TOLDVEJLEDNING; TOLDBEHANDLING 2007 I. TOLDLOVGIVNING
Statutory Text (2 Articles)
Toldvejledning; Toldbehandling - 2007-3
I. Toldlovgivning
EU er en toldunion og derfor er størstedelen af toldlovgivningens bestemmelser fastsat i EU. Bestemmelserne er fastsat i EU-forordninger, der er direkte anvendelige i alle medlemslande. Den toldlovgivning, der er fastsat nationalt i Danmark indeholder regler på områder, hvor der ikke er fastsat regler på EU-plan. Det gælder f. eks. på områderne vedrørende toldkontrol og straf ved overtrædelse af toldlovgivningens regler.
Betegnelsen "EU-lovgivning" omfatter af praktiske grunde alle EU-retsakter, uanset om der er tale om en rådsforordning, en kommissionsforordning eller anden retsakt.
Retsakternes korrekte betegnelse er anført, når den konkrete retsakt citeres, som f, eks.: Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks.
I.1 EU´s toldlovgivning
EUs toldlovgivning udgøres af forordninger, der er umiddelbart gældende og kan håndhæves i medlemsstaterne.
Toldkodeks
Toldkodeks - Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, med senere ændringer, udgør toldlovgivningens grundforordning.
Gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen, jf. Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning om indførelse af en EF-toldkodeks, med senere ændringer.
Gennemførelsesbestemmelserne indeholder detaljerede og praktiske regler om administrationen af Toldkodeksens regler.
Toldkodeks og gennemførelsesbestemmelserne vedrører som hovedregel kun told og toldforhold, men indeholder dog enkelte steder bestemmelser, der vedrører andre afgifter, f.eks. moms og punktafgifter.
Anden toldlovgivning
Rådets forordning (EØF) nr. 2658 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif med ændringer, herunder især de årlige ændringer til den kombinerede nomenklatur. I 2004 er disse ændringer indeholdt i Kommissionens forordning nr. 1789/2003 af 11. september 2003.
Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 af 28. marts 1983 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter, med senere ændringer.
Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne
Anden toldrelevant lovgivning
Rådets forordning (EF, EURATOM) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter.
Rådets forordning (EF, EURATOM) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.
Rådets forordning (EURATOM, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder.
Rådets forordning (EF, EURATOM) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter.
Herudover findes en række retsakter, herunder forordninger om bl.a. toldpræference, toldsuspensioner, toldkontingenter, importlofter og antidumpingtold.
I.2 Dansk toldlovgivning
Den danske toldlovgivning udgøres af
Toldloven - Se lovbekendtgørelse nr. 867 af 13. september 2005, som ændret ved § 4 i lov nr. 513 af. 7. juni 2006. Skatteministeriets bekendtgørelse nr.992 af 19. oktober 2005 om toldbehandling, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1186 af 7. december 2005.
Derudover indeholder en række ændre love bestemmelser, der vedrører toldopgaven
Skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse 758 af 2. august 2005. Skattesforvaltningsloven indeholder bl.a. regler om Landsskatteretten, jf. Kapitel 5.
Fødevareministeriets lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april 2004 om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer mv.
Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 507 af 23. juni 1999 om administration af og kontrol med EF´s markedsordninger for landbrugsvarer mv.
Bestemmelser om de formelle og procesuelle regler i forbindelse med korrekt sagsbehandling findes i juridisk vejledning om procesuelle regler på SKATs område 2006-2.
I.3 Anden lovgivning end toldlovgivning, som finder anvendelse ved varers ind- og udførsel
Udover den ovenfor nævnte toldlovgivning findes der anden lovgivning, som regulerer indførslen og udførslen af varer, se bl.a. om de såkaldte varebestemmelser i afsnit A5.
Hertil kommer, at Danmark har tiltrådt en række internationale konventioner og aftaler, der bl.a. vedrører told. Det drejer sig f. eks om toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter (TIR-konventionen) og konventionen om diplomatiske og konsulære repræsentanter samt internationale organisationer og institutioner (Wiener-konventionen).
I.4 Internationalt samarbejde
Danmark deltager i det internationale samarbejde på toldområdet. Det danske medlemskab af EU medfører et omfattende samarbejde om fastsættelse af regler og procedurer på toldområdet. De vedtagne EU-regler på toldområdet er direkte anvendelige i alle EUs medlemslande.
Derudover deltager Danmark i det internationale samarbejde indenfor rammerne af Verdenstoldorganisationen (World Customs Organisation - WCO ) samt Verdenshandelsorganisationen (World Trade Organisation - WTO).
I.4.1 Den Europæiske Union (EU)
Et af elementerne i Den Europæiske Union (EU) er toldunioen, der indebærer et tæt og forpligtende samarbejde på toldområdet mellem de 25 medlemslande, der udover Danmark omfatter Belgien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Rumænien og Bulgarien forventes at blive medlemmer den 1. janaur 2007 eller eventuel 1. januar 2008. Endvidere er der i EU truffet beslutning om at indlede optagelsesforhandlinger med Kroatien og Tyrkiet.
EUs toldunion er baseret på traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab af 25. marts 1957. Denne traktat er ændret flere gange. Blandt ændringerne kan nævnes: Den Europæiske Fælles Akt (EF-pakken), der trådte i kraft den 1. januar 1997, Traktaten om Den Europæiske Union (Maastricht Traktaten), der trådte i kraft den 1. november 1993, Amsterdamtraktaten, der trådte i kraft den 1. maj 1999 og Nice-Traktaten, der trådte i kraft den 1. februar 2003.
EU''s beslutnings- og lovgivningsproces varetages af Rådet i samarbejde med Europa-Parlamentet på forslag fra Europa-Kommissionen. I flere tilfælde har Rådet bemyndiget Europa-Kommissionen til at vedtage gennemførelsesbestemmelser. Disse gennemførelsesbestemmelser vedtages ved en kommissionsforordning. Europa-Kommissionen påser i øvrigt, at fællesskabsretten overholdes, og EF-Domstolen dømmer i sager om overtrædelse af fællesskabsretten.
EU-Traktaten giver hjemmel til forskellige former for retsakter. Der er først og fremmest tale om forordninger og direktiver. Forordninger er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemslande. Forordninger anvendes bl.a. på toldområdet. Der er endvidere tale om direktiver, hvor gennemførelsen er overladt til de enkelte medlemslande, således at bestemmelserne først træder i kraft når de er gennemført i national lovgivning. Direktiver anvendes bl.a. på afgiftsområdet.
Det Europæiske Råd
Det Europæiske Råd er EU''s øverste myndighed. Det Europæiske Råd blev etableret for at tilføre samarbejdet mellem EU-landene mere handlekraft og dynamik. Stats- og regeringscheferne mødes i Det Europæiske Råd mindst én gang under hvert formandskab, hvilket vil sige hvert halve år. Mødet ledes af det land, der har formandskabet.
Finland har formandskabet i 2. halvår 2006, og Tyskland har formandskabaet i 1. halvår 2007. Danmark havde formandskabet i 2. halvår 2002.
EU''s lovgivende magt, dvs. at Rådet vedtager eller forkaster forslag, der er stillet af Kommissionen. På en række områder, herunder toldområdet, sker vedtagelsen i samarbejde med Europa-Parlamentet ved den såkaldte fælles beslutningsprocedure. Rådet er medlemslandenes institution. Det består af delegationer fra de enkelte medlemslande, som regel ledet af en minister. Rådet kan træffe afgørelser med fuldstændig enighed, kvalificeret flertal, eller simpelt flertal. Det er retsaktens retsgrundlag, der bestemmer hvorledes den vedtages. Rådets forordning om toldkodeks er vedtaget med kvalificeret flertal.
Coreper
Coreper - De Faste Repræsentanters Komité - består af medlemslandenes EU-ambassadører. Coreper forbereder arbejdet i Rådet i tæt kontakt med de berørte ministerier i medlemslande, herunder især udenrigsministerierne.
Rådsarbejdsgrupper
Der er i rådsregi nedsat en lang række arbejdsgrupper på forskellige områder. På toldområdet kan nævnes Rådsgruppen for Toldunionen, der varetager drøftelserne af EU-Kommissionens forslag til nye retsakter på toldområdet, som f.eks. forslag til ændring af Rådets forordning om toldkodeks, forinden disse forslag går til videre til Coreper og Rådet. Danmark er repræsenteret i Rådsgruppen for Toldunionen ved Hovedcentret og den danske fiskalattache i Bruxelles.
Europa-Kommissionen
Det er i princippet alene Europa-Kommissionen, der kan tage initiativ til ny lovgivning, der skal vedtages af Rådet. Europa-Kommissionen sørger også for gennemførelse af administrative regler vedrørende ny lovgivning og det er endvidere Europa-Kommissionen, der kontrollerer, at medlemslande overholder den ny lovgivning. Ved manglende overholdelse af reglerne kan Kommissionen rejse sag mod et medlemsland ved EF-Domstolen.
Europa-Kommissionen indgår internationale handelsaftaler på vegne af EU. Desuden forvalter Kommissionen EU''s budget.
Europa-Kommissionen ledes af 25 kommissærer, der udpeges af medlemslandenes regeringer for en periode af 5 år. Europa-Kommissionens administration består af 25 generaldirektorater, der er opdelt efter emneområder og kan sammenlignes med ministerierne i en statsadministration. På toldområdet varetages administrationen af Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion (TAXUD). Dertil kommer en række tjenester, som f. eks. Den juridiske tjeneste, Oversættelsestjenesten og Tolketjenesten.
Kommissionens forvaltning sker bl.a. via forvaltningskomitéer. Der afholdes regelmæssigt møder i disse komitéer, der har Europa-Kommissionen som formand, og hvori deltager repræsentanter for de enkelte medlemslande.
Hovedcentret deltager i følgende arbejdsgrupper nedsat under Kommissionens Toldkodeksudvalg
Gruppen for Almindelige Toldforskrifter
Vareoprindelsesgruppen
Toldfritagelsesgruppen
Toldværdigruppen
Gruppen for Toldoplag og Frizoner
Gruppen for Toldprocedurer af Økonomisk Betydning
Forsendelsesgruppen
Gruppen for det Administrative Enhedsdokument
Gruppen for Told- og Statistiknomenklaturen
Gruppen for Økonomiske Tarifspørgsmål
Varemærkeforfalskningsgruppen
Toldlempelsesgruppen (varers art og særlige anvendelsesformål)
I.4.2 Verdenstoldorganisationen (WCO)
Verdenstoldorganisationen eller World Customs Organisation (WCO) er en organisation, der forvalter og gennemfører et verdensomspændende internationalt toldsamarbejde.
WCO blev oprettet i 1953 under navnet Toldsamarbejdsrådet eller Customs Cooperation Council (CCC). Organisationen ændrede i 1994 navn til Verdenstoldorganisationen (WCO) for at vise omverdenen, at der er tale om en verdensomspændende organisation. WCO har ca. 160 medlemslande. Ved medlemskab opnås ret til at deltage i møder i WCOs forskellige komitéer og dermed også mulighed for at påvirke de beslutninger, der træffes.
WCOs generaldirektører mødes ved årlige rådsmøder. Herudover afholdes der jævnligt møde i WCOs politiske kommission (Policy Commission) samt i forskellige tekniske komitéer. Disse komitéer er
Permanent Technical Committee
Enforcement Committee
Technical Committee on Customs Valuation
Harmonized System Committee
Technical Committee on Ruels of Origin
Disse tekniske komitéer bistås ofte arbejdsgrupper, som f.eks. Harmonized System Review Sub-Committee og Scientific Sub-Committee.
WCOs komitéer får i øvrigt bistand af WCOs sekretariat, der forbereder arbejdsdokumenter og konventionsforslag til møderne, bistår medlemslandene og i øvrigt koordinerer arbejdet i WCO.
Hovedcentret repræsenterer Danmark ved møderne i WCO.
Der er i WCO regi vedtaget en række konventioner, der på visse områder danner grundlag for udarbejdelsen af toldlovgivningen i EU. Det drejer sig f. eks. om varernomenklaturen "Harmonized System" til brug for udarbejdelse af toldtariffer, om Kyoto konventionen, der indeholder tekster til brug for opbygning af toldlovgivning og -procedurer og om Istanbul-konventionen om midlertidig indførsel.
I.1 EU´s toldlovgivning
I.2 Dansk toldlovgivning
I.3 Anden lovgivning end toldlovgivning, som finder anvendelse ved varers ind- og udførsel
I.4 Internationalt samarbejde