenheden.
GB 503 og 504
Såfremt det kan godtgøres, at et bevillingsudstedelsen berører en producents interesser, kan der via den regionale told- og skattemyndighed indsendes en indsigelse til Kommissionen imod bevillingsudstedelsen.
A.20 Returvarer
Formål
Reglerne om toldlempelse for returvarer gør det muligt for eksportører at få varer, der tidligere er udført fra EU , genindført uden betaling af told og afgifter .
Der stilles ikke krav om, at returneringen skal være sket af en bestemt årsag . For landbrugsvarer gælder der dog særlige regler, se afsnit A.20.1.3 .
Det legale grundlag
Reglerne om returvarer findes i artikel 185-187 i toldkodeks og artikel 844-856 i gennemførelsesbestemmelserne.
Reglerne om momsfrihed findes i momslovens § 36, stk. 1. De enkelte punktafgiftslove indeholder grundlaget for punktafgiftsfritagelsen.
A.20.1 Generelt om ordningen
Fri omsætning
For at kunne betragtes som returvarer, skal varerne ved udførslen have været i fri omsætning i EU, T-2-varer, eller have været forædlingsprodukter fra aktiv forædling, se afsnit A.20.1.4 og A.14 .
Der gælder særlige regler for varer til særlige anvendelsesformål, end-use samt for aktiv- og passiv forædling og landbrugsvarer.
TK art. 185, stk. 1
Returvarer kan genindføres uden betaling af told. Det er en betingelse, at varerne genindføres senest 3 år efter udførslen. Denne frist kan dog fraviges, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
For landbrugsvarer gælder der en 12 måneders genindførselsfrist, se afsnit A.20.1.3.
Fritagelsen omfatter også de told- og afgiftsbeløb, der er fastsat for visse landbrugsvarer. Endvidere kan der ske tilbagebetaling af eksportafgiftsbeløb, som måtte være betalt ved udførslen.
A.20.1.1 Varer til særligt anvendelsesformål, end-use
TK art. 185, stk. 1
Hvis returvarerne inden udførslen er blevet fortoldet til fri omsætning med nedsat told eller nul-told efter ordningen for særligt anvendelsesformål, end-use , se afsnit A.11 , er toldfri indførsel som returvarer betinget af, at varerne genindføres til samme formål. Dette gælder kun, hvis anvendelsesformålet ikke var opfyldt på udførselstidspunktet .
Hvis varerne ikke skal anvendes til samme formål, skal der ved genindførslen betales tarifmæssig told. Dog kan der fradrages et eventuelt toldbeløb , som blev opkrævet, da varerne første gang blev fortoldet til fri omsætning. Hvis sidstnævnte beløb er større end det, der skal betales ved fortoldningen af returvarerne , sker der ingen udbetaling af differencen .
Toldberegning
1 = nedsat told , betalt ved første indførsel
2 = Told ved genindførsel , når varerne ikke indføres til særligt anvendelsesformål, end-use.
A.20.1.2 Passiv forædling
TK art. 185, stk. 2
Varer, der er udført fra EU under ordningen for passiv forædling , se afsnit A.15 , kan indføres som returvarer, hvis de genindføres i uforandret stand .
A.20.1.3 Landbrugsvarer
GB art. 844
Varer, som ved udførslen fra EU opfyldte formaliteterne for ydelse af eksportrestitutioner eller andre beløb ifølge EU's landbrugspolitik , eller for hvilke der inden for rammerne for landbrugspolitik er givet en anden finansiel fordel eller andre beløb forbundet med pligt til at udføre varerne, kan ikke fortoldes som returvarer .
Denne bestemmelse kan dog fraviges , hvis de udbetalte eksportrestitutioner eller andre beløb tilbagebetales eller ikke kommer til udbetaling, eller øvrige finansielle fordele ophæves . Returneringen skal være sket af en af følgende årsager
varerne har ikke kunnet bringes i omsætning i bestemmelseslandet på grund af den dér gældende lovgivning,
varerne har været defekte eller ikke-bestillingssvarende ,
varerne har på grund af andre omstændigheder , som eksportøren ikke har haft indflydelse på, ikke kunnet anvendes til de planlagte formål.
Ved andre omstændigheder forstås følgende
varerne eller de benyttede transportmidler er blevet beskadiget før varernes levering til modtageren,
varerne er blevet udført til forbrug eller salg ved en handelsudstilling eller et lignende arrangement, men er ikke blevet det,
modtageren har ikke kunnet opfylde den kontrakt, ifølge hvilken udførslen fandt sted,
varernes levering har ikke kunnet finde sted eller er blevet forsinket på grund af naturbegivenheder , politiske eller sociale begivenheder ,
varer, som henhører under markedsordningen for frugt og grøntsager , er blevet udført i konsignation , men er ikke blevet solgt i bestemmelseslandet.
Ved genindførsel af returvarer, der oprindeligt er udført under en eksportlicens eller en forudfastsættelsesattest , skal afskrivningen i eksportlicensen eller forudfastsættelsesattesten tilbageføres . Dette gælder ikke, hvis varerne har været udført til forbrug eller salg ved en handelsudstilling eller et lignende arrangement, men ikke er blevet forbrugt eller solgt .
Landbrugsvarer kan kun genindføres som returvarer, hvis de angives til fortoldning senest 12 måneder efter udførselsdatoen.
Det betyder, at der altid skal betales tarifmæssig told af landbrugsvarer, der genindføres mere end 12 måneder efter udførslen.
Der er dog åbnet mulighed for, at fristen på 12 måneder kan overskrides, hvis ekstraordinære omstændigheder berettiger hertil.
En anmodning om overskridelse af fristen kan kun modtages til behandling, hvis den er ledsaget af dokumentation, der giver fyldestgørende forklaring på den ekstraordinære omstændighed.
Hvis told- og skatteforvaltningen kan tillade, at fristen overskrides, skal anmodningen indsendes til hovedcenteret med henblik på forelæggelse for Kommissionen.
A.20.1.4 Aktiv forædling
TK art. 187
Forædlingsprodukter , der er blevet udført eller genudført efter en ordning for aktiv forædling, anses også som returvarer, se afsnit A.14 .
Varerne kan kun toldbehandles som returvarer, hvis den told, der er tilbagebetalt/suspenderet for materialer mv. efter ordningen for aktiv forædling, betales ved genindførslen.
Tolden af materialerne mv. beregnes efter de toldsatser, der var gældende på tidspunktet for forædlingsprodukternes udførsel.
Der skal eventuelt betales udligningsrenter . Se afsnit A.14.12.6
A.20.2 Returnering af dele mv.
GB art. 845
Der kan gives toldfritagelse for returvarer, selv om disse kun udgør en del af de varer, der oprindeligt blev udført fra EU.
Det samme gælder for dele eller tilbehør til maskiner , instrumenter, apparater eller andre varer, som tidligere er blevet udført.
A.20.3 Uforandret stand
TK art. 186
Det er en betingelse for toldfritagelsen som returvarer, at varerne genindføres i samme stand , som de havde ved udførslen. Der er fastlagt nogle undtagelser fra denne bestemmelse.
GB art. 846
Disse undtagelser omfatter
varer, der efter udførslen fra EU kun er blevet underkastet behandlinger , der er nødvendige for deres bevarelse, eller behandlinger, som kun ændrer deres udseende. Der kan f.eks. være tale om rustbeskyttelse eller ompakning,
varer, der efter udførslen har vist sig at være defekte eller uegnede til den påtænkte anvendelse, og som har været repareret eller istandsat, f.eks. omlakeret,
varer, der har vist sig at være uegnede til den påtænkte anvendelse efter at behandling var påbegyndt. F.eks. kan metervarer af stof have været opskåret inden konstatering af deres uegnethed til den påtænkte anvendelse.
Hvis de behandlinger, som returvarerne har været genstand for efter de 2 sidstnævnte undtagelser, ville have givet anledning til opkrævning af told, hvis varerne havde været omfattet af ordningen for passiv forædling, se afsnit A.15 , skal der betales told efter denne ordning ved genindførslen.
Kan det godtgøres, at bearbejdningen af en vare har bestået af en nødvendig reparation eller istandsættelse, der er foretaget efter en uforudselig begivenhed uden for EU, og varens værdi ikke er blevet forøget i forhold til værdien ved udførslen fra EU, kan varen genindføres toldfrit.
I den forbindelse forstås ved nødvendig reparation eller istandsættelse enhver udbedring af funktionsfejl eller materielle skader , som er opstået uden for EU, og uden hvilken varen ikke længere kan anvendes på normal måde til det formål, den er bestemt til.
At varens værdi ikke må være forøget i forhold til værdien ved udførslen betyder, at bearbejdningen ikke må omfatte mere, end hvad der er strengt nødvendigt for, at varen fortsat kan anvendes under samme betingelser som på udførselstidspunktet.
Hvis der anvendes reservedele til reparation eller istandsættelse af varen, skal anvendelsen heraf begrænses til de strengt nødvendige dele .
Disse regler anvendes f.eks., hvis en bil er blevet repareret efter udførslen. Mindre reparationer af motor, gearkasse eller lignende eller udskiftning af en lygte, et sidespejl eller et dæk medfører ikke, at bilens værdi betragtes som forøget. Hvis motor eller gearkasse er udskiftet, anses bilens værdi derimod for forøget, og der skal betales nedsat told af bilen efter ordningen for passiv forædling.
A.20.4 Dokumentation
GB art. 848-856
Ved fortoldning af returvarer skal importøren dokumentere, at betingelserne for toldfri genindførsel er opfyldt.
GB art. 848, stk. 1
Varer kan behandles som returvarer ved fremlæggelse af følgende dokumentation
eksemplar 3 af udførselsangivelsen, se afsnit C.1.3.6.3 , eller en fotokopi af angivelsen, der er bekræftet af SKAT eller oplysningsskema INF 3 , se afsnit A.20.6 .
Der kræves ikke fremlagt udførselsangivelse eller INF 3 i tilfælde, hvor genindførselstoldstedet ud fra den dokumentation de har, eller som kan kræves af importøren, kan fastslå, at varerne er de varer, som oprindeligt er udført, og som opfylder de nødvendige betingelser for at kunne anses som returvarer.
hvis varerne er omfattet af et ATA-carnet , der er udstedt i EU, og bliver genindført efter udløbet af carnetets gyldighedsfrist , kan de toldbehandles som returvarer uden fremlæggelse af udførselsangivelse eller oplysningsskema, INF 3.
stk. 2
I en række tilfælde er dokumentationskravene lempet, se afsnit A.20.5 .
stk. 3
Hvis told- og skatteforvaltningen finder det nødvendigt, kan de forlange, at der, især med henblik på identifikation af returvarerne, fremlægges yderligere dokumentation. Dokumentationen kan bestå af eksportfakturaer, korrespondance med modtageren eller lignende.
Returvareerklæring
En returvareerklæring er til brug ved afgivelse af oplysninger A.20.7 og erklæringer ved returvaretoldbehandling af varer, der oprindelig blev
udført mod restitution
udført fra aktiv forædling
udført til passiv forædling eller
indført til særligt anvendelsesformål , end-use toldbehandling
Returvareerklæringen er en særlig blanket, formular 12.006, se toldvejledningens bilag 55 , der med de relevante oplysninger og erklæringer vedlægges fortoldningsangivelsen.
Restitutionsvarer mv.
For restitutionsvarer mv. gælder der særlige dokumentationskrav.
GB art. 849
Ved fortoldning af returvarer, som ved udførslen opfyldte formaliteterne for ydelse af eksportrestitutioner eller andre beløb som led i EUs landbrugspolitik, skal der ud over førnævnte dokumentation fremlægges returvareerklæring, formular 12.006 i to eksemplarer, samt et bevis for at udbetalte eksportrestitutioner er tilbagebetalt eller ikke er eller vil blive udbetalt. Beviset skal indhentes hos EU-direktoratet og vil være en attesteret kopi af YM-blanketten .
Der skal også fremlægges dokumentation for, at returneringen er sket af en af de årsager, der er foreskrevet for landbrugsvarer, se afsnit A.20.1.3.
A.20.5 Lempelser i dokumentationskravene
GB art. 848, stk. 2
For international forsendelse af emballager , transportmidler og visse andre varer skal der ikke fremlægges udførselsangivelse eller oplysningsskema, INF 3, ved toldbehandlingen af returvarer, hvis der findes bestemmelser, der tillader fritagelse for fremlæggelse af tolddokumenter.
Udførselsangivelse, se C.1 , skal heller ikke fremlægges, hvis returvarerne kan genindføres uden afgivelse af fortoldningsangivelse.
Emballage
Tom, brugt emballage der er firmamærket som tilhørende en EU-virksomhed, og som har været udført som emballage til en nærmere bestemt vare, kan genindføres toldfrit som returvarer uden fortoldningsangivelse, når
genindførslen af emballagen foretages af den virksomhed, som har udført varerne,
genindførselsfristen på tre år er overholdt,
emballagen tydeligt og vedvarende er mærket med virksomhedens navn.
Reglen anvendes f.eks. for øl-, mineralvands- og tilsvarende flaskekasser , fiskekasser , temperatur- eller stødisolerende emballage , tomme stålflasker og lign.
Øvrige former for tom, brugt emballage , der genindføres fra steder uden for EU, skal opfylde de generelle bestemmelser for returvarer for at kunne indgå toldfrit, dvs. at der bl.a. skal fremlægges udførselsangivelse, hvori emballagen er anført særskilt.
Firmamærkede varer
Firmamærkede returvarer , dvs. varer, der er forsynet med fabriksmærker eller andet, som tydeligt viser, at varerne er fremstillet af en herværende virksomhed, f.eks. maskingods, porcelænsvarer eller sølvvarer, kan fortoldes som returvarer uden fremlæggelse af udførselsangivelse, når de genindføres af fremstillingsvirksomheden. Det skal dokumenteres, at genindførselsfristen på tre år ikke er overskredet.
Biler
Biler, der er indregistreret her i landet, og som genindføres efter benyttelse uden for EU, kan genindføres som returvarer mod fremlæggelse af registreringsattesten.
Biler, som ved udførslen var forsynet med danske grænsenummerplader , kan indføres som returvarer, hvis importøren fremlægger dokumentation for, at der ikke ved udførslen eller senere er ydet told- og momsgodtgørelse/fritagelse.
Klicheer og trykvalser
Brugte klicheer og trykvalser kan indføres som returvarer, hvis det dokumenteres, at de genindføres efter benyttelse uden for EU.
Udstillingseffekter
Udstillingseffekter , som herværende museer, udstillingskomiteer, kunstnere og kunstsammenslutninger, foreninger og lign. ønsker at genindføre, kan indgå som returvarer, hvis det kan godtgøres, at effekterne har været udstillet ved en offentlig udstilling uden for EU.
Frihavn
Varer, der genindføres fra en dansk frihavn , se afsnit A.12 , og som kan godtgøres at have været anvendt midlertidigt i frihavnen, f.eks. maskiner, værktøj eller kontorinventar kan genindføres som returvarer.
Heste
Heste , som er registreret hos en herværende hestesportsorganisation , og som genindføres fra et land uden for EU efter et sportsarrangement , træning, bedækning eller ophold på dyrehospital , kan indgå som returvarer uden fremlæggelse af udførselsangivelse, hvis det på anden måde dokumenteres, at hesten oprindelig er udført fra EU.
A.20.6 Oplysningsskema INF 3/Genindførsel ved andet toldsted
GB art. 850-856
Hvis eksportøren finder det sandsynligt, at varer, der angives til udførsel, vil blive genindført ved et andet toldsted end udførselstoldstedet, kan der i forbindelse med udførslen udstedes et INF 3.
Dette gælder dog ikke for landbrugsvarer, der udføres mod eksportrestitution. For disse og alle andre varer kan eksportøren efterfølgende anmode toldmyndighederne om udstedelse af et INF 3.
Et INF 3 bruges som identifikationsmiddel for de udførte varer samt deres status på udførselstidspunktet, f.eks. varer i fri omsætning, aktiv forædlingsvarer eller landbrugsvarer mod eksportrestitution mv.
Ved udstedelse af INF 3, er der ikke taget stilling til, om varerne kan indføres som returvarer ved et andet toldsted end udførselstoldstedet. Det er indførselstoldstedet, der afgør, om betingelserne for returvaretoldbehandling er opfyldt.
Et INF 3 udstedes kun, hvis det kan konstateres, at oplysningerne i eksportørens anmodning vedrører de udførte varer.
GB bilag 110
Et INF 3 skal udfærdiges i tre eksemplarer; en original og to kopier. Originalen og en kopi udleveres til eksportøren til brug ved genindførslen. Se toldvejledningens bilag 56.
Et INF 3 skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for, at de udførte varer kan identificeres.
Hvis varerne forventes genindført ved flere andre toldsteder end udførselstoldsteder, kan der udstedes flere INF 3, der tilsammen svarer til den samlede mængde af udførte varer.
Et udstedt INF 3 kan på eksportørens anmodning deles op på flere INF 3 og endvidere udstedes for en del af de udførte varer.
Hvis et INF 3 er bortkommet, kan der ansøges om udstedelse af et duplikateksemplar. Henvendelse herom skal rettes til de toldmyndigheder, som har udstedt det bortkomne INF 3 .
A.20.7 Moms
I henhold til momslovens § 36, stk. 1 gives der momsfri genindførsel som returvarer i samme omfang og på de samme betingelser, som gælder for toldfritagelsen, se Momsvejledningen.
A.20.8 Punktafgifter
Punktafgiftspligtige varer skal afgiftsberigtiges ved genindførslen , med mindre der er betalt punktafgifter af varerne inden udførslen. Det skal dokumenteres, at den betalte punktafgift ikke er blevet tilbagebetalt i forbindelse med udførslen eller senere.
Hvis returvarerne indføres af en virksomhed, der er registreret som oplagshaver efter den pågældende punktafgiftslov, kan varerne tilføres oplaget uden betaling af punktafgiften.
A.21 Toldgodtgørelse
Formål
Reglerne om godtgørelse af eller fritagelse for told er fastsat med henblik på at friholde vareimporten og -eksporten for toldbelastning i tilfælde hvor
tolden er opkrævet med et for stort beløb,
varer er blevet angivet til fri omsætning ved en fejl eller af særlige, nærmere beskrevne årsager ikke har kunnet anvendes af varemodtageren.
Det er forudsat, at toldbeskyttelsen af EU's produktionsvirksomheder opretholdes.
Ved godtgørelse forstås hel eller delvis tilbagebetaling af toldbeløb , der er betalt ved en vares overgang til fri omsætning. Ved fritagelse forstås hel eller delvis undladelse af at opkræve toldbeløb , der er debiteret en varemodtager, men endnu ikke er betalt, ved en vares overgang til fri omsætning.
Regulering
I tilfælde, hvor varemodtageren ved angivelsen af varer til fri omsætning ved en fejl har angivet tolden med et for stort beløb eller har undladt at angive til en toldlempelsesordning, som indebærer at varerne bringes i fri omsætning, kaldes godtgørelsen eller fritagelsen regulering.
Særlig toldgodtgørelse
I tilfælde, hvor angivelsen erklæres ugyldig, fordi varerne var bestemt til henførsel under en anden toldprocedure, men ved en fejl blev angivet til fri omsætning, benævnes godtgørelsen eller fritagelsen særlig toldgodtgørelse .
Reglerne om særlig toldgodtgørelse omfatter endvidere tilfælde, hvor varerne af forskellige årsager ikke har kunnet anvendes til de påtænkte formål eller ikke har været bestemt til varemodtageren.
Moms
Der kan gives momsgodtgørelse i samme omfang og på tilsvarende betingelser, som gælder for særlig toldgodtgørelse.
Det legale grundlag
Reglerne for regulering og særlig toldgodtgørelse findes i artikel 235-242 i toldkodeksen og i artikel 878-912 i gennemførelsesbestemmelserne samt momslovens § 45, stk. 6.
TK art. 240, andet afsnit
Regulering eller godtgørelse kan ydes uanset told- og/eller momsbeløbets størrelse.
A.21.1 Regulering
Ved regulering af fortoldningsekspeditioner gives godtgørelse af eller fritagelse for told. Reguleringen medfører ikke specielle forpligtelser med hensyn til varernes anvendelse eller bestemmelse ud over, hvad der følger af begrundelsen for ansøgningen om regulering . Varerne bevarer deres karakter af EU-varer .
Reguleringsreglerne finder også anvendelse i tilfælde, hvor tolden er beregnet på grundlag af en skønsmæssig ansættelse af varernes værdi, mængde og art, når ansættelsen er foretaget af de regionale told- og skattemyndigheder.
A.21.1.1 Ansøgningen om regulering
TK art. 236, stk. 2 GB art. 879, stk. 1
Ansøgning om regulering skal fremsættes skriftligt inden 3 år efter varernes angivelse til fri omsætning over for de regionale told- og skattemyndigheder, hvor fortoldningen har fundet sted. Ansøgningen kan afgives på formularen til en rettelsesangivelse, se toldvejledningens bilag 9, som foruden at være udfyldt i overensstemmelse med rubriceringen skal indeholde en præcis begrundelse for ansøgningen samt oplysning om varernes opbevaringssted . Ansøgningen kan også afgives i brevform, men skal i så fald være vedlagt en udfyldt rettelsesangivelse .
Ansøgningen skal være vedlagt dokumentation. Der kan om nødvendigt gives en frist til at fremskaffe dokumentationen.
De regionale told- og skattemyndigheder foretager af egen drift regulering, hvis det inden for 3-årsfristen konstaterer, at der er grundlag herfor.
Fristen på 3 år forlænges, hvis debitor godtgør, at han har været forhindret i at indgive anmodning om regulering inden for den nævnte frist som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure. Ifølge Kommissionen kan ansøgerens manglende kendskab til afgørelser fra EF-Domstolen ikke anses for at være en hændelig omstændighed eller force majeure.
A.21.1.2 Tilfælde, hvor der kan foretages regulering
TK art. 236
Der kan foretages regulering af fortoldningsekspeditioner i tilfælde, hvor varemodtageren ved angivelsen af varer til fri omsætning har angivet tolden med et for stort beløb som følge af en fejlagtig angivelse af varernes værdi, mængde eller art.
Der kan også foretages regulering, hvis varemodtageren ved angivelsen af varer til fri omsætning fejlagtigt har undladt at anmode om hel eller delvis toldfritagelse eller, hvis varerne allerede havde karakter af EU-varer, men ved en fejl blev angivet til godsregistrering.
A.21.1.2.1 Når varernes værdi, mængde eller art er angivet forkert
Når varernes værdi er angivet forkert leverandørens fejl
Der kan foretages regulering, hvis varemodtageren kan dokumentere, at varerne havde en lavere værdi end den angivne som følge af en fejl fra leverandørens side. Det vil f.eks. sige tilfælde hvor
der var uoverensstemmelse mellem faktureret og modtaget varemængde,
varerne var behæftet med fabrikationsfejl,
varerne var leveret i en ringere kvalitet end bestilt, f.eks. fordi der ved fremstillingen var anvendt ringere materialer, eller fordi forarbejdningen var dårlig,
fakturabeløbet var for højt som følge af regnefejl,
varernes enhedspris var faktureret med et højere beløb eller i en anden valuta, end der lå til grund for salget,
fakturaen ikke svarede til de bestilte og leverede varer.
Som dokumentation kan f.eks. fremlægges korrespondance med den udenlandske leverandør, kreditnota, ordrekopi, ordrebekræftelse, tilsagn om erstatningsleverance eller om efterlevering af manglende varer.
Når varernes værdi er angivet forkert varemodtagerens fejl
Der kan foretages regulering, hvis varemodtageren kan dokumentere, at varerne havde en lavere værdi end den angivne som følge af fejl fra varemodtagerens side. Det vil f.eks. sige tilfælde hvor
der var begået regnefejl ved udregning af toldværdien,
der var anvendt forkert kurs ved omregning fra fremmed valuta til danske kroner,
toldpligtige omkostninger var medregnet med forkerte beløb,
en fradragsberettiget rabat ikke var fratrukket,
told og afgift af varer, der er solgt "frit i hus" fortoldet, ikke var fratrukket,
der var fremlagt en anden faktura end den, der vedrørte varerne.
Som dokumentation kan f.eks. fremlægges korrespondance med den udenlandske leverandør, kreditnota, ordrekopi, ordrebekræftelse, tilsagn om erstatningsleverance eller om efterlevering af manglende varer.
EF-Domstolen har i sag C-11/89 afgjort, at reglerne om regulering ikke kan anvendes i tilfælde, hvor toldværdiansættelsen ønskes ændret som følge af successivt salg. Se afsnit A.6.1.
Når varernes værdi er angivet forkert beskadigelse og bortkomst
Der kan foretages regulering, hvis varemodtageren kan dokumentere, at varerne på tidspunktet for angivelsen til fri omsætning havde en lavere værdi end angivet, fordi de før indførslen
var blevet beskadiget under transport, omladning eller oplagring f.eks. som følge af vand- eller røgskade,
var helt eller delvis bortkommet.
Regulering vil også kunne finde sted, hvis beskadigelsen mv. er opstået i tidsrummet mellem godsregistreringen og angivelsen til fortoldning, men ikke efter varernes frigivelse.
Som dokumentation, kan fremlægges skadesanmeldelse, skadesrapport fra et forsikringsselskab, evt. politirapport.
Når varernes mængde er angivet forkert
Der kan foretages regulering, hvis varemodtageren kan dokumentere, at mængden af varer blev angivet forkert. Denne bestemmelse gælder for tilfælde, hvor tolden helt eller delvis beregnes efter en specifik toldsats, f.eks. efter en vægttoldsats.
Forholdet kan f.eks. dokumenteres ved fremlæggelse af korrespondance med den udenlandske leverandør eller med transportvirksomheden.
Når varernes art er angivet forkert
Der kan foretages regulering, hvis varemodtageren kan dokumentere, at varerne ved angivelsen til fri omsætning blev henført under en forkert toldtarifposition med deraf følgende forkert toldsats.
Forholdet kan dokumenteres ved forevisning af varerne, evt. ved fremlæggelse af varekataloger, varebeskrivelser eller dokumentation for tidligere indførsler af tilsvarende varer.
A.21.1.2.2 Manglende anmodning om toldfritagelse
Der kan foretages regulering, hvis varemodtageren kan dokumentere, at der kunne være givet toldfritagelse på tidspunktet for varernes angivelse til fri omsætning.
Reguleringsmulighederne omhandler følgende tilfælde
varer, der var berettiget til præferencetoldbehandling og/eller var omfattet af en toldkontingent- eller importloftordning, se afsnit A.8 . Det er en betingelse for regulering, at den normale toldsats ikke er genindført på ansøgningstidspunktet, når ansøgningen vedrører varer, der var omfattet af en toldkontingent- eller importloftordning,
varer, der var berettiget til toldfritagelse i henhold til en toldsuspensionsordning og/eller varemodtagerens bevilling til toldfritagelse for varer til særligt anvendelsesformål, end use, eller på grund af varens art, se afsnit A.11 ,
varer, der var berettiget til toldfri indførsel til diplomatiske repræsentationer og internationale organisationer mv. i henhold til toldlovens § 4, se afsnit D.6 , men hvor de foreskrevne deklarationer mv. ikke var fremlagt,
varer, der var berettiget til toldfri indførsel i henhold til Rådets forordning nr. 918/83 om definitiv toldfrihed, se afsnit D.4,
varer, der var berettiget til delvis toldfritagelse efter ordningen for passiv forædling, se afsnit A.15 ,
varer, der var berettiget til returvaretoldbehandling, se afsnit A.20.
Forholdene skal kunne dokumenteres ved fremlæggelse af de bevillinger, certifikater, erklæringer mv., som på tidspunktet for varernes angivelse til fri omsætning kunne have medført den ønskede toldfritagelse, hvis der havde været fremsat anmodning derom.
Aktiv forædling
Reglerne giver derimod ikke mulighed for at foretage regulering i tilfælde, hvor varemodtageren ved en fejltagelse ikke har henført varerne under aktiv forædling. I sådanne tilfælde kan reglerne om ugyldiggørelse af angivelsen til fri omsætning eventuelt anvendes, se A.21.2.2.1 .
A.21.1.2.3 EU-varer
Der kan foretages regulering, hvis varemodtageren kan dokumentere, at varerne var EU-varer, der ved en fejl blev angivet til godsregistrering, som om de var ikke-EU-varer.
Som dokumentation kan fremlægges T2 L dokument, se afsnit B.1.12 , evt. kopi af en fortoldningsangivelse, se toldvejledningens bilag 5 , der kan godtgøre, at varerne allerede var bragt i fri omsætning i en anden medlemsstat.
A.21.1.3 Afgørelse om regulering
TK art. 6
De regionale told- og skattemyndigheder underretter varemodtageren skriftligt om afgørelsen.
Hvis ansøgningen bliver imødekommet fuldt ud, modtager ansøgeren - med anførsel af hjemmel - underretning om afgørelsen på et eksemplar af rettelsesangivelsen. Hvis ansøgningen bliver afslået eller ikke bliver imødekommet fuldt ud, skal afgørelsen indeholde en begrundelse samt vejledning om klageadgang .
A.21.2 Særlig toldgodtgørelse
Anvendelsen af reglerne om særlig toldgodtgørelse forudsætter - i modsætning til reguleringsreglerne - at nærmere fastsatte krav til varernes anvendelse eller bestemmelse skal være opfyldt, før der gives godtgørelse af eller fritagelse for told. Endvidere mister varerne deres karakter af EU-varer .
Reglerne for særlig toldgodtgørelse findes i toldkodeksens art. 237-239
Momslovens § 45, stk. 6
Der kan gives momsgodtgørelse i samme omfang og på tilsvarende betingelser, som gælder for særlig toldgodtgørelse.
A.21.2.1 Ansøgningen om særlig toldgodtgørelse
Ansøgning om særlig toldgodtgørelse indsendes til de regionale told- og skattemyndigheder bilagt den nødvendige dokumentation, herunder en kopi af fortoldningsangivelsen, se toldvejledningens bilag 5 . Ansøgningen skal indeholde oplysning om
ansøgerens CVR-nummer, navn og adresse,
fortoldningsangivelsens referencenummer,
en beskrivelse af varerne,
varernes opbevaringssted,
godtgørelsesbeløbets størrelse,
en præcis begrundelse for ansøgningen med henvisning til relevante artikler i toldkodeksen eller gennemførelsesbestemmelserne,
varernes bestemmelse, såsom angivelse til en anden toldprocedure, returnering til den udenlandske leverandør, destruktion eller gratis levering til en velgørende institution.
GB art. 883
Ansøgningen skal afgives og være behandlet, før der disponeres over varerne. Der kan dog efter anmodning opnås tilladelse til f.eks. at genudføre varerne, før ansøgningen er behandlet, uden at der derved er taget stilling til, om ansøgningen kan imødekommes.
GB art. 879
De regionale told- og skattemyndigheder kvitterer for modtagelsen af ansøgningen. Hvis ansøgningen ikke indeholder de oplysninger eller er vedlagt den dokumentation, der er nødvendig for sagens behandling, kan der gives en frist til at fremskaffe de manglende oplysninger og/eller dokumenter.
A.21.2.2 Tilfælde, hvor der kan gives særlig toldgodtgørelse
Der kan gives særlig toldgodtgørelse når
TK art. 237-239
angivelsen til fri omsætning er erklæret ugyldig, fordi varerne ved en fejl blev angivet til fri omsætning, men oprindelig var bestemt til angivelse til en anden toldprocedure, jf. toldkodeksens art. 237, eller varerne returneres som led i postordresalg , jf. toldkodeksens art. 66, se afsnit A.21.2.2.1,
ansøgningen vedrører defekte eller ikke-bestillingssvarende varer, jf. toldkodeksens art. 238, se afsnit A.21.2.2.2,
der foreligger andre situationer, hvor det er berettiget at give toldgodtgørelse, jf. toldkodeksens art. 239, se afsnit A.21.2.2.3 .
A.21.2.2.1 Når angivelsen til fri omsætning er erklæret ugyldig
TK art. 237 og TK art. 66
Der kan gives særlig toldgodtgørelse, når angivelsen af varer til fri omsætning erklæres ugyldig.
Reglerne omfatter tilfælde, hvor varerne på tidspunktet for angivelsen til fri omsætning var bestemt til
ekstern EF-forsendelse, se afsnit B.1.3 ,
oplæggelse på toldoplag, se afsnit A.13 ,
oplæggelse i frihavne eller på frilagre, se afsnit A.12 ,
aktiv forædling, se afsnit A.14 ,
forarbejdning under toldkontrol, se afsnit A.18 ,
midlertidig indførsel, se afsnit A.16 ,
udførsel, se afsnit C.1 .
TK art. 66, stk. 2 GB art. 251, nr. 1b)
I tilfælde, hvor varer omfattet af en toldangivelse returneres som led i postordresalg, herunder handel på internettet, kan der gives toldgodtgørelse, forudsat at varerne er blevet udført til den oprindelige leverandørs adresse eller en anden af leverandøren angivet adresse. Med undtagelse af ansøgningsfristen og dokumentationskrav finder nedennævnte procedureregler ikke anvendelse.
Reglerne giver derimod ikke mulighed for at give toldgodtgørelse efter varernes frigivelse i tilfælde, hvor en angivelse af varer til fri omsætning med én varemodtager ønskes annulleret og erstattet af en tilsvarende fortoldningsangivelse med en anden varemodtager.
GB art. 251, GB art. 893
For at få særlig toldgodtgørelse kræves det, at
ansøgningen afgives senest 3 måneder efter varernes angivelse til fri omsætning,
ansøgningen er afgivet og behandlet, før der disponeres over varerne. Varerne må således ikke fjernes fra det angivne opbevaringssted uden toldcentrets godkendelse,
varerne på tidspunktet for angivelsen til fri omsætning var bestemt til angivelse til én af de anførte toldmæssige bestemmelser, og at varerne opfyldte betingelserne herfor,
varerne ikke har været benyttet til andre formål end dem, hvortil de var bestemt,
varerne er identiske med dem, der blev angivet til fri omsætning,
varemodtageren på tidspunktet for angivelsen til fri omsætning var i besiddelse af de nødvendige bevillinger, tilladelser mv. til henførsel under den ansøgte toldordning,
at varerne bliver angivet til den toldmæssige bestemmelse, hvortil de var bestemt, senest 2 måneder efter, at der er truffet afgørelse i sagen
TK art. 6
Ved anmodning om toldgodtgørelse skal ansøger fremlægge alle de oplysninger og dokumenter, der er
nødvendige for, at de regionale told- og skattemyndigheder kan træffe afgørelse. Dokumentationen kan f.eks. bestå i kopi af fortoldningsangivelsen, bevillinger, tilladelser, indkøbsfakturaer, kontrakter med leverandører og/eller købere uden for EU, kopier af ordrer eller ordrebekræftelse.
A.21.2.2.2 Defekte eller ikke-bestillingssvarende varer
TK art. 238
Reglerne omfatter tilfælde, hvor varer afvises af importøren, fordi de på tidspunktet for angivelsen til fri omsætning var defekte eller ikke svarede til bestillingen.
Postordresalg og internethandel
Reglerne giver derimod ikke mulighed for at give toldgodtgørelse i tilfælde, hvor varer som led i postordresalg , herunder handel på internettet, returneres til leverandøren fordi de ikke svarede til købers forventninger . I sådanne tilfælde kan reglerne om ugyldiggørelse af angivelsen til fri omsætning eventuelt anvendes, se afsnit A.21.2.2.1 .
GB art. 893
For at få særlig toldgodtgørelse skal
ansøgningen afgives senest 12 måneder efter varernes angivelse til fri omsætning,
ansøgningen være afgivet og behandlet, før der disponeres over varerne. Varerne må således ikke fjernes fra det angivne opbevaringssted uden ToldSkats godkendelse,
varerne ikke være taget i anvendelse eller solgt, efter at det blev konstateret, at de var defekte eller ikke svarede til bestillingen,
der ikke ved aftalen af varernes pris være taget hensyn til deres defekter,
varerne være identiske med de varer, der blev angivet til fri omsætning,
varerne udføres fra EU's toldområde efter afgivelse af udførselsangivelse; ToldSkat kan kræve varerne frembudt i forbindelse med udførslen.
Varerne kan - i stedet for at blive udført - efter tilladelse fra ToldSkat destrueres eller med henblik på genudførsel oplægges på toldoplag, i frizone eller på frilager,
det dokumenteres, at leverandøren har krediteret den oprindeligt kontraherede pris eller givet tilsagn om en gratis erstatningsleverance,
varerne angives til deres bestemmelse - udførsel mv. - senest 2 måneder efter, at der er truffet afgørelse i sagen.
TK art. 6
Ved anmodning om toldgodtgørelse skal ansøger fremlægge alle de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for, at de regionale told- og skattemyndigheder kan træffe afgørelse. Dokumentation kan foruden en kopi af fortoldningsangivelsen bestå i kreditnota og korrespondance med den udenlandske leverandør.
Der kan herunder kræves fremlagt en skriftlig erkendelse fra den udenlandske leverandør af, at varerne tages tilbage, fordi de er behæftet med nærmere angivne fejl og mangler. Der kan således ikke gives godtgørelse for varer, som den udenlandske leverandør har taget retur af kulancemæssige årsager.
For at imødekomme anmodningen kan de regionale told- og skattemyndigheder kræve en erklæring fra ansøgeren om, at betingelserne er opfyldt.
A.21.2.2.3 Andre situationer
TK art. 239
Endvidere kan der gives toldgodtgørelse i andre situationer, som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed .
Ansøgning om godtgørelse skal afgives senest 12 måneder efter varernes angivelse til fri omsætning eller modtagelse af underretning om efteropkrævning af told.
Ifølge Fællesskabets retspraksis har en ansøger, der kan påvise, både at der foreligger en særlig situation, og at der ikke er begået urigtigheder eller udvist forsømmelighed fra vedkommendes side - eller i givet fald, enhver anden person, som har været medvirkende ved opfyldelsen af toldformaliteterne for de pågældende varer, eller som har givet de fornødne instrukser med henblik på opfyldelsen heraf - ret til godtgørelse af den efter lovgivningen skyldige told.
EF-Domstolen har bl.a. i sag 58/86 og C-86/97 afgjort, at der foreligger en særlig stituation, når det fremgår af sagens omstændigheder, at debitor befinder sig i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, der udøver samme aktivitet, og, såfremt disse omstændigheder ikke foreligger, at den pågældende ikke har lidt tab som følge af efteropkrævning af told.
I andre tilfælde skal betalingen af told i overensstemmelse med lovgivningen betragtes som en del af de normale handelsrisici, som påhviler den erhvervsdrivende.
En række situationer, hvor den normale erhvervsrisiko er overskredet og derfor kan anses som en særlig situation, er fastlagt i GB art. 900, stk. 1, se nedenfor.
Andre særlige situationer, der er fastlagt enten ved Fællesskabets retspraksis eller Kommissionens forvaltningspraksis, fremgår af et sæt retningslinjer , punkt 2.1.2, som er udarbejdet af og offentliggjort på Kommissionens hjemmeside http ://europa.eu.int/comm/taxation_customs/resources/documents/guidelines_da.pdf . Ret Retningslinjerne giver endvidere en række eksempler på åbenbar forsømmelighed.
I andre særlige situationer (dvs. situationer, der ikke er omfattet af art. 900, stk. 1), skal sagen - når de regionale told- og skattemyndigheder finder grundlag for at træffe en for ansøgeren gunstig afgørelse - forelægges for Kommissionen, se A.21.2.4 , når
myndigheden finder, at den særlige situation kan tilskrives pligtforsømmelse fra Kommissionens side, eller
omstændighederne har forbindelse med resultatet af en af Fællesskabet gennemført kontrolaktion, eller
sagen vedrører et toldbeløb på 3.750.000 kr. eller derover.
GB art. 893 og 899-900
For at få særlig toldgodtgørelse i nedenfor beskrevne situationer skal
ansøgningen være afgivet og behandlet, før der disponeres over varerne. Varerne må således ikke fjernes fra det angivne opbevaringssted uden ToldSkats godkendelse,
varerne ikke have været taget i anvendelse eller solgt,
varerne være identiske med dem, der blev angivet til fri omsætning,
varerne genudføres fra EU's toldområde efter afgivelse af udførselsangivelse, se dog nedenfor. ToldSkat kan kræve varerne frembudt før genudførslen . Efter særlig tilladelse fra de regionale told- og skattemyndigheder kan varerne i stedet destrueres, oplægges enten på toldoplag eller i Københavns Frihavn, se afsnit A.12 og A.13 , eller henføres under proceduren for ekstern EU-forsendelse, se afsnit B.1 . Varerne kan endvidere tillades leveret gratis til en velgørende institution,
varerne angives til deres bestemmelse f.eks. udførsel, senest 2 måneder efter, at der er truffet afgørelse i sagen.
TK art. 6
Ved anmodning om toldgodtgørelse skal ansøger fremlægge alle de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for, at de regionale told- og skattemyndigheder kan træffe afgørelse. Dokumentationen kan - alt efter tilfældet - foruden en kopi af fortoldningsangivelsen bestå i korrespondance med den udenlandske leverandør, ordrekopier , ordrebekræftelser , korrespondance med relevante myndigheder mv.
En imødekommelse af ansøgningen kan gøres betinget af, at ansøgeren kan afgive erklæring om, at betingelserne er opfyldt.
Uanbringelige varer
Der kan gives særlig toldgodtgørelse for varer, der er blevet angivet til fri omsætning af en klarerer, men som af årsager, der er klarereren uvedkommende, ikke har kunnet afleveres til modtageren.
Reglen omfatter tilfælde, hvor varer uafbrudt har befundet sig i transportforetagenders eller speditørers varetægt, men er uanbringelige, f.eks. fordi modtagerens adresse er ukendt, adressaten nægter at modtage varerne, eller hvor varerne ikke har kunnet afleveres, fordi modtageren er afgået ved døden, gået konkurs eller lignende.
Varer tilsendt ved en fejltagelse
Der kan gives særlig toldgodtgørelse for varer, der er sendt til modtageren som følge af en fejl fra afsenderens side.
Reglen kan f.eks. anvendes i tilfælde, hvor afsenderen ved en fejl har adresseret varerne til modtageren.
Fejlbestilte varer
Der kan gives særlig toldgodtgørelse for varer, der som følge af en åbenbar fejl i forbindelse med bestillingen har vist sig uegnede til den af modtageren påtænkte anvendelse.
Reglen kan f.eks. anvendes i tilfælde, hvor modtageren ved en fejlskrivning har bestilt varer, som han ikke sædvanligvis forhandler eller anvender. Tilfælde, hvor modtageren ved en fejlskrivning har bestilt varer i mængder, som er ude af proportion med virksomhedens størrelse og omsætning, vil ligeledes kunne omfattes af bestemmelsen.
Anvendelsesforbudte varer
Der kan gives særlig toldgodtgørelse for varer, hvis det, efter at varerne er overgået til fri omsætning, konstateres, at varerne på angivelsestidspunktet ikke var i overensstemmelse med gældende forskrifter med henblik på anvendelse eller afsætning, og som modtageren derfor ikke kan anvende til de påtænkte formål.
Reglen kan f.eks. anvendes i tilfælde, hvor varer er omfattet af en mønsterbeskyttelse eller patentrettigheder, som modtageren ikke var eller ikke med rimelighed kunne forlanges at være bekendt med.
Endvidere kan der gives særlig toldgodtgørelse for varer, der er blevet uanvendelige eller kun i stærkt begrænset omfang er anvendelige til de af modtageren påtænkte formål på grund af generelle foranstaltninger truffet af en myndighed, efter at varerne blev angivet til fri omsætning.
Reglen tager blandt andet sigte på varer for hvilke, der efter angivelsen til fri omsætning gennemføres miljøforanstaltninger, som medfører, at varerne ikke må sælges, f.eks. ændrede kriterier for blyindholdet i porcelænsglasur.
Bortfaldne muligheder for toldlempelse
Der kan gives særlig toldgodtgørelse i tilfælde, hvor en varemodtager ved angivelsen af varerne til fri omsætning har anmodet om toldlempelse i overensstemmelse med gældende regler, men hvor de regionale told- og skattemyndigheder ikke kan imødekomme anmodningen.
Reglen kan f.eks. anvendes for varer, for hvilke der blev anmodet om kontingenttoldbehandling, men hvor toldkontingentet var opbrugt.
Varer, der er leveret for sent
Der kan gives særlig toldgodtgørelse for varer, der først er kommet modtageren i hænde efter udløbet af en bindende leveringsfrist, som er fastsat i aftalen om handelens indgåelse.
Varer leveret gratis til velgørende institutioner
Der kan gives særlig toldgodtgørelse for varer, som det ikke har været muligt at sælge inden for EU, og som derfor leveres gratis til velgørende institutioner
der udøver deres virksomhed uden for EU, men som har repræsentation i EU,
der udøver deres virksomhed i EU, og som har ret til toldfritagelse ved indførsel til fri omsætning af tilsvarende varer.
Reglen kan anvendes for varer, som leveres gratis til f.eks. Røde Kors eller Folkekirkens Nødhjælp til brug i hjælpearbejdet uden for EU.
Varer berettiget til toldlempelse
Der kan gives særlig toldgodtgørelse i tilfælde, hvor toldpligtige varer er blevet ført ind i EU på ikke-forskriftsmæssig måde eller ved indførslen er blevet unddraget toldtilsyn, og modtageren kan fremlægge et oprindelsescertifikat, et varecertifikat, et dokument for intern fællesskabsforsendelse eller ethvert andet relevant dokument, der beviser at varerne, hvis de var blevet angivet til fri omsætning, kunne indrømmes fællesskabsbehandling eller præferencetoldbehandling.
For varer, der er berettigede til præferencetoldbehandling er godtgørelse betinget af, at det forelagte dokument udtrykkeligt vedrører de pågældende varer, og at alle betingelserne for antagelsen af dette dokument er opfyldt. Derudover skal alle øvrige betingelser for ydelse af præferencetoldbehandling være er opfyldt.
Reglen tager blandt andet sigte på varer, som indføres uden at blive registreret til midlertidig oplæggelse, hvor det senere viser sig, at varemodtageren er i besiddelse af de fornødne dokumenter til at opnå toldlempelse.
A.21.2.3 Tilfælde, hvor der ikke kan gives særlig toldgodtgørelse
GB art. 904
Der kan ikke gives særlig toldgodtgørelse for varer, der er angivet til fri omsætning, og
som er blevet genudført fordi de ikke er blevet solgt , varer, der er angivet til fri omsætning, og som er
blevet destrueret, medmindre der er udtrykkelig hjemmel dertil i EF-forskrifterne,varer, for hvilke der
er blevet givet præferencetoldbehandling på grundlag af dokumenter, som senere viser sig at være
falske, forfalskede eller ugyldige, heller ikke selv om dokumenterne blev fremlagt i god tro. I
situationer, hvor ikke alle betingelser for at give særlig toldgodtgørelse er opfyldt, vil der i visse
tilfælde være mulighed for i stedet at få foretaget regulering af fortoldningsekspeditionen . Som
eksempel kan nævnes tilfælde, hvor den udenlandske leverandør ikke fuldt ud godtgør den oprindeligt
kontraherede pris for defekte eller ikke-bestillingssvarende varer. Se afsnit A.21.1.2.1 .
A.21.2.4 Forelæggelse for Kommissionen
GB art. 905-909
I de situationer, hvor told- og skatteforvaltningen finder grundlag for at træffe en for ansøgeren gunstig afgørelse, men ikke har kompetence til at bevilge godtgørelse efter reglerne i A.21.2.2.3 , skal ansøgningen om godtgørelse forelægges for Kommissionen.
Sager af den omhandlede art er ansøgninger indeholdende begrundelser, der kan udgøre en særlig situation, som skyldes omstændigheder, hvor ansøgeren - eller i givet fald enhver anden person, som har været medvirkende ved opfyldelsen af toldformaliteterne for de pågældende varer, eller som har givet de fornødne instrukser med henblik på opfyldelsen heraf - ikke har begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed, og
told- og skatteforvaltningen finder, at den særlige situation kan tilskrives en pligtforsømmelse fra Kommissionens side, eller
omstændighederne har forbindelse med resultatet af en af Fællesskabet gennemført kontrolaktion, eller
sagen vedrører et toldbeløb på 3.750.000 kr. eller derover.
Sagen skal imidlertid ikke forelægges Kommissionen, hvis denne allerede har
vedtaget en beslutning om en sag, hvor lignende faktiske og retlige forhold gør sig gældende, eller
fået forelagt en sag, hvor lignende faktiske og retlige forhold gør sig gældende.
For at sikre unødig forelæggelse af en sag for Kommissionen, har denne offentliggjort alle vedtagne beslutninger siden 1990 på sin hjemmeside http ://europa.eu.int/comm/taxation_customs/customs/rem_rec/decisions_rem_rec_en.h tm . Oplysning om en sag med lignende forhold allerede er forelagt for, men endnu ikke afgjort af Kommissionen kan fås oplyst ved henvendelse til SKAT - Hovedcenteret.
A.21.2.5 Varer omfattet af EF´s landbrugsordninger
Hvis ansøgningen om godtgørelse eller fritagelse vedrører situationer som beskrevet i A.21.2 skal der, hvis der ved aflevering af angivelsen til fri omsætning eller til udførsel blev fremlagt importlicens, eksportlicens eller forudfastsættelsesattest , vedlægges en erklæring fra de myndigheder, som har udstedt licensen eller attesten om, at virkningen heraf er annulleret .
A.21.2.6 Afgørelsen om særlig toldgodtgørelse
TK art. 6
Told- og skatteforvaltningentræffer skriftlig afgørelse i sager om særlig toldgodtgørelse.
Afgørelsen skal således være begrundet med henvisning til den pågældende artikel i toldkodeksen og skal indeholde sådanne oplysninger, at det er muligt at identificere de varer, som er omfattet af afgørelsen.
GB art. 893
Hvis ansøgningen bliver imødekommet fuldt ud , skal afgørelsen indeholde oplysning om de betingelser, der skal opfyldes, for at godtgørelsen kan udbetales såsom
den frist, som fastsættes for opfyldelse af betingelserne, og som højst kan udgøre 2 måneder.
hvilken dokumentation, der skal fremlægges for at varerne er blevet udført, oplagt på toldoplag, i frizone eller på frilager, eller er leveret til en velgørende institution.
Hvis varerne er tilladt destrueret skal afgørelsen indeholde oplysning om
hvorledes destruktionen skal dokumenteres , under told- og skatteforvaltningens fysiske kontrol eller ved attest fra en losseplads, forbrændingsanstalt mv ., som gør det muligt at identificere de destruerede varer.
den angivelse til fri omsætning der skal foretages af eventuelle toldpligtige restprodukter fra destruktionen.
Endvidere skal afgørelsen indeholde oplysning om, hvorledes godtgørelsen vil blive udbetalt . Hvis ansøgningen bliver afslået eller ikke bliver imødekommet fuldt ud, skal afgørelsen indeholde en begrundelse samt vejledning om klageadgang.
A.21.2.7 Afgørelsens gennemførelse
Når ansøgeren har dokumenteret, at alle betingelserne i afgørelsen er opfyldt, vil udbetaling af godtgørelsen finde sted.
GB art. 901-902
I tilfælde, hvor told- og skatteforvaltningen har truffet en positiv afgørelse , men den pågældende ikke har opfyldt alle betingelser i afgørelsen, f.eks. genudført varerne under toldkontrol, vil det på visse betingelser være muligt at opnå toldgodtgørelse.
A.21.3 Varer, der befinder sig i andre medlemsstater
GB art. 910-912
Der er fastsat regler om administrativ bistand mellem toldmyndighederne i EU for de tilfælde, hvor ansøgningen om godtgørelse eller fritagelse vedrører varer, som på ansøgningstidspunktet befinder sig i en anden medlemsstat.
TK art. 14
Disse regler indebærer blandt andet, at told- og skatteforvaltningen kan blive anmodet om at foretage kontrol vedrørende varer, som er angivet til fri omsætning i en anden medlemsstat , men som befinder sig hos en dansk virksomhed. Virksomheden er forpligtet til at give told- og skatteforvaltningen de fornødne oplysninger og yde den nødvendige bistand .
A.22 Toldskyld
Formål
Toldskyld er ét blandt mange begreber, som med Danmarks indtræden i Det Europæiske Fællesskab er blevet en del af dansk toldlovgivning via EF-bestemmelser . Hvor toldloven før 1973 opererede med to klassiske situationer, der kunne udløse betaling af told
legal indførsel af varer ved afgivelse af en fortoldningsangivelse
indsmugling af varer
har man i EU's toldlovgivning haft en langt mere nuanceret og detaljeret lovgivning for en række situationer - omend slutresultatet i det store og hele har ført til samme resultat, nemlig betaling af told. Dette afsnit om toldskyld er tæt knyttet til bestemmelserne i toldkodeksen. Afsnittet er bygget op omkring ret nøjagtige citater af de relevante bestemmelser, men med uddybende bemærkninger til de enkelte bestemmelser, når dette er fundet nødvendigt.
Det legale grundlag
Toldkodeksen har i artiklerne 201-208 en række bestemmelser om toldskyld ved indførsel og i artiklerne 209-211 bestemmelser om toldskyld ved udførsel. Endvidere er der i artiklerne 214-216 givet bestemmelser dels om toldskyldens opståen, hvis tidspunktet for toldskyldens opståen ikke kendes, dels om på hvilket sted den anses for opstået, dels om toldskyld i forbindelse med ikke-EU-varers anvendelse i forædlingsprodukter .
Der er i artiklerne 233-234 givet bestemmelser om, under hvilke omstændigheder toldskyld kan ophøre .
Der er i artiklerne 859-867a givet bestemmelser til uddybning af bl.a. toldkodeksens art. 204, stk. 1.
Næsten alle toldkodeksens bestemmelser om toldskyld er bygget op således, at
stk. 1 fastslår, hvorledes toldskyld opstår ,
stk. 2 fastslår tidspunktet for toldskyldens opståen og
stk. 3 fastslår hvem der er debitor/toldskyldner .
A.22.1 Toldskyldens opståen ved indførsel
TK art. 201
Den typiske situation for toldskyld er i den legale vareindførsel, hvor toldskyld opstår ved varens overgang til fri omsætning på tidspunktet for toldmyndighedernes antagelse af toldangivelsen, se afsnit A.2 . Klarereren, dvs. varemodtageren, er debitor.
TK art. 202
Den anden klassiske toldskyldssituation er, når varer føres ind i EU på ikke-forskriftsmæssig måde fra et ikke EU-land eller fra en frizone eller frilager . Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden begås. Debitorer er
den person, der på ikke-forskriftsmæssig måde har ført den pågældende vare ind i EU's toldområde
de personer, der har medvirket til denne indførsel , og som vidste eller med rimelighed burde have vidst , at det foregik på ikke-forskriftsmæssig måde
samt de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende vare, og som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen, vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare, der var ført ind på ikke-forskriftmæssig måde
TK art. 203, stk. 1
Toldskyld opstår endvidere, når toldpligtige varer under toldtilsyn unddrages dette tilsyn - typisk ved, at varer under en forsendelsesordning, fx fællesskabsforsendelse eller TIR-ordningen, forsvinder under forsendelsen.
Stk. 2
Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor unddragelsen finder sted.
Stk. 3
Debitorer er
den person, der har unddraget varen toldtilsyn
de personer, der har medvirket til unddragelsen, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare unddraget toldtilsyn
de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende vare, og som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen, vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare, der var unddraget toldtilsyn
samt, i givet fald, den person, som det påhviler at opfylde de forpligtelser, der opstår ved varens midlertidige opbevaring eller ved anvendelsen af den toldprocedure, som varen er undergivet.
Det vil ses, at artikel 203 - situationerne meget vel kan glide over i egentlige smuglerisituationer .
TK art. 204, stk. 1
Almindelige toldskyldssituationer foreligger,
når ikke-EU-varer er under midlertidig opbevaring , jf. toldkodeksens artikel 50 ff, eller under en toldprocedure, men hvor en af de forpligtelser, som varen er undergivet, misligholdes, eller
når en af betingelserne, som gælder for den pågældende toldprocedure, misligholdes , eller
når en af betingelserne for at indrømme fuld eller nedsat toldfritagelse på grund af varens særlige anvendelse ikke er opfyldt.
I modsætning til bestemmelsen i artikel 203 er der imidlertid åbnet mulighed for at slippe for toldskyld , nemlig hvis det kan godtgøres, at en sådan misligholdelse ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af den midlertidige opbevaring eller den pågældende toldprocedure, jf. det nedenfor nævnte om GB art. 859.
Det kan være vanskeligt at se, hvor grænsen mellem artiklerne 203 og 204 går. Artikel 204 må imidlertid anses for at være et supplement til artikel 203, jf. herved henvisningen til -- i andre end de i artikel 203 omhandlede tilfælde --, hvilket har den betydning, at der i artikel 204-situationer er mulighed for at slippe for toldskylden, hvis det kan godtgøres, at den stedfundne misligholdelse ikke har haft reelle følger, jf. ovenfor.
Typisk vil der foreligge en artikel 203-situation, når den pågældende vare er forsvundet , medens artikel 204 vil kunne anvendes i situationer, hvor varen stadig er til stede. Det vil imidlertid bero på omstændighederne i de konkrete situationer, om det er artikel 203 eller artikel 204, der skal anvendes.
TK art. 204, stk. 2
Toldskylden opstår
enten på det tidspunkt, hvor den forpligtelse, hvis misligholdelse bevirker , at der opstå toldskyld, ikke længere er opfyldt,
eller på det tidspunkt, hvor varen blev henført under den pågældende toldprocedure, hvis det efterfølgende viser sig, at en af betingelserne for henførslen af varen under den pågældende procedure eller indrømmelsen af nedsat eller nul-importtold på grund af dens anvendelse til særlige formål ikke var opfyldt.
Stk. 3
Debitor er den person, som det i den givne situation påhviler enten at opfylde de forpligtelser, der opstår ved en ikke-EU-vares midlertidige opbevaring eller ved anvendelsen af den toldprocedure, som varen er undergivet, eller som skal overholde de fastsatte betingelser for varens henførsel under proceduren.
GB art. 859
Der er i gennemførelsesbestemmelserne fastlagt en række situationer, hvor misligholdelser ifølge toldkodeksens artikel 204, stk. 1, ikke anses for at have haft reelle følger for det korrekte forløb af en midlertidig opbevaring eller en toldprocedure - dog under forudsætning af
at de ikke er et forsøg på at unddrage varen toldtilsyn
at de ikke skyldes åbenbar forsømmelighed fra den pågældendes side og
at alle de nødvendige formaliteter til at afklare varens situation er gennemført efterfølgende.
Listen, der ifølge en modsætningsslutning fra gennemførelsesforordningens artikel 860 må anses for udtømmende , opregner følgende situationer
overskridelse af fristen for, hvornår varen skulle være angivet til en af de toldmæssige bestemmelser eller anvendelser, der er fastsat i forbindelse med midlertidig opbevaring eller den pågældende toldprocedure, når fristen ville være blevet forlænget , hvis der var blevet anmodet herom i tide.
overskridelse af fristen for, hvornår en vare, der er henført under en forsendelsesprocedure, skulle være frembudt på bestemmelsesstedet, når varen er blevet frembudt på et senere tidspunkt.
behandlinger af en vare under midlertidig opbevaring eller under toldoplagsproceduren uden forudgående tilladelse fra toldmyndighederne, når der ville være givet tilladelse hertil under samme procedure, hvis der var blevet anmodet herom
anvendelse af en vare henført under proceduren for midlertidig indførsel på andre betingelser end de i bevillingen anførte, når der ville være givet tilladelse hertil under samme procedure, hvis der var blevet anmodet herom -flytning uden tilladelse af en vare, der er under midlertidig opbevaring eller henført under en toldprocedure, såfremt den kan frembydes for toldmyndighederne, hvis de anmoder herom
udførsel fra EU's toldområde af en vare, der er under midlertidig opbevaring eller henført under en toldprocedure, eller dens tilførsel til frizone eller frilager, uden at de nødvendige formaliteter opfyldes
overdragelse uden meddelelse til toldmyndighederne af en vare, for hvilken der er indrømmet toldlempelse på grund af dens særlige anvendelsesformål, inden varen er anvendt til det foreskrevne formål, forudsat : 1.at overdragelsen fremgår af det regnskab, som overdrageren fører, og 2.at erhververen er i besiddelse af en bevilling for den pågældende vare
en af de situationer, der er omhandlet i TK art. 204, stk. 1, litra a) og b) under varens henførsel under midlertidig oplagring eller en anden toldordning, inden varen angives til overgang til fri omsætning, når der er tale om en vare, som er berettiget til fuldstændig eller delvis fritagelse for importtold som omhandlet i TK art. 145 (passiv forædling) i tilfælde af overgang til fri omsætning
undladelse af at anmode om fornyelse af den nødvendige bevilling, mens betingelserne for bevillingens udstedelse var opfyldt, i forbindelse med løbende aktiv forædling.
GB art. 861
Den omstændighed, at toldmyndighederne har anvendt artikel 859, er ikke til hinder for, at forholdet behandles efter en straffebestemmelse, og heller ikke, at en bevilling ændres eller tilbagekaldes .
TK art. 205
Toldskyld opstår endvidere ved brug eller forbrug af ikke-EU-varer i frizone/frihavn eller på frilager i strid med de gældende forskrifter.
Stk. 2
Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor den uberettigede brug eller forbrug finder sted.
Stk. 3
Debitor er den person, som har forbrugt eller anvendt varen, samt de personer, der har medvirket til dette forbrug eller denne anvendelse, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at dette forbrug eller denne anvendelse fandt sted på andre betingelser end dem, der følger af gældende forskrifter.
Når toldmyndighederne i tilfælde af varernes forsvinden anser dem for at være forbrugt eller anvendt i frizonen eller frilageret og debitor ikke er kendt, skal toldskylden betales af den person, der, så vidt myndighederne ved, sidst var i besiddelse af varerne.
TK art. 206,stk. 1
Uanset artikel 202 og artikel 204, stk. 1, litra a, anses toldskyld ved indførsel ikke at opstå i forbindelse med en bestemt vare, når der fremlægges bevis for, at misligholdelse af de forpligtelser, der følger af
bestemmelserne i toldkodeksens artikel 38 til 41 og artikel 177, andet led
den pågældende vares midlertidige opbevaring, eller
anvendelse af den toldprocedure, som den pågældende vare er undergivet
skyldes, at den omhandlede vare er helt tilintetgjort eller er gået uigenkaldeligt tabt af grunde, som kan henføres til varens egen beskaffenhed, som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure , eller endelig efter tilladelse fra toldmyndighederne. En vare er gået uigenkaldeligt tabt, når den er blevet totalt uanvendelig for enhver.
Stk. 2
Toldskyld ved indførsel anses heller ikke at opstå i forbindelse med en vare, der er overgået til fri omsætning til nedsat told eller nul-told på grund af dens anvendelse til særlige formål , når denne vare udføres eller genudføres med toldmyndighedernes tilladelse.
I gennemførelsesbestemmelserne, artiklerne 862 og 863, er der givet regler om, hvorledes der vil kunne føres bevis for, at varer er gået tabt af naturlige årsager , ligesom forsømmelighed og urigtigheder er præciseret.
GB art. 862 stk 1
Ved anvendelse af TKs artikel 206 tager toldmyndighederne efter anmodning fra den pågældende hensyn til den manglende varemængde, når denne fremlægger bevis for, at det konstaterede tab udelukkende er sket af grunde, som kan henføres til den pågældende vares egen beskaffenhed, og at den pågældende i et sådant tilfælde ikke har gjort sig skyldig i forsømmelighed eller urigtigheder. Ved forsømmelighed eller urigtigheder skal specielt forstås manglende opfyldelse af de forskrifter om transport, oplagring, behandling, bearbejdning eller forarbejdning, som toldmyndighederne har fastsat, eller som følger den normale praksis for den pågældende vare.
GB art. 863
Toldmyndighederne kan fritage den pågældende for at fremlægge bevis for, at varen er gået uigenkaldeligt tabt af grunde, der kan henføres til dens egen beskaffenhed, når det forekommer dem klart, at det tab, den pågældende nedlægger påstand om, ikke kan henføres til andre grunde.
GB art. 864
Medlemsstaternes gældende nationale bestemmelser vedrørende standardsatser for uigenkaldeligt tab af grunde, der kan henføres til varens egen beskaffenhed, anvendes, medmindre der fremlægges dokumentation for, at det reelle tab har været større end det, der beregnes ved anvendelse af standardsatsen for den pågældende vare.
Endelig behandler toldkodeksen, artiklerne 207 og 208, et par særlige situationer om toldskyld bl.a. i forbindelse med affald og skrot fremkommet ved en vares tilintetgørelse.
TK art. 207
Når toldskyld ved indførsel i overensstemmelse med artikel 206, stk. 1, ikke anses for at være opstået for en vare, der er overgået til fri omsætning til nedsat told eller nul-told på grund af dens anvendelse til særlige formål, anses affald og skrot fra denne tilintetgørelse som ikke- EU-varer.
TK art. 208
Når der i overensstemmelse med artiklerne 203 og 204 opstår toldskyld for en vare, der er overgået til fri omsætning til nedsat told på grund af dens anvendelse til særlige formål, trækkes det beløb, der er betalt ved overgang til fri omsætning, fra beløbet af den opståede toldskyld.
A.22.2 Toldskyld ved udførsel
Eksportafgifter har ikke været aktuelle i EU i mange år, men blev påny taget i anvendelse af EU i sommeren 1994 for en række kornprodukter for at tilskynde EU's kornproducenter til ikke at sælge korn ud af EU.
Bestemmelserne om toldskyld ved udførsel er i princippet bygget efter samme ramme som toldskyld ved indførsel, altså bestemmelser om, hvad der udløser en toldskyld, hvornår toldskylden opstår, og hvem der er debitor.
TK art. 209 stk. 1
Toldskyld ved udførsel opstår, når en eksportafgiftspligtig vare udføres fra EU's toldområde i henhold til en toldangivelse.
Stk. 2
Toldskylden opstår på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen.
Stk. 3
Debitor er klarereren. Ved indirekte repræsentation er debitor også den person, for hvis regning toldangivelsen er afgivet.
TK art. 210 stk. 1
Toldskyld ved udførsel opstår, når en eksportafgiftspligtig vare forlader EU's toldområde, uden at der er afgivet toldangivelse herfor.
Stk. 2
Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor den nævnte vare faktisk forlader toldområdet.
Stk. 3
Debitor er
den person, der har foretaget udførslen,
samt de personer, der kar medvirket ved udførslen, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at der ikke var, men burde have været indgivet en toldangivelse.
TK art. 211 stk. 1
Toldskyld ved udførsel opstår, når betingelserne for, at en vare er blevet udført fra EU's toldområde med fuldstændig eller delvis fritagelse for eksportafgifter, ikke er blevet overholdt.
Stk. 2
Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor varen anvendes til et andet formål end det, der havde muliggjort dens udførsel fra EU's toldområde med fuldstændig eller delvis fritagelse for eksportafgifter, eller, hvis toldmyndighederne ikke kan fastslå dette tidspunkt, det tidspunkt, hvor fristen udløber for fremlæggelse af bevis for, at de fastsatte betingelser for opnåelse af denne fritagelse er blevet opfyldt.
Stk. 3
Debitor er klarereren. Ved indirekte repræsentation er debitor også den person, for hvis regning toldangivelsen er afgivet.
A.22.3 Toldskyld for varer omfattet af forbud eller restriktioner
TK art. 212
I toldkodeksens artikel 212 fastslås det, at toldskyld - hvad enten det drejer sig om indførsel eller udførsel - opstår, selv om det drejer sig om varer, der er omfattet af forbud eller restriktioner , dog med to undtagelser
falske penge
narkotika eller psykotrope stoffer , som ikke er genstand for det af de kompetente myndigheder strengt kontrollerede salg med henblik på en anvendelse til medicinske og videnskabelige formål.
TK art. 212a
Hvis en vare kan indføres med toldlempelse eller hel eller delvis toldfritagelse efter dens art eller særlige andvendelsesformål eller i medfør af art. 21, 82, 145 eller 184-187, finder toldlempelsen eller toldfritagelsen også andvendelse på toldskyld, der opstår i henhold til art. 202-205, 210 eller 211
Debitors adfærd må ikke give anledning til mistanke om svig eller åbenbar forsømmelighed og vedkommende skal godtgøre, at varerne opfylder betingelserne for toldlempelse eller toldfritagelse.
A.22.4 Solidarisk hæftelse
TK art. 213
Når der er flere debitorer for en og samme toldskyld, hæfter disse solidarisk for betalingen af denne skyld.
A.22.5 Særlige beskatningselementer/tidspunkt for toldskyldens opståen
TK art. 214 stk. 1
De særlige beskatningselementer , der skal anvendes på varen, såsom toldsats , toldværdi, oprindelse/præference, er de elementer, der er gældende på tidspunktet for toldskyldens opståen .
Stk. 2
Når det ikke er muligt nøjagtigt at fastslå tidspunktet for toldskyldens opståen, skal der ved fastsættelsen af de særlige beskatningselementer for den pågældende vare regnes med det tidspunkt, hvor toldmyndighederne konstaterer, at varen befinder sig i en situation, der har fremkaldt en toldskyld.
Sætter de oplysninger, som toldmyndighederne råder over, dem i stand til at fastslå, at toldskylden opstod på et tidspunkt forud for denne konstatering, fastsættes import- eller eksportafgifterne for den pågældende vare dog på grundlag af de særlige beskatningselementer, som var gældende for den på det tidligste tidspunkt , hvor eksistensen af toldskylden som følge af denne situation kan fastslås på grundlag af de foreliggende oplysninger.
TK art. 214 stk. 3
Der er hjemlet adgang til, at der efter den særlige udvalgsprocedure i toldkodeksens artikel 249 kan fastsættes bestemmelser om udligningsrenter , dvs. renter, der skal opkræves for at undgå, at en debitor opnår en uberettiget økonomisk fordel ved, at toldskylden først konstateres på et senere tidspunkt end den rent faktisk er opstået. Sådanne udligningsrente r er fastsat i tilknytning til proceduren for aktiv forædling/suspensions-ordningen og ordningen for midlertidig indførsel.
A.22.6 Stedet for toldskyldens opståen
Det er væsentligt at få fastslået stedet , hvor toldskylden er opstået, fordi dette er afgørende for, hvilken medlemsstat der skal opkræve toldskylden .
TK art. 215, stk. 1
Toldskylden opstår det sted, hvor de omstændigheder, der er årsag til toldskylden, indtræffer.
Kan det i stk. 1 omhandlede sted ikke bestemmes, anses toldskylden for at være opstået på det sted, hvor toldmyndighederne konstaterer, at varerne befinder sig i en situation, der giver anledning til en toldskyld.
Når forpligtelserne i henhold til en toldprocedure ikke er opfyldt for en vare, anses toldskylden - hvis stedet ikke kan bestemmes efter ovenstående - for at være opstået
på det sted, hvor varen er henført under proceduren, eller
på det sted, hvor varen kommer ind i EU under den pågældende procedure.
Stk. 2
Gør de oplysninger, som toldmyndighederne råder over, det muligt at fastslå, at toldskylden allerede var opstået, da varen befandt sig på et andet sted, anses toldskylden som opstået på det første sted, hvor det er muligt at fastslå dens eksistens.
Stk. 3
De toldmyndigheder, der skal bogføre toldskylden jf. art. 217, er myndighederne i den medlemsstat, hvor toldskylden er opstået eller anses for at være opstået.
Stk. 4
Hvis toldmyndighederne konstaterer, at en toldskyld er opstået som følge af, at varerne føres ind i EU på ikke forskriftsmæssig måde fra et ikke-EU-land (art. 202), og beløbet er mindre end 5000 EURO, anses toldskylden for at være opstået i den medlemsstat, hvor dens opståen er konstateret.
A.22.7 Toldskyld ved udførsel af forædlingsprodukter til toldpræference i ikke EU-lande
Toldkodeksens artikel 216 giver regler om, at der opstår toldskyld for indførte ikke-EU-varer i situationer, hvor disse anvendes til fremstilling af forædlingsprodukter , der udføres til et land, med hvilket EU har indgået aftale om præferencetoldbehandling.
TK art. 216, stk. 1
For så vidt det er fastsat i overenskomster, der er indgået mellem EU og visse ikke-EU-lande skal indrømmes præferencetoldbehandling for varer med oprindelse i EU i henhold til disse overenskomster, dog på betingelse af, at der, når varerne er frembragt under proceduren for aktiv forædling, skal betales importafgifter for ikke-EU-varer, som er medgået til deres fremstilling, medfører påtegningen af de nødvendige dokumenter for at opnå denne præferencetoldbehandling i ikke-EU-lande, at der opstår toldskyld ved indførsel.
Stk. 2
Toldskylden anses for at opstå på det tidspunkt, hvor toldmyndighederne antager udførselsangivelsen vedrørende de pågældende varer.
Stk. 3
Debitor er klarereren. Ved indirekte repræsentation er debitor også den person, for hvis regning toldangivelsen er afgivet.
Stk. 4
Det til denne toldskyld svarende toldbeløb fastsættes på samme måde, som hvis det drejede sig om toldskyld, der var opstået ved antagelse samme dag af toldangivelsen om de pågældende varers overgang til fri omsætning for at bringe proceduren for aktiv forædling til ophør.
A.22.8 Toldskyldens ophør
Toldkodeksens artikel 233 præciserer i den indledende passus, at artiklens bestemmelser om toldskyldens ophør skal læses med forbehold af gældende bestemmelser om
forældelse af toldskyld og
de tilfælde, hvor toldskylden ikke kan inddrives , fordi debitor ad rettens vej er erklæret insolvent
Disse to områder vil i vidt omfang være styret af national lovgivning , og egentlig EU-lovgivning herom er meget sporadisk. Som de nok vigtigste EU-forældelsesregler inden for toldlovgivningen kan nævnes 3 års-fristen for efteropkrævning i toldkodeksens artikel 221, stk. 3, og den ligeledes 3-årige forældelsesfrist i den omvendte situation vedrørende godtgørelse i artikel 236, stk. 2.
Artikel 233 opregner herefter en række situationer, hvor toldskylden ophører
ved betaling af toldbeløbet
ved fritagelse for toldbeløbet . Der tænkes her på en fritagelse efter toldkodeksens artikel 220, stk. 1, andet afsnit, dvs. en situation, hvor en toldangivelsen er indgivet og toldbeløbet bogført, men hvor beløbet endnu ikke er betalt
når en vare er angivet til en toldprocedure, der indebærer en forpligtelse til at betale told, og toldangivelsen herfor er blevet erklæret ugyldig efter toldkodeksens artikel 66, dvs. at klarereren selv har bedt om dette, samt at varerne inden frigivelsen enten er blevet beslaglagt og samtidig eller senere konfiskeret , tilintetgjort efter ordre fra toldmyndighederne, tilintetgjort eller afstået til statskassen efter toldkodeksens artikel 182 eller er tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt af grunde, som kan henføres til varernes egen beskaffenhed, eller som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure
hvis de varer, for hvilke en toldskyld er opstået i overensstemmelse med TK artikel 202, dvs. indførsel på ikke-forskriftsmæssig måde, typisk smugleri, beslaglægges og samtidig eller senere konfiskeres. I princippet bortfalder toldskylden ved varernes beslaglæggelse, men den kan opretholdes af hensyn til overtrædelsessagen, jf. nedenfor under TK art. 233, 2. afsnit.
Endelig gives der afsluttende bestemmelser i artikel 233.
TK art. 233, 2. afsn.
Ved beslaglæggelse og konfiskation anses toldskylden af hensyn til straffelovgivningen for toldovertrædelser dog for ikke at være ophørt, når en medlemsstats lovgivning fastsætter, at tolden danner grundlag for fastsættelsen af straffen , eller at en opstået toldskyld danner grundlag for den strafferetlige forfølgning. I Danmark opretholdes toldskylden herefter ved beslaglæggelse i overensstemmelse med toldloven, men toldbeløbet må ikke bogføres i A- eller B-regnskabet, men skal bogføres på en særlig interimskonto.
TK art. 234
Endelig ophører toldskylden også, hvis en virksomhed annullerer de formaliteter, der er opfyldt med henblik på, at varerne ved eksporten skulle opnå toldpræference i et ikke EU-land, jf. herved artikel 216, se A.22.7 .
A.22.9 Varer, der befinder sig i en særlig situation
Der er i gennemførelsesbestemmelserne, artiklerne 865-867a givet en række regler for " varer, der befinder sig i en særlig situation ".
GB art. 865
Bestemmelsen er særdeles knudret formuleret, men går ud på, at en vare må anses for at være unddraget tilsyn i toldkodeksens artikel 203, stk. 1's forstand
når der foretages toldangivelse af varen,
når der foretages enhver anden handling med samme retsvirkninger som en toldangivelse samt
når der forelægges et dokument til påtegning hos toldmyndighederne, og dette får til følge, at varen fejlagtigt får status som EU-vare. Med andre ord: Hvis den pågældende handling/toldangivelse bevirker, at varen fejlagtigt får toldmæssig status som EU-vare, anses den for at være unddraget toldtilsyn.
GB art. 866
Når der er opstået toldskyld for en vare i henhold til kodeksens artikel 202, 203, 204 eller 205, og importafgifterne er betalt, anses varen som EU-vare, uden at angivelse til overgang til fri omsætning er nødvendig; dog skal eventuelle forbud og restriktioner , som den pågældende måtte være undergivet, være overholdt.
GB art. 867
Konfiskation af en vare som omhandlet i toldkodeksens art. 233, litra c) og d), ændrer ikke varens toldmæssige status.
GB art. 867a
Ikke-EU-varer, der er afstået til statskassen, beslaglagt eller konfiskeret, anses for at være henført under toldoplagsproceduren.
Stk. 2
De i stk. 1 omhandlede varer må kun sælges af toldmyndighederne, hvis køberen straks opfylder formaliteterne med henblik på angivelse til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse. I nævnte fald sker salget efter de gældende bestemmelser i medlemsstaterne.
Stk. 3
Hvis toldmyndighederne beslutter selv at disponere over de i stk. 1. omhandlede varer på anden måde end ved salg, opfylder de straks formaliteterne med henblik på angivelse til en af de i toldkodeksens artikel 4, nr. 15. litra a), b), c) og d) omhandlede toldmæssige bestemmelser eller anvendelser."
Toldvejledning; Toldbehandling - 2007-3
A.1 Fortoldning
Formål
Fortoldningsproceduren anvendes til at bringe varer i fri omsætning i EU.
Ved fortoldning tilvejebringes grundlaget for beregning af det told- og importafgiftsbeløb (i det følgende afsnit kun benævnt told), samt moms, der påhviler de indførte varer. Desuden udgør fortoldningen en del af grundlaget for udenrigshandelsstatistikken.
Endvidere sikres, at de regler, der måtte være fastsat i EU eller i Danmark, overholdes i forbindelse med indførslen, se afsnit A.5 om varebestemmelser.
Det legale grundlag
Reglerne om fortoldning findes for størstepartens vedkommende i Toldkodeksens afsnit IV samt i Gennemførelsesbestemmelsernes afsnit VI og VII.
Endvidere findes reglerne i Toldlovens kapitel 4 og i Toldbehandlingsbekendtgørelsens kapitel 1.
A.1.1 Vareindførsel i erhvervsmæssigt øjemed
Den danske toldprocedure er tilrettelagt på en sådan måde, at alle varemodtagere kan få frigivet indførte varer til fri disposition allerede på det tidspunkt, hvor varerne passerer grænserne. Man opnår som importør eller speditør maksimal tidsbesparelse ved anvendelse af edb. Fortoldningsangivelsen kan således udarbejdes og forberedes allerede før varerne ankommer til det danske område. Al kommunikation med SKAT kan ske via Internettet eller andre edb-kommunikationskanaler.
Fortoldningen sker hurtigst og nemmest ved brug af en af SKATs edb-løsninger. Det er dog også muligt, at fortolde varer ved brug af EF's enhedsdokument.
A.1.1.1 Registrering
TL § 29, stk 1
Danske virksomheder
Virksomheder der erhvervsmæssigt importerer varer, der ikke er i fri omsætning i EU, skal anmelde sig til registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Udenlandske virksomheder
Virksomheder der er hjemmehørende i et andet EU-land og som erhvervsmæssigt importerer varer til Damark, der ikke er i fri omsætning i EU, skal ligeledes registreres hos told- og skatteforvaltningen. Dette kan ske ved, at virksomheden
selv bliver registreret som importør, hvis virksomheden enten er eller samtidig bliver momsregistreret. Registreringen sker i praksis ved henvendelse til Skattecenter, Tønder,
bliver registreret som importør ved en repræsentant, der er hjemmehørende i Danmark, når virksomheden samtidig er momsregistreret ved denne repræsentant. I sådanne tilfælde hæfter virksomheden og repræsentanten solidarisk for told og afgifter mv. af de pågældende varer.
TL § 29 stk. 5
Udenlandske virksomheder, der er hjemmehørende uden for EU's toldområde, kan blive registreret som importør ved en repræsentant, der er hjemmehørende i Danmark, når virksomheden samtidig er momsregistreret ved denne repræsentant. Virksomheden og repræsentanten hæfter solidarisk for told og afgifter mv. af de pågældende varer.
Fælles bestemmelser
Ved erhvervsmæssig import forstås import af varer, der foretages af en virksomhed til brug for denne.
Virksomheder, der i forvejen er registreret hos SKAT, f. eks. vedr. moms, skal normalt bruge det samme registreringsnummer - SE-nummer - ved import.
A.1.1 Vareindførsel i erhvervsmæssigt øjemed
A.1.2 Varens ankomst
A.1.3 Dokumentation
A.1.4 Andre forhold vedrørende fortoldning
A.1.5 Rettelser i fortoldningsangivelsen
A.1.6 Skønsmæssige ansættelser
A.1.7 Afregning
A.1.8 Hæftelse
A.2 Udfyldning af fortoldningsangivelsen
A.2.1 Udfyldning af fortoldningsangivelsens rubrikker
A.3 EU's Kombinerede Nomenklatur og Toldtariffen
A.3.1 EU's Kombinerede Nomenklatur og Toldtariffen
A.3.1.1 Toldtariffen
A.3.1.2 Anvendelse
A.4 Tarifering og bindende tariferingsoplysning
A.4.1 Tarifering
A.4.2 Tarifering, generelt
A.4.3 Bindende tariferingsoplysning
A.5 Varebestemmelser
A.5.1 Levende dyr, animalske produkter, fisk og fiskevarer
A.5.2 Planter, frugt og grøntsager
A.5.3 Lægemidler til mennesker og dyr samt narkotika
A.5.4 Narkotikaprækursorer
A.5.5 Gifte
A.5.6 Våben og sprængstoffer samt strategiske varer
A.5.7 Radioaktive stoffer og radioaktivt affald
A.5.8 Jern- og stålordninger
A.5.9 Handelsreguleringer
A.5.10 Udryddelsestruede vilde dyr og planter
A.5.11 Tekstilvarer
A.5.12 Varemærkeforfalskede og piratkopierede varer
A.5.13 Kontrol med produktsikkerhed
A.5.14 Kulturværdier
A.5.15 Handels- og våbenembargo
A.5.16 Varer til dobbelt anvendelse (dual use), samt andre strategiske varer
A.5.17 Ozonlagsnedbrydende stoffer
A.5.18 Økologiske varer
A.5.19 Ind- og udrejse af Danmark (EU) med større pengebeløb
A.5.20 Andet
A.6 Toldværdi
A.6.1 Transaktionsværdien
A.6.2 De alternative metoder
A.6.3 Angivelse og dokumentation
A.6.4 Særlige tilfælde
A.7 Antidumpingtold og udligningstold
A.7.1 Administration af ordningen
A.7.2 Information om iværksættelse
A.7.3 Nettopris, frit EU's grænse, ufortoldet
A.7.4 Beregningsgrundlag for varer i sæt mv.
A.7.5 Mulighed for fritagelse for antidumpingtold
A.7.6 Omgåelse
A.7.7 Varens oprindelse
A.8 Toldpræference
A.8.1 EØS, Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz
A.8.2 Central- og Østeuropa
A.8.2 Færøerne
A.8.3 Middelhavslande, Sydafrika m.fl.
A.8.4 Mexico og Chile
A.8.5 AVS- og OLT-landene
A.8.6 GSP-lande
A.8.7 Tyrkiet
A.8.8 Øvrige præferenceaftaler
A.8.9 Fælles regler for toldpræference
A.9 Toldsuspension
A.9.1 Autonome midlertidige toldsuspensioner
A.9.2 Toldsuspension for flydele ledsaget af luftdygtighedsattest
A.9.3 Toldsuspensionsordning for forsvarsmateriel
A.10 Toldkontingent- og importloftordninger
A.10.1 Toldkontingentordninger
A.10.2 Importloftordninger
A.11 Toldlempelse - varers art eller særlige anvendelse (end-use)
A.11.1 Toldlempelse på grund af varers art
A.11.2 Toldlempelse for visse varer, for hvilke der er foreskrevet et særligt anvendelsesformål, end-use
A.12 Frihavnen
A.12.1 Frihavnens funktion
A.12.2 Betingelser for at drive erhvervsmæssig virksomhed i frihavnen
A.12.3 Tilførsel af varer
A.12.4 Lagerfunktioner
A.12.5 Lagerregnskabet
A.12.6 Fraførsel af varer
A.13 Toldoplag og andre oplagstyper
A.13.1 Toldoplag
A.13.2 Varer med præfinansiering henført under toldoplagsproceduren
A.13.3 Proviantoplag
A.13.4 Ikke-omsættelige fødevarer af animalsk oprindelse
A.13.5 Provianteringsvirksomheder
A.13.6 Afgiftsoplag
A.14 Aktiv forædling
A.14.1 Suspensionsordning
A.14.2 Tilbagebetalingsordning
A.14.3 Enhedsbevilling til aktiv forædling
A.14.4 Betingelser for bevillingsudstedelse
A.14.5 De økonomiske forudsætninger
A.14.6 Genudførselsfrist
A.14.7 Udbytte og materialeforbrug
A.14.8 Begrænsninger
A.14.9 Eksportrestitution
A.14.10 Særlige ordninger
A.14.11 Varers toldmæssige status
A.14.12 Procedurer
A.15 Passiv forædling
A.15.1 Bevilling til passiv forædling
A.15.2 Begrænsninger
A.15.3 Den nedsatte told
A.15.4 Fremgangsmåden med standardombytning
A.15.5 Tresidet passiv forædling
A.15.6 Henførsel under proceduren
A.15.7 Afslutning af proceduren
A.16 Midlertidig indførsel
A.16.1 Fuldstændig toldfritagelse
A.16.2 Delvis toldfritagelse
A.16.3 Procedurer
A.18 Forarbejdning under toldkontrol
A.18.1 Bevilling
A.18.2 Henførsel under proceduren
A.18.3 Toldskyld for indførselsvarerne
A.18.4 Toldpræference
A.18.5 Forenklet bevillingsudstedelse, forenklet procedure
A.18.6 Afslutning af proceduren
A.19 Fælles regler for toldprocedurer af økonomisk betydning
A.19.1 Ansøgning og bevilling
A.19.2 Efterfølgende angivelse til en procedure
A.19.3 Enhedsbevillinger
A.19.4 Henførsel under en procedure
A.19.5 Forenklet fremgangsmåde
A.19.6 Overførselsprocedurer
A.19.7 Afslutning af en procedure
A.19.8 Administrativt samarbejde
A.20 Returvarer
A.20.1 Generelt om ordningen
A.20.2 Returnering af dele mv.
A.20.3 Uforandret stand
A.20.4 Dokumentation
A.20.5 Lempelser i dokumentationskravene
A.20.6 Oplysningsskema INF 3/Genindførsel ved andet toldsted
A.20.7 Moms
A.20.8 Punktafgifter
A.21 Toldgodtgørelse
A.21.1 Regulering
A.21.2 Særlig toldgodtgørelse
A.21.3 Varer, der befinder sig i andre medlemsstater
A.22 Toldskyld
A.22.1 Toldskyldens opståen ved indførsel
A.22.2 Toldskyld ved udførsel
A.22.3 Toldskyld for varer omfattet af forbud eller restriktioner
A.22.4 Solidarisk hæftelse
A.22.5 Særlige beskatningselementer/tidspunkt for toldskyldens opståen
A.22.6 Stedet for toldskyldens opståen
A.22.7 Toldskyld ved udførsel af forædlingsprodukter til toldpræference i ikke EU-lande
A.22.8 Toldskyldens ophør
A.22.9 Varer, der befinder sig i en særlig situation